I skriver, at I aldrig er blevet informeret om en nedklassificering af vejen, og at en statusændring af vejen aldrig er blevet offentliggjort.

Transkript

1 Dato 3. maj 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail Telefon Dokument 16/ Side 1/5 Status for Højmark 5-7 Vejdirektoratet har den 29. marts 2016 modtaget jeres udaterede brev, hvori I klager over Aabenraa Kommunes brev og af henholdsvis 12. februar og 7. marts 2016 om meddelelse af status for den private fællesvej, Højmark 5-7. I skriver, at I aldrig er blevet informeret om en nedklassificering af vejen, og at en statusændring af vejen aldrig er blevet offentliggjort. I brev af 15. april 2016 har vi sendt jer vores udkast til afgørelse i sagen. Af udkastet fremgår det, at vi ikke kan tage stilling til jeres klage, da kommunen ikke har truffet en forvaltningsretlig afgørelse i sagen. I af 19. april 2016 har I indsendt bemærkninger til vores udkast, og af disse fremgår det, at I opretholder klagen over kommunens ændring af status for Højmark til privat fællesvej. I finder stadig, at Højmark er registreret som en offentlig vej. Vi har noteret os jeres oplysninger og opretholder vores udkast til afgørelse. Vi træffer derfor følgende afgørelse: Vores afgørelse Vi kan ikke tage stilling til jeres klage, da kommunens brev og af henholdsvis 12. februar og 7. marts 2016 ikke er en afgørelse, men alene en ren konstatering af stikvejenes retlige status. Baggrund Private fællesveje i byer og bymæssige områder bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens 1 afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1. Aabenraa Kommune er vejmyndighed for de private fællesveje, jf. privatvejslovens 1, stk Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr af 4. november Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Højmark 5-7 er en lille, blind stikvej (sidevej) til Højmark. Hvor sidevejen ligger på egen matrikel (matr. nr. 565), er den offentlige vej, Højmark, udskilt i matriklen med litra 7000t. Sidevejen betjener alene Højmark 5 og 7, hvorimod Højmark betjener en række andre ejendomme. En tilsvarende sidevej længere henne ad Højmark på matr. nr. 566 betjener på lignende måde to beboelsesejendomme. Området, hvor vejene ligger i, er udelukkende beboelseskvarter, og der er via Højmark og Forbindelsesvej 2 adgang til det større offentlige vejnet (Padborgvej og Tøndervej m.fl). I har med brev af 8. december 2015 modtaget oplysning fra kommunen om, at I som grænsende til en privat fællesvej senest den 15. marts 2016 skal betale for vejbelysningen på den private fællesvej. I har på den baggrund rettet henvendelse til kommunen og anmodet om dokumentation for vejens status. Kommunen har efterfølgende meddelt jer i brev og af henholdsvis 12. februar og 7. marts 2016, at sidevejen, Højmark 5-7, er registreret som en privat fællesvej, og at den også havde samme status under den tidligere Bov Kommune. I den forbindelse har kommunen oplyst, at der den 7. januar 2014 er sket ændringer i vejfortegnelsen i form af en præcisering om, at vejstykket (på matr. nr. 565) går fra kommunevej (Højmark) til nr. 5 og 7. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan alene tage stilling til lovligheden af kommuners endelige, forvaltningsretlige afgørelser (retlige spørgsmål). Dette fremgår af vejlovens 3 132, stk. 1, og privatvejslovens 87, stk. 2. I den forbindelse kan vi alene tage stilling til retlige spørgsmål, herunder reglerne i forvaltningsloven 4 samt forvaltningsretlige principper 5, men ikke til kommunens skøn (vurderinger), ligesom vi heller ikke kan tage stilling til privatretlige forhold, ex. aftaleretlige spørgsmål. Vi kan dermed ikke tage stilling til forhold eller spørgsmål, som kommunen ikke har truffet en forvaltningsretlig afgørelse om. Vi kan heller ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, herunder om en vej er en privat fællesvej, og hvem der i bekræftende fald har vejret til denne. Dette er spørgsmål, der hører under domstolene. Men vi kan tage stilling til, om en kommune har tilstrækkeligt grundlag for at administrere en vej som en privat fællesvej. 2 Der også er udskilt i matriklen (med litra nr. 7000n). 3 Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr af 29. december Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Vi kan dog ikke tage stilling til spørgsmålet om god forvaltningsskik. 2

3 Vejlovgivningens definition af offentlige veje og private fællesveje Ved offentlige veje forstås de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af staten (Vejdirektoratet) eller kommunerne i henhold til lov om offentlige veje. Det fremgår af vejlovens 3, nr. 2, 1. pkt. Kommunen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje der skal nedlægges. Kommunen kan optage private fællesveje som kommuneveje. Det fremgår af vejlovens 15. Ifølge vejlovens 17, stk. 1, skal kommunen føre en fortegnelse over dens offentlige veje. I henhold til 1 i vejbestyrelsesloven 6, som blev ophævet ved vejlovens ikrafttræden den 1. april 1972, forstås ved offentlige veje de veje m.m., der er optaget på det i lovens 17, stk. 1, omhandlede vejregister. Det var således kun veje optaget på dette register, der efter denne lov var offentlige. Det er således efter loven en forudsætning for, at en vej i dag er offentlig vej, at den enten før 1. april 1972 var optaget i vejregistret, jf. vejbestyrelseslovens 8, eller efterfølgende af kommunen er optaget som offentlig vej i medfør af vejlovens 15. Offentlige veje har siden 1957 skullet udskilles af matriklen, hvilket i praksis betyder, at de på et matrikelkort noteres med et litranummer (et bogstav). Det forhold, at en vej er udskilt i matriklen, kan derfor være et indicium for, at vejen er en offentlig vej. Men det er ikke det endelige bevis. Hvis en vej ikke er en offentlig vej efter denne definition, er den en privat vej. En privat fællesvej er en vej, der ligger på en ejendom, der ejes af én ejer, og som ejeren af en anden ejendom har ret til at bruge som færdselsareal. Den ret, som ejeren af denne anden ejendom har til sådan en vej, er en vejret. Og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 3 og 5. Udlæg af private fællesveje, dvs. reservationen af et bestemt areal på en ejendom som fremtidigt færdselsareal for en anden ejendom, har siden 1. januar 1973 skullet godkendes af kommunen, jf. privatlovens 27, stk. 1, for private fællesveje i byer og bymæssige områder. Privatvejsloven indeholder ikke krav om, at et udlæg af en privat fællesvej skal tinglyses eller være optaget på et matrikelkort. Men det kan i mange tilfælde være et sagligt krav, at disse ordensmæssige foranstaltninger skal være opfyldt i forbindelse med godkendelse af et udlæg. Kommunen, der er vejmyndighed for de private fællesveje i kommunen 7, skal ifølge privatvejslovens 25, stk. 1, føre en fortegnelse over de private fællesveje og udlagte private fællesveje i by og bymæssigt område. 6 Lov nr. 95 af 29. marts Jf. privatvejslovens 1, stk. 2. 3

4 Kommunens fortegnelse er dog ikke det endelige bevis for en vejs retlige status som privat fællesvej. Vores vurdering Som nævnt ovenfor kan Vejdirektoratet alene tage stilling til afgørelser. Afgørelser er i den forstand at forstå som retsakter (forvaltningsakter), dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde 8. Eksempelvis vil en kommunes beslutning om at optage en privat fællesvej som offentlig (eller omvendt) være en afgørelse, jf. vejlovens 15. Er der derimod tale om en korrespondance mellem kommunen og en borger omkring fastlæggelse af den nuværende status for en vej (offentlig eller privat fællesvej), vil der i dette tilfælde ikke være tale om en afgørelse, men derimod en ren konstatering fra kommunens side. Og derfor skal kommunens svar heller ikke være ledsaget af en klagevejledning. Vi mener ud fra sagens oplysninger ikke, at der er grundlag for at antage, at kommunen uberettiget har administreret og fortsat administrerer jeres (og den nærmeste) sidevej som privat fællesvej. Vi har i den forbindelse lagt vægt på udover en manglende kommunal afgørelse om op- eller nedklassificering af sidevejen, jf. vejlovens 15 at den pågældende vej også efter det oplyste var en privat fællesvej under den tidligere Bov Kommune, jf. det af kommunen indsendte materiale i e- mail af 14. april Det forhold, at Højmark står registreret som en offentlig vej, ændrer ikke på dette, da Højmark som stamvej netop er udskilt i matriklen med litra 7000t. Og det forhold, at kommunen løbende præciserer sin vejfortegnelser over offentlige veje og private fællesveje i dette fælde registret over private fællesveje i januar 2014 ændrer heller ikke på dette. En sådan opdatering må derimod antages at være en naturlig del af kommunens opgaver som vejmyndighed uagtet tidspunktet for opdateringen. Det gælder også de præciseringer, som kommunen har foretaget i juli 2015 i det pågældende vejregister, jf. kommunens af 24. februar 2016 til jer. Konklusion Vi kan ikke tage stilling til jeres klage, da kommunens brev og af henholdsvis 12. februar og 7. marts 2016 ikke er en afgørelse, men alene en ren konstatering af stikvejenes retlige status. Privatretlige spørgsmål Om kommunen (både den nuværende og forhenværende kommune) gennem aftale eller lign. har forpligtet sig til at bevare jeres sidevej med en status af offentlig vej, er et privatretligt (aftaleretligt) spørgsmål, som vi ikke kan tage stilling til, jf. ovenfor. 8 Jf. bemærkningerne i Karnovs Lovsamling til forvaltningslovens 2, stk. 1. 4

5 Dette gælder også fortolkningen af jeres skøde, og hvilke forpligtigelser dette måtte medføre. Fortolkning af skøder samt stillingtagen til aftaleretlige spørgsmål hører i stedet under domstolene. Det er tillige et domstolsspørgsmål, om den pågældende vej ud fra en vurdering af beviserne på sagen har status af privat fællesvej. 5