MØD DINE VENNER I ÅBENT BIBELSTUDIUM

Transkript

1 MØD DINE VENNER I ÅBENT BIBELSTUDIUM - OM FORBEREDELSE OG AFHOLDELSE AF ÅBENT BIBELSTUDIUM Af Ada Lum Robert Bladt 21/9/ Formateret: Skrifttype:(Standard) Arial, 10 pt Robert Bladt 21/9/ Formateret: Centreret

2 MØD DINE VENNER I ÅBENT BIBELSTUDIUM - OM FORBEREDELSE OG AFHOLDELSE AF ÅBENT BIBELSTUDIUM Af Ada Lum Oversat af Aalborg StorKFS Charlotte Honoré Broberg, Peter Steen Høgenhaug og Louise Baldus Vestergaard Dette materiale er oversat fra engelsk efter: Ada Lum How to begin an evangelistic Bible Study, Inter Varsity Press, USA, Copyright 1971, by Inter Varsity Christian Fellowship of USA Ada Lum Your friends can meet Jesus in small groups (EBS), Copyright FOCUS, Regional Office, P. O. Box 48789, Nairobi, Kenya Bearbejdet af Hanne Terp Legarth Udgivet af: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted DK 7100 Vejle - 2 -

3 Indhold Hvad er målet med dette materiale? 5 A. Indledende overvejelser 1. Hvordan kan vi vække vores venners interesse for at mødes til bibelstudium? 7 2. Hvad er åbent bibelstudium? 8 3. Åbent bibelstudium som en integreret del af mission Sæt dig selv i en andens situation eller: hvorfor gør vi ikke indtryk på andre? Give det gode budskab videre tre forudsætninger 12 B. Forberedelse 1. Valg af passende stykker Personligt bibelstudium Forberedelse til gruppedrøftelsen 20 C. Drøftelsen 1. Praktiske tips til samtalen At lede samtalen Den personlige snak efter gruppedrøftelsen en invitation til at stole på Kristus

4 - 4 -

5 Hvad er målet med dette materiale? Ønsker du, at dine venner eller klassekammerater opdager, hvor enestående Jesus er? Ønsker du at genopdage din egen begejstring for Jesus? Så bør du læse videre. Med dette materiale ønsker vi, at du forundres over Jesus på ny. Vi ønsker at vise dig, hvor væsentligt det er at gennemgå kendte evangelietekster meget omhyggeligt, og hvorfor det er af stor betydning at forberede sig grundigt, når det handler om at lede andre til større kendskab af Jesus. De oprindelige tekster til dette materiale er skrevet af Ada Lum, der er bibelstudiesekretær i IFES og præsenteres her i en bearbejdet version. Ada Lum har i mere end et årti motiveret studerende over hele verden til at starte åbne bibelstudiegrupper. Selv om dette materiale primært er skrevet til åbne bibelstudiegrupper, kan det også bruges til personligt bibelstudium og alle mulige andre former for bibelstudium. Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) - 5 -

6 - 6 -

7 A. Indledende overvejelser 1. Hvordan kan vi vække vores venners interesse for at mødes til bibelstudium? En dag sagde Rainer, en biologistuderende, til sine studiekammerater, som han bruger en stor del af sin tid sammen med på universitetet: Vi taler om mange spørgsmål og problemer, vi har det sjovt sammen, vi kender hinanden meget godt, og I ved, at jeg er kristen. Men jeg føler, at I ikke rigtigt forstår, hvad den kristne tro egentlig handler om. Vi kender hinandens synspunkter og argumenter. Men vi har aldrig direkte talt om, hvad Gud siger til os gennem sit ord i Bibelen. Hvis vi gjorde det, kunne jeg meget bedre vise jer, hvorfor tro er så vigtig for mig. Hvad siger I til at mødes nogle få aftener for at tale om nogle afsnit fra Det Nye Testamente? Monika, en medstuderende og deltager i dette bibelstudium skrev senere: Jeg havde faktisk aldrig mødt unge kristne og havde altid haft et meget kritisk syn på alt, hvad der havde med kirken at gøre. Tro forekom mig at være et slags selvbedrag. Så var det, Rainer inviterede mig til at være med i en bibelstudiegruppe. Allerførst afslog jeg, da jeg ikke ville forstyrre harmonien i gruppen. Men til sidst tog jeg imod tilbuddet. Da jeg ankom, var jeg besluttet på at gå, lige så snart de ville til at synge salmer eller bede. Men intet af den slags skete. Jeg blev taget imod med åbne arme, befandt mig veltilpas i en venlig atmosfære og var en del af gruppen lige fra begyndelsen. Jeg var også glad for, at jeg ikke var den eneste, som kom med forbehold. Det var vigtigt for mig at føle, at jeg blev taget seriøst med alle de spørgsmål, jeg havde og alle de dårlige erfaringer, jeg havde haft med kirken og kristne. Endvidere mærkede jeg, at de endda drog omsorg for mig. Nogle gange undrede jeg mig over, hvorfor de behandlede hinanden med så megen kærlighed. Det var værdifuldt for mig at se, at der er mennesker, som tager Bibelen seriøst som Guds ord og stadig er fuldstændig normale og fornuftige, som også kender til tvivl og usikkerhed og dog stadig stoler på Jesus Kristus. Kort sagt: De er overbevisende kristne og ikke urørlige helgener. Jeg endte med at sige ja til en invitation om at tage med på en lejr, hvor jeg virkelig følte, at Jesus meget personligt henvendte sig til mig. Det var sådan, jeg blev kristen. Dette er et eksempel på, hvordan vi kan begynde at læse Bibelen sammen med ikkekristne. Der er fire hovedpunkter i det at læse i Bibelen med ikke-kristne: - 7 -

8 1. At være overbevist om det faktum, at Gud bevidst har sat os i en bestemt situation, så vi dér kan vidne om ham. 2. At være villig til at indgå ægte venskaber, som afspejler Guds kærlighed - en kærlighed, som er villig til at være der for enhver, uden de behøver gøre sig fortjent til denne kærlighed. 3. At udvikle en fornemmelse for, hvornår det rette tidspunkt kommer til en samtale om den kristne tro, uden den anden person allerede behøver tro på bestemte ting. 4. At være klar over, hvornår vi kan tage en ikke-kristen med til en større kristen forsamling. Antallet af dem, som gerne vil vinde mennesker til Gud, bliver således forøget igennem studerende som har erfaring med at lede bibel-drøftelser og evangelisere en-til-en. I mange kristne foreninger og kirker er der allerede kommet åbent bibelstudium op at stå. Folk, som har fået det gode budskab, giver det videre til andre. Det grundlæggende princip er følgende: Hvad du har hørt af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at undervise andre. 2 Tim 2,2 2. Hvad er åbent bibelstudium? Åbent bibelstudium er ikke en ny metode til at udøve mission, men en metode som har været forsømt! Den er lige så gammel som den kristne mission selv. Lukas giver os et eksempel fra det første århundrede i Apostlenes Gerninger kapitel 8 vers 26-40, som er en beretning om en embedsmand fra Etiopien. Filip hørte, spurgte, (lyttede til svaret!) Filip tog så til orde, og han begyndte med dette skriftsted (Esajas 53) og forkyndte evangeliet om Jesus for ham. Vi har alle en fast omgangskreds af mennesker, som vi hele tiden er iblandt. Det er vores ansvar at involvere os dybt i dem, dvs. at vi fokuserer på to eller tre personer, som søger efter Gud. Der er ikke noget mere effektivt end at læse Bibelen sammen og lytte opmærksomt til hinanden. Vi kan også invitere de af vores venner, som kun har en uklar eller mangelfuld forestilling om evangeliet, eller som slet ikke kender til det. Disse møder - 8 -

9 skal være uformelle. Enhver skal kunne forholde sig til personen Jesus Kristus i fred og ro, og uden noget pres. Åbent bibelstudium er forskelligt fra bibelstudium med kristne. Sidstnævnte har til formål at vokse i troen. Åbent bibelstudium er designet til ikke-kristne. En åben samtale om en tekst fra Bibelen kan foregå mellem to personer, fx en kristen og hans/hendes ven, eller i en gruppe af seks til otte personer. I ethvert tilfælde skal de kristne ikke dominere samtalen. Åbent bibelstudium er et supplement til mange andre former for missionsarbejde. Grundlaget er Paulus holdning: Sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vort liv. For vi var kommet til at holde af jer. 1 Thess 2,8 Åbent bibelstudium består i: 1. at gennemgå en valgt bibeltekst 2. at have en samtale om denne tekst, hvor deltagerne naturligt kommer til at kende Jesus Kristus i stedet for facts om kristendommen. Formålet er at få ikke-kristne til fuldt ud at forholde sig til Jesus Kristus, som er værdig til vores dybeste kærlighed og trofasthed. Hvor ofte vi skal mødes med andre og læse i Bibelen sammen kan ikke endeligt defineres. Den beslutning skal træffes i hver individuel situation. I løbet af planlægningsfasen skal studerende være klar over det faktum, at det tager seks til otte møder, inden man er igennem det grundlæggende ved troen. Derfor er det godt at begynde tidligt på semestret, lige så snart du har mødt ikke-kristne og skabt nye venskaber, og slutte inden alle eksamenerne begynder i slutningen af semestret. Du kan invitere dem, som viser interesse, fx lige efter en diskussion. Mange studerende foretrækker generelt ikke at forpligte sig selv i for lang tid på forhånd, mens andre er klar til at sige ja til seks til otte møder lige fra begyndelsen

10 Åbent bibelstudium er kendetegnet ved følgende: 1. Alle tilstedeværende har det behageligt 2. Det er præcis det rette sted for folk, som søger 3. Bibelen er fundamentet 4. Det er først og fremmest beregnet til at få rettet blikket mod Jesus og hans møde med mennesker 5. Det lægger op til aktiv medbestemmelse 6. Indbyderne stoler på kraften fra Helligånden til at tale til og overbevise mennesker igennem bibelteksterne 3. Åbent bibelstudium som en integreret del af mission Bibelen er så værdifuld, at vi må læse den grundigt. Ikke-kristne vil måske kritisere den hensynsløst eller være uenige. Alligevel er Bibelen en af verdens bedst sælgende bøger og har indtil videre haft den største litterære indflydelse på alle bøger i hele verden. Når vi læser i Bibelen sammen, kræver vi ikke, at vores samtalepartner accepterer Bibelen som Guds ord. 3.1 Bibelen tager spørgsmål fra forskningens verden seriøst Hvor end vi tager hen i verden, er der en stigende utilfredshed med autoritative læringsmetoder, hvor der ikke kan stilles spørgsmål til kendsgerningerne, som er fastlagt af læreren. Studerende trænes til at undersøge, mens de lærer, dvs. til at gennemgå facts, se deres betydninger og derudfra drage konklusioner. De vil i stigende grad gerne lære ved hjælp af at spørge og debattere og vil ikke bare fodres med færdigsyede svar. Nøjagtigt det samme gælder samtaler om den kristne tro. Igennem åbent bibelstudium bliver den enkelte person taget seriøst. I åbent bibelstudium stoler man på, at alle er intelligente nok til at have med Jesus og hans krav at gøre, når de læser i Bibelen. Det er ikke et spørgsmål om, at kristne skal tale intellektuelt om deres tro, men om at være intellektuel og vis, når man taler om de udvalgte tekster og bevæggrundene for sin tro

11 3.2 Åbent bibelstudium fordrer den uformelle atmosfære, som er i en lille gruppe Vi har alle brug for et lille nærmiljø, specielt det første år som studerende, hvor man er kommet ind i et helt nyt miljø. Desuden foretrækker de fleste mennesker at tale om trosforhold i en uformel og privat samling. En atmosfære med åbenhed, ærlighed og saglighed giver ikke-kristne en idé om, hvad kristent fællesskab er. 3.3 At læse Bibelen afhænger ikke af, at lederen er på fuld tid Studerende er ofte bedre ledere af bibelstudium end en fuldtidsansat! En filippinsk studerende skrev fx: Lige siden vores seminarer omkring lederskab i bibelstudiegrupper har vi haft vores egne samtaleledere og er ikke så afhængige af vores sognepræst mere. Og det går godt. Lederne er selv overraskede over Helligåndens virke i dem og bliver glade, når de opdager deres evner som samtaleledere. 3.4 Åbent bibelstudium er lige så gavnligt for kristne som for ikke-kristne deltagere Igennem drøftelsen er alle deltagerne frie til at være sig selv. De behøver ikke opføre sig som en jæger og hans bytte på en eng. Dem, som tjener Herren som hjælpere, vil selv få en del ud af at læse Bibelen sammen med andre. De vil opdage nye ting om Gud og sig selv. De vil vokse i deres karakter og begynde at forstå og holde mere af ikke-kristne. 4. Sæt dig selv i en andens situation eller: Hvorfor gør vi ikke indtryk på andre? Hos både kristne og ikke-kristne eksisterer stereotype opfattelser, fordomme og tendenser til at drage hurtige konklusioner om både sig selv og hinanden. Dette vanskeliggør det ægte møde. Men der er også andre grunde til, at vi ofte ikke gør et indtryk på andre studerende. En vanskelighed, som måske er typisk for den vestlige verden, består i det faktum, at vi er fuldstændig overbeviste om, at vi kan gribe virkeligheden med udelukkende logisk tænkning. Vi tænker, at hvis bare vi kunne forklare de basale sandheder om evangeliet i en logisk sammenhæng, ville andre reagere på dem på en mere positiv måde. Desuden har vi en tendens til at insistere på en specifik teologi, hvilket betyder, at vi holder fast ved en bestemt måde at udtrykke den bibelske tradition på, som vi måske er kendt med, men som måske er fuldstændig fremmed for andre studerende. Dette handler overhovedet ikke om tro, men om en bestemt tolkning, der betragtes som den eneste rigtige

12 Endelig har vi også fordomme om, hvordan ikke-kristne er. For eksempel at de alle er hårde og ubarmhjertige, når de argumenterer. Det er derfor, vi besvarer spørgsmål, som ikke engang er blevet stillet, eller vi føler en næsten tvingende indskydelse til at irettesætte andre, når de udtaler noget, som ikke er helt teologisk sundt. Eller vi overforklarer. Vi kan også blive defensive og tænke dem mod os, specielt når der bliver stillet spørgsmålstegn ved vores eget synspunkt frem for evangeliet. Vores egen ukorrekte selvvurdering kan også være en stor hindring for et ægte vidnesbyrd. Ada Lum bad engang en gruppe studerende om at skrive ned, hvilke forestillinger de mente, deres venner havde om Jesus Kristus og kristne. Hun ville således finde ud af, hvad kristne tænkte om sig selv. Evalueringen af svarene viste, at to tredjedele af de studerende i denne gruppe, havde meget lavt selvværd. De havde mindreværdskomplekser. Det var ikke overraskende, at de tænkte på sig selv som en udelukket gruppe i fællesskabet. Men en kristen ghetto er det modsatte af Jesu missionsbefaling i Matt 28, Vi kan kun gå ud i alverden og gøre folkeslagene til Jesu disciple, hvis vi stræber efter at forstå andre mennesker og åbne os selv og vores liv op for dem. Vi kunne med andre ord kalde det kærlighed Give det gode budskab videre tre forudsætninger I vores forberedelse af åbent bibelstudium er det vigtigt at bruge tid på at bede for de ikkekristne deltagere. At bede om, at Gud må vise os, hvad de virkelig tænker og føler, og hvordan de reagerer. For at de kan have med Jesus Kristus at gøre på en seriøs måde, er vi nødt til at sørge for, at bibellæsningen bliver realistisk, personlig, meningsfuld og tankevækkende. 5.1 Realistisk Ada Lum fortæller, at hun engang tog til et bibelstudium over Luk 5,2-16, en beretning om, at Jesus helbreder en spedalsk. En studerende, som var hindu, spurgte, hvorfor Jesus ikke var bange for selv at få sygdommen, når han rørte ved manden. En kristen sygeplejerske svarede triumferende: Fordi han var Guds søn! Bang! Hinduen sagde ikke mere efter dette. Ada fortæller: Jeg havde virkelig lyst til at råbe højt: Jesus tog risikoen, fordi han havde kærlighed til den spedalske! Mens jeg forklarede alt dette og sandsynligvis lignede en kættersk humanist for alle de andre afbrød en muslimsk studerende:

13 Jeg ville aldrig røre en spedalsk. Jeg ville slet ikke overveje det. På dette tidspunkt i samtalen mistede vi næsten en mulighed for at forklare det sande gode budskab om Jesus. Heldigvis tog en af de andre kristne ordet og sagde: Jeg tror ikke, at Jesus bekymrede sig om, hvorvidt han kunne blive smittet ved at have kontakt med manden. Det, Jesus bekymrede sig om, var at hjælpe manden. Det var her, de andre viste en ægte interesse i at finde ud af, hvem Jesus virkelig var (selv sygeplejersken). Formålet med åbent bibelstudium er ikke, at de ikke-kristne lærer og godtager hele pakken på én gang. Det er selvfølgelig vores endelige ønske for vores venner, at de hver især bliver disciple af vor Herre Jesus Kristus. Målet med et åbent bibelstudium er, at vores venner udvikler en positiv indstilling over for Jesus Kristus, ligesom hinduen og muslimen gjorde i samtalen. Sådan et indtryk af Kristus er det skabende og dynamiske arbejde gjort af Helligånden, ligesom det er, når mennesker bliver født på ny. Vi har behov for at overveje følgende spørgsmål: Hvordan kan vi først og fremmest opnå interesse for Jesus Kristus fra vores medmennesker? Hvilke midler brugte Gud til at tiltrække opmærksomhed fra folk på Jesu tid? Han brugte ting, de var i stand til at forstå. Dette er præcis grunden til, at Gud blev menneske. Det er et forbavsende historisk faktum, at Gud blev en af os. Det kan ikke forklares, fordi vi ikke kan skelne hundrede procent mellem Kristus som menneske og Kristus som guddommelig. Lad os først notere alle de facts, vi har fra Det Nye Testamente, som beviser, at Jesus var et menneske, før vi går videre til at se på hans hellighed og guddommelighed. Netop når vi skimter igennem evangelierne, ser vi, at selv disciplene opnår flere og flere erfaringer med Jesus. At han blev menneske tjente ikke kun det formål, at folk skulle kende Gud bedre. Den virkelige menneskelige side af Jesus skulle vise os et eksempel på, hvordan Gud påtænkte os mennesker at være (Hebr 2,5-18). Vi tager et nærmere blik på Jesus, for at vi kan se, hvordan vi faktisk formodes at være, og hvordan vi endnu kan blive. Jesus Kristus kommer til os i dag som en levende person og ikke som et teologisk system. Åbent bibelstudium er altså nødt til at være realistisk. Vi må stræbe efter, at Jesus Kristus bliver en levende realitet selv for moderne mennesker. Bibelstudiet skal vise, hvilken vej vi som mennesker er ved at gå, hvad vi er, og hvad vi er skabt til at være. Det

14 må opfordre til at beslutninger tages i tilstedeværelse af og i fællesskab med vor Skaber og Frelser Jesus Kristus. 5.2 Personlig og meningsfuld Paulus var sammen med thessalonikerne i tre uger. Dette besøg lagde fundamentet for en kirke der. For vort evangelium kom ikke til jer blot med ord, men også med kraft og med Helligånd og med fuld vished [ ] for jeres skyld. (1 Thess 1,5). Tværtimod færdedes vi med venlighed blandt jer. Som en mor tager sig af sine børn, sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vort liv. For vi var kommet til at holde af jer. (1 Thess 2,7-8). I åbent bibelstudium er kristne først og fremmest vidner. Det er muligt, at vi har brug for at forklare noget, når vi leder en drøftelse. Men vi skal ikke prøve at imponere de andre med vores viden eller erfaringer i forhold til Bibelen. Det er ret befriende, at vi ikke behøver opføre os som små paver, for vi er stadig Guds lærlinge. Vi er vidner, og Gud kalder os til, som tiggere, at invitere andre tiggere med ind i et fællesskab, hvor vi sammen kan prise ham. Sand begejstring for Jesus er smittende. Tænk bare på den samaritanske kvinde efter hendes samtale med ham: Hun blev overbevist om, at han fortalte sandheden. Hun inviterede med det samme de andre fra byen (som i øvrigt havde forvist hende på grund af hendes livsstil) til også at blive overbeviste af Jesus. Mange samaritanere kom til tro på ham på grund af kvindens ord. (Joh 4,39). Nogle af dem, som er søgende, vil ikke blive overbevist gennem vores ord, hvor dygtige vi end er til at overbevise dem. Netop derfor er det vigtigt, at vi beder Gud om at hjælpe os med at pege tydeligt på Jesus. Helligånden er den guddommelige overbeviser. Jesus siger det selv i Joh 14,26 og 16, Vi skal være glade for, at det er sådan. Lidt påståeligt formuleret: Forbered alting, og arbejd på en måde, som om alting afhænger af dig, men bed, som om alting afhænger af Gud. Kraften, som nævnes i 1 Thess 1,5, lader til at være den samme, som Paulus tænker på i Rom 1,16. Evangeliet er Guds kraft til frelse for enhver, som tror. Evangeliet har en kraft som, helt uafhængig af vores bedste og mest logiske argumenter, får mænd og kvinder til at tage imod Jesus. Hvis vi ikke stoler på dette, vil vi for altid holde fast ved at være veltalende, frembringe logiske argumenter for vores personlige nådegave, true med evig fordømmelse, friste med

15 belønning i himmelen og bruge moderne PR-kneb, når vi prøver at overbevise de ikke-troende. Hvis vi betvivler Guds magt i evangeliet, har vi behov for øjeblikkeligt at stoppe alt og bede om tro. 5.3 Tankevækkende Her er nogle praktiske tips: Udvælg tekster fra evangelierne! Det er her, vi ser Jesus handle. Vi kommer ind på hans enestående liv. De fleste ikke-kristne har kun uklare idéer om Jesus, fordi de ikke kender fakta. Vi må først arbejde os fuldstændig igennem det, før vi kan anvende specifik information til vores egne personlige liv. Vi må prøve at forstå den menneskelige situation, som er i teksten fra Bibelen. Vi skal gå fremad, lige som en reporter, der er ved at dække denne begivenhed, da vores medstuderende sandsynligvis ikke har en så levende forestilling om bibelscener. Spørgsmålene til drøftelsen skal få gruppen til at identificere sig med karaktererne i hver af bibelteksterne: med en desperat person, som søger Jesu hjælp; med disciplene, som ved alt; selv med den medfølende Jesus; med dem, som slås imod ham; med dem, som elsker ham, men ikke forstår ham. Det er sådan, det at læse Bibelen bliver relevant for vores liv, og vi føler med karaktererne. Dette hjælper os til at møde Jesus, og på en naturlig måde leder det os til at acceptere påstanden om hans kærlighed og magt. Jesus skal altid skildres, på den måde han var (og er): hjertelig, indsigtsfuld, fuldstændig forstående, accepterer mennesker, behersket, har kontrol over situationen. Sådan en karakter er altid attraktiv for en ikke-kristen, specielt i disse tider, som er karakteriseret ved anonymitet og håbløshed

16 B. Forberedelse 1. Valg af passende stykker Jesus er vores gode budskab! Mange ikke-kristne ved kun lidt om ham. Usammenhængende facts om en venlig og harmløs mirakelmager er ofte det eneste, de ved. Hvis ikkekristne skal kende til ham som en levende person, der er vigtig for dem, er evangelietekster, hvor folk får et vidtrækkende møde med Jesus, det bedste sted at begynde. Tekster, hvor: Ikke-kristne erkender og genkender problemerne, som disse personer kommer til Jesus med De kan identificere sig med personerne (inklusiv Jesus), deres reaktioner og ønsker De genkender Jesus mere og mere som en interessant, attraktiv og vigtig karakter Beskrivelsen af Jesu møde med mennesker i forskellige situationer udfordrer dem til at tage et personligt standpunkt til ham Der ikke kræves for mange tidligere erfaringer og forklaringer Vælg ikke tekster, som, selv på et tidligt stadie, leder til unødvendige diskussioner. Vælg tekster, som kan blive drøftet fuldt ud inden for den arrangerede tid. I seks til otte bibelstudier kan de nødvendige pointer om evangeliet blive behandlet. Eksempler på gode tekster i begyndelsen: Luk 7,36-50 Jesu overraskende kærlighed og tilgivelse Luk 15,11-32 Jesus som tager imod uanset fortid og motiver Luk 23,32-49 Jesu døds betydning Luk 24,13-35 Jesu død og opstandelse Joh 4,1-30 Livstørst og det levende vand Joh 8,1-11 Jesu altomfattende tilgivelse Joh 13,1-17 Jesus som tjener Joh 20,24-29 Jesus og tvivleren Matt 6,24-34 Om bekymringer og Guds omsorg Matt 6,5-13 Om bøn og Fadervor Matt 15,22-33 Om tillid til Jesus

17 Mark 2,1-12 Jesus som helbreder og tilgiver Mark 10,17-27 Om omvendelse og efterfølgelse Du kan også bruge et studiehæfte til Åbne Bibelstudiegrupper, fx De gode nyheder ifølge Markus (downloades på Senere, når dine venner begynder at forstå vigtigheden af Jesu sandhed og betagende menneskekærlighed, kan de nyde godt af mere teologiske forklaringer om hans evige mening for os alle. Det er her de, ligesom de første disciple, vil kunne nå frem til spørgsmålet: Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham? (Mark 4,41) Jesu død og opstandelse skal være centrum. Jesus selv pointerede dette som kernen meget tidligt i sit aktive virke (Joh 2,19). Prædikenen til disciplene var baseret på korsfæstelsen og opstandelsen. Vi kan undersøge redegørelserne af lidelsen og opstandelsen, men vi må også læse stykket fra f.eks. Esajas 53, Rom 5, 2 Kor 5 eller 1 Pet 2 for at forstå vigtigheden af Jesu død og opstandelse. Eksempler på resuméer af evangeliet: Esajas bog 52,13-53,12 Filipperbrevet 2,5-11 Romerbrevet 5,6-11 Titusbrevet 3, Korintherbrev 5,17-21 Hebræerbrevet 2,10-18 Efeserbrevet 2, Petersbrev 2,22-25 Teksterne, som vi finder i brevene i Det Nye Testamente, er skrevet til troende. De antager en basisforståelse af specifikke facts om Jesu liv og mission. Hvis du bruger dem for tidligt, ender du måske med at skulle forklare en hel masse i stedet for at inspirere de ikkekristne til selv at lære Jesus at kende. Men vær forberedt på at have teksterne til rådighed på det rette tidspunkt. 2. Personligt bibelstudium Før du tænker over, hvordan du vil præsentere teksterne for gruppen, skal du selv arbejde dig systematisk igennem teksten. Arbejd med teksten, indtil du føler dig fuldstændig fortrolig med den. En god måde at gøre det på er at følge de tre basistrin i at arbejde med en bibeltekst:

18 1. Gennemgå faktaene og prøv at forestille dig situationen (indlevelse), indtil du 2. har fundet det, forfatteren primært har tænkt (forståelse), så du dernæst kan 3. drage passende og brugbare konklusioner (anvendelse). Ifølge Adolf Schlatter består bibeltolkning af: 1. At se 2. At tænke 3. At gøre det levende 2.1 Indlevelse Gør dig selv fortrolig med teksten, som om du skulle lave en film om den. Hvad er de primære facts i dette personlige møde? Grav specielt efter facts, der ikke viser sig med det samme. Forfatterne til evangelierne var selv evangelister. Når de skriver om deres oplevelser sammen med Jesus, ønsker de, at læseren selv bliver en del af det. Listen herunder vil hjælpe dig til at forstå deres hensigter. 1. Ydre omstændigheder: Hvem? Hvor? Hvornår? Hvorfor? Hvorfor der og på det tidspunkt? 2. Folk og deres problemer: Hvad er enestående ved disse mennesker? Hvad bliver der fortalt om deres baggrund? Hvorfor kommer de til Jesus? Hvordan kommer de til ham? 3. Jesus og hans reaktion: Hvad ser han ved dem og deres problemer (noget andre ikke ser)? Er der noget usædvanligt ved den måde, han reagerer på? Lægger vi mærke til noget andet, der er interessant eller mærkværdigt? 4. Resultater/højdepunkter: Hvilket indtryk gjorde mødet med Jesus på de forskellige personer? Hvad vil forfatteren betone eller gøre tydeligt? Sørg for ikke at gå videre til forståelsesdelen for hurtigt. Bliv ved med at spørge: Hvad står der egentlig i teksten? Ellers vil du risikere at mangle mange interessante iagttagelser og

19 omfortolke teksten efter de retningslinjer, du allerede er fortrolig med eller gå mere op i at læse teksten, end i at få noget ud af den. Vær opmærksom på udsagnsord, forskellige måder at tale på (påstand, befaling), henvendelse, forbindelse mellem ord (fx Mark 10,46ff: blind se, ved vejen på vejen, sad fulgte), tekstens opbygning. 2.2 Forståelse Lær teksten at kende. Stil spørgsmål. Vær nysgerrig og vær ikke tilfreds med oplagte og overfladiske observationer; men undgå irrelevante, spekulative og indforståede spørgsmål. Lav en klar skelnen mellem teksten, meninger, spekulationer osv. Prøv virkelig at forholde dig til teksten: Hvad er der ellers skjult i den? Jeg tænker på hvorvidt måske hvis dette er rigtigt, kunne det så være det? Hvilke indre begivenheder er skjult bag de ydre begivenheder? Listen fra 2.1 kan også bruges ved forståelsesdelen. Sammen med indlevelsesresultaterne kan svaret på de følgende spørgsmål udgøre forståelsesresultaterne. Hvilke tanker udgjorde det basale i teksten? Se efter en fælles baggrund, der sætter iagttagelserne i et indbyrdes forhold til hinanden: folks indstillinger, frygt, ønsker, motiver, intentioner, Jesu karakter, hans person, hans mål. Forestil dig atmosfæren og de følelsesmæssige tilstande hos de forskellige personer. Hvordan reagerer de over for hinanden? Hvordan behandler de hinanden? Observer dybere forhold i teksten, eftertryk, kampe, dobbelttydigheder, modstand og mangel på tro. Vær opmærksom på forholdene mellem personer, tanker, handlinger. Prøv at vurdere, hvorfor forfatteren lægger eftertryk på bestemte facts. Vær opmærksom på, hvordan sammenhængen øger din forståelse af teksten. Undersøg, hvorvidt du virkelig forstår nøgleordene og tekniske udtryk, specielt når du føler dig rigtig fortrolig med dem

20 2.3 Anvendelse Hvad siger teksten os personligt og ud fra et praktisk synspunkt? Vær opmærksom på pointer i relation til livet i dag. På hvilke måder ligner vi de beskrevne personer? I hvilket omfang er deres problemer de samme som vores? På hvilken måde betyder Guds arbejde i disse folk noget for os? På hvilken måde gør deres møde med Jesus, deres modstand eller deres begejstring indtryk på os? Tænk på praktiske skridt til at sætte teksten i funktion ved at anvende den både som individuelle personer og som en gruppe. Giv Gud al æren. Spørg efter hans hjælp, for at du kan leve efter den sandhed, du har set. 2.4 Afklaring af udtryk, facts og historisk baggrund Nedbryd udtryk og facts, som har behov for at blive gjort forståelige, også selvom du er fortrolig med dem. Andre kan måske være usikre på dem. Slå dem op i et bibelleksikon eller i en kommentar. Du skal være i stand til kort at forklare dem, så de bliver nemme at forstå. 2.5 Formål, centrale budskaber Vær klar over det centrale budskab i teksten. Lad dig lede af forfatterens hensigt. Forbliv tro mod teksten. Fortolk uden at overfortolke! 2.6 Struktur Giv teksten en passende titel, og del den op i tre eller fire hoveddele. Vær opmærksom på den indre sammenhæng og tidsangivelser. Følg strukturen i teksten, da forfatteren tilsigtede, at ordenen skulle være, som den var. Du kan ofte finde følgende mønstre, som er typiske for den genre, datidens litteratur havde: Historie/beretning: baggrund problem løsning udfald Tale/foredrag: sammenhæng problem(er) råd forskellige valg 3. Forberedelse til gruppedrøftelsen Efter at have forberedt det personlige studie af teksten går vi videre til at forberede gruppedrøftelsen. Det er nødvendigt at forberede samlingen ved at skrive spørgsmål og

21 evt. svar ned. Dette kan enten blive en foreløbig oversigt eller skrevet ord for ord. Det nedsætter risikoen for, at samtalen kun går i én retning, eller at hovedbudskabet bliver overset. Følgende afsnit skulle kunne hjælpe i denne forberedelse. 3.1 Bøn Bed regelmæssigt for deltagerne i samtalen og for dit møde med dem. Dette vil direkte påvirke din forberedelse. Stol på Helligåndens vejledning, når du beder, forbereder og er midt i drøftelsen. Gud vil gerne bruge dig! 3.2 Nogle facts om dine venner (mulige deltagere i drøftelsen) De er individuelle mennesker. Hvad er vigtigt for dem? Hvilken familiebaggrund har de? Hvilke spørgsmål har de? Hvad er deres mål og ønsker? Hvad er deres frustrationer? Hvilken religionsbaggrund har de? Dine studiekammerater vil fuldt ud accepteres som de personer, de er. De skal føle sig frie til at være dem, de er. Vi må ligne Jesus og aldrig have noget forbehold over for dem. Hvor er de sårbare? Hvor er deres behov? Identificer dig med dem og deres behov, men prøv ikke på at være deres psykiater. Husk, at Gud er der med al sin kærlighed og helbredende magt. De vil ikke dysses ned eller domineres af kristne. Sørg for, at mindst halvdelen af deltagerne i bibelstudiet er ikke-kristne. Ellers kan samtalen nemt blive unaturlig; ikkekristne vil måske føle ubehag og indtage en forsvarsposition. 3.3 At komme med gode spørgsmål Spørgsmål er din største fordel, hvis du gerne vil hjælpe en gruppe til at komme yderligere ned i teksten og tænke mere intensivt på dens mening. Det er derfor, det godt kan betale sig at bruge god tid på at lave disse spørgsmål. Hvis du bruger spørgsmål fra et eksisterende hæfte, er du nødt til at tilpasse dem til gruppens behov. Du er måske nødt til at ændre vægten af individuelle spørgsmål, omformulere spørgsmål for at de lyder mere som dig, undvære nogle af dem eller tilføje nogle nye. Se kriterierne for gode spørgsmål nedenfor

22 Hvis du udarbejder dit eget sæt af spørgsmål, så prøv at lave grupper af spørgsmål, der er på linje med hoveddelen af din struktur. Tilføj korte, klare bemærkninger, der er nødvendige for at introducere svære spørgsmål. Skriv dine gode idéer ned på papir, ligegyldigt hvor svært det er at udtrykke dem. Det er nemmere at skrive dine idéer ned og derefter beslutte den præcise ordlyd, når du har dem foran dig. Der er tre typer af basisspørgsmål: 1. Spørgsmål om indlevelse motiverer deltagerne til at undersøge teksten med hensyn til vigtige facts og til at identificere sig med situationen. Spørgsmålene skal hjælpe os til at opdage, hvad der er lagt vægt på fra forfatterens side. 2. Spørgsmål om forståelse (meningen) inspirerer os til fælles at tænke over den dybere mening med de facts, vi lige har undersøgt. De hjælper os med at finde ud af, hvad forfatterens hovedintention er. 3. Spørgsmål om anvendelse opfordrer os til at tænke over måder, hvorpå vi kan anvende de ting, vi har lært, i vores liv. De fleste af spørgsmålene til gruppen skal være forståelsesspørgsmål. Disse spørgsmål kan lede til en god drøftelse, da forskellige synspunkter og følelser kan komme frem (fx i Luk 7,36ff: hvad viser Jesus kvinden ved at lade hende blive ved med at gøre, det hun gør for ham?). Når det kommer til spørgsmål om anvendelse (fx hvordan ville jeg så have reageret, hvis jeg var Jesus?), skal du sørge for at komme tilbage til teksten. Disse spørgsmål vil ikke sædvanligvis blive stillet, hvis teksten ikke er blevet grundigt undersøgt. Gode spørgsmål Gode spørgsmål skal: Være omfattende, men ikke for brede Være klare og direkte, men ikke for simple Rette sig mod nogle vigtige facts og ikke bare mod nogle korrekte detaljer Have mange facetter og ikke lyde for meget som om, de bare bliver remset op Motivere folk til at studere teksten og ikke bare anvende deres dansk-kundskaber fra deres skoletid Være åbne for mere end ét muligt synspunkt eller svar (spørgsmål, som er for indlysende eller som kan besvares med et ja eller nej, kan dræbe en samtale)

23 Opmuntre til kritisk tænkning og ikke bare enighed Hænge sammen med indhold eller emne Hjælpe med at motivere folk til også at anvende de pointer, der er blevet fundet, i praksis Spil med åbne kort, så deltagerne i gruppen ved, hvorfor du stiller spørgsmålene, så de kan: Undersøge teksten med hensyn til facts (Hvad siger teksten om?) Tænke grundigt over meninger (Hvad var intentionen med lige den handling?) Inkludere generel viden (Hvad tænker vi om dette problem i dag?) Identificere sig med karaktererne eller begivenhederne (Hvordan ville vi reagere i deres sted?) Dele en personlig oplevelse (Har nogen oplevet noget lignende?) Komme med et eksempel Drage en konklusion osv. Tjek dine spørgsmål. Den bedste måde er at snakke dem igennem sammen med en anden. Hvad ønsker vi, at gruppen skal komme frem til ved hjælp af hvert enkelt spørgsmål? Motiverer spørgsmålene til at søge og tænke? Svar selv på spørgsmålene. Hvor mange forskellige svar kan du komme frem til? Kun ét? Forestil dig, hvordan folk vil reagere på bestemte spørgsmål. Vil de acceptere dine antagelser? Hvilke følelser kunne blive udløst: kedsomhed, livlig interesse, forvirring? Hvis bestemte situationer opstår, hvordan ville du så fortsætte i hvert enkelt tilfælde? Den grundige forberedelse er med til at ruste dig til samtalen, men forbered dig på en måde, der passer til dig. Og lad dig bare rive med og blive inspireret af Guds ord det er også hans tale til dig!

24 3.4 Åbne, introducere og konkludere drøftelsen. Introduktionen er til for at gøre det klart, hvorfor det er værdifuldt at arbejde med en så gammel tekst i dag (skabe en sammenhæng med i dag!). Det er her, du vækker interesse hos deltagerne. Det kan være nyttigt som indledende bemærkning at orientere om konteksten eller referere til tekster, der er talt om tidligere. Hvis du har lyst kan du også inddrage små sketches, sangtekster, digte, avisudklip, et stykke fra en film, billeder, tegnefilm eller reklameslogans o.l. i din introduktion. Forbered et par spørgsmål, du kan indlede samtalen med. Det første spørgsmål skal frembringe livlig deltagelse. Et interessant spørgsmål medvirker til en åben, livlig atmosfære igennem samtalen. Spørgsmål skal ikke bare stilles uden en sammenhæng, men komme som følge af samtalen. De kan introduceres ved korte indledende bemærkninger, forklaringer eller brobyggende resuméer. Tænk over, hvordan nye indblik kan summeres op sidst i drøftelsen. Dette afhænger selvfølgelig af samtalens forløb. Tænk på tidsrammen. Hvor længe skal drøftelsen vare? (En fast slutning er bedre end en åben slutning). Hvor længe skal man tale om individuelle spørgsmål? Er planen realistisk i forhold til mængden af tid? 3.5 Endelig udformning Efter disse forberedende trin kan du skabe overblik over teksten og gruppedrøftelsen ved at nedskrive følgende punkter. Disse punkter er ikke nødvendigvis en plan for gruppedrøftelsen, men en hjælp for lederen til at bevare fokus. Tekst og overskrift Formål/centrale budskaber Disse følger af forfatteren til tekstens intentioner, og af hvad der er vigtigt for gruppen. (Dette er kun for at hjælpe lederen af samtalen og til at guide ham/hende i den rigtige retning) Kommentarer til teksten Brug udtryk, facts og en forklaring

25 Introduktion Væk interesse, tydeliggør stykkets anvendelighed, sammenhæng Spørgsmål til bibelstudiet Spørgsmålene henvender sig til hoveddelen af strukturen. Dette giver så tre eller fire grupper af spørgsmål. Giv hver gruppe af spørgsmål en kort fantasifuld titel, så hovedtankerne og udviklingen kan genkendes hele vejen igennem. Forsøg at gå frem efter hovedbegreberne: Indlevelse, forståelse og anvendelse. Anvendelse Spørgsmål til anvendelse kommer ofte i løbet af eller efter studiet. Vælg dem, som er passende. Præsenter dem for gruppen. Husk at vidtrækkende spørgsmål til anvendelse ikke rigtigt kan diskuteres, før man har forstået hele teksten. For mange spørgsmål om anvendelse i starten kan distrahere arbejdet med teksten. Nogle forslag til plan for gruppedrøftelsen: Forslag 1 og 2 forudsætter, at du i den første samling introducerer gruppen til, hvordan I læser i Bibelen sammen med nøgleordene indlevelse, forståelse og anvendelse som overordnet struktur, så disse nøgleord bliver en form for fælles spilleregler i Bibellæsningen. Forslag 1: - Introduktion til teksten - Læs teksten sammen eller hver for sig. Sæt tid af til, at man hver især kan læse teksten grundigt og nedskrive spørgsmål til henholdsvis indlevelse, forståelse og anvendelse - Saml de spørgsmål, I hver især er kommet frem til og inddel dem i indlevelse, forståelse og anvendelse. Sørg for at medtage dine egne, centrale spørgsmål - Tal om teksten ud fra spørgsmålene. Først indlevelse, så forståelse og til sidst anvendelse - Saml op på samtalen og rund af inden for den aftalte tid Forslag 2: - Introduktion til teksten - Læs teksten sammen eller hver for sig med god tid til fordybelse for den enkelte

26 - Ophold jer ved indlevelsen i teksten stil spørgsmål med hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan. Lad alle spørge og byde ind, men sørg for at lede samtalen, så I bliver i indlevelsen. - Ophold jer ved forståelsen af teksten stil spørgsmål med hvorfor. Sørg igen for at blive i forståelsen indtil I er klar til at gå videre. - Ophold jer ved anvendelsen af teksten stil spørgsmål med hvad så. Gør teksten konkret ind i jeres egne liv. - Saml op på samtalen og rund af inden for den aftalte tid. Forslag 3: - Introduktion til teksten - Læs teksten sammen eller hver for sig. Giv god tid, så alle kan nå at læse teksten nogle gange. - Tag en hurtig runde, hvor alle deltagere får mulighed for at sige det, de har lagt mærke til i teksten. Bryd ikke ind i denne runde, men lad alle tale ud og dele deres tanker om teksten. - Fremhæv de centrale spørgsmål, der er kommet frem gennem runden. Undgå at fortabe jer i tekniske spørgsmål, der tager opmærksomheden væk fra tekstens budskab. - Stil nogle af dine egne spørgsmål, hvis du har brug for at lede samtalen i en bestemt retning. - Sørg for, at I gennem spørgsmål og iagttagelser kommer igennem punkterne indlevelse, forståelse og anvendelse. - Saml op på samtalen og rund af inden for den aftalte tid. Der findes ikke én rigtig måde at føre gruppesamtalen på, men nøgleordene indlevelse, forståelse og anvendelse er en god hjælp til at sørge for, at alle kan være med i samtalen. Alle begynder ved samme udgangspunkt med indlevelsen og følges ad igennem teksten

27 C. Drøftelsen 1. Praktiske tips til samtalen Forsøg at skabe en åben, uformel atmosfære. Følelser har direkte indflydelse på læringsprocessen. Mange mennesker bliver let generte eller føler sig utilpasse, når der diskuteres religiøse emner. Nogle føler sig anfægtet i deres synspunkter og truet på deres selvtillid. Nogle gange gør dårlig samvittighed blot tingene værre. Hengivenhed og følelsen af at være accepteret, af at være elsket, hjælper dem til at håndtere nye ting. Sid ned i en cirkel, så alle ubesværet kan se hinanden. Vær sikker på, at I kender hinandens navne. I begyndelsen af hver bibelstudiesession, bør I bruge lidt tid på at snakke om fælles interesser og problemer. Det er det værd. Det er bedst ikke at synge, medmindre sang er noget alle er vant til eller kender. På samme måde kan bøn være uhensigtsmæssig. I skal udvikle en fornemmelse for, hvad der er passende, og hvad der ikke er. For at undgå forvirring, er det bedst kun at bruge én bibeloversættelse. (Hvis gruppen er international, bør I tænke over, hvem der skal have teksten foran sig på modersmålet). Det bør være en moderne oversættelse. Folk, der ikke er bekendte med Bibelen, synes som regel, det er lettere at vænne sig til sider og afsnit end til bøger, kapitler og vers. En moderne bibeloversættelse kan også hjælpe til at slippe af med forestillingen om, at kristendommen er en del af en forgangen æra. Det kan være en god idé at printe teksten ud, så alle sidder med samme version, og så man sikrer at det kommer til at dreje sig om den enkelte tekst og ikke et Bibel-fræs. På den måde kan man også bedre strege og notere i teksten. Begynd til tiden. Introducér nyankomne. Hav et par ekstra Bibler eller printede tekster ved hånden. Begynd evt. med en interessant indledning. Sørg for at læse afsnittet grundigt. Beslut på forhånd, om du vil tilbyde mad eller drikke bagefter. 2. At lede samtalen 2.1 Har vi brug for en samtale-leder? Mange mennesker står tilbage fra at lade en bestemt person lede drøftelsen. Vi anbefaler at se på kirkens struktur, hvor alle medlemmer arbejder sammen mod et fælles mål (1 Kor

28 11,4-26). Den primære opgave for lederen er at lede gruppen på opdagelse af, hvad Bibelen siger og mener. 2.2 Forholdet mellem samtalelederen og deltagerne Åbent bibelstudium skal vække nysgerrighed, specielt i forhold til Jesus. Spørgsmål fra ikke-kristne kan være mere afgørende end nogle af dine. De viser, hvad der er vigtigt for dem, hvad de forstår, og hvad de ikke forstår. Hvis vi lytter opmærksomt, hører vi måske ikke kun ord og tanker, men også tvivl, frygt og begær. Du må aldrig overhøre eller negligere en ikke-kristens synspunkt. Åbent bibelstudium skal være en uformel samtale mellem lige parter med spontane input. På trods af vores ledende rolle lærer vi samtidig. Ikke-kristne har ofte nye forståelser af teksten, som kristne overser. Vores egen lærelyst kan være smitsom! Nogle gange stiller et afsnit spørgsmål, der måske nærmere kræver svar end debat. Fat dig altid i korthed, og hold ikke en prædiken! En kristen må ikke tænke, at han/hun er spirituelt højere end de andre. En kristen er en synder, der ved, at Gud har tilgivet og accepteret ham/hende. Den ikke-kristne er en synder, der ikke ved det endnu. Martin Luther opmuntrer os: Vov at være en synder! Hvis vi forstår denne invitation korrekt, bliver vi sat fri på en fantastisk måde! At være ærlig under et vidnesbyrd er afgørende. Vi vidner om Jesus Kristus, og om hvad han har gjort og ikke om vores problemfri liv. Når vi taler om den glæde, vi har igennem ham, skal vi gøre det klart, at han er herre over menneskelige problemer, som helt ærligt alle har. Smid dine masker! Nogle gange kan der ske mirakler, hvis en kristen siger i en drøftelse: Jeg kender ikke svaret på det spørgsmål. Jeg vil tænke over det og prøve at finde et svar, til næste gang vi mødes. Vær så autentisk og reel som muligt. Forsøg at samarbejde: når andre kristne er til stede, bør de hjælpe lederen på de rigtige tidspunkter ved at inkludere deltagere, som han/hun overser, ved at præcisere uklare ting, ved at omformulere et svært spørgsmål, ved at fokusere på afsnittet, når han/hun kommer væk fra emnet, og ved at forsøge at reducere spændinger i gruppen (se afsnit 2.4. At mindske spændinger )

29 2.3 Tips til at lede samtalen Stol på, at Gud taler for sig selv gennem sit eget ord. Din autoritet ligger i Bibelen, ikke i personlige erfaringer eller subjektive meninger og følelser. Dine egne oplevelser og teologiske kommentarer kan fungere som afklaring, men skal aldrig stå højere end Bibelen. En ikke-kristen behøver ikke acceptere Bibelen som Guds ord for at kunne føre en seriøs samtale med dig. Sandheden møder mennesker på sine egne skjulte måder. Det kan hjælpe at forklare i begyndelsen, hvordan du vil håndtere afsnittet, hvorfor du vil håndtere det sådan og ikke på en anden måde. Vær ikke anspændt. Behold din humor. Vær forberedt på at grine af dig selv. Herren er iblandt jer. Vær passioneret involveret uden at være respektløs eller hænge nogen ud. Led debatten på en sådan måde, at åbenhed og tillid kan udvikle sig. Det er ikke nok blot at lytte til folk. Vi skal også høre, hvad de forsøger at sige. Det er kærlighed! Jo grundigere du har forberedt dig, jo friere er du til at lytte til de andre. Du er en del af gruppen, og derfor bør du kommentere på bidrag eller stille modspørgsmål eller spørgsmål for at komme videre, på samme måde som du ville gøre i en normal samtale. Udtryk dig selv klart. Se kritisk på, hvad du siger. Læg mærke til de andres ansigtsudtryk og fagter. Det bør understrege, om det, du siger, bliver forstået. Undgå alt for religiøst sprog. Forklar teologiske begreber på en simpel måde. Alle bør kunne sige, hvad de vil, men forsøg at holde jer til emnet og skriftstedet. Måske kan du dykke dybere ned i overfladiske synspunkter ved at spørge de andre, om de vil tilføje noget. Hold samtalen i gang ved at spørge mere end en person om at præsentere sine synspunkter på det samme emne. Det er specielt vigtigt, når man fortolker afgørende skriftsteder, eller når man snakker om den praktiske brug af et skriftsted. Undgå fristelsen til at svare på dine spørgsmål selv, selvom der ikke kommer noget spontant svar. Forsøg at omformulere. Forsøg at opmuntre de andre til at stille spørgsmål, men send spørgsmålet videre til gruppen. Lad ikke dig selv blive referenceobjekt. Bliv ikke glad med det samme over det første korrekte svar. Læg i stedet op til yderligere bidrag. Vær ikke bange for forskellige meninger! De forstærker gruppens måde at tænke på!

30 Hold øje med muligheder for at opsummere drøftelsen for at kunne gå videre til næste punkt. Mind deltagerne om at tjekke deres meninger op med skriftstedet. Vær forberedt på at kunne hjælpe dem med at skelne mellem skriftstedet, generel viden, meninger og spekulationer. Hvis et bidrag ikke har ret meget at gøre med teksten, kan spørgsmålet Hvor finder du det i skriftstedet? Hvordan kom du frem til den konklusion? måske hjælpe. Eller du kan spørge efter bidrag, der kan korrigere det synspunkt. Undgå dogmatisme. Din stærke overbevisning har mere effekt, når du præsenterer den faktuelt og med gode grunde. Introducer trosberetninger ved at referere til de respektive skriftsteder, for eksempel: Ifølge vers 10 og 12 virker det til at. Ikke desto mindre kan en klar besked fra dig, sagt med god humor, have en meget uskadeliggørende effekt. Undgå krydsreferencer, undtagen når de virkelig er nødvendige. Hvis vi hopper igennem hele Bibelen, kan nogle måske blive imponerede over vores viden, men andre vil blive forvirrede. Og endnu værre de ville måske miste modet. De kan måske tænke, at det at være kristen kræver at kende Bibelen fra ende til anden. Vær opmærksom på tiden. Uerfarne grupper går ofte direkte til anvendelsen, før de har levet sig ind i teksten. Mere akademiske grupper holder nogle gange fast i teorien for længe, så anvendelsen forbliver overfladisk og derfor også urealistisk. Opsummer drøftelsen klart i en eller to sektioner. Afslut mødet til tiden, selvom den personlige debat måske fortsætter bagefter (det er kun godt). Travle folk vil højst sandsynligt tøve med at komme tilbage, hvis møderne er for lange. Derudover kan vi kun lære én ting til hvert møde, og det skal have tid til at bundfælde sig. Du vil måske snakke individuelt med nogle deltagere bagefter og referere til deres bidrag og spørgsmål fra gruppedrøftelsen. Disse snakke er ofte den mest frugtbare del af vores møde. At lede bibelstudium er ikke et medfødt talent, heller ikke den åbne snak med deltagerne. Og der er ingen let løsning. Men som ved alt, arbejd for Herren. Hans nåde hjælper os med at komme igennem det. (1 Kor 15,58)

31 2.4 At mindske spændinger Hver deltager, og ikke kun lederen, kan hjælpe til at mindske en eventuel spænding i gruppen. Der er stilhed: Dit spørgsmål er måske for let eller for svært. Måske har spørgsmålet ikke været forberedt godt nok. Forsøg at omformulere det. Hvis et spørgsmål er specielt udfordrende, kan du tilføje: Lad os først tænke over det i stilhed. Så vil ingen føle sig utilpas under stilheden. Den generte type: Inkluder ham med et smil eller i forbifarten. Vær forsigtig med alt, han vil kunne forstå som en trussel. Spørg ham efter hans mening om noget, han er bekendt med. Sæt ham ikke i spotlyset ved at spørge ham om at deltage i samtalen. Hans stilhed kan betyde, at han tænker grundigere end de snakkesalige deltagere. Sludrechatollet: Se ikke i hans retning. Tiltal bevidst andre ved navn, eller sig blot: Hvad synes I andre? Tal med ham om problemet, når I er alene. Han ved højst sandsynligt ikke engang, at der er et problem. Bed ham om at opfordre andre til at deltage, for eksempel ved at omformulere sit bidrag til spørgsmål. Selvsikre synspunkter, overfladiskhed, misforståelser: Gruppen skal så vidt muligt undgå disse. Sig: Hvad synes I andre om denne løsning? Eller vis gruppen skriftsteder, der kan gøre det klart. En rettelse sagt på en bestemt, men høflig måde og i forbifarten, kan nogle gange være uskadeliggørende. Fromt ordforråd: Religiøs terminologi, stereotyper og uforståeligt fagsprog kan være en barriere for andre. Spørg dem, der taler sådan, om at omformulere deres tanker og udtrykke dem mere tydeligt. Du kan være et godt eksempel ved at bruge et moderne sprog, der er livligt, men dog stadig respekterer Bibelens indhold. Personer, der kommer væk fra emnet: Forvirrer de med en masse krydshenvisninger? Eller hopper de konstant til nye emner? Forsøg dette: Det er ret interessant, men vi vil gerne holde os til vores skriftsted og finde dets dybere mening. Hvis nogen har mange personlige problemer og vil udstille dem, kan du foreslå dem at snakke med dig eller andre senere. (Og hold derefter, hvad du har lovet!) Spørgsmål, du ikke kan besvare: Selvom du er godt forberedt, kan det ikke forventes, at du kan svare på alle spørgsmål. Hvis ingen kan give et svar, så vær ærlig og sig: Jeg har aldrig tænkt på det. Det kan gøre undere i forhold til atmosfæren og kan få andre til at arbejde endnu hårdere. Spørgsmålene kan også være irrelevante på det givne tidspunkt