Morsø Kommunes høringssvar til Forslag til Natura 2000 plan for Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Natura område nr. 16

Transkript

1 Morsø Kommunes høringssvar til Forslag til Natura 2000 plan for Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Natura område nr Generelle bemærkninger Tilbagemelding på høringssvar Kommunen vil på baggrund af dette høringssvar gerne have en tilbagemelding på, hvordan det er indarbejdet i naturplanen. Herunder vil kommunen helt konkret gerne have en tilbagemelding på, hvordan man har forholdt sig til de enkelte punkter. Kommunen er af den opfattelse at den har krav på et svar der tydeligt viser, at man har forholdt sig til høringssvaret. Kommunen vil gerne undgå, at Miljøcenteret ikke forholder sig til kommunens indspil, som det er sket i idéfasen. Forbehold for fejl og mangler Kommunen tager et generelt forbehold for fejl og mangler i Natura 2000 planen. Således at planen ikke er bindende, hvor der er fejl i planerne eller de naturgivne forhold forhindrer opfyldelsen af målsætningen. En høringsperiode på 8 uger er ikke nok til at finde alle fejl og mangler på grund af den store mængde data, der ligger til grund for planen. Brug af historiske data Generelt er det en mangel, at der i naturplanerne anvendes historiske data. Der er i dette høringssvar flere eksempler på, at planerne burde have medtaget nyere data, som har været tilgængelige i forbindelse med planens udarbejdelse. Naturplanerne bør efter kommunens opfattelse afspejle nyeste viden på plantidspunktet, da de skal være et brugbart redskab i forhold til administrationen af områderne. Herunder er det et lovkrav, at kommunerne foretager konsekvensvurderinger på baggrund af nyeste viden. Derfor skal planerne ikke referere til historiske data, hvilket indirekte vil undergrave planerne som et seriøst og brugbart redskab i den daglige administration. Såfremt staten vil fastholde, at bruge historiske data bør dette fremgå mere tydeligt af planerne. Se bilag 1 som eksempel for bevaringsstatus for fugle. Manglende myndighed i forhold til indsatsplan Generelt er der en del af indsatsplanen, der lægger op til en indsats, som i dag ikke ligger indenfor kommunens myndighedsområde. Enten må det forventes, at der bliver ændret på en lang række lovgivninger eller også er der langt flere indsatser, der skal fastlægges til at være en administrativ retningslinie, hvor miljøcenteret/staten selv laver en indsats sammen med relevante myndigheder. Er våde habitatnatyrtyper tilstrækkeligt sikret gennem Vandplanerne? Generelt forventes det, at de våde naturtyper vil komme til at leve op til naturplanens målsætning ved tiltag, der sker gennem vandplanen. Kommunen stiller spørgsmål ved, at den generelle regulering tager hensyn til den lokale belastning af området. Herunder om de lokale marine naturtyper er sikret tilstrækkeligt via den generelle indsats for Limfjorden. Og er strandsøer og 1

2 rigkær ligeledes sikret fra lokal belastning via dræn og grøfter gennem Vandplanerne? Således indikerer vandplanens indsats i forhold til fosfor kun, at der skal ske en indsats i forhold til de målsatte søer over 5 ha. På Mors drejer det sig om 3 indsatsområder. Er vandplansindsatsen tilstrækkelig til at sikre eksempelvis et rigkær eller en kortlagt habitatsø under 5 ha, der IKKE har tilknytning til oplande til de målsatte søer over 5 ha og hvor der kommer drænvand til fra konventionelt dyrkede marker? Målsætninger og retningslinier Kommunen kan ikke finde det datagrundlag i materialet til forhøringen, der underbygger målsætninger og retningsliner for eksempelvis ynglefugle og udvidelse af arealet for enkelte naturtyper. Kommunen tager derfor et generelt forbehold for målsætningen, så længe der ikke findes en form for dokumentation der kan underbygge disse. Løbende naturpleje versus finansiering via projektmidler Generelt lægger naturplanerne op til, at der skal ske en løbende pleje af naturtyperne. Herunder vil der være generelt tilsyn med den indsats man har foretaget, desuden vil der, med mellemrum eller løbende, være behov for rydninger/bekæmpelse af træer og buske. Herunder rynket rose. Kommunen har ved flere lejligheder fået oplyst, at finansieringen til realisering af naturplanerne skal ske gennem projektansøgninger. Kommunen mener ikke, at der vil ske en hensigtsmæssig naturpleje, hvis der skal søges projektmidler hjem, hver gang der skal laves en indsats. Naturgenopretning og naturpleje på arealer udenfor Natura 2000 Planen lægger generelt op til en indsats udenfor natura 2000 området. Kommunen forventer, at puljerne med projektmidler tager hensyn til dette. Der skal dermed kunne ansøges om midler til projekter til gavn for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget udenfor området. Konsekvensvurdering af indsatsprogrammet Kommunen mener, at for at realisere indsatsprogrammet skal der i tilknytning hertil ske en konsekvensvurdering jfr. lovgivningen om administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen vil på den baggrund opfordre til, at der sker en konsekvensvurdering af indsatsprogrammet, som tillader de projekter, som indsatsprogrammet kræver. Hermed undgås det, at en realisering af indsatsprogrammet bliver særdeles administrativt tungt, idet kommunen undgår at skulle lave et utal af konsekvensvurderinger for hvert enkelt projekt i en i forvejen tidspresset proces. Anmeldeordningen Staten bør, på Miljøcenterets foranledning, forholde sig til, om realisering af indsatsprogrammet kræver, at kommunen skal behandle projekter i henhold til anmeldeordningen. Eller om realisering af indsatsprogrammet giver hjemmel til projekterne, så der ikke skal bruges yderligere tid på sagsbehandling/administration i en i forvejen tidspresset proces. 2

3 1.1 Områdeafgrænsning Rigkær og overdrev herunder kalkoverdrev Områdeafgrænsningen tager flere steder ikke overdrev og rigkær med i afgrænsningen. Herunder er der flere kalkoverdrev ved Skarrehage, der ikke er medtaget på trods af deres store botaniske værdi. Ligeledes er kalkoverdrevet og strandengene ved Hulhøj ikke medtaget på trods af deres botaniske værdier. Begge områder er foreslået i kommunens indspil til idéfasen. Målsætninger og indsatsplan lægger kraftigt op til at arealet med disse naturtyper udvides. Derfor er det selvmodsigende, at man ikke har medtaget de nævnte højværdi naturtyper, som udgør en naturlig del af området. 1.2 Udpegningsgrundlag Er havlampret en del af udpegningsgrundlaget for Morsø Kommune, når den ikke er kortlagt i hverken basisanalysen eller naturplanen? 1.3 Igangværende pleje og naturgenopretning Det er en mangel at afsnittet om MVJ aftalerne ikke er udspecificeret. Herunder en oversigt over aftalerne med kortbilag. Herunder bør planen dokumentere hvilken driftsform der er givet tilskud til (afgræsning og/eller høslæt) samt aftalernes varighed, da det er af stor relevans for handleplanerne om aftalerne gælder for hele eller kun en del af planperioden. Kommunen er af den opfattelse, at det er staten der skal tilvejebringe disse oplysninger. MVJ aftalerne er en del af statens myndighedsområde, da ordningen bliver varetaget af Fødevareministeriet i Tønder. Det bør fremgå at der er et vildtreservat på Skarrehage, samt i på søterritoriet omkring Blinderøn og for Blinderøn og Livø. 1.4 Tilstand og bevaringsstatus/prognose Kortlægning Generelt virker arealerne ved Skarrehage ufuldstændigt kortlagt. Spættet sæl Spættet sæl er gennem en længere årrække blevet overvåget i Limfjorden af Skov- og Naturstyrelsen, Thy. Denne overvågning bør sammenholdes med DMU rapporten Kriterier for gunstig bevaringsstatus, hvor prognosen er fastsat til at være gunstig. Der bør derfor være tilstrækkelig viden til, at kunne lave en prognose for spættet sæl. Endvidere kan yderligere oplysninger findes i Forvaltningsplan for spættet sæl, SNS Damflagermus Jfr. DMU rapporten Kriterier for gunstig bevaringsstatus, er prognosen fastsat til at være gunstig. 3

4 kystklint Er en del af udpegningsgrundlaget men ikke kortlagt, selvom det står nævnt som en nationalt vigtig naturtype i den overordnede målsætning. En stor del af østsiden af Feggeklit bør sandsynligvis kortlægges kystlaguner og strandsøer Kommunen finder, at det er en mangel, at naturtypen ikke er kortlagt, selvom det er en af EU prioriteret naturtype. 1.5 Indsatsprogram/Generelle retningslinjer Reducering af næringsstoffer Der er fremsat tre områder, hvor der skal ske en reduktion af næringsstoffer. Det fremgår af naturplanen at (1) kvælstof deposition skal reguleres via husdyrloven og at (2) marine naturtyper, søer og vandløb reguleres via vandplanen. Men det fremgår ikke på hvilken måde tilførsel af næringsstoffer fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand mm. til øvrige habitatnaturtyper reduceres (3). Kommunen ønsker dette udspecificeret. Stavsild; sikre egnede gydeområder Kommunen mener ikke at det er realistisk for de vandløb, som er en del af Natura 2000 området på Mors. Planen bør udpege i hvilke vandløb man mener der er potentiale for gydende stavsild. 1.6 Indsatsprogram/Konkrete retningslinjer Kalkoverdrev, surt overdrev rigkær og kildevæld søges udvidet hvor de naturgivne forhold er tilstede Kommunen har ikke set datagrundlaget/dokumentation for hvor de naturgivne forhold er tilstede. Dette kunne eksempelvis dokumenteres i form af en kortlægning. Ligeledes bør det klarlægges, om konventionelle landbrugsarealer kan inddrages og godkendes selvom udsigten til god naturtilstand på arealet kan tage årtier på grund af blandt andet økologisk inerti. Den mest enkle måde at indfri denne retningslinje er en administrativ løsning, hvor man får rettet afgrænsningen til, så de konkrete naturtyper, der er en naturlig del af området kommer med. Naturtyper og levesteder som ikke er beskyttet af lovgivningen skal sikres Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper skal sikres mod ødelæggelse. Kommunen vil gerne have klarlagt om det gælder habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget eller habitatnaturtyper generelt. Endvidere kræver det, at det i planen klarlægges, hvilke naturtyper der ikke allerede er omfattet af lovgivningen. Dækker det over andre naturtyper end skovnaturtyper, gamle rørskove og rev? Herudover kræver det en oversigt og kortlægning af de konstaterede naturtyper. Ellers bliver det meget svært at realisere denne konkrete retningslinje i handleplanen, når kommunen ikke ved hvilke naturtyper det drejer sig om og hvor de er konstateret. Og hvordan forestiller man sig at de pågældende naturtyper bliver sikret, når de netop ikke er beskyttet i henhold til gældende lovgivning, og der lægges op til, at kommunens virkemiddel er frivillige aftaler? 4

5 Sikring mod forstyrrelser for ynglefuglen dværgterne samt uforstyrrede rasteområder for hvinand, lysbuget knortegås og toppet skallesluger Færdsel med løse hunde på strande og udyrkede arealer er angivet som en trussel. Kommunen har ikke myndighed til entydigt at sikre yngle- og rastesteder mod forstyrrelser, da den ikke kan forbyde færdsel med løse hunde på strande og udyrkede arealer. Det samme gælder for jagt. Kommunen kan kun informere om hensigtsmæssig færdsel i området. Omvendt kan udlægning af et reservat effektivt regulere denne færdsel og andre forstyrrelser. Derfor bør staten være opmærksom på, at et muligt virkemiddel i form af reservat er en Administrativ retningslinie, hvor staten selv koordinerer indsatsen med relevante myndigheder. Herunder er det i henhold til naturbeskyttelsesloven tilladt at færdes med løs hund på strandbredder i perioden 1. september til 31. maj, hvilket er i konflikt med retningslinien og Kriterier for gunstig bevaringsstatus for ynglende dværgterne. Jfr. Kriterier for gunstig bevaringsstatus vurderes det, at yngleområderne i en radius på 200 m skal være uforstyrret i perioden 1. april-15. juli. Denne konflikt må løses som en administrativ retningslinje. Umiddelbart i form af en reservatbestemmelse. 1.7 Indsatsprogram/Forslag til mulige virkemidler Administrativ retningslinje Generelt bør flere af virkemidlerne være anført som administrativ retningslinje, da kommunen ikke er myndighed i forhold til den foreslåede indsats. Derimod skal indsatsen aftales med anden myndighed. Rigkær En indsats i forhold til ophør af dræning bør medtages som virkemiddel. Ynglefugle Det er en mangel, at de foreslåede mulige virkemidler vedrørende prædation udelukkende går på siddetræer for rovfugle, i form af rydning af træer og buske. Det er en ensidig løsning på prædationsproblemet for ynglefuglene. I afsnittet om trusler mod områdets naturværdier fremgår det at bl.a. også ræv er et problem. Kommunen forslår, at jagt på ræv ved anvendelse af kunstgrave tages med som et muligt virkemiddel. Skov- og Naturstyrelsen har med succes i projektet LIFE Engfugle etableret kunstgrave til dette formål: Planen bør forholde sig til om mink er et problem i området. Hermed kan en indsats i forhold til denne problemart medtages i planen Kystlaguner og strandsøer Naturtypen fremstår som ikke kortlagt i planen selvom den er kortlagt i GIS materialet. Hermed er konklusionen, at der ingen indsats skal ske i første planperiode. Både i målsætningerne for området og i indsatsplanen fremgår det, at der skal ske en indsats i forhold til at sikre stabil hydrologi til gavn for naturtyper og ynglefugle. Kommunen går ud fra at den primære indsats med at sikre stabil vandstand, specielt i forhold til kolonirugende fugle, netop skal ske i tilknytning til kystlaguner og 5

6 strandsøer. Kommunen går ikke ud fra, at den skal sikre stabil vandstand ved øer og holme ude i fjorden, som er er et andet potentielt ynglested. Sikring mod forstyrrelse af rastende trækfugle Det bør angives, at det er en administrativ retningslinie at sikre mod færdsel på søterritoriet. 1.8 Sammenhæng og synergi med vandplan Naturplanen stiller krav om reducering af udledningen af næringsstoffer via udvaskning gennem grøfter, dræn og overfladevand til habitatnaturtyper. Kommunen forudsætter dermed, at dette er indarbejdet i Vandplanens nitrat-og fosforkortlægning eller i den nye husdyrlov. Såfremt dette ikke er tilfældet forventer kommunen at få en redegørelse for, hvorledes denne reducering vil blive implementeret. Naturplanens målsætning om gunstig bevaringsstatus for flere af arterne på udpegningsgrundlaget er i mere eller mindre grad afhængigt af tilstedeværelsen af et veludviklet ålegræsbælte. I naturplanen lægges der op til at vandplanen er tilstrækkeligt til at sikre naturkvaliteten i de marine områder. Er dette behov for synergi mellem vandplan og naturplaner indarbejdet i vandplanen for Limfjorden? I vandplanen har man kortlagt begge strandsøerne på Skarrehage, hvorimod man kun har kortlagt den vestlige sø i naturplanen som lagune. Desuden findes der i det marine forland flere mindre strandsøer som burde være kortlagt. Sødata burde være sammenkørt. 2 Opdatering af pleje og naturgenopretning Morsø Kommune har i 2009 ryddet vestsiden af Feggeklit, idet den var under kraftig tilgroning af tjørn, hyld og roser. Kommunen har på ca. 5 ha af strandengsarealet ved Feggeklit indgået en græsningsaftale. Der er herefter bekæmpet rynket rose, opsat hegn og sikret afgræsning. 3 Langsigtede målsætninger Beskyttelse af kalkoverdrev På baggrund af den efter kommunens opfattelse fejlagtige afgrænsning af natura 2000 området er det ikke ved hjælp af Husdyrlovens generelle beskyttelse muligt at sikre forekomsten af de truede artsrige kalkoverdrev udenfor Natura 2000 området. 4 Modsatrettede naturinteresser Prioritering af naturtyper Generelt mangler der et afsnit om, hvordan man bør prioritere de forskellige naturtyper. Herunder om man giver kommunerne fuldmagt til at foretage prioriteringen. 6

7 Eksempelvis er der modsatrettede naturinteresser ved rigkær og strandeng. Begge naturtyper er vurderet til at være i ugunstig bevaringsstatus og for begge er der en målsætning om at udvide arealet. Når handleplanerne skal realiseres vil etablering af rigkær typisk ske på bekostning af kortlagte strandengsarealer. Herunder skal man også tage stilling til, om det er et krav, at der i det konkrete tilfælde skal etableres erstatningsnatur. Samt om det i den forbindelse er legitimt at bruge et konverteret landbrugsareal, som erstatningsbiotop. Odder versus ugræsset strandeng/rigkær med tagrør/krat I Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark, SNS 1996, fremgår det, at levesteder for odder er søer og moser med større områder med rørskov, samt at træer og buske langs bredden skal bevares. Kommunen mener derfor, at planforslaget bør sikre mulighed for, at der bevares områder med den karakter der benævnes som odderfristeder. Fristeder er også nævnt i indsatsprogrammets generelle retningslinier. Derfor bør der være mulighed for, at der langs vandløb og strandsøer findes større områder med krat og rørskov, som kan fungere som både yngle-, fouragerings- og tilflugtssted, uden at naturtilstanden hermed skal kategoriseres som værende i moderat tilstand eller ringere. Omvendt skal man i planen prioritere, at fugle i ugunstig bevaringsstatus er højere prioriteret end odder, som har gunstig bevaringsstatus. Højere og stabil vandstand versus hensigtsmæssig afgræsning af rigkær En højere vandstand i rigkærene kan bevirke, at afgræsningen bliver forringet, idet arealerne bliver så våde at dyrene ikke vil gå ud i området. Hermed vil rigkærene over tid gro til og være afhængig af, at der med jævne mellemrum sker en rydningsindsats Højere og stabil vandstand versus naturlig dynamik Strandenge og strandsøer har en naturlig dynamik hvor vandstanden er styret af fjordens vandstand og indtrængende saltvand til pander og loer. Der er ingen afklaring på, om der er i disse områder skal ske kunstige indgreb for at sikre stabil vandstand eller der er tænkt i andre baner? Desuden har eksempelvis vadefugle forskellige krav til den naturlige dynamik i vandstand. Herunder kræver nogle vadefugle at pander og loer udtørrer i slutningen af maj-juni, ligesom bilag IV arten strandtudse fortrækker temporære søer for at få ynglesucces. 7

8 Bilag 1 Skema for bevaringsstatus for fugle der er en del af udpegningsgrundlaget på Mors. Art Trækfugle Lysbuget knortegås (T) Toppet skallesluger (T) Fuglebeskyttelsesområde Naturplan i forhøring DMU rapport* 25, 26, 27 Ugunstig Ugunstig Ja 12, 27 Ugunstig/Ukendt Gunstig Nej Overensstemmelse Hjejle (T) 25, 26, 27 Gunstig Gunstig Ja Sangsvane (T) 12 Gunstig Gunstig Ja Kortnæbbet gås 12 Gunstig Gunstig Ja (T) Pibeand (T) 12 Ugunstig Gunstig Nej Hvinand (T) 12, 27 Ugunstig/Ukendt Gunstig Nej Ynglefugle Havterne (Y) 25, 26, 27 Ugunstig Gunstig Nej Dværgterne (Y) 12, 25, Ugunstig Ugunstig Ja Klyde (Y) 25, 26, 27 Ugunstig Gunstig Nej * DMU rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus nr. 457,

9 Bilag II Botaniske registrering fra Krogbjerg ved Skarrehage 9