klima i fdf klima i FDF 1

Transkript

1 klima i fdf klima i FDF 1

2 Klodens tilstand Forslag til mødeaktiviteter Hvad sker der med klimaet Alternativ og vedvarende energi Klimakamp Forkyndelse Guds pagt med Noa Ansvar for hinanden Miljø Så vælg da livet klima i fdf Countdown to Co 2 penhagen Materialet er udarbejdet af Morten Skrubbeltrang, FDF Maria N. Hastrup og Gritt Holm Hedehus, Folkekirkens Nødhjælp forsidefoto asbjørn laurberg design anne mousten Klima i FDF Velkommen til dette lille ide-materiale, som giver mulighed for at sætte fokus på klimaet. Hele verden taler om klima, og der ses frem mod klimatopmødet i København til december. FDF laver sammen med Folkekirkens Nødhjælp aktiviteter, så man også i kredsen kan sætte fokus på, hvordan vi hver især kan arbejde med klimaet og være med til at gøre en forskel. At sætte klima og miljø på dagsordenen er ikke nyt i FDF. De der var med på Julsølejren 1991 husker nok affaldssorteringen og arbejdet med forskellige former for energi, og FDFs værdigrundlag taler om ansvar for den verden, vi lever i, hvor vi tror på, at der er brug for mennesker, der vil tage ansvar både socialt og økologisk. Det er derfor naturligt fortsat at beskæftige sig med klimaet og være med til at fortælle børn og voksne, hvordan vi hver især kan være med til at gøre en forskel. Materialet henvender sig til ledere og indeholder en række forslag til aktiviteter, der kan bruges enten til klassemøder eller sættes sammen og bruges en weekend, hvor der er fokus på klima. Derudover indeholder materialet forslag til andagter, hvor der tages udgangspunkt i nogle af de tekster i Biblen, der kan give inspiration til, hvordan vi kan forholde os til klimaets tilstand. klima i FDF 2

3 Befolkningen i Bengalen, som er det store delta omkring Gangas floden i det nordøstlige Indien, oplever klimaforandringerne massivt, idet vandende i verdenshavene stiger, fordi polerne smelter. Her kommer der oftere cykloner og områderne mod kysten oversvømmes. Mange steder er det så slemt, at folk fra kyststrækningen må flytte, fordi deres marker og hjem bliver oversvømmede. Allerede i dag begynder der at være klimaflygtninge i dette område. FN vurderer at der i årene frem mod år 2050 vil blive 200 mio. klimaflygtninge på verdensplan. Mennesker der må flygte, fordi de ikke længere kan overleve der hvor de er født. Malawi, som ligger i det sydøstlige Afrika, er et af verdens fattigste lande. I Malawi lever størstedelen af befolkningen af landbrug og de er derfor meget afhængig af at vejrforholdene er forudsigelige. Før i tiden vidste bønderne på hvilke tidspunkter, der kom regn. Nu kan de ikke længere forudse, hvornår regnen kommer. Nogle år kommer der for lidt regn og andre år, kommer der for meget. De år, hvor der kommer for lidt regn, tørrer afgrøderne. De år, hvor der kommer for meget regn, bliver bøndernes marker oversvømmede. Lige meget hvad, bliver høsten dårlig og sult bliver en del af hverdagen for bønderne og deres familier. lodens tilstand Hvad sker der med klimaet? Konsekvenserne af den globale opvarmning på grund af udledning af drivhusgasser, CO2, mærkes allerede rundt omkring i verden i form af; flere oversvømmelser, længere tørkeperioder og flere tilfælde af ekstremt klima som skybrud og orkaner. FN s internationale klimapanel, IPCC, advarer om, at temperaturstigningerne vil bevæge sig op imod de 6 grader, hvis vi fortsætter som nu. Vi har allerede en stigning på næsten 0,8 grad og mange tegn på, at der nu sker forandringer, som vi ikke kan styre. Klimaforandringerne vil betyde? Vandstanden i verdenshavene vil stige Jordens overfladetemperatur vil stige I mange lande, især i Afrika, vil man opleve mere tørke Flere områder, især i Asien, vil blive ramt af oversvømmelser, orkaner og andre naturkatastrofer Hvem rammes? Det er ulandene, som rammes hårdest af klimaforandringerne. Dels på grund af den geografiske beliggenhed, som øger risiko for tørke, oversvømmelser og andre naturfænomener, men også fordi fattige mangler kapaciteten til at tilpasse sig og forebygge de negative effekter. I de enkelte lande er det de mest sårbare grupper, der rammes hårdest. Klimakrisen er med til at skubbe på den globale fødevarekrise, og presser de fattigste til at tilpasse sig en stadig mere sårbar situation. Samtidig stiller klimakrisen nye udfordringer for det langsigtede arbejde med at bekæmpe sult og fattigdom. Hvem er ansvarlig? Blandt verdens klimaforskere er der udbredt enighed om, at klimaforandringerne er menneskeskabte. De rige lande er ansvarlige for næsten halvdelen af udledningen af drivhusgasserne, og de fattige betaler prisen for klimakonsekvenserne, når tørke, ustabil regn og vejrlig ødelægger deres afgrøder og livsvilkår klima i FDF 3

4 forslag til møde aktiviteter Der er forslag til en række aktiviteter inden for to områder; dels aktiviteter der forklarer, hvad der sker med klimaet, og dels aktiviteter, hvor man kan eksperimentere med vedvarende og alternativ energi. Ikke alle aktiviteter kan bruges på alle klasser, men der er forslag til aktiviteter til alle klasser, så uanset om det er for tumlinge eller væbnere, så er der nu mulighed for at sætte fokus på klimaet. Hvad sker der med klimaet forstå med forsøg Det kan ofte være vanskeligt helt at forstå, hvad der egentlig sker med klimaet og hvorfor vandet stiger i havene, temperaturen bliver højere, tørken værre osv. Her er nogle forslag til nogle aktiviteter, der kan være med til at anskueliggøre, hvad det egentlig er, der sker med klimaet. Skab din egen drivhuseffekt I kan sagtens selv skabe en drivhuseffekt, så det er tydeligt, hvad der egentlig sker med den globale opvarmning. For at skabe jeres egen drivhuseffekt skal I bygge et lille hus af plastikposer. Til det skal der bruges klare plastikposer, kraftig ståltråd, tape og et termometer. Byg et hus ud af ståltråden og beklæd siderne med den klare plastik. Mærk hvordan det bliver fugtigt og varmt inde i huset. Det gør det, fordi solens stråler og varme let kan slippe ind gennem huset, men varmen ikke kan slippe ud af huset igen. Prøv at måle forskellen på temperaturen ude og inde i huset. FAKTA Jordens luft indeholder en type gasser, der bliver kaldt for drivhusgasser. De fleste drivhusgasser på jorden bliver skabt helt naturligt når f.eks. dyrene prutter, planter rådner og vand fordamper. Gasserne virker ligesom et drivhus, og derfor holder jorden på varmen fra solen solens stråler har nemt ved at skinne igennem drivhuset, men varmen har svært ved at komme ud igen. Hvis ikke de naturlige drivhusgasser fandtes, ville Jorden være lige så kold som Mars eller Månen. Problemet er alle de ekstra drivhusgasser, der fremstilles, når der afbrændes f.eks. olie eller kul for at skabe energi. Det giver et større lag af gasser rundt om Jorden og varmen får endnu sværere ved at trænge ud igen. Dermed skabes den globale opvarmning, der rammer allerede fattige områder med endnu mere tørke og oversvømmer dele af verden når isen smelter og havene stiger på grund af temperaturstigningerne. Isen smelter vandet stiger måske Verdenshavene stiger, når indlandsisen på Grønland og isen på Sydpolen smelter. Til gengæld stiger havets vandstand ikke, når isen på Nordpolen smelter! Forvirret lav dette forsøg og se hvorfor. I skal bruge to glas, vand, isterninger og tape eller tusch. Fyld begge glas op med lige mange isterninger, dog ikke så mange, at ister ningerne når op over glassets kant. Fyld så meget vand i det ene glas, at isterningerne begynder at flyde. Fyld så meget vand i det andet glas, at isterningerne stadig rører bunden. Marker vandstanden i begge glas med en tusch eller med et stykke tape. Vent og se, hvad der sker! FAKTA Vandstanden stiger ikke i begge glas. I glasset, hvor isterninger flød, er vandstanden ikke steget, selv om isen er smeltet. Hvorfor? Fordi når isen flyder, så fortrænger den lige så meget vand, som isen vejer (og dermed er vandstanden i glasset højere end hvis isen ikke flød i vandet). Når isen smelter, så fortrænger isen naturligvis ikke længere noget vand (vandstanden i glasset falder), men den smeltede is, der nu er blevet til vand, fylder naturligvis noget (vandstanden i glasset stiger). Da det fortrængte vand vejer lige præcis det samme som det vand, der kom fra isen, er den samlede vandstand i glasset ikke steget fra før isen smeltede. Omvendt stiger vandstanden i glasset, hvor isterningerne hviler på bunden af glasset. Her hviler isen nemlig på bunden af glasset og den mængde is, der stikker op af glasset vejer altså mere end det vand, den fortrænger. Så når isen her smelter, stiger vandstanden. Mange taler om at vandstanden i havene vil stige, når isen smelter. Og det er også rigtigt, så længe man taler om den is, der er på land. En stor del af den is, der smelter, befinder sig klima i FDF 4

5 foto asbjørn laurberg på land, som f.eks. indlandsisen på Grønland, gletchere rundt omkring og isen på Sydpolen. Når den is smelter, kommer der mere vand, og derfor stiger vandstanden. Hvis is, der flyder i vand, smelter, som f.eks. isen på Nordpolen, betyder det altså ikke noget for vandstanden. Problemet er dog, at der er masser af is, der befinder sig på land, og derfor rammes store områder af især de fattigste dele af verden, hvor man ikke har råd til at forhindre oversvømmelser, af den stigende vandstand. Så meget vand bruger vi! En lille aktivitet der kan vise, hvor meget vand vi bruger på forskellige ting. Tag små plastickopper, og lav en opstilling over vandforbrug i forskellige sammenhænge. Hver kop svarer til en 10 liters spand fyldt med vand. 1 kop: I nogle lande må man klare sig med en spand vand om dagen 1 kop: Lader du vandhanen løbe, når du børster tænder, bruges en spandfuld vand. 3 kopper: 3 gange på toilettet er lig med 3 spande vand. 9 kopper: Et bad 12 kopper: Så meget vand bruges ca. af en vaskemaskine på en vask. 6 kopper: Så meget vand bruges der til at lave de sko, du har på. Hvad ville I gøre, hvis I skulle undvære vand en hel dag? Hvordan ville I få børstet tænder, vasket hænder, kogt kartofler med videre? Alternativ og vedvarende energi byg og forstå Det meste af den energi, som vi bruger i dag kommer fra kul, olie eller gas, og på et tidspunkt vil disse energi ressourcer være stærkt minimeret eller brugt op. Et alternativ er derfor at sætte vindmøller, solfangere eller solceller op og sikre en vis del af energien gennem disse mere klimavenlige energiformer. Byg en vindmølle At bygge en vindmølle kan både være en simpel aktivitet for de mindste klasser, og en lidt mere avanceret aktivitet med både vindmølletårn og gearkasse for de større klasser. Her vises en model for de større klasser, og så kan man selv forsimple den og blot bygge selve møllen i de mindre klasser. I kan downloade beskrivelsen på Modellen er udviklet af Vindmølleindustrien og er fra Byg en vindpose En vindpose er en let aktivitet til de mindre klasser, og med vindposen har man mulighed for at følge med i, hvor meget det blæser og hvor vinden kommer fra. Vindposen kan laves i papir, men hvis den skal holde længere tid er det bedre at lave den i stof eller plastik. A B A B klima i FDF 5

6 TIL VANDBEHOLDNER MATSORT DUNK Byg solfangere En solfanger kan skaffe varmt vand uden brug af anden energi end solens stråler. Tag en iso leret kasse med klar plastik eller glas på forsiden. Læg en stor, flad, sort vanddunk ned i kassen. Det varme vand skal tappes af forneden. Det kolde vand kommer ind foroven gennem en slange, der fører op til en spand. Jo større tryk, der ønskes på vandet, des højere skal spanden anbringes over vanddunken. Når solen skinner vil vandet i dunken blive opvarmet. Når det varme vand tappes, løber der nyt vand ind i dunken fra spanden. Sørg for at der hele tiden er vand i spanden. TRÆKASSE MED GLASPLADE FORET MED ROCKWOOL Byg solkøleskab Der findes mange måder, hvor man kan bruge solens varme og energi til at holde maden kold f.eks. på en lejr. Her gives forslag til tre forskellige former for solkøleskab Den simple Læg jeres madvarer i en plastpose, som I lægger i en stofpose foret med skumgummi eller lignende. Gør posen og skumgummiet vådt og lad det stå i solen. Så længe posen er våd, vil madvarerne i posen også holdes kølige midt i sommervarmen. VAND Hullet i jorden I kan også lave et køleskab ved at grave et hul, dække bunden med sten og fylde et par centimeter vand i bunden. Dæk hullet med en plade eller anden form for låg. Vandet vil køle stenene og holde madvarerne friske og kolde. Næsten et rigtigt køleskab Tag en patruljekasse eller byg en ny trækasse selv. Isoler indersiden med et lag rockwool, flamingo eller lignende. Toppen af kassen skal være et låg, lavet af en aluminiumsplade og formet som et fad. Heri hældes der 5 7 cm. vand. Når vandet fordamper holdes madvarerne i kassen kolde. ALUMINIUMSPLADE ROCKWOOL TRÆKASSE klima i FDF 6

7 KLIMA KAMP I kan let sætte en lille konkurrence i gang. Hvem kan spare mest el? Eller hvad med at foreslå en klimakamp hjemme i familien? Find elmåleren i huset og brug den som dommer i klimakampen. Hvert medlem af familien er ansvarlig for elforbruget i en uge. Noter elforbruget i kilowatt (kwh) ned på et stykke papir når I går i gang. Når man er ansvarlig for elforbruget skal man sørge for, at der bliver brugt så lidt el som muligt i hjemmet. Dvs. sørge for at lysene er slukket når rum står tomme, lede efter elektronisk udstyr, der står på stand-by, afrime fryseren så den ikke bruger så meget energi og lignende. Når ugen er gået noterer man forbruget af el, og den næste i familien er nu ansvarlig for elforbruget. Hvem er bedst til at spare på el? Hvilke familier i klassen kan spare mest el? 12 ting du selv kan gøre for et bedre miljø 1. Tag kortere brusebad og sluk evt. for vandet mens du sæber dig ind 2. Lad ikke vandet løbe mens du børster tænder 3. Brug cyklen i stedet for at få dine forældre til at køre dig i bil til skole eller til FDF 4. Genbrug og sorter dit affald 5. Brug et håndklæde i stedet for en hårtørrer når du skal tørre dit lange hår 6. Medbring altid en pose eller et indkøbsnet når du køber ind. Det kræver meget energi at producere plastikposer, og så sparer du også kr. 2,50 når du handler 7. Sluk alle kontakterne med computer, tv og lignende. Selv når alle de elektroniske apparater står på stand-by bruger de strøm. Sluk hellere helt for kontakten 8. Husk også at hive mobilopladeren ud af kontakten når den ikke bruges det sparer også strøm 9. Sluk lyset efter dig 10. Drik vand fra vandhanen i stedet for at købe det på flasker. Det koster energi både at fremstille flasker og få det bragt ud til forretningen 11. Når familien skal på tur så tag toget i stedet for bilen. Toget er det mest miljøvenlige transportmiddel bortset fra cyklen og fødderne 12. Spar på vasken. Du kan sagtens vaske dit tøj ved 30 grader og stadig få det rent. Og måske behøves bukserne ikke blive vasket bare fordi du har brugt dem en enkelt eftermiddag 10 ting I kan gøre i kredsen for et bedre miljø 1. Vælg lokalt producerede madvarer, når disse findes 2. Begræns brugen af kemikalier i rengøringen og anvend kun miljømærkede rengørings artikler Svanen eller Blomsten 3. Brug miljøcertificerede leverandører af varer og tjenester, når det er muligt 4. Brug sparepærer, hvor det er hensigtsmæssigt 5. Brug elspareskinner, hvor det er en fordel 6. Sænk temperaturen, når der ikke er nogen i kredshuset. 7. Begræns brugen af vand, for eksempel ved spareskyl på toilettet 8. Foretræk rigtigt service frem for engangsservice 9. Brug genbrugskopipapir 10. Komposter småt organisk affald og aflever papir, glas og metal til genbrug og plast til miljødeponering klima i FDF 7

8 foto anne mousten Biblen siger ikke noget om drivhuseffekt, CO2-udslip og klimaforandringer, men der er alligevel masser af steder, hvor vi kan få inspiration til, hvordan vi kan forholde os til det, der sker med klimaet. Her er et par forslag til nogle andagter, hvor den jord, som Gud skabte, bevarelsen af den og livet med hinanden er i centrum. Andagterne er ikke til specifikke aldersgruppe, men kan med få tilpasninger bruges i alle klasser eller til ledermøder. for kyndelse Guds pagt med Noa Tekst 1. Mosebog 8,18-22 og 9,8-16. Genfortæl eller læs teksten om Noa og hvad der skete, da arken igen stod på landjorden 1. Mos 8,18: Så gik Noa ud sammen med sine sønner, sin kone og sine svigerdøtre. v19 Også alle de vilde dyr, alt kvæget, alle fuglene og alle krybdyrene, der kryber på jorden, gik ud af arken, art for art. v 20 Derpå byggede Noa et alter for Herren, og af alle de rene dyr og af alle de rene fugle bragte han brændofre på alteret. v21 Da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv:»jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort. v22 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre.«1. Mos 9,8: Gud sagde til Noa og hans sønner: v9»nu opretter jeg min pagt med jer og med jeres efterkommere, v10 med hvert levende væsen hos jer, fuglene, kvæget og alle de vilde dyr hos jer, alle der gik ud af arken, alle jordens dyr. v11 Jeg opretter min pagt med jer: Aldrig mere skal alt levende udryddes af vandfloden. En vandflod skal aldrig mere ødelægge jorden.«v12 Gud sagde:»dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. v13 Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden. v14 Når jeg samler skyer over jorden og buen kommer til syne i skyerne, v15 da husker jeg på min pagt med jer og alle levende væsener, alt levende; vandet skal aldrig mere blive til en vandflod, der ødelægger alt levende. v16 Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden.«v17 Gud sagde til Noa:»Det er tegnet på den pagt, som jeg har oprettet mellem mig og alt levende på jorden.«klima i FDF 8

9 Forslag til aktiviteter: 1. Klip en stor båd ud af karton. Hæng den op på væggen og lad børnene klippe og tegne forskellige dyr, der klistres i arken. 2. Skab din egen regnbue. Hvis det er solskin og I sidder udenfor kan du med en vandslange lave din egen regnbue. Stil dig med ryggen mod solen og hold en tommelfinger for vandslangen så vandet spredes og danner mange små dråber. Når vandets dråber fanger solens stråler dannes der en lille regnbue i det ellers farveløse vand. Kommentar Gud havde i begyndelsen skabt verden og så, at alt var godt, men alligevel gik det ikke helt som forventet. Tusindvis af år senere havde menneskerne spredt sig så meget og gjort så meget ondt, at Gud fortrød og besluttede sig for at udrydde alle mennesker bortset fra Noa og hans familie. Som sagt så gjort, men da alt, bortset fra Noa og hans familie samt dyrene i arken var blevet oversvømmet og forsvundet, fortrød Gud og lovede, at han aldrig mere ville udrydde alt levende, som han lige havde gjort. Jorden skulle igen vrimle med liv, med både dyr og mennesker. Det var tanken ved skabelsen, og det bekræftede Gud over for Noa og hans familie. Og som et tegn på denne aftale satte Gud regnbuen. Når man ser regnbuen, kan man således huske på, at Gud vil livet og har velsignet livet i al dets mangfoldighed her på Jorden. Når Gud således velsigner livet og alt det levende her på Jorden hvordan kan vi mennesker så være med til at ødelægge livet? Det er ikke længere kun Gud, der har magten til at udrydde både mennesker og alt andet liv. Den magt har vi som mennesker også fået vi kan udrydde hele Jorden med alle dens beboere og alt dens liv. Men vi kan også gøre det modsatte. Vi har også fået magten til at være med til at bevare Jorden, alle mennesker og alt liv. Der er så mange ting, vi ikke har nogen indflydelse på, men der er også ting, som vi rent faktisk har indflydelse på. Og Jordens klima er én af de ting. Vi kan ganske vist ikke bestemme alt, og naturen går sin gang, uanset hvad vi som mennesker gør. Men vi kan alligevel være med til at påvirke tingene i positiv retning. Vi kan være med til at spilde mindre energi og sikre mindre udledning af alle de farlige gasser, der er med til at påvirke klimaet her på Jorden. Vi er ikke Gud, og vi har ikke magt over al ting. Men vi kan være med til at arbejde for en jord fyldt med liv. En jord hvor det vrimler med både dyr og mennesker og således være med til at skabe den jord og det liv, som Gud skabte. Bøn Tak Gud, for livet du har skabt Tak for alt levende, der er omkring os og som hele tiden minder os om, hvor fantastisk livet kan være Vi be r om at vi må bruge den magt, vi har fået givet så den kan komme alle til gode At vi ikke blot tænker på os selv, men tænker på livet og alt det skabte Fadervor foto asbjørn laurberg Salme March og Lejr nr. 16 Nu går solen sin vej klima i FDF 9

10 Ansvar for hinanden Tekst Apostlenes Gerninger 2, Læs eller genfortæl teksten om livet i den første menighed v42 De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. v43 Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. v44 Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. v45 De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. v46 De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet v47 priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst. Forslag til aktivitet Danske Kirkers Råd, som FDF er medlem af, har samlet en lille klima-stafet med symboler på, hvordan klimaet ændrer sig. Den består af gletschersten fra Grønland (symboliserer isen, der smelter), koralrev fra Stillehavs-øerne (der symboliserer stigningerne i havets temperatur) og tørre majs fra Malawi (symbol på tørken forårsaget af de stigende temperaturer). Man kan også selv lave sin egen lille klima-stafet med en række klimavidner bestående af ting, der kan symbolisere klimaforandringerne. Det kan f.eks. være en isklump, der smelter (symbol på indlandsisens smeltning), tørre majs, blade eller grene (symbol på tørke), et brændt stykke træ (symbol på skovbrande), drivtømmer (symbol på oversvømmelser og stigende havvandstand), et billede af en levende og en død koral (symbol på forandringer i havet). Ved at lave dette som en del af andagten kan man konkretisere, hvad det er klimaændringerne betyder for folk over hele jorden. Kommentar Teksten fra Apostlenes Gerninger handler om den første kristne menighed, der opstod efter Jesus var blevet korsfæstet. Her levede man i et stort fællesskab og var fælles om alt; man delte ud af mad og sine øvrige ejendele, spiste sammen og var sammen i medgang og modgang. Meget er ændret siden den første menighed, og det er nok hverken realistisk er specielt ønskværdigt at forestille sig et samfund, hvor alle sælger ud af deres ejendele og deler det ud til højre og venstre. Alligevel kan der være god inspiration til vores liv i teksten fra Apostlenes Gerninger. For det handler jo ikke blot om, at man skal dele ud af sine ejendele, men derimod om, at vi har et ansvar for andre end os selv. Vi har et ansvar for vores næste, og det er uanset om næsten står lige foran vores dør, eller om næsten befinder sig i Bengalen, truet af orkaner og oversvømmelser, i Afrika ramt af tørke eller på en stillehavsø, der er i fare for at forsvinde i havet. Vi kan ikke bare leve for os selv, men må i vores liv og handlinger også leve for andre. Klimaspørgsmålet er ét af de områder, hvor vores handlinger har konsekvenser for hele jorden. Forureningen kender ingen grænser, og det er de lande, der forurener mindst, der bliver hårdest ramt af de ændringer, der sker i klimaet. At være lige glad med klimaændringerne fordi det ikke for alvor påvirker os i Danmark, det er ikke måden vi skal leve på i dag. Vi har et ansvar for hinanden, uanset hvor på jorden vi bor og hvem vi er. Bøn Kære Gud Vi tror på livet og på håbet Vi tror på det gode og på at mørket kan overvindes Vi tror på, at vi kan gøre en forskel for hinanden Vi tror på, at vi har et ansvar for hinanden Vi tror på livet og på håbet Fadervor Salme March og Lejr nr. 25 Menneske din egen magt foto arkiv klima i FDF 10

11 foto anne mousten Miljø Denne andagt er taget fra det nye forkyndelsesmateriele 12, der er sendt ud til alle kredse i FDF i august Materialet indeholder en blanding af både nye og gamle ideer til forkyndelsen i FDF Bibeltekst 1. Mosebog kap. 1 (genfortæl). Ting Globus Aktiviteter 1. Snak med børnene om globussen. Har I været i andre lande? Er der ligheder med DK? 2. Lav et grønt regnskab for kredshuset. Hvor meget el, vand & varme bruger I? 3. Lav jeres egen spar på vandet eller spar på elektriciteten kampagne. Hent evt. idéer på eller hos din lokale kommune. Kommentar Det er ikke bare Danmark, der er et dejligt land Uanset hvor man rejser hen, kan man finde flotte udsigter, enestående natur og et spændende dyreliv. For slet ikke at tale om alle de spændende mennesker Vores verden er på alle måder fantastisk og det skulle den jo helst også blive ved med at være. Derfor må vi også alle sammen også i FDF vågne op og gøre vores til, at jorden ikke lider overlast. Vi må tænke os godt om og bruge ressourcerne rigtigt, så vores verden også for kommende generationer bliver et rart sted at være. I Bibelen kan vi ikke læse meget om forurening og klimaændringer, men vi kan læse om, hvordan Gud skabte jorden og så at det var godt. Jorden og vores liv er altså ikke tilfældigt men blevet til, fordi Gud har villet det. Det er så at sige Gud, der står bag det hele Det er også derfor, at vi som Guds skabninger skal gøre, hvad vi kan for at passe på skaberværket. Så vi må altså smøge ærmerne op, tænke os godt om og gøre hvad vi hver især kan for morgendagens jord Da Gud skabte jorden og gav liv til os mennesker, gjorde han det ud af sin glæde og han satte os i sammenhæng med sig selv og hele skaberværket. Derfor er det også vores ansvar at huske på, at fremtiden er i vore hænder. Bøn Kære Gud. Tak for en dejlig verden. Tak for dyr & planter, tak for sol & regn, tak for familie & venner. Hjælp os, så vi passer godt på alt det, du har skabt og haft en mening med. Hjælp os så morgendagens verden bliver, som du vil. Hør os når vi sammen ber : Fadervor Salme March & Lejr nr. 17 Aftensolens sidste stråler. klima i FDF 11

12 mest for voksne Så vælg da livet Tekst 5. Mosebog 30,19-20 v19 Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, v20 og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv. Ezekiels Bog 18,30-32 v30 Derfor vil jeg dømme jer, Israels hus, hver især efter jeres handlinger, siger Herren. Vend om! Vend jer bort fra alle jeres overtrædelser, så de ikke bliver årsag til skyld. v31 Kast jeres overtrædelser bort, skab jer et nyt hjerte og en ny ånd! Hvorfor vil I dø, Israels hus? v32 Jeg ønsker ikke nogens død, siger Gud Herren. Vend om, så skal I leve! Kommentar To små tekster fra Det Gamle Testamente der fortæller os, at vi har et valg. Så vælg da livet og Vend om, så skal I leve! det er to klare budskaber til os om, at det faktisk betyder noget, hvad vi vælger og hvordan vi lever livet. Vi kan vælge livet frem for døden, og vi kan vælge at arbejde for retfærdighed, opmærksomhed og kærlighed overfor hele skabningen og ikke blot i vores egen lille omgangskreds. I teksten fra Ezekiels Bog siges det, at Gud ikke ønsker nogens død, men ønsker, at vi skal leve og vi skal vælge livet. Vi må ikke misbruge skabningen, men skal vælge livet. At vælge livet er naturligvis lidt diffust og kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Og det kan eksempelvis bruges i sammenhæng med talen om jordens klima og hvad det er, vi gør i kampen mod klimaændringer. Vi kan vælge at gøre noget, eller vi kan vælge og lade stå til og blot se på, at livet for millioner af mennesker over hele jorden bliver mere og mere håbløst. Måske det hele ville være anderledes hvis vi undrede os lidt mere. Hvis Jorden ikke bare var noget, som vi tog for givet og noget, vi mente vi har ret til, men derimod en lille kugle, hvor vi let kunne se alle de mærkelige og fantastiske ting, Jorden består af. Bøn Kære Gud Lad os få lov til at undre os Lad os få lov til at undre os over den fantastiske jord, du har skabt Lad os kunne se værdien i alt det skabte og lad os kunne vælge livet og vælge at gøre noget, for alle dem der har brug for, at lige netop vi gør noget Vær med os, og hør os når vi be r Fadervor Salme FDF Sangbogen nr. 77 Livstræet eller March og Lejr nr. 18 Jorden er en kæmpe kugle Hvis jorden kun var nogle få meter i diameter og svævede nogle få meter over en mark et eller andet sted, ville folk komme langvejs fra og undre sig. Folk ville gå rundt om den og undre sig over dens store vanddamme og dens små vanddamme og vandet, der flød mellem dammene. Folk ville undre sig over bulerne på den, over hullerne i den, og de ville undre sig over det tynde lag af luft, der omgav den, og over det vand, som luften indeholdt. Folk ville undre sig over alle de levende væsener, der gik omkring på kuglens overflade, og over de levende væsener i vandet. Folk ville sige, at den var dyrebar, fordi der kun var én af slagsen, og de ville beskytte den, så der ikke skete noget med den. Kuglen ville være det største kendte vid under, og folk ville komme for at se den, for at blive helbredt, for at hente visdom, for at opleve skønheden og undre sig over, hvordan dette i det hele taget kunne gå til. Folk ville elske den og forsvare den med livet som indsats, for de ville forstå, at deres eget liv, dets afrundethed, ikke ville findes uden den. Sådan ville det være, hvis jorden kun var nogle få meter i diameter. Fra Gud så at det var godt, Det økumeniske Fællesråd 1990 klima i FDF 12

13 FDF og Folkekirkens Nødhjælp sætter sammen fokus på klima FDF støtter Folkekirkens Nødhjælps kampagne Countdown to Co2penhagen, som er en lokal og global kampagne, der kæmper for en retfærdig klimaaftale i København for verdens fattige. Bag kampagnen er en række europæiske kirkelige udviklingsorganisationer og Kirkernes Verdensråd. Du og din kreds kan støtte kampagne ved at underskrive postkort til statsministeren underskrift eller hjælpe Folkekirkens Nødhjælp med at udbrede kampagnen og samle underskrifter. Læs mere om kampagnen på Vil I vide mere, så kontakt forbundssekretær Morten Skrubbeltrang, landsdel1@fdf.dk telefon / klima i FDF 13