Udvikling af litterær kompetence hos det lille barn. Bogstartkonference i Vejle Caroline Sehested 17. September 2010

Transkript

1 Udvikling af litterær kompetence hos det lille barn Bogstartkonference i Vejle Caroline Sehested 17. September 2010

2 Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur Tekstlæser, kendskab til litteraturteorier. Seminarielærer siden 1999 Kendskab til pædagoger og daginstitutioner. Særligt 0-6 års-området Danskunderviser: Erfaring i undervisning i børnelitteratur Underviser på læreplanskurserne (særligt dokumentation) Læseprojekterne: Læseguide og Den Levende bog Erfaring med litteraturarbejde, pædagogstuderende, pædagoger, bibliotekarer og forældre. Master i børnelitteratur: Mulighed for fordybelse samt tværfaglige samtaler Forfatter til bogen: Pædagogens grundbog om børnelitteratur

3

4 Oplæg den 17. september Ønske: At jeg skulle give Jer ny inspiration til arbejdet med bogstartsbøgerne Det vil jeg forsøge dels ved at inddrage nogle af bøgerne, dels ved at fortælle om barnets udvikling af litterær kompetence. Hvis jeg når det.vil jeg også tale om de to bogprojekter, der løb forud for bogstartsprojektet

5 Litteraturpædagogisk ramme To aspekter i arbejdet med børnelitteratur Sprog Ordforråd Begrebsdannelse Dialog Sproglig opmærksomhed/ Læseforberedelse Tekst-billede Sproglig dannelse Litteratur Læseoplevelse - læselyst Indlevelse/identifikation Spejling/refleksion Narrative kompetencer Bog- og genrekendskab Tekst-billede-oplevelsen Litterær dannelse

6 Barnets litterære kompetence At arbejde reflekteret med bøger har til formål at udvikle barnets litterære kompetence Litterære kompetence Barnets viden om litteratur og evne til at kunne indgå i samtaler om litteratur og forstå litteraturens væsen og de elementer litteraturen består af. Med reflekteret menes At den voksne gøre sig overvejelser over hvordan læsningen foregår og med hvilket formål læsningen foregår, som den gør.

7 Literacy begrebet Læsning og skrivning ses ikke alene som færdigheder i at afkode eller indkode ord, men som en praksis, der til enhver tid påvirkes af sociale, kulturelle, religiøse og økonomiske omstændigheder. Begrebet literacy anerkender at både tale, skrift og billeder indgår i barnet evne til at afkode tekster. Læsning og skrivning ses i en langt større sammenhæng end formelle færdigheder, og den anerkender, at barnet allerede har rygsækken pakket med viden om skriftsproget, når det møder i skolen. Carina Fast:Literacy - i familj, förskola och skola

8 Formål med at udvikle barnets litterære kompetence Barnet udvider sin kulturelle kapital og bliver bekendt med bogen som et fysisk objekt og som et kulturelt udtryk. Barnet vil gennem mødet med litteraturen udvikle sine kompetencer både personligt, socialt, sprogligt og kulturelt. Barnet får mulighed for at udvikle sin egen identitet gennem samtaler med den voksne og evt. andre børn Barnet vil gennem samtaler om litteraturen blive i stand til at udtrykke sig om kultur og derigennem få mulighed for at indgå i kulturen.

9 Sprog Tidlige og gode læservaner støtter børns læsning senere Den gode læseoplevelse motiverer barnet til selv at læse Gennem oplæsning får barnet en række kompetencer som støtter læsning Bogkendskab Bogstavkendskab Ordforråd flere ord andre ord Begrebsforståelse det abstrakte sprog

10 Sproglige kompetence udvikles ved at: Høre sproget Møde nye ord og begrebet og ikke mindst anvende litteraturen til at samtale om (dialogisk oplæsning) Sproget skal i funktion for at udvikle sig 20. september 2010

11 Den alsidige personlige udvikling Barnet oplever problematikker, det kender fra egen hverdag i bøgerne. Barnet får mulighed for at spejle sig i bøgerne. Barnet får mulighed for at drøfte emner med andre. Barnet får mulighed for at arbejde med identifikation og empati 20. september 2010

12 Identifikation Indlevelse i de personer, man føler noget for eller som repræsenterer noget man gerne vil være. Eks.: Køn, alder, udseende, situation, konflikt. Strudsen Rasmus af Clevin

13 Spejl af verden Gennem bogen møder barnet verden. Vigtigt at barnets også møder deres egen samtid i bøgerne Voksenroller: Pedes Uhyrer Børnerollen: Sgu fanden og for helvede Opdragelsen: Da Åges mor glemte alt Sproget: Min mormors Gebis Livstemaer :Den nye leger Samfundsmæssige tendenser :Mustafas kiosk

14 Sociale kompetence At lytte og koncentrere sig. At deltage i et fællesskab. Kende og underordne sig en rutine. 20. september 2010

15 Billedkompetence Børn har sværest ved at afkode de realistiske billedteknikker. Barnet afkoder detaljen den voksne helheden. (Findus og Peddersen oplevelsen af buklerne.) (Marianne Eskebæk Larsen: Litteratur og læreplaner i Nedslag i børnelitteratur nr. 7)

16 Det samlede udtryk af tekst og billede Teksten læses af voksne for børn Barnet læser illustrationerne Barnet ser detaljer, den voksen ej ser Den voksne ser humoristiske detaljer, som barnet ikke ser.

17 Pageturner Anerkendelse af det narrative begær hos både barn og voksen

18 Fiktionskompetence Barnet opnår evnen til at skelne mellem fiktive og reelle universer. Barnet har kompetence til at gå ind i fortællingen og har kendskab til de regler, der gælder for fortællinger. Det er bare noget vi leger

19 Narrative kompetence Barnets evne til at genkende de mønstre og strukturer en fortælling bygges op af. Der var en gang, xxxxx, de levede lykkeligt til deres dages ende Goddag. Farvel

20 Reception af tekster Torben Weinreich taler om fem kompetencer Torben Weinreich Børnelitteraturens Æstetik ( 2001) Læsekompetence: Evnen til at forstå ord og læse billeder Konventionskompetence: Kendskab til bogen som objekt. Encyklopædisk kompetence: viden om verden Intertekstuel kompetence: Kendskab til tekster og fortællinger (Fiktionskompetence/Caroline) Retorisk kompetence: Kendskab til strukturen i fortællingen (Narrativ kompetence/ Caroline)

21 Kig på disse fire bøger

22 Overvej hvordan er de med til at udvikle Læsekompetence Konventionskompetence Encyklopædisk kompetence Intertekstuel kompetence Retorisk kompetence Drøft gerne dine overvejelse med din sidemand.

23 Børnelitteratur som element i socialiseringen

24 Matthæus-effekten - Den som har skal mere gives I forhold til pædagogens arbejde med børnelitteratur: Hvis barnet kender koderne omkring læsning, vil barnet opsøge læsesituationer. Er barnet fremmed over for kulturen omkring højtlæsning, vil barnet ikke være opsøgende eller måske prøve at undgå situationer, hvori bøger indgår. Pædagoger er ansvarlige for at give alle børn de samme muligheder. Derfor er det måske særligt de børn, for hvem litteratur er fremmed, man skal gøre en indsats.

25 Bøger er brændstof til legen Molly og Mathilde fordeler rollerne imellem sig. De er flere personer på samme tid Harry, Ron, Hermione, Snape. De er i færd med at lave eleksirer og låner rollerne og omgivelserne fra Harry Potter universet, men bygger selv deres egen fortælling op inden for dette univers.

26 Børnekultur / legekultur Inddragelse af elementer fra alle medier i legen også børnebøger. Omformes og mikses så det passer ind i legen. Man bliver en bedre leger af at have fortællinger at byde på af at have en fælles referenceramme

27 Mangel på referencefællesskab Günzel(3.5) og Tine (4.5) er på den ene børnehavestue en dag i december. Günzel peger på noget klædud-tøj, hun har lagt på en klapvogn. Günzel: Det her er gaverne, og jeg er julemanden. Tine: Skulle vi sige, at jeg havde fået en kjole. Se mig, Günzel ( hun tager en kjole op), se jeg har også et brudeslør. Günzel mumler noget anderkendende. Tine: Ah, skal vi ikke sige, at jeg hed pixiline. Günzel: Jeg hed Bixiline Tine: Nej, du skal sige pix, Pi-xiline. Günzel gentager. Tine: Ja, Pixiline er fra computeren Günzel: Vi skal lege far, mor og børn Tine: Nej, vi skal lege det, vi legede før ( hvor hun havde forsøgt at få dem til at lege en Pyrus julekalender- insprieret leg) vil du være Puk eller Gemyse? Günzel: Hvad betyder Gømyse Tine: DU skal sige ge, ge! Günzel: Ge, ge. Tine: Gemyse Günzel: Gemyse.. Helle Bundgaard & Eva Gulløv ( 2008) Forskel og Fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels forlag. (side 85)

28 Mangel på sproglig genkendelse Mitra (4.4.) og Umar (3.5) står sammen og kigger i en pegebog med bondegårdsdyr. Mitra vender sig mod Eva (antropolog) og spørger, hvad hun laver. Hun svarer, at hun kigger, og spørger børnene, om hun skal læse bogen for dem. De sætter sig, og Eva læser de få ord, der er på hver side. Bogen lægge op til, at den voksne spørger, hvor forskellige dyr er, og det lille barn finde dem. ( killingen har gemt sig bag ved koen, Kattemor kan ikke finde den. Kan du?!) I situationen her bliver det imidlertid hurtigt klart, at drengene ikke kender dyrebørnenes navne og derfor har svært ved at finde dem. De har også vanskeligheder med forholdsordene og mister snart interessen for højtlæsningen. De sidder uroligt, og før de når slutningen, spørger Mitra, om de ikke hellere skal lege restaurant. Helle Bundgaard & Eva Gulløv ( 2008) Forskel og Fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels forlag. (side 85)

29 Ingeborg Mjør (Norsk Forsker) Forældre støtter barnet i at udvikle de tidlige narrative kompetencer ved højtlæsningen. Hvad skete der så. Hvem er det Hvem kommer nu Alt dette understøttes af kropssprog, mimik og øjenkontakt. i Høgtlesar, barn, bildebok. Vegar til meining og tekst (Ph.d. afhandling 2009)

30 Den tidlige narrative udvikling Fra fødslen og frem til 5 mdr. forfines ansigtskommunikationen. Barnet øver sig i turtagning den første samtale Barnet øver sig i at kombinere sin opmærksomhed på henholdsvis genstand og relation Ca. 9 mdr. her-og-nu samtaler(konkret i øjeblikket) Ca. 10 mdr. der og da samtaler (udenfor den konkrete tid) 2-3 år verbal sammenkædning af to ting med ord: og så og så og så. Barnet øver sig i begyndelser og i at bruge krop og stemme i fortællingen

31 Den dialogiske oplæsning 1: Tekstnære spørgsmål og spørgsmål til specifikke ord: Eks. Hvilket instrument spiller Fredrik nu på? 2: Åbne spørgsmål, der opmuntrer børnene til at fortælle sammenhængene om historien og billederne: Hvad så far og Jeppe i Afrika? eller hvad skete der så? 3: Forståelses og fortolkningsspørgsmål, hvor børnene må drage deres egne slutninger eks. Hvorfor er elefanten mon så glad nu? 4: Spørgsmål, der relaterer bogens indhold til børnenes egne erfaringer: Hvad gør I når I bliver rigtig sure?

32 Billedbogssamtalen Genlæsning Gentagelsen støtter sprogtilegnelsen Gentagelsen støtter barnets forståelse af fortællingens struktur Gennem forståelsen af teksten åbnes for samtale - og omvendt Genfortælling Genfortælling styrker barnets narrative kompetence: At kunne strukturere en fortælling i tid og årsagssammenhænge Der og da sprog Børn taler meget i her- og nu-sprog. Genfortælling og dialog støtter der og da-sprog ved at knytte an til erfaringer uden for oplæsningssituationen. 32

33 Før I læser Før, under og efter Vis bogens omslag frem. Læs titlen højt og kig på illustrationen. Kender du bogen, så fortæl barnet om personer og handling i fortællingen på forhånd. Hvis du ikke kender bogen, så kan I snakke om, hvad bogen mon handler om. Under læsning Spørg barnet undervejs gennem læsningen. Eks: Hvad tror du så der sker? Tal sammen om billederne ofte har barnet lagt mærke til små detaljer, du ikke har set. Tal med dit barn om, hvad bogen mon handler om. Giv dig tid til at lytte til dit barn. Læs gerne udtryksfuldt, men det vigtigste for barnet er, at du er nærværende (ikke om du er en stor skuespiller). Efter læsning Hjælp barnet med at forbinde det læste med barnets egne oplevelser. Spørg for eksempel om barnet også har været ude at kælke? Om barnet også er bange for mørke? Osv. 33

34 Vigtigt at forældrene Har forståelse for genlæsning At barnet gennemlever og konstruerer fortællingen og skaber sammenhæng Forforståelse for historien det er rart at vide hvilken verden man nu skal ind i, hvis man ikke helt har sin fiktionskompentence på plads. Bearbejder den læste tekst samtaler om barnets oplevelse af historien.

35 Dyr i verden (6 mdr.) Barnet kigger på et forløb Barnet kan pege forælderen kan respondere Husk øjenkontakt Når barnet bliver ældre kan man fortælle historier om dyrene.

36 Min store ordbog ( 12 mdr) Sproget kan for alvor komme i funktion, med små samtaler Barnet kan øve sin visuelle kompetence ved at gå på jagt i billederne Den narrative struktur stimuleres: Hvad skete der så?

37 Kaj læser bog ( 18. mdr) Spejling Affektiv afstemning Øvelser i empati aflæsning af ansigtsudtryk

38 Finn Herman (36 mdr.) Viden om fravær barnets evne til at udfylde de tomme huller. Kræver en narrativ kompetence Fiktionskompetencen også på spil bogen kræver kendskab til fortællinger intertekstuelle referencer

39 Erfaringer fra to projekter Læseguide Projektet 2007 Lena Basse og Caroline Sehested Hillerød Pædagogseminarium Den levende bog Rapportering og evaluerende undersøgelse Center for Børnelitteratur, 2008.

40 Læseguideprojektet Forløb hele studerende fik hver en kuffert med 9 børnebøger skrevet efter år De studerende fik lov til selv at vælge en 10. bog til kufferten. De studerende var i praktik i institutioner, der arbejder med børn i alderen 3 6 år i et halvt år. I løbet af denne periode fik de studerende kurser i at arbejde med børnelitteratur og små børn. Vi skabte kontakter mellem børnebibliotekarer og institutioner. De samarbejdede bl.a. om at lave en bibliotekssatellit i institutionerne, så forældrene kunne låne bøger med hjem fra institutionen.

41 Projekt Læseguide Bogliste Familien Bartholdy (2006) Pia Thaulov En sandwich med 10 lag (2006) Anette Herzog Da Åges mor glemte alt (2006) Pija Lindenbaum Den forheksede drage (2006) David Wiesner Mustafas Kiosk (2006) Jakob Martin Strid Var Giraffen opfundet i gamle dage (2006) Niels Lund Eller sgu fanden og for helvede (2004) Irene Pedersen Pedes uhyrer (2005) Morten Ramsland Det gale vejr (2000) Peter Mouritzen En historie om vokseværk (2006) Kim Fupz Aakeson

42 Den levende bog Forløb oktober og november Deltagere: 4 institutioner, 11 pædagoger, 109 børn på 3-4 år, børnenes forældre og 1 bibliotek. Pædagogerne fik 2 dages kursus i arbejde med formidling af litteratur til små børn. Forældrene fik ½ times oplæg samt en folder om at læse op for børn. Børnene fik 3 bogpakker i alt 5 bøger. Bøgerne var en gave.

43 Den levende bog Bogliste Finn Herman (2001) Mats Letén Helt hen i vejret (2006) Pia Thaulov Jeg vil ha lyset tændt (2007) Tony Ross Hullebogen (2005) Poul Lange Mustafas Kiosk(1999) Jakob Martin Strid

44 Erfaringer fra Læseguideprojektet Den nye litteratur skal sælges til pædagogerne Aldersgruppen 3-6 år er meget bred Vi havde valgt mange bøger til drenge Der var ikke fokus på læsemiljøer i institutionerne Første skridt i retningen af et læsemiljø var at rydde op i eksisterende materiale Gode samarbejder mellem institutioner og biblioteker Stor energi i at synliggøre og dokumentere børnenes læseoplevelser

45 Eksempler på dokumentation Synliggørelse af oplæste bøger for forældre Plakater over ugens bog Børn anmelder bøger Børn tegner og udstiller indhold fra oplæste bøger Booktalks også på skrift

46 Erfaring fra Den levende bog Indretning af læsemiljøer i institutionen samt oprydning i allerede eksisterende materiale en god begyndelse Ikke svært at begynde at bruge den nye litteratur Godt med flere eksemplarer af bøgerne på stuerne God effekt at børn har samme bøger i hjem og institution Tosprogede familier tog bogen uden tekst til sig Pædagogerne blev opmærksomme på andre kulturer omkring oplæsning Fokus på oplæsningen Fokus på billederne i bøgerne og inddragelsen af dem i dialogen

47 Biblioteket som samarbejdspartner Åbningstider Opmærksomhed fra bibliotekarernes side Gerne en kontaktperson Afleveringsaftaler Oplysning fra bibliotekets side om muligheder Information og gerne udvælgelse af materiale