Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression
|
|
- Julius Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forfatter: Anja Hende; har diagnoserne AS, ADHD og Savant syndrom Uddannelse og baggrund: Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper Arbejdssted: Titel på artikel: Depression; identitetsdannelse som rammeforståelse Forskningen viser at mennesker med autisme er mere sårbare og derfor mere udsatte for at få depressioner og stress. Det er velkendt, at når et menneske med autisme ikke mødes med forståelse i omgivelserne stiger stressen og dermed forværres den funktionsnedsættelse autismen medfører. Med dette bliver personen mere handicappet, den autistiske profil bliver mere markant og risikoen for at følgelidelser som eksempelvis angst, OCD, spiseforstyrrelser udvikles øges. I forhold til mistrivsel og komorbiditet hos mennesker med autisme er der mange samvirkende faktorer, i denne artikel sætter jeg fokus på identitetsdannelsen hos unge men autisme. Jeg diskutere dette med afsæt i udviklingspsykologien, med udviklingspsykologien i fokus gives vi gode muligheder for at forstå, hvordan unge med autisme danner deres identitet. Jeg vil redegøre for at perioden hvor unge med autisme danner deres identitet, er de særlige sårbare overfor at udvikle depression. Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression Jeg har sat højtfungerende i anførelsestegn, for hvad er højtfungerende? Tales der om, autisme uden mental retardering og som minimum en normal begavelse? Begrebet højtfungerende godt være misvisende. Infantil autisme uden mental retardering og Aspergers, er egentlig ikke bedre fungerende. De er bare ikke mental retarderet. Retardering eller ej, autismekernens grundlæggende udgangspunkter er de samme. Der er ikke en facitliste og det ene er ikke nemmere eller sværere end det andet. Der er individuelle betingelser, som gør sig gældende for mennesket med autisme og det hele bindes sammen med de muligheder, der er tildelt det enkelte menneske. Nogen gange virker det som det er lettere for omgivelserne, at erkende at et mennesker der både har autisme og er mental retarderet har brug for hjælp. Samtidig virker det som om det er vanskeligere for omgivelserne at erkende at normalt begavede med autisme kan have samme behov for hjælp. Det kan give en skæv fordeling af støtten, ofte får de mennesker som både har autisme og er mentalt retardere mere støtte. Omgivelserne har svært ved at acceptere at normalt begavede med autisme, ofte har lige så stort behov for hjælp i hverdagen. De har forskellige måder at vise deres behov på mennesker der er også er mentalt retarderede kan blive udadreagerende, hvorimod den anden gruppe lukker sig inde og nærmest bliver usynlige for omgivelserne. Fokus i denne artikel er normalt begavede med autisme. Mennesker med autisme, som har en høj intelligens er mere opmærksomme på, at de er anderledes og de har svært ved at opnå fællesskabsfølelsen når de er i sociale sammenhænge. De oplever ofte de ikke hører til i gruppen, og den manglende fællesskabsfølelse er netop et af de elementer der kan udløse depression 1. Denne forhøjede depressionsrisiko ved højtfungerende med autisme, mener jeg ligesom flere anerkendte forskere gjorde opmærksom på til Meeting of Mind i 2009, hænger sammen med de dilemmaer der opstår i 1 Videnscenter for Autisme: Depression hos mennesker med autisme eller Aspergers syndrom 2005:4 Cand. Mag. Marie Herholdt Jørgensen. 1
2 identitetsdannelsen og de betingelser de unge med autisme mødes med. Er personen med autismen samtidig særlig hypersensitiv overfor andre mennesker, mener jeg dette forhøjer sårbarheden overfor depression markant. Definition af identitet Jeg mener, det er vigtigt at få begrebet på plads. Ved at sikre vi forstår betydningen af begrebet ens kan vi tale udefra samme forståelse. Selve ordet stammer fra den latinske rod idem, som betyder den samme. Når man taler om menneskets identitet, taler man altså om noget ved en person, der altid er det samme. Der hører 5 egenskaber til at være den samme 2 : 1. At man er sin egen individualitet, med et typisk særkende, føler en selv-helhed. 2. At der er kontinuitet. 3. At det billede man har af sig selv, stemmer nogenlunde overens med andres billede af en selv. 4. At ens livsfortælling, fortælles ensartet af os selv og andre. 5. Vores identitet baserer sig på de grupper og fællesskaber vi tilhører. Med Giddens definition af identitetsdannelsens fem elementer, bliver det afgørende for hvordan et højfungerende menneske med autisme egen selvforståelse bliver mødt af omgivelserne. Det er vigtigt for personens identitetsdannelse, at personen er i stand til at opnå kontakt med andre, at der er kontinuitet og overensstemmelse i personens selvbillede og det andre opfatter. Identitet handler altså om, hvem man er Ethvert menneske kæmper for at danne sin egen identitetshelhed. Hvis det lykkes positivt og i overensstemmelse med de 5 punkter, samtidig med personen har en positiv indstilling til fremtiden, med en ide om, hvad personen gerne vil her i livet, kan man sige at, personen har udviklet en helstøbt identitet. En sund helstøbt identitet betyder at det enkelte individ føler sig hjemme i sig selv. Men hvad betyder det, hvis der ikke er en overensstemmelse imellem ens egne følelser og omverdens billede af en selv? Det har en større betydning, end vi synes at tillægge eller være bevidste om. Hvis et menneske ikke kan skabe sin egen identitetshelhed, fordi personens liv er fragmenteret, og personen ikke kan forene sine forskellige roller i de forskellige arenaer, resulterer det ofte i, en oplevelse af splittethed en identitetskrise 3. Identiteten er altså personens selvbillede, væremåde, handlemåder og andres opfattelse af personen 4. Identitetsdannelsen bliver dermed meget essentiel for mennesker med autisme, fordi den bl.a. formes i samspillet og i mødet med andre mennesker. Autismediagnosen er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, hvilket betyder at personen har særlige socialkognitive forudsætninger. Hjernen fungere anderledes, den bearbejder og opfatter input i et autistisk spor. Denne gennemgribende anderledes kognitive tænkestil, betyder at verden opleves og håndteres på en særlig måde. Denne anderledes tænkestil får betydning for identitetsdannelsen, den kan ofte blive negativ fordi personen ikke får den rette hjælp. Hvis man har dannet en negativ identitet, føler sig anderledes eller føler sig forkert, betyder det ikke at man er forkert. Det er svært at føle sig helstøbt indeni, finde mening mellem sig selv og sin omverden og skabe sin egen identitet, når man er markant anderledes, men helt umuligt, hvis man tilmed spejler sig i at være forkert og uønsket som den man grundlæggende er indeni. 2 Modernitet og selvidentitet selvet og samfundet under senmoderniteten, 2004 af Samfundsvidenskabelig forsker, sociolog og forfatter Anthony Giddens. 3 Erik H. Erikson, Erik Homburger Erikson, , tysk-amerikansk psykoanalytiker og udviklingspsykolog 4 Identitet. Identitetsdannelse. Identitetskrise. Socialisering. Kultur og opvækstnormer, roller, ungdom, Af Flemming Ravn Neft, lektor, cand.mag.et.art 2
3 Unge kan eks. føle sig anderledes, hvis deres forældre tilhører en religion, en sekt, en kult, politisk parti, særlig ideologi mv. hvor den unge ikke føler sig hjemme. Det kan resultere i en stærk følelse af ensomhed, fordi den unge ikke har et netværk, med andre, der er nøjagtig ligesom den unge. Der er dog justerbare valgmuligheder og mulighederne er ikke udtømte. Den unge er ikke låst fast og kan søge væk, for at finde sin egen identitet. Jeg siger ikke at det er let, men det er muligt. Når det kommer til autisme, er tingene ikke helt så justerbare, mulighederne er ofte udtømte eller helt manglende og man kan logisk nok ikke søge væk, lige så lidt som et menneske med manglende ben, kan søge væk fra sine mangler. Autisme medfører en markant anderledes udvikling, som personen ikke kan skille sig af med. Det er ikke noget personen har. Det er noget personen er. Den gennemgribende udviklingsforstyrrelse, medføre ofte følelsen af ensomhed. Ensomhedsfølelsen opstår også selvom personen færdes iblandt mange mennesker, det opstår fordi personen ikke naturligt vil opleve et tilhørsforhold til gruppen. Identitet handler også om accept fra omgivelserne Ensomheden i det at være så anderledes, handler om, ikke at føle sig rummet eller forstået af de mennesker og det miljø der omgiver den unge med autisme. Andre menneskers imødekommenhed, får en ufattelig stor betydning over et autistisk menneskes identitetsdannelse og heri trivsel. Hvis forældre ser autismen som en sygdom- noget der skal kureres, anerkendes personen ikke som den han er og det giver en dårlig selvfølelse. Hvis de fagpersoner der omgiver unge med autisme i skolen, SFO, klubben, udtrykker at autismen er noget der går over med tiden, skinner det igennem i deres handlinger og de sender signaler om at, de unge med autisme er forkerte. Jeg har hørt neurotypiske(nt) 5 mennesker prøve at forklare andre børn, hvad der var galt med det autistiske barn, med den forklaring, at barnet med autisme, var et specielt barn. Det var alt for ukonkret, vævende og gav ikke nogen egentlig forklaring, for alle mennesker er vel specielle, på hver vores måde?! Jeg har spurgt, nogle NT mennesker, hvorfor de svare sådan og årsagen er oftest at, de ikke vil stemple/ stigmatisere det autistiske barn. Jeg forstår ikke at faktuelle oplysninger om autismen kan opfattes som stemplende, jeg tror det vil hjælpe begge parter at information om autismen gives så konkret og specifik som muligt. Brug ordet autist eller autisme. Det er omgivelserne, der ligger værdi i ordet. For mennesker med autisme er det en forståelsesramme, ligesom man siger, en mand eller kvinde, barn eller voksen. Det giver et udgangspunkt, hvor der er forskelle at tage hensyn til. Meget konkret vil der være forskel, om man skal købe en gave til en mand, kvinde, barn eller voksen. Hvordan skulle mennesker nogensinde kunne tale sammen, og forstå hvis vi ikke havde begreber eller fællesbetegnelser? Selvom vi siger mand, kvinde, barn eller voksen, ved vi jo også godt at, der er forskelle på de individuelle individer, samtidig med at, der også er fællestræk og ligheder. Vi kan ikke ændre dem vi er, men vi kan kæmpe for at ændre den skadesfulde indvirkning vi så ofte har mødt og møder. De voksne jeg har mødt, der selv har fået diagnosen som voksen, har oplevet at, vi med diagnosen forklaringen, fik sat konkrete ord på og for første gang i vores liv, ikke længere følte os forkerte, men anderledes. Når autismen er accepteret, kan vi begynde at komme videre med en positiv udvikling og finde løsninger til de forhindringer der ligger forude. Vi begyndes at udvikle vores sande identitet. Afspejlingen danner identiteten det påvirkede min identitet Identiteten dannes og bygges op under konstant proces, i en sammenhængende biologisk, psykologisk og social proces, der aldrig hører op. Der er væsentlige faser i identitetsdannelsen, der ikke kan gentages eller 5 Neurotypiske mennesker er mennesker der ikke har en autisme diagnose 3
4 gøres om 6. Identitet opbygges via relationen til andre, justeres og udvikles via skolegang, uddannelse, beskæftigelse, ægteskabelige relationer m.m. Den afspejling vi mødes med, hos andre mennesker, hjemme, i skolen, på arbejdspladsen osv. har for et menneske med autisme, afgørende betydning for vores funktionsniveau og dermed identitetsdannelsen. Jeg har gennem min opvækst, ubevidst spejlet mig i, at jeg var forkert. Jeg fik min første depression, i en alder af 10 år. Det er naturligt at børn forsøger at leve op til det billede forældre og omverdenen har af dem og det forsøgte jeg også. I god mening, blev jeg rost, når jeg ramte det normale og korrekte. Jeg kæmpede med at undertrykke mine følelser, i forsøget på at, leve op til de usagte forventninger, imens jeg gik rundt med et smerteligt indre, og forsøgte at ignorere eller løbe væk fra mine faktuelle kendsgerninger. I realiteten lærte jeg at udøve selvdiskrimination overfor mig selv. Selvbebrejdelse og nedgørelse, klarede jeg helt fint selv, men jeg fik også masser af hjælp hertil udefra, af NT mennesker, der forhåbentlig var undskyldt med deres manglende viden om, deres skadelige indflydelse på min identitetsdannelse. Hver dag, frem til jeg blev år, følte jeg mig ubetydelig, forkert, uønsket som den jeg var og jeg kæmpede for, at lære at være et helt normalt NT menneske. Jeg kæmpede for at undgå de tilbagevendende depressioner og følelsen af, at døden, var min eneste mulige løsning ud af det smertefulde helvede, jeg havde indeni. Jeg dannede en identitet, hvor jeg ikke følte min krop var min egen, men derimod bare et hylster. Jeg blev voksen, jeg fik mine børn, de har autisme og jeg måtte helt konkret lære om den helt anderledes verden, som viste sig også, at være min verden. Jeg nægtede at, lade mine børn vokse op med en følelse af, at være forkerte og en negativ identitet, fordi jeg gav dem, en forkert støtte og manglende ydmyg anerkendelse. Nærmest som en autistisk selvfølge måtte jeg bare vide alt om hvilken betydning autisme havde for mine børns udvikling. Kurser, konferencer mm. var ikke nok for mig. Jeg havde behov for, at kende grundelementerne af udviklingen, hjernen, metoder og valgmuligheder, så jeg tog en Bachelor i pædagogik. Jeg vil ønske for alle mennesker med autisme, at deres omgivelser vil møde dem med samme ydmyghed som jeg mødte mine børns verden. Hvis vi kan komme så langt, at der kan blive enighed om at vi skal gøres os umage med at forstå hinandens verdener vil det få stor betydning for identitetsdannelsen hos mennesker med autisme. Bekæmp depressionerne med fokus på opvækst- og livsbetingelserne Kæmp imod de negative ting der forårsager depressioner. Gør alt hvad I kan for at mennesker med autisme ikke danner en negativ identitet. Respekter at mennesker med autisme har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse og derfor har brug for hjælp til at danne en sund identitet så depressioner undgås. Jeg anbefaler følgende; Skab gode udviklingsbetingelser omkring børnene med autisme. Søg for at de fagfolk der er omkring er godt uddannet, så de har indsigt i udviklingsbetingelserne Husk når autismen mødes, mindskes risikoen for de smertefulde og invaliderende tillægslidelser. Kæmp ikke imod autismen men imod de skadelige nedgørende forsnævrede menneskesyn. 6 Psykoanalytiker Erik H. Erikson 4
5 Pas på inklusion alt for ofte skader det barnet på sigt, fordi det inkluderes i et miljø barnet med autisme ikke forstår og som ikke forstår barnet med autisme Kæmp for autistiske rettigheder, et universelt menneskesyn, med forpligtelse til at søge efter sandhed, etik og moralitet, for alle levende organismer. Støt mennesker med autisme allerede i barndommen, i en forståelse af sig selv som autist. Kæmp for deres plads i denne verden og deres ret til at, være en del af samfundet, som de er. Elsk dem som de er og det de er ikke for noget, der ønskes de skal være. 5
Depression; Identitetsdannelse som rammeforståelse
Depression; Identitetsdannelse som rammeforståelse Anja Hende, diagnosticeret med AS, ADHD og Savant syndrom. Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper. Forfatter til bogen Fra Miss
Læs mereLige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor?
Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor? Go between Konsulent firma med speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision
Læs mereAutismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg
Autismespektrumforstyrrelse Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309
Læs mereLige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Fokus i mit oplæg
Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309 Fokus i mit oplæg Oplæg
Læs mereLige lidt historie. Go between. Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor?
Livskvalitet og livsduelighed Samarbejde eller samspil? Hvad kan vi forvente og hvorfor? Go between Konsulent firma med speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereDET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME
PROGRAMMET VAR DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME Slides/plancher fra det Spændende arrangement med autismeekspert Dorthe Hölck Torsdag den 24. august 2017 kl. 15-17 Indblik i autisme og interaktion
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs merev/lene Metner PsykologCentret ApS
v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereHvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between
Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs meremed nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Læs mereTværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver
Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring
Læs mereAutismen i fokus. Hvad kan det betyde for ungdomslivet? Inklusion versus integration. Go between. Autisme spektrum Forstyrrelse
Autisme spektrum Forstyrrelse Hvad kan det betyde for ungdomslivet? Go between Konsulent firma med speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning
Læs mereSårbarhedsundersøgelse 2017
Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereDVDfilm YOUTUBE klip om autisme
Anja Hende 1 DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Hvorfor er de så mærkelige? www.youtube.com/watch?v=2jvycar3qqa#t=11 www.jhoconsult.dk JHO Consult v/rikke og Jan Have Odgaard, Gl. Byvej, 5792 Årslev - Tlf.
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereSårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018
Simone Christiansen Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018 Præsentation Simone Christiansen simone.christiansen@dgi.dk Socialpsykolog DGI Inklusion Idræt for børn med særlige behov Boost
Læs mereGo between. Fokus i aften. Autisme -uddannelse og arbejde? Autistisk og Neurotypisk kognitiv profil
Autisme -uddannelse og arbejde? Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil:
Læs mere-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest
NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereHvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser
Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål
Læs mereJeanette Ringkøbing Rothenborg
INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,
Læs mereADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard
ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5
Læs mereLøber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk
Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereSom I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.
1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af
Læs mereBEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER
BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereHvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !"#$%&'()*+*,-.,*/''*0"1234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!"#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*="327(3*8)0>"44"7#5!
Hvad fortæller du dig selv? om dig selv?!"#%&'()+,-.,/''0"12340)4)0%)56078)0397:!"#%&'()5!&9#73;)0)807(
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDisse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!
Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget
Læs mereTema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen
Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereSkoleangst hos børn med autisme
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereForskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent
Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Center for Børneliv har interviewet praktiserende læge Anette Hauskov Graungaard om hendes igangværende forskning med fokus på børn som
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereInklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?
04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs merewww.psykologcentret.dk
Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereForelsket i den forkerte.
Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereMENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.
MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty
ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereAt arbejde med mennesker med GUA erfaringer fra en psykologisk praksis
At arbejde med mennesker med GUA erfaringer fra en psykologisk praksis Af psykolog Ea Carøe fra Molis De er normaltbegavede og fremstår for det meste helt almindelige, og de klarer sig ofte bedre i sociale
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereTemadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel
Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereSådan støtter du dit barn. Charlotte Diamant 2016
Sådan støtter du dit barn FOREDRAG PÅ KULTURØEN, MIDDELFART, 16.08.2016 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT Charlotte Diamant 2016 Aftenens program Hvor sårbarheden kommer fra Det svære forældreskab ved barns
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereHjerne, autisme og sansebearbejdning
Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!
Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereBofællesskabet. Botilbud i Ringsted. til. voksne mennesker med autisme og som er moderat- til højtfungerende
Bofællesskabet Botilbud i Ringsted til voksne mennesker med autisme og som er moderat- til højtfungerende Egnede botilbud til voksne mennesker med autisme og som er moderat- og højtfungerende, findes kun
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereMed Hjerte og Hjerne. Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl
Med Hjerte og Hjerne Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl indhold Med hjerte og hjerte Forældreproblematikker og -læreprocesser Samarbejdet med fagfolk Fremtid Spørgsmål og debat Birgitte
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mere