for angstlidelser hos voksne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for angstlidelser hos voksne"

Transkript

1 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 2007

2 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer SfR Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Sundhedsstyrelsen, 2007 Emneord: referenceprogram; angstlidelser; angst Sprog: Dansk Kategori: Anbefalinger Version: 1.0 Versionsdato: november 2007 ISBN elektronisk udgave: ISBN trykt udgave: Format: pdf Yderligere eksemplarer kan hentes fra hjemmesiden Pris: 0 kr., dog betales ekspeditionsgebyr Tryk: Scanprint Trykt på miljøcertificeret papir

3 Forord Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR) blev oprettet i 2000 af Dansk Medicinsk Selskab på opfordring af Sundhedsstyrelsen med henblik på at støtte udarbejdelsen af evidensbaserede referenceprogrammer. Sekretariatet overførtes til Center for Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) den 1. januar 2004 og er pr. 1. januar 2006 overgået til Sundhedsstyrelsens Enhed for Planlægning. Nærværende referenceprogram er udarbejdet fra efteråret 2005 under forsæde af ledende overlæge, professor Raben Rosenberg, Århus Universitetshospital, Risskov. Formålet med referenceprogrammet er at sammenfatte og stille den seneste faglige viden/evidens og erfaring til rådighed for sundhedsvæsenet. Referenceprogrammet søger således at kortlægge, hvad der er god klinisk praksis i patientbehandlingen, så denne viden kan indgå som pejlemærker og beslutningsstøtte i planlægning og tilrettelæggelsen af indsatsen for voksne med angstlidelser. Arbejdsgruppen har ydet en meget stor arbejdsindsats med søgning, læsning og vurdering af litteratur inden for emnet angstlidelser hos voksne. Gruppen har især analyseret og drøftet den videnskabelige litteraturs evidens og relevans i en dansk sammenhæng. Alle medlemmer af arbejdsgruppen skal hermed takkes for indsatsen. Psykiatrisk Forskningsbibliotek ved Århus Universitetshospital, Risskov, takkes for hjælp til litteratursøgning. November 2007 Lone de Neergaard Chef for Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

4 Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen blev nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer i efteråret Medlemmer af arbejdsgruppen: Ledende overlæge, professor, dr.med. Raben Rosenberg, Psykiatrisk Hospital i Århus (formand) Overlæge, ph.d. Marianne Breds Geoffroy, Alkoholenhederne ved Hvidovre Hospital (faglig sekretær) Cand.psych., ph.d.-studerende Mikkel Arendt, Klinik for Angst og Tvangslidelser, Psykiatrisk Hospital i Århus Overlæge, ph.d. Birgit Bennedsen, Klinik for Angst og Tvangslidelser, Psykiatrisk Hospital i Århus Sygeplejerske, udviklingschef Lene Berring, Psykiatrisk Center Gentofte Praktiserende læge, ph.d. Kaj Sparle Christensen, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Fysioterapeut og klinisk underviser Søren Drivsholm, Fysioterapien, Psykiatrisk Hospital i Århus Afdelingslæge, ph.d.-studerende Elsebet Steno Hansen, Psykiatrisk Klinik, Rigshospitalet Professor, cand.psych. Esben Hougaard, Psykologisk Institut, Århus Universitet Sundhedsøkonom Betina Højgaard, Dansk Sundhedsinstitut Repræsentant for OCD-foreningen, stud.psych. Mads Christian Jensen Repræsentant for Angstforeningen Kamma Kaspersen Speciallæge i almen farmaka Helena G. Nielsen, Forskningsenheden for Almen Praksis i København Chefpsykolog Nicole Rosenberg, Klinik for Angst og Tvangslidelser, Psykiatrisk Hospital i Århus. Deltagere fra Sekretariatet for Referenceprogrammer: Lægefaglig konsulent, 1. reservelæge, ph.d., dr.med. Palle Bekker Jeppesen Sygeplejefaglig konsulent, forsker, ph.d. Birte Østergaard Jensen, Hjertecentret, H:S Rigshospitalet Specialkonsulent, cand.polit. Lisbeth Høeg-Jensen Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

5 Indholdsfortegnelse Forord 3 Arbejdsgruppen 4 Indholdsfortegnelse 5 Introduktion 11 1 Resumé og anbefalinger Epidemiologiske forhold Diagnostik og udredning Anbefalinger Behandling Samlet for alle angsttilstande Panikangst og agorafobi Socialfobi Enkelfobi Generaliseret angst Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) Organisatoriske konklusioner Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende organisering af behandling Sundhedsøkonomiske konklusioner 26 2 Indledning Afgrænsning Formål Metode Målgruppe 30 3 Angsttilstande 31 4 Epidemiologi Forekomst Livstidsprævalens Karakteristika Sværhedsgrad Forløb Psykiatrisk komorbiditet Brug af sundhedsydelser Manglende opsporing, diagnose og behandling Sammenfatning vedrørende epidemiologiske forhold 40 5 Diagnostik og udredning Fokuserede spørgsmål Standardiserede instrumenter til diagnostik og symptomregistrering Diagnosesystemer Diagnostiske interviews Andre instrumenter til symptomregistrering Sammenfatning 45 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

6 5.3 Diagnostik og symptomregistrering i almen praksis NICE-ANX NICE-OCD NICE-PTSD SBU Anden litteratur Udredning af patienter med angstlidelser for anden psykiatrisk og somatisk sygdom NICE-ANX NICE-OCD NICE-PTSD SBU Somatisk komorbiditet Kliniske konsekvenser Konklusion 52 6 Farmakologisk behandling Fokuserede spørgsmål Metode Panikangst og agorafobi NICE-ANX SBU Sammenfatning Metaanalyser Konklusion Socialfobi SBU Metaanalyser Konklusion Enkelfobi Generaliseret angst (GAD) NICE-ANX SBU Metaanalyser Pregabalin Konklusion OCD NICE-OCD SBU Metaanalyser Konklusion PTSD NICE-PTSD SBU Metaanalyser Konklusion 69 7 Psykoterapeutisk behandling Indledning Fokuserede spørgsmål Panikangst og agorafobi Terapiformer 71 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

7 7.3.2 Virkningen af kognitiv adfærdsterapi Virkningens holdbarhed Konklusion Socialfobi Terapiformer Virkningen af kognitiv adfærdsterapi Virkningens holdbarhed Konklusion Enkelfobi Terapiformer Virkningen af adfærdsterapi Forskellige former for enkelfobi Virkningens holdbarhed Konklusion Generaliseret angst Terapiformer Virkningen af KAT Virkningens holdbarhed Konklusion Obsessiv-kompulsiv tilstand Terapiformer Virkningen af KAT Virkningens holdbarhed Konklusion Posttraumatisk belastningsreaktion Terapiformer Virkning af tidlige interventioner Virkning af behandling af posttraumatisk belastningsreaktion Virkningens holdbarhed Konklusion Andre virkninger af psykoterapi Depression og livskvalitet Komorbide lidelser Frafald Negative virkninger Konklusion Prognostiske patientvariabler Naturalistiske opfølgningsstudier Socialfobi Obsessiv-kompulsiv tilstand Posttraumatisk belastningsreaktion Konklusion Psykoterapiens udførelse Psykoterapiens udførelse Terapiformat Længden af terapien Hvornår skal terapien sætte ind? Konklusion 85 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

8 8 Forholdet mellem psykoterapeutisk og farmakologisk behandling Metode Panikangst og agorafobi Eksponering og farmakologisk behandling ved agorafobi Kognitiv adfærdsterapi og farmakologisk behandling ved panikangst Psykodynamisk terapi Samlet opgørelse Sekventiel kombinationsbehandling Moderatorvariabler Konklusion Socialfobi Konklusion Enkelfobi Konklusion Generaliseret angst Konklusioner ved GAD Obsessiv-kompulsiv tilstand Sekventiel kombination Konklusion PTSD Sekventiel kombination Konklusion Frafald 95 9 Andre behandlingsformer Meditation Massage Åndedrætsøvelser 9.4 Fysisk træning Psykokirurgisk intervention ved OCD Psykokirurgi Konklusion Deep brain stimulation i behandlingen af OCD Transcraniel magnetisk stimulation (TMS) i behandlingen af OCD Elektrokonvulsiv terapi (ECT) i behandlingen af OCD Konklusion Organisering Danske rapporter Specialiserede udrednings- og behandlingstilbud Uddannelse i kognitiv adfærdsterapi Organisering af behandling af angstlidelser NICE Stepped care -modellen Kontrollerede udenlandske undersøgelser Sammenfatning Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende organisering af behandling 106 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

9 11 Sundhedsøkonomi Indledning Sundhedsøkonomisk evaluering Cost of illness af angstlidelser Selvhjælpsterapi Farmakologisk behandling Kognitiv adfærdsterapi (KAT) versus farmakologisk behandling Optimal/evidensbaseret behandling Kan behandling reducere de samlede omkostninger ved angst? Sammenfatning 115 Ordliste 116 Litteraturliste 118 Appendiks A - Litteratursøgning 142 Appendiks B - Bilagsmateriale 143 Appendiks C - Udelukkede undersøgelser vedrørende psykoterapi og farmakologisk behandling 154 Appendiks D - Præsentation af rapporter fra NICE og SBU 155 Appendiks E - Præsentation af anvendte værktøjer til litteraturvurdering 157 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

10 10 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

11 Introduktion Udarbejdelse af referenceprogrammer er en metode til systematisk at søge og sammenfatte videnskabelige forskningsresultater og klinisk erfaring vedrørende relevante kliniske problemstillinger og omsætte dem til anbefalinger. De formulerede anbefalinger gradueres efter styrken af den tilgrundliggende evidens. Referenceprogrammer er således en metode til at kortlægge evidensen for tiltag inden for en række kliniske problemstillinger, i dette tilfælde udredning og behandling af angstlidelser hos voksne. Behandling af angstlidelser hos børn og unge er et vigtigt indsatsområde, idet angstlidelser debuterer i barndommen eller ungdommen, og det kan derfor anbefales, at et tilsvarende referenceprogram udfærdiges for børn og unge, således som man har valgt at gøre det i Sverige (se Anbefalingerne i referenceprogrammet bør som anden evidensbaseret faglig viden indgå i beslutningsgrundlag for patientbehandlingen. Det er i sidste instans altid den enkelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation ud fra videnskabelig evidens, erfaring, klinisk skøn og patientens ønsker. Sundhedsstyrelsens Sekretariat for Referenceprogrammer (SfR) anvender en dokumenteret og systematisk metode til udarbejdelse af referenceprogrammer. Metoden er detaljeret beskrevet i SfR s Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer, som kan findes på SfR s hjemmeside: Referenceprogrammet er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af SfR. Arbejdsgruppen holdt sit første møde i september Arbejdsgruppen har bestået af medlemmer fra forskellige geografiske egne og fra universitets- og centralsygehuse og har været tværfagligt sammensat af repræsentanter for relevante sundhedsprofessioner: psykiatere, psykologer, praktiserende læger, sygeplejersker og fysioterapeuter samt en repræsentant fra hhv. Angstforeningen og OCD-foreningen. Vurdering af litteratur er afsluttet sommeren Arbejdsgruppen har baseret sit arbejde på metodologiske krav til systematisk litteratursøgning, vurdering af litteraturens kvalitet, anførsel af evidensens styrke mv. Den anvendte litteratur er vurderet, således at Cochrane-reviews, metaanalyser og andre systematiske oversigtsarbejder er tillagt det højeste evidensniveau, Ia. Velgennemførte randomiserede studier har evidensniveau Ib etc. (se nedenstående skematiske fremstilling, som bygger på et internationalt anerkendt system (1)). En aktuel dansk version findes udførligt beskrevet i Medicinsk Kompendium (2). Figur 1 Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse, systematisk oversigt Randomiseret kontrolleret studie (RCT) Ikke-randomiseret kontrolleret studie Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) Case-kontrol-undersøgelse Diagnostisk test (indirekte, nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel Ia Ib IIa IIb III IV A B C D Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 11

12 På baggrund af den foreliggende samlede evidens og den kliniske viden har arbejdsgruppen formuleret en række anbefalinger. Anbefalingerne er som regel baseret på flere artikler med forskelligt evidensniveau. Efter en vurdering har arbejdsgruppen tillagt anbefalingerne en styrke gradueret fra A til D. Arbejdsgruppen har nedgraderet en anbefaling, hvis der var metodologiske mangler i de anvendte forskningsresultater (fx fra A til B, hvis der kun ligger et enkelt randomiseret kontrolleret studie (RCT) til grund, og dette har en meget lille population el.lign.). Endelig har arbejdsgruppen med et D markeret en anbefaling, som den opfatter som god klinisk praksis, hvis den har ønsket at understrege et godt klinisk tip, som der er konsensus om, men som ikke er evidensbaseret. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der kan angives høj evidens for negative fund. Det vil fx ses, hvis der er videnskabeligt belæg for at anbefale, at man ikke anvender et bestemt ellers gængs anvendt præparat. Gradueringen A, B, C og D er ikke relateret til vigtigheden af en bestemt anbefaling, men alene til den tilgrundliggende evidens. Arbejdsgruppen har været støttet af Sekretariatet for Referenceprogrammer, der har stillet en lægefaglig og sygeplejefaglig konsulent til rådighed til at foretage eller rådgive om litteratursøgning, hjælpe med litteraturvurdering og sikre progression i arbejdsprocessen m.m. Referenceprogrammet har været sendt til uafhængige skandinaviske peer reviews i maj-juni 2007 hos professor, overlæge Lars von Knorring, Sverige, professor, dr.psychol. Asle Hoffart, Norge og praktiserende læge Annette Sofie Davidsen, København. Referenceprogrammet har desuden været sendt til høring i faglige fora i august-september Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

13 1 Resumé og anbefalinger 1.1 Epidemiologiske forhold Forekomsten af angstlidelser i befolkninger er grundigt undersøgt og er fundet høj, både vurderet som livstidsprævalens med skøn på % og betragtet som forekomst inden for de foregående 12 måneder (såkaldt 12-måneders prævalens) med skøn på 6-18 %. Derimod er der sparsom litteratur om incidens, dvs. antal nye tilfælde inden for et specifikt tidsrum, fx et år. Der er en vis variation i empiriske estimater for prævalens i befolkningsstudier fra USA, Europa og Skandinavien, der formentlig afspejler forskelle både i metodik og diagnostik og i reel forekomst. I flere studier har man søgt at belyse sværhedsgraden af angsttilstande ud fra psykopatologiske (fx selvmordsadfærd) og sociale kriterier (subjektiv lidelse og psykosocial dysfunktion). I et nyere amerikansk studie findes for 12-måneders prævalenstal, at 23 % af angstlidelserne var af stor sværhedsgrad, 34 % af moderat grad og 43 % af mild grad. Angsttilstande forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd (i forholdet ca. 2:1). Dette gælder især for panikangst, enkelfobi og PTSD 1. Angstlidelser debuterer allerede i barndommen eller ungdommen. De tidligst debuterende lidelser er enkelfobi og socialfobi. Blandt ældre mennesker aftager forekomsten af angstlidelser af ukendte årsager. Forløbet af angsttilstande er varierende, oftest fluktuerende i intensitet gennem livet, og hos en del personer bliver forløbet kronisk og invaliderende. De enkelte angsttilstande er hyppigt komorbide med andre psykiske lidelser, især inden for gruppen af angsttilstande samt depression og misbrug. Prognosen er dårligere ved komorbide lidelser. Angsttilstande er forbundet med en betydelig grad af subjektiv lidelse, nedsat livskvalitet og nedsat social funktionsevne. Kun et mindretal af personer med angstlidelser opsøger behandling hos praktiserende læge, som diagnosticerer ca. en tredjedel af dem, der henvender sig med angstsymptomer. Heraf tilbydes kun en mindre del specifik behandling. 1.2 Diagnostik og udredning WHO s internationale sygdomsklassifikations 10. udgave (ICD-10) anvendes til diagnostik af psykiske lidelser i Danmark. Internationalt anvendes såvel ICD-10 som den amerikanske diagnoseliste, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 4. udgave (DSM-IV). Næsten al forskning gør brug af DSM-systemet i form af enten 3. udgave fra 1980 (DSM-III), en væsentligt revideret version fra 1987 (DSM-III-R) eller den nyeste udgave fra 1994 (DSM-IV). Der er mindre forskelle i inddeling og diagnostik mellem ICD- 10 og DSM-systemet, men det skønnes ikke, at det har afgørende betydning for evidensvurderingen i dette referenceprogram og de deraf følgende anbefalinger. 1 Vedrørende forkortelser: se s Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 13

14 Der er udarbejdet forskellige guidelines og standardiserede redskaber til diagnostik af angstlidelser og symptomregistrering til brug for almen praksis og i psykiatrisk sammenhæng. Der er udarbejdet særlige standardiserede redskaber til brug for psykiatrisk forskning. Der mangler studier, der belyser applicerbarheden og validiteten af strukturerede diagnostiske interviews, spørgeskemaer eller bedømmelsesskalaer i almen praksis. Et fagligt udvalg under Dansk Selskab for Almen Medicin har indtil videre godkendt Common Mental Disorder Questionnaire (CMDQ), der måler uspecifikke angstsymptomer, depression og alkoholmisbrug. Et klinisk diagnostisk udredningsprogram omfatter psykiatrisk og somatisk diagnostik, da angstsymptomer kan optræde ved både psykiske og somatiske sygdomme Anbefalinger Diagnostik i daglig klinik skal baseres på en grundig vurdering af de symptomer, der definerer angsttilstande (D), evt. med brug af forskellige guidelines og standardiserede redskaber til diagnostik og symptomregistrering (D). Et klinisk udredningsprogram skal omfatte både psykiatrisk og somatisk diagnostik med fokus på psykiatrisk komorbiditet, især depression og misbrug, og somatisk komorbiditet, især hjerte- og stofskiftelidelser (D). 1.3 Behandling I det følgende sammenfattes rapportens evidensudsagn samt anbefalinger baseret på evidens og kliniske vurderinger. Graduering af evidens og anbefalinger sker i henhold til figur 1, s. 11. Der anføres kun evidensudsagn på niveau I og II, mens graduering af anbefalinger anvender alle trin fra A til D. Den terminologi, vi anvender vedrørende behandlingens varighed, lægger sig op ad terminologi fra farmakologisk behandling af depressive lidelser: a) Behandling i den initiale fase (op til 6 måneders varighed) b) Fortsættelsesbehandling (6-12 måneders varighed) med fokus på at forebygge tilbagefald c) Yderligere behandling omtales som langtids- eller vedligeholdelsesbehandling Samlet for alle angsttilstande Evidensudsagn Farmakologisk behandling Der er dokumentation for effekt af farmakologisk behandling ved alle angsttilstande bortset fra enkelfobi (Ia). Ved farmakologisk behandling opnås på længere sigt bedst effekt af behandling med antidepressiva (II). Ved behandling af angsttilstande med farmaka opnås samtidig reduktion af depressive symptomer og forbedret social funktion (Ia) samt reduktion af andre komorbide lidelser (II). Benzodiazepiner har både akut og gradvist indsættende effekt over for angstsymptomer (Ia), men langtidseffekten er mindre 14 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

15 end ved behandling med antidepressiva, og væsentlige diskontinueringssymptomer kan optræde efter få ugers behandling, hvilket vanskeliggør ophør af behandlingen (II). Mange patienter med sværere angsttilstande har fortsatte behandlingskontakter efter den akutte behandlingsperiode (Ia). Jo sværere grad af lidelsen og jo større grad af komorbiditet (med symptomtilstande eller personlighedsforstyrrelser), desto dårligere er sluttilstanden for patienten almindeligvis (II) Psykoterapi Ved alle angsttilstande er der dokumentation for virkning af kognitiv adfærdsterapi (KAT) (Ia). Ved behandling af angsttilstande med KAT opnås samtidig reduktion af depressive symptomer og forbedret social funktion (Ia) samt reduktion af andre komorbide lidelser (II). Dokumentation for virkningen af KAT omfatter primært KAT udøvet af professionelle terapeuter med uddannelse i metoden (Ia). Forskellige former for selvhjælpsterapi er virksomme, herunder computerprogrammer til KAT udviklet til behandling af specifikke angstlidelser (II), men der er ingen danske undersøgelser. Praktiserende læger kan med fordel bistå patienten i brugen af selvhjælpsmateriale (II). KAT vil i de fleste tilfælde have karakter af korttidsterapi (5-20 sessioner) (Ia). I gruppeterapi opnås ofte de samme resultater som i individuel behandling (II). Jo sværere grad af lidelsen og jo større grad af komorbiditet (med symptomtilstande eller personlighedsforstyrrelser), desto dårligere er sluttilstanden for patienten almindeligvis (II). Et betydeligt antal patienter med sværere angsttilstande eller komorbide lidelser opnår et mindre tilfredsstillende slutresultat efter korttidsbehandling med KAT (Ia). Mange patienter med sværere angsttilstande har fortsatte behandlingskontakter efter den initiale behandlingsperiode (II) Anbefalinger Valg af behandling Patienter med angsttilstande bør have tilbud om dokumenteret virksom behandling i form af antidepressiva, KAT eller en kombination af disse behandlingsmetoder (A). Der kan være fordele ved at anvende KAT som første behandling, idet KAT har mere holdbare virkninger end farmaka og er uden medicinbivirkninger (B). Behandlingsindsatsen bør iværksættes så hurtigt som muligt efter lidelsens debut (D). Patienter bør så vidt muligt have et informeret valg mellem dokumenteret virksomme behandlingsmetoder (D ). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 15

16 Nogle patienter med svære angsttilstande bør have tilbud om fortsat, intermitterende behandlingskontakt (D ) Farmakologisk behandling Førstevalg ved farmakologisk behandling er for alle angsttilstande et nyere antidepressivum som specificeret ved de enkelte angstlidelser (B). Dosisøgning bør ske gradvist afhængig af bivirkninger og effekt, især i begyndelsen af behandlingen, hvor der kan ske forværring af angstsymptomerne, før bedringen senere indtræder (B). Behandlingsvarigheden bør være 6-12 måneder, hvorefter vedligeholdelsesbehandling bør overvejes (C). Behandling med benzodiazepiner bør i almindelighed undgås, og hvis denne type præparater anvendes, bør det kun ske i den initiale fase og højst i 3-6 uger (C). Patienter i farmakologisk behandling skal informeres om, at dosis af præparatet skal nedsættes gradvist over en periode for at undgå symptomer ved hurtig seponering af farmaka (D ). Ved seponering af behandling med benzodiazepiner, som har været ordineret i mere end 3-6 uger, kræves aftrapning over flere uger (B). Ved langtidsordination kræves aftrapning over endnu længere tid, ofte flere måneder (D) Psykoterapi Ved psykoterapi er KAT tilpasset den enkelte angstlidelse førstevalg ved alle angsttilstande (A). Den psykologiske behandling bør i almindelighed varetages af professionelt uddannede behandlere med uddannelse i kognitiv adfærdsmæssig angstbehandling (A). Praktiserende læger vil kunne varetage enkle psykoterapeutiske opgaver (C) og informere om brugen af selvhjælpsmateriale (B). Behandling ved hjælp af selvhjælpsmateriale (fx bøger, computerprogrammer eller internetprogrammer) baseret på KAT-principper vil kunne anvendes i behandling af ukomplicerede angsttilstande (B) og mindske omfanget af terapeutkontakt i terapeutadministreret behandling (C) Panikangst og agorafobi Evidensudsagn Farmakologisk behandling I den initiale fase af behandlingen er der dokumenteret klinisk betydningsfuld effekt af antidepressiva af typerne Selective Serotonin Reuptake Inhibitorer (SSRI) og Tricycliske antidepressiva (TCAclomipramin og imipramin)) ved panikangst og agorafobi. 2 Der er dokumenteret virkning af fortsættelsesbehandling i op til et år efter behandlingens påbegyndelse (Ia). Effekten på agorafobiske symptomer er mindre end effekten på panikanfald (Ia). Der er ikke påvist sikre forskelle i effekt mellem farmaka inden for de nævnte grupper (Ia). 2 Venlafaxin har i 2007 i Danmark fået udvidet indikationsområdet med panikangst. 16 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

17 I den initiale fase af behandlingen er der påvist klinisk betydningsfuld effekt af enkelte benzodiazepiner (især alprazolam og clonazepam) (Ia), men langtidseffekten er mindre end for antidepressiva, og betydningsfulde diskontinueringssymptomer kan optræde efter få ugers behandling, hvilket vanskeliggør ophør af behandlingen (II) Psykoterapi Forskellige former for KAT er dokumenteret virksomme over for panikangst og agorafobi (Ia). Ved sværere agorafobi kræver behandlingen omfattende eksponering (II). Virkningen af behandling med KAT ved panikangst og agorafobi er forholdsvis holdbar op til to år efter behandlingens afslutning (II) Psykoterapi og farmakologisk behandling Forskellige former for KAT og antidepressiva har effekt i samme størrelsesorden ved behandlingen af panikangst og agorafobi (Ia). Behandling med KAT har mere holdbar virkning end tidsbegrænset farmakologisk behandling (Ia). Ved panikangst med ingen eller begrænset agorafobi har behandling med KAT alene lige så stor effekt i den initiale fase som kombinationsbehandling med KAT og farmakologisk behandling (Ib). Ved sværere agorafobi har kombinationsbehandling med eksponeringsterapi og antidepressiva bedre virkning i den initiale fase end eksponeringsterapi alene (Ib). Ved panikangst og agorafobi er der ikke større effekt på længere sigt ( 1 år) af kombinationsbehandling, end der er af behandling med KAT alene (Ib). Patienter med panikangst og agorafobi i kombinationsbehandling efter medicinophør har større risiko for tilbagefald end patienter, som udelukkende har fået behandling med KAT (II). Man kan konstatere en virkning af supplerende behandling med KAT efter utilfredsstillende resultat med farmakologisk behandling (II). Man kan konstatere en virkning af supplerende farmakologisk behandling efter utilfredsstillende resultat med KAT (II). KAT vil øge sandsynligheden for, at behandling med benzodiazepiner kan aftrappes (Ib) Anbefalinger Valg af behandling Patienter med panikangst og agorafobi bør have tilbud om dokumenteret virksom behandling i form af KAT, antidepressiva eller en kombination af disse behandlingsmetoder (A). Man kan med fordel tilbyde KAT som første behandling (B). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 17

18 Farmakologisk behandling Farmakologisk behandling ved panikangst og agorafobi bør primært omfatte brug af et SSRI-præparat (A). Fortsættelsesbehandling med antidepressiva bør ved effekt normalt vare i 6-12 måneder efter den initiale fase (B). Ved mangelfuld effekt kan man i første omgang øge dosis, og efter 6-8 uger kan man overveje at skifte præparat, evt. til et TCA-præparat (D), eller at give supplerende KAT (B) Psykoterapi Førstevalg ved psykoterapi ved panikangst og agorafobi består i KAT tilpasset lidelsen (A). Behandlingen vil normalt skulle forløbe over sessioner (B), evt. som kortere forløb ved ukomplicerede tilfælde eller ved anvendelse af supplerende psykoedukativt selvhjælpsmateriale (C). Ved utilfredsstillende effekt af KAT efter 6-8 sessioner kan det overvejes at supplere med antidepressiva (B) Kombinationsbehandling Kombinationsbehandling bør ikke anvendes som første behandlingstilbud ved panikangst med ingen eller lettere agorafobi (B). Kombinationsbehandling med terapeutadministreret KAT sammen med farmakologisk behandling kan anvendes ved svære tilfælde, særligt ved betydelig agorafobi (B) eller ved komorbid depression (C). Patienter, der opnår mangelfuldt behandlingsresultat efter farmakologisk behandling lege artis, bør have tilbud om KAT som supplement eller erstatning (B). Patienter, der opnår mangelfuldt behandlingsresultat efter KAT udført lege artis, bør have tilbud om farmakologisk behandling som supplement eller erstatning (B). Ved farmakologisk behandling af patienter med panikangst og agorafobi kan der udleveres supplerende selvhjælpsmateriale baseret på KAT-principper (D). Ved farmakologisk behandling af agorafobi bør der gives instruktion i selvadministreret eksponering som supplement til den farmakologiske behandling (C) Socialfobi Evidensudsagn Farmakologisk behandling I den initiale fase af behandlingen er der dokumenteret klinisk betydningsfuld effekt af SSRI (fluvoxamin, sertralin, paroxetin og escitalopram) og af venlafaxin (Ia). Der er ikke påvist sikre forskelle i effekt mellem farmaka inden for de nævnte grupper (Ia). Der findes begrænset støtte for effekt af moclobemid (Ib). 18 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

19 Der er påvist klinisk betydningsfuld effekt af benzodiazepinet clonazepam (Ia), men betydningsfulde diskontinueringssymptomer kan optræde efter få ugers behandling, hvilket vanskeliggør ophør af behandlingen (II) Psykoterapi Ved socialfobi er der påvist klinisk betydningsfuld effekt af forskellige former for KAT, som omfatter eksponering, om end der er restsymptomer hos de fleste patienter (Ia). Der er ikke store forskelle mellem virkningen af forskellige former for KAT eller mellem disse og adfærdsterapeutisk eksponering (II). Virkningen af KAT er stabil på kortere sigt med tendenser til øget bedring i opfølgningsperioder over 3-6 måneder (II) Psykoterapi og farmakologisk behandling Ved socialfobi er KAT og antidepressiva fundet at have effekt i samme størrelsesorden i den initiale fase (Ia). KAT har mere holdbar virkning end farmakologisk behandling (Ib). Kombinationsbehandling med KAT og antidepressiva behandling har ikke større effekt end monoterapi med KAT eller farmakologisk behandling alene (Ib) Anbefalinger Valg af behandling Patienter med socialfobi bør have tilbud om virksom behandling i form af KAT eller farmakologisk behandling (A). Der vil kunne være fordele ved at tilbyde KAT som første behandling (B) Farmakologisk behandling Ved socialfobi bør behandling med antidepressiva primært bestå i brug af et SSRI-præparat eller venlafaxin (A). Fortsættelsesbehandling med antidepressiva bør ved effekt normalt vare i 6-12 måneder efter den initiale fase (C). Ved mangelfuld effekt af behandling kan man i første omgang øge dosis, og efter 6-8 uger kan man overveje at skifte præparat (D) eller at give supplerende KAT (B) Psykoterapi Den psykologiske behandling ved socialfobi er primært varianter af KAT, som inkluderer eksponering (A). KAT vil i de fleste tilfælde skulle forløbe over sessioner (B), evt. som kortere forløb ved ukomplicerede tilfælde eller ved anvendelse af supplerende psykoedukativt selvhjælpsmateriale (C). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 19

20 Kombinationsbehandling Kombinationsbehandling bør ikke anvendes som første behandling ved socialfobi (B). Patienter, der opnår mangelfuldt behandlingsresultat efter farmakologisk behandling udført lege artis, bør have tilbud om KAT som supplement eller erstatning (C). Patienter, der opnår mangelfuldt behandlingsresultat efter KAT udført lege artis, bør have tilbud om farmakologisk behandling som supplement eller erstatning (C). Ved farmakologisk behandling af patienter med socialfobi kan der udleveres supplerende selvhjælpsmateriale baseret på KAT-principper (D). Ved farmakologisk behandling af socialfobi bør der gives instruktion i selvadministreret eksponering som supplement til medicinen (C) Enkelfobi Evidensudsagn Farmakologisk behandling Psykofarmakologisk behandling af enkelfobier er sparsomt undersøgt Psykoterapi Ved enkelfobi er eksponeringsterapi dokumenteret virksom, og en enkelt eller nogle få sessioner har betydelig og holdbar virkning på kort og på længere sigt (Ia). Ved blodfobi opnås bedre virkning, hvis eksponering suppleres med muskelopspænding (II) Anbefalinger Valg af behandling Førstevalgsbehandling af enkelfobi er adfærdsterapeutisk eksponering (A) Psykoterapi Eksponeringsterapi vil i de fleste tilfælde skulle være ganske kortvarig, evt. blot en enkelt session af 2-3 timers varighed (A) Generaliseret angst Evidensudsagn Farmakologisk behandling I den initiale fase af behandlingen er der dokumenteret klinisk betydningsfuld effekt af SSRI og venlafaxin over for generaliseret angst (GAD), men størst effekt af SSRI og venlafaxin (Ia) sammen med pregabalin 3 (II). Der er dokumenteret virkning af venlafaxin ved fortsættelsesbehandling i op til ½ år efter påbegyndt behandling (Ia). 3 Pregabalin er blevet markedsført i Danmark i 2006 med indikationen GAD, og kliniske erfaringer mangler. 20 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

Referenceprogram for angstlidelser hos voksne Referenceprogram for angstlidelser hos voksne Høringsudkast August 2007 Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR), Sundhedsstyrelsen Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen blev nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER. PsykInfo Midt SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG

ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER. PsykInfo Midt SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG ANGST EN SYGDOM MED STORE KONSEKVENSER SKJERN D. 6. APRIL 2016 VED TENNA UDESEN, ANGSTRAMT OG MALENE KLINDT BOHNI, PSYKOLOG PsykInfo Midt NORMAL ANGST NORMAL ANGST KÆMP FRYS FLYGT Formål: Sætter kroppen

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression

Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression illustrationer: lisbeth e. christensen Referenceprogrammer I slutningen af 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen to referenceprogrammer om angstlidelser og unipolar depression hos voksne (Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt-

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- En behandlingsmodel for patienter med angst og depression 1 Projekt Shared Care Region Nordjylland En behandlingsmodel for patienter med angst og

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere