VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN
|
|
- Jette Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN 1
2 Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, 2012 Copyright 2
3 INDLEDNING Sygepleje efterspørges i nationalt udvalgsarbejde og ved afgivelse af høringssvar. Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) bliver i stigende grad anmodet om deltagelse. Som selskab ser vi det som en væsentlig mulighed for at få sygepleje indskrevet i bl.a. forløbsbeskrivelser, kliniske retningslinjer og strategier for behandling og pleje. Som repræsentant for et speciale eller sygeplejefagligt område er der brug for både sygeplejefaglig viden med indsigt i forskning og evidens på området, gennemslagskraft samt praksiserfaring. DASYS arbejder for at synliggøre sygepleje og være meningsdannende ved bl.a. at understøtte og fremme de faglige selskabers indflydelse på udviklingen af patientforløb, nationale kliniske retningslinjer, efter- og videreuddannelsesforløb og gennem samling af høringssvar. Udvalgsarbejde I samarbejde med de faglige selskaber (FS), der er medlem af DASYS, udpeger DASYS sygeplejersker til at indgå i arbejdet. De faglige selskaber indsender kandidater til opgaven og DASYS udpeger en eller flere til at repræsentere DASYS i udvalgsarbejdet. DASYS understøtter de udpegede repræsentanter med den hjælp og sparring som der kan være brug for. Da indsatsen som repræsentant i udvalgsarbejdet er krævende og ny for mange, arbejder DASYS for at flere sygeplejersker med komplementære kompetencer udpeges til samme opgave, som det indtil videre er lykkes i arbejdsgrupperne vedr. kræftpakkerne. DASYS tilbyder støtte og temadage efter behov til udpegede repræsentanter. I de udpegninger hvor det er muligt at indstille to eller flere sygeplejersker, kan det være en fordel at den ene er leder, forløbskoordinator eller lign. inden for området. I udvalgsarbejdet varetager den udpegede repræsentant sygeplejens interesser generelt inden for området og ikke arbejdsstedets eller det faglige selskabs lokale interesse. I udvalgsarbejdet efterspørges faglig viden og indsigt i forholdt til eksempelvis specifikke faglige områder, forskning, uddannelse, dokumentation, etik og ledelse. Høringssvar Til høringssvar udpeger DASYS relevante faglige selskaber til at bidrage med et høringssvar. I nogle tilfælde vil DASYS i samarbejde med de faglige selskaber udpege sygeplejersker til at indgå i udarbejdelse af høringssvar. Som udgangspunkt er udpegningerne til udvalgsarbejde og til udarbejdelse af høringssvar adskilt. Ind imellem vil der opstå et sammenfald i udpegningerne med mulighed for at samarbejde om et høringssvar. Eksempler på høringssvar fra DASYS kan ses på hjemmesiden Denne vejledning er udarbejdet med inspiration fra spørgsmål og erfaring fra tidligere repræsentanter og fra DASYS temadage. Vejledningen er tænkt som hjælp og guide til sygeplejersker, som har lyst og mulighed for at deltage i det sygeplejefaglige arbejde i nationale råd og udvalg. HVILKE FORMALISEREDE KRAV LIGGER DER? Formændene for de faglige selskaber indstiller kvalificerede sygeplejersker til arbejdsgrupperne. Det vil sige at de indstiller personer, der har indgående kendskab til området og har erfaring med eller er indstillet på at indgå i politiske fora med stor bevågenhed og mange interessenter. Sagt på en anden måde er der behov for personer: med god gennemslagskraft der tør byde aktivt ind og ikke venter til man bliver spurgt med godt indblik i evidensen på området der har viden om såvel det organisatoriske som det kliniske praksisfelt der finder det udfordrende og spændende, at arbejde i et forum, som består af mange fagligt stærkt engagerede og ikke mindst politisk strategiske personer. Det er store krav, som kan være svære at løfte alene, men der er hjælp at hente på flere planer i vejledningen. 3
4 HVORDAN BEGYNDER DU PÅ OPGAVEN? Væsentligt at skabe overblik Sørg hurtigst muligt for at skabe dig et overblik over selve den stillede arbejdsopgave. Sæt dig godt ind i kommissoriet for udvalgsarbejdet, så du er klar på din egen rolle, opgavens omfang og rammen. Eksempler på hjælpespørgsmål: Hvad går opgaven ud på? Hvad er formålet og evt. målet med opgaven? Er du i tvivl om opgaven, så søg hjælp i dit netværk eller DASYS bestyrelse. Sikre dig under alle omstændigheder, at du har forstået opgaven ved at drøfte din opfattelse af opgaven ved første møde med arbejdsgruppen. Væsentligt at lægge en strategi for løsning af opgaven Find ud af hvor og hvordan sygeplejen har mulighed for at sætte sit fingeraftryk. Find ud af hvilke sygeplejefaglige argumentationer der kan påvirke beslutningsprocessen inden for den givne opgave. Væsentligt hurtigt at give selvstændigt sygeplejefagligt oplæg, som både arbejdsgruppen og dem der har stillet opgaven kan forholde sig til Inden mødet kan det være en hjælp at udarbejde et skriftligt oplæg på de områder der ønskes indflydelse på eller hvor der ønskes at få sygepleje tydeliggjort. Det kan ligeledes være en god ide at forfatte sine argumenter på skrift. Det samlede materiale kan afleveres ved mødets slutning. Det er nemmere at få et ja hvis man ikke bliver taget på det forkerte ben. Skriftligt oplæg sender signal om, at man vil bidrage og efterlader indtryk. Gør brug af referencer. De understøtter evidensen i skriftet og viser at det ikke alene er erfarings- baseret. Væsentligt at interessere sig for hvem man sidder i arbejdsgruppe med der kan være meget forskellige interesser på spil Hvem er interessenterne og kan deres interesser tænkes at være i uoverensstemmelse med sygeplejeprofessionens eller selve opgavens interesser. Kan andres interesser have indflydelse på din egen forhandlingsteknik, argumentationsrækkefølge mm. Kom f.eks. lidt før mødets start, så du inden mødet har været i kontakt med nogle af deltagerne. HVOR KAN DU FÅ HJÆLP OG STØTTE? DASYS bestyrelse dasys@dasys.dk Du kan altid henvende dig til bestyrelsen for at få råd og vejledning til det udvalgsarbejde, du er blevet udpeget til at deltage i. Temadag og Netværksmøder DASYS afholder temadage og ved behov etableres netværksmøder for repræsentanterne. Temadage for repræsentanter afholdes for at give både inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan du kommer igennem med din dagsorden, og den tilrettelægges i samarbejde med en ekstern konsulent. Netværksmøder afholdes for udvalgte større grupper efter behov, med det formål at udveksle erfaring og understøtte hinanden med faglig viden, som kan sikre sygeplejefaglig indflydelse på fx de reviderede pakkeforløb. Invitationer til temadag og netværksmøder udsendes til alle FS er og aktuelle repræsentanter i råd og udvalg. DASYS råd Dokumentationsrådet: Formand Lene Berring lelb@regionsjaelland.dk Dokumentationsrådet er sammensat af repræsentanter fra mange forskellige specialer, repræsentanter fra såvel ledelse, forskning, kvalitetsudvikling og praksis. Rådet forsøger at holde sig opdateret om væsentlige områder relateret til dokumentation af sygepleje og skaber et nationalt overblik over dokumentation af 4
5 sygepleje. Formålet med rådet kan findes på DASYS hjemmeside og aktuelt udkommer rådet, i samarbejde med DSR, med en rapport, hvor der gøres status over dokumentationen i Danmark. Et væsentligt omdrejningspunkt for Dokumentationsrådets arbejde er de årlige konferencer, der afholdes i samarbejde med Center for Kliniske Retningslinjer. Disse konferencer skaber mulighed for at diskutere rådets arbejde med de relevante aktører inden for diverse specialer og sektorer. Forskningsrådet: Formand Tove Lindhardt tove.lindhardt.damsgaard@regionh.dk Sygepleje er en videns baseret praksis. Det betyder, at der skal forskes for at frembringe den viden, praksis hviler på og sygeplejersker skal uddannes efter. Forskningsbaserede argumenter vejer tungere i en debat mellem sundhedsfagligt personale og embedsmænd. Forskningsperspektivet og evidensbaseret sygeplejepraksis er derfor relevant for de fleste repræsentantskaber. Det kan du få råd og vejledning om i Forskningsrådet. Uddannelsesrådet: Formand Kirsten Frederiksen kf@sygeplejevid.au.dk Uddannelsens indhold og niveau er grundlaget for en forskningsbaseret praksis og Ud- dannelsesrådet fokuserer primært på efter- og videreuddannelse. Uddannelsesrådets formål er at skabe overblik over, udbrede kendskabet til og gøre opmærksom på nye uddannelsesbehov og muligheder inden for sygepleje. Uddannelsesrådet er repræsenteret i overordnede råd og udvalg, og samarbejder med de faglige selskaber om anbefalinger og repræsentation vedr. de konkrete efter- og videreuddannelser. Du kan få råd og vejledning fra Uddannelsesrådet til at beskrive det uddannelsesniveau/indhold, som er relevant for den opgave du er udpeget til at beskrive. Center for Kliniske Retningslinjer: Centerleder Preben Ulrich Pedersen pup@kliniskeretningslinjer.dk Er du udpeget som medlem af en arbejdsgruppe, der skal udarbejde nationale kliniske retningslinjer, kan du få hjælp og vejledning i Center for Kliniske Retningslinjer. Centret vil meget gerne supervisere dig gennem hele processen og være behjælpelig med at klæde dig fagligt på til opgaven. Du vil få stillet en personlig rådgiver til rådighed, såle- des der vil være kontinuitet i vejledning. Efter behov kan der nedsættes en gruppe, der kan være behjælpelig med kritisk vurdering af forskningslitteratur, analyse af konklusioner og formulering af anbefalinger. Du henvender dig til Preben Ulrich Pedersen. Støtte til at få etableret netværksmøder Helle Johnsen, Dansk Sygepleje Selskabs sekretariat dasys@dasys.dk Sundhedsstyrelsen Hent inspiration fra andet lignende udvalgsarbejde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside GODE RÅD OG TIPS Fra SST og vores øvrige samarbejdspartneres side lægges stor vægt på, at vi som sygeplejefaglige repræsentanter bidrager aktivt og med selvstændige relevante input til fælles opgaveløsning. Sygeplejens stemme efterspørges, hvorfor det er yderst vigtigt at du både tør og kan komme med oplæg til den beskrevne opgave. Det kan være en god ide at gøre brug af dit faglige netværk, med henblik på støtte og konkret hjælp til at uddybe og kvalificere opgaven. Opgavetilgang Forbered dig godt og forhold dig aktivt til arbejdsprocesserne og hele produktet. Bidrag hvor du kan og vent ikke til du bliver spurgt. Indgå aftale med øvrige sygeplejerepræsentanter i udvalgsarbejdet omkring strategi og opgavefordeling. 5
6 Gør brug af div. netværk, så du sikrer konsensus om prioriteringer, beslutninger og bedst mulig kvalitet og evidens. Eksempler på netværk: Lokalt i specialet På hospitalsniveau Landsbasis gennem kontakt til andre hospitaler og konkrete specialer Faglige selskaber Center for Kliniske Retningslinjer Internationale netværk og eksperter Indhold 1. Sundhedsstyrelsen arbejder ikke med referencer i deres skrifter, men det er en god ide at du gør det hele vejen igennem. Benyt referencer som belæg og tyngde bag dine faglige input søg evidens eller best practise. Byg kilderne ind i teksten, fx: Der er udarbejdet et systematisk review om fald, som påpeger 2. Det kan være en god ide at forberede forskellige perspektiver i sin argumentation for sygepleje: Patientperspektiv, fagligt perspektiv, organisatorisk perspektiv, patientsikkerheds- perspektiv, økonomisk (der findes evidens for at øget kvalitet i plejen medfører lavere sundhedsøkonomiske udgifter, eks. mobilisering af patienten o.a. interventioner til forebyggelse af sengelejets komplikationer. 3. I faglige udvalgsarbejder fx om pakkeforløb hold fokus på faglig indsats og undgå stillingtagen til tid og ressourcer med mindre du bliver bedt om det. Tænk hvad der fagligt er til patientens bedste. Det er vigtigt at skriftet rent sprogligt signalerer, at sygepleje er en selvstændig profession og har et selvstændigt ansvar. Det er således vigtigt at præcisere hvor sygeplejersken har et selvstændigt ansvar og hvor hun indgår i samarbejde. Eksempler 1. Både under udredningen, den initiale behandling og i efterforløbet har sygeplejersken en vigtig rolle, når problemstillinger skal identificeres. Kan omskrives til: Både under udredningen, den initiale behandling og i efter- forløbet er sygeplejersken medansvarlig for at problemstillingerne identificeres. 2. Sygeplejersken skal foretage en sygeplejevurdering og dokumentere patientens plejebehov. Det gøres på en kompetent og engageret måde med udgangspunkt i patientens situation, således at der kan ydes den nødvendige pleje og omsorg til den enkelte patient og dennes pårørende. Kan omskrives til: Sygeplejersken har ansvar for at foretage vurderinger og dokumentere patientens plejebehov. Det er sygeplejerskens ansvar, at vurderingerne sker med udgangspunkt i patientens situation, eksisterende evidensbaseret viden samt klinisk faglig ekspertise, og at dette danner basis for den relevante og nødvendige pleje og omsorg til den enkelte patient og dennes på- rørende. FORHANDLINGSTIPS Overbevisninger kan støtte eller hæmme præstationer/forhandlinger i udvalgsarbejde. Nogle overbevisninger begrænser vores måde at tænke og handle på, og det kan der- ved have indflydelse på ens måde at forhandle på og dermed evner til at øve indflydelse og sikre sygepleje forankret i udvalgsarbejdets produkter. Hvad er en overbevisning? En overbevisning er noget vi tror fuldt og fast på. Vores overbevisninger er de grundlæggende regler, vi lever efter og som styrer vores tanker og adfærd. De fungerer som et filter for vores opfattelse af virkeligheden, og dermed kan de hjælpe os til at lette hverdagens mange indtryk og udfordringer. Vores 6
7 overbevisninger er både en med- og modspiller. De kan fungere som stærke bekræftelser på vores muligheder, evner og mål, men de kan også begrænse vores tanker og handlinger. De er på mange måder selvforstærkende i opbygningen af vores identitet og selvopfattelse. De er ikke kendsgerninger, men vi agerer, som om de var. Opsummering på overbevisninger: Vi fødes uden, men får alle tusindvis af dem Noget vi tror fuldt & fast på Noget vi lever efter og som styrer vores tanker og adfærd Letter hverdagens mange indtryk og udfordringer De kan være støttende eller begrænsende for den måde vi tænker og handler på De er sjældent (aldrig) fuldt dækkende for virkeligheden Spotter vi dem, så kan vi gøre noget ved dem. Vi kan udfordre vores overbevisninger ved at stille følgende spørgsmål: Er der eksempler på, at det modsatte også kunne være gældende? Har overbevisningen generaliserende ord som eksempelvis altid, aldrig? Hvad kan/skal der gøres, hvis overbevisningen ikke er sand? Hvad går man glip af, når man har den overbevisning? Eksempel på en overbevisning som kan være hæmmende Du ønske at få tydeliggjort at sygepleje spiller en væsentlig rolle for at sikre et optimalt forløb, og samtidigt har du en overbevisning om at læger ikke anerkender sygepleje. Det kan således blive svært for dig at få indflydelse, da denne overbevisning hæmmer dig i forhold til at yde dit bedste. Du frygter måske at blive negligeret eller udstillet og holder dig derfor tilbage med at præsentere dine tanker og argumentationer i udvalgsarbejdet, hvor der er en overrepræsentation af læger. Tips i forhold til forhandlinger undervejs Bag ved et nej gemmer der sig måske et ja til noget andet. Uenighed om en del af problemstillingen behøver ikke stå i vejen for en aftale om andre dele af problemstillingen. Pas på med at tillægge det sagte bestemte værdier og hensigter, men stil uddybende spørgsmål. Smart - mål Som forberedelse til forhandlinger, som kan synes svære, kan det være en hjælp i sin forberedelse at arbejde med SMART-mål. Det vil sige mål formuleret og præsenteret som værende S=specifikke, M= målbare, A= Attraktive (på en skala fra 1-10), R= realistiske og T= tidsbestemt (hvornår skal målet være opfyldt). Eksempel: DASYS ønsker flere repræsentanter i udvalgsarbejdet, så sygeplejerskerne har mulighed for direkte sparring i og under udvalgsarbejder, hvor lægegruppen er rigt repræsenteret. S => Specifik: 3-4 repræsentanter i alle fremtidige pakkeforløb og ved specialeplanlægning. DASYS vil i udvælgelsen sigte mod en kombination af repræsentanter der har forskellige kompetencer fx specialekyndighed, ledelseskompetence, forskningskompetence, organisationskyndige (eks. forløbskoordinator), stærk faglighed inden for det aktuelle område og uddannelsesorienterede. M=> målbart: Ja A=> attraktivt: 10 R=> realistisk: Ok, dog kræver det ihærdighed og vedvarende argumentation T=> tidsbestemt: 1-2 år Hvad kan gøres allerede i morgen og i fremtiden? Udarbejdelse af krav og argumentation til Sundhedsstyrelsen. Lobbyisme på næste møde i Sundhedsstyrelsen, hvor formand og næstformand fra DASYS deltager 7
VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN
VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, 2012 Copyright INDLEDNING Sygepleje efterspørges i nationalt udvalgsarbejde og ved afgivelse af høringssvar.
Læs mereNetværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012
Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Indsatsområde Baggrund DASYS bliver i stigende grad anmodet om deltagelse i udvalgsarbejde. Mulighed for at få sygeplejen indskrevet
Læs mereDANSK SYGEPLEJESELSKAB
DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk
Læs mereDokumentationskonference
Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet
Læs mereRepræsentantskabsmøde
Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder
Læs mereRepræsentantskabsmøde 18. november 2013. Beretning Margit Roed
Repræsentantskabsmøde 18. november 2013 Beretning Margit Roed 2013 Hvad var det vi gerne ville? Øget kontakt med medlemmerne Faglige Selskaber Mere synlige - indflydelse Udvikling af den professionelle
Læs mereFS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi. Koldkærgård 1-2 oktober 2014
FS Nefro Sygeplejefaglige aftryk i specialeplanen for nefrologi Koldkærgård 1-2 oktober 2014 Afdelingssygeplejerske Anni Sørensen Oversygeplejerske Karina Bruun Dagsorden Specialeplanen, hvad er det, hvem
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereDansk Sygepleje Selskabs Repræsentantskabsmøde. 18. november 2013 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense C.
Powerworkshop: Dansk Sygepleje Selskabs Repræsentantskabsmøde 18. november 2013 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense C. Stærk sygepleje i Danmark hvordan kan vi gøre det gode selskab
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs merei. Intern fordeling af ansvarsområder (f.eks. høringssvar) formel forretningsgang 2. Muligt fælles projekt (evt. i samarbejde med DSR?
Referat: 17. september 2012 14. ordinære møde i Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråd Mandag d. 3. september, 2012 kl. 10.00 16.00 Sted Mødeleder Referent Lindhardt Leanne Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereHvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier
Hvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier Serviceeftersyn af Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for hovedog halskræft. Behandling af patienter
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereStudieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb
Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereBrugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen
Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Agenda 1. Brugerinddragelse er i Diabetesforeningens DNA 2. Definitioner og erfaringer med
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereLederskabmed mange rum
Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereTids- og aktivitetsplan
Tids- og aktivitetsplan Tid Aktivitet opgaver Inden første møde i temagruppe Opgaver: - oversigt over opgaver/aftaleområder -tjekliste - screening af nuværende aftale Uge 4-7 1. møde i temagruppen -arbejdsform/proces
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereStrategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereKarriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat
Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat DSR WORKSHOP 21.06.2018 Karin B. Dieperink Sygeplejerske, MCN, PhD Viceinstitutleder Karin B. Dieperink Sygeplejerske 1993 Diplom i Ledelse 2002 Master
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereNationale kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereI DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd
I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereTil: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereDette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor.
Beskrivelse af hverv som politisk valgt i Kreds Midtjylland Dette dokument beskriver hvervene som hhv.: - Kredsbestyrelsesmedlem - Frikøbt kredsformand/kredsnæstformand Hvervet som kredsbestyrelsesmedlem
Læs mereHøringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen
Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereProcedure ved afgivelse af høringssvar
Procedure ved afgivelse af høringssvar (DSF) bliver inviteret til at deltage i høringer vedr. relevant fysioterapi-fagligt materiale. Ofte vil invitationerne komme fra myndigheder som f.eks. Sundhedsstyrelsen
Læs mereSUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020
SUH SYGEPLEJE I TOP Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020 2017 Indledning Der er iværksat en strategiproces for at skabe en ambitiøs og klar retning for Sjællands Universitetshospital
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereKOMMISSORIUM for arbejdsgrupper for udarbejdelse af målepunkter for risikobaserede organisatoriske tilsyn 2019 ved Styrelsen for Patientsikkerhed
KOMMISSORIUM for arbejdsgrupper for udarbejdelse af målepunkter for risikobaserede organisatoriske tilsyn 2019 ved Styrelsen for Patientsikkerhed Formål Formålet er at tilvejebringe et gennemarbejdet sæt
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereVi flytter grænser i organisation, fag og samfund
Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges
Læs mereNationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter
Nationale kliniske retningslinjer Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Mit oplæg Hvad er en klinisk retningslinje? Nationale kliniske retningslinjer National klinisk retningslinje for erhvervet
Læs merei. Intern fordeling af ansvarsområder ii. Høringssvar hvordan får vi bygget en effektiv organisering op? iv. Spørgeskema til hospitalerne v.
10. juli 2012 Referat: 13. ordinære møde i Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråd Mandag d. 16. april, 2012 kl. 10.00 16.00 Sted Mødeleder Tove Lindhardt Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30 1250 København
Læs mereIntegration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereKoordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1
Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det
Læs mere2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009
Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Tilstede: Vibeke Krøll, formand, Inge Madsen, Judith Mølgaard, Inge Hynkemejer, Hans
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereStillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)
Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillingsbetegnelse Faglig chef Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat Afdelingen Fag med reference til direktøren Arbejdssted Danske
Læs mereDagsorden punkt Aftaler Ansvarlig
1 Referat fra 21. ordinære møde i Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråd Mandag d. 28. april, 2014 kl. 10.00 16.00 Mødeleder Referent Afbud: Tove Lindhardt Elizabeth (ER) Ole Dagsorden 1. Godkendelse af
Læs mereDagsorden Beslutning/referat Ansvarlig. 1. Godkendelse af dagsorden Dagordnen godkendes, der er to punkter til eventuelt: SV: direktiv 36
Dagsorden Beslutning/referat Ansvarlig 1. Godkendelse af dagsorden Dagordnen godkendes, der er to punkter til eventuelt: SV: direktiv 36 KB: udkast til rapport fra Sundhedskartellet kompleks fremtid og
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)
Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereDANSK SYGEPLEJESELSKAB MISSION, VISION & VÆRDIER
DANSK SYGEPLEJESELSKAB MISSION, VISION & VÆRDIER Dansk Sygepleje Selskab Vision, mission & værdier Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Copyright DASYS 2013 November 2013 Alle rettigheder
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereSpørgsmål til diskussion
2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede
Læs mereSTRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.
STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig
Læs mereDelstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer
Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mere2. Implementering af evidensbaseret praksis:
Referat 16. ordinære møde i Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråd Mandag d. 21. januar, 2013 kl. 10.30 16.00 Sted Mødeleder Referent Afbud Tove Lindhardt Lena Aadal Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereImplementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen
Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 21. marts 2016 Stillet af: Anne Ehrenreich (V) Besvarelse udsendt den: 14.
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 15015013 Sagsbeh..: HASURA Spørgsmål
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereForskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret
Den 28. august 2013 Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret Forskning i klinisk sygepleje vil i de kommende år være koncentreret om visioner og strategier indenfor områderne: Klinisk forskning
Læs mereKlinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for
Dokumentationsrådet, DASYS 2017 Klinisk Sygeplejespecialist og ph.d. studerende Nyresygdomme Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N jeajee@rm.dk Dokumentation i plejeplaner
Læs mereKommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark
Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne
Læs mereDagsordens punkt 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt
Referat fra 17. ordinære møde i Dansk Sygeplejeselskabs Forskningsråd Mandag d. 8. april, 2013 kl. 10.00 16.00 Sted Mødeleder Referent Tove Lindhardt Marianne Eg Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mere[AT ARBEJDE POLITISK]
[AT ARBEJDE POLITISK] 10 gode råd til, hvordan du som SLS-repræsentant sikrer størst mulig indflydelse på den uddannelsesog sundhedspolitiske dagsorden i Danmark. 1 Indholdsfortegnelse At arbejde politisk...
Læs mereAfdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil: 2230 8757
September 2009 Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje (Centre for Clinical Guidelines - a National Danish Clearinghouse for Nursing) Indledning Dette oplæg har til formål
Læs mereDIN TILLIDSREPRÆSENTANT
DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,
Læs mere