EVALUERING AF DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I LEMVIG KOMMUNE NANNA DAM ELLEHØJ SIDSEL VINTHER BREAU TEORI OG METODECENTRET, UCC

Transkript

1 EVALUERING AF DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I LEMVIG KOMMUNE 2010 NANNA DAM ELLEHØJ SIDSEL VINTHER BREAU, UCC

2 INDHOLD INDLEDNING... 3 Anbringelsesreformen... 3 Den sammenhængende børne- og ungepolitik i Lemvig Kommune... 4 METODE OG DATAINDSAMLING... 6 Faggrupper og brugerne... 6 Spørgeskema til børn... 7 Den lave svarprocent... 8 ANALYSE AF DE FEM INDSATSOMRÅDER I DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK Indsatsområde 1: Tidlig indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte Indsatsområde 2: Forældre og barnet eller den unge inddrages under hele indsatsen Indsatsområde 3: Systematisk inddragelse af barnets familie og netværk Indsatsområde 4: Opfølgning og evaluering af indsatser i alle børnesager Indsatsområde 5: Særlig indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år SAMMENFATNING Indsatsområde 1: Tidlig indsats over for børn og unge med behov særlig støtte Indsatsområde 2: Forældre og barnet eller den unge inddrages under hele indsatsen Indsatsområde 3: Systematisk inddragelse af barnets familie og netværk Indsatsområde 4: Opfølgning og evaluering af indsatser i alle børnesager Indsatsområde 5: Særlig indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år Konklusion LITTERATURLISTE

3 INDLEDNING I 2004 indgik Folketinget et forlig om en forstærket indsats for udsatte børn og familier. Denne indsats blev kaldt Anbringelsesreformen, og var et resultat af en lovændring i Serviceloven. Reformen havde til formål at skabe bedre betingelser for at børn fik en god opvækst og samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. Med Anbringelsesreformen blev der opstillet et krav om, at kommunalbestyrelser i alle landets kommuner skulle udarbejde en børnepolitik. I Lemvig Kommune er dette krav blevet til "Den sammenhængende børne- og ungepolitik", som har været gældende fra 1. januar I efteråret 2009 fik Teori og Metodecentret en anmodning om at udarbejde en evaluering af Lemvig Kommunes børnepolitik. Denne rapport er evalueringen af den sammenhængende børne- og ungepolitik. ANBRINGELSESREFORMEN Anbringelsesreformen lagde op til en holdningsændring blandt de personer der arbejder professionelt med udsatte børn og unge i deres hverdag, bl.a. sagsbehandlere, pædagoger og lærere. Børn skulle inddrages i deres egen sag sammen med forældre, familie og netværk, så der i højere grad var fokus på ressourcer frem for problemer. Sigtet med anbringelsesreformen var at give mulighed for en bedre sagsbehandling for børn og unge og færre brudte anbringelsesforløb. De forskellige indsatser, som anbringelsesreformen angiver, var inddelt i tre faser: indslusning, sagsbehandling og udslusning. 1. I første fase var der et øget fokus på forebyggelse og en tidlig indsats overfor børn og unge. En tidlig og sammenhængende indsats overfor udsatte børn er vigtig for at begyndende problemer hos barnet kan afhjælpes hos barnets egen familie eller i barnets nærmiljø. Medarbejdere i skoler og dagtilbud er centrale i denne fase, idet de har mulighed for at opspore de udsatte børn og unge, før problemerne vokser sig store. Forebyggelse og tidlig indsats forudsætter et samarbejde mellem normalsystemet det vil sige skoler og dagtilbud og sagsbehandler, som modtager underretninger om et udsat barn. 2. Anden fase gælder sagsbehandlerens arbejde med de børn, der har brug for særlig støtte fra kommunen. Sagsbehandlerne tager stilling til og undersøger, om der skal gribes ind over for barnet, og om barnet skal anbringes uden for hjemmet. 3

4 3. Den sidste fase gælder den hjælp og støtte, der gives til større børn, der bliver anbragt uden for hjemmet. Her skal der tages hensyn til barnets kontakt med nærmiljøet: familie, venner og skole. Der skal også tages hensyn til større børn, der afslutter et anbringelsesforløb. I udslusningen af børn og unge skal tilsyn og opfølgning prioriteres, så de ikke oplever at stå alene efter endt anbringelse. 1 DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I LEMVIG KOMMUNE Lemvig Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for anbragte børn og unge. Politikken retter sig dermed både mod børn og unge, der trives, men også mod børn og unge med behov for særlig støtte. I denne evaluering tages der dog alene udgangspunkt i de børn og unge i Lemvig Kommune, der har behov for særlig støtte. For at styrke mulighederne for udmøntningen af den sammenhængende børne- og ungepolitik er der blevet etableret et Børne- og Familiecenter i Lemvig Kommune. Børne- og Familiecentret håndterer sager, der retter sig mod udsatte børn, unge og deres familier. Familie- og kulturudvalget i Lemvig Kommune har udarbejdet en redegørelse for den sammenhængende børne- og ungepolitik som blandt andet beskriver Lemvig Kommunes børneog familiesyn, og hvad borgeren kan forvente med politikken. 2 Lemvig Kommune har synliggjort og konkretiseret seks lovbestemte standarder for udvalgte dele af sagsbehandlingen. Disse standarder tager udgangspunkt i lovteksten om anbringelsesreformen. De seks standarder er: Tidlig indsats i forhold til børn og unge, Tidlig indsats i forhold til børn og unge med særlige behov, Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge, Inddragelse af familie og netværk, Sagsbehandling, opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen, Sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år. 1 Se mere i Håndbog om anbringelsesreformen : 2 Se Lemvig Kommunes rapport: Den Sammenhængende børne- og ungepolitik. Lemvig Kommune

5 Lemvig Kommunes seks standarder er i denne evaluering udviklet til fem indsatsområder. De fem indsatsområder i den sammenhængende børne- og ungepolitik Indsatsområde 1: Tidlig indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte Indsatsområde 2: Forældre og barnet eller den unge inddrages under hele indsatsen Indsatsområde 3: Systematisk inddragelse af barnets familie og netværk Indsatsområde 4: Opfølgning og evaluering af indsatser i alle børnesager Indsatsområde 5: Særlig indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år Formålet med evalueringen er at vurdere kvaliteten og sammenhængen i den kommunale indsats på børne- og ungeområdet. Mere konkret er formålet at undersøge, om den sammenhængende børne- og ungepolitik bidrager til, at brugerne børn og forældre oplever, at de bliver inddraget og lyttet til i sagsbehandlingen. Men her ud over også om medarbejderne i kommunen oplever en sagsbehandling, der tager udgangspunkt i barnets bedste. 5

6 METODE OG DATAINDSAMLING I dette kapitel beskrives evalueringens metode og dataindsamling, herunder hvilke respondenter, der har deltaget i undersøgelsen. Slutteligt redegøres for undersøgelsens metodiske begrænsninger. Det er en lille evaluering med fokus på de væsentligste aspekter af den sammenhængende børne- og ungepolitik i Lemvig Kommune. FAGGRUPPER OG BRUGERNE Evalueringen tager form af en surveyundersøgelse, og spørgeskemaet er sendt ud dels til berørte medarbejdere i kommunen, dels til børn og forældre med behov for særlig støtte. Alle berørte medarbejdere samt børn og forældre med behov for særlig støtte i Lemvig Kommune har modtaget et spørgeskema. Dermed er der ikke tale om en repræsentativ stikprøve, men derimod om en undersøgelse af alle involverede parter i den sammenhængende børne- og ungepolitik. Gruppen af medarbejdere omfatter i alt otte faggrupper. De otte faggrupper er henholdsvist lærere, specialpædagoger, sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer tilknyttet folkeskolen, skoleledere, familierådgivere, samt centerledelsen i Lemvig Kommune. For overblikkets skyld er faggrupperne derfor opdelt i to overordnede grupper. De to overordnede faggrupper, som vi arbejder med i analysen, er: Faggruppen for skole og dagtilbud Faggruppen for myndighedsudøvelse Faggruppen for skole og dagtilbud omfatter lærere, skoleledere og pædagoger. Denne faggruppe arbejder i normalområdet med almindelige tilbud til børn og unge og har at gøre med alle børn og forældre i hverdagen. Både børn, der trives, og børn, der kan være i en risikogruppe. Denne faggruppe kan få øje på de børn, som ikke trives i hverdagen, og sikre, at der sker en tidlig indsats over for disse børn. Faggruppen for myndighedsudøvelse omfatter familierådgivere, specialpædagoger, psykologer, centerledelse og sundhedsplejersker. Denne faggruppe arbejder særligt med børn og forældre, der har behov for hjælp og støtte i hverdagen. Børnegruppen omfatter børn, der bor hos deres forældre, men modtager hjælp og støtte fra kommunen, og børn, der anbringes uden for hjemmet. 6

7 Alle børn i alderen år, der har oplevet at være anbragt eller har modtaget hjælp og støtte af Lemvig Kommune, har fået tilsendt et spørgeskema. Tre fjerdedele af de børn, der har svaret på spørgeskemaet, har oplevet at være anbragt uden for hjemmet. Vi har modtaget en adresseliste på børnegruppen af familie- og kultursekretariatet, ligesom vi har modtaget adresser på alle faggrupper i Lemvig Kommune. Idet de berørte medarbejdere udgør otte forskellige faggrupper, har vi været nødsaget til at udarbejde forskellige spørgeskemaer, da medarbejderne har forskellige funktioner i kommunen. Dette har rent teknisk betydet, at vi har udarbejdet ti separate spørgeskemaer; et spørgeskema til hver faggruppe, et spørgeskema til forældre og et spørgeskema til børnene. Spørgeskemaerne til de professionelle medarbejdere er sendt ud på ved hjælp af programmet SurveyXact. Spørgeskema til forældre og børn er udsendt i papirform. Alle respondenter er sikret anonymitet. Oversigt over respondenter Medarbejdere Brugere Faggruppe for skole og dagtilbud Faggruppe for myndighedsudøvelse Antal respondenter, der har besvaret spørgeskemaet Antal adspurgte i alt Lærer Skoleleder Pædagog Familierådgiver 6 14 Specialpædagog Psykolog/ konsulent 5 6 Centerledelse 2 2 Sundhedsplejerske 5 6 Børn Heraf anbragte børn 18 Forældre I alt SPØRGESKEMA TIL BØRN Brugerne af den sammenhængende børne- og ungepolitik er defineret som børn med behov for særlig støtte samt deres forældre. Der er få undersøgelser om socialt udsatte børn, der ser forholdene fra børnenes perspektiv. Ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse 7

8 med børn som respondenter synliggør vi børnenes situation. Vi giver dem en stemme og mulighed for at give deres mening til kende om det at modtage hjælp og støtte af Lemvig Kommune - herunder hvordan de oplever at have kontakt til familie, netværk og venner under anbringelsen, hvilken relation de har haft til deres familierådgiver, og om de føler, at de bliver lyttet til og har medbestemmelse. Der er mange etiske overvejelser forbundet med at bruge børn som informanter. I denne undersøgelse er der tale om ekstra sensitive omstændigheder, eftersom størstedelen af børnene har været i store problemer og har oplevet at flytte fra deres forældre og søskende ind i en plejefamilie eller et andet anbringelsessted. Vi har derfor i følgebrevet til spørgeskemaet lagt vægt på, at det er helt frivilligt at deltage i undersøgelsen. Vi har også gjort opmærksom på, at besvarelserne forbliver anonyme, og at deres svar ikke på nogen måde kommer til at påvirke deres sag i kommunen. Vi har valgt at sende spørgeskemaerne til børn og forældre postomdelt, dels fordi vi ikke kan regne med, at børnene har regelmæssig adgang til internettet. Men også fordi vi har en formodning om, at det er nemmere at glemme at svare på spørgeskemaet, hvis de får det i en mail. De børn, der har besvaret spørgeskemaet, er muligvis ikke repræsentative i forhold til anbragte børn i Lemvig Kommune. Vi må formode, at de børn, der har svaret, sandsynligvis udgør de relativt mest ressourcestærke børn blandt gruppen. Kun 23 børn ud af 76 børn har svaret på spørgeskemaet. Vi har tilsvarende en formodning om, at de forældre, der deltager i undersøgelsen, er relativt ressourcestærke forældre, der har behov for at give deres mening til kende om den hjælp og støtte, de har modtaget fra kommunen. 27 ud af 76 forældre har valgt at besvare spørgeskemaet. DEN LAVE SVARPROCENT De professionelle medarbejdere i kommunen har kun i begrænset omfang valgt at besvare spørgeskemaet. Evalueringens svarprocent er således meget lav, idet kun 183 af de professionelle medarbejdere har besvaret spørgeskemaet. Fordelingen af medarbejderdeltagelsen kan ses i ovenstående tabel. Særligt lærerne, familierådgiverne og pædagogerne har ikke besvaret spørgeskemaet, og denne faggruppes svarprocent ligger på godt 40 pct. Dette er ikke nok, hvis man skal kunne give et seriøst bud på, om indsatserne rent faktisk virker i kommunen. Undersøgelsens data er derfor behæftet med stor usikkerhed, særligt hvad angår disse faggrupper. 8

9 Konklusionerne i denne evaluering bygger altså ikke på statistisk signifikans, men på tendenser af de afgivne svar fra de forskellige faggrupper, samt børn og forældre, og på sammenligningen imellem dem. 9

10 ANALYSE AF DE FEM INDSATSOMRÅDER I DEN SAM- MENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I det følgende analyseres kommunens fem indsatsområder med udgangspunkt i faggruppernes, forældrenes og børnenes besvarelser i de udsendte spørgeskemaer. Der er stillet en lang række spørgsmål til både faggrupperne, og til børn og forældre, som ikke er medtaget i den endelige analyse. Dette skyldes, at svarene er uklare, og det dermed ikke har været muligt at konkludere på dem. INDSATSOMRÅDE 1: TIDLIG INDSATS OVER FOR BØRN OG UNGE MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE Målsætningen er, at behovet for hjælp erkendes så tidligt, at problemerne så vidt muligt kan afhjælpes i det almindelige tilbud: i folkeskoler eller dagtilbud. Det skal desuden være tydeligt for barnet eller den unge, hvor det kan henvende sig for at få hjælp og støtte i det almindelige tilbud. Skole og dagtilbud skal foretage underretninger, og familierådgiverne skal lave opfølgning på disse underretninger. Desuden skal der være øget fokus på underretninger modtaget fra andre kommuner. Faggruppen for skole- og dagtilbud Tidlig opsporing og betingelse for trivsel Lærere, pædagoger og skoleledere blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt udsatte børn og unge i kommunen har de samme betingelser for trivsel som deres jævnaldrende. De blev ligeledes bedt om at forholde sig til, hvorvidt Lemvig Kommune i tilfredsstillende grad formår at opspore børn og unge tidligt, og om dette er tilfældet på deres egen skole eller institution. 10

11 Lemvig Kommune er generelt god til tidlig opsporing af udsatte børn og unge Enig Hverken Uenig Total enig eller uenig Pædagoger Antal Lærere Antal Skoleledere Antal Total Antal Størstedelen af pædagogerne mener, at Lemvig Kommune lever op til kravene om tidlig opsporing af børn med særlige behov, mens lærere og til en vis grad skoleledere ikke mener dette. Ligeledes er flest pædagoger enige i, at indsatsen betyder, at disse børn har samme betingelser for trivsel som deres jævnaldrende. Skoleledere, lærere og pædagoger mener der ud over, at deres respektive skole eller institution formår at opspore de udsatte børn tidligt i forløbet. Min skole/institution er god til tidligt at opspore udsatte børn og unge Enig Hverken enig eller uenig Uenig Total Pædagoger Antal Lærere Antal Skoleleder Antal Gennemskuelighed og tværteams I spørgeskemaerne blev lærere, pædagoger og skoleledere spurgt om deres oplevelse af systemets gennemskuelighed, dvs. om det er tydeligt for børn på de respektive skoler eller institutioner, hvor de kan henvende sig for at få hjælp, og om det er tydeligt for barnet hvilken hjælp, det er muligt at få. Alle faggrupperne, og særligt pædagogerne, vurderede generelt, at systemet er gennemskueligt. 11

12 En af kommunens målsætninger er at øge fokus på tværfaglighed i skoler og institutioner gennem involvering af tværteams. 3 Der er allerede etableret tværteams i Lemvig Kommune, men kommunen ønsker en øget involvering af tværteams til at tage hånd om udsatte børn og unge. Lærere, pædagoger og skoleledere vurderer, at de i høj grad henvender sig til områdets tværteams for at få råd og vejledning. Således har samtlige pædagoger og knap ni ud af ti lærere og skoleledere svaret, at de henvender sig til tværteams, hvis de oplever et udsat barn i deres gruppe. Tilbuds- og indsatsviften Lemvig Kommune arbejder med en tilbuds- og indsatsvifte i den sammenhængende børneog ungepolitik. Tilbuds- og indsatsviften henvender sig til alle børn og unge i Lemvig Kommune, og indeholder derfor kerneydelser i såvel det generelt sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, som i arbejdet med børn, der har behov for særlig hjælp og støtte. Den kommunale tilbuds- og indsatsvifte tilgodeser en tidlig indsats overfor børn i vanskeligheder Enig Hverken Uenig Total enig eller uenig Pædagoger Antal Lærere Antal Skoleledere Antal Total Antal Pædagogerne er mest positive overfor tilbuds- og indsatsviftens tidligere indsats, mens lærere og skoleleder er mere skeptiske, kun omkring fire ud af ti af skoleledere og lærere vurderer at tilbuds- og indsatsviften tilgodeser en tidlig indsats. 3 Ved tværteam menes, at fagpersoner med hver deres faglighed stiller sig til rådighed for rådgivning og vejledning i forbindelse med bekymringer om børns og unges manglende udvikling og læring. Lemvig Kommune tilbyder rådgivning og vejledning gennem børneteam, skoleteam og ungeteam. (Den sammenhængende børne- og ungepolitik, Lemvig Kommune ) 12

13 Faggruppen for myndighedsudøvende Faggruppen for myndighedsudøvelse tæller som sagt familierådgivere, specialpædagoger, psykologer og sundhedsplejersker. Denne faggruppe svarer meget forskelligartet på spørgsmålene, også inden for hver enkelt faggruppe. Kun i to af spørgsmålene kan vi tale om egentlige tendenser. Størstedelen af faggruppen for myndighedsudøvelse er uenige i, at udsatte børn i Lemvig Kommune har samme betingelser for trivsel som andre unge. Hvad angår tilbud- og indsatsviften er der en svag tendens til, at flest i faggruppen vurderer, at tilbuds- og indsatsviften ikke er tilstrækkelig, men der er ikke en tydelig markering af enighed eller uenighed. Brugerne Børnene har primært vurderet, at den samlede indsats fra kommunen ikke har været tilstrækkelig. Børnenes holdning er interessant, da den står i skarp kontrast til gruppen af lærere, pædagoger og skolelederes vurderinger af kommunens evne til tidlig indsats. Gennemskuelighed og initiativ til støtte Særlig dårlig opsporing gør, at den samlede indsats fra kommunen vurderes som utilstrækkelig. 15 ud af 22 børn vurderer, at de ikke vidste hvor de kunne gå hen og få hjælp og støtte. Børnene svarer der ud over, at det hverken er en lærer, pædagog eller familierådgiver, der har taget initiativ til at hjælpe dem. Det er derimod deres egen familie der har taget initiativet. Lærere, skoleleder og pædagog vurderer netop, at deres egen skole eller institution i høj grad formår at opspore de udsatte børn. Børnenes svar forbundet med anbringelse uden for hjemmet Børnene bliver stillet et generelt spørgsmål, om hvorvidt kommunen har været god til at hjælpe dem. Alle børnene, der har deltaget i undersøgelsen, vurderer helt overordnet, at kommunen har været god til at hjælpe dem. Særligt de børn, der har været anbragt uden for hjemmet, vurderer, at kommunen har været god til at hjælpe dem. Det må tolkes sådan, at børnene vurderer, at når der bliver taget initiativ til at hjælp dem, så er støtten god. 13

14 Har kommunen været god til at hjælpe dig? Ja Nej Total Jeg er/har været anbragt Ja uden for hjemmet Nej Total Dog svarer størstedelen af forældrene, at de ikke er enige i, at deres barn er blevet hjulpet godt af hverken læreren, kommunen eller pædagogen. Derimod vurderer forældrene, at anbringelsen har forbedret barnets trivsel i hverdagen. 14

15 Indsatsområde om underretninger I det følgende gennemgås en særlig del af indsatsområde 1, omhandlende faggruppernes erfaringer med underretninger i Lemvig Kommune. Jeg er fortrolig med at lave en underretning Jeg kender proceduren, hvis jeg har et udsat barn i min gruppe Jeg ved, hvordan jeg skal indstille barnet til PPR Jeg ved, hvordan jeg skal foretage underretning til Familie-afdelingen Pædagoger Lærere Skoleledere 15 Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant 37 Jeg har foretaget en underretning inden for de sidste to år Tabellen angiver andelen af de respektive faggrupper, der enten har besvaret spørgsmålene med ja eller helt enig / delvist enig afhængig af svarkategorierne Et meget stort flertal af lærere, pædagoger, og skoleledere svarer, at de er fortrolige med at lave underretninger. Således angiver otte ud af ti af lærere, pædagoger og skoleledere, at kende proceduren hvis man har et udsat barn i sin gruppe. Lærere, pædagoger og skoleledere er også fortrolige med hvordan man foretager indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Her angiver ni ud af ti at vide hvordan dette foregår. Helt konkret, er der også en stor procentdel der rent faktisk har lavet en underretning inden for de sidste to år. Seks ud af ti af disse faggrupper har foretaget en underretning inden for de sidste to år. Krav om underretning overholdes Familierådgiverne vurderer, at kravene i forbindelse med underretning overholdes og kravet om. Desuden overholdes kravet om, at kommunen skal kvittere skriftligt på en tværkommunal henvendelse inden 14 dage. Familierådgiverne angiver, at pligten til at informere om notatpligt og tavshedspligt, når de modtager en underretning fra borgerne, også overholdes. Det er et krav i anbringelsesreformen, at hvis der foretages undersøgelse om et barn, skal der også tages stilling til om barnets søskende har behov for særlig støtte. Samtlige familierådgivere angiver, at det er noget de oplever, at der tages stilling til. 15

16 Familierådgiverne angiver desuden, at der typisk går 6-12 måneder fra Børne- og Familiecentret bliver opmærksom på et udsat barn, til undersøgelsen 4 af barnets forhold er gennemført. Dette er i modstrid med gældende krav, idet undersøgelsen af et barn skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på et barn eller en ung med behov for særlig støtte. Familierådgiverne vurderer desuden, at andre kommuners evne til at videregive bekymringer og kommunens evne til at følge op på underretninger i kommunen er tilfredsstillende. 5 Sammenfatning af vurderingerne omkring indsatsområde 1 Sammenfattende kan det konkluderes, at alle faggrupper i undersøgelsen kender til underretningsprocedurer og -pligter. Størstedelen af kravene, der omhandler underretning, overholdes, og der foretages tilfredsstillende opfølgninger på underretningerne. Børnene er mere skeptiske, men mener overordnet set, at kommunen har været god til at hjælpe dem. Pædagogerne er generelt mere positive over for ovenstående indsatser end lærere og skoleledere. Som beskrevet i metodeafsnittet må svarene dog tages med forbehold, idet svarprocenten er meget lav. De pædagoger, der har valgt at besvare spørgeskemaet, kan netop have været dem, der i forvejen var mest positive over for den tidlige indsats over for børn og unge. 4 Den såkaldte 50 undersøgelse. 5 Der ud over angiver både specialpædagoger og psykologer at være klar over, hvordan en underretning foretages. 16

17 INDSATSOMRÅDE 2: FORÆLDRE OG BARNET ELLER DEN UNGE INDDRAGES UN- DER HELE INDSATSEN Målsætningen er, at forældre og barnet skal inddrages under hele indsatsen over for barnet. Inddragelsen skal ske, fra undersøgelsen om barnet sættes i gang og barnet eventuelt bliver anbragt uden for hjemmet til en udfærdigelse af handleplan til barnet, og slutteligt når barnet afslutter sit anbringelsesforløb. Familierådgiverne Familierådgiverne har den overordnede kontakt med forældre og børn i den fase, der afgør, hvilken hjælp og støtte barnet har behov for. Forældrene og barnet inddrages aktivt i udfærdigelsen af handleplan Forældrene og barnet inddrages aktivt i revision af handleplan Det lykkedes efter min mening at inddrage forældrene aktivt i hele forløbet Jeg har personlig kontakt til både forældre og barnet i hele sagsforløbet I alle sager I størstedelen af sagerne I enkelte sager Aldrig Ved ikke Total Familierådgiverne vurderer, at de generelt formår at inddrage forældre og børn i de forskellige faser af sagsbehandlingen. Samtlige familierådgivere vurderer således, at inddragelsen sker i alle sager eller størstedelen af alle sagerne. 6 6 Disse resultater skal dog tages med forbehold, idet under halvdelen af de ansatte familierådgivere i Lemvig Kommune har besvaret spørgeskemaet. Det kan være tilfældet, at kun de familierådgivere, der oplever at inddrage børn og forældre, har deltaget i undersøgelsen. 17

18 Børnene Forholdet til familierådgiveren Jeg har haft jævnlig kontakt med min familierådgiver gennem hele forløbet Ja Nej Total Jeg er/har været Ja anbragt uden for hjemmet Nej Total ud af 22 børn angiver, at de ikke har haft jævnlig kontakt til familierådgiveren gennem hele forløbet. Samtlige børn, der blot har modtaget hjælp og støtte fra kommunen, har ikke haft jævnlig kontakt til deres familierådgiver, mens fire ud af ti af de anbragte børn oplever at have jævnlig kontakt til deres familierådgiver. Seks ud af syv familierådgivere angiver at have personlig kontakt til barnet i hele sagsforløbet i størstedelen af sagerne. Familierådgiverne har dermed en væsentlig mere positiv opfattelse af inddragelse end børnene. Selvom familierådgiverne ikke bliver spurgt ind til, om de har jævnlig kontakt til barnet, er det alligevel en interessant forskel mellem familierådgivere og børn. Lidt over tre fjerdedele af børnene vurderer dog, at deres forældre har været med til møder omkring deres sag. Syv ud af ti af de anbragte børn vurderer, at familierådgiveren har været god til at lytte til dem. Samtlige børn, der blot har modtaget hjælp og støtte vurderer, at familierådgiverne ikke har været god til at lytte. Den samme tendens gør sig gældende for børnenes vurdering af, hvorvidt familierådgiverne forstår dem. Størstedelen af børnene i undersøgelsen oplever dog, at de ikke har talt med deres familierådgiver om de problemer, de havde. Børnenes oplevelse af inddragelse Størstedelen af alle børn giver udtryk for, at de ikke var med til at bestemme hvilken hjælp og støtte, der blev iværksat over for dem. Blandt de børn, der ikke har været anbragt, svarer otte ud af ti, at de ikke har haft medbestemmelse. 18

19 Jeg var med til at bestemme hvilken hjælp og støtte, jeg fik Jeg er/har været anbragt uden for hjemmet Helt enig Hverken uenig eller enig Helt uenig Ja Nej Total Total Tre fjerdedele af alle børn i undersøgelsen vurderer, at de ikke selv har haft indflydelse på udfærdigelsen af deres handleplan. 7 Anbragte børn Helt overordnet viser undersøgelsen, at de børn, der har været anbragt, har haft kontakt til både familie og venner undervejs. Således vurderer otte ud af ti af børnene, at kontakten til familien i høj grad eller i nogen grad er bevaret, mens kontakten til venner i seks ud af ti af tilfældene er bevaret. Halvdelen af børnene oplever ikke at deltage i deres tidligere fritidsaktiviteter. Efter du er blevet anbragt uden for hjemmet, i hvor høj grad har du så haft kontakt til I høj grad I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke grad grad Venner Familie (også bedsteforældre og søskende) Tidligere fritidsaktiviteter Størstedelen af børnene vurderer, at de ikke har været inddraget i forbindelse med beslutningen om, hvor de skulle anbringes. På trods af dette, vurderer børnene i høj grad, at anbringelsen har haft positiv indflydelse på forskellige relationer. 7 Her skal det dog noteres, at en enkelt af børnene har angivet som kommentar, at hun blev anbragt som spæd og derfor ikke har haft mulighed for at have medindflydelse på handleplanen. Alder ved anbringelse er et aspekt, der ikke er taget højde for ved disse spørgsmål. 19

20 Anbringelsen har betydet, at jeg har fået det bedre med Enig Hverken enig eller uenig Uenig Ved ikke Min familie Min skole Mig selv Mine venner Over halvdelen af børnene vurderer, at anbringelsen har betydet en forbedring i forholdet til familien, skolen og i særdeleshed i forhold til sig selv. Forældrene Forældrene er ikke så kritiske som børnene. Således svarer over halvdelen af forældrene, at de har været glade for samarbejdet med familierådgiveren gennem hele forløbet. Der ud over varierer svarene mellem forældre til børn, der har været anbragt, og forældre til børn, der ikke har været anbragt. Forældre til børn der har været anbragt, er generelt mere kritiske overfor samarbejdet med familierådgiveren, end forældre, hvis børn ikke har oplevet en anbringelse. Jeg oplever, at mit barn er blevet lyttet til og har haft indflydelse på sagsbehandlingen I høj I nogen I mindre Slet ikke Total grad grad grad Er dit barn/har dit Ja Antal barn været anbragt uden for Nej Antal hjemmet? Total Antal Tre fjerdedele af forældre til de anbragte børn vurderer således, at deres barn kun i mindre grad eller slet ikke er blevet lyttet til og har haft indflydelse på sagsbehandlingen. Mens tre fjerdedele af forældre til børn, der ikke har været anbragt, svarer, at barnet i høj grad eller i nogen grad har haft indflydelse. De divergerende svar bliver særligt bemærkelsesværdige, når de sammenholdes med børnenes svar på, hvorvidt de oplever, at familierådgiveren lyttede til dem. Som det fremgår i 20

21 ovenstående afsnit svarer op mod tre fjerdedele af de anbragte børn, at familierådgiveren var god til at lytte, mens børn, der ikke har været anbragt, ikke mener, at familierådgiveren var god til at lytte. Ni ud af ti af forældrene angiver, at de har deltaget i møder med familierådgiveren, og seks ud af ti af forældrene har deltaget i møder i deres eget hjem. Forældrene vurderer, at de har været inddraget i forbindelse med udfærdigelsen af deres børns handleplan og har følt sig inddraget gennem størstedelen af barnets sag. Dog vurderer størstedelen af forældrene, at de ikke har været inddraget, da børnene afsluttede anbringelsesforløbet. De fleste af forældrene føler ikke at de i tilstrækkelig grad er blevet informeret om, at de har ret til at deltage i alle møder omkring barnet. Familierådgiveren gjorde os som forældre opmærksomme på, at vi kunne få lov til at være med til alle møder om barnet Ja Nej Total Er dit barn/har Ja Antal dit barn været anbragt uden for hjemmet? Nej Antal Total Antal Over halvdelen af samtlige forældre tilkendegiver, at de er blevet gjort opmærksomme på deres ret til partshøring. Knap tre fjerdedele af forældrene til børn, der ikke har oplevet en anbringelse, angiver, at de er blevet gjort opmærksomme på denne ret. Tilsvarende vurderer halvdelen af forældrene, at de ikke er blevet gjort opmærksomme på, at de har ret til indsigt i deres barns sag. Seks ud af ti af forældrene vurderer desuden, at de ikke har modtaget breve og s fra familierådgiveren i forbindelse med sagsbehandlingen. Sammenfatning af vurderingerne omkring indsatsområde 2 Sammenfattende kan det konkluderes, at særligt de forældre der ikke har haft deres barn anbragt vurderer, at samarbejdet med familierådgiveren har været positivt, og at de har følt 21

22 sig inddraget i de forskellige faser af sagsbehandlingen. Familierådgiverne opleves dog ikke at have været tilstrækkeligt opmærksomme på deres pligt til at informere forældrene om deres rettigheder, ligesom de heller ikke har formået at kommunikere skriftligt med dem. 22

23 INDSATSOMRÅDE 3: SYSTEMATISK INDDRAGELSE AF BARNETS FAMILIE OG NETVÆRK Inddragelsen af familie og netværk skal ske efter forældre og barnets behov og ønsker. Familie og netværk kan helt konkret være medspillere i forhold til at udarbejde og revidere handleplanen for barnet, og de kan inddrages, når barnet afslutter anbringelsesforløbet. Familierådgiverne er den eneste faggruppe i undersøgelsen, der varetager opgaven vedrørende inddragelse af familie og netværk i barnets sagsbehandling. Overordnet set er det svært at konkludere noget entydigt i forhold til dette indsatsområde, idet flest familierådgivere placerer sig i midterkategorierne eller spreder sig bredt i svarkategorierne. Over halvdelen af familierådgiverne sikrer sig, at der er taget stilling til inddragelsen i størstedelen af tilfældene eller i alle tilfælde. Jeg sikrer mig, at der er taget konkret stilling til familiens og netværkets rolle i den løbende sagsbehandling Antal I alle sager 1 I størstedelen af sagerne 3 I enkelte sager 1 Ved ikke 2 Total 7 Der ud over besvarer familierådgiverne en række spørgsmål om, hvorvidt de tager højde for forældres og barnets egne ønsker i forbindelse med inddragelse af familie og netværket. Her svarer familierådgiverne, at forældre og børn i alle eller størstedelen af sagerne bliver hørt, og at der ligeledes tages udgangspunkt i de præferencer og forslag, som børn og forældre kommer med. 23

24 Jeg sikrer mig, at der sker systematisk inddragelse af familie/netværk Antal I størstedelen af sagerne 2 I enkelte sager 4 Ved ikke 1 Total 7 Ingen familierådgivere i undersøgelsen svarer, at de altid sikrer sig en systematisk inddragelse af familie og netværk. Således vurderer kun to ud af syv familierådgivere, at de sikrer sig en systematisk inddragelse af familie og netværk i størstedelen af sagerne. Det lader ikke til, at familierådgiverne dokumenterer inddragelsen i sagsjournalen om barnet og i barnets handleplan. Kun to ud af syv familierådgivere vurderer, at de i størstedelen af tilfældene dokumenterer barnets eller forældrenes ønsker om familie og netværkets inddragelse i handleplan eller sagsjournal. Familierådgivernes manglende inddragelse af netværket behøver ikke at betyde, at det er et negligeret område, men kan også betyde, at inddragelsen ikke altid viser sig relevant. 24

25 INDSATSOMRÅDE 4: OPFØLGNING OG EVALUERING AF INDSATSER I ALLE BØRNESAGER Der skal være en opfølgning og evaluering af indsatser i alle børnesager. Når barnet afslutter sit ophold på et anbringelsessted, skal der være en forberedelse af barnets hjemgivelse, og der skal gives tilsyn til barnet efter hjemgivelse. Familierådgiveren skal have de nødvendige redskaber til at lave handleplaner og undersøgelser i forbindelse med anbragte børn. Familierådgiveren skal, senest tre måneder efter en anbringelse, vurdere, om formålet med indsatsen over for barnet er opfyldt. Desuden skal kommunen sikre, at der hver mindst 12. måned foretages opfølgning og evaluering af barnets sag og føres tilsyn med barnet. Desuden skal der være et øget fokus på tværfagligt, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i Lemvig Kommune. Tilsyn og opfølgning Af Anbringelsesreformen fremgår det, at der mindst hver 12. måned bør foretages opfølgning, tilsyn og evaluering af de iværksatte foranstaltninger for børn med særlige behov. 8 Familierådgiverne og centerledelsen er derfor blevet spurgt om, hvor ofte de fører tilsyn med iværksatte foranstaltninger. Hvor ofte føres der tilsyn med iværksatte foranstaltninger over for børn og unge med særlige behov? Èn gang årligt To-tre gange Total årligt Familierådgivere Antal Centerledelse Antal Total Antal Lidt over halvdelen af familierådgiverne og centerledelse vurderer, at der føres tilsyn to-tre gange årligt, mens de resterende vurderer, at der føres tilsyn én gang om året. 8 Jvf. Anbringelsesreformen

26 Otte ud af 10 af familierådgiverne mener, at der ideelt set burde føres tilsyn to-tre gange årligt, de resterende familierådgivere vurderer, at det burde gøres oftere, nemlig fire-seks gange årligt. Der er dermed diskrepans mellem det ønskede tilsyn og det reelle tilsyn. Til dette spørgsmål var der følgende svarkategorier: én gang årligt, to-tre gange årligt, fireseks gange årligt, syv-10 gange årligt, gange årligt og mere end 12 gange årligt. Vi kan dog konkludere, at Anbringelsesreformens krav om at føre tilsyn mindst hver 12. måned tilsyneladende overholdes. Hvad angår opfølgning på sager af forebyggende karakter, vurderer centerledelsen, at der følges op på disse sager én gang årligt. Fire ud af fem familierådgivere vurderer, at dette sker to-tre gange årligt. Det ser ud til, at de to faggrupper har forskellig forståelse af, hvor ofte opfølgningen reelt foretages. Dette kan skyldes, at centerledelsen ikke på samme måde som familierådgiverne har den daglige kontakt med brugerne og derfor har et andet billede af opfølgning i sagsbehandlingen. Handleplaner Det følgende afsnit handler om centerledelsens og familierådgiverens vurdering af, hvorvidt kravene om handleplanens udfærdigelse, entydighed og anvendelse er opfyldt. Der bliver i alle børne- og familiesager udfærdiget en handleplan Enig Hverken enig Uenig Total eller uenig Familierådgivere Antal Centerledelse Antal Total Antal Halvdelen af familierådgiverne vurderer, at der udfærdiges en handleplan i alle børne- og familiesager. Det er et krav i den sammenhængende børne- og ungepolitik i Lemvig Kommune, at der skal udfærdiges en handleplan til barnet. Kun en enkelt centerledelse har besvaret spørgsmålet, og denne mener, at der bliver udført handleplaner i alle sager. 26

27 Når familierådgiverne laver handleplaner, vurderer fem ud af seks familierådgivere, at de i størstedelen af sagerne sikrer sig, at handleplanens mål og delmål bliver udtrykt klart og entydigt. Størstedelen af familierådgiverne og centerledelsen erklærer sig desuden enige i, at, i de handleplaner der bliver udfærdiget, bliver der også fulgt op på handleplanens mål og delmål. Trods uopfyldte krav om udfærdigelse af handleplaner, lever familierådgiverne til gengæld i højere grad op til de indholdsmæssige krav i handleplanen. Faglighed i kommunen Helt overordnet kan det konkluderes, at størstedelen af familierådgiverne vurderer, at de har de nødvendige faglige redskaber til at lave undersøgelser. Familierådgiverne oplever, at de har de nødvendige faglige redskaber til at udfærdige en handleplan, samt til at udfærdige en 50 undersøgelse. Desuden vurderer seks ud af ti af familierådgiverne, at de sikrer sig dokumentation i størstedelen af sagerne, så det er muligt at måle, om indsatsen over for barnet er tilfredsstillende. Jeg har de nødvendige faglige redskaber til at lave undersøgelser Antal I høj grad 2 I nogen grad 4 Ved ikke 1 Total 7 Slutteligt vurderer familierådgiverne, at de er enige eller delvist enige i udsagnet om, at de relevante fagfolk, eksempelvis psykologer, som har viden om barnets og familiens forhold, inddrages. Det kan dermed konkluderes, at familierådgiverne har en meget positiv oplevelse af fagligheden i kommunen. 27

28 Det tværfaglige, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Faggruppen for skole og dagtilbud Knap halvdelen af lærerne, pædagogerne og skolelederne vurderer, at det tværfaglige samarbejde omkring udsatte børn er mere omfattende end for et år siden. En tredjedel af lærerne angiver, at de ikke ved, om der er mere tværfagligt samarbejde nu end tidligere. Mens en tredjedel af skolelederne mener, at der i mindre grad er tværfagligt samarbejde, end for et år siden. Der er i dag mere tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn i kommunen end for et år siden I høj grad I nogen grad I mindre Slet ikke Ved ikke Total grad Pædagoger Lærere Skoleledere Total Samme tendens gør sig gældende på spørgsmålene om, hvorvidt der er mere sundhedsfremmende og forebyggende arbejde omkring udsatte børn i Lemvig Kommune. Den gennemgående tendens angående tværfagligt, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde er, at pædagogerne generelt vurderer en større fremgang, end lærerne og skolelederne gør. Særlig skolelederne er mere skeptiske. Faggruppen for de myndighedsudøvende Halvdelen af specialpædagogerne, sundhedsplejerskerne og psykologerne vurderer, at der i et vist omfang er mere tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn end for et år siden. Tre fjerdedele af sundhedsplejerskerne mener, at der i nogen grad er mere tværfagligt samarbejde. Psykologerne er dog mere skeptiske, fire ud af ti mener, at der slet ikke er mere tværfagligt samarbejde. En fjerdedel af specialpædagogerne, psykologerne og sundhedsplejerskerne ved ikke, om der er mere tværfagligt samarbejde. 28

29 Der er i dag mere tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn i kommunen end for et år siden I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke Total grad grad grad Specialpædagoger Antal Psykologer/konsulenter Antal Sundhedsplejersker Antal Total Antal Specialpædagogerne, psykologerne og sundhedsplejerskerne har ikke svaret entydigt på, hvorvidt der er mere forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Lemvig Kommune. Man kan dermed ikke konkludere nogen entydig tendens. 29

30 INDSATSOMRÅDE 5: SÆRLIG INDSATS I FORHOLD TIL UNGE, DER ER FYLDT 15 ÅR Der gælder særlige forhold for de unge, der er fyldt 15 år. Når den unge fylder 15 år, medfølger en række rettigheder. Disse rettigheder giver bl.a. mulighed for, at den unge skal give samtykke til en eventuel anbringelse. Den unge skal have kontakt til sit nærmiljø under anbringelsen, ligesom der skal være kontinuitet i skolegang, samt i kontakten til venskaber og fritidsliv. Dag- og døgntilbud Faggruppen for skole og dagtilbud Der er tilstrækkeligt med fleksible dagtilbud til unge i nærområdet I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke Total grad grad grad Pædagoger Antal Lærere Antal Skoleledere Antal Total Antal Seks ud af ti af pædagogerne, en fjerdedel af skolelederne og næsten halvdelen af lærerne vurderer, at de ikke ved, om der eksisterer fleksible dagtilbud til unge i nærområdet. Tilsvarende vurderer halvdelen af skolelederne, lærerne og pædagogerne, at de ikke ved, om der er tilstrækkelige døgntilbud til unge i nærområdet. Der er tilsvarende meget få, der mener, at der er et tilstrækkeligt dagtilbud. 30

31 Der er tilstrækkeligt med fleksible døgntilbud til unge i nærområdet I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke Total grad grad grad Pædagoger Antal Lærere Antal Skoleledere Antal Total Antal Dette kan skyldes, at faggrupperne ikke har overblik over hvilke tilbud, der eksisterer, da de primært beskæftiger sig med børn og unge i det almindelige tilbud, på folkeskoler og daginstitutioner. Desuden er der meget få, der mener, at der er tilstrækkeligt med døgntilbud. Overordnet set kan det dermed konkluderes, at der er manglende viden omkring tilstrækkeligheden af døgn- og dagtilbud blandt disse faggrupper. Faggruppen for de myndighedsudøvende En tredjedel af de myndighedsudøvende ved ikke, om der er nok dagtilbud i nærområdet, og der er ingen af disse faggrupper, der vurderer, at der i høj grad er tilstrækkelige dagtilbud. Hele fire ud af ti af specialpædagogerne og halvdelen af familierådgiverne vurderer derimod, at der i mindre grad er tilstrækkeligt med dagtilbud. Tilsvarende vurderer samtlige af faggruppen for de myndighedsudøvende, at der slet ikke, i mindre grad, eller at de ikke ved, om der er tilfredsstillende døgntilbud i nærområdet. Der er tilstrækkeligt med fleksible dagtilbud til unge i nærområdet I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke Total grad grad Specialpædagoger Antal Psykologer/konsulenter Antal Familierådgivere Antal Total Antal En meget betydelig del af alle faggrupperne i Lemvig Kommune ved ikke, om der er tilstrækkelige dag- og døgntilbud i nærområdet i Lemvig Kommune. Blandt de faggrupper, der kender til dag- og døgntilbud i nærområdet blandt andet familierådgivere vurderer størstedelen, at der ikke er tilstrækkeligt med fleksible tilbud i kommunen. 31

32 Størstedelen af familierådgiverne vurderer, at de i høj grad prioriterer skolegang og familie. Venner og beskæftigelse er relationer, der derimod ikke prioriteres i samme grad. Ingen af familierådgiverne, vurderer dog, at de slet ikke eller i mindre grad prioriterer venner og beskæftigelse. Familierådgiverne: I hvor høj grad prioriterer du følgende i forbindelse med iværksættelse af foranstaltninger I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke Total grad grad grad Fritidsaktiviteter Familie Skolegang Venner Beskæftigelse Efterværn Anbringelsesreformen forpligter Lemvig Kommune til at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættes efterværn for alle anbragte børn. Vi har af denne grund spurgt til efterværn, selvom det ikke indgår som et punkt i kommunens politik. Herunder skal der tages stilling til den unges uddannelse og beskæftigelse efter endt anbringelse med det formål at sikre en lettere overgang fra anbringelsen til en selvstændig voksentilværelse. Næsten halvdelen af lærerne, skolelederne og pædagogerne er hverken enige eller uenige i, om der ydes en tilstrækkelig efterværnsindsats. Over en tredjedel af skolelederne, pædagoger og lærerne, vurderer dog, at de er uenige i at der ydes en tilstrækkelig efterværnsindsats. Seks ud af ti af psykologerne og otte ud af ti af specialpædagogerne ved ikke om Lemvig Kommune yder en effektiv efterværnsindsats overfor de unge. Halvdelen af familierådgiverne er hverken enige eller uenige i, om der ydes en effektiv efterværnsindsats, mens blot en tredjedel af familierådgiverne er enige i udsagnet. Sammenfattende kan det konkluderes, at faggrupperne i Lemvig Kommune enten ikke ved nok om efterværnsindsatsen eller ikke synes, at den er tilstrækkelig. Efterværn er ikke nævnt i de seks standarder for sagsbehandlingen i den sammenhængende børne- og ungepolitik. Efterværn er dermed ikke prioriteret som indsatsområde. Man kan således stille spørgsmål ved om Lemvig Kommunes efterværnsindsats er tilstrækkelig. 32

33 Kommunen yder en effektiv efterværnsindsats over for de unge, der har brug for den Enig Hverken Uenig Total enig eller uenig Pædagoger Antal Lærere Antal Skoleledere Antal Total Antal Kommunen yder en effektiv efterværnsindsats over for de unge, der har brug for den Enig Hverken Uenig Ved ikke Total enig eller uenig Specialpædagoger Antal Psykologer/konsulenter Antal Familierådgivere Antal Total Antal

34 SAMMENFATNING INDSATSOMRÅDE 1: TIDLIG INDSATS OVER FOR BØRN OG UNGE MED BEHOV SÆRLIG STØTTE I forhold til tidlig indsats over for børn og unge kan det konstateres, at faggrupperne for skole og dagtilbud kender til underretningsprocedurer- og pligter, og at en stor del af dem fortæller, at de har lavet en underretning inden for de sidste to år. Der ud over vurderer familierådgiverne, at de krav, der omhandler underretning, overholdes, og at der foretages tilfredsstillende opfølgninger på underretningerne. Derimod oplever børnene ikke, at kommunen i tilstrækkelig grad tog initiativ til at opspore dem. Men da børnene fik hjælp, oplevede de, at kommunen var god til at hjælpe dem. INDSATSOMRÅDE 2: FORÆLDRE OG BARNET ELLER DEN UNGE INDDRAGES UN- DER HELE INDSATSEN Familierådgiverne vurderer, at de generelt formår at inddrage forældre og børn i de forskellige faser af sagsbehandlingen. Samtlige familierådgivere vurderer således, at inddragelsen sker i alle sager eller størstedelen af sagerne. Men størstedelen af børnene, mener ikke, at de har haft indflydelse og medbestemmelse i deres egen sag. En stor del af børnene vurderer heller ikke, at de har jævnlig kontakt til familierådgiveren gennem hele forløbet. Især mener de børn, der ikke har været anbragt, men alene har modtaget hjælp og støtte, at de ikke haft tilstrækkelig kontakt til familierådgiveren. En stor del af de børn, der er eller har været anbragt, oplever, at familierådgiverne har været gode til at lytte til dem og forstå dem. Der ud over mener denne børnegruppe, at anbringelsen har betydet, at de har fået det bedre med deres familie, skole og i særdeleshed med dem selv. Forældrene vurderer, at samarbejdet med familierådgiveren har været positivt, og at de har følt sig inddraget i de forskellige faser af sagsbehandlingen. 34

35 INDSATSOMRÅDE 3: SYSTEMATISK INDDRAGELSE AF BARNETS FAMILIE OG NETVÆRK Over halvdelen af familierådgiverne tager stilling til inddragelse af familie og netværk, men få familierådgivere sikrer sig en systematisk inddragelse af familie og netværk. Familierådgiverne vurderer der ud over, at forældre og børn bliver hørt i størstedelen af sagerne, og at der tages udgangspunkt i de præferencer og forslag, som børn og forældre selv kommer med. Familierådgiverne vurderer dog ikke, at de altid dokumenterer dette i barnets journal. INDSATSOMRÅDE 4: OPFØLGNING OG EVALUERING AF INDSATSER I ALLE BØR- NESAGER Familierådgiverne angiver, at kravet om at føre tilsyn mindst hver 12. måned overholdes. Familierådgiverne angiver desuden, at der ikke altid bliver udfærdiget handleplaner til børnene. Familierådgiverne vurderer dog, at handleplanerne er entydigt formuleret og at der bliver fulgt op på handleplanernes mål og delmål. Desuden vurderer familierådgiverne, at de har de faglige redskaber til at udfærdige en handleplan eller lave en undersøgelse om et udsat barn. INDSATSOMRÅDE 5: SÆRLIG INDSATS I FORHOLD TIL UNGE, DER ER FYLDT 15 ÅR Hvad angår tilbud om dag- og døgntilbud ved størstedelen af faggrupperne ikke, om der er tilstrækkelige dag- og døgntilbud i nærområdet. Kun familierådgiverne angiver at have viden herom. Familierådgiverne vurderer desuden, at de i størstedelen af tilfældene prioriterer kontakten til nærmiljøet især skolegang og familie når et barn skal anbringes. Med hensyn til efterværn svarer alle faggrupper i Lemvig Kommune, enten at de ikke ved nok om efterværn, eller at den ikke er tilstrækkelig. 35