Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog

Transkript

1 Inspiration til pædagogiske tiltag Sprogstimulerende aktiviteter for 3-årige børn med dansk som andetsprog Dette materiale beskriver en række sprogstimulerende aktiviteter, som kan bruges til børn på 3 år. Materialet indeholder ikke nye øvelser, men har samlet mange af de gode sprogstimulerende aktiviteter, der allerede er beskrevet i litteraturen. Materialet kan anvendes som inspiration til de pædagogiske tiltag, der iværksættes som følge af en sprogscreening af 3-årige børn med dansk som andetsprog, og ideerne svarer derfor til de delområder, som sprogscreeningen afdækker, dvs.: Sproglige strategier Sprogforståelse Sproglig opbygning (ords endelser og sætningsopbygning) Ordforråd Ideerne tager udgangspunkt i børn med dansk som andetsprog, men kan også benyttes til børn med dansk som modersmål. 1.0 Handleplan for arbejdet med det enkelte barns sproglige udvikling Videncenter for Integration anbefaler, at der på baggrund af sprogscreeningen af det 3-årige barn med dansk som andetsprog udarbejdes en handleplan for det enkelte barn. Handleplanen kan tage udgangspunkt i SMTTE-modellen. På intranettet findes et handleark som ligeledes kan benyttes til dette formål. Med udgangspunkt i den individuelle handleplan anbefales det at sammensætte mindre grupper på 4-6 børn. I disse grupper kan I ugentligt arbejde med de sprogstimulerende aktiviteter, som sprogscreeningen udpeger som vigtige indsatsområder for barnet også kaldet barnets udviklingszoner. Jo større problemer barnet har med det danske sprog, des mere tid har barnet brug for i en mindre gruppe. En lille gruppe børn sikrer, at alle børn får mulighed for at komme til orde. Det er gennem dialogen at børn udvikler deres aktive sprog. 1.1 Børn lærer forskelligt Det er stor forskel på hvordan børn lærer også når det gælder sprog. Forskellen ligger bl.a. i, om barnet overvejende lærer gennem de auditive, visuelle, taktile eller kinæstetiske kanaler. For at sprogstimuleringen fanger alle børn i gruppen skal der i tilrettelæggelsen af sprogstimuleringen tages højde for, at børnene kan have forskellige læringsstile. Ved i høj grad at inddrage kroppen i sprogstimuleringen sikrer man f.eks., at der tages højde for det kinæstetiske og taktile område. I planlægningen af arbejdet med sprog skal man desuden tænke sprogstimuleringen ind i mange forskellige situationer. Sprogstimulering kan fint finde sted på legepladsen, på ture eller i puderummet. 1.2 Motivation og engagement Den største sprogudvikling sker, når børn er motiverede for sprog. Motivationen kommer, når de bliver nysgerrige, følelsesmæssigt påvirkede og bruger deres fantasi, samtidig med at de

2 oplever nærvær med kendte voksne, der præsenterer dem for sprog. En væsentlig del af motivationen opstår alene ved, at børnene mærker den voksnes engagement. Faste og tydelige rammer for børnene er afgørende for, at vi kan skabe situationer med engagement, nærhed, ro og opmærksomhed. Sørg for at tilrettelægge dagen således, at der er stjernestunder med mulighed for at få nogle gode sprogstimulerende situationer. For børn med manglende dansksproglige færdigheder vil en struktureret og forudsigelig dagligdag bl.a. sikre, at børnene får ro og overskud til at fokusere på at lære dansk. 2.0 Inddragelse af forældrene i sprogarbejdet Mange institutionsafdelinger tilbyder med succes forældrene at deltage i sproggrupperne, for derved at give dem et billede af, hvad sprogstimuleringen drejer sig om. Desuden er det en god idé også at inddrage forældrene, når der udarbejdes en sproghandleplan for det enkelte barn. Forældrene har en vigtig rolle i forbindelse med barnets dansksproglige udvikling. De kan bl.a. støtte barnets dansksproglige udvikling ved at sprogstimulere barnet på modersmålet. Et godt modersmål er et godt udgangspunkt for tilegnelsen af det danske sprog. De ideer, vi har beskrevet under mulige pædagogiske tiltag, kan også bruges af forældrene på modersmålet. Derudover kan følgende råd om sprogstimulering gives til forældrene: Stimulér dit barns modersmål. Et godt modersmål er vigtigt for tilegnelsen af dansk. Glæd dig, når dit barn bruger danske udtryk. Barnet får lyst til at lære mere dansk, når du viser, at du er stolt over det. Se dansk børnetime sammen med barnet, og snak med barnet (på modersmålet) om det, I ser. Leg bytte-ord-leg med barnet. Snak med barnet om, at tingene hedder noget på modersmålet og noget andet på dansk. Opsøg steder og aktiviteter, hvor dit barn hører dansk i fritiden. Tag f.eks. på biblioteket og legepladser, hvor der er børn, der taler dansk. Flere gode ideer til hvordan forældre kan sprogstimulere deres børn kan læses i pjecen Tidligt sprog et fælles ansvar udgivet af Århus Kommune. Pjecen findes på Århus Kommunes hjemmeside.

3 SPROGLIGE STRATEGIER Etabler mindre grupper omkring barnet. I en lille gruppe hjælpes barnet til at opsøge kontakter og få mod til at udtrykke sig. Sikr en daglig dialog med barnet. Et dialogskema kan være et redskab til at sikre den daglige dialog med alle de børn, der har særlige behov for det. Hvis barnet ikke søger øjenkontakt og ikke henvender sig kropsligt, så tilbyd dig som voksen overfor barnet. Vær opmærksom på når barnet vil dig noget så giv barnet (og emnet) hele din opmærksomhed. Hjælp barnet med at henvende sig. Tag barnet i hånden og lær barnet de andre børns navne. Tal med barnet - også selvom barnet ikke svarer. Fortæl barnet om alt det, I ser. Sæt ord på verden omkring barnet. Hjælp barnet med at udtrykke ønsker og behov gerne i hele sætninger. F.eks.: Barnet kigger meget intenst på mælken. Tag barnet i hånden og henvend dig for barnet til en anden voksen ved at sige for barnet jeg vil gerne have mælken. Barnet har brug for dig som støtte, når det skal samtale. Vær ikke bange for at hjælpe barnet med at formulere ønsker og behov overfor andre børn. Forær gerne barnet hele sætninger som f.eks. jeg vil gerne lege med dig. Giv alle børn lige muligheder for at vælge. Eks: Lav en kuffert med konkrete ting, som repræsenterer de sange I synger, når I har samling. Det barn, der ikke kan sige noget på dansk, får derved mulighed for at tage en bil op af kufferten og derved kommunikere, at det gerne vil synge Oles nye autobil. Få afklaret i et samarbejde med forældrene (og evt. en tosproget medarbejder), hvordan barnet behersker de sproglige strategier i forhold til sit modersmål. Hvis barnet har problemer både på dansk og på modersmålet kan det være nødvendigt at inddrage Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

4 SPROGLIG OPBYGNING Ords endelser og sætningsopbygning Tal i korte og simple sætninger, når du taler med barnet og gentag de samme sætninger mange gange. Tænk i begyndelsen barnet sprogligt yngre end det er og sæt ord på alt. Svar uddybende på det barnet spørger om. Svar ikke kun med ja og nej. Arbejd med forståelse, oplevelse og efterbearbejdning af oplevelser også sprogligt. Brug billeder fra oplevelsen til at støtte barnet, når det skal genfortælle oplevelsen. Opmuntre til rolleleg, indgå i den og forny den. Sprog er det bærende i legen og en glimrende måde at udvikle sproget på. Udbyg barnets sætninger i legen. Udvid barnets sproglige udtryk. Når barnet siger ys siger du ja, der er lys i lampen. Interesser dig for det barnet siger (ikke kun for budskabet) og udbyg barnet sprog. F.eks. hvis barnet siger Jeg fryser mine fodder, svarer du: Hvis du fryser dine fødder, skal du have strømper på. Øv små sætninger ved hjælp af billedlotteri. F.eks. er barnet opråber og spørger Hvem har en/et. Et andet barn svarer Jeg har en/et... Leg lege hvor barnet skal bruge faste vendinger; Alle mine kyllinger kom hjem eller Hr. Krokodille : Et barn er krokodillen og de andre børn skal forsøge at komme over floden (2 parallelle streger på jorden). Krokodillen står midt i floden og de andre står på den ene flodbred og råber Må vi komme over floden, hr. krokodille?. Nej siger hr. krokodille Kun hvis I har noget rødt på (stribet eller lign.). Alle børn med noget rødt på går over floden og kan ikke fanges. Alle andre skal løbe over floden og forsøge ikke at blive rørt af hr. Krokodille. Den, der bliver rørt, skal være krokodille sammen med hr. Krokodille. Fortsæt indtil alle er krokodiller. Gør højtlæsning til en hyggelig aktivitet, som alle børn har lyst til at deltage i. Tag evt. en fortællehat på hovedet. Vælg gerne bøger uden tekst snakkebøger. Bøger, som I selv har lavet, f.eks. med tegninger og fotos, er ofte meget motiverende for barnet. Brug bøgerne til at snakke om handlinger og brug mange udsagnsord. Læs ofte og gerne den samme bog flere gange. Lad barnet spille historien med rekvisitter. Hjælp barnet med at sætte sprog på og forær gerne barnet hele sætninger. Eksempelvis Bukke Bruse.

5 SPROGFORSTÅELSE Sikr en daglig dialog med barnet. Et dialogskema kan være et redskab til at sikre den daglige dialog med alle de børn, der har særlige behov for det. Sørg for at du har barnets fulde opmærksomhed, når du vil barnet noget. Hav også barnets fulde opmærksomhed, når du siger noget til hele gruppen. Brug korte sætninger og kropssprog (fagter og mimik), når du er sammen med barnet. Vær opmærksom på at understøtte alle ordklasser; udsagnsord, tillægsord, navneord mm. Barnet skal opleve ordene kropsligt og ved hjælp af alle sanser. Giv barnet mulighed for til at se, røre, gøre og høre. Tal med barnet - også selvom barnet ikke svarer. Fortæl barnet om alt det, I ser. Sæt ord på verden omkring barnet. Lær barnet at det er godt at spørge, hvis der er ord og sætninger, det ikke forstår. Deltag i barnets leg og forny den. Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser. Arbejd med følelser gennem sange, bøger mm. Tal med barnet om hvordan man ser ud, når man har det på forskellige måder. Brug evt. billeder med forskellige ansigtsudtryk fra Trin for Trin eller Emotions fra Colorcards. Vis selv hvordan du ser ud, når du eksempelvis er ked af det. Lad barnet se sig i spejlet, mens det laver ansigtsudtrykket for ked af det. Forbered barnet på nye oplevelser ved hjælp af ting, billeder og sprog. Dette støtter barnets forståelse af hvad der skal ske. Giv herefter barnet oplevelsen og bearbejd den efterfølgende også sprogligt. Lav barnets egen oplevelsesbog med ting, som har betydning for barnet. F.eks. billeder af familien, billeder af venner i børnehaven, ispapiret fra den is, barnet fik på turen, blade, som I fandt i skoven. Leg fagte- og sangleg. Brug fagter og kroppen til at illustrere indholdet i fagte- og sanglegene. Eksempler på fagte- og sanglege er : Lille skorstensfejer, Jeg gik mig over sø og land, Bjørnen sover, Lille hund, der er en der har taget dit kødben, I en skov en hygge lå, Hoved, skulder, knæ og tå, Så går vi rundt om en enebærbusk. Få mere inspiration til dette fra CD en uddelt på kurset Krop og sprog i bevægelse. Understreg indholdet af de sange i synger ved hjælp af ting. Lad børnene spille indholdet. F.eks. sangen Æblemand : Find en kurv med forskellige frugter. Lad på skift børnene vælge, hvilken frugt, der skal synges om. Barnet der har valgt en frugt, spiller æblemanden. Skærp barnets interesse for at høre efter, f.eks. gennem lyttelege: o Lyt sammen med barnet efter forskellige former for lyde (i os selv, uden for os selv, indendørs, udendørs..)

6 o Lad barnet lytte til forskellige lyde med lukkede øjne og lad barnet gætte lydene. Snak om lydene bagefter (Bank på væg/bord hør forskellen, bid i et æble hør lyden lugt smag..) Et hjemmelavet billedlotteri med enkle og klare billeder er godt. Lav billedlotteriet sammen med barnet. Husk at gøre det overskueligt. Kig i kataloger og reklamer. Se hvad der fanger barnet og brug det, eller lav et billedlotteri passende til det tema i har valgt at arbejde med, f.eks. tøj. Vælg gerne noget tøj barnet selv har på, så man kan sammenligne billedet med barnets eget tøj. Lad evt. barnet få billedlotteriet med hjem så forældrene kan spille billedlotteriet med barnet på modersmålet. Leg finde-ting-lege på legepladsen, på stuen, i garderoben mm. F.eks. i garderoben: Nu skal vi finde et par vanter. Skift roller så også barnet får lov til at bestemme, hvad I skal lede efter. Leg med forholdsordene. Lad børnene stå på række ved siden af hinanden, så alle kan se. Bed på skift børnene om at stille sig foran, bagved og ved siden af et af de andre børn. Indgå selv i legen og lad et af børnene overtage din ordrerolle. Når du giver barnet en opgave, så læg tryk på forholdsordene. F.eks. Sæt bilen ved siden af huset. Brug samme fremgangsmåde i forhold til tillægsordene. F.eks. Giv mig den grønne bil. Fortæl barnet en gåde og lad barnet gætte gåden: Det er et lille dyr. Det har fjer og det har vinger Gør barnet opmærksom på at det skal høre hele gåden, inden det svarer. Gør højtlæsning til en hyggelig aktivitet, alle børn har lyst til at deltage i. Tag udgangspunkt et emne, der interesserer barnet. Tag evt. en fortællehat på hovedet. Brug højtlæsning, rim og remser. Understøt barnets forståelse af dette med konkrete ting og genstande, kropssprog og mange gentagelser. Lav overheads af billederne i bøgerne. Vis dem på væggen for børnene ved hjælp af en overheadprojektor. Genfortæl eller snak om det, I kan se på billederne. Vær kritisk i forhold til valget af børnebøger. Vælg bøger med billeder, som understøtter evt. tekst i bogen. Spørg bibliotekaren. Se desuden litteraturkanon fra Århus Kommune.

7 ORDFORRÅD Lav gode samtalesituationer i løbet af dagen om temaer, som interesserer barnet. Giv barnet mange førstehåndsoplevelser. Prioritér forforståelse og efterbearbejdning af oplevelser. Oplevelsesbøger og skifterammer med billeder fra ture er god støtte både i forforståelse og efterbearbejdning. Lav små legegrupper som i en længere periode arbejder med det samme tema/emne, f.eks. via temakasser, billedbøger og billeder barnet selv maler. Kom omkring mange forskellige emner og de ord, der knytter sig hertil. o F.eks. hjemmet (køkkenting, sofa, tandbørste, rense negle, rede hår), omverden (biblioteket, parken, huse græsslåmaskine, elevator, at sejle) eller dyr (giraf, løve, hest, ged, høne, brøle, gale). Sørg for at sikre, at alle børn er i leg med andre børn hver dag. Fælles litteraturoplevelser og temaarbejde kan være råstof for legen. Sæt sammen med barnet ord på oplevelser og følelser. Lad barnet tegne og fortælle om jeres fælles oplevelser. Hent evt. inspiration i DVD en Min pensel hopper. Udvid barnets brug af udsagnsord ved at sætte ord på det barnet gør (hoppe, gynge, løbe, kravle mm.) Eksempelvis når I laver gymnastik, er på legepladsen og på ture. Gentag det barnet siger, og udbyg det. F.eks. Hvis barnet siger hund svarer du ja det er en lille gravhund. Lad barnet medbringe et billede, en lyd eller en genstand hjemmefra. Snak med barnet om det, barnet har valgt at medbringe. Glæd dig over det, når barnet laver nye ord. Hvis barnet f.eks. siger Vi mangler et bordtæppe for dug. Brug selv det korrekte udtryk umiddelbart efter: Ja vi skal også have dug på bordet. Brug sange, remser og bevægelseslege. Vær også opmærksom på at udvide barnets ordforråd både i forhold til udsagnsord, tillægsord og forholdsord. Lad barnet vælge et dyr. Du kan evt. have en kasse med legetøjsdyr i, som barnet kan vælge imellem. Barnet skal nu præsentere sig som det dyr, det er, for de andre børn. Eksempelvis: Jeg er et får. Når alle børn har præsenteret deres dyr kan man lege med dyrene på forskellige måder: o Giv instruktioner om, hvad grisen, storken og zebraen skal gøre. o Alle de dyr, der kan hoppe/ flyve/ svømme, må rejse sig. o Hvilke af dyrene lever i vand? - Har vinger? Har striber? - Er vilde dyr? o Lav gåder med dyrene. Hvem er det, der er et dyr, som man kan ride på?

8 Leg Den som flaskehalsen peger på med fokus på udsagnsordene. F.eks. et af børnene snurrer en flaske rundt og giver en opgave til den som flaskehalsen peger på du skal trampe eller du skal danse. Billedlotteri er godt, når man bruger det målrettet. F.eks.: o Barnet er opråber og viser billedet samtidig. o Barnet er opråber, men viser ikke billedet samtidig. Put en række forskellige genstande i en pose. Find på skift en genstand i posen og fortæl hvad det er eller fortæl en lille historie om det. Gør højtlæsning til en hyggelig aktivitet som alle børn har lyst til at deltage i. Tag evt. en fortællehat på hovedet. Læs ofte for barnet og læs varieret. Vælg gerne bøger uden tekst snakkebøger. Bøger, som I selv har lavet, f.eks. med tegninger og fotos, er ofte meget motiverende for barnet. Læs højt i mindre grupper ved brug af dialogisk oplæsning. Husk også at have fokus på at snakke om handlinger (brug mange udsagnsord). Deltag i barnets leg og forny den. Leg lade-som-om leg med barnet. Udvid gradvis barnets lege og gå senere med ind i rollelegen. Eks. Leg kaffeselskab i sandkassen, butiksleg i legehuset mm.

9 LITTERATUR TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Special-pædagogisk forlag, Sprog stimulering. Tale og skrift i førskolealderen af Bente Eriksen Hagtved. Alinea, Sproglege for børn af Margit Alstermark og Märta Westberg. Forlaget Åløkke, Sprogstimulering af tosprogede småbørn af Benedikte Lylloff. Dialogos. Tlf Læg krop til sproget af Birgit Bach. Forlaget Lea, Sprogmosaik af Catarina Littman og Carin Rosander. Haase, Dansk som andetsprog i børnehaver og skoler af Lene Larsen og Lene Lonnov. Pædagogisk center Albertslund. Tlf Dansk som andetsprog i institutioner og skoler. Bind 1 af Lene Larsen og Lene Lonnov. Pædagogisk center Albertslund. Tlf Ryk ud med sproget af Jette Fleischmann. Special-pædagogisk forlag, To skal der til sprog og tale af Jan Pepper og Elaine Weitzman. Materialecentret, Aalborg, Forforståelsen af Lene Ellebjerg Larsen. Maaholms Forlag, Min pensel hopper af Århus Kommune, Børn og Unge, Videncenter for Integration, Kan bestilles på