To udødelige vittigheder om og en sær arv fra den ældste romerske kalender
|
|
- Astrid Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 To udødelige vittigheder om og en sær arv fra den ældste romerske kalender af Christian Marinus Taisbak To pudsige udsagn kan træffes i mange, måske de fleste, omtaler af den ældste romerske kalender, dvs den officielle kalender i republikkens tid før Julius Cæsars reform i 45 f.kr. Og den kalender inspirerede Cæsar til et overraskende arrangement, der stadig intrigerer. 1 Udsagn A: Det oprindelige romerske år havde kun 10 måneder. Udsagn B: Romerne talte baglæns når de skulle datere dagene inden for en måned. Særhed C: Det er ikke den 29., men den 24. februar der er den extra dag i et skudår. A: Som bekendt har månederne i den gregorianske kalender navne der på alle sprog er genkendelige som efterkommere af de oprindelige latinske. Og det kræver ikke mange latinkundskaber at indse at de fire sidste navne (september, oktober, november, december) er numre. Elementært: hvorfor dog ikke nummerere månederne ligesom vi har vænnet os til at nummerere ugerne. En hurtig betragtning siger os at hvis december var nr. 10, måtte marts være den første måned, hvad vi også kan få bekræftet af latinske kilder, som oven i købet kan fortælle at nytårsdag i år 153 f.kr. flyttede fra 1. marts til 1. januar. 1. Dette bidrag er stærkt inspireret af Agnes Kirsopp Michels, The Calendar of the Roman Republic, I nogen grad af hendes analyse, mere end af hendes udførlige kildehenvisninger. AIGIS Suppl. II 1
2 På dette sted er det så at mytologerne går i gang, eller er det skolelæreren, som skylder et svar til den elev der spørger: Hvorfor fik januar og februar ikke numre? Øh øh, det var fordi de slet ikke var opfundet endnu, for året havde kun 10 måneder. Hvem det end var der svarede svaret viste sig så hårdnakket som kun oplagte tåbeligheder er. 2 Et bedre, ja rigtigere svar ville være et modspørgsmål: Hvad synes du så de to måneder skulle hedde? Undecimber, duodecimber? Det ville vist være yderst upraktisk, lidet mundret. Men i øvrigt kunne der svares: Ikke alle månederne er jo nummererede, men er opkaldt efter guder eller andre skytsånder: Mars, Maia, Juno. Så hvorfor ikke navngive en måned efter Janus, gud for både inden- og udendørs sysler, med to ansigter? Meget passende for en vintermåned. Og februars navn angiver at her må man berede sig til nytårsfesten med hovedrengøring og bad: februare betyder rense. Desuden: hvis der kun var 10 måneder, altså rigtige måne-måneder (såkaldte lunationer) fra en nymåne til den næste, så ville året kun rumme 295 dage og mangle 70 plus en kvart dag. Hvordan i alverden skulle det fungere i praksis? Lad os forestille os at den astrologiske teolog véd at foråret er på trapperne når solen står op i et nærmere bestemt punkt i den sydøstlige horizont. Det er simpelt nok såsnart solen er et par måneder efter vintersolhverv, for da flytter opgangspunktet sig mærkbart fra dag til dag. Og lad det være vedtaget at nytåret så er den dag herefter hvor den første nymånesegl observeres efter solnedgang. Det kunne fx være på en dag som vi i dag ville kalde 5. marts. Den dag begynder mensis Martiae og løber så i 29 eller 30 dage indtil næste nymåne observeres. Det var første måned, og der fortsættes med nymåneobservationer indtil man efter den tiende måned, december, observerer nymånen på vores 25. december, ialt 295 dage. Hvad så? Skulle astrologen nu holde vinterferie til han igen ser solen stå op i sydøstpunktet? Og derefter afvente næste nymåne, muligvis så sent som den 23. marts, med en pause på hele 89 dage. Hvorfor i alverden skulle nogen dog 2. Michels s. 122: Censorinus, Macrobius, Ovid, Gellius, Servius. AIGIS Suppl. II 2
3 opfinde et så besynderligt system, når både ægyptere og babylonere, ja sågar hellenere, havde anvendelige kalendere til rådighed? Nej, det må være rimeligt at henvise myten om de romerske 10-måneders år til eventyrfabrikkerne, inspireret af nummer december. Dén romerske kalender der fungerede, var en ægte månekalender med 12 eller 13 måneder, ligesom græske og orientalske kalendere. Hvoraf de fleste var luni-solar kalendere, som altså prøvede at forlige lunationerne med solårets 365¼ dag. Det specielle romerske (etruskiske?) træk var den forunderlige måde de organiserede den regelmæssige skudårsmodel på med et indskud, intercalatio, på 22 eller 23 dage hvert andet år. 3 Hvornår denne kalender er indstiftet, får vi nok aldrig at vide, men den var fuldt udviklet på det vægmaleri vi kender som Fasti Antiates Maiores, fundet i Anzio i Om den, og om Julius Cæsars reform af den, skal fortælles under C, men først skal vi se på den anden vittighed: * * * B: Romerne var mærkeligt mentalt handicappede i deres dateringer: ikke alene regnede de altid inklusivt ved tidsintervaller, talte både første og sidste dag med, men de talte baglæns når de daterede eller i hvert fald modsat af os andre. Lad os se et eksempel: Ingen vil bestride at a.d. XII Kal. Nov. (ante diem duodecimum Kalendas Novembres) er nummeret på den 21. oktober. Den almindelige forklaring på det lyder: Enhver romersk måned har tre mærke- eller skilledage, Kalendae (den 1.), Nonae (den 5. eller 7.) og Idus (den 13. eller 15.). For at datere en romersk dato kigger man frem til den næste skilledag (her den 1. november), som tælles som nr. 1; derfra tæller man baglæns, således at den 31. oktober er nr. 2, den 30. nr. 3. osv. (Her tager læseren sine fingre til hjælp, det er det vi har dem til.) På denne måde bliver den 21. oktober nr. 12, regnet fra og med den 1. november. 3. Michels s. 147, nr. 10 & 11, s. 160 ff. AIGIS Suppl. II 3
4 At der tælles inklusivt, følger af at der ikke er tale om subtraktion, men netop om tælling. Der tænkes ikke på afstanden mellem to tidspunkter på de pågældende dage, men på hele dage. (På en abacus var en romer naturligvis i stand til at subtrahere et mindre tal fra et større uden inklusiv regning.) Men betyder så udtrykket ante diem duodecimum Kalendas Novembres tolvtedagen før novembers Kalendae? I så fald er syntaxen og deklinationen ganske ejendommelig, for hvad står der? Hvis jeg ikke tager fejl: Forud for Kalendae Novembres, som er dag nr. 12. Sammenlign med Minucius quidam mortuus est ante prætorem Verrem, En vis M. døde før V. blev prætor, eller... før V. fik prætorembedet. For at sige det endnu tydeligere: Denne dag (den 21. oktober) er den, set fra hvilken Kalendae Novembres spiller rollen som tolvte dag eller måske bedre: Set herfra er den 12. dag Kalendae Novembres. I stedet for at beskrive det som baglæns tælling giver det langt bedre mening at se det som et eksempel på hvad vi vistnok tror er et moderne fænomen: nedtælling fra og med den 21. oktober: I dag er nr. 1, i morgen nr. 2,... og Kalendae Novembres bliver så nr. 12. Vi kan naturligvis ikke udelukke at idiomet kunne forstås som dagen i dag (21. okt.) er den 12. dag før novembers Kalendae men det er altså ikke det grammatikken siger og fra begyndelsen har mént. Det siger sig selv at hele dette foretagende forudsætter tilstedeværelsen af en eller anden form for nedskrevet kalender fx, en vægkalender som Antiates Maiores. Vi må forestille os at romerske skrivere og administratorer havde kalendere ved hånden. Men nu til den arvede særhed. * * * C: År 2012 var skudår med en ekstra dag den 29. februar. De børn der var så uheldige at blive født den dag, har kun en rigtig fødselsdag hvert fjerde år, en gammel urimelighed. Men fra begyndelsen var det slet ikke så slemt, for der var tænkt grundigt over AIGIS Suppl. II 4
5 det. Så grundigt at det slet ikke er den 29., men den 24. februar, der hedder Skuddag i kalenderen. Her kommer historien om den 24., bissextus: Fasti Antiates Maiores 4 forestiller en evighedskalender: 12 måneder med de navne som vi kender bortset fra juli og august, som endnu ikke var opkaldt efter henholdsvis Julius Cæsar og Augustus men med kun 29 dage i månederne januar, april, juni, sextilis (altså august), september, november og december og derfor kun 355 dage i året. Februar havde de 28 dage som den stadig må nøjes med. Den måned var den sidste i den romerske republiks år, som vi ser af navnene fra september til december, nr. 7 (septem) til 10 (decem). Året var oprindeligt et måneår, som dog kun bruger 354 dage på 12 lunationer; hvornår og hvorfor den ekstra dag er puttet ind, kan vi næppe få at vide, og romerne var nok ligeglade, for deres måneår var forlængst ude af trit med månen, og kalenderen reduceret til et praktisk skema. Ikke desto mindre forsøgte de hvert andet år at komme på højde med solens 365 ¼ dag ved at indskyde en ekstra måned, ligesom den muslimske og jødiske kalender gør den dag i dag. Men den romerske indskydning var, på romersk vis, ret excentrisk: Hvert andet år sattes februar i stå efter TERMINALIA-festen den 23. De sidste fem dage blev lagt i fryseren og gemt, indtil skudmåneden, mensis intercalaris altså en trettende måned som kom efter februar passerede sin 22. dag. Så blev de gemte dage taget frem og gav således denne ekstra måned 27 dage. Hvorfor dog så besynderlig en regel? Og hvad syntes folk om det? Det overraskende er at romerne, på grund af deres dateringsmåde, ikke tænkte længe over det; den giver nemlig de sidste fem dage i skudmåneden de samme numre som de ville have i en normal februar. Således hedder det den 23. Intercalaris, a. d. VI Kalendas Martias, Kalendae Martiae er sjette dagen fra i dag, og den 24: Kalendae Martiae er femte dagen fra i dag, osv. Vi må forstå at de sidste dage i enhver måned 4. AIGIS Suppl. II 5
6 efter Idus bar den følgende måneds navn ( næste måneds Kalendae er nummer sådanog-sådan fra i dag ) og derfor oplevedes de optøede februardage ikke anderledes i skudårene end i de normale år. De indvarslede marts. Hvorfor behandlede man de fem dage sådan? Fordi disse fem dage var en slags advent til marts, til nytåret, med særlige fester der forberedte fejringen af Mars, Roms skytsgud. REGIFUGIUM (hvordan den så end er blevet fejret, og af hvilken grund) blev afholdt a.d. VI. Kal. Mar. i skudår derfor på den 23. dag (og 27 dage efter TERMI- NALIA, som altså ikke hørte til Marts-forberedelserne). Man kan forestille sig situationen hvis vi engang imellem måtte tilføje en skudmåned efter december, således at der ville blive mere end fem uger mellem juleaften og nytårsaften. Det ville være utåleligt, og mange ville nok falde for fristelsen til at holde to juleaftener. Ingen regering ville undlade at flytte julen til skudmåneden så man ikke behøvede at holde jul så ofte. Hele dette system med indskydning af 22 dage hvert andet år lå i hænderne på religionsbestyrerne, pontifex-kollegiet, og det udartede i republikkens sidste tid til politisk chikane, således at der ikke blev indskudt skudmåneder i tide. I forvirringens sidste år, 46 før Kristus, annus ultimus confusionis, var kalenderen hele 90 dage ude af trit med solåret. Det gav diktator Julius Cæsar anledning til at iværksætte den store reform hvis resultat vi stadig anvender: Han fordelte 10 dage om året på de korte måneder, som så fik 30 eller 31 dage, og indskydningen begrænsedes til én dag hvert fjerde år, således at enhver fire-årig periode fra og med år 45 før Kristus er på 1461 dage. (Vi ser her bort fra Gregor den 13.s beskedne reform i Den bortkastede 10 dage på én gang og siden 3 dage i løbet af 400 år, men berørte ikke ellers kalenderens indretning.) Hvor skulle nu den ekstra dag hvert fjerde år placeres? For Julius og hans astronomer har der ikke været tvivl: Den skulle naturligvis lægges der hvor man plejede at gemme dage, nemlig efter Terminalia-festen, den 23. februar. Derved begrænsede man indgrebet i traditionen mest muligt, hvilket jo altid er det vigtigste hvis en reform skal vinde gehør. Dertil kom en genial konstruktion: Den ekstra dag før den 24. februar (hvorfra den 1. marts er nummer seks, ante diem sextum Kalendas Martias), skulle smelte sammen med denne til et dobbeltdøgn, bissextus, dobbeltsekseren. Så skulle et AIGIS Suppl. II 6
7 barn født inden for disse 48 timer betragtes som født på sextus, således at det i ikkeskudår kunne holde sin fødseldag på februars 24. dag. 5 Men var det nu en idé eller var der tale om et heldigt genbrug, fordi den gamle kalender hvert andet år (i princippet) indskød 23 og ikke 22 dage for at få ialt 45 dage på 4 år. Livius taler et sted 6 om at skudmåneden begynder på tredjedagen efter Terminalia; der svæver altså en ekstra dag efter denne fest det år. Vi ved ikke om den ekstra dag allerede i den kalender ikke fik sit eget nummer, men blev slået sammen med nummer 6. Vi véd altså ikke om bissextus faktisk var Cæsars (folks) idé. Betegnelsen bissextus kan stadig genkendes i de romanske sprogs ord for skudår, for eksempel fransk année bissextile. Og på mange danske kalendere optræder ordet skuddag stadig den 24. februar i skudårene med rette til nogen undren, hvis der ikke gives en forklaring. Det må betegnes som ubegribeligt ahistorisk (hvis det er rigtigt hvad man har kunnet læse) at pave Benedict XVI ønskede betegnelsen skuddag flyttet til den 29. om den taler jo nummeret for sig selv, så den behøver ikke nogen plakat. Og som om det ikke bliver endnu mere forvirrende at omtale den 29. på italiensk som bisestile, dobbeltsekseren. Det ville da være betydeligt mere paveligt og historisk at genoplive dobbeltdøgnet den 24. februar for at sikre alle mennesker en årlig fødselsdag. En opgave for Frans den Første? marinus@mail.dk 5. Man kan sammenligne det med et barn, der er født i jordmoderens dobbelttime mellem kl. 02 sommertid og kl. 03 normaltid ved sommertidens ophør. Barnet har ret til at fejre sin fødselstime fx kl. 02:35 i ethvert år. I journalen står enten 02:35 A eller 02:35 B. 6. Livius AIGIS Suppl. II 7
Om skuddagen og den tidligste romerske kalender
Om skuddagen og den tidligste romerske kalender af Christian Marinus Taisbak Bent C.: "Hvorfor er det den 24. og ikke den 29. februar der er skuddag?" Marinus: "Det er fordi det R. Nu skal jeg fortælle
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs merePRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er
Læs merewww, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn
Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men
Læs mereAlmanak, Bonde -Practica og Big-Bang
http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs merePrædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang
Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på
Læs mereDen tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.
Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i
Læs mereUGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG
UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereHoroskopets rod del 3
Horoskopets rod del 3 I del 1 beskrev jeg, hvordan planeterne i sin urfase har et fastlagt tilhørsforhold til bestemte stjernetegn. Man siger, de hersker over tegnet. Denne oplysning er vigtig. Taler vi
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereSankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.
Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke
Læs merePrædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.
1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereKapitel 1. Noget om årets gang
Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mere7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471
7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs merePrædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb
Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs mereJul FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereAnamorphic Widescreen
Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække.
1 Nollund Kirke. Søndag d. 5. januar 2014 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. Salmer. DDS 712 Vær velkommen, Herrens år. DDS 392 Himlene, Herre,
Læs mereUddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.
EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Læs mereBILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15
BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?
Læs mereStod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta
Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der
Læs mere4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30
4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en
Læs mere5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så
Læs mereNoter til Perspektiver i Matematikken
Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereRollespil it support Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mere2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.
2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu
Læs mereFor år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme
Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mereLivet giver dig chancer hver dag
Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes
Læs mere15. søndag efter Trinitatis
15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver
Læs merePrædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14
Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører
Læs mereImplikationer og Negationer
Implikationer og Negationer Frank Villa 5. april 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereJulens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus
Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret
Læs merePRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11
PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,
Læs mereÅbningshistorie. kend kristus: Teenagere
Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod
Læs mereHØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE
Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen
Læs mereKejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle
Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Prædiken til 1. juledag 2015 af præst Kristine S. Hestbech I juleevangeliet hører vi om kejserens befaling og om englens budskab. Kejserens befaling var ikke
Læs meresom gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel
Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt
Læs mereLÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd
LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.
Læs mereLog skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1
Log skema for Stalkingbegivenheder Dato Klokkeslæt Beskrivelse af begivenhed Sted for begivenhed Vidner - Navn adresse og telefon Dokumentation / Beviser Politikontakt Navn på betjent / aftaler Oktober
Læs mereIndustrialiseringen i 1850-1950
Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs merePRÆDIKEN 1. SIA 2. DECEMBER 2018 AASTRUP KL VESTER AABY KL. 14 Tekster: Sl. 24; Rom. 13,11-14; Matth. 21,1-9 Salmer: 74,87,84,78,108
PRÆDIKEN 1. SIA 2. DECEMBER 2018 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14 Tekster: Sl. 24; Rom. 13,11-14; Matth. 21,1-9 Salmer: 74,87,84,78,108 Kom, du ærens konge, kom Hjertet er din ejendom Rens det, dan
Læs mereDer var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.
Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereBilag 4: Mailkorrespondance
Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereAlmægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN
Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os
Læs mereMilton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står
1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereJuleaften den 24. december 2013 Vor Frue kirke kl 16.30. Tekst: Luk 2,1-20 (Hartmanns juleliturgi) Salmer: 94, 103, 104, 119.
1 Juleaften den 24. december 2013 Vor Frue kirke kl 16.30 Jesper Stange Tekst: Luk 2,1-20 (Hartmanns juleliturgi) Salmer: 94, 103, 104, 119. Du soles sol fra Betlehem hav tak og lov og pris for hvert et
Læs mere1. Indholdsfortegnelse
1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 2. Præsentation af din socialrådgiver 3. Hvordan kommer jeg i telefonisk kontakt? 4. Hvornår skal jeg sende en e-mail, og hvornår kan jeg forvente at få svar?
Læs merePrædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang
1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg
Læs mereNytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i
Læs mereDen guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.
Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den
Læs mereOg det skete i de dage...
Og det skete i de dage... Find ud af, hvor meget af din egen jul, der går helt tilbage til dengang Jesus blev født. Antikmuseet Aarhus universitet Nordre Ringgade 1 8000 Aarhus C Se vores hjemmeside for
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereDen store tyv og nogle andre
Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 14
Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereJuledag I 2016 Ølgod
I går blev spændingen udløst. Den dag, vi havde ventet på, oprandt endelig. Mange har gået og talt ned til juleaften. Børn har åbnet chokoladejulekalendere og pakker med tal på, vi har talt søndage i advent,
Læs mereVocally 3 Infinity. In-Line, stemme aktiveret opkaldsenhed Brugsanvisning. Rev 1.01
Vocally 3 Infinity In-Line, stemme aktiveret opkaldsenhed Brugsanvisning Rev 1.01 Dette er en Dansk udgave af producentens officielle bruger manual. Der henvises til den officielle i tvivls tilfælde og
Læs mere30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.
30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereKort sagt: succes med netdating.
Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:
Læs mereUrets historie i korte træk
Urets historie i korte træk Ægyptisk vandur, ca. 1400 f.kr. Steno Museet, Århus Et sandur eller timeglas. Blev opfundet i middelalderen. Romersk solur. Bemærk at dagen har 12 timer (se romertallene). Om
Læs mereDin lærer skal spørge, hvordan du gjorde, og han skal bede dig gøre det igen. Du opdager din fejl og laver ikke fejl denne gang.
Du giver op. Jeg kan ikke eller Jeg ved ikke, hvad jeg skal. Din lærer skal spørge, om han kan hjælpe dig, fx ved at låne dig sine fingre. Du skal give op igen. Du laver en fejl. Du tror, du kan svaret
Læs merePrædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereFor alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv, om vi nu er dér, hvor vi skal være i livet.
1 af 5 Prædiken søndag d. 8. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 2,1-1-12 For alle mennesker gælder det, at vi hele tiden er undervejs, og at vi spørger os selv,
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs mereVær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!
PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak
Læs mereMariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.
Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mere