Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet.
|
|
- Jan Finn Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening
2 Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: eksemplarer Layout: John Møller Tryk: Prinfo, Holbæk Dansk præmatur Forening 2
3 Hvordan er det at komme hjem? Det kan være en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Den fulde forståelse af, hvad der er sket, kommer måske ikke lige med det samme, og som forælder har man ofte oplevet forløbet forskelligt. Tilvænning til den nye situation kan tage tid, specielt hvis der også er større søskende at tage hensyn til. Samtidig kan det være svært for venner og øvrig familie at forstå, hvad I har været igennem. Det kan være en omvæltning at stå alene med ansvaret for barnet, hvor man på hospitalet har været vant til, at der altid var personale at spørge til råds. Det er her vigtigt at huske på, at I som forældre er dem, der kender jeres barn bedst og har en masse kompetencer i forhold til, hvordan det skal håndteres. Stol på jeres intuition, men vid også, at I til enhver tid kan henvende jer til enten lægevagten eller hospitalet, hvis I føler jer usikre på barnets tilstand. Denne pjece er udarbejdet af en gruppe forældre i Dansk Præmatur Forening, og formålet er at prøve at hjælpe nye præmaturforældre så godt som muligt igennem den første tid hjemme. Vi har alle stået i situationen, og vi har samlet en række gode råd. Familier er forskellige, så det vil derfor også være forskelligt, hvilke råd man synes, man kan bruge. 3
4 Forældrereaktioner Tiden på neonatalafdelingen har ofte været præget af en kaotisk start på forældreskabet, som har ført forældrene igennem et traumatisk forløb, som en for tidlig fødsel ofte udløser. Det kan ind imellem være krævende at være forældre til et for tidligt født barn. Fx kan det være svært at overlade pasningen af barnet til andre, idet mange af de for tidligt fødte børn ofte er mest trygge ved forældrene. Det kan dog være en god ide langsomt at prøve at overlade ansvaret til nærtstående familie eller venner. Nogle forældre vil opleve, at der efter hjemkomsten kan komme perioder/situationer, hvor man oplever efterdønninger af barnets for tidlige fødsel. Ofte er man under indlæggelsen så optaget af barnet, dets tilstand/overlevelse/fremtidsudsigter, at man når barnet er hjemme og har det godt får en følelsesmæssig reaktion på det, man har været igennem. Dette er helt normalt, og man kan komme gennem det ved at støtte og vise forståelse for hinanden, når man måske skiftevis føler sig stærk eller svag. Mit barn faldt til ro, når jeg sad med det i et mørkt, lille rum, holdt det tæt ind til mig og vuggede det blidt. 4
5 Reaktioner hos børnene For tidligt fødte børn kan reagere kraftigt, hvis dagsprogrammet afviger fra det normale. Børnene har brug for at vide, hvad der skal foregå gerne i god tid, ligesom de har brug for faste rutiner, forudsigelighed og genkendelighed. Det er typisk, at disse børn har svært ved at bearbejde information og at skille væsentligt fra uvæsentligt. De kan nemt stresses og dermed lide overlast. Det er meget almindeligt, at børnene ikke reagerer i løbet af dagen, men først når de kommer hjem i trygge rammer. Her kan børnene blive aggressive eller indesluttede, de kan have svært ved at falde til ro, eller de kan græde. Reaktionen kan også komme om natten. 5
6 Kontakt til andre Det kan i starten være fristende at isolere sig lidt fra omverdenen, men husk at bevare kontakten til folk, som kan hjælpe jer, specielt hvis det handler om praktisk hjælp i hjemmet og en god snak om det, I har været igennem. Hvis I har fået en god kontakt til andre forældre på hospitalet, kan I få stort udbytte af hinanden også efter udskrivelsen. Nogle for tidligt fødte børn har et svækket immunforsvar de første par år, og derfor gælder forsigtighed ved smitterisiko længe efter udskrivelsen. Det er vigtigt at vurdere, om eventuelle besøgende - både voksne og børn - kan risikere at smitte barnet med virus. Hvis det er tilfældet, må der hvis det er muligt aftales besøg en anden dag i stedet for. Det handler om at beskytte barnet, således at det undgår unødig sygdom, som kan svække dets udvikling. Hvis større søskende skal afleveres i vuggestue eller børnehave, er det en god ide at undgå kontakt mellem barnet og de andre børn i institutionen. Lad om muligt barnet blive udenfor, mens du afleverer. Det siger næsten sig selv, men vi vil alligevel gøre opmærksom på, at rygere naturligvis ikke ryger i nærheden af barnet, da det ikke tåler passiv rygning. 6
7 Søskende Større søskende reagerer forskelligt, når de oplever at få en for tidligt født søster/bror. Nogle bliver utrygge, andre ændrer adfærd eller går tilbage i udvikling. Det er vigtigt at snakke med børnene om, hvad der sker. Hjælpe dem med at sætte ord på deres følelser og lade dem være med omkring den lille ny til det, de kan klare. Giv de større søskende små opgaver, så de føler sig vigtige i familien. Lad søskende være med til at give den lille omsorg, tryghed og varme. Større søskende har brug for at føle sig set, hørt og elsket. Fx er det også vigtigt, at gaver fordeles ligeligt mellem den lille ny og ældre søskende. Større søskende kan have brug for ekstra omsorg. De kan have behov for at dele deres oplevelser med nogen uden for den nærmeste familie, så hvis venner eller pårørende har overskud til at være en støtte, er det vigtigt at tage imod denne. 7
8 Spisning Efter at være kommet hjem fra sygehuset skal det for tidligt fødte barn fortsat have mad i små mængder og derfor mange gange. Er det lykkedes at etablere en amning, vil modermælken være tilpasset barnets behov. Modermælken er skånsom for barnets mave, og der er fortsat antistoffer i, som styrker immunforsvaret. Får barnet modermælkserstatning, kan det være nødvendigt at bruge et produkt beregnet til for tidligt fødte. Nogle præmature børn kan have spiseproblemer, som kan variere meget i art og omfang. Grunden til problemerne er dels det umodne mave-tarmsystem, dels at barnet fra start har fået regelmæssig sondeernæring og ikke altid har nået at føle sult, og dels ikke har kræfter nok endnu. Har I brug for specifikke råd om spisning, kan vi henvise til Jonna Jepsens to bøger om for tidligt fødte børn. Se litteraturlisten. 8
9 Hård mave Nogle præmature børn lider af hård mave. Det kan skyldes umodenhed i fordøjelsessystemet, jerntilsætning i kosten eller modermælkserstatning. Hvis barnet ammes fuldt ud, er alt fra afføring i hver ble til afføring én gang om ugen normalt. Hvis barnet får erstatning, er det bedst, det har afføring én gang i døgnet. For at afhjælpe evt. hård mave kan man forsøge at nedsætte jerntilskudet til én til to dråber over flere måltider i samråd med læge eller sundhedsplejerske. Hvis barnet får modermælkserstatning, kan man forsøge at skifte til andet mærke i samråd med sundhedsplejersken. Der kan også hentes hjælp i de føromtalte bøger af Jonna Jepsen. Nogle gange hjalp det på mit barns maveproblemer, hvis jeg tog lidt olie på fingrene og masserede i cirkler (med uret) på dets mave. 9
10 Søvn For tidligt fødte børn kan have et ustabilt søvnmønster. Nogle sover fx mindre end gennemsnittet, andre sover ikke så tungt, mens andre igen kan vågne ved den mindste lyd. Er der tale om søvnproblemer, kan man prøve at afhjælpe dem på flere måder. Fx tæt kropskontakt, evt. ved brug af bæresele eller slynge. Man kan også prøve at bygge rede ved at lægge sammenrullede håndklæder hele vejen rundt i barnets seng. Samtidig kan det ofte skabe tryghed for barnet, hvis man har et fast putteritual, når barnet skal sove, fx med rolig musik, stille sang eller blid berøring. Det vigtigste i forhold til indsovning og putteritualer er, at man som forældre er bevidste om, at barnet reelt har et særligt behov for tryghed og nærvær. Denne bevidsthed 10
11 gør, at man møder barnet i dets behov i stedet for at forsøge at normalisere og derved stille krav til barnet, som det ikke kan leve op til. Når barnet mærker forældrenes forståelse, omsorg og udstråling af sikkerhed i forhold til det valgte putteritual, slapper det af og føler sig trygt. Vores barn faldt bedst i søvn, når vi svøbte/rullede det fast i dynen. 11
12 Udvikling og stimulering Som forældre er man meget opmærksom på og måske bekymret for sit barns udvikling. For tidligt fødte børn, som har haft en vanskelig start, kan være lidt forsinkede i udvikling i forhold til deres alder. Det vigtigste er, at barnet udvikler sig løbende, og at I fokuserer på det, barnet aktuelt kan, i stedet for på det, barnet endnu ikke kan. Det er vigtigt kun at stimulere barnet, når det er vågent og parat til dette. Lær derfor med hjælp fra neosygeplejerske og sundhedsplejerske at tolke barnets signaler, og vær opmærksom på, at for tidligt fødte børn sjældent kan klare flere stimuli på én gang. Der skal være balance mellem hvile og stimulering, så barnets hjerne og sanser udfordres til at udvikle de grundlæggende funktioner. Når stimuli er passende i forhold til barnets individuelle behov, udviser det positiv reaktion, såsom regelmæssig vejrtrækning og rolige bevægelser. Det ser afslappet ud i hvilestilling, og det kan fx tage hånden i munden eller flette fingre. 12
13 De fleste præmature har god gavn af tidlig sansemotorisk støttende indsats. Hvis der ikke fra neonatalafdelingens side tilbydes ergo- eller fysioterapi, kan man som forældre prøve at få hjælp via sundhedsplejersken, egen læge, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller gennem en læge i børneambulatoriet på det sygehus, barnet har ligget. Der findes også privatpraktiserende ergo- og fysioterapeuter, se under behandling på Jeg bar mit barn i slynge for at efterligne de bevægelser, det manglede fra den sidste tid i livmoderen. 13
14 Sansesarthed For tidligt fødte børn har det ofte bedst med kun at modtage få stimuli ad gangen. De magter ikke altid at bearbejde flere samtidige indtryk til en meningsfuld helhed og kan derfor reagere med fx uro, utryghed, gråd og angst. Nogle børn reagerer straks på en overstimulering, mens andre kan reagere forsinket, ofte om natten eller de følgende dage. Det er vigtigt at observere, hvornår og på hvad barnet evt. reagerer, og om muligt indrette sig derefter. Måske har barnet det bedst med få mennesker omkring sig, og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at tage det med på indkøbsturen eller til den runde fødselsdag i familien. Måske har barnet det bedst med ro og få aktiviteter omkring sig, og det kan derfor være nødvendigt med fast rytme, faste rammer og forudsigelighed i hverdagen. Barnet er naturligvis ikke vedvarende lille og skrøbeligt. Det kan som regel klare flere stimuli, efterhånden som det bliver ældre, men det er vigtigt, at stimuleringen foregår i forhold til det, barnet formår på det givne tidspunkt. Fysio-, ergo- eller motorikterapi kan påvirke sanseapparatet, så det er mindre sensitivt. På findes gode beskrivelser af motorisk udvikling og bearbejdning af sanseindtryk. 14
15 Gode råd Der er flere steder, hvor du kan hente gode råd, hvis du er i tvivl om noget i forhold til dit barn. På Dansk Præmatur Forenings hjemmeside, kan du fx finde en oversigt over emnerådgivere, som er parat til at yde telefonisk hjælp. Emnerådgiverne har personlig erfaring inden for de emner, de rådgiver omkring, og du er altid velkommen til at ringe eller maile. Via hjemmesiden kan du som medlem også rette henvendelse til en række fagpersoner, som til dagligt arbejder med for tidligt fødte børn, og du kan finde informationer og beretninger om muligheder for forebyggelse og behandling. Foreningen har desuden udarbejdet en række pjecer, som kan bestilles gratis via hjemmesiden. Kontakt Ønsker du yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til foreningen, så er du velkommen til at kontakte os. Ring på tlf mandag, onsdag og fredag kl , tirsdag og torsdag kl , eller send en mail til info@praematur.dk. Vær med: Bliv aktiv i foreningen Hvis du har lyst til at være aktiv i Dansk Præmatur Forening, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt venligst foreningens formand på formand@praematur.dk, og hør nærmere om arbejdet. Vi kan altid bruge flere frivillige og hilser din deltagelse velkommen. 15
16 Litteraturliste Klodsmajorer og englebørn Tóra Tóroddsdóttir, Borgen, 2001 Ikke helt som de andre - om børn, der falder mellem to stole Mia Bagger, Special-pædagogisk forlag, 1995 Född för tidigt. Hur går det sedan? Karin Stjernqvist, Natur och Kultur, 1999 Meget for tidligt fødte børn Gorm Greisen, Månedsskrift for praktisk lægegerning, 1994, vol. 72 (7), side På livets yderste kant Lise Mortensen, Vores Børn, juni 2001, side For tidligt fødte børn usynlige senfølger Jonna Jepsen, Hans Reitzels Forlag, 2004 Der henvises endvidere til Dansk præmatur Forening
- ved udskrivelsen. landsforeningen præmatures vilkår. præmatures. Vilkår...født for tidligt
til forældre - ved udskrivelsen præmatures Vilkår...født for tidligt landsforeningen præmatures vilkår forord Landsforeningen Præmatures Vilkår er en non profit organisation, hvis primære formål er, at
Læs mereTil institutioner og dagplejere
Født for tidligt? Til institutioner og dagplejere Født for tidligt I Danmark fødes ca. 7,3% af en årgang for tidligt, dvs. ca. 4500 børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte overlever, og dermed
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereHverdagen med præmature børn
Hverdagen med præmature børn Af Jonna Jepsen Mange familier med for tidligt fødte børn oplever, at børnenes adfærd er væsentligt anderledes end andre børns. Det er naturligvis ekstra tydeligt i familier
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereBogen om barnets signaler
Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mereFødt for tidligt. Relevant sociallovgivning. www.praematur.dk
Født for tidligt Relevant sociallovgivning Dansk præmatur Forening www.praematur.dk vant sociallovgivning.indd 1 24-05-2007 18:57:55 Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 3. udgave.
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereFødt for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter
Født for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter For tidligt fødte børn I Danmark fødes ca. 7,5 % af en børneårgang for tidligt. Det svarer til omkring 4.500 børn om året eller ca.
Læs mereVelkommen. i Frederikssund dagpleje
Velkommen i Frederikssund dagpleje Kære Forældre Velkommen i dagpleje Det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn i dagpleje for første gang. Det er vigtigt at I føler jer trygge og
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereIndholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn
Læs mereTidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden
Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,
Læs mereInformation til patienten Udskrivning fra C1
Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT
DAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen
Læs mereBØRN OG SØVN. SÅDAN SOVER VI I STRIBONITTEN
BØRN OG SØVN. SÅDAN SOVER VI I STRIBONITTEN Vi har lavet denne folder for at informere jer om Børnehusets pædagogiske holdning til- og vores procedure for søvn og vi ønske med denne lille folder at styrke
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereVelkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker
Læs mereFOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls
Læs mereGod Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen
God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereTil forældre med et barn på Neonatalafdelingen.
Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereGør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.
Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Denne folder vejleder dig i, hvad du kan øve med dit barn, så I får de bedste betingelser for en god opstart, når du skal aflever dit barn
Læs mereFødt for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år
Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år Indhold Forord....................................... s. 3 Født for tidligt................................ s.
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereVelkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue
Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Overgang fra hjem til vuggestue. Vuggestuen er ofte barnets første rigtige møde med nye og anderledes omgivelser, hvor det indgår i en sammenhæng med andre børn
Læs mereAmning, når dit barn skal opereres
Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk
Læs mereVelkommen i Dagplejen
Velkommen i Dagplejen Kære Forældre Det sætter mange tanker i gang, når man afleverer sit barn i dagplejen for første gang. Det er vigtigt, at I føler jer trygge og får et godt indblik i, hvad det vil
Læs mereHippHopp. Uge 13: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1
Uge 13: Min krop Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1 HIPPY HippHopp uge_13_guidevejl_min_krop.indd 1 06/07/10 11.10 Denne vejledning er et supplement
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn
Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det er vigtigt, at dit barn
Læs mereVelkommen til vuggestuen i Solskin
Velkommen til vuggestuen i Solskin En ny tid begynder for jeres barn og for jer. Der vil være mange indtryk med nye voksne, nye venner og forventninger børn og voksne imellem. Vuggestuen i Solskin hedder
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereVelkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus.
Velkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus. Med denne lille forældrepjece vil vi gerne byde jeres barn og jer velkommen i vuggestuen. Vi håber, at nedenstående informationer vil være med
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs merePå vej hjem DEN FØRSTE TID HJEMME FAMILIE OG NETVÆRK. Kære forældre. Tillykke med den lille, nye verdensborger!
Kære forældre Tillykke med den lille, nye verdensborger! Tiden nærmer sig, hvor I skal hjem med jeres barn og fortsætte familielivet. Den tidlige fødsel har måske været uventet, og de forventninger, som
Læs mereERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereDagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:
Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: I vores gruppe er vi 5 dagplejer, Kit, Marianne, Lotte, Anja og Annette P. Vi har tilsammen 20 børn i alderen 0-3 år. Lige nu har vi rigtig mange nye små, som
Læs mereOperation for forhudsforsnævring eller sammenvoksninger på penishovedet - børn
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for forhudsforsnævring eller sammenvoksninger på penishovedet - børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereIndholdsfortegnelse. Formål med pjecen. Betydningen af at gå i vuggestue
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue s. 3 At søge en vuggestueplads s. 5 Forældrenes rolle til en god start i vuggestuen s. 6 Motorik s. 7 At være optaget af egen
Læs mereForældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet
Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig
Læs mereNår dit barn ikke kommer i skole
Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereUdskrivningspjece. Regionshospitalet Viborg. Børneafdeling B, neonatalafsnit B56
Udskrivningspjece Regionshospitalet Viborg Børneafdeling B, neonatalafsnit B56 Kære forældre Denne pjece er en kort skriftlig information om tiden lige før og efter udskrivelsen. Den skal sammen med personalets
Læs mereUdskrivningspjece. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet
Udskrivningspjece Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet Indholdsfortegnelse: 1. Hjemmelivet hjem igen og hvad så? side 4 søskende side 4 må vores barn komme i kontakt med andre?
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereHøj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme
Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme Fredensborg Kommunes dagpleje I et miljø med høj faglighed og dagplejepædagogik kan Fredensborg dagpleje tilbyde: Hjemlige rammer Hensyn til det enkelte
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereDenne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie.
Side 1 af 6 skole, marts 2001 Fårvang Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie. En anden del af planen (bilag 1) hedder Det skal man generelt være
Læs mereBrug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.
Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt
Læs mereMin familie består af min kæreste Jens-Peter og vores 2 dejlige piger Sarah (2008) og Johanne (2011).
Musikdagplejer Louise Østergaard Nielsen Klintevej 60 6000 Kolding Åbningstider: Mandag Torsdag: 6.30-16.15 Fredag: 6.30 15.30 Fakta om mig og min familie Jeg er født i 1983. Jeg har arbejdet som dagplejer
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereVelkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering
Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs mereDet lille barns søvn. www.libero.dk
Fakta om spædbørns søvn Putteritualer Gråd og søvn Søvn om dagen Sovestilling Når barnet sover dårligt Søvnregulering Konsekvens www.libero.dk Sundhedsplejerskerne Vibeke Hejgaard og Lene Sørensen samt
Læs mereVedr. Sennels Børnehave
Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og
Læs mereVELKOMMEN til HOLMETRÆET SOV GODT VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE
VELKOMMEN til HOLMETRÆET SOV GODT VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE HOLMETRÆET Søvn styrker immunforsvaret Søvn styrker humøret og giver større overskud Søvn er nødvendig for barnets udvikling SØVN
Læs mereDagplejen i Mårslet og Solbjerg
Dagplejen i Mårslet og Solbjerg Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Dagtilbuddet... 3 Kontaktoplysninger... 3 Dagplejens kendetegn... 3 Forbesøg... 3 Kontaktmødet... 4 En god start på dagplejelivet...
Læs mereVelkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3
Pædiatrisk Afdeling Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3 Forældreinformation www.koldingsygehus.dk Neonatalafdelingen, P3 Kolding Sygehus Skovvangen 2-8 6000 Kolding Tlf.nr.: P31 7636
Læs mereSorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået
Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereFødt for tidligt? Til sygehuspersonale
Født for tidligt? Til sygehuspersonale 1 Hvem er vi? Dansk Præmatur Forenings formål er at støtte og rådgive forældre til for tidligt fødte børn, voksne der er født for tidligt, pårørende til begge grupper
Læs mereom præmature og andre sarte børn
efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)
Læs mereRADISERNE VUGGESTUEN I KUNDBY BØRNEHUS TRØNNINGEVEJ 11, KUNDBY 4520 SVINNINGE TLF
RADISERNE VUGGESTUEN I KUNDBY BØRNEHUS TRØNNINGEVEJ 11, KUNDBY 4520 SVINNINGE TLF. 72 36 72 10 En lille vuggestue til 12 børn i dejlige lyse omgivelser med vægt på omsorg tryghed trivsel udvikling - forudsigelighed
Læs mereDit barn skal snart i dagtilbud
Dit barn skal snart i dagtilbud Her kan du få inspiration til, hvordan du som forælder kan forberede og understøtte dit barn ved start i et dagtilbud. Kære forældre I står nu overfor et nyt kapitel i jeres
Læs mereSOV GODT. Stress og søvn. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest
SOV GODT Stress og søvn Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvorfor kan jeg ikke sove? Søvnproblemer er meget almindelige. Nogle oplever det i kortere perioder, andre i længere. For nogle er der
Læs mereVelkommen i Børnehuset Sjælsø
Velkommen i Børnehuset Sjælsø Informationsmappe 2010 Oversigt: Velkommen til Børnehuset Sjælsø o Praktiske oplysninger o Pædagogiske aktiviteter o Lukkedage o Dagsrytme Velkommen i vuggestuen o Indkøring
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereGenerel viden om søvn 1 3 år
Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens
Læs mereNår mad ikke er min livret Lungeforeningen d.6. august 2016.
Når mad ikke er min livret Lungeforeningen d.6. august 2016. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mere