TABUERNE OPGØR MED. Fokus. Vi har ikke råd til det hele fem bud på prioritering. Patientsikkerheden sættes over styr ved brug af off-label

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TABUERNE OPGØR MED. Fokus. Vi har ikke råd til det hele fem bud på prioritering. Patientsikkerheden sættes over styr ved brug af off-label"

Transkript

1 Kvalitet og prioritering Danmarks eneste nyhedsmagasin om sundhed SÆR- UDGAVE Kvaliteten ligger også i at finde patientens ressourcer Med erfaringer fra 20 års fortravlet hverdag som praktiserende læge definerer Erik Skovlund den gode konsultation som, at han lytter rigtigt og stiller de rigtige spørgsmål. Og han taler ikke kun om de faglige spørgsmål, men også om de bløde værdier. Det gælder om at give patienten de rigtige redskaber til selv at tage de beslutninger, der skal tages, siger han. Side 33 Fokus magasinet Pris 49,95 kr Nr OPGØR MED TABUERNE Foto: Sara Skytte I takt med det stigende pres på udgifterne til sundhed, bliver diskussionen om nødvendige prioriteringer stadig mere skinger. Men vi må og skal prioritere," mener Regionernes formand, Bent Hansen (S). For vi kan ikke bruge hele bruttonationalproduktet på sundhed, siger han og understreger, at der allerede prioriteres i stor stil. Samtidig erkender han, at der er flere patientgrupper, der er blevet underprioriteret i forhold til andre med mere prestigefyldte sygdomme. Side 7 Foto: Scanpix Selv om udgifterne til ny og bedre medicin er begyndt at flade ud, så er de stadig for høje. Derfor skal der spares og prioriteres, mener formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S). Patientsikkerheden sættes over styr ved brug af off-label Side 26 NICE eller norsk? Nyt dansk system med inspiration udefra Side 11 Vi har ikke råd til det hele fem bud på prioritering Side 30

2 Stort tillykke til overlæge, dr.med. Jette Frederiksen, Scleroseklinikken, Glostrup Hospital Hun har netop modtaget kr som anerkendelse for sin indsats inden for sclerosebehandling- og forskning. Vi støtter forskning indenfor Multipel Sclerose Other-DEN-2773

3 Leder Fokus De står bag Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls. Revolutionen lagt i mølpose? Det var lidt af et scoop for redaktionen på Fokusmagasinet, da vi i forbindelse med et interview med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) fik nyheden om, at ministeren ville revolutionere systemet bag medicintilskud. Han ville straks gennemf øre en omfattende ændring, der skulle sikre, at medicintilskuddet fremover fulgte patienten og ikke præparatet. Måden, vi tildeler medicintilskud på, skal ændres fuldkommen, sagde ministeren til Fokusmagasinet, som blev citeret i 78 medier for denne nyhed. Umiddelbart virkede det, som om tiltaget var inspireret eller i hvert fald fremskyndet af den massive kritik, en lang række eksperter rejste i Fokusmagasinet mod systemet bag revurdering af medicintilskuddene. Ministeren godkendte artiklen og tilf øjede tilmed selv en skærpelse, så det stod helt klart, at tilskuddenes størrelse ikke pr. automatik skulle afhænge af prisen på det billigste præparat..proceduren (ændres) sådan, at patienten tildeles tilskuddet, også selv om patienten selv vælger at beholde den dyrere medicin. Præcis hvordan tilskuddets størrelse skal udregnes, vil blive afklaret i den nærmeste fremtid, sagde Bertel Haarder, der også nævnte, at ændringen kunne gennemf øres tidligt i 2011, uden lovændringer eller anden forsinkende omstændighed. 29. marts fulgte Dagens Medicin op på sagen i anledning af, at antidepressive midler nu står for tur til revurdering i tilskudsnævnet, og mange eksperter udtrykte deres bekymring. Men her gav Bertel Haarder udtryk for, at eksperternes frygt var overdrevet. Til gengæld hænger denne udtalelse mere sammen med tidligere tilkendegivelser fra Bertel Haarder, der i maj 2010 udtalte, at han ville gå samtlige offentlige tilskud til medicin efter med en tættekam. Fremover skulle det offentlige kun give tilskud til billige lægemidler. Han lovede besparelser for et trecifret millionbeløb. I april i år viste det sig så, at ministerens initiativ stadig ligger på tegnebrættet i ministeriet, og at det formodentlig ikke bliver som i udspillet i Fokusmagasinet. Det har også vist sig, at hvis et nyt system skal realiseres, kræver det en ændring af sundhedsloven. Desuden er ministeren stødt på, at lægemiddelindustrien, som ellers skulle tilgodeses med initiativet, slet ikke bakker den udgave af ændringen op, der nu tegner sig. Heller ikke lægerne er glade. Bertel Haarder har ikke ønsket at forklare situationen over for Fokusmagasinet. Men han har bedt Lægemiddelstyrelsen om at komme med et udkast til den ændring i sundhedsloven, der kræves for at kunne give medicintilskud til den enkelte patient i stedet for det enkelte præparat. Det betyder, at en ændring af medicintilskudsreglerne f ørst kan ske, hvis en revideret sundhedslov bliver stemt igennem i Folketinget. Man kan have mistanke om, at de gode intentioner om en revolutionerende ændring af systemet simpelthen støder på voldsomme forhindringer, fordi hele forudsætningen er, at der skal spares et trecifret millionbeløb. Og det giver jo ikke plads til megen fleksibilitet n Kommende udgivelser 3. kvartal 2011: Diabetes og følgesygdomme 4. kvartal 2011: Sjældne diagnoser 1. kvartal 2012: Hjerte- og lungesygdomme Indhold Her indlægges du hjemme 4 Fra fyord til fair fordeling 7 Barriererne forsvinder 10 Prispolitik fra udlandet 11 Ny efterbehandling 14 Psykiatrien skal høres 16 Bevidst smertebehandling 18 Først med risikovurdering 20 Tænk på det hele menneske 22 Off-label behandling 24 Sikkerhed sættes over styr 26 Sundhed med udfordringer 28 Også patienternes præst 33 Patienternes sidste bastion 36 Jeg har slet ikke tid til at dø 38 Skræddersyet behandling 42 Svære samtaler kræver mod 45 Vanskelige vilkår for kvaliteten 46 Overlevelse og bløde værdier 48 Nyt håb for kræftpatienter 50 Bedre og mere sikre diagnoser 51 Fokusmagasinet n Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset. n I redaktionen: Lone Dybdal, Mette Fensbo, Lone Nyhuus, Helle Tougaard, Anne Bagger n Foto: Sara Skytte, Shutterstock, hvor intet andet er nævnt n Kreativ chef: Morten Ree n Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS n Sekretariatschef: Bolette Madsen n Tryk: Stibo n Oplag: n Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante ambulatorier, specialister, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg, pressen n Produceret af Sundhedsmedierne ApS, Lille Strandstræde 10, kld., 1254 København K, Tlf.: / / n n ISSN nummer: n CVR-nr: n Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret n Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse n Dette nummer er blevet til takket være økonomisk støtte fra (i alfabetisk orden) n ALK-Abelló n Astma- Allergi Danmark n AstraZeneca n Biogenidec n EDTA-Patientforeningen n Servier n Your Care Kvalitet og prioritering fokus nr

4 Her Virtuelt set Med teknologiens hjælp kan man højne behandlingskvaliteten for patienten og dermed forbedre behandlingsforløbet, ikke mindst for kroniske patienter, forudser overlæge Klaus Phanareth, Telemedicinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital, der siden juli sidste år har haft 36 alvorligt syge KOL-patienter gennem forsøgsprojektet Det virtuelle Hospital. Trods den foreløbige succes ser han dog flere betydelige barrierer, der må ryddes af vejen. uden Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte Lægen smiler venligt og roligt, siger goddag og spørger, hvordan KOL-patienten har det. De to ser hinanden i øjnene og f ø- rer en behagelig samtale om patientens tilstand. Blodets iltindhold skal måles, det samme skal lungefunktionen, temperaturen og pulsen og patienten skal have sin medicin. En helt igennem genkendelig hospitalssituation, her blot med den væsentlige forskel, at patienten befinder sig i sit hjem og lægen på Frederiksberg Hospital. Kontakten foregår via helt ny overvågningsteknologi, såkaldt telemedicin, hvor lægen toner frem på en skærm i patientens hjem og patienten - udstyret med det rette apparatur - selv foretager målinger og doserer sin medicin. Klaus Phanareth, overlæge Dét, der først og fremmest interesserer mig, er, hvordan vi kan højne behandlingskvaliteten for patienten med teknologiens hjælp HOSPiTAlsskjORTE Til gengæld slipper han eller hun for en hospitalsindlæggelse. 36 alvorligt syge KOL-patienter har indtil nu været igennem det videnskabelige kliniske forsøgsprojekt Det virtuelle Hospital. Projektet råder over sin egen afdeling, Telemedicinsk Forskningsenhed, på Frederiksberg Hospital. De f ørste patienter tog den telemedicinske løsning i brug juli sidste år og forsøget fortsætter til sommeren Målet er at nå op på 176 patienter. Leder af forsøget er overlæge Klaus Phanareth: Dét der f ørst og fremmest interesserer mig er, hvordan vi kan højne behandlingskvaliteten for patienten med teknologiens hjælp. Og det ser klart ud til, at vi kan gøre rigtig meget for kroniske patienter både i behandlingsforløbet, men også for patienternes livskvalitet. Patienter vilde med udstyret Helt generelt har patienter ikke lyst til at være på et hospital. De bliver yderligere sygeliggjort hos os. Vi lægger dem jo i seng, if ører dem hospitalsskjorte, fratager dem al ansvar og påf ører dem en stor risiko for at få blodpropper eller en hospitalsinfektion. Hvis de ikke er syge bliver de 4 Fokus nr kvalitet og prioritering

5 indlægges du Patienterne skal vænne sig til at have virtuel kontakt med lægen, men når de først har vænnet sig til den måde at kommunikere på, kan de næsten ikke undvære det, fordi det skaber tryghed. gjort syge. Mange patienter ønsker at tage ansvar for deres egen situation. De vil meget gerne tages med på råd, have mulighed for at vælge og dermed få indflydelse på deres behandling. Her er vi inde på hele empowermenttanken. Altså hvor patienten skal lære at håndtere sin sygdom, tage ansvar, indgå aftaler og i et samarbejde med behandlingssystemet afstemme og tilrettelægge behandlingsforløbet. Patienten er på den måde ikke blot en kronisk syg, men derimod en vigtig ressource, som både sundhedsvæsen og vedkommende selv kan drage nytte af. Telemedicin er et unikt redskab til at skabe empowerment. De alvorligt syge KOL-patienter, der deltager i forsøgsprojektet, er alle fundet i den akutte modtageafdeling på Frederiksberg Hospital. Patienter som normalt ville blive indlagt på en lungemedicinsk afdeling. For at kunne deltage, skal man dog opfylde specifikke kriterier. Patienten skal selvf ølgelig f ørst og fremmest være interesseret, vedkommendes syn og hørelse skal være intakt og patienten må ikke være dement eller konfus. Dette sikres ved, at alle patienter gennemgår et uddannelsesprogram, hvor de oplæres i de færdigheder og den kommunikation, som er nødvendig for at være udlagt. Klaus Phanareth: I f ørste omgang er det svært at få KOL-patienterne med i forsøget. Når de ankommer virkelig dårlige og akutte til hospitalet, spørger vi dem inden for 24 timer, om de har lyst til at tage hjem samme dag med telemedicinsk udstyr. Det skærer fem dage af den normale indlæggelsestid. Patienterne bliver ofte bange og det er helt forståeligt. I en presset situation er det svært at overskue. Men vi har erfaret, at når de f ørst har prøvet at blive udlagt i eget hjem, så er de vilde med det. De vil meget nødig af med udstyret, når vi udskriver dem fra det virtuelle hospital. Anden fornemmelse for tryghed Udover den daglige aftalte stuegang via skærmen kan patienterne døgnet rundt trykke på en rød knap og straks komme i kontakt med kompetent personale. I nogle tilfælde har jeg på en stuegang sagt til en patient, jeg vidste havde det dårligt: Hvorfor ringede du ikke i nat? Og svaret lød: Det behøvede jeg ikke, for jeg vidste, I var der og at jeg bare kunne trykke på knappen. Det fortæller noget om, hvad alvorligt kronisk syge patienter har rigtig meget brug for, nemlig en fornemmelse af at kunne tilgå tryghed uanset sted og tidspunkt. Forsøgsprojektet har ikke blot til formål at undersøge mulighederne for at behandle og pleje indlæggelseskrævende patienter med KOL i eget hjem ved hjælp af telemedicin. Det sætter også fokus på KOL-patienters kognitive funktioner og hverdagsliv samt deres evne til at klare egne problemer efter virtuel indlæggelse sammenlignet med en hospitalsindlæggelse. Hvordan ser de foreløbige resultater ud? Det er endnu for tidligt med konkrete resultater, men de tendenser, vi oplever indtil nu er, at patienterne ikke er længere tid indlagt på det virtuelle hospital end på det traditionelle. Der forekommer ikke flere genindlæggelser, ligesom det heller ikke er farligere at være indlagt i hjemmet. Patienterne i Fortsættes næste side Kvalitet og prioritering fokus nr

6 Klaus Phanareth, overlæge Virtuelt set Klaus Phanareth, overlæge og forskningsleder på Telemedicinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital, er drivkraften i udviklingen og implementeringen af teknologiske løsninger for kroniske patienter. Der er tale om en simpel og økonomisk rentabel løsning til behandling af kroniske patienter i hjemmet. Han er internationalt kendt for sit arbejde med Det virtuelle hospital. Klaus Phanareth er modtager af Medicoprisen 2010 på baggrund af sin nytænkning inden for sundhedsvæsenet. Fortsat fra forrige side det virtuelle hospital går det heller ikke dårligere efter de er udskrevet. Hvordan ser du potentialet for telemedicin i fremtiden? Alle må stå sammen Indf ørt i stor skala ser jeg telemedicinske projekter, som involverer flere kommuner, praktiserende læger og hospitaler i et stort system. I øjeblikket fjerner vi det telemedicinske udstyr i hjemmene, når patienterne udskrives. I fremtiden er det meningen, at det forbliver hos dem, for de pågældende har behov for til stadighed at understøttes. Og det vil åbne nye aspekter, hvor telemedicin bliver et muligt redskab til at styre og forbedre kvaliteten af forløbsprogrammerne. Hjemmemonitorering gennem telemedicin kan give os nogle helt nye oplysninger om patientens tilstand fra dag til dag og hvis det sker i et meningsfyldt samarbejde mellem sundhedsvæsenet og den empowerede patient, kan det være af stor værdi. Teknologien er der. Politisk er der ligeledes stor velvilje. Men vi ved, der er - som jeg ser det - flere barrierer, der skal håndteres. F.eks. lovgivningsmæssigt og omkring afregningssystemerne, som er forskellige i de to sektorer. Vi skal have lavet et fælles ydelsesafregningssystem, som er ens både for hospitaler, kommuner og de praktiserende læger. Først da kan vi håndtere det tværsektorielle patientforløb korrekt. Delte meninger Kulturholdningsmæssigt er barriererne også iøjnefaldende. Specielt blandt lægerne, som mangler evidens for telemedicinens virkninger og derfor stiller spørgsmålet: Er telemedicin sikker nok? Nogle læger er bange, fordi det er en helt anderledes måde at behandle patienter på. De praktiserende læger er nervøse for at den tætte kontakt til patienten går tabt. I begyndelsen troede jeg også, det ville ske, men jo mere jeg har arbejdet med telemedicin, desto mere vænner både læge og patient sig til den nye kommunikationsform. Endelig udgør hele den organisatoriske del måske den største barriere. Man skal arbejde på en helt ny måde - på tværs af specialer og myndigheder og det kræver en ægte, ledelsesmæssig opbakning. Hvis lederne ikke er indstillet på det skal lykkes, så er det op ad bakke. Den gruppe af klinisk, kompetent fagpersonale, der vil drive det, er nødt til i fællesskab med patienterne at stå sammen og fremlægge alle de gode eksempler og den rigtige evidens. Der er endnu nogle barrierer, der skal overvindes, men bliver de det, kan telemedicin være et nyttigt redskab til kvalitetsforbedringer i patientbehandlingen. Vi har dog ikke tid til at vente på evidensen, men må indhente den løbende mens den telemedicinske udvikling pågår. Telemedicin kan i fremtiden bruges på alle patientgrupper og vil potentielt kunne løfte måske helt op mod pct. af patienterne væk fra hospitalet. Det har mange fordele. Langt flere ressourcer vil kunne bruges til de patienter, som virkelig har brug for at være indlagt. Og samtidig får patienterne tilf ørt den tryghed og livskvalitet der kan skabe værdighed i et liv med kronisk sygdom. n 6 Fokus nr kvalitet og prioritering

7 Bent Hansen (S), Formand for Danske Regioner Vi er nødt til at tale prioritering, for vi kan ikke bruge hele bruttonationalproduktet på sundhed. Det ved borgerne også godt, og erfaringerne viser, at de gerne vil diskutere prioritering Rigets tilstand I.flg. Bent Hansen vil danskerne gerne diskutere prioriteringer i sundhedssystemet, men kun på det teoretiske plan. For når besparelserne rammer en selv eller ens pårørende, kan de være svære at acceptere. Fra fyord til fair fordeling Prioritering skal frem i lyset. Formanden for Danske Regioner Bent Hansen (S) er klar til et opgør med sundhedsvæsenets tabuer. Af Helle Tougaard, foto: Scanpix Fair, men fedtet. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, smiler bredt, da han nævner, at han har givet Lægemiddelindustriforeningen (Lif) et løfte.»jeg har lovet dem, at jeg vil være fair, men fedtet, når vi diskuterer indf ørelse af ny medicin på landets sygehuse. Medicinudgifter er en væsentlig post på vores budget, og de seneste 10 år er udgifterne til ny og bedre medicin steget voldsomt. Så selv om stigningen er begyndt at flade ud, er en årlig vækst på 6 pct. stadig meget og langt mere end de 2 pct., vores budgetter giver plads til,«siger den socialdemokratiske regionsrådsformand og tilf øjer, at han sagtens kan forstå, at Lif ser anderledes på tallene. Fortsættes næste side Kvalitet og prioritering fokus nr

8 Rigets tilstand Foto: Scanpix Fortsat fra forrige side»det er klart, at Lif vurderer tallene på en anden måde. Det er jo deres opgave at tale branchens sag, den skal tjene penge, men vi skal finde dem. Der skal dog ikke herske tvivl om, at regionerne har brug for lægemiddelindustrien som samarbejdspartner, både til at udvikle og afprøve ny medicin.«medicinpriser er et af emnerne denne formiddag på Bent Hansens kontor i Regionshuset i Viborg, hvor Fokusmagasinet er inviteret indenfor til en snak om fremtidens sundhedsvæsen. For hvordan bliver der råd til det hele, når der både kommer flere patienter og nye og bedre behandlingstilbud samt en stigende forventning hos befolkningen om et godt helbred? Og hvordan sikrer man kvaliteten i behandlingen, når ressourcerne er knappe, og flere vil have mere? Øget pres Indtil for få år siden var prioritering et fyord i et land, hvor lige adgang til sundhed har været en grundsten. Men i takt med det stigende pres på udgifterne til sundhed er debatten herhjemme for alvor begyndt at røre på sig, og ordet prioritering dukker oftere og oftere op. Bent Hansen ved om nogen, at debatten er nødvendig. Som øverste forvalter af regionernes penge er det ham, der skal få enderne til at nå sammen i sygehusbudgetterne.»vi er nødt til at tale prioritering, for vi kan ikke bruge hele bruttonationalproduktet på sundhed. Det ved borgerne godt, og erfaringerne viser, at de gerne vil diskutere prioritering. Når det vel at mærke foregår på et teoretisk plan, for selvf ølgelig kan det være svært at acceptere, hvis det rammer en selv eller de nærmeste, og man ikke forstår hvorfor,«siger Bent Hansen. Men prioriteringerne sker allerede, hvad enten vi bryder os om det eller ej.»det er bare ikke altid så synligt, fordi det foregår ude på afdelingerne, og fordi det måske sker uden at involvere patienterne og deres pårørende. Det er bl.a. derfor, vi har brug for et centralt organ, der ud fra kliniske retningslinjer kan foretage prioriteringer på forhånd,«siger han. Britisk forbillede Inspirationen fik Bent Hansen, da han for nylig besøgte det britiske National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE).»Vi kunne købe deres koncept den dag i dag, men det skal vi ikke. Mit forslag er at samle de forskellige råd og institutter, vi allerede har, i en organisation, hvor både fagfolk, industrien, patienterne, Etisk Råd o.a. er med til at vurdere og prioritere på et fair og åbent grundlag. Lidt i stil med det, som Kræftstyregruppen gør på kræftområdet,«siger Bent Hansen og trækker på skulderen ad sundhedsminister Bertel Haarder (V) og sin egen partifælle, Socialdemokratiets sundhedsordf ører Sophie Hæstorp Andersen, der begge afviser et centralt prioriteringsinstitut. Bent Hansen (S), Formand for Danske Regioner Så længe vi kan bevare sundhedsudgifterne på omkring 10 pct. af bruttonationalproduktet, kan vi bevare det system, vi har i dag. Som sikrer fri og lige adgang til sundhed for alle, og som tager hensyn til, at alvorlige sygdomme skal behandles først»det kan de jo sagtens gøre, for dermed skubber de afgørelserne ud til os, der har driftsansvaret. Vi kunne skubbe ansvaret videre til sygehusledelsen på de enkelte sygehuse, men til sidst er der nogen, der skal foretage en prioritering, og jeg foretrækker, at den foregår efter nogle faglige retningslinjer, der er ens for alle, og som sikrer patienterne den bedste kvalitet for pengene,«fastslår Bent Hansen. Forvænt befolkning Bent Hansen erkender, at han selv har været med til at vænne befolkningen til, at det meste har kunnet lade sig gøre.»i de seneste 10 år har ventelisterne været i fokus, og succeskriteriet har været at behandle så mange som muligt. Det har betydet, at vi på nogle områder, f.eks. rygområdet og fedmeområdet, har opereret for mange. Det er vi i færd med at ændre på, selv om det måske er svært at overbevise en patient om, at det er bedre for ham at træne tre gange om ugen i et træningscenter end at blive opereret, fordi det giver nogle utilsigtede bivirkninger,«forklarer han. Bent Hansen er også på det rene med, at nogle sygdomme er blevet prioriteret på bekostning af andre.»vi har ikke været så offensive, som vi kunne have været i forhold til en sygdom som KOL, der giver hundredtusindvis af danskere et elendigt liv, og selv om det går bedre, har gigtpatienterne også været forsømt. Værst står det dog til med psykiatrien og de psykia- 8 Fokus nr kvalitet og prioritering

9 Bent Hansen mener, at befolkningen skal motiveres og holdningspåvirkes langt mere, så der kommer mere skub i den forebyggende indsats.»når vi indf ører nye og specialiserede behandlinger, indretter effektive specialafdelinger, indsætter helikoptere, lægeambulancer osv., er vi også nødt til at skære noget væk, og har vi f.eks. færre indlagte, har vi heller ikke brug for så mange senge på det lokale sygehus,«forklarer Bent Hansen. triske patienter, der i gennemsnit lever 20 år kortere end os andre, fordi de fejler andet og mere end det psykiske. Det område er vi nødt til at tage fat på snarest,«siger han. Han er bevidst om, at en del af forklaringen er, at medierne har været kvikke til at smække historier om svigtede kræftpatienter på forsiden og servere grædende hjertepatienter i bedste sendetid.»eksemplerne har jo desværre været gode nok, og der er gode billeder i det. Desværre for KOL-patienterne og de skizofrene er der knap så gode billeder i dem, og den slags spiller uden tvivl ind, når pengene skal prioriteres, selv om det selvf ølgelig ikke er rimeligt,«siger Bent Hansen. Imod mere brugerbetaling Bent Hansen er ikke tilhænger af øget eller indtægtsbestemt brugerbetaling som i Tyskland og Frankrig.»Vi opnår kun, at de, der skal betale mest, tegner en forsikring og afviser at betale til den fælles kasse, fordi de kommer til at betale for sundhed to gange. Så længe vi kan bevare sundhedsudgifterne på omkring 10 pct. af bruttonationalproduktet, kan vi bevare det system, vi har i dag. Som sikrer fri Bent Hansen (S), Formand for Danske Regioner Vi opnår kun, at de, der skal betale mest, tegner en forsikring og afviser at betale til den fælles kasse, fordi de kommer til at betale for sundhed to gange og lige adgang til sundhed for alle, og som tager hensyn til, at alvorlige sygdomme skal behandles f ørst,«siger Bent Hansen og slår fast, at det kræver, at vi taler prioritering. Han ser dog også andre muligheder for at holde udgifterne nede. Først og fremmest kan der stadig effektiviseres yderligere rundt omkring i sundhedsvæsenet, og han nævner telemedicin som et område, hvor der på længere sigt vil kunne spares mange penge. Også de elektroniske patientjournaler vil give store effektiviseringsgevinster, ligesom de mange strukturomlægninger, som regionerne er i færd med, og som koster så mange protester rundt omkring i lokalområderne, er et godt eksempel på, at driften til stadighed kan gøres mere effektiv. Massiv forebyggelse Endelig kan der sættes massivt ind på forebyggelsen.»vi hverken kan eller skal tvinge folk til f.eks. forebyggende helbredssamtaler, selv om vi ved, at det virker, og derfor skal vi appellere, motivere og holdningspåvirke så meget som muligt, og ikke mindst stille krav til dem, der gerne vil behandles,«siger han og henviser til, at folk, der gerne vil have et nyt knæ, f.eks. kan få besked på at tabe sig et vist antal kilo inden operationen.»en af de største udfordringer er den stigende overvægt, og på det område er vi nødt til at tage fat og forebygge langt bedre og tidligere. En anden er rygning,«siger han. Skal formanden for Danske Regioner skitsere sit ønskescenarium for fremtidens sundhedsvæsen, ville det i vid udstrækning ligne det system, vi har i dag.»selv om man indimellem kan få det modsatte indtryk, fungerer tingene faktisk rigtig godt. Det skyldes ikke mindst et meget ansvarligt personale, der hver dag går på arbejde med bevidstheden om at gøre det bedst mulige for patienterne,«siger han og slår fast:»overordnet handler det om at fastholde den fri og lige adgang til sundhed og sikre, at de patienter, der er mest alvorligt syge, kommer til f ørst. Desuden er det afgørende, at vi tør diskutere, hvordan vi prioriterer ressourcerne, så kvaliteten og det faglige niveau fastholdes.«n Kvalitet og prioritering fokus nr

10 Fakta Hvad er allergi? n Allergi er en overreaktion i immunforsvaret over for stoffer, der normalt ikke er skadelige. Ca. 1 million danskere lider af allergi. Årsagen til, at mennesker udvikler allergi, er ikke fuldt klarlagt. n Langt de fleste patienter behandles med symptomlindrende medicin. Prosit Barriererne forsvinder Både lægerne og patienterne vil opleve, at deres hverdag bliver lettere, efter at Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at der nu kan ydes generelt tilskud til behandling mod græsallergi, siger speciallæge Lars Frølund. Af Sally Dorset For speciallæge, dr.med. Lars Frølund, Allergi- og lungeklinikken i Helsingør, er der ingen tvivl om, at der vil komme mere kvalitet i behandlingen, efter at Lægemiddelstyrelsen har bevilget generelt tilskud til præparatet Grazax, der forebygger og behandler græsallergi. For mig er der tale om, at tidsbarrieren bliver væsentligt mindre, fordi jeg ikke skal bruge tid på at skrive ansøgninger, og der er store gevinster for patienterne, fordi jeg kan påbegynde en egentlig behandling her og nu, siger Lars Frølund. Græspollenallergi er den mest almindelige allergi herhjemme, hvor ca danskere menes at lide af den i mild, moderat eller svær grad. Symptomerne er bl.a. rindende næse, kløende øjne og nysen, der påvirker allergikernes funktionsevner i både skoler og på arbejdspladser. Symptomer på allergi kan behandles med næsespay, øjendråber og antihistaminer eller ved en vaccination med injektioner eller tabletter. Mange går rundt med nåleskræk eller synes, det er for besværligt med en vaccination, fordi de måske bor langt væk fra en allergilæge. Derfor tror jeg, der er rigtig mange, der vil opleve en forbedret livskvalitet, når de bliver bevidste om, at de nu kan få en tabletbehandling, der både kan forebyg- Lars Frølund, dr.med. ge og symptombehandle, siger Lars Frølund. Han mener ikke nødvendigvis, at antallet af patienter, der skal i behandling, nu vil eksplodere, fordi der ydes tilskud. Jeg tror, gruppen er nogenlunde konstant, men der er ikke tvivl om, at der nu er nogle, der vil blive mere bevidste om, at de rent faktisk kan behandles, siger han. n For mig er der tale om, at tidsbarrieren bliver væsentligt mindre, fordi jeg ikke skal bruge tid på at skrive ansøgninger Vaccination/ tabletbehandling Hvert år bliver ca danskere vaccineret for deres græspollenallergi. Allergivaccination er en treårig behandling, der gives på en allergiklinik på et sygehus eller hos lægen. Der er store regionale og sociale forskelle på, hvilke patienter der bliver allergivaccineret. Det skyldes bl.a., at patienterne skal møde op på sygehuset eller hos en speciallæge til indsprøjtninger ca. hver sjette uge. På nogle sygehuse er der over et års ventetid på allergivaccination. Tabletbehandlingen med Grazax er beregnet på voksne og børn over 5 år, som er diagnosticeret for græspollenallergi. Tabletten tages en gang dagligt af patienten selv. Tilskud til behandling forudsætter, at patienten ikke allerede opnår tilstrækkelig effekt af symptomdæmpende medicin, og at patienten er motiveret til at tage tabletten dagligt. n 10 Fokus nr kvalitet og prioritering

11 Fakta Flere patienter i behandling n Amgros indkøber hvert år medicin til sygehusene for 5,6 milliarder kroner. Siden 2001 er udgifterne steget fra godt 1 milliard kroner til knap 6 milliarder kroner. Væksten skyldes at flere patienter behandles og høj prioritering af behandlingen af især kræftsygdomme. Spareplaner Stram prispolitik på vej fra udlandet Norsk eller NICE regionerne har særligt fokus på to udenlandske prissystemer for at spare penge på behandlinger og medicin. Fortsættes næste side Fakta Medicinudgifterne under kontrol n Prisaftalen mellem regeringen og medicinalbranchen har betydet en moderat vækst i medicinudgifterne. n Fra steg regionernes samlede udgifter til medicin med 12 pct. I samme periode steg de samlede sundhedsudgifter med 18 pct. Kvalitet og prioritering fokus nr

12 Den norske model i tal Spareplaner I februar viste en undersøgelse fra Amgros, at de danske regioner kunne spare 177 millioner. kr. årligt, hvis man købte ind efter den norske prismodel. Beløbet var baseret på de 30 mest solgte produkter inklusive rabatter og særaftaler. Uden disse aftaler var priserne 256 millioner kr. højere i Danmark. Analysen fik Danske Regioner til at bringe den norske prismodel på bane igen. I 2008 udarbejdede rådgivningsfirmaet COWI en rapport, som viste, at de danske priser på sygehusmedicin i gennemsnit var 3 pct. højere end i sammenlignelige lande, heriblandt Norge Fortsat fra forrige side Af Lone Dybdal I bestræbelserne på at få øget kontrol over sundhedsudgifterne og spare penge på medicin har Danske Regioner vendt blikket udenlands og her især mod England og Norge. Med inspiration fra det engelske NICE-institut har regionerne indledt undersøgelser med henblik på at oprette et nyt prioriteringsinstitut, som skal vurdere både de sundhedsfaglige og de økonomiske konsekvenser af bl.a. brug af dyr medicin og indf ørelse af nye behandlinger. Det vil if ølge regionerne betyde, at nogle behandlinger fremover fravælges af økonomiske årsager. Samtidig har regionerne relanceret forslaget om at indf øre den norske model for medicinpriser for at presse priserne på sygehusmedicin. Mens regionerne allerede her i den indledende fase har bebudet, at man ikke uden videre skal kopiere det engelske NICE-institut, men etablere en model tilpasset danske forhold, så er udmeldingen anderledes kontant, når det alene drejer sig om medicinpriserne. Her er meldingen, at de danske priser på sygehusmedicin er for høje, og at de gerne skal ned på niveau med de norske. I Norge fastsætter staten maksimalpriserne på sygehusmedicin som et gennemsnit af de tre laveste priser, som medicinen sælges til i udvalgte lande. Prisfald efter aftale Danske Regioners udspil med den norske model kommer mindre end to år efter, at regeringen besluttede, at den ikke skulle gælde i Danmark. Selv om den prismæssigt kunne lyde besnærende, så lød der advarsler fra såvel oppositions- som regeringspartier begrundet med hensynet til henholdsvis patienter og industrien. I stedet indgik regeringen og Lægemiddelindustriforeningen aftale om at sænke medicinpriserne med 5 pct., og om at prisen på ny sygehusmedicin Ivar Sønbø Kristiansen, professor Jeg ser ikke, at prisen har nogen betydning for innovation i Norge, for der er simpelthen ikke nogen innovation her. Helt anderledes forholder det sig jo i Danmark og Sverige, hvor der er en kultur for at udvikle lægemidler ikke må overstige gennemsnittet af prisen i de ni europæiske lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. At regionerne op til de forestående økonomiforhandlinger med regeringen nu har genfremsat forslaget om at indf øre den norske prismodel, vækker skarp kritik hos Lægemiddelindustriforeningen i Danmark, Lif. Viceadministrerende direktør i Lif, Henrik Vestergaard, karakteriserer Norge som en free-rider på lægemiddelmarkedet. Han påpeger, at der i relation til medicin gør sig helt andre forhold gældende her. Ingen innovation i Norge Det bekræfter den norske sundhedsøkonom, dr.med. professor Ivar Sønbø Kristiansen. Han fastslår, at Danmark og Norge er helt forskellige, når det drejer sig om medicin, både med hensyn til prissætning, forskning, salg, udvikling og industri, og at mange forhold er historisk betingede. Danmark har en stor lægemiddelindustri, det har Norge ikke. Men det er ikke prismekanismen, der er skyld i, at Norge ikke har nogen særlig lægemiddelindustri, det skyldes ganske enkelt, at man ikke har tradition for det, som man har i Danmark, siger Ivar Sønbø Kristiansen, der i en lang årrække har arbejdet med sundhedsøkonomi i begge lande. Han er professor ved Institut for sundhedsledelse og sundhedsøkonomi ved Oslo Universitet og har desuden i 10 år været tilknyttet Syddansk Universitet i Odense. Ivar Sønbø Kristiansen forklarer, at det foruden tradition også er de strenge tilskudsregler, der gør Norge specielt i forhold til Danmark. Priserne på patenterede lægemidler er ganske lave i Norge og måske blandt de laveste i Europa, men hovedproblemet i Norge er ikke de lave priser, men at man har en meget strengere ordning, når det gælder tilskud til lægemidler. De stramme regler, man har haft på området de sidste 20 år, har betydet, at mange firmaer har haft problemer med at sælge deres medicin i Norge, forklarer han. Spørgsmålet om, hvorvidt de lave priser går ud over den medicinske forskning og udvikling i Norge, er if ølge professoren rent hypotetisk. Jeg ser ikke, at prisen har nogen betydning for innovation i Norge, for der er simpelthen ikke nogen innovation her. Helt anderledes forholder det sig jo i Danmark og Sverige, hvor man har store firmaer, og hvor der er dannet en kultur for at udvikle lægemidler, siger Ivar Sønbø Kristiansen. Advarsel fra Lif If ølge nye beregninger fra Amgros, der indkøber medicin til de offentlige sygehuse, kunne de danske udgifter til sygehusmedicin reduceres med op mod en kvart milliard kroner årligt, hvis man indf ørte den norske prismodel. I Lif advarer man skarpt imod at indf øre norske tilstande. Hvis man indf ører den norske model, vil man få en prissætning, der ikke kan betale for den forskning og udvikling, man har inden for lægemiddelområdet, og dermed vil man ikke få betalt den innovation, vi er så afhængige af for at få løst vores sundhedsproblemer, siger Henrik Vestergaard og uddyber: Det er jo en måde at plukke kir- 12 Fokus nr kvalitet og prioritering

13 og England, og at man kunne spare millioner kroner, hvis sygehusene købte medicin til samme priser som i Norge. Et udvalg nedsat af Sundhedsministeriet anbefalede at indf øre et priskontrolsystem for hospitalsmedicin i lighed med det norske. Regeringen valgte ikke at f ølge anbefalingen. I stedet indgik regeringen og Lif en aftale om at sænke medicinpriserne med 5 pct. og om, at prisen på ny sygehusmedicin ikke må overstige gennemsnittet af prisen i de ni lande, som Danmark normalt sammenligner sig med: Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Irland, Tyskland, Holland, Belgien og Østrig. Prisen på ældre lægemidler indgår ikke i aftalen. I Danmark er der fri prissætning på medicin. I Norge fastsætter staten maksimalpriserne på sygehusmedicin som et gennemsnit af de tre laveste priser, som medicinen sælges til i udvalgte lande. n 177 mio kr sebærrene på, som ingen industri kan leve med. Det, der redder nordmændene, er, at det kun er nordmændene, der f ølger den model. Det er et land, som ikke er med i EU, som har valgt en helt særlig model. Man kan maksimalt leve med, at et enkelt land melder sig ud som free-rider og reducerer priserne til et urimeligt niveau. Priserne kan Viceadministrerende dir. i Lif Henrik Vestergaard Det er jo en måde at plukke kirsebærrene på, som ingen industri kan leve med. Det, der redder nordmændene, er, at det kun er nordmændene, der følger den model blive for lave til at holde gang i forskning og udvikling og dermed gøre de nødvendige fremskridt, siger Henrik Vestergaard. Omvendt lyder det fra regionerne, at det ikke er deres opgave at yde støtte til industrien gennem sygehuspriserne. Medicinske og farmaceutiske produkter er Danmarks største eksportområde og beløb sig i 2010 til 52 milliarder kroner. Den nuværende prisaftale for medicin gælder til udgangen af At den norske model nu er i spil igen, mener Lif skal ses som led i et større politisk spil: Det her handler også om at få fokus væk fra de store udgifter, som driver sundhedsvæsenet, og at regionerne ikke har styr på økonomien, siger Henrik Vestergaard. Apoteksmedicin dyr i Norge Mens ny sygehusmedicin altså er billigere i Norge, betyder en anden struktur på apoteksmedicin, at mange ældre lægemidler er væsentlig dyrere i Norge end i Danmark. I Norge er det grossisterne, som ejer apotekerne, og der findes tre store grossister, som ejer hver sin kæde, der sælger til apotekerne. Det er en stor markedsfaktor, og mange af de lægemidler, som ikke længere er omfattet af patentbeskyttelse, sælges til højere priser i Norge end i Danmark. Her er den danske model klart til forbrugernes fordel. Når det gælder generiske lægemidler, altså gamle medikamenter, som har konkurrence, så er der stor diskussion om priserne i Norge, oplyser Ivar Sønbø Kristiansen. Udfordringerne på medicinområdet bliver ikke mindre i de kommende år. Her bliver det især spørgsmålet om, hvordan udviklingen og brug af specialiserede lægemidler til mindre patientgrupper skal betales, påpeger han. I erkendelse af de store udfordringer i relation til introduktion af ny dyr medicin har regionerne derfor indledt arbejdet med at planlægge en dansk pendant til det engelske NICE, National Institute for Health and Clinical Excellence. Pris på livsforlængelse Regionsformand Bent Hansen har i foråret besøgt det engelske prioriteringsinstitut, som siden 1995 har arbejdet med at udvikle systematiske metoder og retningslinjer for, hvilke behandlinger der skal gives under hensyntagen til pris og effekt. NICE foretager omkostningsvurderinger af nye lægemidler i relation til kvalitetsjusterede leveår og beregner, hvor meget det må koste at forlænge en patients liv med medicin. Arbejdet i regionerne er stadig på det indledende stade, idet det f ørst skal besluttes, hvordan et dansk prioriteringsinstitut skal opbygges. Lige nu er to modeller i spil: Et institut med en politisk valgt bestyrelse eller en administrativ model. Intentionen er, at instituttet skal være uafhængigt af både Danske Regioner og staten. Det nye institut skal erstatte de organer, som i dag foretager vurderinger af medicin: Medicintilskudsnævnet, Rådet for vurdering af dyr sygehusmedicin (RADS), Institut for Rationel Farmakologi (IRF) og Udvalg til vurdering af kræftlægemidler (UVKL). Sundhedsminister Bertel Haarder har erklæret sin opbakning til et nyt samlende organ for medicinvurderinger, så læger og sygehuse sikres klare og ensartede anbefalinger, men han understreger, at målet ikke er en tro kopi af NICE og et nyt og forkromet institut. Danske Regioner fremlagde i januar forslag til en ny medicinpolitik med 18 punkter under titlen: Sikker, ensartet og effektiv brug af medicin. Heri indgår også inspiration fra NICE og et referenceprissystem, der skal sikre, at sygehusmedicin ikke er dyrere end lande, vi normalt sammenligner os med. Danske Regioner lægger ikke skjul på, at strammere prioritering får konsekvenser: Øget fokus på prioritering vil betyde, at nogle medicinske behandlinger fravælges af sundhedsøkonomiske årsager, står der i forslaget. Danske Regioner arbejder på at have en plan for det nye prioriteringsinstitut klar lige f ør sommerferien. n Fokus Fokus Henrik Vestergaard Cand.oecon., viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen. Har tidligere i syv år arbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets kontor for lægemidler, apoteker, medicintilskud og medicinsk udstyr. Ivar Sønbø Kristiansen Professor ved Institut for sundhedsledelse og sundhedsøkonomi, Oslo Universitet. Uddannet læge og var i 11 år praktiserende læge. Har siden 1987 arbejdet med forskning, sundhedsøkonomi og undervisning og har i 10 år været tilknyttet Syddansk Universitet i Odense bl.a. ved Institut for sundhedstjenesteforskning og sundhedsøkonomi. Kvalitet og prioritering fokus nr

14 Gorm Jensen, klinikchef Det gør det klart og utvetydigt lettere, når et produkt har fået generelt tilskud Kort set Svendborg Ny og bedre efterbehandling af hjertepatienter Forebyggende hjertebehandling og rehabilitering af hjerteopererede har fået nye muligheder. Menneskeliv kan reddes ved bedre medicinsk behandling, og på Svendborg Sygehus har man gjort op med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om rehabiliteringstilbud. Man har droppet tilbuddet og giver i stedet rutinemæssigt patienten en tid. Af Nina Vedel-Petersen, foto: Colourbox Dansk hjerterehabilitering har igennem flere år været stærkt kritiseret for manglende effektivitet. Men der er håb forude, og bl.a. den medicinske efterbehandling af hjerteopererede har fået mere kvalitet. Det redder menneskeliv og øger livskvaliteten for hjertepatienter. På OUH, Svendborg Sygehus kardiologiske afsnit viser man vejen ved f ørst og fremmest at fokusere på struktur i rehabiliteringen. Vi har opstillet en specifik model for samarbejdet mellem os og kommunerne, som jo står for en del af den fysiske rehabilitering, siger overlæge ved kardiologisk afsnit MK og kardiologisk ambulatorium, professor, dr.med. Kenneth Egstrup. Vi igangsætter den bedst mulige medicinske behandling og overlader det derefter i tæt samarbejde til de praktiserende læger at f ølge patienten, siger han. Han peger på, at man netop ved denne struktur sikrer, at patienter både Ingen kender antallet af hjerterehabiliterede Sundhedsstyrelsen regner med, at der er behov for hjerterehabiliteringsforløb om året, men der findes i Danmark ikke tal for, hvor mange der rent faktisk får tilbudt hjerterehabilitering. Sundhedsstyrelsen anbefaler rehabilitering til personer, der har haft en blodprop i hjertet, personer, der har fået foretaget ballonudvidelser og bypassoperationer, og personer, der har haft hjertesvigt. Derudover anbefales det, at personer, der har fået indsat avancerede pacemakere, nye hjerteklapper eller er blevet hjertetransplanterede, får tilbudt hjerterehabilitering. De fleste hospitaler, der behandler hjertepatienter, har også hjerterehabilitering som behandlingstilbud. får den optimale medicinske efterbehandling og mulighed for fysisk rehabilitering. Gode intentioner Andre steder er strukturen ikke så stram, og efter Hjerteforeningens forskningschef Gorm Jensens mening kan man sætte spørgsmålstegn ved, om man overalt i landet lever op til ambitionerne. Han mener, der stadig er plads til forbedringer. Vi har en lovgivning om fysisk rehabilitering, der siger, under hvilke forhold rehabiliteringen skal ske. Intentionen er god, lovgivningen er god, men det er et spørgsmål, om oplysningen kommer tilstrækkeligt ud, siger Gorm Jensen, der er overlæge, dr.med., professor ved Syddansk Universitet og klinikchef på hjerteafdelingen på Hvidovre Hospital. Vi ved ikke, hvor mange der får den 14 Fokus nr kvalitet og prioritering

15 Kenneth Egstrup, overlæge Vi har jo alle en tendens til at tro, vi er bedre, end vi er. Men vi var godt klar over, at vi ikke gjorde det godt nok rette rehabilitering, nogle er f.eks. ikke fysisk i stand til at modtage tilbuddene. For dem er der ingen lovgivning, og her er det op til den enkelte afdeling og almindelig praksis, hvad man vil tilbyde af opf ølgning. Vi ved, at indtil for få år siden fik 70 pct. af dem, der burde få det, medicinsk behandling. Vi ved, at det ikke er optimalt, men vi ved meget lidt om, hvem der ikke får tilstrækkelig behandling, siger han. Gorm Jensen peger på, at der flere steder kan ligge økonomiske overvejelser bag den utilstrækkelige behandling. Her ser han dog også håb forude. Præparatet Brilique, der bruges op til et år efter f.eks. operation for blodprop i hjertet, er netop blevet godkendt til generelt tilskud. Behandlingen, der strækker sig til et år efter operationen, kan redde 200 danskeres liv om året. At der nu er kommet generelt tilskud til Brilique, ser han positivt på. Snubletråde Der er lagt snubletråde ud for lægerne. Hvis der skal søges om individuelle tilskud, tager det jo den ekstra tid. Og lægerne kan være uvidende om, hvordan man søger. Selve proceduren kan være et problem, og det kan være en begrænsning, når et præparat er dyrt. Det gør det klart og utvetydigt lettere, når et produkt har fået generelt tilskud. Det er oplagt, at det bliver bedre, når der er generelt tilskud, siger Gorm Jensen. Han håber, at det vil lette den praktiserende læges opf ølgning på den forebyggende behandling, at et produkt har generelt tilskud. På Hvidovre Hospital er det vores hverdag at holde fast i, at den medicinske behandling er vigtig. Desværre er det vores erfaring, at praksis rolle ikke er særlig proaktiv. Vi mangler nogle regler for, hvordan vi samarbejder for at sikre den optimale forebyggende behandling, siger Gorm Jensen. Kenneth Egstrup mener ikke, man kan bebrejde praktiserende læger, at de retter sig efter specialisternes anvisninger. Jeg synes, det er vores forpligtelse at lægge rammerne for patientens medicinske efterbehandling. Det er ikke fair at forvente, at de praktiserende læger sætter sig ind i alt, siger han. På vores afdeling behandler vi efter europæiske guidelines, og vi har lagt en linje for, hvordan vi organiserer arbejdet, så vi beholder flest mulige patienter på bedst mulig måde. Patienterne kommer ind til tjek hos os, og vi justerer medicineringen, hvis ikke de er optimalt behandlet, siger Kenneth Egstrup. Samarbejde Den gode efterbehandling af hjertepatienter i Svendborg begyndte som et stort forandringsarbejde på projektbasis. Vi har jo alle en tendens til at tro, vi er bedre, end vi er. Men vi var godt klar over, at vi ikke gjorde det godt nok. Nyt håb for hjertesyge En af de seneste medicinske landvindinger er, at præparatet Brilique er kommet på markedet og er blevet godkendt til generelt tilskud. Præparatet gives op til et år efter hjertekramper eller operation for blodprop i hjertet, herunder indsættelse af stent eller bypassoperation. Brilique vil årligt kunne redde 200 danskeres liv. Da vi undersøgte det, viste det sig, at en tredjedel af patienterne var direkte dårligt behandlede, og for halvdelens vedkommende måtte vi erkende, at de ikke var i mål. Projektet bestod i at få fastlagt en model for samarbejde, der sikrer ordentlig efterbehandling. Vi satte det helt skematisk op, og i dag kører det som almindelig drift, siger han. Vi har måttet erkende, at det ikke duer at give rehabilitering til patienterne som et tilbud. Man kan ikke forlange, at en blodproppatient, der ligger meget kort tid på sygehuset, altid vil kunne overskue at sige ja tak til et tilbud. Så hurtigt, som alting går i dag, bliver patienterne nemt forvirrede. Det nytter ikke at give et tilbud, som patienten siger nej til, og så mene, at resten må den praktiserende læge tage sig af. I dag er det helt standardiseret, at vi giver patienterne en fast tid, hvor de skal møde her til rehabilitering. Det er ikke formuleret som et tilbud, vi er simpelthen holdt op med at spørge patienterne, siger Kenneth Egstrup. Når patienterne vender tilbage til afdelingen, sættes den egentlige rehabiliteringspakke i gang, de får en gennemgang af den medicinske behandling, og er patienterne ikke i mål, bliver behandlingen justeret. Desuden testes f.eks., om patienten har diabetes. Sideløbende kører afdelingen et forløb, hvor livsstilen og den fysiske rehabilitering tages op. n Kvalitet og prioritering fokus nr

16 Ny formand I de seneste ti år er antallet af psykiatriske sengepladser blevet reduceret med 22% Psykiatrien skal høres mere Der er kommet flere patienter og færre ressourcer. Det er utilfredsstillende - både for den enkelte læge og for patienterne, mener den nyudnævnte formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Jeanett Bauer. Af Sally Dorset, foto Sara Skytte har gjort regning uden vært. Så kontant reagerer den nyudnævnte formand for Dansk Psykia- Ministeren trisk Selskab, overlæge, ph.d. Jeanett Bauer, på forlydender om, at der fremover efter al sandsynlighed kun vil kunne fås tilskud til den billigste medicin til depression og angst. Rent teoretisk kan det godt være, at der ikke er den store forskel på mange antidepressive præparater, men den kliniske virkelighed er en ganske anden. Som psykiater kan du aldrig på forhånd være sikker på, hvordan en patient vil reagere på et givent produkt. Samtidig viser forskning, at langt flere patienter oplever en positiv effekt, hvis 16 Jeanett Bauer Fokus nr kvalitet og prioritering man kan finde frem til det helt rigtige præparat. Derfor er det vigtigt, at vi som psykiatere har flere forskellige produkter at vælge imellem, så vi kan prøve os frem, siger Jeanett Bauer. Vi psykiatere tænker naturligvis også på samfundsøkonomien. Ofte begynder vi rent faktisk med de billigste præparater. Men derfra og til at lade økonomien være helt afgørende for, hvilken behandling den enkelte patient skal have, det er ikke fagligt seriøst, siger hun. Patienterne rammes Generelt synes jeg, at vi yder rigtig meget inden for de nuværende rammer. Men jeg vil da ikke lægge skjul på, at det kan være svært at tilbyde den behandling, vi som læger synes, er den bedste - med det pres, der er kommet på psykiatrien inden for de senere år. Rent teoretisk kan det godt være, at der ikke er den store forskel på mange antidepressive præparater, men den kliniske virkelighed er en ganske anden I de seneste ti år er antallet af psykiatriske sengepladser blevet reduceret med 22 pct. Og selv om indlæggelser ikke løser alle problemer, så er tiden en væsentlig faktor, Jeanett Bauer F.eks. venter 85 pct. af patienterne mere end tre måneder på at komme i behandling hos praktiserende psykiater når vi taler om psykiske sygdomme. Vi skal jo have tid til at observere patienten og tale med de pårørende for at få et nuanceret billede af den enkelte patient. Vi er nødt til at vide, hvad vi har med at gøre, og hvad vi kan byde ind med. Og så skal vi have tid til at se, om det virker, siger hun. I dag er vi så pressede, at vi hurtigt må sende patienterne videre til ambulant opf ølgning. Ofte vil der være lang ventetid. F.eks. venter 85 pct. af patienterne mere end tre måneder på at komme i behandling hos praktiserende psykiater. Det slip risikerer at gøre sygdommen værre. Så det er bestemt ikke optimalt, siger Jeanett Bauer.

17 Informationsteknologien og det øgede pres på arbejdsmarkedet gør det stadigt vanskeligere for hjernen at følge med, mener Jeanett Bauer. Hun understreger, at mange patienter også har det langt dårligere end tidligere. Overordnet kan man sige, at der er kommet flere patienter, færre penge og færre hænder. Samtidig er kravene til dokumentation vokset eksplosivt. Så alt i alt er det ikke underligt, at der er mange gode folk, der forlader psykiatrien. A- og B-hold Depression ligger højt på WHO s rangliste over sygdomme, der koster tabt livskvalitet og arbejde. Og if ølge prognoserne vil det næppe blive bedre frem til hverken i de såkaldte lav- eller højindkomstlande. Vi er nok blevet bedre til at stille diagnosen, men der er formentlig også tale om en reel stigning i forekomsten af depression. Det kan der jo være flere grunde til. Det enkelte individ presses mere og mere. Mange har ondt i livet, fordi vi skal leve op til så meget. Vi er udsat for en sand informationsstorm. I dag kan folk jo knap nok gennemf øre en samtale uden at se på telefonen. Samtidig bliver kravene på arbejdsmarkedet stadig større, og tempoet er i top. Det tror jeg ikke, vore hjerner er gearede til, siger Jeanett Bauer. Samfundet er ved at blive delt op i et A-hold og et B-hold. Der er ikke så mange skånefunktioner længere. Spørgsmålet er, om det virkelig kan være rigtigt, at vi som samfund slet ikke har plads til de sårbare. Både for den enkeltes og for samfundets skyld, siger Jeanett Bauer. Politisk indflydelse Den nyvalgte formand for Dansk Psykiatrisk Selskab har siddet i selskabets bestyrelse i fire år. Forinden sad hun i bestyrelsen for Yngre Psykiatere. Det er sjovt at være med til at sætte en dagsorden, og der er jo nok at tage fat på, siger Jeanett Bauer. Derfor har vi i Dansk Psykiatrisk Selskab en stor opgave med at fortælle om psykisk sygdom på en faglig, seriøs og positiv måde. Jeg og den nye bestyrelse satser også på, at vi skal have et tættere samarbejde med patientforeningerne. Det har man gjort med et godt resultat i England, så det vil vi også prøve. Det kunne måske også skabe mere forståelse og lydhørhed hos politikerne. Og hvis der er noget, som dansk psykiatri har brug for i disse år, så er det, at man lytter til os. Og at man finder nogle flere penge, siger Jeanett Bauer. n Fokus Jeanett Bauer n Jeanett Bauer er 46 år. Hun blev cand.med. fra Københavns Universitet i 1993 og tog en ph.d. samme sted. Hun blev speciallæge i 2006 og overlæge i n Siden i fjor har hun været overlæge på Psykiatrisk Center København, der er en sammenlægning af Psykiatrisk Center Rigshospitalet og Psykiatrisk Center Bispebjerg. Kvalitet og prioritering fokus nr

18 Fakta Det store regnestykke Smerter Repræsentanter fra medicinalindustrien har i debatten påpeget, at besparelsespotentialet på medicinområdet synes at være overvurderet, mens konsekvenserne for patienterne og behandlingskvaliteten generelt er undervurderet. Tal fra bl.a. Lægemiddelindustriens brancheorganisation, Lif, viser, at udgifterne til medicin kun udgør 9-10 pct. af de samlede sundhedsudgifter. Industrien anbefaler i højere grad også at kigge på de øvrige pct. af de samlede sundhedsudgifter med henblik på at fremme en yderligere omkostningseffektivitet. Der ligger altså tanker bag en smertebehandling En apotekerassistent skal ikke underkende mine beslutninger Overlæge Ole Bo Hansen, Smerteklinikken, Holbæk Sygehus, føler sig fagligt forulempet af nye beslutningsgange m.h.t. patienters smertebehandling. Men han er især vred på patienternes vegne. Af Nina Vedel-Petersen, foto: Sara Skytte vi specialister siger, at en smertepatient skal have et bestemt præparat, så skal en farmaceut hos Lægemiddelstyrelsen eller på Når et sygehusapotek ikke kunne komme og sige, at patienten skal have noget andet. Man kan roligt gå ud fra, at der ligger en vis tankevirksomhed bag vores valg Ole Bo Hansens tone er skarp, men nøgtern. Som overlæge på Smerteklinikken, Holbæk Sygehus, oplever han dagligt konsekvenserne af politikernes sparekrav med hensyn til brug af smertemedicin sparekrav, der er særligt aktuelle med Lægemiddelstyrelsens forestående revurdering af opioider. Medicinskift medf ører en masse bekymringer og uro for patienterne. I forvejen har de svært nok ved at håndtere de forskellige medicintyper. Men specielt for de ældre patienter kan det Ole Bo Hansen, overlæge Man kunne f.eks. forestille sig et differentieret system, så specialisters recepter automatisk fungerede som generelt tilskud være meget forvirrende og utrygt pludselig at skulle have ny medicin, fordi vi pludselig skal omstille dem til noget billigere, siger han. Når man omstiller en patient fra et stof til et andet, kan der gå uger og op til et par måneder, f ør patienten evt. er velmedicineret igen. Vi kan måske komme til at overdosere, måske underdosere. Patienten vil risikere smerter og måske nye bivirkninger. Og så kan det ende med, at vi til sidst må gå over til at bruge et helt tredje præparat, og så starter ugers/måneders behandlingsregulering forfra igen, siger han. For lægerne giver de nye sparekrav yderligere arbejde og bøvl, som Ole Bo Hansen udtrykker det. Jeg har regnet ud, at jeg i løbet af et år har lavet 200 ansøgninger om medicintilskud. Hvis bare jeg bruger 10 minutter pr. ansøgning, svarer det til en uges arbejde om året. En overlægeløn er ikke helt billig, og jeg kunne i stedet bruge min tid på patienterne, siger han. 1. april i år besluttede Region Hovedstaden, at hospitalslæger fremover skal have særlig tilladelse til at bruge oxycodon-præparater. Midlerne skal erstattes af billigere morfinpræparater for at sikre regionen en besparelse på 21 mio. kr. I Region Sjælland har man taget samme initiativ og mener at kunne spare 15 millioner kr. Jeg vil gerne vedgå, at der sikkert er nogle læger, som skriver smertepræparater ud uden nærmere overvejelser. De har måske hørt, at OxyContin er godt, og så overvejer de ikke i tilstrækkelig grad, om patienten kunne bruge noget billigere. Her tænker jeg på praktiserende læger og læger ude på sygehusafdelingerne. Men når vi som specialister udskriver et præparat, så har vi altså været de nødvendige tanker igennem, og så nytter det ikke noget, at en apotekerassistent laver udskrivelsen om til Contalgin, som vi jo har afprøvet uden effekt eller med for store bivirkninger, siger Ole Bo Hansen og refererer til oplevelser, hvor smertespecialister får at vide fra sygehusapoteket, at man ikke må bruge den dyrere smertemedicin. Han har oplevet egne patienter, som indlægges på andre afdelinger og pludselig skal omstilles til anden, billigere medicin. Også selv om det står i journalen, at man tidligere har forsøgt at smertebehandle patienten med netop den medicin. Billigste medicin dyrest rent samfundsøkonomisk Der er en tendens til, at politikerne i deres besparelsesiver kun kigger på den direkte besparelse og ikke tager højde for afledte f ølgeomkostninger såsom øget sygefravær, flere lægekonsultationer, flere genindlæggelser osv. I Region Sjælland har politikerne også besluttet at svinge sparekniven over smertemedicinen. Og det er regnet ud, 18 Fokus nr kvalitet og prioritering

19 Selv om man umiddelbart kan spare penge ved at skifte patienterne til billigere smertemedicin, så har man ikke indregnet afledte følgeomkostninger. Så på den lange bane kan det vise sig at være langt dyrere rent samfundsøkonomisk. Og patienterne lades i stikken, mener eksperterne. at man vil kunne spare 15 millioner kr. ved at omlægge alle smertepatienter til den billigste behandling. Jeg kan godt se det i fugleperspektiv. Og jeg kan godt forstå, at politikerne er glade ved tanken om at spare 15 millioner kr. Men jeg er sikker på, at de 15 millioner meget hurtigt vil blive reduceret til ganske få millioner, fordi man i regnestykket er gået ud fra, at alle patienter kan smertebehandles med de billigste præparater. Desuden har man ikke medregnet øgede indlæggelser og flere arbejdstimer i det regnestykke. Det kan såmænd godt være, at man skal bruge 20 millioner på at spare de 15, siger Ole Bo Hansen. Ole Bo Hansen nævner et illustrerende eksempel: Jeg havde en terminal cancerpatient, som blev indlagt på sygehuset og hen over weekenden fik omstillet sin ellers velfungerende behandling til Contalgin og et aff øringsmiddel (nogle af de nye, dyrere smertepræparater forhindrer forstoppelse, red.). Patienten ville meget gerne hurtigt hjem igen, og det var også planen. Men på grund af omlægningen af smertebehandlingen kom patienten f ørst hjem en uge efter. Hvad koster det ikke i indlæggelse? Og hvordan er det ikke for en terminal cancerpatient at skulle slås med sådan noget?, siger Ole Bo Hansen, der nogle gange har måttet gribe til civil ulydighed og udskrive recepten til de pårørende, som selv har måttet gå på apoteket og få den rette medicin. Differentieret system Dybt uetisk, er hans kommentar til, at velbehandlede, men ofte meget syge patienter skal igennem en omstilling til anden medicin, udelukkende på grund af nogle mulige men også kortsigtede - økonomiske gevinster. Jeg kunne måske godt leve med en vis form for begrænsning af praktiserende lægers udskrivelser af dyr smertemedicin. Men det handler jo først og fremmest om information og uddannelse. De skal lære mere om mulighederne, siger Ole Bo Hansen, der samtidig understreger, at man først og fremmest skal vælge det billigste præparat. Men når vi specialister siger, at en patient skal have en bestemt type medicin, så må man altså gå ud fra, at der er en årsag. Man kunne f.eks. forestille sig et differentieret system, så specialisters recepter automatisk fungerede som generelt tilskud og gik igennem, uden at de blev underkendt et andet sted i systemet, foreslår han. n Kvalitet og prioritering fokus nr

20 Eksperterne vurderer, at halvdelen af befolkningen har viruset, og derfor er det banebrydende, at man nu med en simpel test kan afgøre, om de er i risikogruppen. Gennembrud Rigshospitalet først med risikovurdering af sclerosepatienter Med en ny antistof test kan lægerne nu afgøre, om multipel sclerose patienter har risiko for at udvikle progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), en sjælden, men alvorlig hjerneinfektion. Testarbejdet foregår på Rigshospitalet, hvor alle MS patienter nu skal testes. Af Anne Bagger, foto Shutterstock Der er nu godt nyt til de ca multipel sclerose patienter herhjemme, der aktuelt behandles eller skal behandles med det biologiske lægemiddel Tysabri. Hidtil har de alle måttet gå i uvished om, hvorvidt deres behandling kunne give dem PML, der er en alvorlig hjerneinfektion. Men nu er der kommet en ny test, der ved hjælp af en enkelt blodprøve kan afgøre patienternes videre behandlingsforløb. Der er tale om en banebrydende mulighed for at undersøge, hvorvidt patienterne er i risiko for at udvikle PML, f ør vi indleder en behandling med Tysabri, der har vist sig at være den hidtil mest effektive behandling af patienter med multipel sclerose, siger professor Per Soelberg Sørensen fra Rigshospitalets Multipel Sclerose Center, der står for de nye tests. Den nye test er en totrins analysemetode, der kan påvise anti-jc virus (JCV) 20 Fokus nr kvalitet og prioritering Per Soelberg Sørensen antistoffer i humant serum og plasma. Analysemetoden er under evaluering i kliniske studier for at undersøge dens potentiale til at fastlægge risikoen ved behandling med Tysabri. Påvisning af anti-jc virus antistoffer kan være en metode til at opdele patienter i grupper med højere eller lavere risiko for at udvikle progressiv multifokal leukoencefalopati, PML. Danmark er det første land, hvor testen gennemføres, og det skyldes, at vi qua vores biobank har et system, hvor vi hurtigt og let kan undersøge MS-patienterne Risiko minimeres Eksperterne mener, at ca. halvdelen af befolkningen har viruset, og derfor kan man med den nye test hurtigt afgøre sclerosepatienternes videre forløb. Samtidig ventes et større antal patienter at kunne blive behandlet, fordi man nu kan minimere den risiko, man tidligere har måttet indkalkulere. Det er alle tiders, at vi nu bliver i stand til at vurdere risikoen, og har mulighed for eventuelt at pille de patienter fra, der er i risiko for at få vækket deres slumrende JC-virus, siger ledende overlæge, Allan Renard Andersen fra Neurologisk Afd. på Glostrup Hospital. Eksperterne mener, der skal være flere faktorer til stede, f ør en person udvikler PML bestående af virale faktorer og miljømæssige faktorer hvoraf én er at være anti-jc virus antistof positiv. Hvis patienterne ikke har virus i kroppen, er risikoen for at udvikle PML stort set nul. Og de patienter, der har virus, behøver ikke nødvendigvis at udvikle PML, men risikoen er der, og det er disse patienter, vi skal være særlig årvågne over for un-

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER AUGUST 2012 NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UDBREDELSE AF TELEMEDICIN KORT FORTALT TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Kurt Christensen. Adm. Direktør Medisat A/S

Kurt Christensen. Adm. Direktør Medisat A/S Kurt Christensen Adm. Direktør Medisat A/S Afdelinger Ballerup Odense 52 ansatte Medisat GITS X X Erhvervsudvikling» Innovation (OPI) Ja - Medisat er en privat virksomhed http://www.ebst.dk/publikationer/innovation/analyse_af_offentlig-privat_samarbejde_om_innovation/index.htm

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Sundhedssektoren er en vækstindustri

Sundhedssektoren er en vækstindustri Perspektiv 6 15 Sundhedssektoren er en vækstindustri Af temaspecialist Morten Springborg Overalt i den vestlige verden foregår der en ophedet debat om sundhedsudgifternes himmelflugt. Senest under valg

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere