Fremtidens. Danmarks Naturfredningsforenings. Natur NATURPOLITIK. Danmarks natur i vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens. Danmarks Naturfredningsforenings. Natur NATURPOLITIK. Danmarks natur i vækst"

Transkript

1 s NATURPOLITIK Fremtidens Natur natur i vækst 1

2 Fremtidens Natur natur i vækst INDHOLD Forord En vision for Natur Naturen skal hænge sammen... 4 EN VISION FOR DANMARKS NATUR s NATURPOLITIK April 2009 PRESSEKONTAKT: Tlf Læs mere på Masnedøgade København Ø Tlf Flere store naturområder De vilde dyr skal have bedre forhold Beskyt og plej den eksisterende natur Robust natur mod klimaforandringer Flere vådområder og bedre vandløbspleje Nationalparker og artsrige kystvande Mere, bedre og sammenhængende skov Mere natur og økologi i det dyrkede land Klare grænser mellem land og by Beskyt byens grønne områder Bedre adgang til naturen Tilbagegangen i vores natur skal standses. Det er regeringens og EU s mål i er en medspiller i forsøget på at nå målet, men der skal ikke herske tvivl om, at ønsker et højere ambitionsniveau. Inden 2030 skal en tredjedel af det danske areal være naturområder. Visionen er: Mere sammenhængende natur. Flere naturområder og områder, hvor naturen har førsteret: Nationalparker, NATURA 2000 og større fredninger. Bedre forhold for vilde dyr. Smart klimatilpasning, der giver klimarobust natur. Søer, moser og vandløb med naturlig dynamik og hydrologi. Levende hav med bedre beskyttelse af de undersøiske naturelementer. Mere skov med større andel af urørt skov og dødt ved. Mere natur og økologisk jordbrug i det dyrkede land. Smukkere landskaber med klare grænser mellem land og by. Mere natur i byen og bedre beskyttelse af byernes grønne områder. Bedre adgang til naturen. Visionen skal virkeliggøres af et handlekraftigt Folketing og kompetente og målrettede kommuner. ønsker klare mål og tidsfrister, som følges til dørs af en målrettet natur- og miljøovervågning, der løbende kan opmuntre og koordinere de 98 kommuner og de forskellige andre aktørers indsats. I 2004 udgav bogen Fremtidens natur i Danmark. Bogens formål var at skabe debat om naturens tilstand i Danmark, og så var bogen en opfordring til handling. har i dag fem år efter gjort status. Og lad det være sagt med det samme: Der er brugt mange ord, har været for lidt debat og næsten ingen handling. I foråret 2009 fremlagde den danske regering sit udspil til Grøn Vækst. Her præsenterer et bud på grøn vækst på naturens præmisser. Udspillet er samlet i to publikationer: Den første Fremtidens landbrug i balance med natur og miljø og denne publikation: Fremtidens natur natur i vækst. 2 3

3 1. NATUREN SKAL HÆNGE SAMMEN Grundlaget for planen er der, hvor naturen allerede er beskyttet i form af fredninger, 3-områder, skove og Natura 2000 områder. Hovedhjørnestenene er forslag til 14 nationalparker, som forbindes af et landsdækkende net, som især består af arealerne langs de tusindvis af kilometer vandløb. natur har mange særpræg og kvaliteter. Takket være fremsynet planlægning er ca. en tredjedel af den næsten km lange kyststrækning uberørt. I lavvandede kystområder raster millioner af vandfugle. Inde i landet har mennesker i tusindvis af år udnyttet naturen som landbrugsjord. Dette kulturlandskab bærer præg af menneskets behov for at dyrke jorden. De få egentligt vilde områder, hvor naturen er næsten upåvirket af vores virketrang, findes stort set kun langs kysterne. Inde i landet findes den uberørte natur især der, hvor der i tide er blevet fredet, eller hvor det ikke har kunnet betale sig at opdyrke jorden. national naturplan har en national plan for den danske natur. Udfordringerne er: Naturen har for lidt plads Vandet er forsvundet fra landskabet For mange næringsstoffer gør naturen ensformig Lysåbne naturtyper gror til Naturområderne er for små Naturområderne er for opsplittede Landkortet viser, hvordan naturen kan komme til at hænge bedre sammen, få mere plads og blive af bedre kvalitet. har 100 konkrete forslag til, hvordan det kan lade sig gøre i praksis. Planen er blevet til i samarbejde med Naturfredningforenings mange lokale afdelinger, hvor ildsjæle, som kender naturen i kommunerne, giver naturplanen kvalitet. Naturen, inklusive den mere eller mindre plantageagtige skov, fylder i dag ca. 20 procent af areal. Målet er, at arealet i løbet af de næste 20 år skal vokse til 33 procent. Mange af de søer og lavvandede fjorde, der er indvundet til landbrugsland, skal gives tilbage til naturen. Store arealer langs vandløbene, som er drænet og opdyrket, skal igen blive enge, som kun i løbet af sommermånederne er tørre nok til at sætte køer på græs eller til at udnytte græsset i en fremtidig biogasproduktion. De meget sandede jorder skal igen få lov at udvikle sig til heder og overdrev. Landbruget lægges om til økologisk drift for at mindske presset fra kvælstof, fosfor og sprøjtemidler. Der skal vild natur ind i nationalparkerne. En større del af skovene skal udlægges som urørt skov. Miljøministeriet skal udarbejde en national naturplan. Fødevareministeriet skal udnytte alle de muligheder, der ligger i især landdistriktsprogrammet. I disse år hjemtager Danmark ikke alle de midler, der er sat af til natur, miljø og økologi i den fælleseuropæiske landbrugspolitik. Kommunerne skal i forbindelse med kommuneplanerne tage initiativ til lokal naturplanlægning. s afdelinger har i mere end 40 af landets kommuner allerede bidraget til dette arbejde med grundige analyser og planer for Fremtidens natur i kommunen. De grønne områder på kortet viser, hvor der kan skabes sammenhængende natur i Danmark. 4 Naturen skal hænge sammen Naturen skal hænge sammen 5

4 2. FLERE STORE NATUROMRÅDER Mere end 60 procent af areal er landbrug. Naturen ligger som små og isolerede områder i dette landskab af dyrket landbrugsjord. Der er meget få større beskyttede naturområder, og manglen på forbindelse mellem områderne begrænser dyrs og planters mulighed for at sprede sig. Fælles for naturområderne er desuden, at de ofte gennemskæres af veje og anden infrastruktur. De større beskyttede naturområder fordeler sig på: NATURA 2000 OMRÅDER Er udpegede i henhold til EU s habitat- og/eller fuglebeskyttelsesdirektiver og omfatter lidt over 8 procent af landareal. FREDNINGER Omfatter cirka 5 procent af landarealet både små og store områder. RESERVATER Udpeges primært af hensyn til fugle og havpattedyr. Reservaterne på land omfatter knap hektar. NATIONALPARKER Der er udpeget 5 nationalparker. Nationalparkerne kan især styrke og sammenkæde naturlokaliteter, hvor der i forvejen er høje naturværdier. ØKOLOGISKE FORBINDELSER Kommunerne skal udpege såkaldte økologiske forbindelser som en del af deres kommuneplaner. De økologiske forbindelser skal sikre, at dyr og planter kan sprede sig fra et naturområde til et andet. Der er geografisk sammenfald mellem mange af de forskellige typer af områder, og for hver type findes forskellige bestemmelser i lovgivningen. Fredninger og Natura 2000 områderne nyder den stærkeste konkrete beskyttelse, mens nationalparker og økologiske forbindelser kun beskyttes gennem tilskudsordninger og afvejninger fra sag til sag. Flere store naturområder. Danmark skal blandt andet have 14 nationalparker. Genskab sammenhæng mellem naturområder ud fra en national masterplan gennem fredning, opkøb og målrettede tilskudsordninger. Folketinget skal indarbejde bestemmelser om stop for fragmentering af naturområder i plan- og naturbeskyttelsesloven. Et højt ambitionsniveau i den kommunale udpegning af økologiske forbindelser i de ny kommuneplaner. Kommunerne skal anvende fredning som instrument til målrettet natur- og landskabsbeskyttelse med udgangspunkt i Miljøministeriets Handlingsplan for fredninger. Fredning kan sikre såvel ny natur som økologiske forbindelser. 6 Flere store naturområder Flere store naturområder 7

5 3. DE VILDE DYR SKAL HAVE BEDRE FORHOLD Målene er derfor: Bedre levesteder i skovene for de vilde dyr. Færre barrierer mellem de vilde dyrs levesteder. Landbrug, skovbrug og infrastruktur skal integreres i landskab og natur ikke omvendt. Der skal være plads til dyrene. Skiftende regeringer har valgt at udrydde for eksempel genindvandrende vildsvin, med henvisning til økonomiske hensyn. Fremover skal de potentielle konflikter udryddes, frem for dyrearterne. Dyrene har det svært i Danmark, og mange dyrearter er inde i en negativ udvikling. Regeringen har med Handlingsplan for biologisk mangfoldighed opstillet mål for en dansk indsats. Målet er ikke nået, hvis man vurderer ud fra antallet af truede eller sårbare arter. Hare og agerhøne er eksempler på dyrearter, som er i voldsom tilbagegang. Den såkaldte Rødliste omfatter dyrearter, som er truede eller sårbare. Af listen fremgår, at næsten 25 procent af det samlede antal vurderede plante- og dyrearter er kritisk truede, moderat truede eller sårbare. For fuglene gælder, at omkring 32 procent af arterne er rødlistede. 13 fuglearter er forsvundet fra natur i nyere tid. Folketinget skal sikre, at de politiske intentioner og incitamenterne for lodsejer peger i samme retning. De økonomiske rammer for naturforvaltning skal forøges i en grad, der modsvarer behovet. De statslige naturforvaltningsmidler skal derfor forøges markant. Folketinget skal sikre, at der udarbejdes forvaltningsplaner for arter, der figurerer på den nationale rødliste Vildtudbyttestatistikken er et andet redskab til at tegne et billede af mange arters tilstand og udvikling. Mange dyr har det svært i Danmark. Det skyldes især to overordnede forhold: Miljøministeriet og de respektive kommuner skal i samarbejde med relevante interesseorganisationer udmønte forvaltningsplanerne Jagtudbytte af harer. Kilde: Miljøundersøgelsers Vildtbyttestatistik Jagtudbytte af harer. Kilde: Miljøundersøgelser Ringe forekomst af egnede levesteder 2. Isolation af levestederne Konventioner og direktiver gør det ikke alene Biodiversitetskonventionen fastslår, at den negative udvikling i biodiversiteten i 2010 skal være vendt til en positiv udvikling. Der har imidlertid ikke været politisk vilje til at udmønte dette mål i Danmark. Kommunerne skal vægte udpegningen af store økologiske forbindelser højt og koordinere med de omgivende kommuner, således at forbindelserne reelt sikrer sammenhæng på tværs af kommunerne. I de økologiske forbindelser skal kommunerne nedbringe fragmenteringen fra eksisterende infrastruktur. Etablering af faunapassager ved eksisterende veje bør indgå som en del af kommuneplanen. EU s naturbeskyttelsesdirektiver fastsætter mål for opnåelse af en gunstig bevaringsstatus for de omfattede arter. Der skal også etableres et sammenhængende net af naturbeskyttelsesområder netop for at modvirke og begrænse konsekvenserne af det opsplittede landskab med isolerede naturområder. 8 De vilde dyr skal have bedre forhold De vilde dyr skal have bedre forhold 9

6 4. BESKYT og Plej den eksisterende natur Danmark er bundskraberen i EU, når talen falder på biologisk mangfoldighed eller rigdommen af plante- og dyrearter. En international rapport placerer Danmark på en europaliste som nummer 26. Vores tre broderlande, Sverige, Norge og Finland, er i den absolutte elite på dette punkt. Senest ved udgangen af 2010 skal Danmark ligesom resten af EU have standset tilbagegangen i biologisk mangfoldighed. Det nås ikke. Tværtimod er der tegn på, at vi risikerer at miste op til hver tredje dyreart og hver anden planteart. Et sådant tab af værdier i vores fælles naturarv er uopretteligt. Vi bør kunne aflevere naturen rigere, end vi modtager den. Senest 2010 skal alle 3-områder være sikret varig overlevelse gennem plejepligt, kombineret med friholdelse for ejendomsbeskatning. Gammel ellesump eller lavbevokset gammelt pilekrat kan, efter konkret vurdering, fastholdes som 3, men sikres og efterlades til fri succession og hydrologi. Lev op til 2010 målet for biodiversitet. Muligheden for gødskning, sprøjtning og omlægning af f.eks. enge skal fjernes ved kommende revision af naturbeskyttelsesloven. Følg op på strafspørgsmålet, når landbrugsstøtten og den afledte krydsoverensstemmelse løber ud i Kommunerne skal udarbejde plejeplaner for alle fredede områder og iværksætte naturpleje. rigdommen forsvinder Det mister vi: En fersk eng med ubrudt drift som høeng og eftergræsning er så sjælden, at de færreste nogensinde får set en. Fersk eng kan rumme op til 80 plantearter inden for en kvadratmeter og op imod 200 forskellige plantearter i det hele. Det er næsten en femtedel af det antal vilde plantearter, vi har i dag. Moser samt ferske og salte enge er kun så artsrige, hvis man forhindrer en tilgroning. Noget tilsvarende gælder for overdrev og heder. Fine steder for mangfoldighed og oplevelse finder vi også i kulturspor som gravhøje. Ideelt set er deres græstørv reminiscenser af fortidens udstrakte overdrev. kæmper for håndhævelse af 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinje alle steder. Overdrev er reduceret fra en ukendt høj procentdel af areal til i dag at udgøre under 2,5 procent. Langt størstedelen er ved at gro helt til. Under 25 procent af overdrevene indgår i de udpegede habitatområder. Overdrev er levested for omkring hver tredje danske planteart og knap hver femte organisme på den nationale rødliste. 10 Beskyt og plej den eksisterende natur Beskyt og plej den eksisterende natur 11

7 5. Robust natur mod klimaforandringer God planlægning er det vigtigste redskab, når Danmark skal tilpasse sig klimaændringerne. Det kræver en national handlingsplan på flere områder, og den samlede indsats vil omfatte miljøøkonomiske afvejninger allerede fra i år: En plan for et landsdækkende naturnetværk. Fredninger skal i 2010 indgå som et nyt redskab i klimatilpasningen. Ekstensivering af landbrugsjord, der skal være udmøntet i De næste kommuneplaner skal være klimatilpassede. Der skal ske en øget naturovervågning med start fra Der skal indføres obligatorisk plejepligt for alle naturområder. Danmark vil opleve stigende havniveau og flere ekstreme hændelser som tørke, oversvømmelser og orkaner. Men selvom naturen er under pres, kan naturen også være løsningen på en del af de problemer, som klimaforandringerne medfører. For eksempel kan skov og beplantning forbedre mikroklimaet under tørkeperioder samtidig med, at beplantning binder CO2. Ved at ekstensivere hektar landbrugsjord spares op til seks millioner ton CO2 pr. år. Det er afgørende at vide, hvor den eksisterende natur kan bevares, hvor naturen kan få ny plads, og hvor hensynet til væsentlige samfundsøkonomiske interesser betyder, at naturen ikke kan bevares, som den ser ud i dag. En sammenhængende natur er en robust natur, og en robust natur er det bedste værn mod klimaændringer. Derfor er det væsentligt, at der skabes mere og bedre sammenhængende natur. Mindst en tredjedel af areal skal være naturområder inden Naturen skal have meget mere plads, så sårbare arter og naturtyper har større chance for at klare sig, når vandet stiger. Klimaudfordringer i byerne Byerne skal også rustes til det ændrede klima. Her skal langsigtet og målrettet planlægning sørge for, at natur og grønne områder kan fungere som regnvandsbassiner, aflaste kloaksystemerne og bidrage til at holde temperaturen nede. Minimum 30 procent af nyt boligbyggeri og 80 procent af nyt industribyggeri i byerne skal have grønne tage. Dette vil give mere natur, spare på energien og reducere behovet for kloakudbygninger. Folketinget skal sikre, at der nedsættes en ny strandbeskyttelseskommission, der skal have til opgave at fastsætte en ny, dynamisk strandbeskyttelseslinje og sikre den frie færdsel langs kysten. Folketinget skal udlægge naturarealer som bufferzoner langs kysten, svarende til de arealer, der mistes som følge af havstigningerne, dels som kompensation for tab af naturarealer og dels som beskyttelseszoner. Folketinget skal sørge for, at landbrugsdriften ophører eller ekstensiveres på de problematiske konventionelt dyrkede arealer for at sikre grundvand og vandmiljø mod de øgede problemer med næringsstoffer og pesticider. Folketinget skal sikre, at digebygning og kystsikring ikke spreder sig ukontrolleret som følge af havstigningerne, men følger en plan, der også tager hensyn til naturen. Der skal rejses mere skov i Danmark med henblik på at skabe bedre lokalklimatiske forhold samt at binde CO2. Der skal laves en landsdækkende plan for, hvor i det åbne land, der kan udlægges områder til vandbufferzoner, hvor de kommende store mængder vand kan få plads. 12 Robust natur mod klimaforandringer Robust natur mod klimaforandringer 13

8 6. FLERE VÅDOMRÅDER OG bedre VANDLØBSPLEJE Vandløbene, de vandløbsnære arealer og lavbundsjordene er oplagte steder at skabe mere af den våde natur, som Danmark er blevet så fattig på. Naturlige vandløb og vandløbsomgivelser skal indgå som en central del af løsningen på de tab af kvælstof og fosfor, som det intensive landbrug - også på højbundsjorden er årsag til. Det er også væsentligt at få flere både små og store søer tilbage i landskabet. De er vigtige trædesten og korridorer for udbredelse af dyre- og planteliv, og de giver ikke bare vandmiljø, men får naboskab af våde naturtyper. Søer af alle størrelser er en vigtig del af det sammenhængende grønne netværk i Danmark og er en klimatilpasning på naturens vilkår. Danmark har km målsatte vandløb og omkring km ikkesærligt målsatte vandløb. Mange af vandløbene har i dag den gode vandkvalitet, der er en af forudsætningerne for god økologisk kvalitet i vandløbene. Men et godt vandløb skal også have tilstrækkelig vandføring og variation i den fysiske tilstand såsom stryg og høller, grus og sten, plantevækst og slyngninger. Vandløbets svære liv For lav vandstand virker som spærringer for vandløbets dyr. Det samme gør dambrug og vejunderføringer. Selv i mange vandløb med mål-opfyldelse kan mængden af arter øges betragteligt ved at forbedre de fysiske forhold. Vandløb, der har været udsat for omfattende regulering og hårdhændet vedligeholdelse, kan gennem konsekvent skånsom grødeskæring og plads til naturlig dynamik på få år genskabe stor variation og alsidigt dyre- og planteliv. Hverken miljømæssigt eller samfundsøkonomisk kan det forsvares at opretholde intensiv vandløbsvedligeholdelse, som er landbrugets hårde og forarmende behandling af et vandløb, eller intensiv drift af de vandløbsnære lavbundsarealer. Dræning af lavbundsarealer og målopfyldelse i de tilhørende vandløb kan ikke tilgodeses samtidigt. Oversvømmede enge fjerner nitrat billigt og holder fosfor og okker tilbage. Miljøvenlig grødeskæring giver alsidig plantevækst, øger ørredbestanden 4-5 gange, og smådyrene får meget bedre levevilkår. Det giver også alsidig plantevækst, og stryg, sten og planter øger vandløbets selvrensning. Der er mange penge at spare ved minimal vedligeholdelse. Endelig giver det masser af våd natur, der som grønne korridorer skaber sammenhæng i en fremtidig grøn struktur i landskabet. Søer Mange små og store søer er inddraget til landbrug, men Danmark har dog stadig mange søer, hvoraf ca er større end 100 kvm, men langt hovedparten er damme og småsøer, og kun søer er større end 1 hektar. De har fra naturens side en stor artsrigdom og variation, fordi der er mange forskellige søtyper med hver deres tilpasninger i dyre- og planteliv. Der er sure, neutrale og basiske søer, dybe og lavvandede søer, store og små, næringsrige og næringsfattige, klarvandede og brunvandede, ferske og brakke, søer med lang opholdstid og kort opholdstid for vandet. Og så er der mange kunstige søer, opstemmede ved vandløbene til eksempelvis vandkraft og mølledrift. Langt hovedparten af de danske søer er fosforbelastede til dels fra spildevand, men overvejende fra landbruget. ønsker den fulde bredde i variation og artsrigdom genoprettet i de danske søer. Det betyder, at referencetilstanden i de kommende vandplaner skal fastsættes præcist og individuelt for den enkelte sø under anvendelse af de bedste historiske eller nutidige data. Folketinget skal sikre en konsekvent miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse der herefter gerne må hedde vandløbspleje som arbejder med vandløbets naturlige dynamik og ikke imod den. Det vil betyde ophør af vedligeholdelse mange steder. De vandløbsnære arealer skal gives tilbage til vandløbet, så dets naturlige dynamik kan udfolde sig. Samtlige vandløb i vandplanerne skal have en sagligt begrundet reference og målsætning. Kun sådan kan variationen i vandløbenes kvaliteter realiseres. Folketinget skal i de kommende vandplaner sikre, at referencetilstanden skal fastsættes præcist og individuelt for den enkelte sø ud fra den bedste viden. Danmark skal have mange af de nedlagte søer og vandhuller tilbage i landskabet gennem naturgenopretning under hensyntagen til eksisterende beskyttet natur. 14 Flere vådområder og bedre vandløbspleje Flere vådområder og bedre vandløbspleje 15

9 7. Nationalparker OG ARTSRIGE KYSTVANDE Stenrevene omkring kyster skal genoprettes af hensyn til variation, artsrigdom og robusthed for at opnå modstandskraft mod ulykker og klimaændringer. Samtidig skal de danske kystvande beskyttes mod skrabende redskaber som trawl og muslingeskrab, der skaber en stærkt forstyrret tilstand for havbundens dyre- og planteliv. Der skal udlægges store marine nationalparker. De danske farvande er lavvandede et druknet landskab, der strækker sig fra den brakvandede Østersø over Bælthavet og videre med stigende salt-indhold over Kattegat, Skagerrak og ud i Nordsøens næsten oceanisk salte vand. Havområderne er samtidig fra naturens hånd næringsrige som følge af det store oplandsareal og den lave dybde. Det gør dem produktive og rige på dyreliv, og derfor er Nordvesteuropas vandfugle i høj grad afhængige af de danske farvande og kystlandskaber som spisekamre, raste-, yngleog overvintringssteder. Men det danske havmiljø er blevet hårdt plaget af næringsstoffer og lider derfor under iltsvind, og lyset har svært ved at trænge ned til bunden og livet der. Landbrugets tab af fosfor og kvælstof er hovedkilden. For at opnå en god økologisk tilstand i det kystvand, der strækker sig en sømil ud fra kysten, anslås det, at belastningen af kvælstof og fosfor fra land skal halveres. De kommende vandplaner skal have som mål at halvere belastningen af kystvandet med kvælstof og fosfor i forhold til målet i Vandmiljøplan II. Folketinget skal udpege marine nationalparker, blandt andet i det nordlige Kattegat, og følge Wilhjelm-udvalgets anbefalinger om generel beskyttelse og naturgenopretning af stenrev og udlægning af store marine beskyttelsesområder. Et stop for muslingeskrabning og trawlfiskeri i danske kystvande. Det kan erstattes med linedyrkning af muslinger og skånsomt fiskeri med passive redskaber. 16 Nationalparker og artsrige kystvande Nationalparker og artsrige kystvande 17

10 8. MERE, BEDRE OG SAMMENHÆNGENDE SKOV Der skal værnes om eksisterende naturværdier i skovene ved hjælp af god forvaltning. Skovnaturen skal genoprettes, og så skal der sættes fart i arbejdet med at skabe ny sammenhængende skovnatur med hjemmehørende træarter. Nogle vigtige skridt på vejen er at indgå aftaler om bl.a. urørt skov, reetablering af skovmoser, sumpskove og skovenge samt sikre eksistensen af dødt ved for at sikre og fremme biodiversiteten. Derudover har skovene i dag mange andre vigtige roller, bl.a. for friluftslivet, drikkevandet og klimaet. skove skal generelt drives helt uden brug af sprøjtemidler og gødning, der selv i små mængder kan forvolde alvorlig skade på plante- og dyrelivet. De høje naturværdier knytter sig til skove med lang og ubrudt skovdækning og en vis grad af urørthed. Dem er der ikke mange tilbage af, da omkring to tredjedele af de 12 procent skov, der i dag dækker Danmark, er relativt ung. Det resterende tredjedel af oprindelig skov er hårdt ramt af intensivt skovbrug. Problemerne for de eksisterende skove er, at de hjemmehørende træarter dækker mindre end halvdelen af skovarealet. Det har stor betydning for naturen, fordi hjemmehørende arter i langt højere grad end indførte arter har en omfattende flora og fauna knyttet til sig. Skovene mangler desuden vand, gamle træer og dødt ved. Skovmoser er systematisk blevet drænet, og vandløb er blevet rettet ud i næsten lige så stort omfang som i det åbne land. Det er vigtigt, at dræning ophører eller begrænses til det minimum, som kan være påkrævet visse steder af historiske grunde. Desuden skal der satses på danske arter i skovene, og områder med indførte træarter, der er fattige på tilhørende natur, skal med tiden afløses af oprindelige, danske arter. De offentlige skove skal være tilgængelige, og adgangsforholdene til de private skove skal forbedres, så man foruden på veje og stier kan færdes og opholde sig i umiddelbar nærhed af veje og stier. Mindst 10 procent af det danske skovareal skal udlægges til urørt skov, hvor det er hovedformålet at sikre skovenes naturværdier. I alle øvrige skove skal skovbrug og naturhensyn gå hånd i hånd, så skovene på trods af forstlig drift rummer store natur- og landskabsværdier. Der skal skabes mere skov i Danmark, så arealet med skov kommer op på minimum 20 procent af landets areal i løbet af det 21. århundrede. Skovrejsning bør ske på en måde, så de nye skove fremmer bynære rekreative interesser, kæder skove og andre naturarealer sammen samt på sigt kan opnå høj biodiversitet. Folketinget skal sikre maksimal implementering af habitatdirektivet ved at ændre indeks for skovtilstand i Natura 2000-skovhabitaterne til at omfatte krav om dødt ved og gamle træer for, at skoven kan bedømmes som værende i gunstig bevaringsstatus. Folketinget skal vedtage en strategi med mål og tidsfrister for at beskytte al dødt ved i skovene samt med bindende delmål og tidsfrister øge andelen af dødt ved i alle skove. Derudover sikre højere mål for skove, som på kortere sigt kan udgøre levesteder for truede arter knyttet til gamle træer og dødt ved. 18 Mere, bedre skov og sammenhængende skov Mere, bedre skov og sammenhængende skov 19

11 9. MERE natur og økologi i det dyrkede land pesticidanvendelse Tidligere var det ikke ualmindeligt, at det var den direkte anvendelse af pesticider, der slog dyr ihjel. Det er nu fortid. De meget giftige midler er afløst af langt mindre giftige midler. Men de moderne sprøjtemetoder og den systematiske anvendelse af kemisk ukrudtsbekæmpelse betyder, at der i dag er meget lidt ukrudt tilbage i de danske marker. Mindre ukrudt giver færre insekter og dermed mindre føde til fugleunger Bestand af agerhøner Kilde: DOF Bestand af agerhøns. Kilde: DOF Det moderne, effektive landbrug levner hverken føde eller spredningsmuligheder til størstedelen af de arter, som findes på de dyrkede marker og i de mange små biotoper, der er spredt rundt om i landbrugslandet. Det ses tydeligt på bestanden af sanglærke og agerhøne, to karakteristiske arter, i det åbne land. Begge arter er i kraftig tilbagegang. I enkelte egne er agerhønen ved at forsvinde helt. Andre arter, som rådyr, har dog haft gavn af landbrugets udvikling, da de mange marker med vintersæd og flere læhegn har betydet en langt større bestand. Men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Landbrugets pres på naturen i det åbne land skyldes flere ting, men primært de ensidige sædskifter med en meget stor andel af vinterhvede, større marker, pesticidanvendelse og gødningsbelastningen af små biotoper. Ensidige sædskifter Landbruget har de seneste 20 år gennemført et markant skifte i de afgrøder, der dyrkes. Vårbyg og betydelige arealer med foder- og sukkerroer er udskiftet med store, tætte marker med vinterhvede. Dyrkning af vårsæd betød, at mange marker var vigtige biotoper for agerlandets dyr. Roemarkerne var også meget vigtige levesteder for især fugle, der fandt føde i den sorte jord, mens roerækkerne gav fuglene langt bedre mulighed for at bevæge sig rundt i marken og finde føde uden at blive set af rovfugle og ræve. Vinterhvede er derimod rene ørkener for størstedelen af dyrene i agerlandet. Dyrkning af vintersæd betyder også andre ukrudtsarter, der er væsentligt dårligere fødekilder for insekter og fugle end vårsæds-ukrudtet. Gødningsbelastning af små biotoper Når landmanden i dag spreder gødning på sin mark, rammer en del af gødningen læhegn, markskel og andre små biotoper. Denne gødningsbelastning betyder, at ukrudtsarter som kvikgræs, burresnerre og vild kørvel dominerer, mens den blomstrende og alsidige flora svinder ind. Dette betyder igen langt færre insekter og mindre føde til vilde dyr. Dansk landbrug skal omlægge landbruget til 100 procent økologisk drift i løbet af 30 år. Videnskabelige studier har påvist, at der i gennemsnit er 30 procent mere biodiversitet på økologisk dyrkede arealer sammenlignet med konventionelle. Folketinget skal vedtage, at der skal udlægges mindst 10 meter brede, udyrkede zoner langs søer og vandløb. Dette skal ske for at mindske påvirkningen af vandmiljøet med næringsstoffer og pesticider. På konventionelt dyrkere arealer skal der endvidere udlægges 10 meter brede dyrkningsfri zoner langs naturarealer, økologiske marker og private haver. Dette skal ske for at sikre mod vinddrift af pesticider. Der udlægges seks meter brede sprøjte- og gødningsfri zoner langs veje og beskyttede sten- og jorddiger. Det er nødvendigt, at en væsentlig del af landbrugsjorden gives tilbage til naturen for at sikre mangfoldigheden. Derfor skal ca hektar lavbundsjord omkring søer og vandløb tages ud af omdrift og i stedet drives naturnært med græsning og høslæt. Derudover skal et mindst lige så stort areal omlægges til natur på de højere beliggende arealer, f.eks. ved naturgenopretning af overdrev og et øget skovareal. Større marker Hver dag bliver i gennemsnit otte landbrug nedlagt. Stordriften betyder, at mange marker bliver lagt sammen for at give en rationel drift med store maskiner. Mange markskel, der har fungeret som værdifulde biotoper, er forsvundet. De store marker betyder også, at fødeudbuddet for dyrene er meget ensartet. Der er ikke mulighed for at skifte fødekilde, når marken begynder at modne, hvilket betyder, at insekterne forsvinder. Den moderne markdrift medfører langt færre vilde dyr i agerlandet. 20 Mere natur og økologi i det dyrkede land Mere natur og økologi i det dyrkede land 21

12 10. klare grænser mellem land og by ønsker åbne og sammenhængende landskaber, fri for byggeri, tekniske anlæg og støj. Landskabets skønhed spiller en væsentlig rolle for menneskers glæde og engagement i bevaringen af natur. Skønhed afhænger af de øjne, der ser. Og hvad der er smukt kan ikke altid isoleres fra, hvad der er fornuftigt, ligesom opfattelsen af, hvad der er æstetisk kvalitet, ændres over tid og mellem generationer. Byudviklingen løber løbsk Hvad enten byudvikling og byspredning handler om udvidelse af store byer, landsbyer eller sommerhusområder, har det store konsekvenser for oplevelsen af landskabet. Og byerne vokser. På 50 år er de danske byers areal tredoblet. Ifølge Statistik udgør byarealet i procent af samlede areal. For byboerne betyder byvæksten, at de rekreative arealer i byranden, som grønne områder og sportspladser, inddrages til bebyggelse. Og for den bynære natur betyder det, at de mindre naturområder og bynære skove omsluttes af bebyggelse og ikke længere kan fungere som spredningskorridorer for dyr og planter. Det åbne land forsvinder og ødelægges Det åbne land er under hårdt pres fra både planlagt og uplanlagt byggeri til boliger, erhverv og landbrugsformål. Byen vokser ud i landskabet, og erhvervsområder spreder sig langs de større veje mellem byerne. Varer skal transporteres længere, og arbejdspladsen kan ikke nås med bus og tog. CO2-udslippet fra transport er mere end dobbelt så stort fra husholdninger i spredt bebyggelse sammenlignet med husholdninger i tæt bebyggede områder. Sammen med udbygningen af infrastrukturen er naturen blevet mere og mere opsplittet. Det øger presset på naturen, fordi planter og dyr isoleres, hvilket gør bestandene mere sårbare. Og det kan efterhånden være svært at finde naturområder, der ikke er plaget af trafikstøj. Uberørthed og stilhed bliver en endnu større mangelvare. Vindmøller virker som en målepind i landskabet og har en markant landskabelig påvirkning. Møller, der er placeret ud fra fornuftige hensyn til naturen, har i forhold til den viden, vi har i dag, kun yderst begrænsede negative effekter for dyre- og plantelivet. Vigtige naturområder og uforstyrrede landskaber skal friholdes for vindmøller, men det er ikke naturen eller landskabet, som forhindrer opstilling af flere vindmøller. Det gør til gengæld den spredte bebyggelse. Ifølge vindmøllecirkulæret skal der være en afstand på fire gange møllens højde til nærmeste nabo. Det findes kun få steder i landet. Store dele af landbruget hører naturligt til i det åbne land. Høje siloer og markante staldbygninger ses flere og flere steder i landskabet. Men det er i dag næsten umuligt at regulere placeringen af landbrugsbyggeriet i landskabet. Der placeres også et stigende antal meget store ridehaller i vores landskaber. skønner, at der alene i 2009 er 40 nye ridehaller på over 1500 kvm på vej i det danske landskab. Fasthold politikken om en klar grænse mellem by og land i den nationale planlægning. Stram kravene til kommuneplanlægningen med forbud mod byggeri i natur- og landskabsområderne. Krav om planlægning for lokalisering af større landbrugsbyggeri i det åbne land i planloven. Stram landzonebestemmelserne for terrænregulering. 22 Klare grænser mellem land og by Klare grænser mellem land og by 23

13 11. Beskyt byens grønne områder 85 procent af befolkning bor i byerne, der dækker 10 procent af landets areal. Byens åndehuller er de få grønne områder, som kan være parker, legepladser og sportsanlæg samt strande og bynære skove. ønsker at værne om byens åndehuller. Det skal ske gennem fredninger af parker, søer og kystnære områder. Samtidig skal vi bevare træerne og beplantningen i byen, for de er vigtige for at sikre biodiversiteten og de æstetiske og kulturelle værdier. Samtidig bidrager træerne til at sikre en bedre luftkvalitet og reducerer CO 2 -udledningen. Den nære natur er måske ikke så artsrig. Alligevel giver den nære natur daglig glæde og plads til store oplevelser. Flere undersøgelser viser, at den nære natur er vigtig for vores sundhed. Børn, der leger på naturlegepladser, har en bedre motorik og er mindre syge. Tilsvarende positive effekter ser vi hos voksne. Selv små naturområder eller blot et stort træ nedsætter vores stressniveau og gør os hurtigere raske. De grønne områder kommer også til gavn i forbindelse med klimaforandringer. For eksempel er de oplagte at anvende, når skybrud øger presset på kloakkerne. Parker og sportspladser kan bruges som midlertidige regnvandsbassiner, der kan forsinke vandets vej til kloakkerne. Det vil blandt andet være oplagt at anlægge vådområder langs veje eller i boligområdernes gårdmiljøer, erhvervsområder eller som rekreative elementer i parkerne. Byens træer skal beskyttes mener, at vi i særlig grad bør beskytte de mange gamle, store eller særlige træer. Disse træer bliver ofte fældet for at forenkle byggeprocesser og parkeringsforhold eller for at få sollys. Store og gamle træer har store biologiske værdier. Mange sjældne arter findes kun og kan kun bibeholdes i gamle træmiljøer. En indsats for at bevare disse træer er derfor en langsigtet satsning på biodiversitet i overensstemmelse med biodiversitetskonventionen. Mange træer har desuden store æstetiske eller kulturelle værdier. Træer kan opleves som særlige og værdifulde på grund af deres størrelse, historie, udseende eller beliggenhed. Klatretræer, suttetræer og troldetræer er eksempler på værdier, som vi tillægger visse træer. Byens grønne tage For at afhjælpe klimaforandringer, ønsker at sætte fokus på grønne tage. De er almindelige i for eksempel Malmø og Berlin. Tagene er gode for naturen og samtidig smukke og praktiske. Grønne tage kan optage op til halvdelen af det vand, der falder på taget og dermed aflaste kloakken. Samtidig holder vegetationen på vandet, så kloakken ikke belastes med store mængder vand på meget kort tid. Når nedbøren ledes ned i kloakken i et mere jævnt tempo, nedsættes risikoen for, at kloakken løber over. De grønne tage isolerer desuden bygningen, der bliver mindre varm om sommeren og mindre kold om vinteren. Det betyder ikke kun, at energiforbruget mindskes, men det medfører også en reduktion af CO2, da en fordampning fra overfladen af huset køler bygningen ned. Dermed behøver man kun i mindre omfang at bruge aircondition. Kommunerne skal sikre, at byens natur og grønne områder kan fungere som regnvandsbassiner. Minimum 30 procent af nyt boligbyggeri og 80 procent af nyt industribyggeri i byerne skal have grønne tage. I tilknytning til institutioner og boligområder skal der etableres grønne områder med kvalitet. Minimum 20 procent af byens areal skal udlægges til grønne områder. Naturbeskyttelsesloven skal anvendes til at beskytte betydningsfulde træer. 24 Beskyt byens grønne områder Beskyt byens grønne områder 25

14 12. Bedre adgang til naturen mener, at mange af de gamle stier og markveje skal genskabes, så folk kan opleve den skønne natur. Undersøgelser fra Forskningscentret for Skov og Landskab viser, at der i udvalgte områder i Vejle Amt var nedlagt op mod 40 procent af alle markveje og stier i perioden fra 1950 til 1988 ønsker et stop for nedlæggelse af veje og stier i det åbne land. Samtidig bør der etableres flere stier og et sammenhængende stinet, som kan binde de vigtigste rekreative områder sammen. Forbedring af befolkningens adgang til naturen er et af hovedformålene med s arbejde, og det har det været, siden foreningen blev stiftet i I dagens situation, hvor det danske land ejes af stadig færre mennesker, bliver det endnu vigtigere med god lovgivning for at sikre, at befolkningen har adgang til den danske natur. ønsker større kvalitet i naturoplevelsen. Gennem gode naturoplevelser lærer vi naturen at kende. Og når vi kender naturen, værner vi om dens værdier. Befolkningen skal have så meget adgang til naturen som muligt. Alle skal kunne nyde og opleve den danske natur. Hvis det giver problemer for dyr og planter, skal vi sikre, at adgangen sker på en måde, så de ikke lider overlast. Danmark er et af de lande i verden, hvor offentligheden har de bedste betingelser for at færdes i naturen både når det gælder offentlige steder og privat jord som f.eks. skove. Dog er ca. halvdelen af de danske stier og markveje forsvundet gennem de sidste 50 år. Kommunerne skal inden for to år registrere alle veje og stier i kommunen. Stiplaner skal indgå i samtlige kommuneplaner. Naturgenopretningsprojekter får offentlig støtte, og skal derfor som udgangspunkt være offentligt tilgængelige. 26 Bedre adgang til naturen Bedre adgang til naturen 27

15 Fremtidens Natur natur i vækst s NATURPOLITIK Læs mere på Masnedøgade København Ø Tlf Layout: Lone Gudiksen Møller. Fotos: Bert Wiklund, 28

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018 Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Hvad er Grønt Danmarkskort? Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? 18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398

Læs mere

BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG

BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG Følgende indsættes som nyt opslag under Vision Hovedtemaer og følges af kort over Grønt Danmarkskort

Læs mere

DN og Naturprojekter

DN og Naturprojekter DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer 4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

NOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning

NOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning NOTAT Byrådscentret Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Gylleudbringning natur- og miljøhensyn. Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7.

Gylleudbringning natur- og miljøhensyn. Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7. Gylleudbringning natur- og miljøhensyn 1... Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7. maj 2013 9. maj 2014 Disposition Vandmiljø Naturhensyn Kulturmiljø 2...

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer

Læs mere

Fremtidens Natur. i Guldborgsund Kommune

Fremtidens Natur. i Guldborgsund Kommune Fremtidens Natur i Guldborgsund Kommune D anmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker én eller flere af landets

Læs mere

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Vand- og Naturplaner / Vådområder Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret)

Forslag. Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret) 1. udkast af [11. oktober 2016] til Forslag til Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret) 1 I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 12.

Læs mere

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

_v2_Screening for miljøvurdering af forslag til planer for Skibstrup byudvikling

_v2_Screening for miljøvurdering af forslag til planer for Skibstrup byudvikling Screening for pligt til miljøvurdering af forslag til Lokalplan 4.27 for boligområde ved Skibstrup Stationsvej og Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013-2025 samt udkast til udbygningsaftale Lokalplanens,

Læs mere

Noter vedr. store husdyrbrug

Noter vedr. store husdyrbrug Noter vedr. store husdyrbrug https://hjoerring.dk/media/10733/punkt_1_bilag_9.pdf (Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune) Side 34 Side 49-51 Landbrug Afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere Mange mennesker glæder sig over det specielle og sjældne... ... eller blot og bart naturens mangfoldighed. Det er ganske bemærkelsesværdigt,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018 AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er

Læs mere