Sct. Knuds værktøjskasse til større skriftlige opgaver

Transkript

1 Sct. Knuds værktøjskasse til større skriftlige opgaver 0

2 Indhold 1. Indledning Opgavens indhold (disposition) Titelblad/forside Engelsk resume (Abstract) Indholdsfortegnelse Indledning Hovedkapitler (brødtekst) Konklusion Litteraturlisten Bilag/illustrationer Noter og henvisninger Citater Henvisninger Opgavens omfang Opgavens layout Rapportskrivning i naturvidenskabelige fag Hent mere inspiration Litteraturliste: Bilag A Abstract Bilag B Taksonomier Bilag C - Nøgleordsforklaringer Bilag D Kildekritik (hjemmesider) Bilag E litteraturliste, links mv Redigeret: september 2015/DH (7. version) Tak til BJ for hjælp til kapitel om naturvidenskabelige rapporter Forsidens billede: html 1

3 1. Indledning Denne værktøjskasse kan du bruge, når du skriver større skriftlige opgaver som fx. dansk/historieopgaven i 1.g (DHO), studieretningsopgaven i 2.g (SRO), studieretningsprojektet i 3.g (SRP) og naturvidenskabelige rapporter. Værktøjskassen indeholder nogle formelle retningslinjer for skriftlige opgaver og giver dig også nogle gode råd med på vejen. Vær opmærksom på, at fagene har forskellige traditioner og metoder ved opgaveskrivning: Der vil selvfølgelig altid være forskel på, hvordan man opstiller en DHO og en naturvidenskabelig projektrapport. I de enkelte fag og i samarbejde mellem fagene vil din lærer selvfølgelig gennemgå særlige fagspecifikke krav til skriftlige opgaver. Men spørg din lærer, hvis du er i tvivl! 2. Opgavens indhold (disposition) Titelblad/forside Skolen har en standardskabelon Abstract Engelsk resumé 1 Indholdsfortegnelse Rækkefølge af kapitler og afsnit med sidetal Indledning Kort præsentation af opgavens emne og problemstillinger mm. 2 Hovedkapitler Inddeles i afsnit, som viser taksonomiske niveauer Konklusion Opsamling af opgavens hovedpunkter og dermed svaret på opgaveformuleringen Litteraturliste Liste over ansvendt litteratur, tekster mv. til opgaven Bilag (evt.) Vedlægges i nummereret rækkefølge 2.1. Titelblad/forside Der skal altid være et såkaldt titelblad, der indeholder opgavens fulde titel (område og opgaveformulering), dit og skolens navn, klasse, vejleder(e) og dato for aflevering. På dit titelblad skal du også skrive din opgaveformulering. 3 Du kan også lave en lidt mere kreativ forside til din opgave (men det er ikke noget krav), som placeres efter den officielle forside Engelsk resume (Abstract) Resuméet er en mini-udgave af opgavebesvarelsen, der udarbejdes på engelsk og bør i koncentreret form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste hovedpointer. Resuméet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på linjer, og det 1 Gælder kun studieretningsopgaven 2.g. og studieretningsprojektet 3.g. 2 Se mere side 3 3 Ved studieretningsprojektet i 3.g henter du selv titelblad i Lectio, hvorpå din opgaveformulering står. 2

4 anbringes mest logisk lige før indholdsfortegnelsen. I bilag A får du nogle gode råd til at skrive et Abstract, herunder en ordliste til et Abstract Indholdsfortegnelse I indholdsfortegnelsen skal alle kapitel- og afsnitsoverskrifter opføres, og de skal svare til de overskrifter, du anvender i selve opgaven. Meningen er, at man skal kunne overskue dispositionen og nemt kunne finde frem til bestemte afsnit i opgaven. Derfor skal der angives sidetal for, hvor noget begynder. Husk derfor også at skrive Sidetal på de enkelte sider. Du kan lave din indholdsfortegnelse automatisk i Word (docx): reference > indholdsfortegnelse. (Mac PC: indsæt > fodnote) Du kan selv bestemme, hvor sidetal skal begynde ved at benytte indsæt sidetal >formater sidetal > begynd med. Husk at opdatere indholdsfortegnelsen. Få hjælp til at lave en indholdsfortegnelse (se filmen) Indledning Indledningen skal for det første give læseren lyst til at gå i gang med at læse opgaven. Derfor kaldes en indledning også en appetitvækker. Tænk på, at det er vigtigt, at du allerede i indledningen er i stand til at fange din læsers interesse. Hvorfor er det et vigtigt emne? Hvorfor er det interessant? Hvad er konteksten? For det andet skal du i indledningen præsentere emnet og forklare, hvilke problemstillinger du vil behandle ud fra selve opgaveformuleringen og i hvilken rækkefølge men du skal ikke afskrive opgaveformuleringen fra titelbladet! Sørg for, at du i opgaven anvender forskellige taksonomiske niveauer, og som opgaveformuleringen også vil lægge op til. Se fx bilag B Du fremlægger også i indledningen, hvordan du vil besvare opgaven fx dine anvendte metoder eller teorier (fx kildekritisk, analyse, undersøgelse, hypoteser, forsøg osv.). 4 Husk dog ikke at sammenblande SRO/SRP med AT! (se fx de faglige mål i SRP) Du kan også i indledningen angive relevante tekster eller teoretikere, som du vil bruge i opgaven - eks. kilder, hvis du skriver en historieopgave - eller du kan, hvis der er behov for det, tilknytte kommentarer til din(e) litteratur/tekster. 5 4 I Almen studieforberedelse lærer du om de forskellige metoder/indfaldsvinkler i de tre videnskabelige hovedområder. 5 Du kan evt. lave et særskilt afsnit om metode og teori, hvis der er behov for det efter indledningen. 3

5 Kom godt i gang med din indledning Du kan indkredse opgavens problemstilling(er) ved hjælp af en såkaldt pentagon-model. Hvis du spørger til 5 forskellige dele i opgavens indledning, opnår du et godt udgangspunkt for at skrive din opgaves indledning. 6 Undersøgelsens metode/fremgangsmåde: Hvordan vil du gå frem (disposition)? Opgaveformulering: Hvad spørges der om? Undersøgelsens faglige formål: Hvorfor spørges der? Undersøgelsens redskaber: teori, begreber, faglige metoder: Hvad spørger du med? Undersøgelsens empiri, stof, data, fænomen: Hvad er dit materiale? 2.5. Hovedkapitler (brødtekst) Efter indledningen besvarer du ved hjælp af dit materiale den opgave, som titlen og opgaveformuleringen opstiller. I disse kapitler analyseres opgavens vigtigste data (fx litteraturanalyser, kildekritik, spørgeskemaernes data, forsøg, udregninger mm.) Forsøg at få en rød tråd i din opgave, hold din overordnede opgaveformulering i sigte; hvad skal du bruge dine analyser til? Lav evt. delkonklusioner undervejs. Lav overskrifter til enkeltafsnittene, som røber noget om indholdet. Husk at sammenkæde opgavebesvarelsen ved såkaldt meta-sprog fx ved at skrive: som tidligere nævnt ( ), så man hvordan udviklingen ( ), I det foregående blev resultatet ( ), så i det følgende vil jeg komme ind på ( ), Jeg vil i det følgende belyse, hvordan( ) Disse små sætninger/ord binder opgaven sammen! 6 Efter Reinecker Lotte m.fl: Den gode opgave, Samfundslitteratur,

6 2.6. Konklusion Konklusionen er en kort sammenfatning af de problemstillinger, du har berørt, og de resultater, du er nået frem til. I konklusionen tilføres ingen ny information, men du må dog gerne lukke opgaven af ved eks. en kort vurdering. En vurdering er en personlig refleksion over emnet og dine konklusioner i selve opgaven. En vurdering indeholder som regel en perspektivering i forhold til fremtiden eller til relaterede emner. Det en god idé at placere denne som en umiddelbar forlængelse af konklusionen, da disse to afsnit ofte har en logisk sammenhæng. Både for konklusion og vurdering gælder det, at de skal være velunderbyggede af argumenter og forholde sig sagligt til det undersøgte materiale. Du skal altså ikke skrive: "Jeg synes, det har været sjovt at arbejde med emnet og har lært en masse af det Bemærk: hvis der i selve opgaveformuleringen kræves en vurdering, menes der et selvstændigt afsnit, som skal komme før den egentlige slutkonklusion altså som en del af opgavens hovedkapitler. Du underskriver normalt din opgave efter konklusionen. I SRP underskriver du opgaven elektronisk, nemlig ved at sætte flueben (se nedenstående): Du bekræfter herved, at du selv har skrevet opgaven. 7 Når du har sendt afleveringen får du en kvittering for afleveringen! 8 7 Skolen har udarbejdet en manual til aflevering af SRP i Lectio 8 Fra Lectio: Hjælp (manual) 5

7 2.7. Litteraturlisten Litteraturlisten er en samlet fortegnelse over den litteratur og de tekster/kilder, du har anvendt i din opgave. Litteraturlisten er således et meget vigtigt afsnit, og en manglende litteraturliste vil få stor betydning for bedømmelsen af opgaven! Titlerne opføres alfabetisk efter forfatternes efternavn men du kan evt. opdele den i anvendte bøger, artikler, internetadresser osv. Litteraturlisten må kun indeholde materialer, der har haft betydning for besvarelsen. Du skal altså ikke opføre bøger mm, som du ikke har brugt! I bilag E kan du se nogle eksempler på, hvordan man opstiller en litteraturliste. Du kan i Word oprette en automatisk litteraturliste (referencer > citater og biografi). 9 På hjemmesiden kan du anvende en litteraturlisteautomat, som automatisk opstiller din litteraturliste, og som du kan klippe ind i din opgave. Se mere på Bilag/illustrationer Du kan i din opgave vedlægge bilag eks. kort, statistikker, billeder osv. men bilag er unødvendige, hvis du ikke henviser til disse i selve opgaven. Illustrationer kan, afhængig af fag, være en god ting; men sørg for, at de har en funktion i opgaven og ikke blot er fyld. Husk at kommentere illustrationerne. Vedlæg evt. illustrationer som bilag. Husk også at angive kilder ved illustrationer og billeder. 3. Noter og henvisninger Når man skriver opgaver i gymnasiet, får man brug for at inddrage materiale fra andre kilder som fx bøger, artikler, aviser og materiale fra internettet. Derfor skal du lære, hvordan man citerer, omskriver, sammenfatter og henviser korrekt. Der findes en hovedregel: du må aldrig overtage materiale, skrevet af andre og foregive, at det er dit eget arbejde. Dette kaldes plagiat - og der er på alle uddannelser alvorlige sanktioner for den slags. Det er også derfor, du bliver bedt om at aflevere dine opgaver elektronisk, så de kan tjekkes for evt. plagiat. Der er selvfølgelig helt naturligt, at du inddrager synspunkter, oplysninger og andet materiale fra bøger mv., som du har læst, hvis blot du tydeligt angiver, hvor du har det fra. Det skal desuden være tydeligt markeret, hvornår, det er dig selv, som mener eller analyserer noget, og hvornår du benytter materiale fra andre kilder. Man undgår nemmest at blive mistænkt for plagiat, hvis man altid henviser efter nedenstående retningslinjer (se næste side): 9 Få mere hjælp på fx 6

8 OBS: Der findes flere forskellige metoder til at angive noter. Noter kan stå 10 : Ved teksten (som fodnote) placeres nederst på siden bør ikke være på mere end 2-3 linjer. I teksten (som parentesnote) så korte som muligt, så de ikke forstyrrer læsningen! Efter teksten (som slutnoter i et særligt noteafsnit efter konklusionen) Hovedregel (ved fodnoter!): første gang du henviser til kilden, skriver du hele titlen på fx bogen eller artiklen. Anden gang skriver du fx forfatters efternavn: Eksempel 1: 1. Hansen, Jens Erik: Hitler og Stalin, Gyldendal 1980, s Hansen, s Petersen, Peter: De fordømte, Columbus 1999, s Hansen s Petersen s. 10 Eksempel 2: Hovedregel (ved fodnote): første gang du henviser til kilden, skriver du hele titlen på fx bogen eller artiklen. Herefter bruger du forkortelser som Ibid. (eller smst.) og Op. cit: 1. Hansen, Jens Erik: Hitler og Stalin, Gyldendal 1980, s Ibid. s Petersen, Peter: De fordømte, Columbus 1999, s Hansen, Op. cit., s Citater Citater bruges til at fremhæve eller dokumentere et synspunkt. 13 Når du citerer, skal det fremgå tydeligt, at der er tale om et citat. Et citat er en nøjagtig gengivelse af en tekst, dvs. stavet og sat op på nøjagtig samme måde som i teksten. Fremmedsproget litteratur skal citeres på originalsproget, ikke i oversættelse. Hvis du springer passager over i citatet, skal du markere dette, f.eks. ved (...). Vælg enten at referere andres synspunkter med dine egne ord eller med direkte citater. Du må ikke vælge mellemformen mellem referat og citat, hvor du blander dine egne formuleringer med kildens. Det skal kunne ses, hvad du selv har fundet ud af og formuleret, og hvad du har fundet et andet sted. Hvis forskellen mellem dine egne og andres tanker ikke er klar, kan du mistænkes for snyd, og i værste fald kan dette føre til afvisning af opgaven. 10 Rienecker Lotte m.fl., Den gode opgave, Samfundslitteratur, Ibid. betyder: samme kilde, som der er nævnt umiddelbart før 12 Op.cit. betyder: det anførte værk angivet i en tidligere note, men sidetalshenvisning er ny 13 Se også under afsnit om noter 7

9 Husk at tidligere bedømte opgaver ligeledes betragtes som kildemateriale f.eks. opgaver i DHO, SRO og AT. Det skal også fremgå tydeligt, hvis du citerer DIG SELV fra andre opgaver Eksempel: citat I løbet af 1980 erne og 90 erne kom mikro-sociologien for alvor i brug. Såvel universiteter og private virksomheder i det senmoderne samfund kastede sig over detaljestudier af livsformer og livstil: Hverdagslivets vanemønstre og forbrugets sociale og kulturelle koder blev genstand for opmærksomhed. 1) eller: I løbet af 1980 erne og 90 erne kom mikro-sociologien for alvor i brug. Såvel universiteter og private virksomheder i det senmoderne samfund kastede sig over detaljestudier af livsformer og livstil: Hverdagslivets vanemønstre og forbrugets sociale og kulturelle koder blev genstand for opmærksomhed. (Nielsen & Schmedes, 2008, s. 32) 1) Nielsen, Geert A og Schmedes Louise: Madkultur Værsgo, Columbus, 2008, s. 32 Korte citater (under én linje) placeres inde i teksten i citationstegn (el. i kursiv), mens længere citater kan skrives i et indrykket afsnit ved indrykning og linjeoverspring både før og efter citatet, evt. uden citationstegn. Desuden benyttes ofte mindre linjeafstand Henvisninger Henvisninger kan være henvisning til de anvendte bøger, kilder og internet-adresser, du har brugt til at besvare din opgave. Henvisningerne er oplysninger til læseren om, hvor du har din viden fra. Hver gang du refererer eller citerer en andens synspunkter, skal du lave en note. Almindelige, almengyldige oplysninger behøver du ikke at dokumentere; men når du citerer direkte fra din primærlitteratur eller refererer bestemte sider, skal du i en note med sidetalshenvisning vise, hvor citatet eller referatet stammer fra, så læseren kan finde stedet i teksten. Eksempel 1: I litteraturen veje fra Gads Forlag s. 32 fremhæver forfatterne, at vikingetiden spiller en rolle i nutiden. Eksempel 2: Måske har du set roligans klædt ud som vikinger i TV eller fået en reklame for vikingespil i Danmark ind ad døren. Begge dele refererer til vikingetiden, som er vores fælles fortid, som mange er stolte af. 1) (eller kort note i parentes, se ovenstående) 1) Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: Litteraturens veje, Gads Forlag 1996, s. 32 Du kan også lave såkaldte kommenterende noter eks. vedrørende begreber, personer osv., men vær varsom med at benytte disse indholdsmæssige noter, da det skal være muligt for læser at 8

10 forstå fremstillingen uden at læse den kommenterende note. Ved en kommenterende note placeres denne ved eks. begrebet / personen. Brug notefunktionen i Word (docx): reference > indsæt fodnote el. reference > indsæt slutnote. Noter placeres efter punktum. (Mac PC: indsæt > fodnote) Husk, hvis du afleverer en opgave uden notehenvisninger til litteratur, links mm. vil det få stor betydning for selve bedømmelsen af opgaven og kan betyde, at opgaven ikke kan bestå. Så husk det nu! 4. Opgavens omfang Dansk og/el. historieopgaven (DHO): 1.g, ca sider Studieretningsopgaven(SRO): 2.g., ca sider Studieretningsprojektet (SRP): 3.g, ca sider (sidetal fremgår af den formelle opgaveformulering) OBS: Titelblad/forside, Abstract, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag tæller ikke med i opgavens sidetal. 5. Opgavens layout Der er ingen faste krav til en sides udseende, men følgende kan anbefales: En venstremargen på ca. 3,5 cm. (hvis opgaven skal sættes ind i mappe) En højre-margen på ca. 2 cm. Linjeafstand 1,5 Bund og top ca. 2-3 cm Skriftstørrelse 12 Skrifttype eks. Calibri, Times New Roman el. Arial En side indeholder ca anslag (med mellemrum). Fodnoter tæller ikke med i anslag Vær opmærksom på, at der hersker forskellige traditioner for, om fodnoter tæller med i anslag på de videregående uddannelser. 9

11 6. Rapportskrivning i naturvidenskabelige fag Anvisninger og gode råd, når du skal skrive rapporter i de naturvidenskabelige fag. Skrivning af naturvidenskabelige rapporter repræsenterer en såkaldt fakta-genre. Genrebegrebet generelt sætter fokus på skrivningens funktion i en faglig sammenhæng. Videnskabelige artikler inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab er opbygget i en internationalt accepteret fast struktur: Den såkaldte IMRAD-struktur. IMRAD står for: Introduction, Methods/Material, Results and Discussion I gymnasieudgaven er IMRAD-strukturen opdelt i flere delafsnit, som du kan se af tabellen side 12. Rapportgenren i gymnasiet er kendetegnet ved, at man skriver fokuseret og præcist. Men hvordan gør man det? Nedenstående teksttrekant viser idéen. Trekanten har den brede basis øverst for at vise, at de øverste niveauer har størst betydning ved produktion af tekst. 15 Skrivesituationen og genren er det styrende niveau, som præger de øvrige niveauer: valg af indhold og struktur (overskrifter, afsnit, tabeller, grafer mm.) sætningsniveauet: brug af fagbegreber, verbaltider og former Ordvalg: faglige udtryk og - vendinger i sprogbrugen (ikke hverdagssprog) 15 Krogh, 2010, Dyste,

12 Den naturvidenskabelige skrivning er kendetegnet ved objektivitet, hvor det skrivende jeg generaliseres af et forsker vi (skrivning i aktiv). Tricket ved fokuseret naturvidenskabelig skrivning i aktiv er, at du barberer alle sætninger ned, så der ikke forekommer overflødige ord. Det betyder ikke, at du gør alle sætninger korte, eller undlader detaljer og skriver overfladisk. Det betyder, at alle ord fortæller. Her kommer et par gode råd: Du skriver i Fremtid (Futurum), når du beskriver, hvad du vil undersøge i dit eksperiment. Du skriver i datid (præteritum), når du beskriver hvad du gjorde og hvilken metode du benyttede. Du skriver i nutid (præsens), når du beskriver veletablerede fakta. Eksempler: Du bygger sætningerne op efter skabelonen subjekt, verbum, objekt ( ) fx Vi vil undersøge sammenhængen mellem.. Vi etablerede måleopstillingen som vist på figur ( ). Vi målte sammenhørende værdier af tryk P og temperatur T for luften i cylinderen. Du er konkret og bruger fagbegreber fx Måleresultaterne blev sat ind i et koordinatsystem med temperaturen ud ad førsteaksen og trykket op ad anden aksen (henvis til din graf). Målepunkterne ser ud til at ligge på en ret linje, hvorfor vi laver en lineær regression på datasættet. Regressionsværdierne er indsat ved grafen. Man ser( ). Du bruger (fag)stærke verber fx Klodsen accelererer ned ad skråplanet ( ). Vandmolekylerne diffunderer gennem cellemembranen ( ) Elektronerne anslår gasatomerne i spektrallampen ( ). Når du redigerer, skal du være opmærksom på overflødige ord og sætninger. Spørg dig selv: Er dette ord eller denne sætning nødvendig for forståelsen? Hvad sker, hvis jeg tager det ud? Ofte vil du se, at du ikke behøver ordet. Opbygningen af en naturvidenskabelig rapport er ikke helt fast, men følger ofte nedenstående skabelon. Skabelonen beskriver for hvert afsnit: Hvad skal medtages, Hvordan kan det gøres, Hvorfor skal det gøres 16. Se næste side 16 Inspiration Fredericia Gymnasium 11

13 Afsnit Hvad Hvordan Hvorfor Forside Skal indeholde navn(e), dato, titel Kort og præcist Modtager skal kende afsender Introduktion Formål Teori Metode: Udstyr og udførelse Måleresultater & observationer Databehandling Hvad er velkendt undersøger/efterviser du Relevant teori Opstil evt. hypotese om sammenhænge mellem konkrete uafhængige(e) og afhængig(e) variable En detaljeret beskrivelse af dit udstyr, og hvorledes du udførte forsøget Skema med rå måledata. Skemaets hoved skal indeholde symbolerne for de fysiske størrelser, der er målt og deres enheder Beregninger: Vis kun ét eksempel af hver type beregning. Sæt alle beregnede resultater ind i et skema. Beregnede data kan evt. indsættes i det eksisterende skema med måleresultaterne. (skema indeholder nu målte og beregnede størrelser). Grafer Delkonklusioner Kortfattet, fokuseret præcist Opskriv og belys formler. Forklar hvad symbolerne betyder (henvis evt. til sider i navngiven lærebog) Fokuseret og præcist beskrevet prosa, hvor du henviser til en indsat tegning eller et billede af opstillingen (brug smartphone) Ledsag skemaet med forklarende tekst Ledsag beregningseksempler med forklarende tekst. Forklar modtageren hvad dine grafer viser, og hvilke fysiske størrelser du bestemmer (ud fra hældningskoefficient, skæring med akser etc.). Modtageren kan hurtig se, hvad rapporten handler om Modtageren får de nødvendige begreber til at forstå den senere databehandling Modtageren kan (hvis han ønsker det) eftergøre dit forsøg for at kontrollere gyldighed (validitet) Modtageren får let ved at forstå og overskue data. Modtageren kan følge med i din tankegang, i databehandlingen og dine delkonklusioner. Analyse og vurdering af resultater Tolkning af grafer og opstilling af matematisk model (formel) Vurdering af fundne værdier af fysiske størrelser (sammenlignet med tabelværdier, relativ afvigelse) Usikkerhedsvurdering, -beregning Fejlkilder Vis beregningseksempler Forklar hvorledes resultaterne passer med teorien (var der påvirkninger, der ikke er medtaget i teorien: fx gnidning). Modtageren kan følge din analyse og forstå baggrunden for din tolkning af data og opstilling af en model. Konklusion Konkluder i relation til formålet. Prosa, hvor du konkluderer på forsøgets resultater (ikke på selve forsøget). Konklusionen kan indeholde et meget kort resumé af resultaterne fra analyse og vurderingsafsnittet Litteraturlister En oversigt med anvendt litteratur mv. Se de generelle krav i denne værktøjskasse s. Kilde: BJ, Sct. Knuds Gymnasium, september 2012 Modtageren kan hurtigt se, om der er kommet interessante resultater ud af eksperimentet. Så modtager kan finde relevante materialer. 12

14 7. Hent mere inspiration Om opgaveskrivning generelt: Studieretningsprojektet (diverse links): Studieretningsprojektet (for gymnasieelever): SRO: Gode råd til gymnasieelever (fx taksonomi, talepapir, metode mv.): Kildekritik: (video findes i 3 dele) (Om at skrive en kildekritisk analyse blog af Sune Weile) 8. Litteraturliste: Gundelach Peter: Rapportskrivning, Gyldendal 1985 Heimbürger Hanne: Knæk studiekoden, Gyldendal 2012 Ludvigsen, Lise: Studievaner, Systime 2014 Rienecker Lotte og Jørensen Peter Stray, Den gode opgave, Samfundslitteratur, 2005 Sørensen Henning: Almen studieforberedelse, Frydenlund, 2006 Links: (besøgt d ) 13

15 Bilag A Abstract Et Abstract er en kort sammenfatning (resumé) af hele besvarelsen, skrevet på engelsk. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. Det engelske resumé: fylder typisk linjer indeholder en beskrivelse af opgavens: o formål/problemstilling o anvendte metoder o resultater og konklusioner indeholder ikke citater eller kildehenvisninger skrives i ét afsnit laves efter opgaven er skrevet placeres umiddelbart før (eller lige efter) indholdsfortegnelsen Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er: en relevant sammenfatning af opgaven overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende skrevet på forståeligt og korrekt engelsk Ordliste til abstract Dansk Engelsk Dansk Engelsk artikel article analyse analysere analysis analyse emne subjekt diskussion diskutere discussion discuss kilde source fortolkning fortolke interpretation interpret opgave paper konklusion konkludere conclusion conclude novelle short story sammenligning sammenligne comparison compare roman novel perspektiv perspektivere perpective put into perspective sskuespil play undersøge find out Kilde: Studievaner på STX, Systime Formål Hvorfor? De tre hovedpunkter i et engelsk resumé: Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? Gå tilbage til din opgaveformulering og sørg for, at der er overensstemmelse hermed. Formulér formålet præcist og sammenhængende. Eksempler på indledninger: This study tests... 14

16 2. Metode Hvordan? 3. Resultater og konklusioner Hvad fandt du ud af? The study investigates... This paper examines... Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det? Skriv i korte, præcise vendinger. Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvad har du konkluderet? Eksempler på afslutninger: There is a significant relationship between..... The results show that in 85% of the cases... It is shown that Raymond Carver is strongly influenced by... Sproglige tips: Forhold dig objektivt Undgå de personlige stedord jeg eller vi : Skriv ikke: I investigate the incidence of Skriv i stedet: The study investigates Tid Normalt skrives i præsens (nutid). Imperfektum (datid) kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har gjort). Variér dit sprog Naturvidenskabeligt eller humanistisk fag? Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fra selve besvarelsen. Find en ny måde at sige det på. Resuméets udformning bærer præg af, hvilket område du skriver inden for: Humanistisk fag (fx litterær analyse) What the study set out to do What themes you identified in the literature How you integrated these themes to reach your conclusions What conclusions did you draw Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse) What the study set out to do What method(s) you adopted What results were achieved What conclusions can be drawn What recommendations your research leads you to make.) 15

17 Tænk på din læser! Et sidste godt råd: Det engelske resumé er læserens (censors!) førstehåndsindtryk. Det vil derfor være en rigtig god idé at sælge sig selv bedst muligt: Sørg for at alle niveauerne i Blooms taksonomi er repræsenteret (redegørelse, analyse, vurdering), så du demonstrerer overfor læseren at din besvarelse er dybtgående, velovervejet og gennemarbejdet. Hovedområder: Eksempler på Abstract 17 Humaniora/samfundsvidenskab: Irakkrigen og massemedierne 18 The study examines the role of the American mass media in the conflict in Iraq. 67% of the Americans supported the war in Iraq because of the way the war was presented in the media. American reporters lived together with the U.S. troops and they could therefore present the war to the Americans from the front lines. The paper discusses if this was just the American Government s way of bringing its own version of the war in Iraq. The role of the mass media is investigated through analyses of news shown on American television and on various American websites. It is concluded that the Americans were very much influenced by the media in their support of the war. Humaniora: Henrik Ibsens Et Dukkehjem This paper analyses Nora, the main character in "A Doll's House" and examines her most important character traits. The paper describes Nora s two sides. On the inside she is really a business woman but when she is together with her father and husband, she plays the role of the little doll. Women s social status at the time is described and related to Nora s situation and to Mrs. Linde s situation (Nora s friend). Parallels are drawn to Forraadt ( Betrayed ) by the Norwegian writer Amalie Skram, and it is shown that there are many similarities between the problems of today's women and the women that lived in the era of the novel. Finally, the paper concludes that Nora is actually a strong, flexible, and proud woman. 17 Læse mere om Abstract på 18 Indsæt evt. overskriften Abstract. 16

18 Naturvidenskab: Børn og fedme This paper explores the significant rise in childhood obesity and the resulting health problems that result from poor nutrition and lack of exercise, which can be life threatening. It is explained why childhood obesity is becoming a significant public health issue, with medical and psychological consequences that persist into adulthood. The paper supplies data and statistics relevant to this particular topic. Depending on how overweight in children is defined, at least 11% and possibly as many as 25% of Danish children and adolescents are deemed obese. The health risks surrounding obesity are described, including diabetes, high blood pressure, and heart problems. The correlation between television and obesity in children is examined and discussed and it is concluded that there is evidence that the risk for childhood obesity doubles every two hours per day that the child watches television. Bilag B Taksonomier Kilde: Taksonomiske niveauer spørgsmål på de enkelte trin 19 Viden: Hvordan vil du beskrive? Hvad er? Hvem er? Hvad skete der? Forståelse: Hvad er hovedtanken i? Hvad er det bedste svar? Hvordan vil du opsummere? Anvendelse: Hvordan vil du bruge? Hvordan vil du vise, du har forstået? Hvad ville der ske hvis? Analyse: Hvordan er x relateret til y? Hvilket motiv har x til at? Hvilke beviser kan du finde for den påstand?

19 Syntese: Hvordan fortolker du? Hvorfor udtaler x sig på den måde? Hvilke forandringer ville du lave for at løse? Kan du konstruere en model som ville forandre vores syn på? Vurdering: Er du enig i at? Hvad er din mening om? Hvordan ville du have gjort hvis? Hvorfor er det bedre at? SOLO Især i naturfagene bruger man en anden taksonomi, nemlig den såkaldte SOLO- taksonomi (Structure of Observed Learning Outcome) Her bruger man 5 trin, som beskriver abstraktionsniveauer: Kilde: Første trin (præstrukturel): du kender mange fakta, men kan ikke binde de enkelte dele sammen til en struktur. Andet trin (unistrukturel): du forstår de mest indlysende og logiske sammenhænge, men forstå ikke helt deres sammenhæng. Tredje trin (multistrukturel): du kan se mange sammenhænge, men har ikke en forståelse for den overordnede sammenhæng. Fjerde trin (relationel): du ser relationerne mellem de enkelte dele og den store sammenhæng. Femte trin (udvidet abstrakt): du kan generalisere og bruge din viden i andre sammenhænge. 20 Bilag C - Nøgleordsforklaringer 1: referér... / skriv et referat af... :Et referat af en tekst er en kortfattet og neutral gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt og i dit eget sprog sammenfatte det væsentlige på en måde, der er loyal overfor teksten. 20 Heimbürger, Knæk Studiekoden, s

20 2: resumér... / skriv et resumé af...:et resumé af en tekst er en meget kortfattet, neutral og loyal gengivelse af de absolutte hovedpointer i teksten. Resumeet følger tekstens egen opbygning og struktur. Du skal vise, at du kan fremdrage det allervæsentligste i teksten. 3: beskriv...: En beskrivelse er en ordnet opregning af, hvad du f.eks. umiddelbart kan se på en figur eller læse i en tekst, eller det er en kort og systematisk gennemgang af et fænomen, f.eks. kunne det i biologi være kvælstofs kredsløb. Det er vigtigt, at beskrivelsen netop er ordnet eller systematiseret efter et eller andet princip, der i sammenhængen er fornuftigt fagligt begrundet, og ikke blot en mekanisk opremsning af væsentligt og uvæsentligt mellem hinanden. 4: gør rede for... / giv en redegørelse for...: En redegørelse for en teksts indhold er en fornuftigt fagligt begrundet sammenfatning af, hvad den handler om, og hvori dens hovedsynspunkter består. Her bruger du dine egne ord frem for tekstens, og du følger ikke (som i resumé og referat) nødvendigvis tekstens egen disposition. Start f.eks. gerne med tekstens konklusion og vis derefter, hvorledes teksten støtter eller bygger op til denne konklusion. Husk, at det stadig skal være en loyal gengivelse. I en redegørelse må du ikke give udtryk for egne holdninger! Man kan også redegøre for andet end teksters indhold. Du kan f.eks. blive bedt om at gøre rede for fremgangsmåden ved en bestemt kemisk analysemetode; dér skal du ordnet sammenfatte denne metodes væsentligste trin og herunder selv vælge, hvilke detaljer der skal udelades for at undgå, at det bliver for omstændeligt. I historie eller samfundsfag kan du blive bedt om at redegøre for hovedpunkterne i et historisk forløb. 5: karakterisér... / giv en karakteristik af...: En karakteristik er endnu mere styret og udvælgende end en beskrivelse. Når du skal karakterisere f.eks. en fiktiv person, en fortæller eller et emne, skal du fremhæve netop de specielle og særprægede træk, som i sammenhængen er særlig interessante eller betydningsfulde. 6: analysér... / giv en analyse af...: En analyse er en grundig og metodisk undersøgelse. Du skal vise, at du kan gøre præcise iagttagelser af de betydningsfulde og særlige træk ved dit materiale. Det er vigtigt, at en analyse ikke består af en ustruktureret opremsning af detaljer. Du skal have en idé om, hvor dine iagttagelser skal lede dig hen (fokus) og lade dét skinne igennem undervejs. En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens indhold og form (virkemidler). Hvad handler teksten om, og hvordan handler den om det? En analyse af en graf eller en tabel består af en forklaring af sammenhængen (evt. årsagssammenhængen) mellem de processer og mekanismer grafen illustrerer. 7. fortolk... / giv en fortolkning af... : En fortolkning af en litterær tekst er et bud på, hvad tekstens mening eller betydning er. Hvordan vurderer teksten selv sine personer og sit tema? Har teksten et budskab? Du bør nøje undersøge, hvilken tolkning der på den bedste måde får enkeltiagttagelserne fra analysen til at hænge sammen. Mange tekster kan lægge op til flere forskellige tolkninger, og det er ikke sikkert, at du skal vælge én og kun én mulig tolkning. 8. kommentér...: Når du skal kommentere noget, skal du skrive, hvad man på et fagligt grundlag kan mene om f.eks. nogle synspunkter eller om et forslag til en forsøgsopstilling. Det er vigtigt, at kommentarerne er relevante i forhold til det kommenterede. Du skal huske at argumentere. 9: perspektivér...: I en perspektivering sættes et emne eller en tekst ind i en eller flere større, mere overordnede sammenhænge. Et kemisk emne vedr. fødevarehygiejne kan f.eks. sættes i et forbrugerpolitisk perspektiv og en litterær tekst kan sættes ind i et (litteratur) historisk perspektiv. 10: diskutér...: En diskussion indebærer, at synspunkter fra forskellige kilder stilles op overfor hinanden og kritisk vurderes på grundlag af nogle kriterier, som tydeligt angives. I nogle fag kan én 19

21 af parterne evt. være dig selv, hvis diskussionen skal handle om noget, du selv har en opfattelse af og - vel at mærke - din opfattelse er relevant i sammenhængen. 11: vurdér... eller tag stilling til...: En vurdering er en stillingtagen til et emne eller en problemstilling, hvor det er vigtigt, at du meget præcist angiver, hvilke kriterier du lægger til grund. Du skal f.eks. nøje angive, hvilke særlige træk ved en tekst der gør, at den passer til karakteristikken romantisk", eller hvilke elementer ved en lovgivning der gør den effektiv eller ineffektiv osv. Bilag D Kildekritik (hjemmesider) Formål - Hvad er formålet med siden? - Er det varesalg? Præsentationsformål? Agitation? Information? - Måske er der flere forskellige formål? Afsender - Hvem er afsender? - Hvad er afsenderens hensigt? - Er det en officiel eller en privat side? - Kan man kontakte forfatteren / organisationen / webmaster? - Hvor hører "roden" af URL'en hjemme? Tekstdokumentation - Er oplysningerne rigtige? - Hvordan er tekstens udsagn underbygget? - Hvordan er klarheden i afsender/modtager forholdet - Budskabet - Åben/lukket argumentation - Kildehenvisninger i teksten - Annotering af links (Er de udvalgt med en særlig baggrund og hensigt?) - Tendens/grundopfattelse i teksten. - Er der plads til drøftelse og andre synspunkter? - Hvornår er siden sidst opdateret? Se evt. filmen om kildekritik (der findes 3 afsnit): 20

22 Bilag E litteraturliste, links mv. Litteraturlisten opstilles alfabetisk efter forfatterens efternavn eller på anden systematisk vis fx kronologisk. OBS: Parentes viser blot type af tekst og skal selvfølgelig ikke angives i litteraturlisten! Litteraturliste: Blaksteen, Vibeke, Væbnet med ordenes vinger, København: Gyldendal, (En bog skrevet af én forfatter) Mathiassen, Søren og Svend-Aage Nielsen, Born in the USA, Holsted: Futurum, (En bog med to forfattere) Jessen, Keld B., m.fl. Romantik og realisme, Herning: Systime,1984. (En bog skrevet af flere forfattere) Mørch-Hansen, Anne (red.), City: noveller om unge i storbyen. København: Høst, (En bog skrevet med en redaktør) Pound, Ezra, ABC for læsere, Overs. af Jørgen Sonne, Fredensborg: Arena, (En bog i oversættelse) Russell, Bertrand. Vestens Filosofi. 2 bd, Overs. af Elsa Gress, København: Munksgaard, (Et værk i flere bind) Artikler Olsen, Ib A., Mit bidrag til samlingen i Ole A. Ibsen (red.), En samling artikler, København: Forlagte, 1977, s., Nørgaard, Henry, Einstein får atter ret, Politiken 11. september 1995, 1. sektion, s. 6. (En artikel i en avis) Links (husk at oplyse, hvornår du har besøgt siden) BlogsforBush.com. Blogs for Bush: The White House Of The Blogsphere. (En generel hjemmeside) Journalism.org. The Debate Effect, How the Press Covered the Pivotal Period, 21. October 2004, (En artikel fra en side uden specifik forfatter) Funder Tore D., Mobiltelefoni, Mediefabrikken, Dagbladet Information, (En artikel fra en side med specifik forfatter) 21

23 Billeder Munch Edvard, Skriget, 1895.: Gombrich, E.H.: Kunstens historie. 5.udg., Gyldendal, side 565. Film Trier, Lars Von: Dogville, Anden litteratur som du har fundet om emnet, men ikke benyttet kan evt. opføres som supplerende litteratur 22