for angstlidelser hos voksne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for angstlidelser hos voksne"

Transkript

1 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 2007

2 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer SfR Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Sundhedsstyrelsen, 2007 Emneord: referenceprogram; angstlidelser; angst Sprog: Dansk Kategori: Anbefalinger Version: 1.0 Versionsdato: november 2007 ISBN elektronisk udgave: ISBN trykt udgave: Format: pdf Yderligere eksemplarer kan hentes fra hjemmesiden Pris: 0 kr., dog betales ekspeditionsgebyr Tryk: Scanprint Trykt på miljøcertificeret papir

3 Forord Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR) blev oprettet i 2000 af Dansk Medicinsk Selskab på opfordring af Sundhedsstyrelsen med henblik på at støtte udarbejdelsen af evidensbaserede referenceprogrammer. Sekretariatet overførtes til Center for Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) den 1. januar 2004 og er pr. 1. januar 2006 overgået til Sundhedsstyrelsens Enhed for Planlægning. Nærværende referenceprogram er udarbejdet fra efteråret 2005 under forsæde af ledende overlæge, professor Raben Rosenberg, Århus Universitetshospital, Risskov. Formålet med referenceprogrammet er at sammenfatte og stille den seneste faglige viden/evidens og erfaring til rådighed for sundhedsvæsenet. Referenceprogrammet søger således at kortlægge, hvad der er god klinisk praksis i patientbehandlingen, så denne viden kan indgå som pejlemærker og beslutningsstøtte i planlægning og tilrettelæggelsen af indsatsen for voksne med angstlidelser. Arbejdsgruppen har ydet en meget stor arbejdsindsats med søgning, læsning og vurdering af litteratur inden for emnet angstlidelser hos voksne. Gruppen har især analyseret og drøftet den videnskabelige litteraturs evidens og relevans i en dansk sammenhæng. Alle medlemmer af arbejdsgruppen skal hermed takkes for indsatsen. Psykiatrisk Forskningsbibliotek ved Århus Universitetshospital, Risskov, takkes for hjælp til litteratursøgning. November 2007 Lone de Neergaard Chef for Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

4 Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen blev nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer i efteråret Medlemmer af arbejdsgruppen: Ledende overlæge, professor, dr.med. Raben Rosenberg, Psykiatrisk Hospital i Århus (formand) Overlæge, ph.d. Marianne Breds Geoffroy, Alkoholenhederne ved Hvidovre Hospital (faglig sekretær) Cand.psych., ph.d.-studerende Mikkel Arendt, Klinik for Angst og Tvangslidelser, Psykiatrisk Hospital i Århus Overlæge, ph.d. Birgit Bennedsen, Klinik for Angst og Tvangslidelser, Psykiatrisk Hospital i Århus Sygeplejerske, udviklingschef Lene Berring, Psykiatrisk Center Gentofte Praktiserende læge, ph.d. Kaj Sparle Christensen, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Fysioterapeut og klinisk underviser Søren Drivsholm, Fysioterapien, Psykiatrisk Hospital i Århus Afdelingslæge, ph.d.-studerende Elsebet Steno Hansen, Psykiatrisk Klinik, Rigshospitalet Professor, cand.psych. Esben Hougaard, Psykologisk Institut, Århus Universitet Sundhedsøkonom Betina Højgaard, Dansk Sundhedsinstitut Repræsentant for OCD-foreningen, stud.psych. Mads Christian Jensen Repræsentant for Angstforeningen Kamma Kaspersen Speciallæge i almen farmaka Helena G. Nielsen, Forskningsenheden for Almen Praksis i København Chefpsykolog Nicole Rosenberg, Klinik for Angst og Tvangslidelser, Psykiatrisk Hospital i Århus. Deltagere fra Sekretariatet for Referenceprogrammer: Lægefaglig konsulent, 1. reservelæge, ph.d., dr.med. Palle Bekker Jeppesen Sygeplejefaglig konsulent, forsker, ph.d. Birte Østergaard Jensen, Hjertecentret, H:S Rigshospitalet Specialkonsulent, cand.polit. Lisbeth Høeg-Jensen Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

5 Indholdsfortegnelse Forord 3 Arbejdsgruppen 4 Indholdsfortegnelse 5 Introduktion 11 1 Resumé og anbefalinger Epidemiologiske forhold Diagnostik og udredning Anbefalinger Behandling Samlet for alle angsttilstande Panikangst og agorafobi Socialfobi Enkelfobi Generaliseret angst Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) Organisatoriske konklusioner Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende organisering af behandling Sundhedsøkonomiske konklusioner 26 2 Indledning Afgrænsning Formål Metode Målgruppe 30 3 Angsttilstande 31 4 Epidemiologi Forekomst Livstidsprævalens Karakteristika Sværhedsgrad Forløb Psykiatrisk komorbiditet Brug af sundhedsydelser Manglende opsporing, diagnose og behandling Sammenfatning vedrørende epidemiologiske forhold 40 5 Diagnostik og udredning Fokuserede spørgsmål Standardiserede instrumenter til diagnostik og symptomregistrering Diagnosesystemer Diagnostiske interviews Andre instrumenter til symptomregistrering Sammenfatning 45 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

6 5.3 Diagnostik og symptomregistrering i almen praksis NICE-ANX NICE-OCD NICE-PTSD SBU Anden litteratur Udredning af patienter med angstlidelser for anden psykiatrisk og somatisk sygdom NICE-ANX NICE-OCD NICE-PTSD SBU Somatisk komorbiditet Kliniske konsekvenser Konklusion 52 6 Farmakologisk behandling Fokuserede spørgsmål Metode Panikangst og agorafobi NICE-ANX SBU Sammenfatning Metaanalyser Konklusion Socialfobi SBU Metaanalyser Konklusion Enkelfobi Generaliseret angst (GAD) NICE-ANX SBU Metaanalyser Pregabalin Konklusion OCD NICE-OCD SBU Metaanalyser Konklusion PTSD NICE-PTSD SBU Metaanalyser Konklusion 69 7 Psykoterapeutisk behandling Indledning Fokuserede spørgsmål Panikangst og agorafobi Terapiformer 71 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

7 7.3.2 Virkningen af kognitiv adfærdsterapi Virkningens holdbarhed Konklusion Socialfobi Terapiformer Virkningen af kognitiv adfærdsterapi Virkningens holdbarhed Konklusion Enkelfobi Terapiformer Virkningen af adfærdsterapi Forskellige former for enkelfobi Virkningens holdbarhed Konklusion Generaliseret angst Terapiformer Virkningen af KAT Virkningens holdbarhed Konklusion Obsessiv-kompulsiv tilstand Terapiformer Virkningen af KAT Virkningens holdbarhed Konklusion Posttraumatisk belastningsreaktion Terapiformer Virkning af tidlige interventioner Virkning af behandling af posttraumatisk belastningsreaktion Virkningens holdbarhed Konklusion Andre virkninger af psykoterapi Depression og livskvalitet Komorbide lidelser Frafald Negative virkninger Konklusion Prognostiske patientvariabler Naturalistiske opfølgningsstudier Socialfobi Obsessiv-kompulsiv tilstand Posttraumatisk belastningsreaktion Konklusion Psykoterapiens udførelse Psykoterapiens udførelse Terapiformat Længden af terapien Hvornår skal terapien sætte ind? Konklusion 85 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

8 8 Forholdet mellem psykoterapeutisk og farmakologisk behandling Metode Panikangst og agorafobi Eksponering og farmakologisk behandling ved agorafobi Kognitiv adfærdsterapi og farmakologisk behandling ved panikangst Psykodynamisk terapi Samlet opgørelse Sekventiel kombinationsbehandling Moderatorvariabler Konklusion Socialfobi Konklusion Enkelfobi Konklusion Generaliseret angst Konklusioner ved GAD Obsessiv-kompulsiv tilstand Sekventiel kombination Konklusion PTSD Sekventiel kombination Konklusion Frafald 95 9 Andre behandlingsformer Meditation Massage Åndedrætsøvelser 9.4 Fysisk træning Psykokirurgisk intervention ved OCD Psykokirurgi Konklusion Deep brain stimulation i behandlingen af OCD Transcraniel magnetisk stimulation (TMS) i behandlingen af OCD Elektrokonvulsiv terapi (ECT) i behandlingen af OCD Konklusion Organisering Danske rapporter Specialiserede udrednings- og behandlingstilbud Uddannelse i kognitiv adfærdsterapi Organisering af behandling af angstlidelser NICE Stepped care -modellen Kontrollerede udenlandske undersøgelser Sammenfatning Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende organisering af behandling 106 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

9 11 Sundhedsøkonomi Indledning Sundhedsøkonomisk evaluering Cost of illness af angstlidelser Selvhjælpsterapi Farmakologisk behandling Kognitiv adfærdsterapi (KAT) versus farmakologisk behandling Optimal/evidensbaseret behandling Kan behandling reducere de samlede omkostninger ved angst? Sammenfatning 115 Ordliste 116 Litteraturliste 118 Appendiks A - Litteratursøgning 142 Appendiks B - Bilagsmateriale 143 Appendiks C - Udelukkede undersøgelser vedrørende psykoterapi og farmakologisk behandling 154 Appendiks D - Præsentation af rapporter fra NICE og SBU 155 Appendiks E - Præsentation af anvendte værktøjer til litteraturvurdering 157 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

10 10 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

11 Introduktion Udarbejdelse af referenceprogrammer er en metode til systematisk at søge og sammenfatte videnskabelige forskningsresultater og klinisk erfaring vedrørende relevante kliniske problemstillinger og omsætte dem til anbefalinger. De formulerede anbefalinger gradueres efter styrken af den tilgrundliggende evidens. Referenceprogrammer er således en metode til at kortlægge evidensen for tiltag inden for en række kliniske problemstillinger, i dette tilfælde udredning og behandling af angstlidelser hos voksne. Behandling af angstlidelser hos børn og unge er et vigtigt indsatsområde, idet angstlidelser debuterer i barndommen eller ungdommen, og det kan derfor anbefales, at et tilsvarende referenceprogram udfærdiges for børn og unge, således som man har valgt at gøre det i Sverige (se Anbefalingerne i referenceprogrammet bør som anden evidensbaseret faglig viden indgå i beslutningsgrundlag for patientbehandlingen. Det er i sidste instans altid den enkelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation ud fra videnskabelig evidens, erfaring, klinisk skøn og patientens ønsker. Sundhedsstyrelsens Sekretariat for Referenceprogrammer (SfR) anvender en dokumenteret og systematisk metode til udarbejdelse af referenceprogrammer. Metoden er detaljeret beskrevet i SfR s Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer, som kan findes på SfR s hjemmeside: Referenceprogrammet er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af SfR. Arbejdsgruppen holdt sit første møde i september Arbejdsgruppen har bestået af medlemmer fra forskellige geografiske egne og fra universitets- og centralsygehuse og har været tværfagligt sammensat af repræsentanter for relevante sundhedsprofessioner: psykiatere, psykologer, praktiserende læger, sygeplejersker og fysioterapeuter samt en repræsentant fra hhv. Angstforeningen og OCD-foreningen. Vurdering af litteratur er afsluttet sommeren Arbejdsgruppen har baseret sit arbejde på metodologiske krav til systematisk litteratursøgning, vurdering af litteraturens kvalitet, anførsel af evidensens styrke mv. Den anvendte litteratur er vurderet, således at Cochrane-reviews, metaanalyser og andre systematiske oversigtsarbejder er tillagt det højeste evidensniveau, Ia. Velgennemførte randomiserede studier har evidensniveau Ib etc. (se nedenstående skematiske fremstilling, som bygger på et internationalt anerkendt system (1)). En aktuel dansk version findes udførligt beskrevet i Medicinsk Kompendium (2). Figur 1 Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse, systematisk oversigt Randomiseret kontrolleret studie (RCT) Ikke-randomiseret kontrolleret studie Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode) Case-kontrol-undersøgelse Diagnostisk test (indirekte, nosografisk metode) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel Ia Ib IIa IIb III IV A B C D Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 11

12 På baggrund af den foreliggende samlede evidens og den kliniske viden har arbejdsgruppen formuleret en række anbefalinger. Anbefalingerne er som regel baseret på flere artikler med forskelligt evidensniveau. Efter en vurdering har arbejdsgruppen tillagt anbefalingerne en styrke gradueret fra A til D. Arbejdsgruppen har nedgraderet en anbefaling, hvis der var metodologiske mangler i de anvendte forskningsresultater (fx fra A til B, hvis der kun ligger et enkelt randomiseret kontrolleret studie (RCT) til grund, og dette har en meget lille population el.lign.). Endelig har arbejdsgruppen med et D markeret en anbefaling, som den opfatter som god klinisk praksis, hvis den har ønsket at understrege et godt klinisk tip, som der er konsensus om, men som ikke er evidensbaseret. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der kan angives høj evidens for negative fund. Det vil fx ses, hvis der er videnskabeligt belæg for at anbefale, at man ikke anvender et bestemt ellers gængs anvendt præparat. Gradueringen A, B, C og D er ikke relateret til vigtigheden af en bestemt anbefaling, men alene til den tilgrundliggende evidens. Arbejdsgruppen har været støttet af Sekretariatet for Referenceprogrammer, der har stillet en lægefaglig og sygeplejefaglig konsulent til rådighed til at foretage eller rådgive om litteratursøgning, hjælpe med litteraturvurdering og sikre progression i arbejdsprocessen m.m. Referenceprogrammet har været sendt til uafhængige skandinaviske peer reviews i maj-juni 2007 hos professor, overlæge Lars von Knorring, Sverige, professor, dr.psychol. Asle Hoffart, Norge og praktiserende læge Annette Sofie Davidsen, København. Referenceprogrammet har desuden været sendt til høring i faglige fora i august-september Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

13 1 Resumé og anbefalinger 1.1 Epidemiologiske forhold Forekomsten af angstlidelser i befolkninger er grundigt undersøgt og er fundet høj, både vurderet som livstidsprævalens med skøn på % og betragtet som forekomst inden for de foregående 12 måneder (såkaldt 12-måneders prævalens) med skøn på 6-18 %. Derimod er der sparsom litteratur om incidens, dvs. antal nye tilfælde inden for et specifikt tidsrum, fx et år. Der er en vis variation i empiriske estimater for prævalens i befolkningsstudier fra USA, Europa og Skandinavien, der formentlig afspejler forskelle både i metodik og diagnostik og i reel forekomst. I flere studier har man søgt at belyse sværhedsgraden af angsttilstande ud fra psykopatologiske (fx selvmordsadfærd) og sociale kriterier (subjektiv lidelse og psykosocial dysfunktion). I et nyere amerikansk studie findes for 12-måneders prævalenstal, at 23 % af angstlidelserne var af stor sværhedsgrad, 34 % af moderat grad og 43 % af mild grad. Angsttilstande forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd (i forholdet ca. 2:1). Dette gælder især for panikangst, enkelfobi og PTSD 1. Angstlidelser debuterer allerede i barndommen eller ungdommen. De tidligst debuterende lidelser er enkelfobi og socialfobi. Blandt ældre mennesker aftager forekomsten af angstlidelser af ukendte årsager. Forløbet af angsttilstande er varierende, oftest fluktuerende i intensitet gennem livet, og hos en del personer bliver forløbet kronisk og invaliderende. De enkelte angsttilstande er hyppigt komorbide med andre psykiske lidelser, især inden for gruppen af angsttilstande samt depression og misbrug. Prognosen er dårligere ved komorbide lidelser. Angsttilstande er forbundet med en betydelig grad af subjektiv lidelse, nedsat livskvalitet og nedsat social funktionsevne. Kun et mindretal af personer med angstlidelser opsøger behandling hos praktiserende læge, som diagnosticerer ca. en tredjedel af dem, der henvender sig med angstsymptomer. Heraf tilbydes kun en mindre del specifik behandling. 1.2 Diagnostik og udredning WHO s internationale sygdomsklassifikations 10. udgave (ICD-10) anvendes til diagnostik af psykiske lidelser i Danmark. Internationalt anvendes såvel ICD-10 som den amerikanske diagnoseliste, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 4. udgave (DSM-IV). Næsten al forskning gør brug af DSM-systemet i form af enten 3. udgave fra 1980 (DSM-III), en væsentligt revideret version fra 1987 (DSM-III-R) eller den nyeste udgave fra 1994 (DSM-IV). Der er mindre forskelle i inddeling og diagnostik mellem ICD- 10 og DSM-systemet, men det skønnes ikke, at det har afgørende betydning for evidensvurderingen i dette referenceprogram og de deraf følgende anbefalinger. 1 Vedrørende forkortelser: se s Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 13

14 Der er udarbejdet forskellige guidelines og standardiserede redskaber til diagnostik af angstlidelser og symptomregistrering til brug for almen praksis og i psykiatrisk sammenhæng. Der er udarbejdet særlige standardiserede redskaber til brug for psykiatrisk forskning. Der mangler studier, der belyser applicerbarheden og validiteten af strukturerede diagnostiske interviews, spørgeskemaer eller bedømmelsesskalaer i almen praksis. Et fagligt udvalg under Dansk Selskab for Almen Medicin har indtil videre godkendt Common Mental Disorder Questionnaire (CMDQ), der måler uspecifikke angstsymptomer, depression og alkoholmisbrug. Et klinisk diagnostisk udredningsprogram omfatter psykiatrisk og somatisk diagnostik, da angstsymptomer kan optræde ved både psykiske og somatiske sygdomme Anbefalinger Diagnostik i daglig klinik skal baseres på en grundig vurdering af de symptomer, der definerer angsttilstande (D), evt. med brug af forskellige guidelines og standardiserede redskaber til diagnostik og symptomregistrering (D). Et klinisk udredningsprogram skal omfatte både psykiatrisk og somatisk diagnostik med fokus på psykiatrisk komorbiditet, især depression og misbrug, og somatisk komorbiditet, især hjerte- og stofskiftelidelser (D). 1.3 Behandling I det følgende sammenfattes rapportens evidensudsagn samt anbefalinger baseret på evidens og kliniske vurderinger. Graduering af evidens og anbefalinger sker i henhold til figur 1, s. 11. Der anføres kun evidensudsagn på niveau I og II, mens graduering af anbefalinger anvender alle trin fra A til D. Den terminologi, vi anvender vedrørende behandlingens varighed, lægger sig op ad terminologi fra farmakologisk behandling af depressive lidelser: a) Behandling i den initiale fase (op til 6 måneders varighed) b) Fortsættelsesbehandling (6-12 måneders varighed) med fokus på at forebygge tilbagefald c) Yderligere behandling omtales som langtids- eller vedligeholdelsesbehandling Samlet for alle angsttilstande Evidensudsagn Farmakologisk behandling Der er dokumentation for effekt af farmakologisk behandling ved alle angsttilstande bortset fra enkelfobi (Ia). Ved farmakologisk behandling opnås på længere sigt bedst effekt af behandling med antidepressiva (II). Ved behandling af angsttilstande med farmaka opnås samtidig reduktion af depressive symptomer og forbedret social funktion (Ia) samt reduktion af andre komorbide lidelser (II). Benzodiazepiner har både akut og gradvist indsættende effekt over for angstsymptomer (Ia), men langtidseffekten er mindre 14 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

15 end ved behandling med antidepressiva, og væsentlige diskontinueringssymptomer kan optræde efter få ugers behandling, hvilket vanskeliggør ophør af behandlingen (II). Mange patienter med sværere angsttilstande har fortsatte behandlingskontakter efter den akutte behandlingsperiode (Ia). Jo sværere grad af lidelsen og jo større grad af komorbiditet (med symptomtilstande eller personlighedsforstyrrelser), desto dårligere er sluttilstanden for patienten almindeligvis (II) Psykoterapi Ved alle angsttilstande er der dokumentation for virkning af kognitiv adfærdsterapi (KAT) (Ia). Ved behandling af angsttilstande med KAT opnås samtidig reduktion af depressive symptomer og forbedret social funktion (Ia) samt reduktion af andre komorbide lidelser (II). Dokumentation for virkningen af KAT omfatter primært KAT udøvet af professionelle terapeuter med uddannelse i metoden (Ia). Forskellige former for selvhjælpsterapi er virksomme, herunder computerprogrammer til KAT udviklet til behandling af specifikke angstlidelser (II), men der er ingen danske undersøgelser. Praktiserende læger kan med fordel bistå patienten i brugen af selvhjælpsmateriale (II). KAT vil i de fleste tilfælde have karakter af korttidsterapi (5-20 sessioner) (Ia). I gruppeterapi opnås ofte de samme resultater som i individuel behandling (II). Jo sværere grad af lidelsen og jo større grad af komorbiditet (med symptomtilstande eller personlighedsforstyrrelser), desto dårligere er sluttilstanden for patienten almindeligvis (II). Et betydeligt antal patienter med sværere angsttilstande eller komorbide lidelser opnår et mindre tilfredsstillende slutresultat efter korttidsbehandling med KAT (Ia). Mange patienter med sværere angsttilstande har fortsatte behandlingskontakter efter den initiale behandlingsperiode (II) Anbefalinger Valg af behandling Patienter med angsttilstande bør have tilbud om dokumenteret virksom behandling i form af antidepressiva, KAT eller en kombination af disse behandlingsmetoder (A). Der kan være fordele ved at anvende KAT som første behandling, idet KAT har mere holdbare virkninger end farmaka og er uden medicinbivirkninger (B). Behandlingsindsatsen bør iværksættes så hurtigt som muligt efter lidelsens debut (D). Patienter bør så vidt muligt have et informeret valg mellem dokumenteret virksomme behandlingsmetoder (D ). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 15

16 Nogle patienter med svære angsttilstande bør have tilbud om fortsat, intermitterende behandlingskontakt (D ) Farmakologisk behandling Førstevalg ved farmakologisk behandling er for alle angsttilstande et nyere antidepressivum som specificeret ved de enkelte angstlidelser (B). Dosisøgning bør ske gradvist afhængig af bivirkninger og effekt, især i begyndelsen af behandlingen, hvor der kan ske forværring af angstsymptomerne, før bedringen senere indtræder (B). Behandlingsvarigheden bør være 6-12 måneder, hvorefter vedligeholdelsesbehandling bør overvejes (C). Behandling med benzodiazepiner bør i almindelighed undgås, og hvis denne type præparater anvendes, bør det kun ske i den initiale fase og højst i 3-6 uger (C). Patienter i farmakologisk behandling skal informeres om, at dosis af præparatet skal nedsættes gradvist over en periode for at undgå symptomer ved hurtig seponering af farmaka (D ). Ved seponering af behandling med benzodiazepiner, som har været ordineret i mere end 3-6 uger, kræves aftrapning over flere uger (B). Ved langtidsordination kræves aftrapning over endnu længere tid, ofte flere måneder (D) Psykoterapi Ved psykoterapi er KAT tilpasset den enkelte angstlidelse førstevalg ved alle angsttilstande (A). Den psykologiske behandling bør i almindelighed varetages af professionelt uddannede behandlere med uddannelse i kognitiv adfærdsmæssig angstbehandling (A). Praktiserende læger vil kunne varetage enkle psykoterapeutiske opgaver (C) og informere om brugen af selvhjælpsmateriale (B). Behandling ved hjælp af selvhjælpsmateriale (fx bøger, computerprogrammer eller internetprogrammer) baseret på KAT-principper vil kunne anvendes i behandling af ukomplicerede angsttilstande (B) og mindske omfanget af terapeutkontakt i terapeutadministreret behandling (C) Panikangst og agorafobi Evidensudsagn Farmakologisk behandling I den initiale fase af behandlingen er der dokumenteret klinisk betydningsfuld effekt af antidepressiva af typerne Selective Serotonin Reuptake Inhibitorer (SSRI) og Tricycliske antidepressiva (TCAclomipramin og imipramin)) ved panikangst og agorafobi. 2 Der er dokumenteret virkning af fortsættelsesbehandling i op til et år efter behandlingens påbegyndelse (Ia). Effekten på agorafobiske symptomer er mindre end effekten på panikanfald (Ia). Der er ikke påvist sikre forskelle i effekt mellem farmaka inden for de nævnte grupper (Ia). 2 Venlafaxin har i 2007 i Danmark fået udvidet indikationsområdet med panikangst. 16 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

17 I den initiale fase af behandlingen er der påvist klinisk betydningsfuld effekt af enkelte benzodiazepiner (især alprazolam og clonazepam) (Ia), men langtidseffekten er mindre end for antidepressiva, og betydningsfulde diskontinueringssymptomer kan optræde efter få ugers behandling, hvilket vanskeliggør ophør af behandlingen (II) Psykoterapi Forskellige former for KAT er dokumenteret virksomme over for panikangst og agorafobi (Ia). Ved sværere agorafobi kræver behandlingen omfattende eksponering (II). Virkningen af behandling med KAT ved panikangst og agorafobi er forholdsvis holdbar op til to år efter behandlingens afslutning (II) Psykoterapi og farmakologisk behandling Forskellige former for KAT og antidepressiva har effekt i samme størrelsesorden ved behandlingen af panikangst og agorafobi (Ia). Behandling med KAT har mere holdbar virkning end tidsbegrænset farmakologisk behandling (Ia). Ved panikangst med ingen eller begrænset agorafobi har behandling med KAT alene lige så stor effekt i den initiale fase som kombinationsbehandling med KAT og farmakologisk behandling (Ib). Ved sværere agorafobi har kombinationsbehandling med eksponeringsterapi og antidepressiva bedre virkning i den initiale fase end eksponeringsterapi alene (Ib). Ved panikangst og agorafobi er der ikke større effekt på længere sigt ( 1 år) af kombinationsbehandling, end der er af behandling med KAT alene (Ib). Patienter med panikangst og agorafobi i kombinationsbehandling efter medicinophør har større risiko for tilbagefald end patienter, som udelukkende har fået behandling med KAT (II). Man kan konstatere en virkning af supplerende behandling med KAT efter utilfredsstillende resultat med farmakologisk behandling (II). Man kan konstatere en virkning af supplerende farmakologisk behandling efter utilfredsstillende resultat med KAT (II). KAT vil øge sandsynligheden for, at behandling med benzodiazepiner kan aftrappes (Ib) Anbefalinger Valg af behandling Patienter med panikangst og agorafobi bør have tilbud om dokumenteret virksom behandling i form af KAT, antidepressiva eller en kombination af disse behandlingsmetoder (A). Man kan med fordel tilbyde KAT som første behandling (B). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 17

18 Farmakologisk behandling Farmakologisk behandling ved panikangst og agorafobi bør primært omfatte brug af et SSRI-præparat (A). Fortsættelsesbehandling med antidepressiva bør ved effekt normalt vare i 6-12 måneder efter den initiale fase (B). Ved mangelfuld effekt kan man i første omgang øge dosis, og efter 6-8 uger kan man overveje at skifte præparat, evt. til et TCA-præparat (D), eller at give supplerende KAT (B) Psykoterapi Førstevalg ved psykoterapi ved panikangst og agorafobi består i KAT tilpasset lidelsen (A). Behandlingen vil normalt skulle forløbe over sessioner (B), evt. som kortere forløb ved ukomplicerede tilfælde eller ved anvendelse af supplerende psykoedukativt selvhjælpsmateriale (C). Ved utilfredsstillende effekt af KAT efter 6-8 sessioner kan det overvejes at supplere med antidepressiva (B) Kombinationsbehandling Kombinationsbehandling bør ikke anvendes som første behandlingstilbud ved panikangst med ingen eller lettere agorafobi (B). Kombinationsbehandling med terapeutadministreret KAT sammen med farmakologisk behandling kan anvendes ved svære tilfælde, særligt ved betydelig agorafobi (B) eller ved komorbid depression (C). Patienter, der opnår mangelfuldt behandlingsresultat efter farmakologisk behandling lege artis, bør have tilbud om KAT som supplement eller erstatning (B). Patienter, der opnår mangelfuldt behandlingsresultat efter KAT udført lege artis, bør have tilbud om farmakologisk behandling som supplement eller erstatning (B). Ved farmakologisk behandling af patienter med panikangst og agorafobi kan der udleveres supplerende selvhjælpsmateriale baseret på KAT-principper (D). Ved farmakologisk behandling af agorafobi bør der gives instruktion i selvadministreret eksponering som supplement til den farmakologiske behandling (C) Socialfobi Evidensudsagn Farmakologisk behandling I den initiale fase af behandlingen er der dokumenteret klinisk betydningsfuld effekt af SSRI (fluvoxamin, sertralin, paroxetin og escitalopram) og af venlafaxin (Ia). Der er ikke påvist sikre forskelle i effekt mellem farmaka inden for de nævnte grupper (Ia). Der findes begrænset støtte for effekt af moclobemid (Ib). 18 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

19 Der er påvist klinisk betydningsfuld effekt af benzodiazepinet clonazepam (Ia), men betydningsfulde diskontinueringssymptomer kan optræde efter få ugers behandling, hvilket vanskeliggør ophør af behandlingen (II) Psykoterapi Ved socialfobi er der påvist klinisk betydningsfuld effekt af forskellige former for KAT, som omfatter eksponering, om end der er restsymptomer hos de fleste patienter (Ia). Der er ikke store forskelle mellem virkningen af forskellige former for KAT eller mellem disse og adfærdsterapeutisk eksponering (II). Virkningen af KAT er stabil på kortere sigt med tendenser til øget bedring i opfølgningsperioder over 3-6 måneder (II) Psykoterapi og farmakologisk behandling Ved socialfobi er KAT og antidepressiva fundet at have effekt i samme størrelsesorden i den initiale fase (Ia). KAT har mere holdbar virkning end farmakologisk behandling (Ib). Kombinationsbehandling med KAT og antidepressiva behandling har ikke større effekt end monoterapi med KAT eller farmakologisk behandling alene (Ib) Anbefalinger Valg af behandling Patienter med socialfobi bør have tilbud om virksom behandling i form af KAT eller farmakologisk behandling (A). Der vil kunne være fordele ved at tilbyde KAT som første behandling (B) Farmakologisk behandling Ved socialfobi bør behandling med antidepressiva primært bestå i brug af et SSRI-præparat eller venlafaxin (A). Fortsættelsesbehandling med antidepressiva bør ved effekt normalt vare i 6-12 måneder efter den initiale fase (C). Ved mangelfuld effekt af behandling kan man i første omgang øge dosis, og efter 6-8 uger kan man overveje at skifte præparat (D) eller at give supplerende KAT (B) Psykoterapi Den psykologiske behandling ved socialfobi er primært varianter af KAT, som inkluderer eksponering (A). KAT vil i de fleste tilfælde skulle forløbe over sessioner (B), evt. som kortere forløb ved ukomplicerede tilfælde eller ved anvendelse af supplerende psykoedukativt selvhjælpsmateriale (C). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 19

20 Kombinationsbehandling Kombinationsbehandling bør ikke anvendes som første behandling ved socialfobi (B). Patienter, der opnår mangelfuldt behandlingsresultat efter farmakologisk behandling udført lege artis, bør have tilbud om KAT som supplement eller erstatning (C). Patienter, der opnår mangelfuldt behandlingsresultat efter KAT udført lege artis, bør have tilbud om farmakologisk behandling som supplement eller erstatning (C). Ved farmakologisk behandling af patienter med socialfobi kan der udleveres supplerende selvhjælpsmateriale baseret på KAT-principper (D). Ved farmakologisk behandling af socialfobi bør der gives instruktion i selvadministreret eksponering som supplement til medicinen (C) Enkelfobi Evidensudsagn Farmakologisk behandling Psykofarmakologisk behandling af enkelfobier er sparsomt undersøgt Psykoterapi Ved enkelfobi er eksponeringsterapi dokumenteret virksom, og en enkelt eller nogle få sessioner har betydelig og holdbar virkning på kort og på længere sigt (Ia). Ved blodfobi opnås bedre virkning, hvis eksponering suppleres med muskelopspænding (II) Anbefalinger Valg af behandling Førstevalgsbehandling af enkelfobi er adfærdsterapeutisk eksponering (A) Psykoterapi Eksponeringsterapi vil i de fleste tilfælde skulle være ganske kortvarig, evt. blot en enkelt session af 2-3 timers varighed (A) Generaliseret angst Evidensudsagn Farmakologisk behandling I den initiale fase af behandlingen er der dokumenteret klinisk betydningsfuld effekt af SSRI og venlafaxin over for generaliseret angst (GAD), men størst effekt af SSRI og venlafaxin (Ia) sammen med pregabalin 3 (II). Der er dokumenteret virkning af venlafaxin ved fortsættelsesbehandling i op til ½ år efter påbegyndt behandling (Ia). 3 Pregabalin er blevet markedsført i Danmark i 2006 med indikationen GAD, og kliniske erfaringer mangler. 20 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression

Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression illustrationer: lisbeth e. christensen Referenceprogrammer I slutningen af 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen to referenceprogrammer om angstlidelser og unipolar depression hos voksne (Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Angstlidelser i almen praksis

Angstlidelser i almen praksis 318 PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS Angstlidelser i almen praksis Kaj Sparle Christensen Artiklen, der er skrevet af en praktiserende læge med betydelig forskningserfaring på området, giver en udtømmende, men

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

NY praksis i psykiatrien

NY praksis i psykiatrien NY praksis i psykiatrien I lokalpsykiatrien er man sine steder langt fremme med en ændret arbejdsfordeling mellem psykologer og psykiatere. Psykolog Klaus Pedersen beskriver i dette interview et ekspanderende

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde Web-modul https://www.terapieffekt.dk/skema/ Dagsorden Indledning Erfaringer fra Norge Erfaringerne fra Københavns Amt Kliniske databaser og forskning WEB-modulet

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet

Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08. Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Evidenskravet til psykologisk forskning: Psykoterapiforskning og evidens Psyke og Logos konference Københavns Universitet 18.01.08 Esben Hougaard Psykologisk Institut, Århus Universitet Referencer med

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Svær behandlelig depression. Praktiserende læger 28. januar 2014

Svær behandlelig depression. Praktiserende læger 28. januar 2014 Svær behandlelig depression Praktiserende læger 28. januar 2014 F30-39 Affektive sindslidelser Lidelser, hvor den fundamentale forstyrrelse er en forandring i stemningsleje og aktivitetsniveau. De fleste

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012. udgave, j 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Klinisk vejledning for almen praksis

Klinisk vejledning for almen praksis Klinisk vejledning for almen praksis Angsttilstande Diagnostik og behandling Tanker Krop Adfærd Følelser Dansk Selskab for Almen Medicin 2010 Angsttilstande. Diagnostik og behandling Arbejdsgruppens medlemmer

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter:

Dagsorden Møde i: J.nr.: Dato/tidspunkt: Sted/lokale: Deltagere: Dagsordenspunkter: Dagsorden Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: Dato/tidspunkt: 17. marts 2015, kl. 08.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef PC

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen

Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Nordisk konference 2015 Psykiske problemer i ungdommen Den 29. og 30. april 2015, Comwell Sport Rebild Bakker Psykiske problemer i ungdommen Velkommen Ungdommen er en af de mest dynamiske perioder i livet

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling 2 Bilagsrapport AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPE 2 UNDER REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 Indsatsen for mennesker

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling 2 Bilagsrapport AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPE 2 UNDER REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 Indsatsen for mennesker

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere