Resumé af fagtekst forløbsvejledning

Transkript

1 Resumé af fagtekst forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet henvender sig til primært til eleverne i klasse. Tidsforbrug Omkring lektioner: lektioner til og med fasen Analysér (foregår i klassen) 3 lektioner til skrivning (konferencer med læreren ikke medregnet) Niveau Undervisningsforløbet henvender sig til primært til eleverne i klasse. Tidsforbrug Omkring lektioner: lektioner til og med fasen Analysér (foregår i klassen) 3 lektioner til skrivning (konferencer med læreren ikke medregnet) 1 lektion til evaluering Undervisningsforløbet om resumé af fagtekster adskiller sig fra de øvrige forløb i iskriv, fordi det også er en slags redskabsforløb, som vil kunne anvendes i klassens øvrige arbejde med tekster. Et resumé tilhører den komprimerende teksttype. Det er ikke en genre, som man traditionelt har opfattet som en faglitterær genre, eller som man har gjort til genstand for undervisning, men ikke desto mindre er den udbredt i skolen. Den bruges i forskellige sammenhænge og fag, fx for at undersøge, om eleverne har forstået en tekst samt til støtte for hukommelsen. Den er samtidig det første skridt på vejen, til at eleverne kan lave en tekstanalyse. Resuméet har forskellige undergenrer fx handlingsresume, som knytter sig til skønlitterære tekster. Her er der fokus på resumé af fagtekster, hvilket eleverne ofte anvender i såvel danskfaget som i de øvrige fag. 1

2 Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for resuméets genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved at skrive deres egne resuméer, hvor de gengiver det allermest centrale i en fagtekst eller dokumentarfilm med deres egne ord og uden at udtrykke deres egen holdning til teksten eller filmen. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Det skal de, fordi de får lettere ved at bygge videre på deres viden, når forforståelsen er aktiveret. Analysér Herefter skal de arbejde med modelanalyse, hvor de ved analyse af en eksemplarisk tekst får indgående kendskab til genrespecifikke træk. Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne igennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer, hvor læreren vejleder eleven. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden eller derhjemme. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. 2

3 Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Indledning og målsætning for forløbet Læreren introducerer genren og de faglige mål. Mål for forløbet: Eleverne skal lære genren at kende ved at læse og undersøge resuméer af fagtekster Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres eget resumé. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet. Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget du vil arbejde særligt med? Hvis klassen er vant til at arbejde med målsætning på skrift, kan eleverne udfylde en målsætningsaftale med læringsmål og dato, som de afleverer til læreren. 3

4 1. fase: Hvad ved du? Denne fase tager udgangspunkt i læsningen af resumeet af fagteksten Ulven. Inden eleverne går til computeren, kan de i fællesskab se udsnit af resumeer, der blandt andet kan findes i bog og filmanmeldelser (som typisk udelader slutningen) og tale om deres kendskab til genren. Eleverne kan selv medbringe eksempler til klassens samling, eller læreren kan præsentere udvalgte eksempler fra bl.a. dagspressen. I dette første formelle møde med genren skal eleverne have mulighed for at sætte ord på deres genreforståelse, uden at der stilles krav om korrekthed. Derfor kunne det være en fordel af lave et mindmap på tavlen, hvor alle input medtages. Når klassen i fællesskab får sat ord på den viden, eleverne allerede har om genren, bliver det lettere for eleverne, når de skal arbejde ved computerne. På side A får eleverne praktiske informationer. Side B Hvad ved I om resuméer af fagtekster? Eleverne skal udfylde et VØL-skema. Hvis eleverne ikke kender til VØL-skemaet, forklarer læreren, hvad det bruges til, og modellerer, hvordan man udfylder det. Om VØL-skema: I den første kolonne (V) skal eleverne notere, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne (Ø) skal de skrive, hvad de ønsker at vide mere om. Den yderste højre kolonne (L), skal først udfyldes senere i forløbet. Her skal eleverne skrive, hvad de har lært. Eleverne får besked, når de skal arbejde i skemaet igen. På side C er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre med forløbet. Side D Læs teksten I skuffen til fasen Hvad ved du? ligger dokumentet Ulven + resumé. Dokumentet består af to tekster: Fagteksten Ulven og et resumé af teksten. Eleverne skal læse begge dele, og de skal begynde med originalteksten. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Teksten kan læses på skærmen eller printes. Side E Tal om resumeet af Ulven Med udgangspunkt i læsningen af resuméet af Ulven skal eleverne både forholde sig til det konkrete resumé og reflektere over afsender-/modtager-forholdet. På side F er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre med forløbet. 4

5 Side G Hvorfor er teksten et resumé? Nu skal eleverne dykke ned i teksten og finde de ting frem, de synes, kendetegner et resumé af en fagtekst og skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget de enkelte elever kan byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side h er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 5

6 2. fase: Analysér Denne fase tager udgangspunkt i resuméet af teksten Grønland smelter. Inden eleverne læser teksten og det tilhørende resumé, skal læreren introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres analyse. På side a introduceres eleverne til forløbet. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Læreroplægget tager udgangspunkt i resumeet af teksten Ulven, som klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen. På denne side findes selve teksten og et resumé med påtegninger om resuméets genretræk. Teksten i marginen er de faglige begreber, som skal have fokus i oplægget. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning og til tekstens andre kendetegn. NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra nøjagtig den tekst, som eleverne har læst. Dvs. den, der er uden påtegninger. Teksten, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen hentes da op på et whiteboard, og læreren markerer selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser eleverne gradvist en analyse vokse frem for øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til niveauet i klassen. Husk at gemme oplægget lokalt på computeren bagefter. 6

7 Følgende emner bør omtales i læreroplægget Formål At gengive det vigtigste af handlingen i en fagtekst eller i en dokumentarfilm, helt kort og præcist. Både til videreformidling og til støtte for egen hukommelse. Opbygning Resuméet indledes med en henvisning til den tekst/film, der bliver resumeret. Prioritering Resuméet bygges op således, at de vigtigste informationer fra den oprindelige tekst nævnes først. Informationerne nævnes herefter i prioriteret rækkefølge ud fra kriteriet om væsentlighed. Eleverne skal selv være i stand til at afgøre, hvad der er væsentligt af have med i resuméet, hvilket kan være en stor udfordring for nogle. Læreren bør derfor støtte eleverne i processen fx ved at demonstrere, hvordan han/hun selv afgør, hvad der er væsentligt. Sprog Resuméet er en ganske kort tekst med et højt informationsniveau, som opnås ved at afsenderen gør de enkelte sætninger informationstunge. I forløbet skal eleverne arbejde med to sproglige teknikker; opremsning samt ledsætninger. Hvis klassen endnu ikke er introduceret til ledsætningen, kan læreren afsætte tid til en grammatisk gennemgang af hel- og ledsætningen, inden forløbet genoptages. Layout Der skal være overskrift og afsnit i teksten. Ellers ingen særlige formkrav. Andre kendetegn Kun det vigtigste Et resumé er en kort gengivelse af en tekst/film, og det gengiver kun de vigtigste informationer, mens detaljerne sorteres fra. Bruger sit eget sprog Afsenderen bruger sit eget sprog til at gengive teksten. Dvs. at man ikke kopierer sætninger fra originalteksten, men bruger sine egne ord. Omfang Resuméet er en ganske kort gengivelse af en tekst/film. Omfanget er typisk på 5-10 linjer. Objektivitet Fortællingen refereres loyalt uden fortolkninger og kommentar fra afsenderen. 7

8 Resuméet kan indgå som en del af en anden genre, nemlig anmeldelsen. De to genrer forveksles ofte af eleverne. Af hensyn til elevernes genreforståelse er det vigtigt at understrege, at når et resumé optræder i en anmeldelse, er det ikke et fuldstændigt resumé, da anmelderen af hensyn til modtagerens læseoplevelse ikke refererer slutningen. Anmelderen inddrager til gengæld sine subjektive erfaringer med teksten/filmen i anmeldelsen, hvilket ikke hører hjemme i resuméet. Side C Læs teksten Eleverne læser parvis Grønland smelter og resuméet af teksten. I den efterfølgende klassesamtale på side d er det vigtigt, at læreren bruger fagsproget, så eleverne hurtigt vænner sig til de nye betegnelser. Side E Hvad handler teksten om? At lave et resume kræver, at man har forstået den tekst/film, man skal resumere. Derfor skal eleverne i denne øvelse hæve sig op over teksten og udpege tekstens emne og delemner. Side F Hvilke oplysninger er med i resuméet? Eleverne skal lære at udvælge vigtige informationer og fravælge detaljerne. I øvelsen får eleverne indblik i de mange oplysninger, der er fravalgt i resumé af Grønland smelter. Spørgsmålene efterfølges på side g af en samtale i klassen. Side H Hvordan er resuméet bygget op? Formålet med øvelsen er, at eleverne ser, at et resumé af en fagtekst ikke er kronologisk opbygget. Det vil støtte dem i processen med at prioritere vigtige oplysninger og fravælge detaljer. I opgaven møder eleverne et kolonnenotat. I venstre kolonne står delemnerne i den rækkefølge, som de kommer i i Grønland smelter. I højre kolonne skal eleverne skrive, hvilken rækkefølge samme delemner optræder i i resuméet af teksten. De må gerne nøjes med at skrive tal i denne kolonne. Årsagen til, at rækkefølgen er ændret i resuméet er, at resuméets forfatter har prioriteret oplysningerne efter, hvor væsentlige han eller hun synes, de er. Side I Undersøg sproget Lange sætninger med mange oplysninger For at komprimere informationerne i en kort tekst, skal eleverne lære at samle flere oplysninger i én sætning. I øvelsen analyserer eleverne derfor sætninger fra resuméet med fokus på informationsbundtning. Målet er, at eleverne lærer, hvordan de kan samle mange informationer i deres eget resumé. 8

9 Side J Undersøg sproget - At samle oplysninger I denne øvelse får eleverne indblik i konkrete teknikker, som de selv kan anvende til informationsbundtning; opremsning og brugen af ledsætninger med der/som. Side K Undersøg sproget - At genfortælle med egne ord Elevers eventuelle brug af copy-paste er et problem for deres tilegnelse af viden og faglige udvikling. De skal derfor arbejde bevidst med at formulere deres egne sætninger. I øvelsen forholder de sig både til brug af selvstændigt sprog i resumeet, og de formulerer deres egne sætninger. På side L er der mulighed for opsamling i klassen. Side M Sammenlign resuméerne I denne øvelse skal eleverne blive bevidste om ligheden mellem to resuméer, men også om forskellene. Eleverne skriver deres notater i sammenligningskort. Målet er at hæve abstraktionsniveauet fra de konkrete resuméer af fagtekster til genren generelt. På side n kan eleverne sammenligne deres svar i klassen. Side O Opsamling Som afslutning på analysen lægges der op til, at eleverne kan samle op på den viden, de har fået gennem arbejdet med faserne Hvad ved du? og Analysér. Eleverne henter VØL-skemaet i Hvad ved du?-fasens skuffe og diskuterer, hvad de har lært. Svaret skriver de i skemaets sidste spalte. 9

10 3. fase: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres eget resumé med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, og læreren tænker højt og skriver. For at det kan lade sig gøre, skal læreren vælge sig selv som profil i drop down-menuen i forløbet, besvare opgaverne sammen med eleverne og til slut dele opsamlingen på planlægningen med de relevante elever. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er det også en mulighed. Assistenten består af tre dele, der guider eleverne gennem planlægning og skriveproces. Efter hver del er der mulighed for at afholde individuelle skrivekonferencer med eleverne. Oplægget til skrivekonferencen består af de besvarelser, eleven har lavet siden sidste konference. Svarene er altså tilgængelige på skærmen, men de kan også printes, hvis det er mere praktisk. Vejledningen kan altså både foregå ved skærmen og andre steder i klassen. Til allersidst, når eleven har skrevet det endelige resumé, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1 Genretræk, modtager, valg af tekst, tekstens emne Da der i praksis kan være en tidsmæssig afstand, fra eleverne har arbejdet med analysen af resumeet, til de selv skal skrive, skal de som det første aktivere deres forforståelse. De skal derfor have fokus på resuméets genretræk i den første øvelse. Herefter skal eleverne vælge den tekst, de vil lave et resumé af. Eleverne kan enten vælge frit, eller læreren kan beslutte, at eleverne refererer en læst fagtekst eller dokumentarfilm, de har set i klassen. Når eleverne har valgt en tekst/film, skal de danne sig et overordnet overblik over tekstens emne og delemner. 10

11 Skrivekonference Lærer og elev afklarer formålet med resuméet (del af boganalyse eller -anmeldelse, klasseavis, højtlæsning, afleveringsopgave, skriveøvelse). Hvem er målgruppen, og hvordan kan man tage hensyn til det? Eleverne har inden konferencen læst teksten/set filmen, som de skal lave resumé af, og har dannet sig et overblik over teksten ved at fokusere på emne og delemner. I fællesskab gennemgår elev og lærer elevens svar. Lærerens opgave er at stille uddybende og opklarende spørgsmål, der hjælper eleven til at få et overblik over tekstens indhold. Hvorfor har du valgt netop denne tekst/film? Hvad synes du om den? Hvad synes du, er det mest interessante? Planlæg, 2. del Overblik og udvælgelse af det vigtigste I anden del skal eleverne skabe overblik over de vigtigste dele af teksten/film, som skal med i resumeet. Det er her, den store udfordring ligger. For at eleverne kan genfortælle det mest væsentlige, skal de nemlig have god forståelse for helheden. De bliver støttet i udvælgelsen ved at formulere korte sætninger, der beskriver indholdet, idet korte sætninger kræver en opsummering. Skrivekonference Eleverne præsenterer deres udvalgte sætninger for læreren. Læreren skal under konferencen hjælpe eleverne med at vurdere, om de har udvalgt de vigtigste oplysninger. Da et resume er en forholdsvis kort tekst, skal eleverne arbejde fokuseret med indholdet, så uvæsentlige detaljer bliver sorteret fra. Hvilke oplysninger har du valgt fra? Hvorfor er de oplysninger, du har valgt, vigtige at få med? Er det nogen oplysninger, der kan undværes? Konferencen skal forløbe som en dialog, hvor lærer og elev i fællesskab når frem til den bedste løsning for elevens tekst. 11

12 Planlæg, del 3 Indledning og sprogligt arbejde I tredje del skal eleverne arbejde med indledningen. De skal præsentere genre og titel på den tekst/film, de vil resumere, og herefter formidle indholdet i prioriteret rækkefølge; først emne og herefter delemner. De skal støtte sig til de sætninger, de lavede (og justerede) til skrivekonference 2. Eleverne skal skrive med deres egne ord og må altså ikke kopiere sætninger fra den tekst, de har læst. Skrivekonference Eleverne medbringer print af resumeets indledning. Læreren stiller kritiske spørgsmål for at bringe eleven videre i processen. Hvorfor er det vigtigst at få de informationer, du har valgt, med i indledningen? Hvis du kun må sige én sætning om teksten/filmen, hvad ville du så sige? 12

13 4. fase: Skriv I fasen Skriv skriver eleverne deres resumé og uploader teksten til sitet. Teksten lægger sig nu i deres skuffe. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Formålet med denne skrivekonference: Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt Er du tilfreds med resultatet? Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 13

14 Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Forløbet Resumé af fagtekst dækker de fremhævede mål i skemaet feb-15 Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- og fuldtekstsøgning søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- og fuldtekstsøgning orientere sig i tekstens dele sammenholde teksters formål og indhold med læseformål om rubrikker, billeder, diagrammer og grafik om teksters formål og om læseformål læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster om morfemer i danske ord om stavemåde og betydning af ord i fagtekster anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons ord og udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold Korrektur Eleven har viden om fagteksters struktur om grafiske modeller vurdere teksters perspektiv på et emne vurdere teksters anvendelighed om metoder til sammenligning af teksters perspektiver om kriterier for teksters anvendelighed Præsentation og evaluering Fremstilling udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer bruge itog tænkeredskaber til at få ideer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre it- og tænkeredskaber til ideudvikling om fremstillingsproce sser konkretisere ideer gennem tænkeskrivning udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap synopse, manuskript og storyboard Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter om kommenterende og forklarende fremstillingsform er om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet give og modtage respons respondere kriteriebaseret på virkemidler Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering respons-metoder respons ud fra fastlagte kriterier anvende afsnit og sætte komma stave alle almindelige ord sikkert Perspektivering sætnings- og tekststruktur bøjningssystemer og ords oprindelse fremlægge sit produkt for andre revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktions-forløb om modtagerforhold om revision af arbejdsproces og målsætning Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning om at læse på, mellem og bag linjerne om måder at udtrykke teksters stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge teksters rum og tid fortællertyper scenarier og tidsforståelser udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema anmelde litteratur og andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur frie og formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, koreografi og scenografi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele og samarbejde via internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmulighed er på internettet indgå i sprogligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Sproglig bevidsthed trække tråde fra et sprog til et andet iagttage en kommunikationssituation sprogets historie og sprogfamilier kommunikationsmodeller Alinea