Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge"

Transkript

1 Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Baggrund: BUP-DK har i lighed med en lang række andre videnskabelige selskaber besluttet at udgive faglige retningslinjer for en række hyppige psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser, der udredes og behandles i børne- og ungdomspsykiatrien. Formål: At sikre ensartet udredning og behandling af faglig god kvalitet i børne- og ungdomspsykiatri. Målgruppen er læger i den hospitalsbaserede børne- og ungdomspsykiatri. Nedenstående faglige retningslinjer tager udgangspunkt i skolebørn. Under de enkelte punkter i retningslinjerne beskrives særlige forhold, der gør sig gældende for henholdsvis førskole-børn og unge. Forkortelser på psykometriske metoder benyttet i de faglige retningslinier: K-SADS: Kiddie-Schedule for Affective Disorders and Schizophrenia. DAWBA: Development and Well Being Assessment. ADHD-RS: ADHD Rating Scale, ASRS: Adult Self Report Scale, BRIEF: Behavior Rating Inventory of Executive Function, C-GAS: The Children s Global Assessment Scale, CBCL: Child Behavior Checklist, SDQ: Strength and Difficulties Questionnaire, TRF: Teacher Report Form (lærer udgave af CBCL), WFIRS: Weiss Functional Impairment Rating Scale, YSR: Youth Self Report Form, Diagnostik: ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder, DSM-IV-TR, 2000) er den amerikanske betegnelse, som også har vundet indpas i Danmark. I ICD-10 svarer den til følgende diagnosegrupper: Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (F90.0) Andre adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser i barndom og adolescens (F98.8) benyttes til opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet Desuden kan benyttes: Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1) ved komorbid adfærdsforstyrrelse Hyperkinetisk forstyrrelse, anden (F90.8) Hyperkinetisk forstyrrelse, uspecificeret Symptomerne skal være debuteret i førskolealderen, være tilstede i flere forskellige situationer, forårsage betydelig funktionshæmning ved sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige aktiviteter, og må ikke udelukkende skyldes andre tilstande, såsom angst og depression, gennemgribende udviklingsforstyrrelse (autisme spektrum tilstande) eller skizofreni. Psykiatrisk komorbiditet er meget hyppig. Op til 80% af patienter med ADHD har mindst en anden komorbid psykiatrisk lidelse, og ca. 60% har mindst to komorbide lidelser. Adfærdsforstyrrelse, 1

2 søvnforstyrrelse, angst, tics, OCD (obsessiv-compulsiv lidelse), affektive lidelser og misbrug er de hyppigste komorbide tilstande. Hyppighed. ADHD er en af de hyppigste diagnoser inden for børne- og ungdomspsykiatrien 1. Hvis DSM-IV diagnosen benyttes findes en prævalens på ca. 3-5% blandt skolebørn. Færre studier har undersøgt prævalensen af hyperkinetisk forstyrrelse. Denne diagnose svarer nogenlunde til ADHD kombineret type, med en lavere prævalens, omkring 1-2%. I kliniske populationer er der overvægt af drenge, mens der i befolkningsundersøgelser er væsentlig mindre kønsforskel med en kønsratio på 1:1-3:1. Baggrunden for denne formentlige underdiagnosticering af piger er usikker, men muligvis skyldes dette, at ADHD hos piger præsenterer sig anderledes end hos drenge. Flere piger end drenge har primært opmærksomhedsvanskeligheder uden tydelig hyperaktivitet og piger med ADHD har sjældnere eksternaliserende komorbide symptomer. ADHD-kernesymptomerne ændres med stigende alder og en del af hyperaktivitetssymptomerne forsvinder eller reduceres, mens opmærksomhedsvanskelighederne, især i form af de eksekutive vanskeligheder, persisterer. Omkring 50% fortsætter i voksenalderen med at opfylde kriterierne for diagnosen. Andre 25% har fortsat store vanskeligheder, men dog ikke tilstrækkeligt til at opfylde de diagnostiske kriterier. Anbefalet udredning og behandling i primærsektor: Patienter med moderate til svære symptomer på ADHD bør henvises til specialafdeling eller praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med henblik på nærmere afklaring af deres symptomer. Patienter med lette eller ukomplicerede symptomer på ADHD, og uden psykiatrisk komorbiditet, kan evt. henvises til udredning hos speciallæge i pædiatri, med særlig kompetence i neuropædiatriske tilstande. Ifølge sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer må speciallæger i almen medicin ikke iværksætte medikamentel behandling uden forudgående udredning hos speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, pædiatri eller psykiatri. Inden henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien: Barnet/den unge henvises til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunen (PPR), med henblik på følgende: En bred vurdering, herunder vurdering af barnets/den unges kognitive funktionsniveau Afprøvning af, om pædagogiske tiltag kan afhjælpe symptomerne. Barnet/den unge skal vurderes med henblik på graden af belastning og der bør tages stilling til om symptombilledet primært kan tilskrives miljøet med opdragelsesmæssige vanskeligheder, generelle eller specifikke kognitive vanskeligheder, eller utilstrækkeligt pædagogisk tilbud. PPR kan efterfølgende henvise relevante patienter til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Dette kan være børn og unge med: Udtalt funktionsnedsættelse i dagligdagen i både hjem, skole og ved fritidsaktiviteter. 2

3 Anden samtidig psykiatrisk lidelse i form af f.eks. adfærdsforstyrrelse, angst, depression, mental retardering eller svært belastede psykosociale forhold Henvisningen bør som minimum indeholde: Anamnese Beskrivelse af aktuelle funktion i hjem, skole og daginstitution Undersøgelse af kognitivt funktionsniveau Beskrivelse af effekt af pædagogiske tiltag Oplysninger om tidligere undersøgelser Oplysninger om vigtige helbredsmæssige og psykosociale forhold Udredning i børne- og ungdomspsykiatrisk regi: Udredning og diagnostik af barnets vanskeligheder indgår i en bredere sammenhæng med vurdering af hele familiens situation. Der bør foretages interviews vedrørende ADHDkernesymptomer, differential diagnostik og komorbiditet: Interview med: Afdækker som minimum: Forældrene: ADHD-kernesymptomerne Almindelige komorbide tilstande, såsom forsinket udvikling, specifikke indlæringsproblemer, tics, anfaldsfænomener, angst, depression, motoriske og sproglige vanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, søvnforstyrrelse, vanskeligheder v. social funktion. K-SADS 2 og DAWBA 3 er diagnostiske interviews, der systematisk afdækker symptomer på psykopatologi, og sikrer således indhentning af information om symptomer på ADHD og eventuel komorbiditet. K-SADS kan benyttes til interview med barnet selv fra 6 år. DAWBA fra 11 år Større børn og unge patienter: ADHD kernesymptomer og symptomer på komorbide tilstande. Der kan benyttes K-SADS og DAWBA Oplysninger om symptomer og adfærd: Der bør indhentes oplysninger fra lærere og pædagoger om: ADHD kernesymptomer, indlæringsvanskeligheder og øvrige vanskeligheder samt almen funktion Disse oplysninger kan suppleres med standardiserede vurderingsskalaer Observation af symptomer og adfærd: Førskolebørn: Der bør foretages observation af barnet i daginstitution. Der kan suppleres med hjemmebesøg. Skolebørn og unge: Der kan foretages observation i skole eller institution. 3

4 Vurdering af sværhedsgraden: Den samlede vurdering af sværhedsgraden udgøres af følgende elementer Vurdering ved Forældrene: Vurdering af ADHD kernesymptomer og øvrige vanskeligheder bør vurderes ved hjælp af spørgeskemaet ADHD-RS 4. ADHD-RS er dog ikke standardiseret for småbørn. Der kan suppleres med CBCL 5, SDQ 6, BRIEF 7, WFIRS 8 eller Lærer/pædagog Kernesymptomer og øvrige vanskeligheder bør vurderes ved hjælp af spørgeskemaet ADHD-RS Der kan suppleres med TRF (lærerudgave af CBCL), SDQ eller BRIEF Unge patienter: Kernesymptomer og øvrige vanskeligheder bør vurderes ved hjælp af spørgeskemaet ASRS 10, som dog ikke er standardiseret på dansk. Der kan suppleres med YSR (selvrapporterings udgave af CBCL) Kliniker: Psykosocial belastning vurderes ved kliniker, evt. ved brug af bedømmelsesskalaen CGAS 11 Anamnese: Der optages anamnese der som minimum indeholder oplysninger om: Graviditeten, inklusiv moderens forbrug af medicin, tobak, alkohol og evt. stofmisbrug Fødslen, herunder gestationsalder, fødselskomplikationer og neonatalforløb Somatiske lidelser, symptomer og eventuel medicinsk behandling Familiære dispositioner, særligt disposition til ADHD, andre psykiatriske tilstande, indlæringsvanskeligheder, hjertekarsygdomme, pludselig uventede dødsfald, tics Symptomer på andre psykiatriske lidelser hos barnet Ved større børn og unge: tobaks-, alkohol- og/eller brug af euforiserende stoffer. Dette belyses ofte bedst ved samtale uden forældrene Hjerte-karsygdomme: symptomer på åndenød, hjertebanken, svimmelhed, brystsmerter og besvimelser Mental udvikling, mental retardering, generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder Sprogudvikling inkl. evnen til at indgå i kommunikation Sprogforstyrrelser: impressive/ekspressive/fonologiske Psykomotorisk udvikling, herunder hvornår milepæle blev opnået Motorisk koordinationsforstyrrelse Social udvikling og evne til kontakt og samspil: herunder relationer til omsorgspersoner, andre voksne og jævnaldrene, legeevne Skole- og institutionsforhold, eventuelle støtteforanstaltninger og familiens samlede psykosociale situation og trivsel, herunder arbejdsforhold, netværk, forældrenes baggrund, ressourcer, psykiske trivsel og indbyrdes forhold samt forældrenes opfattelse af barnets problemer Psykologisk undersøgelse: Det sikres, at der inden henvisning er gennemført en generel kognitiv vurdering ved kommunens PPR. 4

5 Som en del af udredningen udføres psykologisk og eventuelt neuropsykologisk undersøgelse. Intensiteten af denne justeres i henhold til anamnese, symptomer og undersøgelser allerede foretaget i primærsektoren. Der kan anvendes følgende psykologiske undersøgelser: Førskolebørn: sammenfattende vurdering af testresultater, adfærd under testning, evt. legeevne. Specifikke tests kan inkludere WPPSI 12, Bayley 13, Mullen 14 og SON-R 15 Skolebørn og unge: sammenfattende vurdering af testresultater, adfærd under testning. WISC-IV 16 kan give informationer om såvel det generelle intellektuelle funktionsniveau som mere specifikke kognitive kompetencer og forstyrrelser hos barnet eller den unge. Specifikke indeks eller profiler er ikke valide i forhold til at stille ADHD-diagnosen Neuropsykologisk undersøgelse af børn med ADHD foretages på baggrund af specifikke hypoteser om fx indlærings-, hukommelses- eller eksekutive vanskeligheder Relevante undersøgelser vedrørende differentialdiagnostik: Der foretages relevante undersøgelser ved mistanke om komorbiditet og differentialdiagnostiske tilstande Somatisk undersøgelse: Der foretages i børne- ungdomspsykiatrisk regi en lægeundersøgelse indeholdende en somatisk anamnese, en somatisk undersøgelse samt en motorisk og neurologisk screening. Der bør foretages: Måling af vægt, højde, blodtryk og puls samt hjerte-lungestetoskopi Generel somatisk undersøgelse. Omfanget af denne baseres på patientens kliniske fremtræden og de anamnestiske oplysninger Neurologisk/motorisk screening Der henvises til udredning hos neuropædiater eller børnefysioterapeut, vurderet ud fra det samlede symptombillede, hvis der er symptomer på betydende og behandlingskrævende motoriske vanskeligheder Særlige forhold vedr. udredning af førskole-børn: ADHD er en valid diagnose, også hos førskolebørn 17. Det er vigtigt at være opmærksom på, at normale børn i førskolealderen kan være præget af et højt aktivitetsniveau og impulsivitet uden at der er tale om ADHD. Yderligere kan kognitive og andre udviklingsmæssige vanskeligheder give symptomer der ligner ADHD. Studier tyder på at ADHD hos førskolebørn medfører større grad af symptombelastning, herunder oppositionel og aggressiv adfærd, sammenlignet med skolebørn, og at forælder-barn samspillet og relationen er negativt påvirket 18,19. Det bør vurderes, om der er behov for støtte/behandling af forælder-barn samspil og familiefunktion. Særlige forhold vedr. unge med ADHD Unge i alderen år, som skal udredes og behandles for ADHD, udgør en særlig gruppe. ADHDkernesymptomerne ændrer sig i denne periode, den synlige del af hyperaktiviteten aftager og 5

6 eventuelle planlægningsvanskeligheder bliver tydeligere. Det er vigtigt at være opmærksom på dette i udredningen og i monitoreringen af behandlingen. De komorbide symptomer ændres også. Unge med ADHD har en øget risiko for udvikling af depression, misbrug og kriminalitet. Det er vigtigt både i udredning og opfølgningen af behandlingen at have fokus på dette. Desuden får mange unge med ADHD mere modstand mod behandlingen og compliance reduceres. Behandling: Grundlaget for en veltilrettelagt og velfungerende behandling af børn og unge patienter med ADHD er en korrekt diagnose og en grundig udredning. Der søges etableret et nært samarbejde med patienten og dennes pårørende. Behandlingsplan: Der udarbejdes en behandlingsplan i henhold til retningslinjer for behandlingsplan. I den samlede behandlingsplan, indgår altid psykologisk, adfærdsmæssig og pædagogisk rådgivning og intervention, herunder adfærdsorienteret behandling og som oftest også medikamentel behandling (multimodal behandling). Valg af behandlingsform (tager udgangspunkt i evidensgrundlaget fra Referenceprogram for børn og unge med ADHD 20, NICE guidelines 21 og AACAP Practice Parameters 22 Der vælges behandlingsform efter følgende principper Til børn og unge med ADHD i moderat til svær grad: Som også har adfærdsforstyrrelse: Hvor medikamentel behandling har utilstrækkelig effekt: Hvor der er et uhensigtsmæssigt forældrebarn samspil: Hvor der er andre psykosociale stressfaktorer: Som har kernesymptomer i let grad: Som har en komorbid angsttilstand: Anbefales Til barnet/den unge: psykoedukative og støttende samtaler afhængig af alder og behov. Medikamentel behandling Til forældrene: psykoedukative og støttende samtaler. Til lærere og pædagoger: Psykoedukation og rådgivning af netværket i begrænset omfang En kombination af medikamentel og adfærdsorienteret behandling Adfærdsorienteret behandling, primært forældretrænings-behandling som første valg. Evt. adfærdsorienteret behandling som første valg. Supplerende medikamentel behandling om nødvendigt. 6

7 Som er under 6 år: adfærdsorienteret behandling, primært i form af forældretræning, som første valg. Supplerende medikamentel behandling, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af den adfærdsorienterede behandling. Formidling I forlængelse af tilbagemelding til familien formidles undersøgelsesresultater samt information om anbefalet behandling til netværket (skole, PPR, daginstitution m.v.), fortrinsvis i form af netværksmøder. Psykoedukation Barnet, familien og netværket tilbydes psykoedukation ift. ADHD, andre vanskeligheder, medikamentel og anden behandling. Medikamentel behandling: Medikamentel behandling foregår efter følgende principper: Før påbegyndelsen og i monitoreringen af den medicinske behandling: Udføres somatisk undersøgelse, inklusiv måling af puls og blodtryk, vægt og højde Optages en grundig kardiel anamnese Hvis der er symptomer på, anamnese med, eller disposition til hjerte-kar lidelse henvises til relevant udredning for dette, før påbegyndelse eller fortsættelse af medicinering Spørges ind til tilstedeværelse af, eller forværring af tics Indhentes information om eventuelle bivirkninger. Det anbefales at foretage basis rating med bivirkningsskema 23 Vedrørende overordnede retningslinjer for medikamentel behandling af ADHD henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser (retsinformation.dk - VEJ nr af 10/12/2007) 24 Behandling med centralstimulerende medicin: Methylphenidat ordineres som korttidsvirkende eller som depotpræparater. Methylphenidat hæmmer genoptagelsen af dopamin, mens dexamfetamin også øger den præsynaptiske udskillelse af dopamin. Centralstimulerende medicin fører dermed til en øgning af dopamin i synapsespalterne. Startdosis af metylphenidat per døgn er 0,25-0,5 mg/kg legemsvægt, optrapning i løbet af ca. 14 dage til en vejledende dosis på 0,8-1,1 mg/kg legemsvægt/døgn. Dexamfetamin anvendes i halv dosering i forhold til methylphenidat og er ikke tilgængeligt som depotpræparat. Cardiovasculær risiko ved behandling med centralstimulerende medicin: Behandling med centralstimulerende medicin øger puls og blodtryk signifikant i forhold til placebo, men oftest klinisk ubetydeligt( < 10 slag/min, < 5mmHg), og uden at medføre forandringer i EKG. 7

8 5-15% af børn og unge der behandles med centralstimulerende medicin har dog atypisk respons og større øgning i puls og blodtryk. Effekten af langtidsbehandling på puls og blodtryk er kun sparsomt belyst. Der foreligger nu data fra flere meget store epidemiologiske undersøgelser af risikoen for pludselig uventet hjertedød ved behandling med centralstimulerende medicin, som alle konkluderer, at risikoen ikke er større end i baggrundsbefolkningen. I et større review af disse undersøgelser konkluderes at anbefalingerne, som også fremgår af denne vejledning, vedr. kardiel anamnese, disposition for hjerte-kar lidelse, samt monitorering af symptomer på dette, skal følges. Der er ikke indikation for at foretage rutine EKG før iværksættelse af behandling med centralstimulerende medicin Atomoxetin: Atomoxetin blokerer præsynaptisk noradrenalin transporteren og hæmmer dermed re-optagelse af noradrenalin, men også af dopamin præfrontalt. Atomoxetin er angivet som andet valg sammen med dexamfetamin, men bruges i stigende grad til behandling af ADHD hos børn ældre end 5 år og hos unge. Eksempelvis hvor der optræder bivirkninger på centralstimulerende behandling, herunder hos børn med Tourettes syndrom, angst eller depressive symptomer. Endvidere kan Atomoxetin med fordel anvendes, hvor der er brug for en mere kontinuerlig døgndækning af medicinen, samt ved mistanke om, eller ved aktuelt misbrug af stoffer, alkohol eller medicin. Startdosis er 0,5 mg/kg/døgn (max 40 mg). Efter en uge kan dosis øges til 1,2-1,8 mg/kg/døgn (max mg). Dosis kan eventuelt øges over en længere periode for at reducere bivirkninger under optrapningen, ligesom døgndosis kan halveres og gives 2 gange dagligt. Unge over 70 kg får initialt 40 mg/døgn, og øges i løbet af nogle uger til mg, afhængigt af respons. Virkningsvarigheden er 24 timer og behandling kan seponeres på én gang. Den maksimale effekt af behandling med atomoxetin indtræder efter 6-8 uger. Cardiovasculær risiko ved behandling med Atomoxetin: Producenten af Strattera (atomoxetin), Eli Lily, har på baggrund af fornyet gennemgang af data fra studier initieret af Eli Lily, vedr. sikkerheden ved behandling med Strattera, fundet at præparatet gennemsnitligt øger hjertefrekvensen med < 10 slag i minuttet og blodtrykket < 5 mmhg. 6-12% har imidlertid atypisk respons, og forøgelse af hjertefrekvens på 20 slag /min. eller mere, eller blodtryksforøgelse på mmhg eller mere. Eli Lily har derfor, i samråd med Lægemiddelstyrelsen i Danmark, i december 2011 udsendt skrivelse om, at der skal udvises samme forsigtighed, foretages samme forundersøgelser og monitorering, som ved behandling med centralstimulerende medicin 28. Et retrospektivt kohorte studie af voksne i behandling med ADHD medicin, heraf godt i behandling med atomoxetin, fandt ingen forhøjet risiko for pludselig uventet hjertedød, sammenlignet med kontrolgruppen (N= ) 27. Modafinil: er ikke godkendt til behandling af ADHD hos børn og unge i Danmark, men kan afprøves ved manglende effekt af centralstimulerende medicin eller atomoxetin på ADHDkernesymptomer. 8

9 Omega-3 fedtsyre supplement: En metaanalyse 29 har vist at anvendelse af omega-3 fedtsyre kan have en signifikant, om end mindre, klinisk effekt på ADHD-kernesymptomerne. Særligt synes der at være en dosis-respons sammenhæng mellem effekt og dosis af eicosapentaenol syre (EPA). Evidensen er for nuværende dog fortsat usikker, og Omega-3 fedtsyre kan ikke generelt anbefales som alternativ behandling til psykofarmakologisk behandling. I tilfælde hvor barnet ikke kan anvende anden psykofamakologisk behandling, hvor man ønsker at supplere den psykofarmakologiske behandling, eller hvor forældre ikke ønsker denne, kan anvendelse af omega-3 fedtsyre forsøges. Her bør anvendes produkt med højt indhold af EPA 29. Adfærdsorienteret behandling: Adfærdsorienteret behandling er her en fællesbetegnelse, der dækker over både adfærdsterapi, forældretræning, social færdighedstræning, kognitiv træning og forskellige former for hensigtsmæssig tilpasning af hjemme-, skole- og institutionsmiljø til barnets vanskeligheder. Her en kort gennemgang af de enkelte elementer: Adfærdsterapi: Ved adfærdsterapi søges forældre og børns relation styrket ved udvikling af positive adfærdsmønstre. Sikring af en god relation mellem barn og forældre med anerkendende følelser og fælles aktiviteter Anvendelse af positiv opmærksomhed/belønning/privilegier til forstærkning af hensigtsmæssig adfærd Anvendelse af negative konsekvenser såsom tab af privilegier, til reduktion af utilpasset adfærd Forældretræning: Indeholder undervisning og træning i at Identificere og påvirke faktorer, som udløser eller vedligeholder barnets uønskede adfærd Monitorere barnets adfærd og belønne den ønskede adfærd med positiv opmærksomhed/privilegier/points, som kan omsættes til goder Reducere upassende adfærd ved anvendelse af negative konsekvenser, såsom at ignorere denne Social færdighedstræning: Social færdighedstræning sigter på at lære barnet at regulere sin adfærd i forhold til almindelige sociale spilleregler. Indlæring foregår ved rollespil, øvelser, leg samt ved hjemmearbejde, der inddrager forældre og evt. skolelærer. Typisk trænes sociale spilleregler, problemløsning og regulering af følelser og impulsivitet. Evidensen af social færdighedstræning af børn er fortsat begrænset 30. 9

10 Ved indikation for adfærdsorienteret behandling benyttes følgende principper: Forældre til børn med ADHD under 14 år: Forældretræning tilpasset barnets alder. Familieterapi ved behov for mere intensiv behandling Børn og unge: Social færdighedstræning tilpasset alder. Den sociale færdighedstræning inkluderer undervisning og træning af forældre og skolelærer i at anvende adfærdsmodificerende belønningsteknikker over for barnet i dets eget miljø. Adfærdsterapi / familieterapi benyttes ved behov for mere intensiv behandling Skolen og institutionen: Tilrettelægger med vejledning, primært fra kommunens PPR, et struktureret behandlingsprogram for barnet i daginstitutionen, skolen og fritidsordningen. Monitorering af behandling: Effekten af behandlingen monitoreres minimum hver 6. måned ved: Anvendelse af spørgeskemaet ADHD-RS Kontrol af vægt og højde, blodtryk og puls Interview vedr. bivirkninger og cardielle symptomer (åndenød, hjertebanken, svimmelhed, brystsmerter og besvimelser) Interview vedr. almen funktion i skole, fritid og hjem Ved børn over 12 år: Interview om rygning, brug af alkohol, euforiserende stoffer og utilsigtet anvendelse af den ordinerede medicinske behandling Det anbefales at foretage rating med bivirkningsskema 23 Medicinpauser: Anbefales ved dårlig compliance, mangelfuld effekt, svære bivirkninger, eller hvor forældrene/den unge, eller behandler ønsker at vurdere behovet for fortsat behandling. Lægemiddelstyrelsens produktresumeer anbefaler, at der årligt holdes pause i den medikamentelle behandling med henblik på at monitorere, om der fortsat er indikation for denne. Afvigelse herfra bør altid bero på en konkret klinisk vurdering, som skal dokumenteres i journalen, og ledsages af grundig information til patient/pårørende. Særlige forhold vedr. behandling af førskole-børn: Førskolebørn bør som førstevalg forsøges behandlet med psykoedukation og forældretræningsprogram, individuelt eller i gruppe. Såfremt der ikke er tilstrækkelig effekt af dette bør medikamentel behandling afprøves som supplement for at sikre udvikling og trivsel 31. Methylphenidat behandling af førskole-børn: Methylphenidat er godkendt til behandling af børn fra 6 år men kan benyttes til behandling af førskolebørn, med forsigtig titrering til optimal dosis: 0,7(+/-0,4)mg/kg/dag. Effekt, bivirkninger og farmakokinetiske forhold er anderledes i forhold til skolebørn, idet effekten er mindre og svækkes ved tilstedeværelse af komorbide lidelser. Bivirkninger er generelt sværere 10

11 (bl.a. grådlabilitet og irritabilitet) og medfører oftere ophør med behandlingen, og studier har vist, at serum-koncentration af den aktive metabolit er større ved samme vægt-justerede dosis 22,32. Atomoxetin behandling af førskole-børn: Atomoxetin er godkendt til behandling af børn fra 6 år, men kan benyttes til behandling af førskolebørn med titrering over op til flere uger, til optimal dosis. Døgndosis kan fordeles over 2 daglige doser ved behov (kan optimere effekt og mindske bivirkninger). Effekten er kun undersøgt i kombination med psykoedukation vedr. adfærdshåndtering 32. Særlige forhold vedr. misbrug og behandling Patienter med ADHD har i sammenligning med andre jævnaldrende en øget risiko for udvikling af problemer med overforbrug af alkohol og/eller brug af euforiserende stoffer 33,34. Samlet set er der nogen evidens for, at behandling med methylphenidat hos børn og unge med ADHD muligvis reducerer risikoen for udvikling af misbrug. Men der er også samtidig en tiltagende bekymring for om methylphenidat anvendes som kognitivt præstationsfremmende middel eller som misbrugsstof ved alternativ, ikke-peroral administration. Det kan være patienter med ADHD, der selv misbruger medicinen; eller andre personer, som ikke har ADHD, der får adgang til medicinen og anvender den i misbrugsøjemed. Det er meget vigtigt at vurdere risikoen for dette før start af ADHD-behandling. Hvis der skønnes at være en sådan øget risiko, bør man overveje at anvende Atomoxetin (Strattera) i stedet for centralstimulerende medicin. Risikoen for den omtalte ikke-tilsigtede brug af methylphenidat er mindre ved anvendelse af depot-formuleringer end ved tablet-formuleringer. Man bør derfor til unge med ADHD, også selvom der ikke skønnes at være øget risiko for en sådan utilsigtet anvendelse, så vidt muligt anvende en depotformulering og ikke tabletter 35. Misbrug og udredning Unge med et aktivt misbrug skal primært have behandling af dette, f.eks. i kommunalt regi, før ADHD-udredning foretages. Hvis den unge tydeligt er motiveret for en reduktion af misbruget og overholder misbrugsbehandlingen, kan ADHD-udredning iværksættes i et tæt samarbejde med behandlere fra misbrugscenteret. Ved positiv effekt af ADHD-behandlingen er der klinisk erfaring for, at der er bedre chancer for at den unge fremover kan afstå fra at genoptage misbruget og ovennævnte samarbejde og kombinationsbehandling er derfor overordentlig vigtigt. Særlige forhold vedrørende komorbiditet og ledsagende problemer: Børn og unge med ADHD og komorbide tics og Tourettes syndrom (TS): Ved samtidig forekomst af ADHD og tics kan det være en fordel først at behandle ADHD, for at reducere stressniveauet og forbedre opmærksomhedsevnen, hvilket nogle gange kan forbedre patienternes evne til at undertrykke tics. Der har i de senere år været delte opfattelser om, hvorvidt børn med tics og Tourettes syndrom oplever øgning af tics ved behandling med 11

12 methylphenidat. En nyere metaanalyse konkluderer derimod, at det er sikkert at bruge centralstimulerende til børn, hvis man bruger doseringer, der baserer sig på typiske doseringsskemaer 36. Det har heller ikke vist sig, at seponering af behandling med centralstimulerende har ført til en øgning af tics. Andre alternativer til behandling af ADHD symptomer hos børn med ADHD og TS inkluderer Clonidin eller Atomoxetin. Da der i enkelte tilfælde kan forekomme en øgning af tics hos nogle børn, der starter op med Ritalin, er det vigtigt, at behandlingen kontrolleres regelmæssigt. Ingen studier har systematisk sammenlignet effekten af methylphenidat og atomoxetin hos børn med ADHD og tics. Børn og unge med ADHD og angst/ocd I tilfælde, hvor et barn har såvel angstsymptomer som ADHD, er det væsentligt at afdække, om ADHD kan være årsag til angstsymptomer eller er uafhængige heraf. Centralstimulerende medicin kan have samme positive effekt på ADHD kernesymptomerne i denne gruppe, men har ofte ingen positiv indvirkning på angstsymptomerne. Hvis der er udtalte angstsymptomer, som påvirker barnets funktion væsentligt, kan det være en fordel at behandle disse først 37,38. I så tilfælde i form af kognitiv adfærdsterapi afstemt efter barnets alder, modenhed og problematik og med passende involvering af forældrene. Der findes nogen dokumentation for, at SSRI-præparater kan være effektive over for flere angsttilstande. SSRI-behandling kan om nødvendigt gives samtidig med centralstimulerende medicin. Atomoxetin kan, hvor der er udtalte angstsymptomer, være et godt alternativ til kombinationen af centralstimulerende medicin og SSRI. Børn med ADHD og komorbid OCD kan behandles med centralstimulerende medicin 39,40. Oftest vil det være en fordel at behandle ADHD-symptomerne først, idet barnets OCD-symptomer da lettere lader sig behandle ved kognitiv adfærdsterapi. Er der ingen effekt af den kognitive adfærdsterapi på OCD-symptomerne, kan behandles med SSRI-præparater, som er dokumenteret effektive i behandlingen af OCD. Generelt henvises der, vedrørende behandlingen af OCD, til de kliniske retningslinjer for dette. Børn og unge med ADHD og komorbid affektiv lidelse: Depression optræder ikke sjældent komorbidt til ADHD. Generelt henvises der, vedrørende behandlingen af depression, til de kliniske retningslinjer for dette. Det kliniske billede er næsten ens hos deprimerede børn, unge og voksne 41. Dog ses der oftere udvikling af adfærdsproblemer, især hos drenge. Sådanne adfærdsproblemer samt ADHD-symptomerne kan fylde så meget i det samlede billede, at de kan dække over det forsænkede stemningsleje. Depressive symptomer kan udløses som bivirkning på behandling med centralstimulerende medicin og får man mistanke om dette, bør behandlingen seponeres og eventuelt erstattes med atomoxetin. Unge med bipolar lidelse, som er i behandling med enten antiepileptika eller litium, kan behandles med centralstimulerende midler eller atomoxetin mod ADHD. 12

13 Børn og unge med autismespektrumtilstande og komorbid ADHD: Børn med autisme og ADHD har mindre effekt af behandling med methylphenidat og flere bivirkninger, hovedsagelig irritabilitet, nedsat appetit, problemer med at falde i søvn samt emotionel labilitet. Det kan konkluderes, at centralstimulerende medicin kan bruges i denne patient gruppe 42. Der er også nogen evidens for at risperidon, olanzapin, og i nyere studier aripiprazol, har effekt på irritabilitet i denne gruppe, men der er risiko for vægtøgning og metaboliske bivirkninger 43. Børn og unge med mental retardering og komorbid ADHD: Børn med mental retardering kan få en ADHD diagnose, når det påvises at barnets adfærd ikke kan anses som alderssvarende i forhold til barnets kognitive alder. Denne population vil også i nogen grad have effekt af methylphenidat, men evidensen er begrænset til få RCT s, og kun circa halvdelen opnår effekt 44. Det anbefales, at man ikke giver centralstimulerende medicin ved IQ under 50, da responsraten ligger under 20 % og hyppigheden af bivirknigner er høj 45. Atypiske antipsykotika synes at have bedre effekt på ADHD-kernesymptomer end methylphenidat, men er ledsaget af vægtøgning og har alvorligere bivirkninger end centralstimulerende medicin. Området mangler derfor evidens. Søvn-vanskeligheder ved ADHD: En stor del af børn og unge med ADHD har søvnproblemer. Der vil ofte være tale om problemer særlig i relation til at kunne falde i søvn, urolig søvn og særligt stor ujævnhed i søvnmønsteret 46. Det er således relevant at afklare evt. søvnproblemer allerede i udredningen af ADHD symptomerne. Til dette formål kan med fordel anvendes en søvndagbog i 7 14 dage, der dels kan synliggøre problemets omfang, dels synliggøre sværhedsgraden deraf 47,48. I nogle tilfælde vil udtalte søvnproblemer kunne imitere eller forværre kernesymptomerne på ADHD, hvorfor der i disse tilfælde kan overvejes at behandle søvnproblemerne først. Eventuelle søvnproblemer bør altid afklares inden iværksættelse af psykofarmakologisk behandling for ADHD. Behandling af søvnvanskelighederne bør tage afsæt i mulig årsag til søvnproblemet. Patienten/forældrene bør altid instrueres i søvnfremmende tiltag (god søvnhygiejne) eksempelvis faste tider for sengetid og vækning. Det kan overvejes om anden behandling kan være relevant, eksempelvis afprøvning af kugledyne/kædedyne 49 og i nogle tilfælde vil behandling med melatonin kunne afhjælpe problematikken 50. Der er aktuelt to melatoninpræparater tilgængeligt i Danmark. 1: Circadin, der fås i 2 mg (der er godkendt til patienter over 54 år) og 2: Magistrelt fremstillet melatonin, der fås i 3 mg. Ved søvnproblemer der skyldes søvnrytmeforstyrrelser kan forsøges med Circadin 2 mg. 1-2 timer før sengetid. Alternativt kan forsøges 3 6 mg melatonin, ½-1 time før sengetid 13

14 Anbefalinger vedr. foranstaltninger efter forløbet i børne- og ungdomspsykiatri: En del børn og unge vil efter endt udredning blive sat i psykofarmakologisk behandling og tilknyttet ambulant opfølgning i Børne- og Ungdomspsykiatrisk regi eller ved den praktiserende speciallæge. Ved ukomplicerede forløb, hvor der er god effekt af medicinsk behandling og anden behandlingsintervention, vil der kunne indgås aftale med praktiserende læge om shared care. Monitoreringen af børn og unge, der følges hos speciallæge i almen medicin skal følge de samme principper som ved opfølgning hos speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og med mulighed for at konferere med denne. Særligt monitoreres højde, vægt, blodtryk og puls, bivirkninger og eventuelle kardielle symptomer. Enkelte børn og unge vil kunne klare sig uden medicinsk behandling. I disse tilfælde kan opfølgende pædagogisk og psykosocial rådgivning foretages i kommunalt regi. Hos de fleste patienter er der dog behov for, at Børne- og ungdomspsykiatrien følger op på den medicinske og psykosociale behandling samt rådgiver netværket i forhold til den pædagogiske og psykosociale indsats Retningslinjen bør revideres senest: det tager BUP-DK stilling til Forfatternes navne og titler: Tine Houmann, Overlæge (formand), Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Kerstin von Plessen, Professor, Overlæge, ph.d. Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Per Hove Thomsen, Professor, Overlæge, dr. med. Børne- og ungdomspsykiatrisk regionscenter Risskov Allan Hvolby, Afdelingslæge, ph.d. Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Esbjerg Søren Dalsgaard, Afdelingslæge, ph.d. Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense Reference List (1) BUP-base. BUP-base årsrapport bupbase dk/sideindhold asp 2011Available from: URL: (2) Ambrosini PJ. Historical development and present status of the schedule for affective disorders and schizophrenia for school-age children (K-SADS) J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2000;39(1): (3) Goodman R, Ford T, Richards H, Gatward R, Meltzer H. The Development and Well-Being Assessment: description and initial validation of an integrated assessment of child and adolescent psychopathology. 14

15 2000 J Child Psychol Psychiatry 2000;41(5): (4) DuPaul G, Power T, McGoey K, Ikeda M, Anastopoulos A. AD/HD Rating Scale IV: Checklists, norms, and clinical interpretation. New York: Guilford; (5) Bilenberg N. The Child Behavior Checklist (CBCL) and related material: standardization and validation in Danish population based and clinically based samples Acta Psychiatr Scand Suppl 1999;398:2-52. (6) Goodman R. The extended version of the Strengths and Difficulties Questionnaire as a guide to child psychiatric caseness and consequent burden J Child Psychol Psychiatry 1999;40(5): (7) Gioia GA, Isquith PK, Guy SC, Kenworhty L. Brief. Virum: (8) Weiss MD. The unique aspects of assessment of ADHD Primary Psychiatry 2010;17:21-5. (9) Kadesjo B, Janols LO, Korkman M, Mickelsson K, Strand G, Trillingsgaard A, et al. The FTF (Five to Fifteen): the development of a parent questionnaire for the assessment of ADHD and comorbid conditions Eur Child Adolesc Psychiatry 2004;13 Suppl 3:3-13. (10) Kessler RC, Adler LA, Gruber MJ, Sarawate CA, Spencer T, Van Brunt DL. Validity of the World Health Organization Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) Screener in a representative sample of health plan members Int J Methods Psychiatr Res 2007;16(2): (11) Shaffer D, Gould MS, Brasic J, Ambrosini P, Fisher P, Bird H, et al. A children's global assessment scale (CGAS) Arch Gen Psychiatry 1983;40(11): (12) Wechsler D. WPPSI-R Wechsler Preschool Primary Scale of intelligence - revised (13) Bayley N. Bayley Scales of Infant development 2 nd edn. San Antonio NY: (14) Mullen EM. Mullen scales of Early Learning. Circle Pines. American Guidance Service

16 (15) Tellegen PJ, Winkel M, Winjberg-William BJ, Laros JA. SON-R 2½ - 7 Snijders-OOmen Nonverbal Intelligence Test (16) Wechsler. WISC-IV Wechsler Intelligence Scale for Children, Dansk version (17) Lahey BB, Pelham WE, Loney J, Kipp H, Ehrhardt A, Lee SS, et al. Three-year predictive validity of DSM-IV attention deficit hyperactivity disorder in children diagnosed at 4-6 years of age Am J Psychiatry 2004;161(11): (18) Posner K, Melvin GA, Murray DW, Gugga SS, Fisher P, Skrobala A, et al. Clinical presentation of attention-deficit/hyperactivity disorder in preschool children: the Preschoolers with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder Treatment Study (PATS) J Child Adolesc Psychopharmacol 2007;17(5): (19) Skovgaard AM, Houmann T, Christiansen E, Landorph S, Jorgensen T, Olsen EM, et al. The prevalence of mental health problems in children 1(1/2) years of age - the Copenhagen Child Cohort J Child Psychol Psychiatry 2007;48(1): (20) BUP-DK. Referenceprogram for børn og unge med ADHD. bupnet dk/media/adhdreferenceprogram080508_jsb[1] pdf 2008Available from: URL: (21) Atkinson M, Hollis C. NICE guideline: attention deficit hyperactivity disorder Arch Dis Child Educ Pract Ed 2010;95(1):24-7. (22) Pliszka S. Practice parameter for the assessment and treatment of children and adolescents with attention-deficit/hyperactivity disorder J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2007;46(7): (23) Barkley RA, McMurray MB, Edelbrock CS, Robbins K. Side effects of methylphenidate in children with attention deficit hyperactivity disorder: a systemic, placebo-controlled evaluation Pediatrics 1990;86(2): (24) Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. bupklinik dk/pdf/vejl_med_beh pdf 2008Available from: URL: 16

17 (25) Hammerness PG, Perrin JM, Shelley-Abrahamson R, Wilens TE. Cardiovascular risk of stimulant treatment in pediatric attention-deficit/hyperactivity disorder: update and clinical recommendations J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2011;50(10): (26) Cooper WO, Habel LA, Sox CM, Chan KA, Arbogast PG, Cheetham TC, et al. ADHD drugs and serious cardiovascular events in children and young adults N Engl J Med 2011;365(20): (27) Habel LA, Cooper WO, Sox CM, Chan KA, Fireman BH, Arbogast PG, et al. ADHD Medications and Risk of Serious Cardiovascular Events in Young and Middle-aged Adults JAMA (28) Eli Lilly and Company. Vigtige sikkerhedsoplysninger om Strattera. Sundhedsfagligt personale i Danmark, editor Ref Type: Personal Communication (29) Bloch MH, Qawasmi A. Omega-3 Fatty Acid supplementation for the treatment of children with attentiondeficit/hyperactivity disorder symptomatology: systematic review and meta-analysis J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2011;50(10): (30) Storebo OJ, Skoog M, Damm D, Thomsen PH, Simonsen E, Gluud C. Social skills training for Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) in children aged 5 to 18 years Cochrane Database Syst Rev 2011;12:CD (31) Greenhill L, Kollins S, Abikoff H, et al. Efficacy and safety of immediate-release methylphenidate treatment for preschoolers with ADHD. J.Am.Acad.Child Adolesc.Psychiatry 45, Ref Type: Generic 17

18 (32) Murray DW. Treatment of preschoolers with attention-deficit/hyperactivity disorder Curr Psychiatry Rep 2010;12(5): (33) Wilens TE, Upadhyaya HP. Impact of substance use disorder on ADHD and its treatment J Clin Psychiatry 2007;68(8):e20. (34) Wilens TE. Attention-deficit/hyperactivity disorder and the substance use disorders: the nature of the relationship, subtypes at risk, and treatment issues Psychiatr Clin North Am 2004;27(2): (35) Graham J, Banaschewski T, Buitelaar J, Coghill D, Danckaerts M, Dittmann RW, et al. European guidelines on managing adverse effects of medication for ADHD Eur Child Adolesc Psychiatry 2011;20(1): (36) Bloch MH, Panza KE, Landeros-Weisenberger A, Leckman JF. Meta-analysis: treatment of attention-deficit/hyperactivity disorder in children with comorbid tic disorders J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2009;48(9): (37) Spencer T, Biederman J, Wilens T. Attention-deficit/hyperactivity disorder and comorbidity Pediatr Clin North Am 1999;46(5):915-27, vii. (38) Pelham WE. Implications of the MTA Study for Behavioral and Combined Treatments ADHD Report 2000;8:9-16. (39) Biederman J, Monuteaux MC, Spencer T, Wilens TE, Faraone SV. Do stimulants protect against psychiatric disorders in youth with ADHD? A 10-year followup study Pediatrics 2009;124(1):71-8. (40) Nissen JB, Thomsen PH. [Pharmacological treatment of obsessive compulsive disorder in children/adolescents] Ugeskr Laeger 2011;173(11):

19 (41) Sorensen MJ, Thomsen PH. [What evidence is there for treating depression in children and adolescents with cognitive therapy?] Ugeskr Laeger 2007;169(14): (42) Research Units on Pediatric Psychopharmacology Autism Network. Randomized, controlled, crossover trial of methylphenidate in pervasive developmental disorders with hyperactivity Arch Gen Psychiatry 2005;62(11): (43) McPheeters ML, Warren Z, Sathe N, Bruzek JL, Krishnaswami S, Jerome RN, et al. A systematic review of medical treatments for children with autism spectrum disorders Pediatrics 2011;127(5):e1312-e1321. (44) Aman MG, Buican B, Arnold LE. Methylphenidate treatment in children with borderline IQ and mental retardation: analysis of three aggregated studies J Child Adolesc Psychopharmacol 2003;13(1): (45) Stigler KA, Desmond LA, Posey DJ, Wiegand RE, McDougle CJ. A naturalistic retrospective analysis of psychostimulants in pervasive developmental disorders J Child Adolesc Psychopharmacol 2004;14(1): (46) Gruber R, Sadeh A, Raviv A. Instability of sleep patterns in children with attention-deficit/hyperactivity disorder J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2000;39(4): (47) Hvolby A, Jorgensen J, Bilenberg N. Actigraphic and parental reports of sleep difficulties in children with attentiondeficit/hyperactivity disorder Arch Pediatr Adolesc Med 2008;162(4): (48) Owens JA, Maxim R, Nobile C, McGuinn M, Msall M. Parental and self-report of sleep in children with attention-deficit/hyperactivity disorder Arch Pediatr Adolesc Med 2000;154(6): (49) Hvolby A, Bilenberg N. Use of Ball Blanket in attention-deficit/hyperactivity disorder sleeping problems Nord J Psychiatry 2011;65(2):

20 (50) Van der Heijden KB, Smits MG, Van Someren EJ, Ridderinkhof KR, Gunning WB. Effect of melatonin on sleep, behavior, and cognition in ADHD and chronic sleep-onset insomnia J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2007;46(2):

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Faglig retningslinje vedr. udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Retningslinjen bør revideres senest: 2015 Forfatternes navne og titler: Tine Houmann, Overlæge (formand), Børne- og ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD

Læs mere

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge

Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge Børn (fra 7 år) og unge i medikamentel behandling med centralstimulerende medicin (CS) - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center- Region Midtjylland,

Læs mere

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Læge Thomas Alberto Hoffman Bach Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling Hillerød ADHD ambulatoriet Diagnostisk DF90.0 Forstyrrelse af aktivitet

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge vedr. Børn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling. Opfølgning af behandling hos egen læge

Vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge vedr. Børn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling. Opfølgning af behandling hos egen læge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge vedr. Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tlf. +45 7847 3000 Børn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling for ADHD/ADD

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Børn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling for ADHD/ADD - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge

Børn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling for ADHD/ADD - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tlf. +45 7847 3000 Børn (fra 6 år) og unge i medikamentel behandling for ADHD/ADD - vejledende retningslinjer for opfølgning hos egen læge

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

ADHD og heilivágsviðgerð

ADHD og heilivágsviðgerð ADHD og heilivágsviðgerð Rebekka G. Perlick, serlækni í barna- og ungdómspsykiatri og yvirlækni í barna- og ungdómspsykiatriska toyminum, Psykiatriski depilin Tormóður Stórá, serlækni í psykiatri og leiðandi

Læs mere

FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul

Læs mere

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-konference Ålborg 19.5.2010 Niels Bilenberg, Professor, Ph.D. Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. Psykiatrien

Læs mere

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,

Læs mere

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,

Læs mere

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer?

Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer? Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer? Psykofarmaka til Børn & Unge Anne Katrine Pagsberg Lektor, overlæge, PhD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden Valg af

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

CVI BUC Region Hovedstaden

CVI BUC Region Hovedstaden Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Høringsversion. Sundhedsstyrelsen september 2018. Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Vejledningens anvendelsesområder

Læs mere

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE

Tilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling

Læs mere

Var Emil fra Lønneberg syg i hovedet? Medicineringen af urolige børn stiger helt alarmerende. Kan vi medicinere os ud af problemerne, spørger dagens

Var Emil fra Lønneberg syg i hovedet? Medicineringen af urolige børn stiger helt alarmerende. Kan vi medicinere os ud af problemerne, spørger dagens Var Emil fra Lønneberg syg i hovedet? Medicineringen af urolige børn stiger helt alarmerende. Kan vi medicinere os ud af problemerne, spørger dagens kronikør ADHD ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige

Læs mere

ADHD/ADD - Medicin og kost. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt

ADHD/ADD - Medicin og kost. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt ADHD/ADD - Medicin og kost Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul 2:

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Underdiagnosticeret gruppe Få studier af piger med ADHD Publicerede forskningsstudier er primært

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Opmærksomhedsforstyrrelse

Opmærksomhedsforstyrrelse Patient- og pårørendeinformation Opmærksomhedsforstyrrelse Diagnose og behandling April 2010 Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, DAMP, ADHD, ADD? Denne pjece handler om behandling af opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

ADHD i almen praksis

ADHD i almen praksis 1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere

Læs mere

ADHD/DAMP hos børn, unge og voksne

ADHD/DAMP hos børn, unge og voksne ADHD/DAMP hos børn, unge og voksne Per Hove Thomsen professor, overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov Potentielle interessekonflikter Per Hove

Læs mere

Diagnoser symptomer og forståelse. Forløb fra børn til voksne. Kort om behandling. ICD-10 / DSM-5 (ICD-11 følger)

Diagnoser symptomer og forståelse. Forløb fra børn til voksne. Kort om behandling. ICD-10 / DSM-5 (ICD-11 følger) Diagnoser symptomer og forståelse Forløb fra børn til voksne Kort om behandling Specialpsykolog Søren Glistrup Børne- og ungdomspsykiatri Sydjylland ICD-10 / DSM-5 (ICD-11 følger) Vedtagne afgrænsninger

Læs mere

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Livet med ADHD/ADD. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt

Livet med ADHD/ADD. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt Livet med ADHD/ADD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? - pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,

Læs mere

Referenceprogram. for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. April 2008

Referenceprogram. for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. April 2008 Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD April 2008 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af BUP-DK Ansvarlig for udgivelsen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark.

Læs mere

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn:

Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forskningsprotokol til et randomiseret kontrolleret effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Programme på en klinisk kohorte af danske

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme

Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Description and evaluation of sleep patterns in children with Attention Deficit / Hyperactive Disorder before and after treatment

Description and evaluation of sleep patterns in children with Attention Deficit / Hyperactive Disorder before and after treatment Description and evaluation of sleep patterns in children with Attention Deficit / Hyperactive Disorder before and after treatment Anne Virring Sørensen Per Hove Thomsen Professor, Dr. Med Lene Ruge Møller

Læs mere

ADHD hos børn og unge FUP eller FAKTA

ADHD hos børn og unge FUP eller FAKTA ADHD hos børn og unge FUP eller FAKTA Kerstin J. Plessen, Professor PhD, BUC Region Hovedstadens Psykiatri Disclosures Ingen (RegionH, KU) ADHD hos børn og unge har mange ansigter Magnus, 8 år Ældst af

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen

Læs mere

Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer?

Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer? Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer? Viden om CP er vigtig for at afhjælpe og begrænse udtrætning og overbelastning; men viden om kognitive

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference

Læs mere

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer

Læs mere

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca. Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson.

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. ADHD OG MEDICIN Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. Disposition Præsentation: - Hvem er jeg ADHD: - Hvordan, hvornår og hvorfor diagnosticere - Hvad er ADHD kort - Og andet - Hele livet? Behandling:

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Udredningspakkeforløb:

Udredningspakkeforløb: Danske Regioner 06-02-2013 Børn og unge (PB01, PB02, PB03, PB04) Børne- og ungdomspsykiatri Udredningspakkeforløb: Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke

Læs mere

BUP-ADHD-database. Datadefinitioner. Version 3.11 31. august 2015

BUP-ADHD-database. Datadefinitioner. Version 3.11 31. august 2015 BUP-ADHD-database Datadefinitioner Version 3.11 31. august 2015 Center for klinisk epidemiologi, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (KCEB-syd), OUH Datadefinitionerne er udarbejdet af Styregruppen

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse - pædagogik Modul 2: Livet med ADHD - søvn, medicin og kost 2 Psykiatri og

Læs mere

Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse

Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Pia Jeppesen, overlæge, Ph.d., seniorforsker, associate clinical professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Region Hovedstadens

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET

SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET Søren Dalsgaard Overlæge, senior forsker, ph.d., lektor Det Nationale Center for Registerforskning (NCRR), Aarhus universitet Sykehuset Telemark, Kragerø,

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual Ved professor, ovl. Niels Bilenberg (klinisk ansv. i BupBase), DBUH, Odense BupBase sekretariatet: BupBase sekretariatet

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

ADHD hos børn. www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872

ADHD hos børn. www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872 ADHD hos børn www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872 Indhold Hvad er ADHD og hvordan opleves det? 5 ADHD adfærdsmønstre 6 Hvordan opstår ADHD og hvordan stilles diagnosen? 9 Hvordan behandles ADHD? 10

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere