Miljøredegørelse Sønderborg Affald A/S

Transkript

1 Miljøredegørelse Sønderborg Affald A/S

2 s Miljøredegørelse 1 Ledelsens beretning Husstandsindsamling Containerpladserne Sorterings- og Komposteringsanlæg ASA-kemi Skodsbøl Deponi Information Kunder Ansatte Miljøforhold Arbejdsmiljø Ledelsens forventninger til fremtiden Indledende oplysninger Stamoplysninger Opsamling af data Miljøpolitik Vurderingskriterier Miljømål Sønderborg Affalds ordninger Ændringer og moderniseringer Sønderborg Affalds miljøpræstation Husstandsindsamling Containerpladser Affald til genanvendelse Affald til specialbehandling Erhvervsaffald på containerpladserne Komposterings- og sorteringsanlæg ASA-kemi Skodsbøl deponi Forbrug Vand, fjernvarme, gas og el, Brændstof og gas til truck Transport Emission Eget produceret affald Fedt og olieblanding fra benzinudskiller Driftsuheld Gener og klager Støj Støv og lugt Skadedyr Krav til leverandører af affald Handlingsplan Opfølgning på Handlingsplan Handlingsplan Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Bilag G Bilag H Årsrapport Skodsbøl Deponi Containerpladserne enkeltvis Komposteringsanlæg Sorteringsanlæg Husstandsindsamling Sønderborg Affald - total tal Grønt regnskabsoplysninger Deponigas

3 Miljøredegørelse Forord Formålet med miljøredegørelsen er at kortlægge Sønderborg Affalds samlede forbrug af energi og råstoffer samt affaldsmængder og udledninger. Ud fra kortlægningen sættes der mål for at minimere forbrug og udledning, for der igennem at mindske Sønderborg Affalds påvirkninger på miljøet. Denne Miljøredegørelse er udarbejdet efter manual fra Grønt Netværk Sønderjylland suppleret med data til Grønt regnskab samt Årsopgørelse for Skodsbøl Deponi. Alssund Affald blev medlem af Grønt Netværk Sønderjylland i Siden 2003 er vi blevet tildelt grønt diplom for systematisk miljøarbejde hvert andet år senest i Detaljeret kortlægning af Skodsbøl Deponi, containerpladserne, komposteringsanlæggene, sorteringsanlæggene, ASA-kemi, husstandsindsamling og miljøstationer og findes i bilagene til miljøredegørelsen

4 Miljøredegørelse Ledelsens beretning I slutningen af 2009 udsendte regeringen en ny affaldsbekendtgørelse. Et væsentligt punkt var, at erhverv fik adgang til containerpladserne i deres hjemkommune. De skulle betale for denne service med et erhvervsaffaldsgebyr udregnet efter branche og antal ansatte startede med, at vi modtog den første af flere rettelser til affaldsbekendtgørelsen. Siden 2002 har erhverv kunnet aflevere affald mod betaling efter vægt på alle Sønderborg Affalds containerpladser, så de nye regler medførte ikke de store ændringer på pladserne, hvor vi fortsatte med at modtage erhverv og veje dem. Nu stod der blot 0 kr. på vejebonnen. Administrativt brugte vi mange ressourcer på at administrere de nye regler i I 2011 lå det administrative arbejde med fritagelsesansøgninger hos Sønderborg Kommune, hvilket lettede arbejdspresset i Sønderborg Affald betydeligt. 1.1 Husstandsindsamling Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af ca ton dagrenovation årligt i Sønderborg Kommune. Dertil kommer genanvendeligt affald fra 170 papirkuber, 240 kuber til glas og flasker samt 30 til dåser. I Gråsten, Rinkenæs, Kværs, Tørsbøl, Sydals, Havnbjerg, Langesø, Elsmark, Lunden og Brandsbøl bliver der indsamlet papir af spejdere og brandværn. Et fokusområde i Affaldsplan er, at det skal være let for borgerne at sortere husholdningsaffald. Derfor indfører vi todelt indsamling af kildesorteret genanvendeligt affald fra marts Vi skal indsamle 6 forskellige affaldstyper i én container. Affaldet skal sorteres i to rum ét med pap, papir og plastfolie og ét med hård plast, småt metal samt glas og flasker. I oktober 2011 begyndte vi uddelingen af todelte beholdere til kommunens husstande. 1.2 Containerpladserne Sønderborg Affald ønsker et højt serviceniveau med gode åbningstider på containerpladserne. Hvad angår driften af containerpladserne, har 2011 været et år uden væsentlige driftsforstyrrelser. Borgerne og kunderne udtrykker tilfredshed med containerpladsernes indretning og de kundevenlige åbningstider. Administrativt har vi i 2011 brugt tid på at forberede renovering af Gråsten og Vesterlund containerpladser. 1.3 Sorterings- og Komposteringsanlæg På Nørrekobbel sorteres pap, papir og forskellige typer plast primært fra erhverv. Der er i 2011 købt en schredder til de hårde plasttyper. Den skal sikre, at der kommer flere ton på hvert læs, vi kører ud af pladsen. Skodsbøl Sorteringsanlæg startede i Den væsentligste aktivitet er at nedknuse forskelligt træaffald, så lastbilerne kan køre med så mange tons som muligt. Det har betydet en betydelig økonomisk besparelse på transporten, og hvis ikke denne aktivitet var indført, ville CO2-udslippet fra godstransport være væsentlig større. I Skodsbøl har vi i 2011 etableret en ny komposteringsplads, som vi forventer os meget af. Den gamle lå i et dybt hul på et areal på deponiet. Milerne var konstant våde, fordi de sugede grundvand. Dette betød, at vi måtte vende milerne ofte, og at vi fik en dårligere kompostkvalitet end på de to andre komposteringspladser. Mængderne af have- og parkaffald til kompost har været faldende de seneste fem år. Vi laver tre typer kompost, og afsætningen følger produktionen. 1.4 ASA-kemi ASA-kemi er Sønderborg Kommunes modtagestation for farligt affald. Der modtages farligt affald fra kommunens erhverv og fra de otte containerpladser. Mængderne af farligt affald er steget de seneste fem år, og det er primært erhvervsmængderne, som stiger. ASA-kemi har i 2011 deltaget i nogle store oprydninger hos virksomheder i kommunen. 1.5 Skodsbøl Deponi Skodsbøl Deponi er ejet af Sønderborg Kommune og drives af Sønderborg Affald. Deponiet modtager affald fra Sønderborg kommune. Mængderne til deponiet falder, hvilket er helt i tråd med regeringens affaldsstrategi og Sønderborg Kommunes affaldsplan. Der arbejdes til stadighed med at optimere driften af deponiet, så prisen pr. tons kan holdes på et fornuftigt leje. Deponiet har et gasanlæg til indvinding og udnyttelse af de gasser, der produceres i affald, som indeholder organiske stoffer. Gasproduktionen fungerer fornuftigt, men der er tegn på, at mængderne er for nedadgående. Sandsynligvis fordi de biologisk nedbrydelige affaldsdele i deponiet er ved at være udrådnede (mineraliseret). Siden 2009 har der været et SRO-anlæg på Skodsbøl Deponi. Der måles på pumpede mængder og niveauer for perkolat og grundvand. Målet er at kunne følge de mange tal, og reagere på uregelmæssigheder. I forbindelse med de mange nye krav til deponering af affald, er der etableret et moderne kontor på Skodsbøl Deponianlæg, og der er ansat en administrativ medarbejder, som blandt andet laver visuel kontrol og fører tilsyn med SRO-anlægget. I 2011 er den visuelle kontrol sat i system, og der udtages jævnligt læs til kontrol. Der er opsat et kamera ved vejeboden og på tippen, så hver kontrol følges af billeder af læsset. Kontrolrapporten sendes til bl.a. affaldsproducenten uanset om læsset er ok eller med fejl

5 Miljøredegørelse Miljøforhold Alssund Affald A/S blev i 2003, ved amtets afprøvning af differentierede tilsyn, rykket op fra at være en miljø-neutral virksomhed til at være placeret som en miljøpositiv virksomhed. Dette skete med baggrund i udarbejdelse af den første miljøredegørelse i Siden 1994 har Alssund Affald årligt indsendt et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der har i hele perioden ikke været bemærkninger til det grønne regnskab. Fra 2010 er det Sønderborg Kommune, som indberetter Grønt Regnskab for Skodsbøl Deponi. 1.6 Information Sønderborg Forsyning forsøger generelt at kommunikere i øjenhøjde og medinddrage omverdenen i alle sine projekter. På hjemmesiden gives en omfattende information til erhverv, myndigheder og private om affaldshåndtering og -sortering. Miljøredegørelsen samler miljødata og kortlægning, således, at det samme dokument kan anvendes til to indberetningsformål: Miljøredegørelse til Grønt Netværk Sønderjylland hvert andet år Årsrapport for Skodsbøl Deponi til Miljøcenter Odense hvert år De væsentligste ressourcer til drift er el (til diverse pumper, lys, vand etc.), vand, naturgas til opvarmning og diesel (til diverse entreprenørmaskiner). Sønderborg Affald A/S et forbrug af diesel i forbindelse med transport af affald fra de enkelte containerpladser til modtageanlæggene. Den væsentligste miljøbelastning på komposteringsanlæggene er det brændstof, der anvendes til entreprenørmaskinerne. På Skodsbøl Deponi er der kontrol med perkolatet, som opsamles i en lagertank og via pumpeværker sendes til rensning på Broager og Sønderborg rensningsanlæg. Det etablerede gasanlæg sparer klimaet for drivhusgasser, og medvirker samtidig til reduktion af forbruget af fossile brændstoffer Kunder Mange grupper benytter sig af muligheden for at få en rundvisning på ét af vore anlæg. Gæsterne er alt lige fra børnehaver til pensionistforeninger over skoleelever, som ønsker input til forskellige opgaver indenfor miljø Rundvisninger Besøgende I 2010 og 2011 har Sønderborg Forsyning været uden en egentlig informationsmedarbejder, hvilket tydeligt ses på antallet af besøgende Ansatte Medarbejderne har i 2011 været inddraget i miljøarbejdet gennem kvartalsvise personalemøder, hvor diverse statistikker er blevet gennemgået. Personalet har foreslået forbedringer og givet deres bud på årsager til stigninger og fald i mængder. Kommentarerne indgår i overvejelser for nye tiltag. Det er ledelsens opgave at sikre, at de igangværende processer med miljøforbedringer er fortløbende, og ledelsen er knyttet til miljøarbejdet i form af deltagelse i styregruppen for miljøarbejdet

6 Miljøredegørelse Arbejdsmiljø Sønderborg Affald har i mange år haft fokus på arbejdsmiljø, og der er arbejdet en del med sygepolitik og seniorpolitik. Aktiveringspersonalets sygedage fremgår ikke af den totale sygestatistik, men hvis de har uheld bliver det behandlet i sikkerhedsudvalget på lige fod med det fastansatte personale. Uheld Der er fokus på sikkerheden i arbejdet. Medarbejderne er gode til at tage de nødvendige sikkerhedshensyn i deres arbejde. Det ses tydeligt på uheldsstatistikken, hvor der i 2011 ikke har været ét eneste uheld på vore anlæg Uheld u. sygedage Uheld m. sygedage Tæt på - hændelse Sygefravær Sygefraværet blandt pladspersonalet fortsætter med at falde. Det fordeler sig over mange personer. Det er meget flot. Flexjobberne har det højeste sygefravær, men det er en naturlig følge af flex-jobbernes situation. Sygefraværet har ligget omkring 8 % i nogle år, men er i 2011 faldet til 2,99. Det er en flot statistik for flexjobberne. Sygefraværet i administrationen er faldet siden Noget af sygefraværet i 2009 skyldes luftvejsproblemer i forbindelse med malerarbejdet ved lokaleindretningen på Ellegårdvej. Den fik Sønderborg Forsyning en grøn smiley ved Arbejdstilsynets tilsyn. Tabel 1 Uheld og Tæt på hændelser Sygefravær fordelt på afdelinger Pers Pers Pers Pers Pers 2011 Fastansatte i marken 20 5, , , , ,81 Sygdom 5,74 3,16 2,18 1,92 0,56 Tandlæge 0,22 0,42 0,48 0,19 0,25 Flex-jobbere 14 6, , , ,99 Sygdom 5,53 7,26 7,31 7,79 2,74 Læge, tandlæge 0,66 0,67 0,72 0,15 0,24 Barns 1. og 2. sygedag 0,06 Administrationen 9 0, ,72 8 2,18 9 1,7 10 0,86 Tabel 2 Sygefravær - 5 -

7 Miljøredegørelse Ledelsens forventninger til fremtiden Finanskrisen mærkes på containerpladserne, deponiet og Sønderborg Kraftvarmeværk, hvor mængderne falder. I genbrugsbutikkerne falder omsætningen. I 2012 starter husstandsindsamlingen af genanvendelige materialer. Borgerne har fået en to-delt spand, hvor de kan lægge pap, papir, plastfolie, glas, flasker, plastdunke og dåser. Denne indsamling vil få betydning for besøgsmønsteret på containerpladserne. For selv om mængderne kun svarer til ca. 4 % af de samlede mængder på containerpladserne, så kommer borgerne tit med disse affaldstyper. På den baggrund skal vi kigge på åbningstider og indretning af pladserne. I 2012 skal den nye containerplads med energineutralt mandskabsskur i Gråsten indvies, og der skal laves en ny containerplads i Vesterlund. Forbrændingsegnet erhvervsaffald er blevet fritstillet med udgangen af 2010, og kommunerne har ikke anvisningsretten mere. Det er en konstant udfordring at skaffe affald nok til Sønderborg Kraftvarmeværk. I 2012 skal der fortsat arbejdes med import af udenlandsk affald. EU-s affaldsstrategi siger at 15 % af dagrenovationsaffaldet skal genanvendes senest i Dette kan betyde, at man i Danmark skal til at bioforgasse det organiske husholdningsaffald. Sammen med forsyningsselskaberne i Aabenraa og Haderslev kommune og to tyske affaldsselskaber er Sønderborg Affald i gang med at få kortlagt mulighederne for bioforgasning i grænselandet. Dette projekt kan få stor betydning for vores arbejde i fremtiden. I 2012 er der ansat en formidler i Sønderborg Forsyning. Der er afsat penge til at etablere et formidlingscenter i den gamle administrationsbygning på Nørrekobbel. En stor del af formidlingscenteret vil handle om affaldsemner. Jette Bøjskov Jette Bøjskov Driftschef - 6 -

8 Miljøredegørelse Indledende oplysninger 2.1 Stamoplysninger 2011 Stamoplysningerne er fælles for alle aktiviteter under Sønderborg Affald. De dækker perioden frem til 31. december Moderselskab Ledelse Branchekode Antal ansatte Revision Tilsynsmyndighed Sønderborg Affald Ellegårdvej Sønderborg Telefon CVR-nummer Hjemmeside Stiftet Regnskabsår Jette Bøjskov incl. afløsere og flexjobbere Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr.: Egtved Allé Kolding, Danmark Miljøcenter Odense Sønderborg Kommune pr pr før info@sonfor.dk 1. januar januar 31. december. Driftschef Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Historie Alssund Affald (ASA) blev etableret den 1. januar Frem til 31. december 2006 fungerede ASA som et fælleskommunalt samarbejde mellem de syv kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg. Fra 1. januar 2007 blev Alssund Affald en del af Sønderborg Kommunes forsyningsafdeling. Den 1. januar 2009 blev ASA til Sønderborg Affald A/S i det nye kommunalt ejede Sønderborg Forsyning A/S. Sønderborg Affalds øverste myndighed er Bestyrelsen i Sønderborg Affald A/S. Frem til 31. januar 2006 var Sønderjyllands Amt miljøtilsynsmyndighed på samtlige af virksomhedens aktiviteter. Efter kommunalreformen er Miljøcenter Odense tilsynsmyndighed for Skodsbøl Deponi, og Sønderborg Kommune fører miljøtilsyn med containerpladserne. Sønderborg Affalds opgaver Sønderborg Affald varetager følgende opgaver inden for administration, håndtering og behandling af affald på vegne af Sønderborg Kommune: koordinering og administration af dagrenovation, genbrugsordning og miljøstationer drift af containerpladser drift af komposterings- og sorteringsanlæg drift af Skodsbøl Deponi drift af ASA-kemi, Sønderborg Kommunes indsamlingsordning for ikke genanvendeligt farligt affald optimering af affaldsstrømme koordinering af tilførte mængder til Sønderborg Kraftvarmeværk på vegne af Sønderborg kommune Deltage i bestyrelsen for kraftvarmeværket Sønderborg Affalds forretningsgange og administration bygger på opdeling af indtægter og omkostninger på de væsentligste delområder inden for selskabets virke: indsamling af affald fra private og fra erhverv via containerpladser særskilt indsamling og kontrol af farligt affald optimeret genanvendelse af fraktioner som papir, pap, plast, metal, glas mv. optimering af den forbrændingsegnede del af affaldsstrømmen (ca tons) kompostering af tons have- og grenaffald - 7 -

9 Miljøredegørelse minimering af den deponerbare fraktion og drift af kontrolleret deponi (ca tons) Der bor tilsammen ca personer, fordelt på ca husstande i kommunen. Hertil kommer ca sommerhuse og ca virksomheder. Stamoplysninger for de enkelte anlæg og containerpladser mv. ses i bilagene A til G. 2.2 Opsamling af data Mængdedata er trukket ud af Sønderborg Affalds edbbaserede vejeprogram fra Scanvægt. Mængden af kompost opgøres i forbindelse med neddeling af haveaffaldet. Private kunders affald bliver ikke vejet ved modtagelse på containerpladsen. Først når affaldet ankommer på et modtageanlæg, bliver det vejet. Erhvervskunders affaldsmængder registreres efter vægt, når de afleverer på anlæg og containerpladser. Negative mængder opstår ved lagerforskydning. Affaldet bliver først kørt til modtageanlægget, når der er fuldt læs. Læsset tæller i det år, det er kørt. El- og vandforbrug aflæses elektronisk. Entreprenørmaskinerne tanker på eget nr. i tankanlægget. Data Affaldsmængder Elforbrug Vandforbrug Dieselforbrug Farligt affald Transport Kilde Tabel 3 Kilder til data for mængder og forbrug 3 Miljøpolitik Sønderborg Affald vejesystem Aflæsning / faktura Aflæsning / faktura Faktura ASA-kemi Vognmand Sønderborg Affald har som medlem af RenoSam tilsluttet sig Miljøcharter 2000, hvis målsætning går ud på at forbedre kvaliteten i affaldsbehandlingen. Sønderborg Affald har forpligtiget sig til at: mindske miljøbelastningen fra stoffer i affaldet bidrage til øget udnyttelse af ressourcerne i affaldet stabilisere udviklingen af den samlede affaldsmængde Sønderborg Affald vil gennem information og vejledning inspirere og motivere borgere og erhverv til bedre affaldshåndtering. Borgerne og kunderne skal mødes med god vejledning, personlig betjening samt et højt informationsniveau. Erhvervskunderne skal tilbydes rådgivning med henblik på hensigtsmæssig håndtering af deres affaldstyper. Sønderborg Affald vil bidrage med aktiviteter til udvikling af genanvendelsesmuligheder for flere affaldstyper under forudsætning af, at det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt herunder: sikre at genanvendelsesmaterialerne afsættes på hensigtsmæssig vis sikre at affaldsforbrændingsanlægget ikke tilføres genanvendelsesegnet affald eller deponiaffald sikre at der ikke kommer genanvendelsesegnet eller forbrændingsegnet materiale på deponiet Ved etablering af nye arbejdsprocesser i Sønderborg Affalds regi vil arbejdsmiljøet blive inddraget ved tilrettelæggelse af arbejdet og indretning af arbejdspladsen. Der er samtidig fokus på arbejdsmiljøet på eksisterende arbejdspladser. Lovkrav skal som minimum altid være opfyldt. Det skal være naturligt for Sønderborg Affalds ledelse og medarbejdere at tænke og handle miljørigtigt både i det daglige arbejde og i forbindelse med strategiske beslutninger. 4 Vurderingskriterier For valg og prioritering af opgaver i handlingsplanen gælder følgende kriterier: Lovkrav. Lovmæssige krav til håndtering af affald og indretning af containerpladser mv. har højeste prioritet Økonomi. Miljøpåvirkninger, der giver økonomiske besparelser Miljøhensyn Arbejdsmiljøhensyn 5 Miljømål Nedsætte el-forbruget til mandskabsstrøm og kortlægning af affaldsstrøm Nedsætte gasforbruget til opvarmning på Glansager Energiforbruget på Gråsten Containerplads skal nedsættes Fjernvarmeforbruget på Nørrekobbel skal nedsættes Der skal tages initiativ til en fælles miljøredegørelse for Sønderborg Forsyning Miljøredegørelsen for affald skal indeholde kildesorteringsordningen Brug af regnvand til toiletskyl og maskinvask Ved køb af nye biler, skal der tænkes i grønne biler Brændstofforbrug ved dagrenovation og genbrugsindsamling skal fremgå Brændstofforbrug til godskørsel nedsættes Den lave fraværsprocent skal fastholdes Brændstofforbrug ved kompostering med milevender undersøges Støvproblemer ved makulator skal løses Containerpladser og øvrige anlæg skal knyttes tættere til administrationen Bioaffald i dagrenovation skal kortlægges Der skal overvejes grønne tage i nye projekter Miljø og energi tænkes ind i fremtidige projekter - 8 -

10 Miljøredegørelse Miljømålene er ikke prioriteret, men i handlingsplanen er der sat tidsfrister på, hvornår de skal være opnået. Generelt er der mest fokus på energi og ressourceforbrug. 6 Sønderborg Affalds ordninger Sønderborg Affald koordinerer og administrerer ordningerne for dagrenovation, genbrugsordning og miljøstationer i Sønderborg Kommune. Vi driver otte containerpladser, hvor der modtages genanvendelige fraktioner, forbrændingsegnet affald, affald til deponi samt affald til specialbehandling herunder farligt affald. Skodsbøl Sorteringsanlæg modtager primært træ til nedknusning. Herefter sendes det nedknuste træ videre til genanvendelse i spånpladeproduktion eller til medforbrænding med energiudnyttelse. Sorteringsanlægget på Nørrekobbel modtager pap, papir og plast til sortering. Det makuleres, balles eller nedknuses alt efter, hvilket materiale det er. Sønderborg Affald driver et projekt for straksaktivering af bistandsklienter. De holder til i forbindelse med sorteringsanlægget på Nørrekobbel. Vi har tre anlæg, som komposterer have- og parkaffald. Komposten sorteres i tre kvaliteter, der sælges som jordforbedringsprodukter. ASA-kemi modtager og videresender farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune, herunder alle Sønderborg Affalds containerpladser. 6.1 Ændringer og moderniseringer 2007 I forbindelse med kommunesammenlægningen blev Nordborg Genbrug en del af Sønderborg Affald. Skodsbøl Sorteringsanlæg blev sat i drift. ASA-kemi blev indviet i oktober Sønderborg Affald ændrede åbningstiderne på containerpladserne, så de nu er ens både sommer og vinter. For at optimere forholdene på Skodsbøl Containerplads blev kørselsretningen for kunderne på pladsen ændret, og pladsen til haveaffald blev flyttet. Der er opsat en automatisk kanalpresser til pap i Skodsbøl og byggeriet af en paphal er påbegyndt. Markvejen langs Skodsbøl Containerplads blev udvidet, så landmanden kunne komme forbi med sine maskiner. I den forbindelse blev der lavet støttemur og flyttet hegn. På Skodsbøl Deponi er kontorbygningerne blevet renoveret, og der er igangsat et SRO-anlæg. Ved ASA-kemi er der bygget en vaskehal og lagerplads. På Glansager Containerplads er kompostpladsen blevet udvidet, og der blev påbegyndt en ændring af haveaffaldsområdet. Den beplantning, der blev til overs ved udvidelsen af Glansagers kompostplads, er blevet genplantet på Nørrekobbel Containerplads. Kemirummet på Nørrekobbel Containerplads er blevet renoveret. I Skovby er der etableret et skur til elektronikaffaldet. Der er lagt nyt asfalt-slidlag på forskellige pladser. Loftet over Sønderborg Affalds administration har fået en tiltrængt oprydning. Der er etableret klimaanlæg i administrationen. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Som følge af pladsernes opkobling blev Sønderborg Affalds personalenet introduceret I august flyttede Sønderborg Affalds administrationen sammen med de øvrige ansatte i Sønderborg Forsyning på Ellegårdvej 8. ITsystemet og telefonsystem blev omlagt, hvilket betød store uregelmæssigheder blev et år, hvor der ikke var ressourcer til at få iværksat mange projekter på containerpladserne, da hovedvægten blev lagt i selskabsdannelsen. I samarbejde med et lokalt firma er der blevet udviklet og opsat en prototype af en kompostudleveringsmaskine på Glansager containerplads. Maskinen skal for alvor testes i påsken 2010, hvorefter der tages stilling til om yderligere to skal sættes op på andre pladser. Haveaffaldspladsen i Glansager er blevet flyttet. Paphallen i Skodsbøl blev færdiggjort. Administrationen har deltaget i udarbejdelse af kommunens affaldsplan, som blandt andet beskriver, at dagrenovationen skal hentes hver 14. dag og der skal ske en husstandsindsamling af genanvendelige materialer. Nordborg Genbrug lukker på grund af nedgang i mængder og faldende omsætning i genbrugsbutikken ASA-kemi har påbegyndt en overdækket lagerplads til tom emballage. Vi begynder, at indsamle hvid sanitet til genanvendelse på de 4 store containerpladser. Samarbejdet med Scanenergi har medført, at containerpladserne kan se deres forbrug on-line, og der arbejdes med at opsætte varmepumper på Sundeved, Skovby og Guderup. Der er etableret genbrugsbutik på Nørrekobbel. Vi begynder at samle træ-paller fra til direkte genbrug. Skovby og Sundeved har fået ændret forholdene omkring farligt affalds containeren, olie-tømningsanlægget og haveaffaldspladsen, så pladserne lever op til standardvilkårene for containerpladser

11 Miljøredegørelse Prototypen af kompostudleveringsmaskinen på Glansager blev skrottet, da den ikke levede op til forventningerne. Der blev igangsat et nyt projekt med en anden leverandør. Scanvægt er blevet opdateret, så det lever op til Miljøstyrelsens krav om indrapportering til Affaldsdatasystemet. Pladserne har været uden netopkobling i lang tid, men mod slutningen af året var alle on-line igen. Vi har arbejdet med erhvervsaffaldsgebyr og fritagelses ansøgninger Der arbejdes på at få de nødvendige godkendelser og tilladelser til opførelse af de nye containerpladser i Gråsten og Vesterlund. Den nye adgangsvej til Vesterlund Containerplads indvies. Den nye kompostplads i Skodsbøl indvies. Den nye schredder til plastaffald opsættes på Nørrekobbel. Der opsættes cykelskur på Skodsbøl Containerplads. Der indrettes lagerfaciliteter på Ellegårdvej til genbrugsbeholderne. Todelte genbrugsbeholdere køres ud til alle kommunens husstande

12 Miljøredegørelse Sønderborg Affalds miljøpræstation Afsnittet gennemgår Sønderborg Affalds samlede tal for modtagne mængder og forbrug. Detaljerne for de enkelte pladser, anlæg og ordninger ses i bilagene. 7.1 Husstandsindsamling Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af ca ton dagrenovation årligt i Sønderborg Kommune. Dertil kommer genanvendeligt affald fra Miljøstationer og spejderordninger. Dagrenovationen bliver brændt på Sønderborg Kraftvarmeværk. Papiret fra Miljøstationerne bliver sorteret på sorteringsanlægget på Nørrekobbel. Dåser samt glas og flasker bliver sorteret hos eksterne firmaer og sendt til genanvendelse. Mængden af genbrugsmaterialer i miljøstationerne (ms) og ved spejderordningerne har været stigende fra 2007 til I 2011 falder mængderne, hvilket skyldes at en nogle spejderindsamlinger stopper deres aktiviteter. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning, hvilket ses som en stigning i affald til specialbehandling, men samtidig et fald i mængderne til deponi. Mængden af det egentlige deponiaffald er faldet fra tons til tons. Derimod er mængden af eternit steget fra 670 tons til 1270 tons årligt. Dertil kommer over 1500 tons afdækningsjord hvert år. Faldet i deponimængderne fra 2007 til 2008 skyldes at de tilførte jordmængder fordeles på anlægsjord og afdækningsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genanvendelse og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Mængden af affald til specialbehandling er stigende. De største mængder kommer fra Imprægneret træ, Vinduer med rammer og husholdningselektronik. I 2009 slår effekten af den økonomiske krise tydeligt igennem på tallene, og på mange fraktioner ses et fald i mængderne. Dette fald fortsætter i 2010 og 2011, hvor mængderne på containerpladserne har stabiliseret sig. Figur 1: Spejderordning og miljøstationer 7.2 Containerpladser Den samlede mængde affald på Sønderborg Affalds containerpladser er faldet med tons siden Faldet ses i alle affaldstyper, men det er specielt mængderne til Tegl og beton samt Haveaffald, der er faldet. I 2007 blev det forbudt at aflevere affald i sorte sække i komprimatorcontaineren. Det medførte et fald i mængderne til forbrænding. I 2008 har Sønderborg Affald fået udstyr til at knuse madrasser og tæpper, så de kan brændes på Sønderborg Kraftvarmeværk. Indtil da er madrasserne kørt til Åbenrå, hvor de blev omlastet og sendt videre til genbrug. Tæpperne blev deponeret. Figur 2: Mængder på containerpladserne i % Hvis man ser på den procentvise fordeling af det affald, som bliver afleveret på containerpladserne, så er genanvendelses-procenten faldet siden Forbrændingsprocenten er steget selvom mængden er faldet. Mængden af specialaffald er steget, og det er procenten også. Deponi-mængder og -procenterne er faldet Affald til genanvendelse Her beskrives udviklingen i mængden af affald til genanvendelse over de sidste fem år. For overskuelighedens skyld er de seks store fraktioner Tegl og beton, Haveaffald, Jern, Træ, Pap og papir samt Anlægsjord vist i en særskilt kurve. Ellers ville de små fraktioner drukne rent visuelt. Sidst i 2008 var tre containerpladser med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland

13 Miljøredegørelse For at vise et mere roligt billede har vi valgt at vise nogle overordnede tal for enkelte affaldstyper. Fraktionen Pap og papir indeholder fx pap, aviser, bøger og makuleret papir. En detaljeret opgørelse af de enkelte fraktioner på de enkelte pladser ses i bilag B. Talmaterialet, som ligger til grund for summeringerne, ligger som Bilag F. oparbejdning af genanvendelsesegnede materialer opføres, eller fraktioner udgår. Frem til 2008 blev batterierne bortskaffet på Skodsbøl Deponi. Derefter er de blevet sorteret for at blive sendt til Frankrig til et anlæg, der kunne materialegenvinde op til 70 % af metallerne i batterierne. Fra 2009 er batterierne blevet behandlet under producentansvarsordningen. Mængden af farligt affald stiger fortsat. Faldet i mængden af blyakkumulatorer, skyldes stigningen i metalpriserne. Erhvervskunderne har afleveret blyakkumulatorerne direkte til skrothandleren og fået penge for dem i stedet for at aflevere dem gratis på Sønderborg Affalds containerpladser. Figur 3: Store fraktioner modtaget til genanvendelse på Sønderborg Affalds containerpladser I 2007 modtager Sønderborg Affald den største mængde haveaffald på et år nogensinde. Herefter falder mængderne og de ligger nu omkring ton. Jordmængderne er fordelt på anlægsjord og afdækningsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genanvendelse og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Den samlede mængde af små fraktioner er faldet. Det skyldes et fald i mængderne af glas og flasker på over 100 tons det seneste år. Rigtigt mange vinflasker er blevet erstattet af bag in box samtidig med, at mange øl og sodavand købes på dåse. Imprægneret træ blev tidligere deponeret. I 2008 blev det muligt at sende træet til medforbrænding i Tyskland, og der blev kørt et forsøg på 3 pladser. Forsøget faldt godt ud, så i 2009 kom de sidste fem pladser med. WEEE-mængderne er den samlede mængde husholdningselektronik, som private og erhverv afleverer på containerpladserne. Indførelsen af producentansvar på elektronik i 2006 har bevirket en stor stigning i mængderne. En del af de ting, som før kom i jerncontaineren, bliver nu registreret som elektronikaffald. Desuden er der gratis aflevering for erhverv. Man kan aflevere gips til genanvendelse på 5 af Sønderborg Affalds 8 containerpladser. Mængden er for nedadgående, men ligger omkring 500 ton. Plastmængderne indeholder folie, dunke, havemøbler og PVC. I 2011 er vi begyndt at samle PS og PP fra til genanvendelse på containerpladserne. Figur 6 Modtaget affald til specialbehandling Erhvervsaffald på containerpladserne Erhverv i biler under kg må aflevere deres affald på containerpladserne. Figur 4 Små fraktioner modtaget til genanvendelse på Sønderborg Affalds containerpladser Affald til specialbehandling Antallet af affaldstyper til specialbehandling ændrer sig efterhånden, som egnede anlæg til adskillelse og I 2008 og 2009 ses resultatet af den økonomiske afmatning, samt faldet i afregningspriserne for fx pap og plastfolie. Mængderne fra erhverv falder, og deres mængder udgør en mindre procentdel af den samlede affaldsmængde på containerpladserne. Indtil 2010 skulle erhverv betale for at aflevere deres affald på alle Sønderborg Affalds containerpladser

14 Miljøredegørelse Erhvervscontainerpladsen på Nørrekobbel havde de retfærdige priser -hver affaldstype havde sin egen pris. I 2010 og 2011 har alle erhverv haft gratis adgang til containerpladserne mod at betale et årligt erhvervsaffaldsgebyr. at en lokal fabrik lukkede, og vi havde presset deres kartonaffald. Det store fald i mængden af affald til genanvendelse fra erhverv fra 2007 til 2008 skyldes især en ændring på Skodsbøl Containerplads. For at lette håndværkerne, og for at minimere antallet af containertømninger kan erhvervene køre direkte over deponeringsanlæggets vægt og ned på anlægget, hvor de læsser af i de respektive stakke. I 2008 drejer det sig om 4000 tons tegl og beton samt tons træstød og haveaffald, som nu kører direkte ned i stakken. Forbrændingsmængderne stammer typisk fra blandede læs fra erhverv, som kommer ind til pladserne, og sorterer op i forskellige containere. Stigningen i deponimængderne skyldes, at de små håndværkere ofte bruger containerpladserne frem for Skodsbøl Deponi, hvor der ses et fald i mængderne fra netop denne kundegruppe. Derudover stiger mængderne af afdækningsjord. Erhvervsaffald i store læs til forbrænding og deponi køres direkte til modtageanlæggene. De er ikke med i affaldsmængderne i denne redegørelse. 7.4 ASA-kemi ASA-kemi er Sønderborg Kommunes indsamlingsordning for ikke genanvendeligt farligt affald. ASA-kemi indsamler ikke-genanvendeligt farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune. Herunder også alt farligt affald fra Sønderborg Affalds containerpladser samt kanyler og medicinrester fra kommunens apoteker. Affaldet samles i en lagerhal i Skodsbøl, hvorfra det sendes videre til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. Fra 2009 håndteres spildolie fra containerpladserne også i ASA-kemis system. Derfor ses den store stigning i modtagne mængder fra Sønderborg Affald Sønderborg t Affald Erhverv t Tabel 5 Farligt affald Figur 7 Affald modtaget fra erhverv på Sønderborg Affalds containerpladser 7.3 Komposterings- og sorteringsanlæg Mængden af have- og parkaffald til kompost ligger stabilt omkring tons årligt. I sorteringshallen på Nørrekobbel er mængderne steget svagt fra 2009 til Skodsbøl Sorteringsanlæg sorterer og nedknuser træ til genanvendelse og imprægneret træ til nyttiggørelse. Mængden af træ til genanvendelse er faldet, men imprægneret træ til nyttiggørelse er steget. Olie og benzinudskillere ASA-kemi organiserer tømning af olie- og bezinudskillere (OBU er) hos virksomheder i Sønderborg kommune samt Sønderborg Affalds containerpladser. Alle OBU er pejles og efterses én gang årligt. OBU er bundtømmes efter behov, men minimum hvert andet år. Det ses på mængderne hvert andet år er mængderne små Sønderborg t Affald Erhverv t Tabel 6 Affald fra Olie- og benzinudskillere Nørrekobbel Sorteringsanlæg sorterer pap, papir og plast fra containerpladserne, erhverv og kommunens igloer. Faldet i mængderne fra 2008 til 2009 skyldes,

15 Miljøredegørelse Skodsbøl deponi Skodsbøl Deponi blev etableret i Senere blev der indrettet en containerplads og et komposteringsanlæg. I 2006 flyttede containerpladsen over på den anden side af vejen, så deponi og containerplads i dag er selvstændige enheder. Den gamle containerplads er indrettet til nedknusning af træ og havemøbler. I perioder, hvor der er stop for forbrændingen på Sønderborg Kraftvarmeværk, drives et mellemdeponi for affald til forbrænding. Der kommer ikke dagrenovation i mellemdeponiet. 7.6 Forbrug Dette afsnit beskriver det samlede forbrug af el, vand, varme, gas og brændstof på Sønderborg Affalds anlæg samt Skodsbøl Deponi. Brændstofforbrug til indsamling af dagrenovation og affald fra miljøstationer er ikke med. Brændstof til transport af affald fra containerpladserne er ikke målt, men beregnet Vand, fjernvarme, gas og el, til en anden adresse i august. Der er sat fokus på varmeforbruget, hvilket ses i 2011, hvor vi ser det laveste forbrug siden Gas til opvarmning Der bruges naturgas på Glansager Containerplads. I 2008 kom Nordborg Genbrug med, og i 2009 lukkede de igen. Den stigning, der ses i 2009 og 2010, skyldes primært to kolde vintre, men der er også taget et ekstra rum i brug til genbrugsbutikken. El Det samlede el-forbrug i Sønderborg Affald viser en faldende tendens. Fra 2010 til 2011 er der sket en halvering af forbruget til mandskabsstrøm. Noget skyldes en mildere vinter, men på trepladser har vi monteret luft til luft varmepumper i stedet for elvarme. På de tre pladser ses et ekstra stort fald. Der er forskellige forklaringer til de enkelte pladser, og disse kan ses i bilag A og B. Affald, der bruger strøm, er småt brændbart i komprimatorcontainerne, pap, plast og makulering. Strømforbruget pr. ton afhænger meget af de affaldstyper, der kommer ind. Når mængderne falder i komprimatorcontaineren falder strømforbruget til småt brændbart. Hvis plastmængderne stiger medfører det et stærkt øget forbrug, fordi plast kræver mange tryk for at blive til en balle. Vi har ikke målere på de enkelte maskiner, og har derfor svært ved at komme med eksakte forklaringer på udsvingene. Figur 11 Samlet forbrug af vand, fjernvarme, gas og el, på Sønderborg Affalds anlæg og Skodsbøl deponi Vand Vandforbruget svinger meget. Den største årsag til stigningen i 2008 skyldes, at Nordborg Genbrug er med i opgørelsen med 162 m3. Derudover har Skodsbøl Containerplads brugt ekstra meget vand. Det fortsat høje vandforbrug i 2009 skyldes, at sorteringsanlægget i Skodsbøl har brugt vand til støvbekæmpelse i forbindelse med nedknusning af træ, og så har der været brugt vand på Skodsbøl Containerplads til bekæmpelse af en brand i en deponicontainer. Faldet i 2010 skyldes, at sprinkleranlægget på knuseren i Skodsbøl har været defekt. Derudover har vi været forskånet for frostsprængninger og brande. I 2011 har sprinkleren ved knuseanlægget i Skodsbøl kørt normalt, og så stiger vandforbruget igen. I 2010 har vi fået elektronisk registrering af elforbruget. Takket være gasanlægget i Skodsbøl, som laver strøm af deponigas, producerer Sønderborg Affald over halvdelen af sit eget strøm. Figur 12 Fordeling af Sønderborg Affalds elforbrug Fjernvarme Der bruges kun fjernvarme på Nørrekobbel. Faldet i 2009 skyldes, at 8 mand fra administrationen flyttede

16 Miljøredegørelse Brændstof og gas Brændstof Det samlede forbrug af brændstof til entreprenørmaskiner, der bruges ved kompostering, håndtering af affald på containerpladser og deponeringsanlægget ligger i gennemsnit på 96 m3 pr. år. Det største forbrug går til kompostering, og det svinger med mængden af haveaffald. Stigningen i 2009 kommer fra Gråsten og Sundeved, hvor vi nedknuser haveaffaldet på pladserne før, det køres til kompostering i store lastbiler. Det øger brændstofforbruget til entreprenørmaskinerne, men sparer på forbruget til godskørsel. Derudover ses en stigning på sorteringsanlægget i Skodsbøl, hvilket skyldes at der er knust over 1000 tons mere end året før. Brændstofforbruget i 2010 falder med 7m3. Faldet ses primært på sorteringsanlægget i Skodsbøl selvom der er knust flere tons træ, madrasser og tæpper. Faldet i 2011 skyldes et stort fald i forbruget til haveaffald i Vesterlund. Pladsen forberedes til ombygning, og der arbejdes ikke ret meget med komposten. Dieselforbrug vognmand Medio 2008 starter en lokal modtager af vinduer i rammer. Dette medfører et mindre dieselforbrug. I 2008 genoptager vi knusning af haveaffald på Gråsten, Sundeved og Skovby containerpladser. Det medfører et øget dieselforbrug til maskinerne på pladsen, men det sparer til gengæld diesel til den eksterne vognmand, idet der kan køres med større mængder pr. gang og dermed færre læs. Faldet i 2009 skyldes at mængderne på containerpladserne er faldet med tons. I 2010 er vi igen begyndt at køre haveaffald i små læs til komposteringspladserne i stedet for at nedknuse det først og så køre det i større læs. Ændringen skyldes at standardvilkårene for indretning og drift af containerpladser siger, at haveaffaldet kun må ligge 1 uge på pladsen. Det ses som en stigning i brændstofforbruget. I 2011 begynder vi at køre sanitet til Kolding i stedet for Skodsbøl. Og gips køres til Agerskov af vores egen vognmand, hvor det før blev hentet af en ekstern. Gas Gasforbruget til trucks ligger stabilt omkring liter. Figur 14 Dieselforbrug til godstransport Figur 13 Samlet forbrug af brændstof og gas til truck på Sønderborg Affalds anlæg og Skodsbøl Deponi 7.7 Transport Transport af affald mellem pladser og modtageanlæg udgør en stor miljøbelastning. Det største forbrug har Sønderborg Affalds entreprenør, som tømmer containere på de otte containerpladser. Vognmandens dieselforbrug beregnes ud fra antal kørte kilometre, da vognmanden ikke kan levere præcise dieseltal. Dertil kommer et bidrag fra Sønderborg Affalds egen lastbil, som henter små-fraktioner på pladserne. Forbruget til kørsel af de affaldstyper, som hentes af modtageanlæggene via eksterne vognmænd regnes ikke med. Dieselforbrug ASA-ekspres I 2008 overtog en vognmand opgaven med at køre eternit fra pladserne til deponiet. Ind til da blev det kørt af ASA-ekspressen. Det skete for at gøre kørslen med de stigende mængder mere effektiv. I 2009 og 2010 har Ekspressen kørt blandt andet vasketøj til alle anlæg i Sønderborg Forsyning. Det øgede dieselforbrug er ikke fordelt mellem affalds- og ikke-affaldsafdelinger. I 2010 bruges en bil til at køre dagrenovationscontainere ud til borgerne. Derudover bruges den, når der skal holdes opsyn med miljøstationerne. Emission fra godstransport indgår i den samlede emission fra Sønderborg Affalds aktiviteter

17 Miljøredegørelse Brændstof til kompost Figur 14 Samlede mængde neddelt haveaffald og gennemsnitligt brændstofforbrug pr. ton Brændstofforbrug til neddeling af haveaffald opgøres som summen af brændstof til neddeleren og sorterermaskinen plus det brændstof, som de involverede gummigeder bruger. Sønderborg Affald forsøger at optimere komposteringsprocessen, så den kræver mindst mulige ressourcer. Brændstofforbruget pr. ton følger mængderne. Jo større mængder des mere effektivt kan arbejdet gøres. I 2008 er der indsat nye og mere effektive maskiner. Mængderne faldt i 2009, og det giver et større brændstofforbruget pr. ton. Derudover er milerne i Skodsbøl så våde, at de skal vendes flere gange end normalt

18 Miljøredegørelse Emission Der er beregnet samlet emission af CO2, SO2 og NOX for alle pladser inkl. deponi for forbrug af el, gas, brændstof, fjernvarme samt transport. Brændstof til affaldstransport og håndtering af affald er de største kilder til emission af CO2 og NOX. Det brændstof, der bruges mest af er diesel. Da diesel er svovlfri giver brændstofforbruget et minimalt bidrag til SO2-udledning. Derimod giver elforbruget det største bidrag til emission af SO2. Ved beregning af emission er anvendt nøgletal fra Key2Green. Ved beregning af emission fra elforbrug er anvendt Eltra s varedeklarationer for de respektive år. Figur 16 De enkelte kilders bidrag til emission af SO2 Naturgas og flaskegas er udeladt i denne kurve da deres SO2 bidrag er nul. SO2 bidraget fra diesel er meget lille da diesel er svovlfrit. Derfor er kurven for persontransport udeladt. Figur 15 De enkelte kilders bidrag til CO2 emission CO2 Emission fra forbrug Sparet CO2 pga. gasanlæg t t Tabel 8 Sønderborg Affalds samlede emission af CO2 De væsentligste kilder til CO2-udledning er diesel til entreprenørmaskinerne og godstransporten samt elforbruget. Faldet i CO2-udledning fra 2010 til 2011 skyldes, udskiftning af elvarmen på tre containerpladser med deraf mindre el-forbrug. Gasanlægget på Skodsbøl Deponi blev indviet primo Det omdanner metangassen fra deponiet til el. Når metangas frigives fra deponier, påvirker det den globale opvarmning ved at øge drivhuseffekten væsentlig mere end ved udledning af CO2. Ét ton metangas forårsager samme drivhuseffekt som cirka 21 ton CO2. Mængden af gas i deponiet falder, derfor spares der mindre CO2. Figur 17 De enkelte kilders bidrag til emission af NOX 7.9 Eget produceret affald På containerpladserne produceres mindre mængder eget affald, såsom spildevand samt fedt og olieblanding fra olie- og benzinudskiller. Spildevand er ikke registreret udover perkolatet fra Skodsbøl Deponi. Oplysninger om spildevand og recipient er beskrevet i stamoplysninger for den enkelte plads i bilag G. Haveaffald og affald fra kontor, spiserum og toiletter sorteres og afleveres på containerpladsen. Mængderne er meget små, og registreres ikke særskilt. Årsrapporten for 2010 for deponigasanlægget kan ses i bilag A

19 Miljøredegørelse Fedt og olieblanding fra benzinudskiller Fedt- og olieblanding fra olie- og benzinudskiller (OBUer) afhentes af ASA-kemi. Alle OBU-er pejles og efterses én gang årligt, og de bundtømmes hvert andet år. Derudover foretages tømning efter behov. Glansagers OBU har ikke været korrekt registreret, og er derfor ikke blevet tømt, som foreskrevet før i Glansager Nørrekobbel Skodsbøl Sundeved Gråsten Skovby 580 Guderup Vesterlund Olie/fedt [kg] Tabel 9 Mængden af fedt- og olieblanding (kg) afhentet fra Olie- og benzinudskillere 7.10 Driftsuheld I 2007 var der en mindre brand i en deponicontainer på Gråsten Containerplads. Neddeleren til haveaffald fik igen i 2007 ødelagt tænderne i knuserdelen. Det skyldes, at en kunde havde glemt en gaffel fra en gaffeltruck i haveaffaldet. I 2008 fik neddeleren til træ ødelagt transportbåndet af træstykker. I 2009 var vi forskånet for driftsuheld. I januar 2010 havde vi en mindre brand i mellemdeponiet Gener og klager Støj Gældende støjkrav på alle containerpladser er for hverdage fra 7 18 og lørdage 7 14 på 55 db(a), øvrige 45 db(a). Der er ikke modtaget klager over støj Støv og lugt Der er ikke modtaget klager over støv eller lugt på nogen af containerpladserne. Der har været klager over papirflugt fra Glansager Containerplads. Containerpladsen ligger meget åbent i terrænet, og Sønderborg Affald er opmærksom på problemet. I 2008 er der opsat et skråt hegn i Glansager, hvilket har afhjulpet nogle af problemerne med papirflugt. Der er lavet et forhæng, som skal hindre papirflugt til komprimatorcontainerne. Forhænget er blevet afprøvet på 3 containerpladser i 2008, hvor det har virket efter hensigten og dermed også nedsat den tid der skal bruges til indsamling af papir i hegn og langs veje Skadedyr Der bruges især rottegift ved haveaffaldet. På Nørrekobbel er der rotter omkring plastlageret Glansager 4 Nørrekobbel 2 2,5 2,5 8 Skodsbøl 3 5 Sundeved Gråsten Skovby 1 1 Guderup Vesterlund 0,5 1,5 0,3 Total Tabel 10 Mængden af anvendt rottegift (kg) Krav til leverandører af affald Leverandører af affald skal leve op til de krav, der er stillet i Sønderborg Kommunes regulativer for affald. Der ydes råd og vejledning til leverandører. Desuden skal leverandørerne overholde de enkelte anlægs modtagekrav. Ved udbud beskrives kriterier vedrørende miljø og arbejdsmiljø. Der kan være tale om energivenlighed, miljødiesel, miljøprodukter, støjbegrænsninger og evt. dieselfiltre

20 Miljøredegørelse Handlingsplan Handlingsplanen opdateres hvert 2. år i forbindelse med at Miljøredegørelsen indsendes til Grønt Netværk. Der arbejdes med handlingsplanen hen over året. Handlingsplanen er lavet ud fra miljømålene i afsnit 5. Først gennemgås handlingsplanen for med angivelse af, hvorvidt målene er nået. Dernæst er den nye handlingsplan for opstillet. 8.1 Opfølgning på Handlingsplan Indsatsområde Miljø-/arbejdsmiljømål Handling Status august 2011 Energiforbrug Det er svært at få yderligere overblik over energiforbruget og effektive sparetiltag Der tages kontakt til en energikonsulent for at få råd og vejledning. Og der iværksættes tiltag herud fra. Generelt Vand Varmeakkumuleringstank i Skodsbøl i forbindelse med gasanlæg Den energineutrale containerplads. Miljøredegørelse for hele Sønderborg Forsyning. Affalds-adm falder ud af Miljøredegørelsen fra næste år. Miljøstationer Dagrenovation Brug af regnvand til toiletskyl Brug af regnvand til maskinvask Etableres Energineutralt mandskabsskur i Gråsten bruges som demo i forhold til fremtidige mandskabsbygninger. Sønderborg Affald vil tage initiativ til en fælles forsynings miljøredegørelse Skal synliggøres i næste års Miljøredegørelse Skal synliggøres i næste års Miljøredegørelse Mulighederne undersøges i f.b.m. renovering i Gråsten Mulighederne undersøges i Skodsbøl og Glansager Siden foråret 2010 har Scanenergi været tilknyttet Sønderborg Affald, hvilket har medført en online forbrugsregistrering. Idéen blev droppet, og der blev lavet en alternativ løsning til opvarmning af mandskabsfaciliteterne på Skodsbøl Containerplads. Projektet er i gang, sammen med en modernisering af hele containerpladsen i Gråsten. Ikke sat i gang overføres til næste handlingsplan Ok Synliggjort i Bilag E Synliggjort i Bilag E Projektet er i gang. Ikke udført overføres til næste handlingsplan Transport Grønne biler Tænkes med ved udskiftning Der er ikke købt nye biler i perioden, men brændstof- og elforbrug skrives med i kravspecifikationen, når vi henter tilbud hjem. Arbejdsmiljø Nedsætte brændstofforbrug til godstransport Fastholde den lave fraværsprocent Der tilbydes kurser i energirigtig kørsel Synliggøre fraværet til personalemøder Massageordning undersøges Frugtordning skal bakkes op Ikke i gang sat overføres til næste handlingsplan Er sket Der tilbydes firmabetalt massage til alle medarbejdere i hele Sønderborg Forsyning. Alle medarbejdere tilbydes firmabetalt frugtordning. Samarbejde på tværs Tværgående kurser Der er afholdt et tværgående kursus i Kolding med emnet Kundebetjening. Øvrigt Grønne tage Undersøges i forbindelse med Gråsten og Vesterlund Byggeprojekter Styregruppen for Miljøarbejde skal inddrages tidligt i projektfasen Projektet er i gang JBOJ deltager i projekterings- og byggemøder m.m

21 Miljøredegørelse Handlingsplan Indsatsområde Miljø-/arbejdsmiljømål Handling Ansvarlig Forventes afsluttet Energiforbrug Nedsætte strømforbruget til mandskabsstrøm med 10 % Opsætning af varmepumper på de pladser, der opvarmes med el. CBRM 2011 Kortlægge el-forbruget på de Opsætte målere og udregne forbrug CBRM 2011 forskellige komprimatorer og pressere pr. ton. Generelt Nedsætte gasforbruget til opvarmning i Glansager med 25%. Energiforbrug på Gråsten containerplads skal falde med 15 %. Fjernvarmeforbruget på Nørrekobbel Containerplads skal reduceres med 10 %. Fjernvarmeforbruget i administrationsbygningen på Nørrekobbel skal reduceres med 10 %. Nedbringe ressourceforbruget til kompost med 10 % Miljøredegørelse for hele Sønderborg Forsyning. Miljøredegørelse skal indeholde kildesorteringsordning Nordborg Genbrug skal ud af Miljøredegørelsen Afdække området for alternativ energi Ny mandskabsbygning er under projektering. Undersøge mulighederne for natsænkning. Og information til personalet. Indstille varmen så, der kun er opvarmet, når lokalerne bruges. Undersøg, hvad nøgletallene for en milevender er. Sønderborg Affald vil tage initiativ til en fælles forsynings miljøredegørelse Hoveddelen og bilagene skal beskrive ordningerne. Tallene skal indgå i total i Hoveddelen. Slettes i bilaget. Vand Brug af regnvand til toiletskyl Mulighederne undersøges i f.b.m. renovering i Gråsten Brug af regnvand til Mulighederne undersøges i Skodsbøl maskinvask og Glansager Transport Brændstofforbrug til dagrenovation og kildesortering skal fremgå af miljøredegørelsen Tallene indføres efterhånden som de kendes LINI 2012 JBOJ 2012 CBRM 2011 CBRM 2011 Torben 2012 JBOJ 2011 LINI 2011 LINI 2011 JBOJ 2011 CBRM 2011 LINI 2012 Grønne biler Tænkes med ved udskiftning AMOJ Løbende Nedsætte brændstofforbrug Der tilbydes kurser i energirigtig AMOJ 2012 til godstransport med 5 % kørsel Reducere brændstofforbruget til transport af deponiaffald med 15 % Opsætte 22 m3 containere, hvor det er muligt. AMOJ 2012 Arbejdsmiljø Støvproblemer ved makulator Løsning undersøges og igangsættes LINI 2011 på Nørrekobbel skal løses Fastholde den lave Holde fortsat fokus på emnet Alle Løbende fraværsprocent Containerpladser og øvrige En øget informationsindsats. JBOJ Løbende anlæg skal knyttes tættere til administrationen Øvrigt Bioaffald Kortlægning af bioaffald i JBOJ 2012 dagrenovation til brug i et grænseoverskridende biogas projekt Grønne tage Undersøges i forbindelse med JBOJ 2011 Gråsten og Vesterlund Byggeprojekter Styregruppen for Miljøarbejde skal inddrages tidligt i projektfasen JBOJ Løbende

22 Bilag A til Miljøredegørelsen Bilag A til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse Indhold 1. Skodsbøl Deponi Stamoplysninger Årsrapport for Skodsbøl Deponi Affald modtaget til deponi Afviste læs Opfyldningstakt og restvolumen Deponianlæggets topografi Perkolat Egenkontrol af overfladevand og oppumpet grundvand Gasproduktion Forbrug deponi Brændstof El og vand Emissioner (PRTR) Afdækningsjord Indtrufne nødsituationer Driftsuheld Vilkårsovertrædelser Gener og klager Sikkerhedsstillelse Uddannelse Anlægsopgaver Anlægsplaner Affald til sorteringsanlæg Bygningsaffald til nedknusning Kompost Mellemdeponi for brændbart affald Datakilder Bilag A1 Grundvands- og perkolatpejlinger Bilag A2 Deponigas Skodsbøl Årsrapport Bilag A3 Analyseresultater PP4-1-

23 Bilag A til Miljøredegørelsen 1. Skodsbøl Deponi På Sønderborg kommunes deponianlæg i Skodsbøl foregår en lang række aktiviteter: drift af deponi udførelse af anlægsarbejder (interne veje og voldanlæg m.v.) neddeling af bygningsaffald og asfalt oplagring af neddelt bygningsaffald og asfalt kompostering af have- og parkaffald mellemdeponering af brændbart affald nedknusning af træaffald I det følgende beskrives de enkelte aktiviteter hver for sig. I 2006 blev Skodsbøl Containerplads flyttet ud af deponiområdet og er stort set adskilt fra Skodsbøl Deponi. Udledning af overfladevand sker sammen med overfladevand fra en del af deponiet. Skodsbøl containerplads beskrives i Bilag B til Miljøredegørelsen. I 2007 blev ASAkemi etableret ved siden af containerpladsen. ASA-kemi beskrives ligeledes i Bilag B. Skodsbøl Deponi er opdelt i en række områder, som vist på figur 1. Figur 1: Oversigtskort viser de forskellige områder og afsnit på Skodsbøl Deponi Område A/deponiafsnit 1-2, her er størstedelen af den hidtil deponerede mængde affald placeret. Område A/deponiafsnit 3 er indrettet til sorteringsplads og plads for nedknusning af træ. Område B anvendes til mellemdeponi for brændbart affald og lager for bygningsaffald. Område B/deponiafsnit 4, ny deponicelle er opbygget ihht. EU-direktiv efter krav for 2009 og taget i brug i Område C anvendes til kompostering og oplag af ikke nedknust have/grenaffald. Område D, får foretaget råstofudvinding i årene En lille del af området anvendes til modtagelse af anlægsjord. Ny komposteringsplads etableret vest for område C -2-

24 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.1. Stamoplysninger Virksomhedens navn Skodsbøl Deponi Virksomhedens adresse Nybølnorvej 26, 6310 Broager P-nummer Branchebetegnelse Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Listepunkt K105. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) (a) K206. Anlæg for nedknusning og håndtering af bygningsaffald og opbrudt asfalt. K212. Anlæg for oplagring, omlastning og omemballering eller sortering af ikke-farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m³ bortset fra de under pkt. K211 nævnte anlæg. K214. Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 tons pr. år eller derover bortset fra husdyrgødning. K203. Anlæg til oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald. Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Drift af deponeringsanlæg. Neddeling af bygningsaffald, kompostering af haveaffald, mellemdeponi for brandbart affald samt nedknusning af træaffald. Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse: Dato Vedrørende 27. juli 1981 Godkendelse til at etablere kontrolleret losseplads, samt til udledning af spildevand 3. juli 1989 Tillægsgodkendelse til at ændre driften samt et årligt midlertidigt deponi af brændbart affald i plansilo 6. august 1990 Godkendelse til etablering af specialdepot for forurenet jord 8. juli 1991 Godkendelse til drift af eksisterende containerplads (gammel) 26. april 1994 Godkendelse til indretning og drift af mellemdepot for brændbart affald, komposteringsplads samt område for bygningsaffald 13. juni 1995 Godkendelse til etablering og drift af specialdepot for slagger 24. marts 1997 Tillægsgodkendelse til etablering og drift af lager og nedknusning af opbrudt asfalt 27. okt Spildevandstilladelse Sønderborg Kommune 24. juli 2003 Udledningstilladelser: Overfladevand og oppumpet grundvand fra deponiarealer til Nybøl Nor. Overfladevand fra deponiarealer, tag, vej og befæstede arealer til Lerbæk 21. august 2003 Udkast til tilladelse til permanent grundvandssænkning ved Skodsbøl deponianlæg 19. april 2006 Godkendelse af Skodsbøl Containerplads (ny) 24. august 2006 Afgørelse om ændring af vilkår i eksisterende godkendelser. 30. nov Godkendelse af anlæg til oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald. 19. dec Miljøgodkendelse af oplag, nedknusnings- og sorteringsaktiviteter. Tillæg til miljøgodkendelse af Skodsbøl Deponi. 24. feb Afgørelse om ændringer af moniteringsvilkår. Påbud om ændret monitering af perkolat, grundvand og overfladevand på Skodsbøl Deponi Figur 2-3-

25 Bilag A til Miljøredegørelsen Risiko Skodsbøl Deponi er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen Antal ansatte 4 (A og B bevis) Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold Skodsbøl Deponis væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af energi og vand samt transport. Hovedparten af ressourceforbruget finder sted ved transport og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter udledning af CO2, SO2 og NOX til luft samt udledning af perkolat til spildevand. Emission af CO2 og NOX til luft stammer fra virksomhedens energiforbrug og transport. Emissioner bliver beskrevet i afsnit samt i Bilag B til Miljøredegørelsen. I det tilfælde, at udnyttelsen af metan i gasanlægget ikke sker fuldstændig, er der en mindre emission af lossepladsgas. Emnet er beskrevet yderligere i afsnit Spildevand fra mandskabsbygning ledes i perkolattanken, hvor det udgør en meget lille andel. Herfra ledes det via offentlig kloak til Broager Rensningsanlæg med Flensborg Fjord som recipient eller Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som recipient. I 2011 er maskintimerne registreret meget detaljeret. Det har gjort det muligt at viderefakturere en del af maskinomkostningerne, og er med til at forbedre økonomien på deponiet. I 2011 har vi udlejet deponiets maskiner til Sønderborg Forsyning for ca kr. Det er indgået en lejeaftale på dozeren med vores nabo, lergraven nord-øst for deponiet. I stedet for at de skal transportere deres egen dozer til og fra lergraven, kan de leje deponiets på timebasis. Det har indbragt ca kr. til deponiet i BAT- Best Available Technology Skodsbøl Deponi er I-mærket, hvilket betyder strenge miljøkrav, og overholdelse af BREFnoter. Der findes en endelig version af BAT-noter, angivet som BREF finalised, og benævnt Waste treatments, dateret august I dokumentet er der i afsnittet Scope (omfang) udtrykkeligt gjort opmærksom på, at IPPC-aktiviteten deponeringsanlæg (landfilling) ikke er dækket af noten. IPPC-aktiviteten deponeringsanlæg er ikke beskrevet i andre BAT-noter. Konsekvensen heraf er, at deponeringsanlægget Skodsbøl Deponianlæg ikke med de pt. tilgængelige BATnoter kan give en vurdering af, hvilket stade anlægget har, set i forhold til officielle BATnoter. Der er i overgangsplanen givet en beskrivelse af den samlede anvendte teknik, og tilsynsmyndigheden finder, at opbygningen af deponeringsanlægget er i fuld overensstemmelse med de beskrivelser af bedst tilgængelig teknik, der er til rådighed i litteraturbeskrivelser m. v. Der er i skrivende stund ikke udarbejdet nye BAT-noter for deponeringsanlæg. Yderligere information vedr. BAT for Skodsbøl deponi, kan findes i Sønderjyllands Amts miljøgodkendelse af 24. august 2006 af Skodsbøl Deponi, i vilkår 47. Historie Skodsbøl Deponi blev etableret i 1981 som kontrolleret losseplads. Aktiviteterne er siden udvidet til også at omfatte: neddeling af bygningsaffald og asfalt lager for neddelt bygningsaffald og asfalt kompostering af have- og parkaffald mellemdeponi af brændbart affald til Sønderborg Kraftvarmeværk nedknusning af træaffald sortering af blandet bygningsaffald samt fejlsorterede deponilæs I 2005 blev der erhvervet et areal umiddelbart syd for deponiet. Dette område anvendes til: containerplads anlæg for oplagring, omlastning, om emballering eller sortering af farligt affald (ASA-kemi) I 2009 blev Skodsbøl deponi overdraget til Sønderborg kommune i forbindelse af selskabsgørelsen af Sønderborg Forsyning. I 2011 blev der monteret et kamera, der overvåger aflæssetippen. I efteråret 2011 blev der etableret en ny komposteringsplads vest for deponiet. Det nuværende komposteringsanlæg flyttes til dette areal i løbet af foråret 2012, for at gøre plads til en ny deponicelle, der forventes klar ultimo

26 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2. Årsrapport for Skodsbøl Deponi Der skal udarbejdes en årsrapport for deponiet jf. BEK nr. 719 af 24/06/2011 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg. Årsrapporten sendes til Miljøcenter Odense, der er Skodsbøl Deponis tilsynsmyndighed Affald modtaget til deponi Alt affald til deponi aflæsses i samme afsnit. Skodsbøl deponi er godkendt som deponi til blandet affald. De seneste fem år er der deponeret følgende mængder affald. Affald modtaget til deponi i alt, ton Figur3. Kilde: Sønderborg Affalds A/S s vejesystem Figur 4: Fordeling af affaldstyper til deponering på Skodsbøl Deponi I 2007 har deponiet modtaget store mængder affald fra branden på Danish Crown i Blans. Mængderne er registreret under Øvrigt deponiaffald. I 2009 falder mængderne med ca tons. Dette skyldes primært at imprægneret træ er taget ud af deponicontainerne. 841 tons imprægneret træ er modtaget på sorteringspladsen i I andet halvår 2010 blev sanitet indsamlet som særskilt fraktion på 6 af vores 8 genbrugspladser. I 2011 blev der indsamlet 43 ton sanitet, som derved ikke endte på deponiet. I 2011 er øvrigt deponiaffald faldet med 749 ton i forhold til Erhvervene har fundet alternativer til deponering, bl.a. ved sortering af affaldet, og aflevering på kommunens containerpladser, der er steget med 281 ton til deponi. -5-

27 Bilag A til Miljøredegørelsen Afviste læs Der blev i 2011 afvist to læs blandet deponiaffald Opfyldningstakt og restvolumen Område Deponiafsnit Etape Areal m2 Skønnet restvolumen m3 Skønnet opfyldningstidspunkt A Primo 2002 A Ultimo 2007 B C A D Ikke anslået - Figur 5. Restvolumen og forventet opfyldningstidspunkt for de enkelte deponiafsnit Deponiafsnit B4 med en kapacitet på ca m³ blev påbegyndt september Siden ibrugtagningen af etape 4 i 2006 er der deponeret ca tons blandet affald på etapen. Med en vægtfylde på gennemsnitlig 1,1 ton/m³ for blandet affald svarer det til at der er brugt ca m³ Deponianlæggets topografi Tidligere blev blev deponiets topografi vurderet ud fra luftfoto og højdekurver. Der er ikke iagtaget sætninger i deponiet, og der har under drift ikke været indikation af sætninger. Den planlagte nye deponicelle forventes færdig ultimo 2012, så der vil være kapacitet til rådighed, når den igangværende celle er opfyldt. Masterplan 2011 Der blev udarbejdet en masterplanen i Masterplanen er et strategisk værktøj for Sønderborg forsyning og Sønderborg kommune, og skal medvirke til at give et beslutningsgrundlag omkring hvilke aktiviteter der kan igangsættes på Skodsbøl deponi og konsekvenserne herved. Masterplanen er dels en opdatering af bestående forhold og aktiviteter, dels beskriver den forudsætningerne for nye aktiviteter. Heriblandt er etablering af en ny deponeringsenhed for blandet affald. Masterplanen indeholder en overordnet plan, der både teknisk og økonomisk beskriver de anlæg, aktiviteter og forretningsområder der skal foregå på anlægget i den næste 10 års periode. Herudover indeholder masterplanen en overordnet langtidsplan Figur 6: A1/A2 højdekurver -6-

28 Bilag A til Miljøredegørelsen Den bestilte overflyvning i efteråret 2009 blev ikke udført grundet flyveproblemer hos udbyder. Overflyvning blev udført foråret I 2011 har vi valgt at undlade overflyvningen til fordel for en totalopmåling af den afsluttede celle, Deponiafsnit A1/A2. Samtidig blev der afsat 15 kontrolpunkter på særligt udvalgte punkter, fordelt på cellen, som bliver opmålt årligt, for at vurdere evt. sætninger. I 2011 er der ikke registreret sætninger. Se tabel 7. Foråret 2012 er der planlagt overflyvning og udarbejdelse af højdekurver og luftfoto. I 2013 skal cellen igen totalopmåles for en præcis vurdering af evt. sætninger. Afhængig af hvad opmålingen viser, planlægger vi en totalopmåling hvert 5. år, startende i Målepkt Forskel (mm) Figur 7. Tabel for 2011 opmåling af A1/A2 målepunkter Perkolat Perkolat er drænvand fra deponiet. Perkolat opstår, når det regner, eller når deponiet tilføres væske i form af fugtigt deponiaffald. En del af regnvandet fordamper, resten trænger ned gennem det deponerede affald og udvasker forskellige stoffer fra affaldet. Derudover dannes væske ved forrådnelse af biologisk nedbrydeligt affald. Spildevand fra mandskabsbygning ledes også til perkolattanken. Mængden heraf er ubetydelig i forhold til den samlede mængde perkolat fra deponiet. Der er ikke tidligere målt data for fordampningen. Der er i januar 2008 etableret en vejrstation på deponiet, om kan give nøjagtige data for vejrforholdene. Disse data skal benyttes til at foretage en kontrolberegning på den teoretisk dannede perkolatmængde. I 2009 blev der etableret et SRO-anlæg (StyringReguleringOvervågning) til monitering af brønde, pumper og udløb og som også skal håndtere data fra vejrstationen. Anlægget blev taget i drift i april 2009 og efter en hel del børnesygdomme, leverer det nu data. Der er i 2009 ud fra nedbøren beregnet en skønnet perkolatmængde på m³. De bortledte mængder blev m³. Ifølge Håndbog i Affaldshåndtering, deponikursus A+B vil ca. 50 % af nedbøren i driftsfasen vil blive omdannet til perkolat. I 2009 svarer til 49,81 % af nedbøren, som ikke umiddelbart skulle give anledning til mistanke om indtrængning af grundvand. I år 2008 var andelen dog kun 41,53 % af nedbøren. Den større procentandel i 2009 har givet anledning til opmærksomhed, idet grundvandsniveauet i samme periode er blevet hævet betragteligt. I slutningen af 2009 og starten af 2010 kunne man se en stigning i perkolatmængderne. Det kunne kædes sammen med et forsøg på at minimere oppumpningen af grundvand på deponiet. Under forsøget opstod der formodentlig grundbrud, hvorved der løb grundvand ind i deponiets perkolatopsamling. Efter grundvandet igen er sænket, har perkolatmængderne stabiliseret sig på normale værdier. I 2010 var andelen af nedbør der blev til perkolat 47,87 %. Med en nedbør på 1031,6 mm, var 2011 et meget vådt år på skodsbøl Deponi. Der blev bortledt m 3 perkolat, hvilket svarer til 43,16 % af nedbøren. Perkolatets sammensætning Der føres kontrol med indholdet af stoffer i perkolatet, der ledes til rensningsanlægget. I henhold til ændrede moniteringsvilkår, udtages 2 rutineprøver i lige år. I ulige år udtages en udvidet prøve. Prøverne analyseres i henhold til gældende spildevandstilladelse. -7-

29 Bilag A til Miljøredegørelsen Perkolattank Grænseværdier (Sdb. Komm.) N-total [mg/l] Ammonium N [mg/l] Cadmium [ g/l] 0,06 0,07 0,003 0,03 3 Sulfid [mg/l] 0,06 0,02 0,02 0,08 0,2 Sulfat [mg/l] NVOC [mg/l] AOX [ g/l] Bly [ g/l] 1,00 1, Kobber [mg/l] 0,01 0,003 0,004 0,06 0,5 Nikkel [ g/l] Zink [mg/l] 0,02 0,05 0,02 0,03 3 Chrom [mg/l] 0,003 0,004 0,01 0, Jern [mg/l] 3,50 6,00 3,30 7,6 500 Chlorid [mg/l] Kalium [mg/l] Calcium [mg/l] Natrium [mg/l] ph ph 8,10 8,1 8,0 8,15 8,1 7,75 6,5-9,0 COD [mg/l] BI5 [mg/l] Ledningsevne ms/m Tørstof [mg/l] Figur 8. Kilde: Analyseresultater fra Højvang Tabellen viser perkolatets indhold af stoffer angivet som en gennemsnitsværdi af målinger foretaget i løbet af året. De manglende analysedata i 2008 skyldes skift af analyseinstitut, som har givet anledning til uregelmæssighed i prøvetagningsforløbet. Grundet ændringer til moniteringsvilkår for perkolat, foreligger der ikke komplette data for Fremover vil denne tabel kun blive opdateret med komplete data hvert andet år. Til sammenligning er anført grænseværdier fra den gældende udledningstilladelse fra Sønderborg Kommune. Der har i 2011 ikke været overskridelse af grænseværdier. Ændring af moniteringsvilkår har medført at der nu særskilt tages analyse på den igangværende deponeringscelle. Der skal årligt udtages 3 rutineanalyser og 1 udvidet. Perkolatbrønd PP4 pumper fra den igangværende celle til perkolattanken. Analyseresultaterne fra PP4 overholder ikke alle grænseværdier i forhold til spildevandstilladelsen. Tilladelsen gælder for det perkolat der sendes til rensningsanlæggene, og PP4 er kun en del at den samlede perkolatopsamling. I PP4 er der konstateret høje værdier for Chlorid, Natrium og Kalium, hvilket henføres til det deponerede affalds sammensætning -8-

30 Bilag A til Miljøredegørelsen Perkolatbrønd PP4 analyser: Figur9 Figur 11 Figur 10 Perkolatmængder: Figur 12: Mængde af perkolat ledt til henholdsvis Broager og Sønderborg Rensningsanlæg. Mængde af perkolat opgøres ud fra faktura fra sønderborg Spildevand. Data for nedbør er fra deponiets vejrstation. -9-

31 Bilag A til Miljøredegørelsen Perkolatet opsamles i en tank og pumpes via trykledninger til henholdsvis Broager Rensningsanlæg og Sønderborg Rensningsanlæg var et ekstraordinært vådt år, som gav udslag i store perkolatmængder. Specielt et skybrud over Skodsbøl i august 2007 gav anledning til bortledning af ekstraordinært store mængder perkolat. I 2010 ses stigningen i perkolat pga. grundvandsindtrængningen blev også et meget vådt år. Perkolatmængden ligger lidt højere end 2009, men giver ikke anledning til kommentarer. Årets pejlinger kan findes i bilag A2. Ud over PP2 der har haft nogle driftsstop sidst på året er der ingen kommetarer. Totale stofudledninger De totale stofudledninger er beregnet ud fra perkolatmængden gange de respektive måleværdier for de enkelte stoffer. For målinger, der ligger under en detektionsgrænse, anvendes grænseværdien, hvorved der beregnes en maksimal stofudledning for det pågældende stof. I 2006 blev en ny deponicelle taget i brug. Efter godkendelse fra Miljøstyrelsen er der udlagt ½ m dagrenovation som sikringslag i bunden. I 2007 ses en stigning i chlorid, kalium, natrium samt ledningsevnen. Sønderborg Affald formoder, at denne stigning skyldes de dagrenovations-mængder, der er anvendt som sikringslag, samt brandtomten fra Danish Crown i Blans. Affaldet fra branden i Blans beløber sig til ca tons i Grundet ændringer til moniteringsvilkår for perkolat, foreligger der ikke komplette data for 2010 De hørje værdier for Chlorid og Natrium henføres til det deponerede affalds sammensætning. Andelen af affald fra B4 stiger over tid, og indholdsstofferne i perkolatet fra den celle, vil udgøre en større andel af det samlede perkolat. Analyseresultater for B4 kan ses i Bilag A3. Figur 13: Totale stofudledninger i perkolatet. Ud fra den udledte mængde og analyser af perkolatets indhold af stoffer, er beregnet den samlede stofudledning for deponiet for udvalgte stoffer. -10-

32 Bilag A til Miljøredegørelsen Egenkontrol af overfladevand og oppumpet grundvand På deponiet kontrolleres oppumpet grundvand fra boringer til grundvandssænkninger, dagligt for ledningsevnen. En forurening med perkolat vil forøge ledningsevnen. Så længe værdien forholder sig stabilt på det nuværende niveau, betragtes det som et udtryk for, at deponiets membran fungerer tilfredsstillende. Målingerne giver ikke anledning til yderligere. I 2004 blev der etableret tre nye grundvandsboringer, hvor to er bestykket med pumper, så der pumpes fra i alt fem boringer. I 2005 er der lavet en grundvandsmodel for området, hvor resultatet viste en mulighed for at begrænse op pumpningen uden, at der skete grundvandsindtrængning. Dette blev ved forsøg i 2009/2010 desværre modbevist. Da grundvandsniveauet blev hævet i 2009, steg perkolatmængderne. Ved den efterfølgende sænkning af niveauet i 2010, faldt perkolatmængderne igen. Grundvandsniveauet blev sænket til kote -1 til -1,5 m, hvilket er højere end niveauet i 2008 på kote 3 m. Dette niveau er siden holdt stabilt, for at sikre os at det ikke trænger vand ind i perkolatet. Efter sænkningen er de oppumpede mængder af grundvand ikke i samme størrelsesorden som i Dette tyder på at der ikke løber de samme mængder grundvand til vores boringer som tidligere. I 2011 blev pumpe- og flowmålerstørrelserne i grundvandboringerne vurderet. Alle flowmålere blev skiftet til en mindre model, så de nu kan levere bedre og mere præciser data. Samtidig blev styringen af pumperne ændret fra at være start-stop-styring, til en VLT-styring. VLTstyringen giver en bedre og mere jævn styring af niveauet, i forhold til start-stop Oppumpet grundvand (m³) Figur 14. Oppumpet grundvand Analyser Overfladevand samt oppumpet grundvand ledes direkte til recipienten, Nybøl Nor. Der er indgået aftale med et andet analyselaboratorium. Fra 2012 er det Agrolab der foretager prøveudtagning og analyser. Det gælder både grundvand og perkolatanalyserne. I henhold til de ændrede moniteringsvilkår fra d udtages årligt fire prøver af grundvandsboringerne, samt 2 prøver af henholdsvis Lerskov Bæk og Nybøl Nor, hvor der for sidst nævnte udtages en udvidet prøve, svarende til grundvandsprøverne. Prøverne analyseres hos et certificeret analyseinstitut. fejl, som er søgt løst ved, fremover at indføre alarmværdier på analyserapporterne. Efter konstatering af overskredet alarmværdi, blev der udtaget en kontrolanalyse. Denne viste at værdierne igen var under alarmværdierne. Udledningen til Nybøl er en blanding af overfladevand og grundvand. Ved at sammenholde nedbørsmængden, dvs. overfladevandet, med sulfat og chlorid indholdet, kan der ses en sammenhæng. Tallene tyder på at en større andelen af overfladevand, medfører øgede sulfat og chlorid. Der er derfor ikke tale om en forurening af grundvandet. Se tabel 14 og figur 14a, på næste side. Den udvidede prøve for Nybøl Nor udløbet, udtaget i september, viste chlorid og sulfatværdier over alarmværdien for grundvandet. Under risikoanalysen opdagedes at dette var sket tidligere, uden det blev bemærket. Dette er en -11-

33 Bilag A til Miljøredegørelsen Alarmværdi Kontrol ph 7,5 7,5 7,6 7,6 7,9 Ammoniak+ammonium-N 1,4 1,1 1,3 1,2 2,8 Total-N 2,3 1,7 1,4 9 Total-P 0,41 0,29 0,17 0,18 COD ,6 12 Ledningsevne 63 75, ,6 90 Temp. 11,7 NVOC 4,9 3,4 2,8 4,2 5,6 Flourid 0,3 0,35 0,34 0,31 Chlorid Sulfat 10 6,4 3,4 23 0,79 4,2 Natrium Calcium Kulbrinter >C5-C10 5 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C ,8 5 5 Kulbrinter >C24-C Kulbrinter >C5-C ,8 0 0 Figur 14. Overskridelse af sulfat og Chlorid mm aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 mg/l Chlorid Sulfat Nedbør Alarm Chlorid Alarm Sulfat Figur 14a: Sammenhæng mellem nedbør, chlorid og sulfat. Analyserne tages som nævnt af en blanding af overfladevand og grundvand. Alarmværdierne er imidlertid de samme som for rent grundvand. Pga. indholdet af overfladevand, svinger analyseresultaterne en del, og man må forvente at der kan forekommer overskridelser på parametrene igen. -12-

34 Bilag A til Miljøredegørelsen Der foreligger nu to års analyseresyltater iht. de nye moniteringskrav. Der har i 2011 været overskridelser på chlorid og sulfat. -13-

35 Bilag A til Miljøredegørelsen Der er ikke angivet en alarmværdi for fluorid, da denne først skal fastlægges i I 2009 var der en overskridelse på sulfatindhold i B13. Sulfatindholdet viste i marts den største værdi på 22 mg/l. Derefter falder værdien og ligger nogenlunde stabilt indtil oktober 2010, hvor den pludselig stiger til 48 mg/l i B11. Ved en fejl bliver denne stigning først bemærket i januar, hvor der straks tages en kontrolprøve af boringen. Denne viste at sulfatniveauerne var tilbage på normalværdierne. Der har ikke været yderligere overskridelse på sulfat. Årets 3. prøve i juni 2011 viste en forhøjet værdi for Chlorid i B14. Alarmværdien er 31 mg/l, og analysen viste 39 mg/l. Der blev taget en kontrolprøve der viste 43 mg/l. Sønderborg Forsynings Vandafdeling blev derfor bedt om at udarbejde en risikovurdering. Risikovurderingen lagde op til at afvente 4. prøve, der skulle udtages i oktober. Man mente at der blot var tale om et enkelt udsving der med stor sandsynlighed ville normalisere sig efter kort tid. Okotber prøven viste som forventet et fald, dog ikke ned under alarmværdien, men til 36 mg/l. Der er i skrivende stund udtaget prøver i januar 2012, der vider et yderligere fald, til 35 mg/l. I lergraven nordvest for deponiet, er der juni forårsaget et grundbrud. Det blev ikke lukket med det samme, hvilket gjorde at der skulle bortpumpes store mængder grundvand. Det er meget sandsynligt at grundvandsstrømmene under deponiet er blevet påvirket af grundbruddet. Vandmagasinet sydøst for deponiet indeholder væsteligt mere chlorid, og noget kunne tyde på at der er trukket vand fra dette magasin over mod deponiets B14. Årets pejlinger kan findes i bilag A Gasproduktion I 2002 blev der etableret et deponigasanlæg. Gassen anvendes til el-produktion i et Dual Fuelanlæg (Diesel). Den årlige produktion sælges til det lokale elselskab, Syd Energi. Gasprocenten ligger ikke på de forventede 33 % men nærmere omkring %. Efterhånden som metan indholdet i det indsugede deponigas falder, er det nødvendigt at standse motoren i en periode. Der udtages løbende gasprøver, for at måle om gasproduktionen i deponiet er standset eller om der igen opbygges metan. Der blev i 2007 lukket en perkolatbrønd, hvori der nu suges fra toppen. Samtidig blev der gravet nye gasfaskiner ned i toppen af den afsluttede deponicelle 2. Motoren blev hovedrepareret, hvorfor der har været stop for el-produktion i ca. to måneder. Medio 2009 blev der foretaget en koncentrationsmåling, hvorefter suget blev justeret på alle ledninger. Der er i en rum tid efter en justering en øget gasmængde. Det falder dog hurtigt igen, som indikerer, at driften optimeres ved at indføre hvileperioder for cellerne. Ovenstående tabel viser en støt stigende forbrug af diesel pr. KWh., indtil Ved at indføre hvileperioder har vi knækket kurven, og fået dieselforbruget til at falde pr. KWh. -14-

36 Bilag A til Miljøredegørelsen I 2011 er elproduktionen faldet, hvilket tilskrives en del driftsstop på anlægget. Diesel forbruget pr. kwh er faldet til 2007 niveau El-produktion (KWh) Forbrugt diesel (liter) Liter diesel / KWh 0,078 0,089 0,105 0,087 0,078 Figur 15 Elproduktion og diselforbrug Ifølge bek. Nr. 210 af , om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) er udledningstærsklen kg/år for metan. Gasanlægget fanger ca m³ metan, som må antages at være langt størstedelen af den producerede gas. De m³ metan som blev opfanget i 2011 svarer til 717 tons CO 2. Anlægget, som kører dual-fuel, antages at opfange % af den producerede metan. For yderligere information vedr. deponigas, se bilag A Forbrug deponi Der anvendes brændstof til drift af entreprenørmaskiner, som flytter og på anden måde håndterer den tilførte affaldsmængde. Herudover anvendes jord til daglig afdækning og volde på deponi. -15-

37 Bilag A til Miljøredegørelsen Brændstof Figur 13: Brændstofforbrug til aktiviteter på deponiet Brændstofforbruget registreres for hver enkelt maskine på deponeringsanlægget. Da nogle maskiner bruges til flere aktiviteter fordeles forbruget efterfølgende i forhold til håndterede mængder og timeforbrug. I 2006, 2007 og 2008 var der store anlægsopgaver på deponiet. Der blev bl.a. anlagt en ny celle, opbygget volde og den gamle celle blev slutafdækket. I 2009 og 2010 har der stort set ikke været anlægsopgaver. Det stigende brændstofforbrug på deponiet fra 2007 kan forklares ved ændret deponeringsteknik ved indkøb af kompaktor. Tidligere blev der anvendt dozer og gummiged. Siden 2007 har sorteringsanlægget modtaget træ til nedknusning. Der er indkøbt langsomtgående knuser til at neddele træaffaldet. Sorteringsanlægget bruger meget brændstof, men nedknusningen betyder, at der spares en masse transporter med lastbil, da der kan læsses mere på lastbilerne inden de kører til modtageanlægget. I 2009 er der blevet mellemdeponeret mere affald end tidligere år. Det skyldes affald udefra lavet som bytteaftaler med tørt industriaffald mod dagrenovation i revisionsperioden på forbrændingsanlægget. Ellers havde det ikke havde været muligt at håndtere dagrenovationen i revisionsperioden. Der modtages ikke længere jord fra erhverv til anlægsopgaver, så mængden er faldende. Der modtages kun jord fra Sønderborg Affalds egne containerpladser. -16-

38 Bilag A til Miljøredegørelsen El og vand Figur 14: Elforbrug på Skodsbøl Deponi På deponiet bruges el til drift af grundvandspumper, perkolatpumper mv. Vand anvendes til bad, kontor, rengøring af materiel, støvdæmpning mv. I 2008 og 2009 ses et fald i elforbrug, som kan knyttes sammen med mindre mængder bortpumpet perkolat og grundvand. Et høje vandforbrug i 2009 skyldes forbrug af vand til støvbekæmpelse ved træ-nedknusning. I 2010 var overrislingsanlægget defekt, og dette ses tydeligt i vandforbruget i 2010, hvor der kun blev nedknust træ, når vindforholdene var gunstige. Elforbruget er mod forventning steget i 2010,da mængden af oppumpet grundvand er faldet. Vi oplever et problem med mange start/stop på vores grundvandspumper. Dette er med stor sandsynlighed grunden til det højere elforbrug, da pumperne bruger væsentlig mere strøm i startøjeblikket, end under kontinuerlig drift. I 2011 blev flowmålerne og pumperne på grundvandsbrøndene tilpasset til de mængder der pumpes i dag. Det har ikke givet den ønskede effekt på strømforbruget, hvorfor vi nu har fokus på pumpernes effektivitet. Serviceinterval m.m. skal vurderes så evt. beparelser måske kan findes den vej. -17-

39 Bilag A til Miljøredegørelsen Emissioner (PRTR) Deponiets PRTR indberetning af emissioner til omgivelserne, opdeles i udledning til luft, til vand via kloak, og i ikke farligt affald. Udledning til vand (via kloak) Total N kg/år 3738 Beregnet Cadmium Cd kg/år 1,30 Beregnet Chlorider Cl kg/år 78,0 Beregnet Totale emmisioner luft El Diesel Total CO2 kg/år 30643, Beregnet NOx/NO2 kg/år 23, Beregnet 625 SOx/SO2 kg/år 4,788 7,2 Beregnet 2 Ikke farligt affald Der er i 2011 produceret 1590 ton ikke farligt affald, i form af affald fraført mellemdeponiet. -18-

40 Bilag A til Miljøredegørelsen Afdækningsjord Figur 15: Forbrug af afdækningsjord og modtaget affald til deponi Siden deponiet blev etableret i 1981 er der i alt deponeret tons affald, hvoraf afdækningsjorden udgør tons. Dvs. afdækningsjorden udgør 25 % af den samlede deponering Indtrufne nødsituationer Der har i 2011 ikke været nogen nødsituationer Driftsuheld Der har i 2011 ikke været nogen driftsuheld Vilkårsovertrædelser Juniprøven for gundvandsboring B14 viste en overskridelse af alarmværdien på chlorid på 39 mg/l, hvor alarmværdien er 31 mg/l. Der blev straks udtaget en kontrolprøve, der viste en yderligere stigning. Sønderborg Vandforsyning udarbejdede en risikovurdering, der konkluderede at man ville afvente de næste rutime prøver, inden der skulle foretages yderligere. Vurderingen begrundes i, at der er tale om meget lave alarmværdier, og at overskridelsen kan skyldes grundbruddet i lergraven, der med stor sandsynlighed har ændret på grundvandsflowet under deponiet. Rutineprøven i oktober viste et fald i chlorid, dog ikke til under alarmværdien. Sagen vurderes i skrivende stund i Vandforsyningen. Oktoberprøven for grundvandsboring B32 viste en sitgning i kulbrintefraktionen. Kontrolprøven viste ikke tegn på kulbrinter, så der er muligvis tale om en dårlig prøveudtagning. Der er særlig opmærksomhed på situationen Gener og klager Det er svært for naboer og andre at skelne om gener som støj, lugt og andet stammer fra deponi, nedknusning af bygningsaffald, kompostering, mellemdeponi eller containerplads, derfor behandles de samlet under et. -19-

41 Bilag A til Miljøredegørelsen Støj Gældende støjkrav er for hverdage fra 7 18 og lørdage 7 14 på 55 db(a), øvrige 45 db(a). Deponeringen foregår bag jordvolde, der reducerer støjen til omgivelserne. Det tilstræbes ved indkøb af materiel, at dette er støjdæmpet. Der er ikke indkommet klager over støj fra anlægget. Lugt og støv Deponigasanlægget forventes at reducere lugtgener fra deponiet, idet gassen ikke længere siver op og forurener omgivelserne. Der er ikke modtaget klager over støv eller lugt Sikkerhedsstillelse Den overgik Alssund Affald til at være en del af Sønderborg Forsyning A/S. I denne proces blev deponiet udskilt og overdraget til kommunen. Kr blev indsat i kommunens balance, som sikkerhedsstillelse for Skodsbøl deponi. Der er i 2011 hensat kr kr. til sikkerhedsstillelse ud fra den indkomne mængde deponiaffald. Pr er der således kr kr.i sikkerhedsstillelse til A1/A2 cellerne, og kr kr. til den igangværende celle. Affaldsflugt Det hænder, at der forekommer affaldsflugt. Affaldet opsamles, når problemet opstår. Der er ikke modtaget klager over affaldsflugt. Skadedyr Sønderborg Kommune forestår nødvendig skadedyrsbekæmpelse. Der blev i 2011 brugt 5 kg gift til rottebekæmpelse Uddannelse Personalet har gennemgået de obligatoriske maskinførerkurser, miljøkurser og kemikaliekurser efter den nye bekendtgørelse (BEK 252 af 31/3/2009) Der er 4 ansatte på deponiet. To maskinførere, en med B-bevis og en med A- og B-bevis. To administrative medarbejdere, hvor e har A- og b- bevis, og den anden gennemfører A-bevis kurset ultimo arpil Anlægsopgaver Anlægsopgaver omfatter etablering af nye områder på deponiet. I forbindelse med amtets tilsyn på pladsen, er vi blevet anbefalet, at der etableres en vold mod nord og nordøst. Dette er for at hindre indblik på deponiet. Denne vold er godkendt etableret med klasse 2-jord. Etableringen blev påbegyndt i 2004, men der modtages kun ringe mængde klasse 2-jord og volden er derfor ikke færdig etableret. -20-

42 Bilag A til Miljøredegørelsen Figur 16: Mængde af anlægsjord, slagge, jord og diesel forbrugt til anlægsopgaver Anlægsplaner I foråret 2008 blev der anlagt sugeledninger til deponigas fra de to samlebrønde på deponiafsnit 4. Når der er tilstrækkeligt affald deponeret over ledningerne skal der startes opsugning af gas. Ved en prøvesugning medio 2011 gav ledningerne endnu ikke gas. I 2010 er der indgået lejeaftale på 2,5 ha areal, umiddelbart vest for deponiet. Det gamle komposteringsanlæg flyttes til det ny areal i løbet af 2011 og starten af 2012, for at gøre plads til en ny deponicelle. Den nye deponicelle skal etableres i område C, og forventes færdig ultimo Der er endnu ikke en færdig myndighedsbehandlingen af udvidelsen. I 2011 blev masterplanen for Skodbøl deponi færdig. Planen giver et detaljeret overblik over den kommende års anlægsplaner, og de fremtidige arbejdsområder for både deponi og sorteringsanlægget. -21-

43 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.4. Affald til sorteringsanlæg I 2007 begyndte ASA at nedknuse træ til genanvendelse. Træet blev tidligere kørt til modtageanlæg uden nedknusning. Figur 17: Mængder af træaffald tilført sorteringsanlægget samt forbrug af diesel I 2008 er træfraktionen blevet opdelt i 2 kategorier, og i slutningen af 2008 er der startet på en indsamling af imprægneret træ, som bliver eksporteret til Tyskland til medforbrænding. I 2009 blev fraktionen indført på alle containerpladserne, og derfor ses mængden øget væsentligt. Tilsvarende ses disse mængder nedsat i deponimængden. Faldet i dieselforbrug pr. ton skyldes optimering af maskindriften. I 2011 ses en lille stigning i dieselforbrug pr. ton. Der er i anvendt en mere præcis opgørelse over forbruget, og vi regner med at der reelt ikke er sket hverken en stigning eller et fald. -22-

44 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.5. Bygningsaffald til nedknusning Der modtages beton og uglaseret tegl fra containerpladser og erhverv til nedknusning. Det nedknuses til to størrelser, som sælges til erstatning for sten og grus. Figur 18: Mængder af bygningsaffald tilført anlægget samt forbrug af diesel I 2007 modtog Skodsbøl Deponi store mængder bygningsaffald efter branden på Danish Crown i Blans. I 2011 ses en stor stigning i dieselforbrug pr. ton. Der er i anvendt en mere præcis opgørelse over forbruget, og vi regner med at der reelt ikke er sket hverken en stigning eller et fald, men at de foregående år desværre har været ansat for lavt. -23-

45 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.6. Kompost På deponiet er der indrettet en plads til kompostering af haveaffald. Ved komposteringsprocessen neddeles det indkomne have- og grenaffald og henlægges i miler. Her ligger det i ca. ¾ år, hvorved der sker en naturlig omdannelse til muld. Milerne vendes undervejs for at sikre ensartet formuldning. Efterfølgende sorteres komposten, så større, endnu ikke omsatte, grenstykker frasorteres og tilføres nye kompostmiler. Kompost afsættes i tre kvaliteter: standardkompost, finkompost og topdressing, der er finkompost iblandet sand. Komposten analyseres i henhold til Plantedirektoratets krav gældende fra Til produktion af kompost anvendes brændstof ved knusning, sigtning og anden håndtering af komposten. Figur 19: Nøgletal for kompostering af haveaffald på Skodsbøl Deponi Neddeling og sortering er de mest energiforbrugende delprocesser ved kompostering. Da komposteringen kræver lang tid, vil nedknusning, sortering og fraførelse ikke nødvendigvis forekomme inden for samme regnskabsår, som den tilførte mængde haveaffald er modtaget af anlægget. Der er i 2008 indkøbt nye maskiner til komposteringen: en neddeler i marts, en gummiged i september og sorterer i november. Alle maskinerne er mere brændstof-økonomiske i drift. Der er i løbet af 2008 ændret på placeringen af de forskellige miler, således at den interne transport minimeres. I 2010 ses en stigning i brændstofforbrug på grund af ekstraordinært meget vand i komposten. Dette skyldes de store snemængder i vinteren 2009/2010 som efterfølgende gav meget tøvand. I 2011 var der som i 2010 problemer med vand i komposten, dog ikke samme omfang som Det nye komposteringsanlæg er betydeligt bedre indrettet, og i fremtiden kan store mængder vand håndteres langt bedre. I 2011 har vi opgjort dieselforbruget ud fra forbrug i timer, frem for mængden af kompost. -24-

46 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.7. Mellemdeponi for brændbart affald Under revisionsperioden modtager Sønderborg Kraftvarmeværk kun dagrenovation og dagrenovationslignende affald. Øvrigt brændbart affald fra Sønderborg Kommune køres i mellemdeponi på Skodsbøl Deponi, for senere at blive fraført og brændt, når Sønderborg Kraftvarmeværk har plads igen. Figur 20: Brændbart affald modtaget på mellemdeponi samt brændstofforbrug til mellemdeponering I 2007 blev revisionsperioden udvidet fra to til tre uger, da der var mangel på håndværkere til arbejdet. I 2009 er der modtaget brændbart til mellemdeponi fra affaldsselskabet L90 i en samarbejdsaftale om koordinering af forbrændingskapacitet i revisionsperioden på Sønderborg Kraftvarmeværk har været et helt normalt år i mellemdeponiet. Faldet i dieselforbruget tilskrives en bedre opgørelse over det reelle forbug. De til og fraførte mængder i ton pr. måned er opgjort i følgende skema Tilført Fraført Jan 34,38 12,64 Feb 32,2 72,04 Mar 43,12 68,02 Apr 80,14 24,56 Maj 419,91 0 Jun Jul 55,8 49,96 Aug 148,68 143,56 Sep 356,64 73,24 Okt 44,02 489,02 Nov 24,36 34,48 Dec 42,4 1214,52-25-

47 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.8. Datakilder Data om mængder og forbrug i forbindelse med Sønderborg Affald A/S aktiviteter er fundet i følgende kilder Data Affaldsmængder Elforbrug Vandforbrug Dieselforbrug Transport Kilde Sønderborg Affald A/S vejesystem + kompostregistrering ved fysisk opmåling Aflæsning / faktura Aflæsning / faktura Faktura + måleraflæsning Vognmand -26-

48 Bilag A1 til miljøredegørelsen ,00-0,80-0,60-0,40-0,20 0,00 0,20 0, Kote Uge Perkolatvandspejll 2011, pumpebrønde PP1 PP2 DB3 PP4 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 0, Kote Uge Perkolatvandsspejl 2011, pejlebrønde 1A 1C 1E 1F 1G PP3-4,00-3,50-3,00-2,50-2,00-1,50-1,00-0,50 0,00 0,50 1, Kote Uge Grundvandsspejl 2011 B11 B12 B13 B14 B31 B32 B33

49 Bilag A2 til miljøredegørelsen 2011 DEPONIGAS ApS OLE ELMOSE, Esby Strandvej 1, Helgenæs, 8420 Knebel. Tel: , CVR-nr: Bank: MERKUR, Århus afdeling Esby, d. 21/ ÅRSRAPPORT 2011 for Deponigasanlæg på Skodsbøl deponi. Motorens driftstid: timer Elproduktion: ifølge afregningsfakturaer kwt Elforbrug til proces: kwt Gasproduktion: gas ca. 10% CH 4, elvirkningsgrad 28% m 3 Dieselforbrug: ifølge fakturaer liter Gns. Elproduktion: Gns. KW/driftstime: 34,99 kw Med forudsat gennemsnitlig metanindhold i gassen over året på 10% og elvirkningsgrad på 28% svarer indvindingen til ca m 3 ren metan. CO 2 -regnskab: m 3 metan á 15,08 kg: 717 tons CO 2 Sparet CO 2 fra sparet elproduktion andetsteds i elsystemet, gns kwt á 432* g CO 2 : 68 tons CO 2 Ialt: 785 tons CO 2 Modregnet CO 2 -bidrag fra motorens dieselforbrug: liter á 2,7 kg CO 2 : 36 tons CO 2 Nettosparet CO 2 -ækvivalent I 2011: 749 tons CO 2 * Data fra Energinet.dk for 2010, hvor der ikke længere skelnes mellem Vest- og Østdanmark.. Ole Elmose

50 Bilag A3 til miljøredegørelsen 2011 Perkolat - lille(3xårligt) Prøvens farve brunlig brun brun brun mørk gul Brun Rødbrun Prøvens klarhed klar klar klar svagt uklar klar Uklar Uklar Bundfald efter 2 timer ml/l ingen ingen ingen Fint, gråt Ingen Ingen Intet ph ph 7,7 7,9 7,7 7,6 7,8 7,5 7,5 Konduktivitet ms/m Ammoniak+ammoniu mg/l , Total-N mg/l Chlorid mg/l BOD5 mg/l COD mg/l Perkolat - stor (1xårligt) NVOC mg/l Sulfat mg/l Sulfid mg/l 0 0,22 Tørstof mg/l Natrium mg/l Calsium mg/l Kalium mg/l Jern mg/l 0,8 0,77 Mangan mg/l 0,31 0,37 Cadmium mg/l 1,8 1 Chrom mg/l Kobber mg/l 12 4 Kviksølv mg/l <0,2 0,2 Nikkel mg/l Bly mg/l 10 7 Zink mg/l Kulbrintefraktioner C5-C10 mg/l 8,2 34 C10-C25 mg/l C25-C40 mg/l <20 31 SUM mg/l

51 Bilag B til Miljøredegørelsen Bilag B til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Sønderborg Affalds containerpladser enkeltvis Glansager Containerplads Modtaget affald Forbrug Total Nørrekobbel Containerplads Modtaget affald Forbrug Skodsbøl Containerplads Modtaget affald Forbrug Sundeved Containerplads Modtaget affald Forbrug Gråsten Containerplads Modtaget affald Forbrug Skovby Containerplads Modtaget affald Forbrug Guderup Containerplads Modtaget affald Forbrug Vesterlund Containerplads Modtaget affald Forbrug

52 Bilag B til Miljøredegørelsen 1 Sønderborg Affalds containerpladser enkeltvis Hoveddelen beskriver Sønderborg Affalds tal som totaler. Dette bilag beskriver forholdene på de enkelte containerpladser. Større ændringer i mængder og forbrug forklares. Bilag A behandler Skodsbøl Deponi. Bilag C handler om Komposteringsanlæggene. Bilag D beskriver Sorteringsanlæggene. Bilag E viser Dagrenovation, Miljøstationer og spejderindsamling. 1.1 Glansager Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Glansager Containerplads omfatter forbrug af brændstof, el, naturgas og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Der blev opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Vi begynder at udsortere imprægneret træ 2009 Den nye plads til haveaffald blev færdig. I samarbejde med et lokalt firma blev der udviklet og opsat en prototype af en kompostudleveringsmaskine. Maskinen levede ikke op til forventningerne, og den blev skrottet. Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer I december begynder vi at samle hvid sanitet fra til genanvendelse fra. Det første læs køres i Deponiaffaldet køres i 2 stk. 22m3 containere i stedet for 4 stk. 11 m3. Det sparer på transporten. Der blev udviklet og igangsat en ny type kompostudleveringsmaskine Vi begynder at samle yderligere plast ind på containerpladserne. PP og PS fra blomsterbakker og urtepotter indsamles i trådbure og køres til Nørrekobbel Modtaget affald Spildevand ledes til offentligt spildevandsnet med Alssund som endelig recipient. Historie: Sønderborg Kommune ønskede at flytte Spang Containerplads ud af et boligområde for at inddrage arealet til rekreative formål, og projektet omkring Glansager Containerplads blev startet op i Byggeriet gik i gang i september 2003 og stod færdigt til indvielse den 10. maj Frem til 2005 blev pap fra Glansager presset i komprimatorcontainere og kørt til pressehallen på Nørrekobbel, hvor det blev presset i baller. I 2005 blev der købt en horisontal ballepresse til presning af pap i baller. Det gav en bedre udnyttelse af ressourcerne. Den strøm, som før blev brugt til at komprimere pappet i komprimatorcontaineren, bruges nu til at lave baller direkte, dermed spares der strøm i pressehallen på Nørrekobbel Der indføres klare sække til småt brændbart på alle containerpladserne En del af maskinhallen blev inddraget til lagerhal til pap, så pap kan afhentes i hele læs direkte på Glansager. Det reducerede transporten med Sønderborg Affalds lille interne lastbil, der indtil da havde kørt det pressede pap til Nørrekobbel. Kompostpladsen blev udvidet. Den beplantning, der blev til overs ved udvidelsen, blev genplantet på Nørrekobbel Containerplads. På grund af dårlig trafikafvikling, støvproblemer og driftsmæssige uhensigtsmæssigheder blev der påbegyndt en ændring af haveaffaldsområdet. Figur B1: Affald modtaget på Glansager. Udsvingene i mængderne til genanvendelse skyldes primært udsving i mængden af modtaget haveaffald. En mere detaljeret oversigt ses i Figur B2 og B3 Faldet i forbrændingsmængderne frem til 2010 fordeler sig på både stort og småt brændbart. Faldet i stort brændbart ses som en stigning i træ til genanvendelse. Faldet i småt brændbart skyldes indførelsen af klare. Det ses som stigninger i flere af de små fraktioner bl.a. glas og flasker samt pap og plast. Mængderne til deponi falder. Fra 2009 er Imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling. 2

53 Bilag B til Miljøredegørelsen Genanvendelsesmateriale Olie køres til raffinering, og bliver efterfølgende solgt som smøreolie eller fyringsolie. Faldet i blyakkumulatorer i 2012 kan skyldes, at skrothandlerne betaler gode penge for batterierne. På Glansager har vi ikke oplevet tyveri af blybatterier. Mængden af farligt affald er steget med 10 tons over de sidste tre år. Det kan skyldes, at flere erhverv er blevet opmærksomme på, at de kan aflevere op til 200 kg farligt affald pr. år på containerpladsen. Figur B2 Store fraktioner til genanvendelse på Glansager. Udsvingene i de store mængder til genanvendelse ses i mængden af haveaffald, der afleveres til kompost. De andre affaldstyper holder sig konstant med en lille stigning fra 2010 til I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden indgår i papir-mængderne. Vinduer med rammer er faldet fra 2009 til 2010, og de holder niveauet i WEEE-affald er elektrisk og elektronisk affald med producentansvar. Mængderne fortsætter med at stige. Sidst i 2008 begyndte Sønderborg Affald at køre imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Dette ses som et fald i deponimængderne og en stigning i affald til specialbehandling. I 2009 blev der opstillet en container til dåser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængden af dåser er med i jern og metal mængderne. Figur B3: Små fraktioner til genanvendelse på Glansager. I 2011 begyndte vi at samle yderligere plast ind på containerpladserne. PP og PS fra blomsterbakker og urtepotter er regnet med i de samlede plastmængder. Affald til specialbehandling Figur B4: Affald til specialbehandling på Glansager. Der afleveres årligt 5 tons små batterier. Det til trods for at man må aflevere batterier på skraldespandslåget derhjemme. 3

54 Bilag B til Miljøredegørelsen Forbrug El Brændstof og gas til truck Figur B7: Forbrug af brændstof og gas til truck på Glansager B6 Elforbrug på Glansager Containerplads Strømforbruget på Glansager er ikke opdelt i affalds og mandskabsstrøm, da der ingen bimåler er til mandskabsstrøm. Det er fravalgt, da mandskabsstrømmen menes at være lille i forhold til totalforbrug. Elforbruget viser en faldende tendens frem til 2009, hvorefter det stiger i Stigningen i elforbrug i 2010 skyldes, at der er brugt mere strøm i mandskabsbygningen. I 2010 faldt mængden af affald, der brugte strøm. I 2011 er strømforbruget konstant, mængder af affald, der bruger strøm er steget, hvilket betyder, at der er brugt mindre strøm i mandskabsbygningerne. Vand og varme Diesel Gummigeden på Glansager bruger diesel. Den bruges til at skubbe haveaffald fra containerpladsen til kompostpladsen, til at læsse tegl og beton og til at læsse diverse komposttyper. Fra 2010 til 2011 falder dieselforbruget selvom mængden af haveaffald stiger. Det skyldes, at der ikke mere læsses standardkompost. Kunderne trækker det selv i kompostudleveringsmaskinen. Gas til truck I 2007 blev det ballede pap hentet direkte ved ballepresseren og kørt på den lille lastbil ind til Nørrekobbel til afskibning. Fra 2008 køres pappet på et tørt lager på Glansager. Herfra køres det i hele læs direkte til genanvendelsesanlægget. Dette medfører en stigning i gasforbruget til Glansagers truck, idet den skal køre længere for at få pappet på lager, og samtidig er det også trucken, som læsser den store lastbil, der afhenter pap. Kørslen med den interne lastbil blev reduceret tilsvarende. Faldet i gasforbruget i 2010 skyldes et stort fald i mængde af pap i 2011 stiger papmængden igen. Figur B5: Forbrug af vand og gas på Glansager. Vandforbruget falder drastisk fra 2007 til Frem til 2007 er maskinerne til håndtering af kompost kun blevet efterset i Glansager. Maskinerne vaskes før eftersyn. I 2007 blev der bygget vaskefaciliteter i Skodsbøl, så maskinerne også kan vaskes og efterses der. Derved faldt vandforbruget på Glansager. Fra 2008 til 2010 falder vandforbruget for så at stige lidt igen i Gasforbruget til opvarmning fortsætter med at stige. Dog ses en mindre stigning fra 2010 til 2011 end de andre år. Forhåbentlig har vi fået ændret adfærd hos personalet, så vi fremover kan se yderligere fald. 4

55 Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Glansager Containerplads Glas og flasker t Autoruder t Aviser t Pap t Bøger t Fortroligt papir t Jern/metal t Trykflasker t 1 0 Dåser t Kabelskrot t Til kompost t Træstød t PE-dunke t PET-dunke t Blandet plast t 2 Plastfolie t Plastmøbler t PVC t Tegl og beton t Gips t Sanitet t 4 13 Tøj t Dæk t Træ t Anlægsjord t Komprimator t Møbler t Tæpper/madrasser t Deponi t Afdækningsjord t Eternit t Batterier t Farligt affald t Olie t Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t Plastmaling t Imprægneret træ t WEEE t Affald, der bruger strøm t El/ton kwh/t El affald MWh Vand m Gas til opvarmning m Brændstof anlæg, andet m Gas til truck kg

56 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.2 Nørrekobbel Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Nørrekobbel Containerplads omfatter forbrug af brændstof, el, fjernvarme og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes via offentlig kloak, til Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som endelig recipient. Historie Nørrekobbel Containerplads er etableret i bygninger, hvor der indtil 1996 var forbrændingsanlæg. Allerede i 1977 fungerede stedet som modtageplads for olie- og kemikalieaffald. Containerpladsen blev etableret i 1991, og i 1998 blev et anlæg til behandling af kølemøbler taget i brug. Siden 2000 har stedet fungeret som erhvervscontainerplads I slutningen af året blev der påbegyndt en udvidelse og modernisering af containerpladsen Containerpladsen blev udvidet arealmæssigt, og der blev indført nedsænkede containere til de tunge fraktioner. Paphallen blev færdig med plads til indendørs oplagring af pap samt bufferlager for indkomne varer Sortering, balning og afsætning af HDPE- og PETflasker og dunke fra containerpladserne. PVC-fraktionen er indført på flere pladser ud over Nørrekobbel. Læssene fra de øvrige pladser bliver kørt til Nørrekobbel til eftersortering og omlastning I april lukkede anlægget til behandling af kølemøbler, da der blev indført producentansvar på elektronik. Anlægget til sortering af batterier blev moderniseret, da alle batterier fra kommunens husstandsindsamling skulle sorteres på Nørrekobbel En plastkampagne over for områdets elektronikvirksomheder medførte en stigning i mængden af primært teknisk plast til sortering og presning Faciliteterne til modtagelse af olie og kemikalieaffald blev moderniseret. Det grønne område fik et løft med genbrugsplanter fra udvidelsen af kompostpladsen på Glansager Containerplads. Der blev etableret klimaanlæg i administrationen. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Batterisorteringen blev stoppet i starten af året, da der blev indført producentansvar på batterier. Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer Der blev etableret en genbrugsbutik på Nørrekobbel. Vi begynder at samle træ-paller fra til en pallereparatør, der sælger dem som genbrugspaller. Vi begynder at samle hvid sanitet fra til genanvendelse i december. Det første læs køres i Vi begynder at samle yderligere plast ind på containerpladserne. PP og PS fra blomsterbakker og urtepotter indsamles i trådbure, der køres til Nørrekobbel og presses. I december installeres en shredder til hård plast i sorteringshallen Modtaget affald Figur B8 Affald modtaget på Nørrekobbel Containerplads Genbrugsmængderne svinger lidt, men har de seneste år ligget omkring ton. Nørrekobbel har som den eneste plads en stigning i forbrændingsmængderne i Stigningen ses på både stort og småt brændbart. Det kan skyldes, at flere erhverv er begyndt at benytte pladsen efter indførelse af erhvervsaffaldsgebyret i Sidst i 2008 var Nørrekobbel med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning. Mængderne for imprægneret træ ses i kurven for affald til specialbehandling. Deponimængden i 2009 faldt tilsvarende. Nørrekobbel er den eneste plads, som oplever en stigning i mængden af deponiaffald i Pladsen modtager ikke jord, men både eternit og almindeligt deponiaffald, der er steget. Dette tilskrives mere affald fra erhverv i I 2011 fortsætter stigningen, men den ses nu på alle pladser. Genanvendelsesmaterialer 6

57 Bilag B til Miljøredegørelsen Figur B9 Store fraktioner modtaget til genbrug på Nørrekobbel Containerplads. De store fraktioner holder et jævnt niveau de seneste 4 år. I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængderne indgår i tallene for papir og pap. I 2009 blev der opstillet en container til dåser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængderne er talt med i tallet for jern og metal. Figur B11: Modtaget affald til specialbehandling på Nørrekobbel Containerplads De totale mængder til specialbehandling stiger gennem alle årene. Mængden af blybatterier er faldende. Det kan skyldes at skrothandleren giver gode penge for en akkumulator. Den negative batterimængde i 2007 skyldes, at alle batterier, som før blev deponeret i Skodsbøl, samles til et helt læs for at blive kørt til materialegenvinding i Frankrig. Der er ved årsskiftet et stort lager, som først medregnes i I 2009 blev der indført producentansvar på batterier. Det betød oprydning i og nedlukning af batterisorteringsanlægget. Derfor de ekstra store mængder. Nørrekobbel modtager flest batterier af alle pladser. Mængden af farligt affald har været svagt faldende de sidste år. Det kan skyldes, at erhverv nu kun må komme med 200 kg pr. år mod før 50 kg pr. gang. Vinduer med rammer stiger på de fleste containerpladser. Figur B10 Små fraktioner modtaget til genbrug på Nørrekobbel Containerplads Nørrekobbel containerplads modtager dæk, madrasser og autoruder fra de andre pladser. Pladserne vejer ind, og deres mængder trækkes fra de totale mængder på Nørrekobbel. Der kører dog så få læs om året, at det får stor betydning for Nørrekobbels mængder om læsset kører det ene år eller det andet. Dette forklarer nogle af udsvingene i de totale årlige mængder. Nørrekobbel containerplads ligger sammen med Nørrekobbel Sorteringsanlæg. Pap, alle plasttyperne, fortroligt papir og bøger køres direkte i hallen uden forudgående vejning. Derfor er tallene her usikre. Affald til specialbehandling Siden 2008 er imprægneret træ blevet sendt til medforbrænding i Tyskland. WEEE affald er elektrisk og elektronisk udstyr, som er omfattet af producentansvarsordningen. Den store mængde elektronikaffald skyldes, at Nørrekobbel modtager WEEE-affald fra erhverv, hvis de har ekstra store mængder Forbrug El Udsvingene i el til affald er svære at forklare, fordi pressehallens strøm kører over samme måler som containerpladsens. Mængderne i hallen har stor indflydelse på elforbruget, da maskiner og bånd kører på strøm. Forbruget er svært at styre, fordi det afhænger af hvilket affald kunderne kommer med. 7

58 Bilag B til Miljøredegørelsen Figur B14: Elforbrug fordelt på affald og mandskab Nørrekobbel Containerplads I 2011 er Elforbruget til mandskab har stabiliseret sig omkring 14 MWh om året. Vand Øget fokus på vandforbrug og installationer har gennem årene medført et stadigt faldende vandforbrug. I 2008 skiftes et gammelt toilet ud med et sparetoilet. I august 2009 flytter 8 mand fra administrationen til andre lokaler, hvilket medfører et fald i vandforbruget også i Figur B13: Fjernvarmeforbrug pr. kvadratmeter på Nørrekobbel Brændstof På Nørrekobbel kører der både en truck og en gummiged. Begge maskiner køres mest i sorteringshallen, og deres forbrug vises i bilag D. Figur B12: Forbrug af vand på Nørrekobbel Containerplads På grund af aktiveringsprojektet er der store variationer i antallet af personer, som er tilknyttet pladsen. Dette ses både på elforbruget til mandskab og på vandforbruget. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug. Derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Fjernvarme Øget fokus på området har medført et fald i fjernvarmeforbruget siden Der er fjernet en varmtvandsbeholder, der er sat porte i hallerne, og den ene kantine er blevet lukket. I august 2009 flytter 8 mand fra administrationen til andre lokaler, hvilket medfører et fald i administrationens varmeforbrug. I 2010 er administrationslokalerne udlejet, og der bruges varme i et begrænset område. Stigningen i forbruget sker på pladsen, og det tilskrives en kold vinter. I 2011 falder forbruget igen. Administrationen bliver kun brugt til møder og kurser. Varmeforbruget her må betegnes som tomgangsforbrug. På pladsen falder forbruget, hvilket skyldes øget fokus på at holde varmen slukket i kontoret, når døren står åben. 8

59 Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Nørrekobbel Containerplads Glas og flasker t Planglas t Autoruder t Aviser t Makuleret papir Bøger t t Pap t Jern/metal t Trykflasker t Dåser t Kabelskrot t Til kompost t Træstød t 2 PE-dunke t 2 (1) (2) (2) PET-dunke t (0) Plastfolie t (14) 47 (5) (24) Plastmøbler t PVC t 10 (2) 7 19 Tegl og beton t Gips t Sanitet t 7 Tøj t Dæk t Træ t Anlægsjord t Flamingo t 6 Komprimator t Møbler t Tæpper/madrasser t Deponi t Eternit t Batterier t (3) Farligt affald t Olie t Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t Plastmaling t Imprægneret træ t WEEE t El mandskab MWh El affald MWh Vand m Fjernvarme GJ Administration GJ/m2 0,46 0,64 0,50 0,45 0,41 Plads GJ/m2 1,17 1,29 1,33 1,51 1,27 9

60 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.3 Skodsbøl Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Skodsbøl Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug samt udledning af spildevand. Spildevand fra mandskabsbygning ledes i perkolattanken på deponiet, hvor det udgør en meget lille andel. Herfra ledes det via offentlig kloak til Broager Rensningsanlæg med Flensborg Fjord som endelig recipient eller Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som recipient. Historie Skodsbøl Containerplads i sin nuværende form er fra 11. december Før den tid lå containerpladsen på et område af deponiet Kørselsretningen for kunderne på pladsen ændret. Pladsen til haveaffald blev flyttet. Der blev opsat en automatisk kanalpresser til pap og byggeriet af en paphal blev påbegyndt. Markvejen langs Skodsbøl Containerplads blev udvidet, så landmanden kunne komme forbi med sine maskiner. I den forbindelse blev der lavet støttemur og flyttet hegn. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Paphallen blev færdigbygget. Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer Vi begynder at samle hvid sanitet fra til genanvendelse i december Hvid sanitet køres til genanvendelse. Mængderne er små, og der ses ingen tilsvarende fald i deponimængderne Modtaget affald Udsvingene i genbrugsmængderne skyldes primært ændret tilførsel af tegl og beton samt haveaffald. Jordmængderne er siden 2007 blevet fordelt på anlægsjord og afdækningsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug, og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Personalet fra deponiet henter selv jorden i en dumper, og kører den hen, hvor den skal bruges. Siden 2009 er langt det meste af Skodsbøl jord blevet kørt som afdækningsjord, hvilket betyder, at de samlede deponimængder fra denne plads er relativt høje. Ændringerne i forbrændingsmængderne fordeler sig på både stort og småt brændbart. I 2008 blev det muligt at nedknuse tæpper og madrasser og sende dem til forbrænding. Mængderne er derfor indeholdt i mængderne til forbrænding. Sidst i 2008 var Skodsbøl med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning, hvilket ses som en stigning i affald til specialbehandling, og et tilsvarende fald i de egentlige deponimængderne for Genanvendelsesmaterialer Figur B16: Store fraktioner modtaget til genbrug på Skodsbøl Containerplads Overordnet set stiger mængden af de store fraktioner. I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden er indeholdt i mængden af pap og papir. I 2009 blev der opstillet en container til dåser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængden er med i mængden af jern og metal. Figur B15: Affald modtaget på Skodsbøl Containerplads Mængderne har de seneste tre år vist en svagt stigende tendens for alle hovedgrupper. 10

61 Bilag B til Miljøredegørelsen Forbrug El Figur B17: Små fraktioner modtaget til genbrug på Skodsbøl Containerplads. Overordnet set falder mængden af de små fraktioner. Det er glasmængderne der falder mest, hvilket må tilskrives, at mange drikkevarer er flyttet fra glas til plastflasker, som er steget med 1 ton siden sidste år, og dåser, der er steget med 3 tons. Affald til specialbehandling Figur B20: Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Skodsbøl Containerplads Der ikke opsat nogen bimåler til at måle mandskabsstrøm på containerpladsen. Elforbruget til mandskab begrænser sig til mandsskabsbygningen, hvor lyset er styret af bevægelsesfølere, så det ikke er tændt unødigt. I 2008 blev der opsat en kanalpresse til pap og der blev brugt en del byggestrøm. På grund af omlægning af gasmotor-drift på Skodsbøl Deponi er der brugt strøm til opvarmning af mandskabsbygningen på Skodsbøl Containerplads i vinteren Figur B18: Modtaget affald til specialbehandling på Skodsbøl Containerplads Mængden af blyakkumulatorer har været faldende. Det kan skyldes, at folk sælger dem direkte til skrothandleren, som giver gode penge for metallerne. I 2011 er Skodsbøl tilbage på 2010 niveau. Mængden af farligt affald har i flere år ligget stabilt på 21 tons, men i 2001 er mængden steget til 23 tons. Sidst i 2008 var Skodsbøl med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning, hvilket ses som et fald i deponimængderne og en stigning i affald til specialbehandling. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, som er omfattet af producentansvar. Mængden har stabiliseret sig omkring 240 tons pr. år. Opvarmningen foregår primært med bortkølet varme fra deponigasanlægget. I vinteren 2010 har det været nødvendigt, at supplere denne varme med en varmeblæser, hvilket har haft indflydelse på strømforbruget. Der er lavet et gennemstrømningsanlæg, som varmer gulvvarmen op i de perioder, hvor deponigasanlægget ikke kan levere varme nok til bygningen. Vand I 2008 har der været to uheld med spildt plastmaling, hvor brandslangen blev benyttet til at spule asfalten ren. I 2009 stod Skodsbøl Containerplads for 33 % af det totale vandforbrug i Sønderborg Affald. Det skyldes vask af de store maskiner fra deponiet og komposten. Vaskehallens forbrug registreres på containerpladsens måler. I 2010 er det faldet til 25 %, hvilket er ok set i forhold til at der arbejder op til 10 personer på pladsen, i butikken og ved ASA-kemi. I 2011 har en utæt brandslange og en brand i en deponicontainer betydet et øget vandforbrug. Figur B19: Forbrug vand på Skodsbøl Containerplads 11

62 Bilag B til Miljøredegørelsen Brændstof Der bruges brændstof til gummigeden på pladsen og gas til trucken. Tabel B1 Brændstof på Skodsbøl Containerplads 12

63 Bilag B til Miljøredegørelsen Totale for Skodsbøl Containerplads Glas og flasker t Autoruder t Aviser t Fortroligt papir t Bøger t Pap t Jern/metal t Trykflasker t Dåser t Kabelskrot t Til kompost t Træstød t PE-dunke t PET-dunke t Blandet plast t Plastfolie t Plastmøbler t PVC t Tegl og beton t Gips t Sanitet t 16 Tøj t Dæk t Træ t Anlægsjord t Komprimator t Møbler t Tæpper/madrasser t Deponi t Afdækningsjord t Eternit t Batterier t Farligt affald t Olie t Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t Plastmaling t Imprægneret træ t WEEE t Affald, der bruger strøm t El/ton kwh/t El affald MWh Vand m Brændstof l Gas til truck kg

64 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.4 Sundeved Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Sundeved Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes via offentlig kloak til Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som endelig recipient. Historie Sundeved Containerplads har ikke undergået væsentlige ændringer siden etableringen i Affald til småt brændbart skal afleveres i klare sække Man begyndte med nedknusning af haveaffald på pladsen. Dels for at spare plads, men også for at spare på transporten, når haveaffaldet skal fragtes til komposteringsanlægget. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer En revurdering af miljøgodkendelsen medførte ændringer ved containeren til farligt affald og olie-opsamlingstanken. Der blev påbegyndt en renovering af haveaffaldspladsen, hvilket indebar etablering af et forsinkelsesbassin Elradiatoren i mandskabsskuret skiftes ud med en varmepumpe Udviklingen i de samlede mængder følger mængderne af haveaffald. 520 ton Tegl og beton i 2010 stammer fra renovering af haveaffaldspladsen. Hvis man ser bort fra dem, så falder mængden af affald, som borgerne afleverer på Sundeved containerplads. Faldet i forbrændingsmængderne sker mest i småt brændbart. Faldet kommer som følge af, at der er indført klare sække til småt brændbart. Affaldet bliver bedre sorteret, og der ses stigninger i flere af genbrugsfraktionerne bl.a. pap, papir og plast. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. De samlede deponimængder er steget fra 2010 til Det er specielt mængden af eternit der stiger. Siden 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling. Faldet i mængderne fra 2010 til 2011 skyldes et fald i WEEE affald. Genanvendelsesmaterialer Figur B22: Store fraktioner modtaget til genbrug på Sundeved Containerplads I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden indgår i tallene for pap og papir. 520 ton Tegl og beton i 2010 stammer fra renovering af haveaffaldspladsen Modtaget affald Figur B23 Små fraktioner modtaget til genbrug på Sundeved Containerplads Figur B21: Affald modtaget på Sundeved Containerplads 14

65 Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Vand Figur B24: Modtaget affald til specialbehandling på Sundeved Containerplads Mængden af affald til specialbehandling er faldet fra 2010 til 2011, men det skyldes et stort fald i WEEEaffald. De øvrige affaldstyper i denne kategori ligger enten stabilt eller stiger. Fra 2009 er imprægneret træ blevet kørt til nyttiggørelse i Tyskland. Dette ses som et fald i deponimængderne og en stigning i affald til specialbehandling. Figur B25: Forbrug af el og vand på Sundeved Containerplads Vandforbruget er steget siden I 2010 skyldes det ekstra byggeaktivitet på pladsen, men selv om vi ser bort fra det, så er vandforbruget steget med 3000 liter på 4 år. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. WEEE afffald er elektriske og elektroniske produkter med producentansvar Forbrug El Det samlede elforbrug ligger stabilt indtil I 2010 sker der en stigning i affaldsstrøm på grund af byggeaktivitet. I 2011 ses et kraftigt fald i mandskabsstrøm, hvilket skyldes at elradiatoren i mandskabsskuret skiftes ud med en varmepumpe. Figur B26: Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Sundeved Containerplads På grund af adskillige problemer med hovedmåleren i sidste halvår 2008 er der ikke valide tal for året. Forbruget i 2008 er sat lig med Elforbrug til mandskab er målt på en bimåler, som har virket i hele perioden. I 2009 er mængden af pap og småt brændbart faldet, hvilket giver et mindre strømforbrug til affald. Stigningen i 2010 er sket på affaldsstrømmen, hvilket skyldes byggeaktivitet. I 2011 falder strømforbruget til affald, hvilket skyldes at mængden af affald, der bruger strøm, pap, plastfolie og småt brændbart falder. 15

66 Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Sundeved Containerplads Glas og flasker t Autoruder t 0,46 0,14 0,22 0,24 Aviser t Fortroligt papir t 0,14 0,08 0,10 0,16 Bøger t Pap t Jern/metal t Til kompost t Træstød t PE-dunke t 0,27 0,30 0,40 0,46 0,54 PET-dunke t 0,15 0,18 0,10 0,34 0,27 Plastfolie t 4,05 3,52 3,66 3,18 4,16 Plastmøbler t 3,28 9,12 2,70 1,86 2,02 PVC t 4,58 3,88 2,38 2,66 4,22 Tegl og beton t Tøj t Dæk t Træ t Anlægsjord t Komprimator t Møbler t Madrasser/tæpper t 1,52 1,72 1,14 1,26 1,04 Deponi t Afdækningsjord t Eternit t Batterier t 0,42 0,26 0,44 0,58 0,56 Farligt affald t 3,47 3,99 3,75 3,11 3,07 Olie t 2,40 2,45 1,50 1,70 1,78 Vinduer med rammer t 10,52 12,06 15,42 8,94 11,56 Blyakkumulatorer t 2,21 2,53 2,62 2,53 1,61 Plastmaling t 2,15 3,02 2,09 1,38 1,51 Imprægneret træ t WEEE t Affald, der bruger strøm t El/ton kwh/t El total MWh 4,84 4,84 4,58 6,80 3,90 El mandskab MWh 2,53 2,78 2,78 2,66 0,41 El affald MWh 2,32 2,06 1,79 4,14 3,48 Vand m3 4,30 5,60 7,10 10,10 7,54 Brændstof l

67 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.5 Gråsten Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Gråsten Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes til septiktank med nedsivning. Historie Gråsten Containerplads er i 1990 etableret ovenpå et specialdepot for tungmetalforurenet jord. I perioden 1987 til 1992 var der kompostering af spildevandsslam. Kompostering af haveaffald er ophørt i Inddragelse af plads til kompostering af haveaffald har medført øget aktivitet og flere fraktioner på pladsen Nedknusning af haveaffald på pladsen genoptages. Det sparer plads, og mindsker transporten, når haveaffaldet skal fragtes til komposteringsanlægget. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer Projektering af en ny og mere brugervenlig plads er i gangsat. Det ses endnu ikke på pladsen, men foregår på det administrative niveau Der arbejdes stadig administrativt med at få tingene på plads, så vi kan få en ny brugervenlig containerplads med et lavt ressourceforbrug Modtaget affald ligget på lager i Gråsten, hvor det har afventet færdiggørelsen af en ny kompostplads i Skodsbøl. Mængden bliver først registreret når den kører ind på anlægget i Skodsbøl. Faldet i forbrændingsmængderne fordeler sig på både stort og småt brændbart. De egentlige deponimængder falder, men eternit fortsætter med at stige. I Gråsten udgør eternit 20% af den samlede mængde til deponi. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. I 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling, hvor mængderne stiger. Genanvendelsesmaterialer Figur B28: Store fraktioner modtaget til genbrug på Gråsten Containerplads I 2009 blev der opstillet en container til dåser på nogle containerpladser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængden indgår i tallene for jern og metal. I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden indgår i tallene for pap og papir. Træmængderne falder svagt i hele perioden. Tegl og beton falder, hvilket kan skyldes at kunderne kører til Skodsbøl, hvor man læsser ned i containeren, hvor man i Gråsten læsser op. Mængderne af haveaffald er steget meget siden Det kan skyldes, at borgerne er blevet opmærksomme på, hvor god plads der er til haveaffald i Gråsten. Faldet i 2011 skyldes, at haveaffaldet ligger på lager indtil der er plads i Skodsbøl. Figur B27: Affald modtaget på Gråsten Containerplads Den samlede mængde affald på Gråsten Containerplads er faldet meget fra 2010 til Det skyldes primært, at en større mængde haveaffald har 17

68 Bilag B til Miljøredegørelsen Figur B29: Små fraktioner modtaget til genbrug på Gråsten Containerplads. Mængden af de små fraktioner ligger rimeligt konstant. I Gråsten ser vi, som på de andre pladser et fald i glas og en stigning plast. Affald til specialbehandling Figur 32 Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Gråsten Containerplads. Strømforbruget til affald varierer alt efter hvilke typer affald, der kommer ind. Plast er for eksempel ressourcekrævende at presse, da der skal mange tryk til for at lave en balle. Vand Figur B30: Modtaget affald til specialbehandling på Gråsten Containerplads. Den samlede mængde affald til specialbehandling stiger igen i Stigningen kommer fra imprægneret træ, hvorimod vinduer i rammer er faldet. Mængden af blyakkumulatorer falder. Det kan skyldes, at folk sælger dem direkte til skrothandleren, som giver gode penge for metallerne. I 2009 startede vi med at sende imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Derfor stiger mængderne til specialbehandling. Figur B31 Forbrug af vand på Gråsten Containerplads I 2007 blev der brugt ekstra vand til slukning af brand i en container. I 2008 er der fejl i registreringerne af vandforbruget. I 2009 havde pladsen rørbrud. Sammenlignet med de andre pladser er et vandforbrug på 10 m3 om året i orden. Brændstof I 2009 fik containerpladsen en gummiged til bl.a. at skubbe haveaffald sammen med. Det har betydet et brændstofforbrug på pladsen, men til gengæld er der ingen omkostninger til en fremmed entreprenør. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, som er omfattet af producentansvar Forbrug El Det totale elforbrug ligger rimeligt stabilt. Stigningen i 2010 sker på mandskabsstrøm, og den skyldes en kold vinter. Mandskabsskuret i Gråsten er meget gammelt og utæt, og det kræver meget el at opvarme skuret. Figur B32 Forbrug af brændstof på Gråsten Containerplads Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug. Derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. 18

69 Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Gråsten Containerplads Glas og flasker t Autoruder t Aviser t Fortroligt papir t Bøger t Pap t Jern/metal t Dåser t Til kompost t Træstød t PE-dunke t PET-dunke t Blandet plast t 0 Plastfolie t Plastmøbler t PVC t Tegl og beton t Gips t Tøj t Dæk t Træ t Anlægsjord t Komprimator t Møbler t Tæpper/madrasser t Deponi t Afdækningsjord t Eternit t Batterier t 0,94 1,00 0,63 0,89 0,75 Farligt affald t 5,41 4,10 4,42 3,78 4,02 Olie t 2,45 2,50 2,05 2,55 2,68 Vinduer med rammer t 18,82 17,32 21,20 24,62 20,94 Blyakkumulatorer t 4,66 3,00 3,50 2,89 1,89 Plastmaling t 6,57 5,60 6,15 2,59 5,70 Imprægneret træ t WEEE t Affald, der bruger strøm t El/ton kwh/t El mandskab MWh 2,87 3,12 3,48 4,25 3,75 El affald MWh 3,18 2,64 2,47 2,50 2,22 Vand m Brændstof l

70 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.6 Skovby Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Skovby Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes til septiktank med nedsivning. Historie Renovering og modernisering af Skovby Containerplads. Belægningen på hele pladsen blev udvidet, og der blev bygget ramper til nedsænkede containere for at lette aflæsningsforholdene for kunderne Nyt mandskabsskur, og nyindretning af pladsen Haveaffald nedknuses på pladsen. Det sparer plads og reducerer transportbehovet, når haveaffaldet skal fragtes til komposteringsanlægget. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer En revurdering af miljøgodkendelsen medførte ændringer ved containeren til farligt affald og olie-opsamlingstanken Elradiatoren i mandskabsskuret bliver erstattet af en varmepumpe. Det er primært mængden af tegl og beton samt træ, der er steget. Genbrugsmængderne svinger i takt med haveaffald samt tegl og beton. I 2010 er det specielt tegl og beton, som er faldet. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug, og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. I 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling, hvor mængderne stiger, og de egentlige deponimængder falder tilsvarende. I 2011 fortsætter faldet i deponiaffald, men mængden af eternit stiger fra 13 tons til 58 tons. Eternit udgør dermed en tredjedel af de deponerede mængder. Genbrugsmaterialer Figur B34: Store fraktioner modtaget til genbrug på Skovby Containerplads I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden indgår i tallene for pap og papir Modtaget affald Figur B35: Små fraktioner modtaget til genbrug på Skovby Containerplads Mængderne af de små fraktioner har kun små udsving fra år til år. Dog er mængden af glas faldet meget fra 2010 til Det er et fald, der ses på alle containerpladser, og må tilskrives at mange drikkevarer købes i dåser eller plastemballage. Figur B33: Affald modtaget på Skovby Containerplads Den samlede mængde affald, som borgerne har afleveret på Skovby Containerplads er steget i

71 Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Vand Figur B36: Modtaget affald til specialbehandling på Skovby Containerplads Mængden af farligt affald er faldet i 2010 og Det kan skyldes at erhverv kun må komme med 200 kg pr. år i stedet for 50 kg pr. gang. Mængden af blyakkumulatorer er faldet med 1,5 ton. Det kan skyldes, at borgerne vælger at sælge dem direkte til skrothandleren frem for at aflevere dem på containerpladsen. Figur B37: Forbrug af vand på Skovby Containerplads Fra 2007 viser vandforbruget en stigende tendens. I 2010 skyldes stigningen byggeaktivitet på pladsen. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. I 2009 startede vi med at sende imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Mængden ligger stabilt omkring 30 ton. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter med producentansvar, og mængden ligger stabilt under 50 ton Forbrug El Figur B38: Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Skovby Containerplads Det samlede elforbrug ligger stabilt. Stigningen i 2010 skyldes den kolde vinter og byggeaktivitet på pladsen. Strømforbruget pr. ton affald afhænger af, hvilke typer affald, der kommer ind. Plast er for eksempel ressourcekrævende at presse, da der skal mange tryk til for at lave en balle. I 2011 er der opsat en varmepumpe til opvarmning af mandskabsbygningen. Det har resulteret i et fald til mandskabsstrøm på 18%, hvilket er det laveste fald af de pladser, som har fået varmepumpe. 21

72 Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Skovby Containerplads Glas og flasker t Autoruder t Aviser t Fortroligt papir t Bøger t Pap t Jern/metal t Til kompost t Træstød t PE-dunke t PET-dunke t Blandet plast t 0 Plastfolie t Plastmøbler t PVC t Tegl og beton t Tøj t Dæk t Træ t Anlægsjord t Komprimator t Møbler t Madrasser/tæpper t Deponi t Afdækningsjord t Eternit t Batterier t 0,34 0,30 0,91 0,38 0,61 Farligt affald t 2,72 3,42 3,43 2,17 2,11 Olie t 2,25 2,35 2,45 1,90 2,92 Vinduer med rammer t 19,26 11,38 20,20 11,40 10,64 Blyakkumulatorer t 3,42 1,58 3,24 3,10 1,54 Plastmaling t 4,44 1,76 1,94 1,90 1,53 Imprægneret træ t WEEE t Affald, der bruger strøm t El/ton kwh/t El mandskab MWh 1,99 2,06 1,96 2,98 1,60 El affald MWh 1,41 1,48 1,39 2,73 1,64 Vand m3 3,69 4,25 4,36 5,94 5,72 Brændstof l

73 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.7 Guderup Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Guderup Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes via offentlig kloak til Himmark Rensningsanlæg med Lillebælt som endelig recipient. Historie I 2003 blev Guderup Containerplads renoveret og udvidet. Pladsen til haveaffald blev gjort større. Der blev opsat ny mandskabsbygning, kemikalieskur samt pap- og genbrugsskur Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. Der blev opsat en ny pappresser Der er ikke sket væsentlige ændringer på Guderup i Elradiatoren i mandskabsskuret bliver erstattet af en varmepumpe. Faldet i småt brændbart, som følge af indførelsen af klare sække til småt brændbart, ses som stigninger i flere af genbrugsfraktionerne bl.a. glas og flasker samt pap og plast. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. I 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling, hvor mængderne stiger. Deponimængderne falder tilsvarende. Stigningen i deponimængderne i 2011 ses både i eternit og det almindelige deponiaffald. Genanvendelsesmaterialer Figur B40: Store fraktioner modtaget til genbrug på Guderup Containerplads I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængderne ses i tallene for pap og papir Modtaget affald Figur B41: Små fraktioner modtaget til genbrug på Guderup Containerplads Figur B39: Affald modtaget på Guderup Containerplads De små affaldsfraktioner udviser en svagt faldende tendens. Det er glas mængderne, der falder, men plastmængderne stiger. Det ses på alle pladser. De samlede mængde affald på Guderup Containerplads har i flere år ligget omkring 2000 ton. I 2011 er mængden steget til 2500 ton. Stigningen ses i alle hovedgrupper, men primært i tegl og beton. Genbrugsmængderne svinger i takt med mængderne af haveaffald samt tegl og beton. Forbrændingsmængderne ligger omkring 200 ton. Faldet i 2008 skyldes, at træ bliver pillet ud af stort brændbart for at blive kørt til genanvendelse. 23

74 Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Vand Figur B42: Modtaget affald til specialbehandling på Guderup Containerplads Mængden af farligt affald ligger omkring 5 tons pr. år. Af de fire små pladser har Guderup Containerplads størst mængder af farligt affald. I 2009 startede vi med at sende imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Figur B43: Forbrug af el og vand på Guderup Containerplads Vandforbruget er stabilt. Det ligger på niveau med de andre små pladsers vandforbrug. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, der er omfattet af producentansvar Forbrug El Figur B44: Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Guderup Containerplads Guderups elforbrug ligger højere end sammenlignelige pladsers. Det er især forbruget til mandskab, der er højt. I 2011 er der installeret en varmepumpe, hvilket gør, at strømforbruget falder markant. Det er dog stadig højere end sammenlignelige pladsers. Strømforbruget til affald varierer alt efter hvilke typer affald, der kommer ind. Plast er for eksempel ressourcekrævende at presse, da der skal mange tryk til for at lave en balle. Guderup har fået en ny pappresser i Den bruger mere strøm end den gamle til gengæld laver den større baller, så vi sparer brændstof til transport i den lille lastbil. 24

75 Bilag B til Miljøredegørelsen Total på Guderup Containerplads Glas og flasker t Autoruder t Aviser t Fortroligt papir t Bøger t 6 4 Pap t Jern/metal t Til kompost t Træstød t 12 PE-dunke t PET-dunke t Blandet plast t 0 Plastfolie t Plastmøbler t PVC t Tegl og beton t Tøj t Dæk t Træ t Anlægsjord t Komprimator t Møbler t Madrasser t Deponi t Afdækningsjord t Eternit t Batterier t 0,58 1,12 0,44 0,91 0,86 Farligt affald t 5,41 5,55 4,70 5,19 4,62 Olie t 4,15 2,55 2,25 2,70 1,90 Vinduer med rammer t 17,65 20,84 22,09 22,02 15,06 Blyakkumulatorer t 5,74 4,50 3,17 3,88 3,65 Plastmaling t 4,20 4,75 2,42 1,90 2,16 Imprægneret træ t WEEE t Affald, der bruger strøm t El/ton kwh/t El mandskab MWh 5,80 5,90 6,33 6,90 3,60 El affald MWh 1,15 1,28 1,30 1,31 2,19 Vand m

76 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.8 Vesterlund Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Vesterlund Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO2 og NOX til luft og en smule SO2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Mængderne til forbrænding har ligget over 500 tons siden Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. I 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling, hvor mængderne stiger og deponimængderne falder. Genanvendelsesmaterialer Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes til samletank. Derefter køres det med slamsuger til Himmark Rensningsanlæg med Lillebælt som endelig recipient. Historie: Arealet er i 1992 tinglyst som affaldsdepot. I 2002 blev der bygget nyt kontor. I 2004 blev belægningen på pladsen renoveret, og omkranset med kantsten. I 2005 blev der bygget en åben lagerhal til pap. I 2008 blev der opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. I 2009 blev der indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. I 2010 er der påbegyndt projektering af en ny containerplads, hvilket har gjort at vi ikke har lavet driftsmæssige ændringer på pladsen i Figur B46: Store fraktioner modtaget til genbrug på Vesterlund Containerplads Siden 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængderne indgår i tallene for pap og papir. Pap- og papirmængderne steg meget i 2009, da Nordborg genbrug stoppede med at indsamle denne fraktion. I 2009 blev der opstillet en container til dåser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængderne fremgår af jern og metal. Vi begynder at samle hvid sanitet fra til genanvendelse i december Det første læs køres i Modtaget affald Figur B47: Små fraktioner modtaget til genbrug på Vesterlund Containerplads De små affaldstyper ligger rimeligt konstant i mængder. Figur B45: Affald modtaget på Vesterlund Containerplads De store genbrugsmængder i 2007 skyldes en stor mængde haveaffald. Efterfølgende har genbrugsmængderne stabiliseret sig. Frem til 2008 kørte vi langt for at få forholdsvis små mængder madrasser genanvendt. I 2008 fik vi selv muligheden for at nedknuse madrasserne og sende dem til forbrænding. Den store stigning i mængden af plast i 2009 skyldes et specielt fokus på denne affaldstype på Vesterlund Containerplads. 26

77 Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Vand Udsving i vandforbruget skyldes flere rørbrud ved nødbruseren. I 2008 skete det ene ved påkørsel af nødbruser i kemirum, det andet var frostsprængning. Der er foretaget en anden frostsikring af nødbruseren. Desuden har pladsen haft ændring i mandskab, som har nye rutiner. Brændstof Brændstofforbruget svinger med mængden af haveaffald. Figur B48: Modtaget affald til specialbehandling på Vesterlund Containerplads Siden 2009 har vi sendt imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug, derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Mængden af vinduer med rammer falder. Mængden af farligt affald er faldende. Det kan skyldes at erhverv kun må komme med 200 kg pr. år mod før 50 kg pr. gang. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, der er omfattet af producentansvar Forbrug El Figur B51: Vand og brændstof på Vesterlund Containerplads Figur B50: Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Vesterlund Containerplads Det totale elforbrug er faldet fra 2008 til Det skyldes et stort fald i mandskabets strømforbrug. Stigningen i 2010 sker på mandskabsstrømmen, hvilket tilskrives en kold vinter. I 2011 er vi tilbage på 2009 niveau. Elforbruget til affald svinger alt afhængig af hvilke affaldstyper, der modtages. 27

78 Bilag B til Miljøredegørelsen Total for Vesterlund Containerplads Glas og flasker t Autoruder t Aviser t Fortroligt papir t Bøger t Pap t Jern/metal t Dåser t Til kompost t Træstød t PE-dunke t PET-dunke t Blandet plast t 1 Plastfolie t Plastmøbler t PVC t Tegl og beton t Gips t Sanitet t 7 Tøj t Dæk t Træ t Anlægsjord t Komprimator t Møbler t Madrasser t Deponi t Afdækningsjord t Eternit t Batterier t 1,54 1,68 1,38 1,92 1,62 Farligt affald t Olie t Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t Plastmaling t Imprægneret træ t WEEE t Affald, der bruger strøm t El/ton kwh/t El mandskab MWh El affald MWh Vand m Brændstof anlæg, andet m Brændstof l

79 Bilag C til Miljøredegørelsen Bilag C til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Sønderborg Affalds komposteringspladser Mængder Brændstofforbrug Brændstofforbrug pr. ton... 3

80 Bilag C til Miljøredegørelsen 1 Sønderborg Affalds komposteringspladser Sønderborg Affald har tre komposteringspladser i henholdsvis Skodsbøl, Glansager og Vesterlund. Anlæggene er placeret i forbindelse med de største containerpladser. Komposteringsanlæggene modtager haveaffald fra de andre containerpladser og fra erhverv. Have- og parkaffaldet neddeles og lægges i miler, hvor det ligger i ca. ¾ år. Inde i milerne når temperaturen op på ca. 70 C. Grenstumperne omdannes ved hjælp af bakterier til kompost. Afslutningsvis sorteres komposten i tre typer, som kan købes både af private og erhverv. Komposten bliver analyseret én gang i året. Der bliver lavet en kompostdeklaration, som er offentlig tilgængelig på vores hjemmeside. Komposten sorteres på Glansager Siden 2009 er der ikke lavet kompost af alt haveaffaldet. Det groveste bliver i perioder sorteret fra og brugt som biobrændsel på Sønderborg Kraftvarmeværk, der har svært ved at skaffe affald nok. 1.1 Mængder Fig. C1 Neddelte mængder I nogen år har vi neddelt haveaffald på Gråsten, Sundeved og Skovby containerpladser, før det er blevet transporteret til det nærmeste komposteringsanlæg. Det har sparet på transporten, da en lastbil kunne have flere tons med, når haveaffaldet var neddelt. Vi har stoppet denne praksis, fordi standardvilkårene for indretning og drift af containerpladser siger, at haveaffaldet kun må ligge 1 uge på pladsen. Vi har fået nogle lempelser i vores miljøgodkendelser, men driftsmæssigt er det er ikke hensigtsmæssigt, at fortsætte med at nedknuse på containerpladserne. Kurven med totaltallet viser, hvad der er neddelt på 6 pladser. Søjlerne viser, hvad der er neddelt på de tre komposteringspladser.

81 Bilag C til Miljøredegørelsen 1.2 Brændstofforbrug Kompostafdelingen har 2 gummigeder, en neddeler og en sorterer. Afdelingen drives af to mand, som arbejder på skift på de tre komposteringspladser. Vi forsøger, at begrænse forbruget af brændstof, og vi ser meget på brændstoføkonomi, når vi køber nye maskiner. Personalet forsøger også at tilrettelægge arbejdet, så hensigtsmæssigt som muligt. Fig. C2 Brændstofforbrug Kurven med totaltallet viser dieselforbruget på 6 pladser. Søjlerne viser brændstofforbruget på de tre komposteringspladser. På Vesterlund har den ene gummiged været brugt til noget anlægsarbejde på pladsen, men det forklarer ikke at der er så stort et forbrug på Vesterlund i Vi har undersøgt sagen, men ikke fundet noget brugbar forklaring. 1.3 Brændstofforbrug pr. ton Brændstofforbruget pr. tons afhænger af, hvor meget der skal arbejdes med milerne, før komposten har den rigtige kvalitet. Det ses tydeligt i Skodsbøl, hvor milerne trækker meget vand fra undergrunden. De er meget våde og kræver flere vendinger før komposten er færdigmodnet. Derfor er brændstofforbruget pr. ton højere i Skodsbøl end de andre steder. Fig. C3 Brændstofforbrug pr. ton Kurven med totaltallet for viser nøgletallet inklusiv de tre containerpladser, hvor der er blevet neddelt haveaffald. Søjlerne viser nøgletallet på de tre komposteringspladser.

82 Bilag D til Miljøredegørelsen Bilag D til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Sønderborg Affalds sorteringsanlæg Nørrekobbel Sorteringsanlæg Mængder på Nørrekobbel Forbrug på Nørrekobbel Skodsbøl Sorteringsanlæg Mængder på Skodsbøl Sorteringsanlæg Forbrug ASA-kemi Modtaget affald Forbrug... 4

83 Bilag D til Miljøredegørelsen 1 Sønderborg Affalds sorteringsanlæg Sønderborg Affald har to sorteringsanlæg, et i Skodsbøl, hvor der knuses forskellige typer træ samt gulvtæpper, madrasser og havemøbler, og ét på Nørrekobbel i Sønderborg, hvor der sorteres og balles pap, papir og forskellige plasttyper. Derudover har vi et modtageanlæg for farligt affald. 1.1 Nørrekobbel Sorteringsanlæg Anlægget i Sønderborg sorterer, baller og neddeler pap, papir og forskellige plasttyper. Pap fra erhverv sorteres og balles, mens pap i baller fra containerpladserne modtages og sendes videre til genanvendelse. Papiret kommer primært fra Sønderborg Kommunes igloer. Derudover har vi et makuleringsanlæg, hvor fortroligt papir fra containerpladserne behandles sammen med fortroligt papir fra erhverv. Vi har udstyr til opskæring af bøger, som kommer fra containerpladser, biblioteker, skoler og boghandlere. Der sorteres og balles forskellige plasttyper fra containerpladserne og erhverv. Sidst på året har vi installeret en neddeler til det hårde plast, hvilket kommer til at betyde, at vi får mere vægt på lastbilerne og bedre priser for de forskellige plasttyper. Bøger Indtil 2010 blev en del af bøgerne behandlet på Nordborg Genbrug, men efter de er lukket, bliver alle bøgerne skåret op, sorteret og sendt videre til genanvendelse fra Nørrekobbel Sorteringsanlæg. Maglemix leveres af en enkelt virksomhed i kommunen, og derfor er mængderne meget svingende. Papir Kurven over papir viser modtagne mængder fra kommunens igloer og frivillige indsamlinger. I 2010 stiger papirmængderne. Det skyldes, at lukningen af Nordborg Genbrug og deres papirindsamling slår fuldt igennem. Papiret fra gammel Nordborg Kommune samles nu i igloer, der sorteres på Nørrekobbel. Pap Kurven over pap viser mængden af pap og karton fra erhverv. Faldet skyldes blandt andet, at en lokal emballagefabrik lukkede, hvorfor mængden af tilført karton faldt væk. Derudover valgte én af de af de større kunder, at køre deres pap til eget anlæg i nabokommunen. Aktiveringsprojekt På opfordring fra Sønderborg Kommune beskæftiger vi en del kontanthjælpsmodtagere i straks-aktivering på Nørrekobbel Mængder på Nørrekobbel Den samlede mængde pap og papir på sorteringsanlægget er steget med ca. 150 tons fra 2010 til Den samlede mængde plast, der er solgt fra anlægget er på samme niveau i 2011 som i Der er indvejet en del mere plast end der er solgt. Plasten har stået på lager indtil shredderen var installeret. Plasten bliver først solgt i 2012, og ses derfor først i mængderne næste år. Figur D1 Modtagne mængder pap og papir Fortroligt papir Mængderne af fortroligt papir fra containerpladserne har ligget omkring 6 tons de seneste tre år, mens mængderne fra erhverv stiger fra år til år. Figur D2 Modtagne mængder plast Plast Alle erhverv og containerpladser får penge for den plast de afleverer. Dette gælder ikke landbrugsfolie. Prisen afhænger af, hvilken pris Sønderborg Affald kan sælge plasten til. PS leveres af erhverv, PET- og PE-dunke kommer primært fra containerpladserne. PVC er primært kloakrør, tagrender, trapezplader mv. fra erhverv og containerpladser. Teknisk plast er en samlet mængde af mange forskellige plasttyper, som erhverv afleverer. Hvis der er usikkerhed om plasttypen, eller hvis det er en plasttype, der ikke har et varenummer i systemet, så vejer erhvervene ind som Teknisk plast. Kurven over plastfolie indeholder tallene for klar og farvet plastfolie samt landbrugsfolie. Plasten kommer fra containerpladserne og fra erhverv. Virksomhederne er blevet opmærksomme på, at vi kan håndtere mange forskellige plasttyper, også selvom mængderne er små. Og de vælger at køre plasten til genanvendelse frem for til forbrænding. Generelt om plastmængderne kan siges, at de indkomne mængder stiger. Udsvingene fra år til år skyldes, at mængderne vises som solgte mængder. Og i sidste halvdel af 2011 har vi valgt at lade de hårde plasttyper stå på lager for at fuldt udbytte af den indkøbte shredder.

84 Bilag D til Miljøredegørelsen Forbrug på Nørrekobbel maskiner og mandskab, som håndterer det i dagligdagen. Nedknusningen foretages af et eksternt firma. Mængderne for plasthavemøbler samt tegl og beton fremgår af de samlede mængder for Sønderborg Affald. De kan ses i hovedelen Mængder på Skodsbøl Sorteringsanlæg Jern og metal Jern og metal udsorteres med magnetbånd når der knuses træ. Mængderne følger træmængderne. Forbrænding Mængden af tæpper og madrasser, der indsamles på containerpladserne stiger. De nedknuses og sendes til forbrænding på Kraftvarmeværket. Figur D3 Forbrug af brændstof på Nørrekobbel Sorteringsanlæg Gummigeden, som kører på diesel, bliver mest brugt ved sortering af papir. Gastrucken bruges blandt andet til læsning af det ballede pap, og plast. Forbruget følger udviklingen i mængderne. Dog med lidt forskydning alt efter, hvornår dieseltanken er blevet fyldt. 1.2 Skodsbøl Sorteringsanlæg Skodsbøl Sorteringsanlæg blev etableret i Der modtages primært træ til nedknusning. Efter nedknusning sendes det nedknuste træ videre til genanvendelse i spånpladeproduktion eller til medforbrænding med energiudnyttelse. Imprægneret træ I slutningen af 2008 blev der lavet forsøg med at udsortere imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Ordningen blev indført på alle containerpladser i Ordningen blev også tilbudt til erhvervene, som tegner sig for 16 % af mængderne. Træ Mængden af træ, der sendes til genanvendelse ligger mellem 5 og tons. Samlet set er containerpladsernes mængder faldet fra 2008 til 2010, men erhvervene bruger ordningen mere og mere, hvilket holder mængderne konstant. Figur D4 Sorteret affald hos Skodsbøl Sorteringsanlæg Forbrug Sorteringspladsen i Skodsbøl Der bruges diesel til neddeleren og gravemaskinen på Skodsbøl Deponi. Sidst i 2008 blev der sat et forsøg i gang på nogle containerpladser, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Forsøget faldt godt ud, så fra 2009 er det blevet en permanent ordning. Det imprægnerede træ bliver også neddelt på sorteringsanlægget. Sorteringsanlægget nedknuser tæpper og madrasser fra containerpladserne før de sendes til forbrænding. Plasthavemøbler vejes ind på sorteringsanlægget, men nedknuses af kompostafdelingen og sendes til genanvendelse. Tegl og beton vejes også ind på sorteringsanlægget, men det ligger på deponiets areal. Det er deponiets Figur D5 Forbrug på Skodsbøl Sorteringsanlæg

85 Bilag D til Miljøredegørelsen 1.3 ASA-kemi Siden 2007 har ASA-kemi været Sønderborg Kommunes modtagestation for farligt affald. ASA-kemi modtager og videresender farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune, herunder alle Sønderborg Affald s containerpladser. Figur D7 Affald fra Olie- og benzinudskillere Modtaget affald ASA-kemis lagerhal Farligt affald og olie Mængderne fra containerpladserne har alle årene været stigende. Den store stigning i 2009 skyldes, at ASA-kemi overtog håndteringen af spildolie fra containerpladserne. I mange år har erhverv kunnet aflevere 50 kg farligt affald pr. gang på containerpladserne. I 2010 blev dette lavet om, så de kun måtte aflevere 200 kg i alt pr. år. Mange erhverv skifter til ASA-kemi på denne baggrund, og mængderne fra erhverv direkte til ASA-kemi er stiger i 2010 og Forbrug Brændstof ASA-kemi bruger diesel til truckkørsel i lagerhallen. Det er de tankede mængder, der er registreret. Forbruget kan godt være sket sidst i et år, mens der først er tanket i det nye år. Det lave forbrug i 2007 skyldes, at registreringen ikke dækker et helt år. Ellers følger brændstofforbruget mængderne. El Der er indrettet et separat rum i lagerhallen til opbevaring af blandt andet ruller med faremærkeetiketter. Etiketter tåler ikke fugt, og rummet er opvarmet med el. Faldet fra 2008 til 2009 skyldes ændret adfærd. Døren til lagerummet holdes lukket og lyset er kun tændt, når der er behov for det. I januar 2010 blev gulvet i lagerhallen repareret, og det var nødvendigt med varmekanoner i 3 dage for at få gulvet tørt. Der af det større el-forbrug. I løbet af 2011 er lageret flyttet til mandskabs- og kontorbygningen på containerpladsen. Figur D6 Farligt affald til ASA-kemi Olie- og benzinudskillere ASA-kemi organiserer tømning af olie- og bezinudskillere (OBU er) hos virksomheder i Sønderborg kommune samt Sønderborg Affalds containerpladser. Alle OBU er pejles og efterses én gang årligt. De store udsving skyldes, at de kun bundtømmes hvert andet år. Derudover foretages tømning efter behov. Det lave tal i 2007 skyldes, at det ikke var alle OBU er, som var tilmeldt ordningen. Figur D8 Forbrug hos ASA-kemi

86 Bilag E til Miljøredegørelsen Bilag E til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Dagrenovation og Miljøstationer Dagrenovation Miljøstationer og spejderindsamling Papir Glas og flasker Dåser... 2

87 Bilag E til Miljøredegørelsen 1 Dagrenovation og Miljøstationer Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af ca ton dagrenovation årligt i Sønderborg Kommune. Dertil kommer genanvendeligt affald fra 170 papirkuber, 240 kuber til glas og flasker samt 30 til dåser. I Gråsten, Rinkenæs, Kværs, Tørsbøl, Sydals, Havnbjerg, Langesø, Elsmark, Lunden og Brandsbøl bliver der indsamlet papir af spejdere og brandværn. I oktober 2011 begyndte vi uddelingen af todelte beholdere til kommunens husstande. Fra marts 2012 indfører vi indsamling af genbrugeligt affald hver 14. dag ved de enkelte husstande. Vi skal indsamle 6 forskellige affaldstyper til genanvendelse. Affaldet skal sorteres i de to rum med pap, papir og plastfolie i ét rum og hård plast, småt metal samt glas og flasker i det andet. Samtidig ophører spejderindsamlingerne og de fleste miljøstationer tages ned. 1.1 Dagrenovation Dagrenovationsmængden ligger rimeligt konstant, og den følger indbyggertallet. Dagrenovationen bliver brændt på Sønderborg Kraftvarmeværk, hvor det bliver til el og fjernvarme. 1.2 Miljøstationer og spejderindsamling På miljøstationerne kan der afleveres papir, glas og flasker samt dåser. Til spejderne kan man aflevere papir. Mængderne på miljøstationerne er faldet, og det skyldes, at papirmængderne er faldet for første gang i mange år. Faldet i papirmængder ses også hos spejderne. På containerpladserne er mængden af papir stabil Papir Papiret fra miljøstationerne bliver sorteret på sorteringsanlægget på Nørrekobbel i Sønderborg Glas og flasker Glas og flasker bliver sorteret hos et eksternt firma, hvorefter det sendes enten til vask og genpåfyldning eller til nedknusning og omsmeltning. Miljøstation med tre igloer på havnen i Augustenborg Dåser I 2009 startede et forsøg med indsamling af dåser ved campingpladserne. Det var miljømæssigt en god idé at få dåserne ud af dagrenovationen og videre til genanvendelse. I 2010 blev der stillet en iglo op til øl- og sodavandsdåser på en del miljøstationer. Dåserne sorteres hos et lokalt firma, hvorefter de presses i baller og sendes til genanvendelse. Figur E1 Indsamlede mængder ved miljøstationer, campingpladser og spejdere

88 Bilag F til Miljøredegørelsen Bilag F til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse Glas og flasker t Planglas t Autoruder t Glas t Aviser t Fortroligt papir t Pap t Bøger t Pap og papir t Jern/metal t Kabelskrot t Trykflasker t Dåser t Jern t Haveaffald til kompost t Træstød t Haveaffald t Plastfolie t Plastmøbler t PVC t PE-dunke t PET-dunke t Blandet plast t Flamingo t 6 Plast t Tegl og beton t Sanitet t Tegl, beton og sanitet t Gips t Tøj t Dæk t Træ t Anlægsjord t Genbrug t Komprimator t Møbler t Tæpper og Madrasser t Forbrænding t Deponi t Afdækningsjord t Eternit t Deponi inkl. Afdækningsjord og eternit t Batterier t Farligt affald t Olie t Vinduer med rammer t Blyakkumulatorer t Plastmaling t Imprægneret træ t WEEE t Specialbehandling t Affald i alt på containerpladserne t

89 Bilag G til Miljøredegørelsen Bilag G til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse Oversigt over stamoplysninger samt oplysninger specielt til brug i det grønne regnskab for Sønderborg Affald s 8 containerpladser. De tilsvarende oplysninger for Skodsbøl Deponi findes i Bilag A Årsrapport for Skodsbøl Deponi. 1 Stamoplysninger for Sønderborg Affalds containerpladser og anlæg Glansager Containerplads (C, K) 2 DIV-nummer Nørrekobbel Containerplads (C) Skodsbøl Containerplads (C) Sundeved Containerplads (C) Gråsten Containerplads (C) Skovby Containerplads (C) Guderup Containerplads (C) Vesterlund Containerplads (C, K) 5 DIV-nr ASA-kemi Skodsbøl Sorteringsanlæg Skodsbøl Deponi (K, D) 6 DIV-nr Miljøkrav til leverandører 7 3 Medarbejderinddragelse 7 4 Vilkårsovertrædelser 7 5 Klager 7 6 Resumé af egenkontrol 7 7 Anvendt regnskabspraksis 7 8 Miljøtilsynsmyndighed 7-1 -

90 Bilag G til Miljøredegørelsen 1 Stamoplysninger for Sønderborg Affalds containerpladser og anlæg 1.1 Glansager Containerplads (C, K) Virksomhedens navn Glansager Containerplads Virksomhedens adresse Foldager 5, 6400 Sønderborg P-nummer DIV-nummer Branchebetegnelse Indsamling af ikke-farligt affald Listepunkt K212 K214 Hovedaktivitet Modtagelse af affald Væsentlige biaktiviteter Kompostering af haveaffald Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse Dato Vedrørende 22. aug Godkendelse til etablering og drift af Glansager Genbrugs- og kompostplads. 10. feb Spildevandstilladelse til Glansager Genbrugsplads Risiko Glansager Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Antal ansatte Nørrekobbel Containerplads (C) Virksomhedens navn Nørrekobbel Containerplads Virksomhedens adresse Nørrekobbel 7, 6400 Sønderborg P-nummer Branchebetegnelse Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Listepunkt K212 Hovedaktivitet Behandling af affald Væsentlige biaktiviteter Modtagelse af affald, makulering af papir, presning af genbrugsmaterialer og sortering af batterier Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse: Dato Vedrørende 28. april 1977 Godkendelse til etablering af modtageplads for kemikalieaffald og udvidelse af modtageplads for olieaffald 28. okt Godkendelse til etablering og drift af containerplads 17.februar 1998 Godkendelse til etablering og drift af kølemøbelbehandling 7. maj 1999 Afledningstilladelse 18.maj 1999 Godkendelse til etablering og drift af erhvervscontainerplads (retsbeskyttelsesperiode udløber 19. maj 2007) Risiko Nørrekobbel Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Antal ansatte 6-2 -

91 Bilag G til Miljøredegørelsen 1.3 Skodsbøl Containerplads (C) Virksomhedens navn Skodsbøl Containerplads Virksomhedens adresse Nybølnorvej 26, 6310 Broager P-nummer Branchebetegnelse Indsamling af ikke-farligt affald Listepunkt K212 Hovedaktivitet Modtagelse af affald Væsentlige biaktiviteter Ingen Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse: Dato Vedrørende 19. april 2006 Godkendelse af Skodsbøl Containerplads (ny) Risiko Skodsbøl Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen Antal ansatte Sundeved Containerplads (C) Virksomhedens navn Sundeved Containerplads Virksomhedens adresse Kasmosevej 11, 6400 Sønderborg P-nummer Branchebetegnelse Indsamling af ikke-farligt affald Listepunkt K212 Hovedaktivitet Indsamling af affald Væsentlige biaktiviteter Ingen Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse Dato Vedrørende 03. april 1989 Godkendelse til etablering og drift af containerplads på Kasmosevej samt tilladelse til udledning af overfladevand til kommunevandløb nr. 1a Risiko Sundeved Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Antal ansatte Gråsten Containerplads (C) Virksomhedens navn Gråsten Containerplads Virksomhedens adresse Ravnsbjergvej 4 A, 6300 Gråsten P-nummer Branchebetegnelse Indsamling af ikke-farligt affald Listepunkt K212 Hovedaktivitet Modtagelse af affald Væsentlige biaktiviteter Ingen Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse Dato Vedrørende 6. aug Godkendelse til etablering og drift af container-/haveaffaldsplads samt modtageplads for olie- og kemikalieaffald. 14. juni 1991 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra befæstet areal på containerplads. Risiko Gråsten Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Antal ansatte Skovby Containerplads (C) Virksomhedens navn Skovby Containerplads Virksomhedens adresse Skovmosevej 2, 6470 Sydals P-nummer Branchebetegnelse Indsamling af ikke-farligt affald - 3 -

92 Bilag G til Miljøredegørelsen Listepunkt Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter K212 Modtagelse af affald Ingen Miljøgodkendelser og spildevandstilladelser Dato Vedrørende 15. april 1991 Godkendelse til etablering af container/genbrugsstation på Skovmosevej 1 i Sydals Risiko Skovby Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Antal ansatte Guderup Containerplads (C) Virksomhedens navn Guderup Containerplads Virksomhedens adresse Smedevænget 3, 6430 Nordborg P-nummer Branchebetegnelse Indsamling af ikke-farligt affald Listepunkt K212 Hovedaktivitet Modtagelse af affald Væsentlige biaktiviteter Ingen Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse Dato Vedrørende 13. aug Godkendelse til etablering og drift af containerplads på Smedevænget i Guderup. Risiko Guderup containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Antal ansatte 1-4 -

93 Bilag G til Miljøredegørelsen 1.8 Vesterlund Containerplads (C, K) Virksomhedens navn Vesterlund Containerplads Virksomhedens adresse Færgevej 3A, 6430 Nordborg P-nummer DIV-nr Branchebetegnelse Indsamling af ikke-farligt affald Listepunkt K212 K214 Hovedaktivitet Modtagelse af affald Væsentlige biaktiviteter Kompostering af haveaffald og neddeling af bygningsaffald. Miljøgodkendelser og spildevandstilladelser Dato Vedrørende 20. okt Godkendelse til etablering og drift af containerplads. Godkendelse til fortsat drift af Vesterlund Containerplads, komposteringsplads samt oplag og nedknusning af byggeaffald. Tilladelse til udledning af spildevand. Retsbeskyttelsesperioden udløber 21.okt dec Godkendelse vedrørende maksimal oplag af bygningsaffald (restbeskyttelsesperiode udløber 20. okt. 2007) Risiko Vesterlund Containerplads er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Antal ansatte ASA-kemi Virksomhedens navn ASA-kemi Virksomhedens adresse Nybølnorvej 26, 6310 Broager P-nummer Branchebetegnelse Indsamling af farligt affald Listepunkt K203 Hovedaktivitet Oplagring og omlastning, af farligt affald Væsentlige biaktiviteter Ingen Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse: Dato Vedrørende 30. nov Godkendelse af anlæg til oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald. Risiko Sønderborg Affald-kemi er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen Antal ansatte 2-5 -

94 Bilag G til Miljøredegørelsen 1.10 Skodsbøl Sorteringsanlæg Virksomhedens navn Skodsbøl Sorteringsanlæg Virksomhedens adresse Nybølnorvej 26, 6310 Broager P-nr Branchebetegnelse Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Hovedaktivitet Neddeling af træaffald Miljøgodkendelser m.m. er under Skodsbøl Deponi, da anlægget ligger på deponiets arealer. Risiko Skodsbøl Sorteringsanlæg er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen Antal ansatte Skodsbøl Deponi (K, D) Virksomhedens navn Skodsbøl Deponi Virksomhedens adresse Nybølnorvej 26, 6310 Broager DIV-nr CVR P-nr Branchebetegnelse Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Listepunkt K105 K203 K206 K212 K214 Hovedaktivitet Drift af deponeringsanlæg Væsentlige biaktiviteter Neddeling af bygningsaffald, kompostering af haveaffald, og mellemdeponi for brændbart affald Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse: Dato Vedrørende 27. juli 1981 Godkendelse til at etablere kontrolleret losseplads, samt til udledning af spildevand 3. juli 1989 Tillægsgodkendelse til at ændre driften samt et årligt midlertidigt deponi af brændbart affald i plansilo 6. august 1990 Godkendelse til etablering af specialdepot for forurenet jord 8. juli 1991 Godkendelse til drift af eksisterende containerplads 26. april 1994 Godkendelse til indretning og drift af mellemdepot for brændbart affald, komposteringsplads samt område for bygningsaffald 13. juni 1995 Godkendelse til etablering og drift af specialdepot for slagger 24. marts 1997 Tillægsgodkendelse til etablering og drift af lager og nedknusning af opbrudt asfalt 27. okt Spildevandstilladelse Sønderborg Kommune 24. juli 2003 Udledningstilladelser: Overfladevand og oppumpet grundvand fra deponiarealer til Nybøl Nor Overfladevand fra deponiarealer, tag, vej og befæstede arealer til Lerbæk 21. august 2003 Udkast til tilladelse til permanent grundvandssænkning ved Skodsbøl deponianlæg 19. april 2006 Godkendelse af Skodsbøl Containerplads (ny) 24. august 2006 Afgørelse om ændring af vilkår i eksisterende godkendelser. Risiko Skodsbøl Deponi er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen Antal ansatte 2-6 -

95 Bilag G til Miljøredegørelsen 2 Miljøkrav til leverandører Der er ingen systematiske milljøkrav til leverandører af udstyr og materiel. Som et kommunalt aktieselskab er Sønderborg Affald underlagt forpligtelse via KL til at foretage flest mulige grønne indkøb. Ud fra en helhedsbetragtning indgår bl.a. pris, kvalitet, miljøhensyn, service, betalingsvilkår, leveringsbetingelser og sikkerhed i uprioriteret rækkefølge. Generelt lægges vægt på at indkøbe materiel, der er minimalt ressourceforbrugende (forbrug af el, vand og andet) og så lidt affaldsfrembringende som muligt. 3 Medarbejderinddragelse Informationer og diskussioner på personalemøder giver god mulighed for at diskutere og holde sig ajour med miljøpolitikken og for feedback til ledelsen, så ledelsens hensigter bliver beskrevet i praktiske og letudførlige opgaver i marken. Medarbejderne på de enkelte anlæg foretager i vid udstrækning selv registrering af ressourceforbrug, besøgstal og indkomne mængder have-/grenaffald og bygningsaffald og er dermed inddraget i indsamling af data til det grønne regnskab. I planlægning og udførelse af foranstaltninger til nedsættelse af ressourceforbruget har medarbejderne en vigtig opgave og ansvar. 4 Vilkårsovertrædelser Ingen vilkårsovertrædelser på containerpladserne i Klager Der er modtaget klager over papirflugt fra Glansager Containerplads. Containerpladsen ligger meget åbent i terrænet, og Sønderborg Affald er opmærksom på problemet. Blandt andet er der opsat et hegn til at fange papiret, og der er udviklet en speciel afskærmning til komprimatorcontaineren. Der kommer jævnligt klager i dagrenovationsafdelingen. Det er borgere, som af den ene eller anden grund ikke har fået tømt deres skraldespand. Klagerne behandles hurtigst muligt med inddragelse af borgeren og vognmanden/chaufføren, som kører i det pågældende distrikt. 6 Resumé af egenkontrol Målinger af ledningsevne i vand fra kildevæld under deponiet for at opdage evt. forurening viste ingen forurening. 7 Anvendt regnskabspraksis Det grønne regnskab er udformet som en miljøredegørelse, men overholder retningslinjerne i Miljøbeskyttelseslovens bekendtgørelse nr. 210 af 03/03/2010 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde Grønt Regnskab. Det grønne regnskab er ikke revideret af en sagkyndig og der foreligger derfor ikke en revisorerklæring. 8 Miljøtilsynsmyndighed Frem til 1. januar 2007 var Sønderjyllands Amt miljøtilsynsmyndighed på samtlige af virksomhedens aktiviteter. Efter kommunalreformen er Miljøcenter Odense tilsynsmyndighed for Skodsbøl Deponi, og Sønderborg Kommune fører miljøtilsyn med containerpladserne

96 A/S Ellegårdvej 8, 6400 Sønderborg T F info@sonfor.dk