Slægts- og livshistorie på din PC

Transkript

1 Slægts- og livshistorie på din PC.med et flot og kreativ design (et gratis hæfte til inspiration)

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Slægtsnr. systemer: Nummerering af aner... 4 Struktur med mapper i Windows AO = Arkivalier online... 8 Kom godt i gang med folketællinger Dansk Demografisk Database Vi begynder på vores hæfte med slægts- og livshistorier Jeg arbejder med en fælles ramme om alle sider Vi kan bruge de faste TYPOGRAFIER For at finde billeder på Internettet gør du sådan Når du skal sætte gemte billeder ind i din slægtsbog Sæt kirkebog- og folketællingsside ind i din bog Indholdsfortegnelse i din bog Vil du lave udsnit eller forstørrelser af kirkebogssider Politiets registerblade Find et billede af huset dine aner har boet i Nygaards sedler: Family Search: En af verdens største slægtsdatabaser Stednavne opslagsværket: 34 Historiske kort på nettet DIS-Danmark Arkiv.dk Bauers kalender Kirkebilleder Danske billeder Find en grav Afdøde.dk

3 Gamle Postkort Hvis du har slægtninge specielt i København Andre arkivalier Slægtsforskningsprogrammer og ane-ark Indledning Jeg vil med det samme sige, jeg er ikke forfatter, ej heller lærer, jeg er slægtsforsker og vel som nogen udtrykker faldet i gryden. Dette hæfte er blevet til gennem års undervisning af slægtselever. Jeg har altid prioriteret af have små hold, hvor vi gik efter hvad den enkelte elev kunne. Jeg har slægtsforsket igennem en del år, men som det nævnes flere gange i hæftet, er det en hobby der aldrig bliver afsluttet. Som en bekendt engang sagde til mig: slægtsforskning er underholdende, når man har løst et problem, står man med 2 nye (faderen og moderen) Disse sider, er min undervisning samlet igennem årene, og fortrinsvis tilrettet Microsoft Word fra Officepakken 2010 som er det program jeg mest har arbejder med når jeg laver slægtsbøger. Det er ikke et program specielt udviklet til bøger, men da det ligger i en rimelig prisklasse er det meget anvendeligt. Jeg har lavet bøger på 2-300sider i dette program. Har du mulighed for at færdiggøre dine illustrationer i et rent billede behandlingsprogram, så kan det blive ganske kreativt. Der er mange på markedet, helt fra den dyre ende med Adobe Photoshop og til gratisudgaver som Gimp. Min største slægts- og livshistoriebog er bygget op med mig selv som hovedperson, den ligger frit tilgængelig på min hjemmeside så der er mulighed for at se hele dette hæfte udført i praksis på siden: Slægtsforskning er selvfølgelig underlagt persondataloven, så lad være med at skrive om nulevende personer, med mindre du har en skriftlig tilladelse. Det samme gælder ophavsret til fotografier, hvor der er 70 års beskyttelse efter fotografens død (når vi taler om et fotografisk værk) mens der er 50 år efter at billedet er taget hvis man blot taler om et alm familiefoto eller et fototaget af en person som ikke har fotografi som levevej. Alt dette gælder selvfølgelig i professionel sammenhæng. 3

4 Jeg bringer en tak til flere nulevende personer, uden deres hjælp ville jeg ikke havde kunnet fordybe mig i min forskning. Specielt tak til familiemedlemmer i Krause, Dahlstrøm, Sulsbrück og Schmidtfamilierne. Også de lokalhistoriske arkiver samt landsarkiverne har været til enorm hjælp. Slægtsnr. systemer: Nummerering af aner I mange situationer kan det være praktisk at nummerere anerne / forfædrene. Der findes flere systemer til dette. I fagsproget benævnes mit system efter den tyske forfatter, der har gjort systemet kendt - Kekule von Stradonitz. I mere daglig tale benævnes systemet: Fortløbende nummerering. Systemet går ud på, at probanden får nummer 1. En persons far vil altid have et nummer som er det dobbelte af personen nummer. En persons mor vil altid have et nummer som er det dobbelte af personens nummer plus 1. Det vil sige lige nummer til mænd og ulige til kvinder, modsat personnr. systemet. Nummeringen er fortløbende når man starter nedefra og fra venstre. Prøv at lave jeres egen anetavle på det næste dokument. 4

5

6 Som noget specielt har jeg valgt at sætte en decimal efter mit nummersystem det har den enkle funktion at jeg så får mulighed for at arbejde med søskende idet de får f.eks. 1.1 hvis det er min søster vi taler om. Se eksempel: proband 1.0 dig selv søskende 1.1 ( osv.) Far 2.0 Mor 3.0 Fars søskende 2.1 ( osv.) Fars søskendes koner: 2.2a 1. broders/søsters kone/mand 2.3a 2. do. Fars søskendes børn: broders/søsters 1. barn broders/søsters 2. barn broders/søsters 1. barn Farfar 4.0 Farmor 5.0 Farmor søster 5.1 Farmors søsters mand 5.1.a Din søn/datter Prøv at sætte dine egne familienavne ind det hjælper på forståelsen 6

7 Struktur med mapper i Windows. Når du begynder at slægtsforske, er det meget vigtig at lave struktur og system det kan gøres overskueligt ved at bruge din pc til arbejdet så min anbefaling er: LAD VÆRE MED AT BRUGE SMÅ LAPPER PAPIR! (om nødvendigt, hvis ikke du har en PC tændt, når du får slægtsinformationer, så hav en notesbog i din taske, og start ALTID med at skrive det fulde navn øverst på siden for den ane informationen handler om). En note som: Peter blev gift i 1946, kan måske være fuldstændig ubrugelig 2 mdr./2 år efter den er skrevet, for hvem Peter og hvor blev han gift og med hvem osv. osv. Du opretter en mappe i Windows ved at højre-klikke på skrivebordet. Og vælge ny, mappe. Nu skal du navngive din mappe det SKAL være med ane-nr. og fulde navn! Jeg har ALT min slægtsforskning på en USB-pind og tager SELVFØLGELIG back-up hver eneste måned. På din USB-pind laver du en mappe der hedder slægtsforskning Inde i den mappe laver du nu en mappe, med dit eget navn på, den skal også hedde 1.0: 1.0 Jane Kirsten Krause Endnu en mappe med din fars navn og nr. på: 2.0 Hans Harry Krause Og igen en med din mors navn på: 3.0 Jytte Elna Dahlstrøm. osv. Det kan komme til at se sådan ud, som du ser skriver, jeg også FAR, MOR foran navnet, blot for overskuelighedens skyld: 7

8 AO = Arkivalier online Arkivalier online er kirkebøger på internettet som indeholder oplysninger om fødsel (dåb), konfirmation, vielse og død (begravelser). En person er først FÆRDIG, når du har slået alle de informationer op!! Kirkebøgerne er inddelt efter Sogn, og Amt (1970) Ud over de kirkelige handlinger indeholder AO også de originale folketællinger. Dem vender vi tilbage til lidt senere. Adressen er du vælger arkivalier online i et af de blå link i toppen af siden. I 2015 blev det lavet om på Arkivalier Online. Siden fik nyt design - fejlretningen er ikke tilendebragt, men efter lidt forvirring er det nu ganske overskueligt at bruge stadigvæk. Du søger sådan: Vælg kirkebøger i arkivalier type Siden der fremkommer, ser sådan ud: 8

9 Hvis du vælger øverste link: kirkebøger fra hele landet får du denne side frem: Udfyld informationer om Amt, ved at klikke på den lille pil i højre side af søgefeltet. Fortsæt m. Arkiv, som er det samme som sogn. 9

10 Når felterne er udfyldt, får du en oversigt over de kirkebøger, der findes: Enesteministerialbog, hoved og kontraministerialbog. Du kommer ind i kirkebogen ved at klikke på den sorte cirkel med hvidt plustegn + i. Disse forkortelse er vigtige at huske: F (fødsel) K (konfirmation, V (vielse) D (Død) T og A og J, er forkortelse hvor T står for tilgangslister (folk der flyttede til sognet) A = afgangslister og J er jævnførselsregister (som er en slags indholdsfortegnelse) Når du har åbnet den aktuelle kirkebog, er det blot at gå i gang med at lede. Som regel står drenge før piger. Selve bogen er inddelt så fødsel følges af konfirmation, som følges af vielser og sidst døde. Med mindre vi er langt tilbage i tiden, så kan du komme ud for at hvert år er noteret for sig med samtlige kirkelige handlinger. Du kan sagtens hoppe 10 frem for at komme nærmere på det aktuelle årstal, du vil kigge i. Finder du en af dine aner, gemmer du søgningen ved at højre klikke inde på kirkebogsbilledet og vælge gem som Gå nu til den aktuelle mappe du vil lægge kirkebogssiden i og åbn den ved et dobbeltklik og gem din søgning sådan: (hvis det er en fødsel) Fødsel, Hans Jørgen, , Tingsted sogn, opsl-564.jpg Er det en konfirmation, vielse eller dødsfald vælger du selvfølgelig bare dette. Samme fremgangsmåde gælder for folketællingerne. Hvis du ikke helt har fod på hvad en folketælling er, har jeg kopieret og indsat, hvad statens arkiver kort siger om FT: 10

11 Kom godt i gang med folketællinger. Folketællinger er lister over alle de personer, som boede i Danmark på en bestemt dato i et bestemt år. Før 1875 er folketællingerne skrevet med gotisk håndskrift. Det finder du i folketællinger Folketællingerne oplister de talte personer husstand for husstand og indeholder lidt forskellige oplysninger alt efter, hvornår de er lavet. Du finder altid navn, alder, stilling i husstanden og erhverv. Fra og med 1845 indeholder folketællingerne altid oplysning om de taltes fødested. For at finde noget i en folketælling, skal du kende: Bopæl for en person eller familie i et år, hvor der blev lavet en folketælling. Navn på én eller flere personer i den husstand, du leder efter. Folketællingerne er ført i særlige skemaer, hvor de forskellige oplysninger er skrevet op i kolonner. På Arkivalier online er tællingerne opdelt efter sogn. Indenfor de enkelte sogne, står de enkelte landsbyer hver for sig. Købstæder er inddelt efter vejnavne. København er inddelt i kvarterer, og i nogle tællinger står for eksempel militæret og hoffet for sig selv. Perioden folketællingerne dækker er: (1950) Vær opmærksom på, at det ikke er alle folketællinger, der er bevaret fuldstændigt, og at nyere folketællinger skal ses i original på det pågældende landsarkiv. Jeg har lavet en oversigt om hvad du specifikt finder i FT og hvilke år de der lavet. 11

12 De markerede rækker, er folketællinger kun lavet for København. Der er også en søgbar udgave af Folketællingerne, MEN den endnu ikke 100% komplet, idet tastningerne udelukkende laves af frivillige, de laver et kæmpe arbejde, der letter forskernes arbejde, du skal bare IKKE fortvivle hvis du leder forgæves! Dansk Demografisk Database. De tastede folketællinger finder du på denne adresse: Start f.eks. med at vælge folketællinger, simpel søgning 12

13 Udfyld Amt, Herred og Sogn Ved personoplysninger vælger jeg ofte at udfylde så sparsomt som muligt, idet du indskrænker dine resultater og måske mister nogen ved at søge for specifikt. 13

14 Tænk også på at navne kan staves meget forskelligt. Du ved selvfølgelig godt hvordan dit navn staves, men det er langt fra sikkert, at tællingskommisæren eller beboerne gjorde, måske kunne de end ikke skrive deres eget navn. Når du søger så husk at % erstattet hele ord og _ erstatter et enkelt bogstav. Når du har fundet din slægtning på den tastede folketælling, skal det gemmes i slægtsmapperne sådan. Marker og kopier (højre klik). Åbn et tomt Word dokument, (højre klik og vælg sæt ind). Gem dit Word ark i den respektive ane-mappe på din USB-pind. Når du har samlet en del kirkebøger og folketællinger, f.eks. til og med dine bedsteforældre, er du klar til at begynde på din bog. Vi begynder på vores hæfte med slægts- og livshistorier Åben Word - lav en forside hvor du skriver hvilken slægt/slægter du vil arbejde med. Find et billede der kan illustrerer din slægtsbog: slægtstræ og/eller gamle foto af jeres aner evt. et kirkebillede forsiden behøver ikke at blive færdig lige p.t. Jeg vender tilbage til forsideillustrationen senere. Gem din publikation med navnet: slægtshistorie for (dit navn) Jeg arbejder med en fælles ramme om alle sider. For at sætte ramme om jeres bogsider, følg denne anvisning: I menuen afsnit er der til højre et ikon: Kanter (se illustrationen på næste side). Åbn ved rullegardin. Vælg kanter og skygger. Vælg fanebladet sidekant Vælg boks. Vælg farve, her er det jeres gennemgående farve på bogen i skal vælge. Vælg tykkelse, min anbefaling er 2 ¼ pkt. Tjek at der nederst til højre står hele dokumentet. 14

15 Vi kan bruge de faste TYPOGRAFIER. For at lave overskrifter og underoverskrifter, som senere kan bruges i en indholdsfortegnelse er det vigtigt at du benytter de forudindstillede typografivalg i menubjælken. 15

16 Det at Word kan lave indholdsfortegnelse helt af sig selv ved at tage overskriftstypografier 1-2 og 3 og sætte dem pænt op, er vældig smart. Jeg benytter overskrift 1 til hver ny ane jeg tager fat i. Lad os prøve at lave det i praksis. Vi trykker på typografien: Overskrift 1 og skrive som mit eksempel, selvfølgelig med dit eget navn. Den øverste linie er som typografien ser ud i sin grundform, men vi vil nu ændre på den sådan: Marker din tekst Vælg ydre kanter i afsnit, du åbner op for valgmulighederne, ved at klikke på den lille pil til højre. Skift skriftfarve til f.eks. mørkbrun Vælg fyldfarve, lidt lysere f.eks. mørk sand. Når du er færdige med dig selv og dine forældre og har fundet fødsel (barnedåb), konfirmation, vielse*, evt. død(begravelse) Kan vi f.eks. finde et billede af den kirke du er blevet døbt i samt skolen du har gået på. Vi skal til at tænke meget i billeder og dokumenter når vi laver slægtsbog. * det næsten altid i kvindens fødsels kirke vielsen er foretaget i. For at finde billeder på Internettet gør du sådan. (sikkert din startside på Internettet) I søgefeltet skriver du kirkens navn, vælg evt. billeder i den sort info-linie foroven på siden. Tryk søg. 16

17 Når du har fundet et billede du vil have, trykker du på det og kommer til siden, hvor det er lagt ind. Højreklik og vælg gem som. Gå i den aktuelle mappe. Navngiv billedet og tryk gem. ELLER Åbn dit hæfte og læg billedet direkte ind på den aktuelle side vælger du denne måde skal du IKKE vælge gem som, blot kopier og dernæst sæt ind. Når du skal sætte gemte billeder ind i din slægtsbog. Hvis du valgte at gemme dit billede og nu vil sætte det ind i din slægtsbog følger du denne anvisning: Placer din mus der hvor du vil have dit billede til at være: Indsæt, billede fra fil, (find mappe du gemte det i) dobbeltklik på det aktuelle billede. Ret billedet til i størrelse og husk sæt ramme om billedet sådan: Klik på billedet, billedværktøjer, billedkant, vælg farve, vælg tykkelse. (f.eks. 2 ¼), tryk OK Du kan også vælge en af de forudindstillede rammer HUSK blot på at din slægtsbog skal fremstå som en harmonisk helhed og ikke have mange forskellige rammer, farver, layout m skrifttyper i forskellige arter m.m. Skriv ned hvad du vælger, det er svært at huske fra gang til gang. Vi taler om et projekt, der let kan strække sig over flere år. 17

18 Jeg lovede tidligere, at vi skulle vende tilbage og prøve at lave en mere kreativ forside på din egen bog. Forsiden på min slægtsbog, som er sat ind som illustration her, er skabt i programmet Photoshop, men prøv at få inspiration og lav evt. noget lignende hos jer selv. Der er brugt 8 elementer: Gl. Kamera Skilt m tekstboks i Træ Gl. barnevogn Gammel bog Lommeur Efterårsblade Ale elementer er placeret dekorativt på en A4 side, som er farver mørk creme. Sæt kirkebog- og folketællingsside ind i din bog. Når man laver slægts- og livshistoriebøger, er det godt at kunne sætte dokumentation ind, her er det kirkebøger og folketællinger, jeg tænker på. Åbn Word. Sæt musen der hvor du vil have din side til at være. Vælg indsæt, billede, fra fil 18

19 Gå nu i din slægtsforskningsmappe, og vælg en gemt kirkebogsside, dobbeltklik på den og den er indsat. Når du har indsat en side skal du klikke på den og i billedværktøjer vælge ombryd tekst og her vælge tæt. Så vil din tekst kunne gå tæt hen til dine indsatte billeder. På næste side har jeg en illustration, hvor jeg har beskåret min kirkebogsside og sat en ramme omkring. Man beskærer et billede sådan: Dobbeltklik på det aktuelle billede. I menulinien er der et ikon der hedder beskær, det er næsten helt til højre. Klik på ikonet og du vil se der kommer skæremærker frem 8 steder på dit billede Når du placerer musen direkte på et skæremærke, kan du skubbe ind mod midten, til du har nået dit mål. Slut af med at klikke på Enter, så har du udført din beskæring. Slut evt. af med at sætte en ramme om din illustration. 19

20 Du kan nu prøve at sætte en tastet folketælling ind i din bog, den har du tidligere gemt på et Word ark, vi kan også kopiere direkte fra ddd.dda.dk, når du har fundet det du ledte efter Marker, kopier, sæt ind er de kommandoer du skal bruge. Du kan nu vælge at pynte på folketællingen og sætte en tabel om, samt farvelægge. Se mit eksempel. Først den rå kopiering fra DDD: 20

21 Samtlige personer i husstanden Maribo, Lollands Nørre, Sandby, Sandby sogn, Høismarke, Maribo amt, Et hus under Awlsgaarden Steenstrup, 183 F1, FT-1860, C3191 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Vilhelm Behnke 35 Gift Faareschæfer Røseldsholz i Holsteen Sophie Petrea Helene Krause 35 Gift Hans hustru Dannemare sogn, Maribo amt Carl Vilhelm Behnke 10 Ugift Deres barn Landet sogn, Maribo amt Caroline Sophie Behnke 8 Ugift Deres barn Sandby sogn, Maribo amt Henriette Sophie Behnke 5 Ugift Deres barn Sandby sogn, Maribo amt Johan Frands Theodor Behnke 1 Ugift Deres barn Sandby sogn, Maribo amt Sådan kan den se ud når du er færdig HUSK du vælger selv dine temafarver. FT-1860 Maribo Amt, Lollands Nørre Herred, Sandby sogn, Høismarke,, Et hus under Awlsgaarden Steenstrup, Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Vilhelm Behnke 35 Gift Faareschæfer Røseldsholz i Holsteen Sophie Petrea Helene Krause 35 Gift Hans hustru Dannemare sogn, Maribo amt Carl Vilhelm Behnke 10 Ugift Deres barn Landet sogn, Maribo amt Caroline Sophie Behnke 8 Ugift Deres barn Sandby sogn, Maribo amt Henriette Sophie Behnke 5 Ugift Deres barn Sandby sogn, Maribo amt Johan Frands Theodor Behnke 1 Ugift Deres barn Sandby sogn, Maribo amt 21

22 Hvis et felt er tomt, som det er tilfældet med erhverv her i denne folketælling, vælger jeg nogle gange at fjerne det helt. Marker kolonnen, højre klik, vælg slæt kolonne. Jeg har også tilpasset tabellen i layout og valg tilpas til vindue. Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Fødested: Vilhelm Behnke 35 Gift Faareschæfer Røseldsholz i Holsteen Sophie Petrea Helene Krause 35 Gift Hans hustru Dannemare sogn, Maribo amt Carl Vilhelm Behnke 10 Ugift Deres barn Landet sogn, Maribo amt Caroline Sophie Behnke 8 Ugift Deres barn Sandby sogn, Maribo amt Henriette Sophie Behnke 5 Ugift Deres barn Sandby sogn, Maribo amt Johan Frands Theodor Behnke 1 Ugift Deres barn Sandby sogn, Maribo amt Indholdsfortegnelse i din bog. Når du har skrevet om dig selv, dine forældre og bedsteforældre, og sat en masse illustrationer ind, er det måske tid til at prøve at skabe en indholdsfortegnelse. Det gør du sådan: Stil dig på en tom side lige efter forsiden, er den ikke tom så flyt side 1 ned til næste side, med Enter, vælg nu: Reference, indholdsfortegnelse. I indholdsfortegnelsen kommer det til at de sådan ud: 4.0 FARFAR, Vilhelm Peter Krause, født , Nysted sogn Vilhelms søskende: Laurits Petersen, født i Herritslev sogn Gustav Frederik Krause, født i Herritslev sogn Anna Sørine Amalie Krause, født i Nysted sogn Agnes Dorthea Sofie Krause, født Holm Ludvig Leopold Fidelius Krause, født i Nysted Sogn Sidst men ikke mindst så arbejder jeg med sidetal. 22

23 Dem indsætter du i sidefod og vælger f.eks. nederst på siden i højre hjørne. Husk altid, at kigge efter billeder, der kan have relevans for slægtsbogen: Kirker, Dokumenter, Personlige foto. Huse/ejendomme slægten har relation til. Erhvervsrelateret foto/tegninger. Scan alt ind du vil bruge i din slægtsbog og placer billeder i de respektive mapper. Affotografer f.eks. større malerier, legetøj, værktøj m.m. Der findes mange hjælpemidler til din slægtsforskning. F.eks. Statens arkiver. Rigsarkivet + Landarkivet for Sjælland Landarkivet for Nørrejylland Landarkivet for Sønderjylland Landarkivet for Fyn Erhvervsarkivet, Aarhus Dansk Data Arkiv Filmningscentret Gå på opdagelse på siden, prøv f.eks. linket e-learning, eller brug arkivet + udgivelser til download. Her er andre link det kan være spændende at udforske: Arkivforeningen: LASA - Lokalhistoriske arkiver i Storstrøms Amt, LASK - Lokalhistoriske arkiver i Storkøbenhavn, ODA - Organisationen Danske Arkiver, RAL - Ribe Amts Lokalarkiver SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver, (her kan du via et danmarkskort søge samtlige lokalhistoriske arkivers adresse og åbningstider, samt evt. web-adresser.) 23

24 Vida - Viden, Information, Dokumentation, Arkiv, Institutionsarkiver og specialarkiver: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Danmarks Nationale Privatarkivdatabase, Dansk Folkemindesamling, Udvandrerarkivet, Ikke at glemme vores stadsarkiver: København, Ballerup, Lyngby-Taarnbæk, Frederiksberg, Roskilde, Holbæk, Slagelse, Guldborgsund, Lolland, Odense, Aalborg, Frederikshavn, Aarhus, Vejle, Kolding. De enkelte adresser kan du søge på Google. Når du laver slægts- og livshistorier ser det inspirerende ud hvis du sætter illustrationer ind, alt med måde selvfølgelig. Hvis du nu tænker os du har en skomager i din slægt, hvad kunne du f.eks. gøre: Google skomager på nettet og vælge billeder Prøv at søge på engelsk: Shoemaker eller boots (støvler) Jeg fik i øvrigt rigtig mange fine billeder ved at søge på: old shoemaker Wikipedia leksikon: skomager Besøge museum, for skomager artikler Låne bogen: Gamle danske håndværk Google: Skomagerskilt eller shoomaker sign (engelsk) Hvad forbinder du med en skomager: snørebånd, såler, læder, symaskine, værktøj m.m. Google skomagerværksted, evt. på engelsk Besøge erhvervsarkivet, måske er der materiale der Besøge det lokalarkiv hvor din ane har boet, måske har de materiale Det samme gør sig jo gældende hvis der er taler om andre erhvervsgrene f.eks. husmødre, tjenestefolk, fattige, bønder (landbrug) er det nøjagtig de samme ideer du skal lade komme til udfoldelse. Jeg plejer at sætte mig med et stykke tomt A4 papir og så skrive alle de ord ned, der falder mig ind om den pågældende person/erhverv/egn/by (landsby). 24

25 Vil du lave udsnit eller forstørrelser af kirkebogssider. Når du har indsat en kirkebogsside laver du først en kopi og indsættet neden under. Kopien beskærer du så det er f.eks. fadderne du har i din firkant. Forstør nu firkanten op ved at trække i et hjørnefelt og forbind de to sider med en pil fra autofigur. Se illustration. 25

26 Politiets registerblade. Politiets registerblade er kort fortalt en forløber for folkeregistret MEN kun i København, og det har INTET med kriminalitet at gøre. Du skal også være opmærksomme på, at optællingerne foregik i perioden: Der var nu temmelig mange, der forsøgte lykken i hovedstaden, så undlad ikke en søgning på dine slægtninge. Du prøver en konkret søgning (på en i min familie) Skriv Frederik Krause, i søgefeltet. Som hjælp er det vist nr. 13 på siden. Klik på hans navn og så kommer registerbladet frem. Klikker du på registerbladet, får du en forstørrelse, og det er klar til at blive gemt i den relevante anemappe på din PC. Her er jo en godtepose af informationer: Du har fået oplysninger om hans fødsel, død og hans ægtefælle samt de adresser, han har boet på. Så er det bare at kaste sig over folketællinger og få bekræftet disse optegnelser. Er du i tvivl om hvilket sogn adresserne hørte til, så prøv denne side: og vælg gaderegistret i højre side. 26

27 Find et billede af huset dine aner har boet i. Lad os sige du har en adresse - f.eks. i København, og du synes det er lige lovligt langt at kører derover for at få et billede af huset. Hvad gør du så? Prøv med dette eksempel. Du vælger adressen: Peder Hvitfeldts Stræde 8, København Gå nu til Google.dk vælg maps indtast den nævnte adresse, tryk søg Der kommer nu et kort frem over København, og blandt en masse gader er der en rød markering hvor adressen befinder sig. Kigger du til venstre på skærmen, er der et delvis billede af et hus, klik på dette. Så zoomer du ind på selve huset i gaden fotograferet ca af Googles reklamevogn. Du kan "gå" lidt op og ned af gaden og håbe du får en bedre vinkel af huset. Du kan nu lave et screenshot af huset og sætte det ind i din slægtsbog sådan: Find tasten der hedder Printscreen på dit tastatur og tryk på den (måske skal den aktiveres ved Shift eller FN tasten). Dit billede ligger nu i musen, åbn Word og aflever det ved at taste ctrl+v Beskær nu dit billede m. beskær værktøj og vælg tæt i tekstombrydning, så du kan gøre dit billede mindre På næste side kan du se screen print af siden både før og efter beskæring og tilretning i størrelse. Jeg har også om farvet hele billedet til sepia, for at holde mig i en gammel stil. 27

28 P.S. Min oldefars søster Maren boede her i

29 Bemærk du kan tjekke bygningsår for det aktuelle hus, hvis du har matrikelnummeret på ejendommen. Det gør du ved f.eks. at bruge en offentlig informations server, der hedder OIS. Jeg er ofte kørt ud til en bestemt adresse for at se det hus, mine aner er født i det er derfor vigtigt at vide, om det er det oprindelige hus, eller et nyt bygget på samme grund. Vi prøver lige med vores eget hus som eksempel: Gå på adressen: I venstre side er søgefelter. Udfyld nu med din egen adresse. Er der flere gader i kommunen med samme gadenavn, vælger du selvfølgelig den der hører til i din by. Min side vil se sådan ud: Det er de oplysninger som hedder BBR-meddelser du kan få frem. 29

30 Du kan prøve at gå modsatte vej - hvor du kun har matrikel nr. f.eks. fra en FT. Her vil du gerne have adressen, så du kan se huset, dine aner har boet i. Her går du til forsiden igen, i venstre side vælger du søgning via matrikelnr. Hvis du ikke har adressen, men blot matrikel-nr. er det lidt vigtigt også at have ejerlav og meget vigtigt at have et bynavn, ellers kan du stå i en situation, at du skal gisne dig frem efter hvor ca. i landet, du tror det er. Jeg har prøvet at søge udelukkende på kommune og matrikel nr.- det tog tid, men jeg fandt mit fødehjems hus. Prøv som eksempel at søge på Guldborgsund kommune, Nysted byjorde, matr. nr. 184, hvor havner du så? Du skal nu til forskellige sære slægtsforskere der har lavet sindrige systemer, som i dag kan være til stor hjælp i vores slægtsforskning. Det kan virke lidt tungt, men være til stor stor hjælp når du har fundet måden systemerne er bygget op på. Nygaards sedler: Hvem var arkivar H. S. A. Nygård ( ). Nygård var ansat ved Landsarkivet i Viborg fra 1897 til I 1913 blev han, som han selv skriver det, "tvangsforflyttet" til København. Et løst rygte siger også, at han blev forbigået ved besættelsen af en stilling i Viborg, hvorefter han fornærmet tog til København, og i den forbindelse tog sit seddelapparat med sig. Dette skulle være forklaringen på, at alle de mange sedler omhandlende jyske forhold er endt i København! Der er omkring sedler med personregistreringer, søgbar på ddd.dda.dk. Lad os prøve dem i praksis: Gå på siden du prøver at søge på navnet: Dahlstrøm. Dit resultat ser sikkert sådan ud: 30

31 Inden du klikker på Nikolaj Dahlstrøm, ser du der er 3 sedler, den første seddel kom frem ved søgningen, kig nu på nr. 2 og især nr. 3: Her er nemlig en af de finurligheder, som kan forvirre læseren. Datoen, jeg har sat cirkel om, er f.eks. den dato, han blev toldinspektør i Skanderborg og har ikke noget med hans fødsel/død m.m. at gøre - bemærk også at der er brugt rigtig mange forkortelser. Immervæk er Nygaards sedler et rigt medie, hvor der kan findes informationer, som ellers er svært tilgængelige. Der er også andre underlige seddelarkiver i arkivverdenen. Nygaards sedler er ret kendt. Jeg vil dog nævne et par stykker til: Sejrs Sedler er et vældigt kartotek på over sedler og indeholder overvejende udtræk af artikler taget fra Århus Stiftstidende dækkende perioden fra ca. 1794, hvor avisen blev grundlagt, til ca Ophavsmanden til dette vældige kartotek var den tidligere overbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus Emanuel Sejr ( ), der foruden overbibliotekar også var en passioneret lokalhistoriker. Sejrs Sedler er et resultat af hans virke som lokalhistoriker, der også tæller adskillige lokalhistoriske udgivelser om 31

32 Aarhus. Aarhus Stadsarkiv har sammen med mange frivillige digitaliseret Sejrs Sedler: Der findes også noget der hedder Wads sedler han hører til på FYN og sedlerne er digitaliseret, og kan søges via DIS-Danmark: Og igen en Holms sedler han hører til på Lolland-Falster. Sedlerne er på Landsarkivet, Kbh. De er kendt under navnet "Holms sedler" (eller måske Holms samling), de er filmet og omhandler (så vidt jeg husker) kun folk fra Lolland-Falster. Jeg mener, samlingen er lavet af kantor Viggo Holm, Nykøbing F. - men husker det ikke på stående fod. Family Search: En af verdens største slægtsdatabaser. Databasen er skabt af mormonerne (Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige). Den indeholder millioner af personnavne fra hele verden. Kirken driver verdens største genealogiske bibliotek: Det Familiehistoriske Bibliotek i Salt Lake City i Utah. Det er åbent for offentligheden og tilbyder adgang til millioner af bøger med fødsler, vielser, dødsfald og andre optegnelser. Der opkræves ingen afgifter eller gebyrer for at benytte dette bibliotek. I eftersøgningen af dine forfædre og information om de familiehistoriske hjælpekilder kan du ofte med stort udbytte benytte Kirkens hjemmeside Du prøver et konkret opslag. Udfyld som vist her: 32

33 Dine resultater vises her: 33

34 Man har også mulighed for at oprette sig som bruger på siden. Du skal være opmærksom på at disse informationer indtastes af folk fra hele verden, dvs. at der GODT kan være fejl, derfor er det en god ide at efter kontroller i kirkebogen! Her har jeg klikket og fået en forstørrelse af det fremkomne resultat. Siden er ekstrem stor og der er mange mange flere opslagsmuligheder, men her må du selv prøve dig frem. I din slægtsforskning kan du let komme ud for, at vi ikke ved hvilket herred og amt et sogn hører til. Så er der en god hjælp at hente på denne side: Stednavne opslagsværket: En database der indeholder danske stednavne og viser deres tilknytning til sogn, kommune og amt. Kommuner og amter er i henhold til inddelingen fra Man søger sådan: Tryk på stednavn og skriv f.eks. Kraghave i søgefeltet. Resultatet der popper op er dette: 34

35 Historiske kort på nettet. Kort og matrikelstyrelsen er en af de mest interessante sider jeg kender men jeg er også fortabt i gamle matrikelkort. Du kan prøve at finde et matrikelkort med dit barndomshjem: Start med at gå på Internettet og i Google søger du på: Kort på nettet du kan også taste den korrekte adresse ind i adressefeltet i toppen af google: Siden du kommer ind på, ser sådan ud. Du skal nu udfylde feltet med en adresse, start m. vejnavn UDEN husnr. Programmet finder nu de kommuner, der kunne tænkes at have samme vejnavn. Vælg den rigtige - Udfyld NU husnr. Siden panorerer selv hen til den valgte destination. Nu vælger du linket matrikelkort i toppen af siden. Så får du et nutidigt matrikelkort men du vil jo gerne have et, fra da du var barn og gerne et originalt kort. Klik på linket der hedder: Find et sted i historiske matrikelkort. Mit barndomshjem havde matrikel 44c (på Falster) der ser kortet sådan ud 35

36 Du kan nu vælge forskellige årstal. Det kort der kommer frem, er en scanning af et originalt matrikelkort og man KAN KUN navigere med helt bestemte værktøjer. Forstør Formindsk Naviger dig rundt på kortet Værktøjsboksen er i øverste højre hjørne. Du skal tage et nyt værktøj hvis du vil lave en ny handling. Find nu din aktuelle matrikel. En anden meget interessant side, er: her er en mulighed for at se udviklingen på landkort igennem en årrække. Siden hedder: Det er et firma der hedder Cowi som adm. siden. Du skal vælge det faneblad der heder: Danmark før og nu 36

37 Når I er kommet ind på det aktuelle faneblad, er der et søgefelt i nederst venstre hjørne. Her skal du taste en adresse ind. Lad os prøve med: vores egen adresse (husk hus nr. og postnr.) For at søge skal du klikke på det lille kikkert-ikon lidt til højre. Du blive så zoomet ind på den valgte adresse. Kig nu op i højre side. Find den lille firkant som hedder sammenlign, det kortudsnit der dukker op (2010) skal foldes ud v. klik på pil til højre. Vælg nu 1954 kortet, med skyderen kan du selv bestemme, hvor gennemsigtig dit kort skal være, det vil sige 2012 ligger underst og 1954 ligger øverst. Jeg har samlet nogle meget gode links her, og beskriver dem ganske kort: 37

38 DIS-Danmark Arkiv.dk Bauers kalender Kirkebilleder Danske billeder Find en grav Afdøde Gamle postkort DIS-Danmark. Står for Databehandling i slægtsforskning, er nok også den mest konstruktive forening jeg kender. Deres hjemmeside: giver et alsidigt billede af foreningens muligheder. Der er et forum på siden, som alle slægtsforskere kan benytte sig af. I det forum kan du få hjælp til opslag på landsarkiverne af folk, der alligevel skal på arkivet. Du kan få hjælp til tydning af svært læselige tekster i kirkebøger/folketællinger. Der er i forummet en mulighed for at efterlyse aner m.m. Vil du støtte foreningens arbejde OG samtidig få deres blad tilsendt: Slægt og data, så koster et medlemskab kr. 200kr/år Arkiv.dk Alle arkivers drøm er her i 2015 vist gået i opfyldelse, programmet Arkibas fik pengegave fra A. P. Møllers fond og kunne gå online. Programmet går i al sin enkelthed ud på at hvert arkiv scanner og indtaster deres arkivalier og publicere det, så alle kan søge fra siden. Vi prøver et konkret eksempel: Jeg har søgt på Ørnhøj og valgt billeder i menuen i venstre side. 38

39 Bauers kalender. Bogen blev oprindeligt skrevet i 1868 af underdirektør ved orlogsværftet R. W. Bauer og den indeholder kalendere for årene 601 til Du kan bruge kalenderen fra denne hjemmeside: Man kunne købe den i papirform engang, om det er muligt stadigvæk, har jeg ikke kunnet spore... Kirkebilleder. Som slægtsforsker er vi altid interesseret i billeder som har relation til slægten. Hvad kan være mere nærliggende end billeder af kirken, som de blev døbt, konfirmeret, viet eller begravet fra. Ofte kører jeg selv ud til de relevante kirker, da det er interessant selv at være på lokaliteten. Da det kan være vanskeligt at køre land og by rundt for at finde de aktuelle kirker, kan man selvfølgelig finde hjælp på nettet. Her er det, siden fra slægtogdata kan være en hjælp. 39

40 Gå til: Vælg kilder Vælg kirker Find nu den kirke du blev døbt i. En mulighed er selvfølgelig også at foretage en søgning på Google og så låne billedet. Fordelen ved at bruge slægt og data siden er, at du her får lidt anderledes billeder af kirkerne. Danske billeder. En anden kilde, til stor fascination er de gamle fotografier, som muligvis er i vores gemmer eller hos andre familiemedlemmer. HUSK det kan hurtigt blive for sent, hvis du ikke får spurgt ind til et billede i tide. Scan altid familiebillederne (de behøver ikke at blive taget ud af deres rammer) og gem dem elektronisk skriv bagpå de enkelte billeder med blød blyant, hvem de er, samt årstal. Der findes en side med offentliggjorte billeder fra arkiver og museer. Prøv at gå ind på siden: Du kan være heldig at finde relevante billeder, du kan bruge i din slægtsforskning her. Du kan prøve at søge på Krause. Find den Krause, der sidder med sin pekingeser hund! Hvad hedder hun? Er der oplysninger om personen, som kan hjælpe med at afklare, om det er relevant familie. Find en grav. At få fastslået hvornår og hvor et familiemedlem er død kan være det, der skal til for at afslutte lige præcis den person. Der er flere måder, du kan få hjælp på. Selvfølgelig er kirkebøgerne til stor hjælp. Men står du f.eks. i den situation, at du ikke ved hvor din person er død kan der være mening i at bruge en af de online databaser, der har registreret gravsten. Du kan prøve den side der hedder: Her skal du gå ind via find kirkegård og så søge alfabetisk efter det aktuelle efternavn. Hvis du er usikker på, hvor i landet du skal begynde din søgning, vil jeg anbefale en anden side: Den har nemlig en søgemulighed (i venstre side, avanceret søgning) som tager samtlige kirkegårde med på en gang. Uheldigvis samarbejder de 2 sider ikke så enten fotograferer man til den ene side eller til den anden side. HUSK du kan selv bidrage med gravstens-fotografering. 40

41 Prøv at søge på en i din egen slægt brug evt. Krause eller Dahlstrøm hvis du ikke finder nogen relevante gravsten med egne slægtninge. Afdøde.dk Er en nutidig side (fra 2005) med dødsannoncer leveret af bedemænd til aviser (ikke alle bedemænd er med i dette netværk) Adressen: Siden kan bruges når du leder efter nylig afdøde. Her er tale om personer, som er døde for ca. 5-7 år tilbage, der kan søges på hele landet eller amt, kommune inddeling (hvis det er et almindeligt navn vil det IKKE kunne svare sig at søge på hele landet siden viser nemlig kun de først 50 pers). Lad os tage et eksempel, søg på: Krause Finder du en Stephen Krause? Hvor og hvornår er han død? Gamle Postkort. At samle på gamle postkort er en af mine passioner, det har bestemt også en slægtshistorisk vinkel. Der er ofte lavet lokale postkort fra de små byer eller gader i de lidt større byer - og de illustrerer meget fint en tidstypisk periode. Jeg bruger rigtig megen tid på at søge på Google.dk eller på specielle postkort-sider. Her er nogen eksempler:

42 Hvis du har slægtninge specielt i København Her er her 2 gode sider som kan bruges, hvis du har aner der: Andre arkivalier Hvis du går på arkivalier onlinevil du se der er mange andre arkivalier, du kan få glæde af i din slægtsforskning. Jeg vil ikke gennemgå den alle, men opfordre dig til en dag med god tid, at surfe rundt og afprøve mange af de uhyre interessante links siden indeholder. Prøv f.eks. denne side: I dag bestiller man arkivalier via programmet Daisy. I starten havde jeg store problemer med at finde ud af programmet. Det hjælp da jeg fulgte et undervisningsforløb på arkivet i Viborg. Der eriøvrigt skrevet hjælpesider også på deres egen side: Slægtsforskningsprogrammer og ane-ark. Der findes en del slægtsforskningsprogrammer, på slaegtogdata.dk er der en oversigt over de mest brugte programmer. Du vælger menuen: Værktøjer. Af de viste eksempler har jeg selv valgt at bruge Legacy jeg har købt deluxe udgaven, men udnytter ikke programmet fuldt ud, idet jeg bruger Windows på PC til at holde orden egentlig bruger jeg kun Legacy til at lave anetavler (som en illustration) i min slægtsbog. Der findes også flere rent webbaserede programmer: eller På den næste side har jeg indsat en blanket, der kan være en stor hjælp i slægtsforskning. Det er aneark. Jeg bruger det til hver eneste ane jeg arbejder med. 42

43 43

44 Det var slut på min gennemgang af ideer til brug når du skal lave din slægts- og livshistorie. Bogen kan frit downloades. Hvis du vil have den printet må du selv stå for dette. Vær opmærksom på at bogen blot er opdateret i sommeren 2015, de sider jeg henviser til kan have ændret udseende eller være lukket ned, men jeg har gjort hvad jeg kan for at holde bogen ajourført. Der kan være taste, komma og skrivefejl, men det skyldes en smule ordblindhed fra min side, så det må du tage med. Jeg afholder flere kurser i slægtsforskning, hvor vi bruger det her hæfte, er du interesseret i at komme på en af mine kurser, så kontakt mig. Du kan få hold undervisning og opleve hyggen med samværet i som hold af 6-8personer. Du kan også vælge eneundervisning. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen Jane Krause, Ørnhøj 2015 Om nødvendigt kan jeg træffes på flg. mail og tlf. fru@jane-krause.dk tlf