1. FEBRUAR Hvad vi kan lære af MOSES

Transkript

1 1. FEBRUAR Hvad vi kan lære af MOSES

2 34567 Vol. 134, No. 3 Semimonthly DANISH DETTE BLAD, Vagttarnet, ærer Jehova Gud, universets Hersker. Det trøster folk med den gode nyhedomatgudshimmelskerige snart vil fjerne al ondskab og gøre jorden til et paradis. Det tilskynder til tro pajesuskristus,derdøde for at vi kan opnaevigtliv,ogsom nu er konge i Guds rige. Bladet er udkommet uafbrudt siden Det er upolitisk og holder sig til Bibelen som autoritet. Gennemsnitligt oplag: PA 204 SPROG FEBRUARY 1, 2013 HOVEDEMNE Hvem var Moses? SIDE 3 MOSES HANS TRO 4 MOSES HANS YDMYGHED 5 MOSES HANS KÆRLIGHED 6 OGSA I DETTE NUMMER KomnærtilGud Haner...levendesGud 7 Vil du gerne vide mere, ellerønskerduet gratis bibelkursus? Besøg eller skriv til Bibelen forandrer folks liv 8 Gode rad til familier N ar dit barn har et handicap 10 Hvad er Judasevangeliet? 13 Svar pa bibelske spørgsmal 16 Jehovas Vidner Stenhusvej Holbæk Danmark (For DANMARK, FÆRØERNE, GRØNLAND, ISLAND, NORGE og SVERIGE). En komplet liste over adresser i hele verden findes pa Denne publikation maikkesælges.denerud- givet i forbindelse med et verdensomspændende bibelundervisningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger. Forkortelsen da.aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract SocietyofNewYork,Inc.;L.Weaver,Jr.,President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY , and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagttarnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain. s LÆS MERE ONLINE r BIBELKORT Esau Test hvor meget du ved om Esau, Jakobs bror. (Se under BIBELENS LÆRE/BØRN) r TIL UNGE LÆSERE Vil du være barmhjertig? Find ud af hvad Jesus sagde om barmhjertighed og fordom, ved at ga i dybden med en af hans mest berømte lignelser. (Se under BIBELENS LÆRE/TEENAGERE/BIBELSTUDIEPROJEKTER) DOWNLOAD DETTE BLAD I FORSKELLIGE FORMATER 1. FEBRUAR Hvad vi kan lære af MOSES

3 HOVEDEMNE HVEM VAR MOSES? Hvad kommer du til at tænke pan ar du hørernavnetmoses?tænkerdup a... spædbarnet som af sin mor blev skjult i en kurv panilen? drengen som voksede op i luksus i Egypten hos Faraos datter uden at glemme at han var israelit? manden der levede som hyrde i Midjan i 40 ar? manden der talte med Jehova foran en brændende busk? manden der modigt tradte frem for Egyptens konge og bad om at israelitterne matte blive udfriet af trældommen? manden der pa Guds befaling advarede om at der ville komme ti plager over Egypten fordi kongen havde trodset den sande Gud? manden der stod i spidsen for israelitternedadep astorsl aet vis blev udfriet fra Egypten? manden der blev brugt til at dele Det Røde Hav? manden der overbragte israelitterne De Ti Bud fra Gud? ALT dette, og meget mere, oplevede Moses. Det er derfor ikke sa mærkeligt at denne gudfrygtige mand er højt respekteret af bade kristne, jøder og muslimer. Moses var afgjort en profet der øvede store og frygtindgydende gerninger. (5 Mosebog 34:10-12) Han lod sig bruge af Gud paenstorsl aet made. Ikke desto mindre var Moses et ganske almindeligt Jehova er Guds navn ifølge Bibelen. menneske. Ligesom profeten Elias, der sas ved siden af Moses i et syn under Jesujordisketjeneste, var Moses en mand med de samme svagheder som vi. (Jakob 5:17; Mattæus 17:1-9) Han kom ud for mange af de samme problemer som vi kommer ud for, og han klarede dem paensærdelesgod made. Kunne du tænke dig at vide hvad der satte ham i stand til det? Lad os se pa tre af Moses gode egenskaber og hvad vi kan lære af hans eksempel. 1. FEBRUAR

4 MOSES HANSTRO HVAD ER TRO? I bibelsk sprogbrug er tro en overbevisning som bygger pap alidelige vidnesbyrd. Den der har tro pagud,eroverbevistomathan vil opfylde alle sine løfter. HVORDAN VISTE MOSES TRO? Hele Moses liv bar præg af at han troede pagudsløfter.(1mo- sebog 22:15-18) Han kunne have levet et beha- geligt liv i luksus i Egypten, men han gav afkald pa den mulighed idet han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk frem for at have den midlertidige nydelse af synd. (Hebræerne 11:25) Var det en uovervejet beslutning, noget han senere ville fortryde? Nej, for Bibelen siger at Moses holdt stand som sahandenusyn- lige. (Hebræerne 11:27) Han fortrød aldrig de valg han traf som følge af sin tro. Moses bestræbte sig pa at styrke andres tro. Tænk for eksempel pa det der skete da israelitterne sa ud til at være fanget i en fælde mellem Faraos hær og Det Røde Hav. Forfærdede over den tilsyneladende truende katastrofe rabte israelitterne til Jehova og Moses om hjælp. Hvordan ville Moses reagere? Han har nok ikke forestillet sig at Gud ville dele Det Røde Havs vande og dermed give israelitterne mulighed for at undslippe. Men han har været sikker pa at Gud ville gøre et eller andet for at beskytte sit folk. Og Moses ønskede at israelitterne skulle have den samme tillid. Vi læser: Da sagde Moses til folket: Vær ikke bange. Sta fast og se Jehovas frelse, som han vil udvirke for jer i dag. (2 Mosebog 14:13) Lykkedes det Moses at styrke israelitternes tro? Ja, bestemt, for Bibelen siger: Ved tro gik de gennem Det Røde Hav som over tørt land. (Hebræerne 11:29) Moses tro gavnede altsa ikke kun ham selv men ogsa dem der efterlignede den. HVAD KAN VI LÆRE AF DET? Vi kan efterligne Moses ved at basere vores liv p agudsløfter for eksempel løftet om at Gud vil sørge for os materielt hvis vi sætter tilbedelsen af ham først i vores liv. (Mattæus 6:33) Det kan ganske vist være en stor udfordring at modsta den udbredte tendens i verden til at ga meget op i det materielle. Men hvis vi bestræber os for at leve et enkelt liv og er optaget af at tilbede Jehova, kan vi være sikre paathanvilsørgeforatvif ar alt det vi behøver. Han lover: Jeg vil ikke pano- gen made slippe dig eller panogenm ade forlade dig. Hebræerne 13:5. Ligesom Moses bestræber vi os paathjælpe andre til at fa mere tro. For eksempel vil gode forældre være opmærksomme padenfantasti- skemuligheddeharforathjælpederesbørntil at fa tro. Mens børnene vokser op, har de brug for den livsvigtige kundskab om at Gud er til, og at han har givet os normer for hvad der er rigtigt og forkert. Desuden har de brug for hjælp til at forstaatd et at følge hans normer er den allerbedste madeatlevep a. (Esajas 48:17, 18) Forældre giver deres børn en værdifuld gave nar de hjælper dem til at fatrop a at Gud er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham. Hebræerne 11:6. 4 VAGTT ARNET

5 MOSES HANSYDMYGHED HVAD ER YDMYGHED? Ydmyghed indebærer at man ikke er stolt og hovmodig. En ydmyg person ser ikke ned pa andre. Et ufuldkomment menneske der er ydmygt, vil ogsaværebeskedent,detvilsigeopmærksomtp a sine begrænsninger. HVORDAN VISTE MOSES YDMYGHED? Moses lod ikke magten stige ham til hovedet. Nar et menneske far lidt myndighed, bliver hans ydmyghed eller mangel pa samme ofte meget tydelig. Forfatteren Robert G. Ingersoll, der levede i det nittende arhundrede, udtrykte det saledes: De fleste mennesker kan klare modgang. Men hvis man vil vide hvordan en mand virkelig er, skal man give ham magt. I den henseende var Moses et fantastisk eksempel i ydmyghed. Hvordan det? Jehova havde udpeget Moses til at være fører for Israel og dermed givet ham stor magt og myndighed. Men det gjorde ikke Moses stolt. Læg for eksempel mærke til hvordan han paenbeske- den made tog sig af et vanskeligt spørgsmal an- gaende arveret. (4 Mosebog 27:1-11) Det var en meget vigtig sag, for afgørelsen ville danne præcedens for kommende generationer. Hvad ville Moses gøre? Ville han tænke at han som Israels fører sagtens selv kunne træffe en afgørelse i denne sag? Ville han forlade sig pa sine medfødte evner, sine mange ars erfaring eller sit indgaende kendskab til Jehovas made at tænke pa? Detvilleenstoltoghovmodigmandm aske have gjort. Men ikke Moses. Bibelens beretning fortæller: Moses fremlagde sagen for Jehova. (4 Mosebog 27:5) Tænk engang! Selv efter at have staet i spidsen for Israels nation i hen ved 40 ar satte Moses ikke sin lid til sig selv, men til Jehova. Deteretenest aende eksempel pamoses ydmyg- hed. Moses hægede ikke skinsygt om sin myndighed. For eksempel glædede han sig da Jehova ogsa lod andre israelitter tjene som profeter. (4 Mosebog 11:24-29) Da hans svigerfar foreslog ham at uddelegere nogle af sine opgaver for at lette arbejdsbyrden, viste han ydmyghed og fulgte forslaget. (2 Mosebog 18:13-24) Og hen imod afslutningen af sit liv bad Moses, til trods for at han stadig var fysisk stærk, Jehova om at udpege en der skulle efterfølge ham. Da Jehova udvalgte Josua, støttede Moses helhjertet den unge mand og opfordrede israelitterne til at følge Josuas ledelse nar de skulle ind i det forjættede land. (4 Mosebog 27:15-18; 5 Mosebog 31:3-6; 34:7) Moses regnede det for et stort privilegium at føre an i tilbedelsen af Jehova. Men han satte ikke sin myndighed over hensynet til andre. HVAD KAN VI LÆRE AF DET? Vi skal ikke lade magt, myndighed eller medfødte evner stige os til hovedet. Husk: For at vi kan bruges af Jehova, er ydmyghed vigtigere end gode evner. (1 Samuel 15:17) Hvis vi er ydmyge, vil vi bestræbe os paatfølgebibelenskloger ad: Stol pajehovaaf hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Ordsprogene 3:5, 6. Moses eksempel lærer os desuden at vi ikke skal lægge for stor vægt pa vores position eller myndighed. Vil det gavne os at efterligne Moses ydmyghed? Helt sikkert! Nar vi opdyrker ægte ydmyghed, gør vi livet lettere for de mennesker vi omgas, og far dem til at holde mere af os. Og endnu vigtigere: Nar vi viser denne tiltalende egenskab, far det ogsa Jehova, som selv er ydmyg, til at holdemereafos.(salme18:35) Gudst ar de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed. (1 Peter 5:5) Det er en rigtig god grund til at efterligne Moses ydmyghed. 1. FEBRUAR

6 MOSES HANSKÆRLIGHED HVAD ER KÆRLIGHED? Kærlighed indbefatter varme og inderlige følelser for andre. Kærlige mennesker viser bade i ord og handling hvilke følelser de har for dem de holder af, selv hvis det kræver personlige ofre. HVORDAN VISTE MOSES KÆRLIGHED? Moses viste Gud kærlighed. Pa hvilken made? I Første Johannesbrev 5:3 star der: Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud. Moses efterlevede dette princip. Han gjorde alt hvad Jehova bad ham om lige fra noget sa skræmmende som at træde frem for den mægtige Farao til noget saenkeltsomatrækkesin stav ud over Det Røde Hav. Uanset om opgaven var let eller svær, sa gjorde Moses nøjagtig som Jehova havde pabudt ham. 2 Mosebog 40:16. Moses viste ogsa sine israelitiske landsmænd kærlighed. De vidste at Jehova brugte ham til at lede sit folk, sa de kom til ham med deres forskellige problemer. Vi læser: Folket blev sta- ende foran Moses fra morgen til aften. (2 Mosebog 18:13-16) Man kan forestille sig hvor udmattende det ma have været for Moses time efter time at lytte til israelitterne mens de forelagde deres problemer for ham! Men Moses elskede dem, sa han var kun glad for at hjælpe. Moses lyttede ikke blot til dem, han bad ogsa for dem. Han bad endda for dem der havde behandlet ham darligt. Et eksempel: Da hans søster, Mirjam, talte imod Moses, blev hun slaet med spedalskhed. I stedet for at glæde sig over at hun var blevet straffet, gik Moses straks i forbøn for hende med ordene: Gud, jeg beder dig, helbred hende dog! (4 Mosebog 12:13) Hvad andet end kærlighed kunne have ansporet ham til at bede sauselviskenbøn? HVAD KAN VI LÆRE AF DET? Vi kan efterligne Moses ved at opdyrke en stærk kærlighed til Gud. En sadan kærlighed vil fa os til at adlyde hans bud af hjertet. (Romerne 6:17) Hvis vi adlyder Jehova af hele vores hjerte, vil det glæde hans hjerte. (Ordsprogene 27:11) Det er ogsatil gavn for os selv. Nar vi tjener Jehova af kærlighed til ham, vil vi ikke blot gøre det der er rigtigt, men ogsahavelyst til at gøre det. Salme 100:2. En anden made vi kan efterligne Moses pa, er at opdyrke en selvopofrende kærlighed til andre. Nar venner og familiemedlemmer kommer til os med deres bekymringer, vil kærlighed faostilat (1) lytte med dybtfølt interesse, (2) vise dem empati, det vil sige prøve at forstahvordandeføler, og (3) lade dem vide at vi har omsorg for dem. Ligesom Moses kan vi desuden bede for dem vi holder af. Nar de fortæller os om deres problemer, kan vi nogle gange føle os magtesløse. Maske kan vi kun sige: Jeg er virkelig ked af at jeg ikke kan hjælpe dig paandenm ade end ved at bede for dig. Men husk: En retfærdigs bøn formar meget, stærk som den er. (Jakob 5:16, da. aut.) Vores bønner kan muligvis fajehovatil at gøre noget for vedkommende som han maske ellers ikke ville have gjort. Er der i virkeligheden noget bedre vi kan gøre for vores kære, end at bede for dem? Er du ikke enig i at vi kan lære meget af Moses? Selvom han var et ganske almindeligt menneske, var han et helt enestaende eksempel i tro, ydmyghed og kærlighed. Jo nøjere vi efterligner ham, jo mere vil det være til gavn for os selv og andre. Romerne 15:4. ˇ For at Gud vil lytte til vores bønner, m a vi oprigtigt bestræbe os for at leve op til hans normer. Flere oplysninger findes i kapitel 17 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner. 6 VAGTT ARNET

7 KOM NÆR TIL GUD Haner... levendes Gud Er døden stærkere end Gud? Nej, selvfølgelig ikke. For hvordan kan døden eller nogen anden fjende være stærkere end Gud den Almægtige? (1 Korinther 15:26; 2 Mosebog 6:3) Gud har magt til at ophæve døden ved hjælp af opstandelsen, og det har han lovet at gøre i den nye verden han vil indføre. Hvor palideligt er det løfte? Det giver Guds egen søn, Jesus, udtryk for med ord som kan fylde vores hjerter med hab. Læs Mattæus 22:31, 32. Det var saddukæerne, som ikke troede paop- standelsen, Jesus talte til da han sagde: Med hensyn til de dødes opstandelse har I da ikke læst det der blev udtalt til jer af Gud, som sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke dødes men levendes Gud. Jesus henviste her til den samtale Gud havde med Moses ved den brændende tornebusk omkring ar 1514 f.v.t. (2 Mosebog 3:1-6) Ifølge Jesus viser Jehovas ord til Moses Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud at løftet om opstandelsen helt sikkert vil blive indfriet. Hvordan det? Lad os se pa baggrunden for Jesu ord. Padet tidspunkt Jehova talte til Moses, havde patriarkerne Abraham, Isak og Jakob været døde i mange ar Abraham i 329 ar, Isak i 224 og Jakob i 197. Men alligevel sagde Jehova jeg er ikke jeg var deres Gud. Jehova talte om disse tre døde patriarker som om de stadig levede. Hvorfor? Jesus forklarede: Han [Jehova] er ikke dødes men levendes Gud. Tænk et øjeblik over hvad der ligger i disse ord. Hvis der ikke finder en opstan- Flere oplysninger om Guds løfte om en opstandelse til liv i en retfærdig ny verden findes i kapitel 7 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner. delse sted, vil Abraham, Isak og Jakob forblive i dødens greb for evigt. I sa fald ville Jehova være de dødes Gud. Og det ville igen betyde at døden er stærkere end Jehova som om han var for svag til at udfri sine trofaste tjenere af dødens greb. Hvad kan vi da konkludere angaende Abraham, Isak og Jakob og alle andre trofaste tjenere for Jehova som er døde? Jesus fremsatte denne betagendeudtalelse: Deer...allelevendefor ham. (Lukas 20:38) Det er sasikkertatjehovas løfte om at oprejse sine afdøde trofaste tjenere vil blive opfyldt, at Jehova betragter dem som levende. (Romerne 4:16, 17) Jehova vil bevare dem alle i sin ubegrænsede hukommelse indtil hans tid er inde til at give dem livet igen. Lyder det ikke vidunderligt at man kan blive genforenet med sine kære som nu er døde? Husk at Jehova er langt stærkere end døden. Intet kan Jehova er langt stærkere end døden hindre ham i at opfylde sit løfte om at oprejse de døde. Kunne du tænke dig at lære mere om dette løfte og den Gud som vil opfylde det? Det vil helt sikkert give dig et nærmere forhold til Jehova, de levendes Gud. ˇ FORSLAG TIL BIBELLÆSNING I FEBRUAR Mattæus 22 Markus 8

8 BIBELEN FORANDRER FOLKS LIV De ønskede at jeg selv skulle finde ud af hvad der var sandt FORTALT AF LUIS ALIFONSO FØDT: 1982 FØDESTED: DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK FORTID: VOKSET OP SOM MORMON MIN BAGGRUND: Jeg er født i Santo Domingo i Den Dominikanske Republik som den yngste i en søskendeflok pa fire. Mine forældre var veluddannede og ønskede at deres børn skulle vokse op under gode sociale kar. Fire ar før jeg blev født, mødte mine forældre nogle unge mænd der var missionærer for mormonerne. Mine forældre var meget imponerede over deres pæne udseende og gode manerer,ogindenlængevalgtedeatsluttesigtiljesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, eller mormonkirken. Vores familie var en af de første i Den Dominikanske Republik som blev mormoner. Under min opvækst var jeg glad for at deltage i de forskellige aktiviteter i mormonkirken, og jeg værdsatte at derblevlagtstorvægtp a et godt familieliv og høje moralske værdier. Jeg var stolt over at være mormon og satte mig som mal at blive missionær. Da jeg var 18 ar, flyttede vi til USA for at jeg kunne fortsætte min universitetsuddannelse. Omkring et ars tid senere kom min moster og onkel, som er Jehovas Vidner, til Florida for at besøge os. De inviterede os med til et af deres stævner. Det gjorde indtryk pa mig at se hvordan alle slog skriftstederne op og tog notater. Sajegbadomatl ane papir og blyant og begyndte at gøre det samme. Efter stævnet sagde min moster og onkel til mig at eftersom jeg godt kunne tænke mig at blive missionær, ville de gerne hjælpe mig med at lære Bibelen bedre at kende. Jeg syntes det var en god id e, for pa det tidspunkt kendte jeg mere til Mormons Bog end til Bibelen. HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Under vores bibelske samtaler over telefonen opfordrede min moster og onkel mig altid til at sammenligne min tro med det der star i Bibelen. De ønskede at jeg selv skulle finde ud af hvad der var sandt. 8 VAGTT ARNET

9 Der var mange ting i mormonismen som jeg havde accepteret, men jeg vidste ikke helt om de stemte med det der stod i Bibelen. Min moster sendte mig Jehovas Vidners blad Vagn op! for 8. november 1995, som indeholdt nogle artikler om mormonernes tro. Det overraskede mig at der var flere af mormonernes læresætninger som jeg ikke rigtig kendte. Derfor søgte jeg pamor- monernes officielle hjemmeside for at fabekræf- tet om det der stod i Vagn op!, var sandt. Det var det, og det fik jeg yderligere bekræftet da jeg besøgte mormonernes museer i Utah. Jeg havde altid troet at Mormons Bog og Bibelen supplerede hinanden. Men da jeg begyndte at læse Bibelen mere omhyggeligt, lagde jeg mærke til at der var modsigelser mellem mormonernes lære og det der star i Bibelen. For eksempel star der i Bibelen, i Ezekiel 18:4, at sjælen kan dø. Men i Mormons Bog, i Alma 42:9, siges der: Da sjælen aldrig kunne dø,... Noget andet der foruroligede mig, var mormonernes nationalistiske opfattelser. For eksempel lærer mormonerne at Edens Have laijackson County i Missouri, USA. Og kirkens profeter siger at nar Guds rige hersker, vil De Forenede Staters flag stolt og ubesudlet blafre pafrihedens og de lige rettigheders flagstang. Jeg spekulerede over hvordan mit fødeland eller et hvilket som helst andet land passede ind i det billede. En aften bragte jeg emnet pa bane da jeg blev ringet op af en ung mormon som var ved at blive uddannet til missionær. Jeg spurgte ham ligeud om han ville være villig til at kæmpe mod trosfæller hvis hans land kom i krig med deres land. Hans overraskende svar var ja! Jeg undersøgte mit trossamfunds lærepunkter nærmere og forhørte mig ogsa hos ansvarlige ledere i mormonkirken. De fortalte mig at svarene pa mine spørgsmal var forbundet med mysterier som ville blive opklaret efterhanden som lyset voksede. Deres forklaringer skuffede mig meget, og det fik mig til at ransage mig selv og min grund til gerne at ville være missionær for mormonerne. Det gik op for mig at mit motiv til at blive missionær ikke var spor anderledes end det ville have været hvis der var tale om en humanitær opgave. Den sociale status som fulgte med det at være missionær, tiltalte mig ogsa. Men jeg vidste faktisk ikke sa meget om Gud. Selvom jeg adskillige gange havde læst lidt i Bibelen, sabetøddenikke sa meget for mig. Jeg vidste intet om Guds hensigt med jorden og menneskene. HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Ved at studere Bibelen med Jehovas Vidner har jeg blandt andet lært hvad Guds navn er, hvad der sker nar vi dør, og hvilken plads Jesus har i gennemførelsen af Guds hensigt. Endelig var jeg begyndt at lære denne vidunderlige bog godt at kende, og jeg holdt meget af at dele det jeg havde lært, med andre. Jeg havde altid vidst at Gud var til, men nu kunne jeg tale til ham i bøn som min bedste ven. Jeg blev døbt som et af Jehovas Vidner den 12. juli 2004, og seks maneder senere begyndte jeg som heltidsforkynder. Ifemar arbejdede jeg pa Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn, New York. Jeg var rigtig glad for at være med i arbejdet med at trykke bibler og bibelsk litteratur, som er til gavn for millioner af mennesker i hele verden, og jeg nyder fortsatathjælpeandretilatlæreomgud.ˇ 1. FEBRUAR

10 GODE R AD TIL FAMILIER N ar dit barn har et handicap CARLO: Vores søn, Angelo, har Downs syndrom. Hans sygdom tærer pa os fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Forestil dig hvor meget energi det kræver at passe et raskt barn, og sa gang det med hundrede. Undertiden lider vores ægteskab under det. MIA: Det kræver udholdenhed og en stor portion talmodighed at lære Angelo selv de enkleste ting. Nar jeg er rigtig træt, er jeg tilbøjelig til at blive utalmo- dig og irritabel over for min mand, Carlo. Det sker at vi bliver uenige om noget, og sa begynder vi at skændes. Kanduhuskedendagditbarnblevfødt?Dulængtes uden tvivl efter at fadetidinfavn.menforfor- ældre som Carlo og Mia kan der maske galidtsk ar iglædenn ar de far at vide at deres barn er sygt eller handicappet. Harduetbarnderharethandicap?Is afalderdu maske usikker paomdukanmagteopgaven.men fortvivl ikke. Andre forældre har lært at tackle lignende problemer. Lad os se pa tre almindelige ud- Nogle af navnene i artiklen er ændret. fordringer som du maske ogsast ar over for, og finde ud af hvordan de kloge rad der findes i Bibelen, kan hjælpe dig til at klare dem. UDFORDRING NR. 1: DU HAR SVÆRT VED AT ACCEPTERE DIAGNOSEN. Mangeforældrebliverheltknustn ar de far at vide at deres barn er sygt. Da lægerne fortalte mig at vores søn, Santiago, led af spastisk lammelse, troede jeg ikke pa det, fortæller Juliana, der bor i Mexico. 10 VAGTT ARNET

11 Jeg følte at hele min verden styrtede sammen. Andre har det ligesom en mor i Italien ved navn Villana. Jeg valgte at fa et barn til trods for risiciene ved det i min alder, siger hun. Nar min søn, der lider af Downs syndrom, har problemer af den grund, føler jeg mig skyldig. Hvis du til tider føler dig afmægtig eller er tynget af skyldfølelse, er det vigtigt at huske at det er normalt at reagere padenm ade. Det har aldrig været Guds hensigt at vi skulle blive syge. (1 Mosebog 1:27, 28) Forældre er derfor ikke skabt med evnen til hurtigt at acceptere det der er unaturligt. De kan have behov for at sørge over det de har mistet deres barns gode helbred. Det kan tage tid at fa styr pa sine følelser og tilpasse sig den nye situation. Hvad nu hvis du giver dig selv skylden for dit barns sygdom eller handicap? Husk at ingen til fulde forstar hvordan et barn bliver pavirket af arv, miljø og andre faktorer. Det kan ogsaværeatduer tilbøjelig til at give din ægtefælle skylden. Undga det. Det er langt bedre at du samarbejder med din ægtefælle, og at I koncentrerer jer om at tage jer af jeres barn. Prædikeren 4:9, 10. FORSLAG: Skaf oplysninger om dit barns sygdom. Det kræver visdom at have en god familie, siger Bibelen, og det kræver forstaelse at gøre den stærk. Ordsprogene 24:3, New Century Version. Du kan fa meget information fra fagfolk i sundhedssektoren og ved at læse seriøse publikationer. Man kan maske sammenligne det at lære om sit barns sygdom med det at lære et nyt sprog. I begyndelsen kan det være vanskeligt, men efterhanden vil man fadetlært. Carlo og Mia, der er citeret i indledningen, indhentede oplysninger hos deres læge og en organisation der har specialiseret sig i den sygdom deres søn har. Det hjalp os ikke alene til at forstadeproble- mer vi kunne forvente at fa, men ogsa de positive aspekter af Downs syndrom, fortæller de. Vi fandt ud af at vores søn kunne faetlivderimangehen- seender ville være normalt. Det var til stor trøst for os. PRØV DETTE: Fokuser pa det dit barn kan. Foretag jer noget sammen som familie. Nar dit barn vinder en sejr, hvor lille den end er, saværhurtigtilat give ros og glæde dig sammen med barnet. UDFORDRING NR. 2: DU FØLER DIG UDMATTET OG ISOLERET. Du føler maske at det at passe dit syge barn tapper dig for al energi. Jenney, en mor i New Zealand, siger: I nogle ar efter at min søn havde faet stillet diagnosen rygmarvsbrok, følte jeg mig ofte udmattet og graden nær nar jeg prøvede at lave noget ekstra derhjemme. Det kan ogsa være at du føler dig isoleret. Ben har en søn der lider af muskelsvind og Aspergers syndrom. De fleste kan slet ikke sætte sig ind i hvordan vores liv er, siger han. Maske har du et stort behov for at tale med nogen om det. Men fordi de fleste af dine venner har sunde og raske børn, kan det være at du holder dig tilbage fra at betro dig til dem. FORSLAG: Bed om hjælp, og tag imod den nar den bliver tilbudt. Juliana, som er citeret tidligere, siger: Min mand og jeg er nogle gange flove over at bede om hjælp. Men hun tilføjer: Vi har lært at vi ikke kan klare alting selv. Nar andre træder til, føler vi os ikke sa alene. Hvis en nær ven eller et familiemedlem tilbyder at tage sig af dit barn ved en sammenkomst eller et kristent møde, satagtak- nemmeligt imod tilbuddet. Et bibelsk ordsprog ly- der: En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik pa trængselen. Ordsprogene 17:17. Pas pa dit helbred. Ligesom en ambulance regelmæssigt ma have fyldt brændstof pa hvis den skal kunne blive ved med at køre patienter til hospitalet, sadan madusørgeforatf a nye kræfter gennem en sund kost, motion og hvile. Kun padenm ade kan du blive ved med at give dit barn den pleje og omsorg det har krav pa. Javier, der har en handicappet søn, udtrykker det saledes: Min søn kan ikke ga, sa jeg føler at jeg bør spise sundt, for det er trods altmigderskalsørgeforathankommeromkring. Mineføddererogs ahansfødder! Hvordan kan du finde tid til at tage vare padit helbred? Nogle forældre skiftes til at tage sig af deres barn. Det giver hele tiden den ene af forældrene mulighedforathvilesigellersørgeforandrepersonlige behov. Du ma købe tid fra mindre vigtige gøremal, og det kan være en udfordring at bevare balancen. Men som Mayuri, en mor i Indien, siger: Man vil med tiden komme ind i en vis rutine. 1. FEBRUAR

12 Vær opmærksom p a alle dine børn Tal med en god ven. Selv venner der ikke har børnderersyge,kanværeforst aende og gode til at lytte. Du kan ogsa bede til Jehova Gud. Kan det virkelig hjælpe? Yazmin, der har to børn med cystisk fibrose, erkender: Der har været tidspunkter hvor jegharværets a presset at jeg har følt det som om jeg var ved at blive kvalt. Men hun tilføjer: Jeg beder til Jehova om hjælp og styrke, og det far mig til at føle at jeg kan fortsætte. Salme 145:18. PRØV DETTE: Tænk over hvad du spiser, hvad du far af motion, og hvor meget søvn du far. Overvej hvordan du kan købe tid fra mindre væsentlige gøremal sa du kan være bedre til at passe padithel- bred. Bliv ved med at justere din plan efter behov. UDFORDRING NR. 3: DU GIVER DIT SYGE BARN MERE OPMÆRKSOMHED END RESTEN AF FAMILIEN. Nar et barn er sygt, kan det influere pahvadfa- milien spiser, hvad den foretager sig, og hvor me- get tid forældrene tilbringer sammen med de andre børn. Det kan medføre at de føler sig overset. Desuden kan forældrene have sa travlt med at tage sig af deres syge barn, at det gar ud over deres ægteskab. Nogle gange siger min kone at hun ma trække det største læs, og at jeg er ligeglad med vores søn, siger Lionel, en far i Liberia. Jeg føler mig nedvurderet, og nogle gange reagerer jeg uvenligt. FORSLAG: ForatallebørneneskalføleatIeropmærksomme pa dem, kan I planlægge aktiviteter som de godt kan lide. Nogle gange gør vi noget særligt for vores ældste søn, siger Jenney, der blev citeret tidligere, om det sa bare er at spise frokost pa hans yndlingsspisested. Sørg for at pleje jeres ægteskab ved at tale med hinanden og bede sammen. Aseem, en far i Indien hvis søn lider af en form for epilepsi, siger: Selvom min kone og jeg nogle gange føler os helt udmattede og radvilde, tager vi os tid til at sætte os ned og tale og bede sammen. Hver morgen før børnene vagner, bruger vi noget tid sammen til at drøfte et vers fra Bibelen. Andre par taler fortroligt sammen inden de lægger sig til at sove. Jeres indbyrdes samtaler og inderlige bønner vil styrke jeres ægteskab i tider med voldsomt stress. (Ordsprogene 15:22) Et par udtrykker det pa denne made: Nogle af de bedste stunder i vores ægteskab, har været nar vi har haft det sværest. PRØV DETTE: Ros jeres andre børn for det de gør for deres syge bror eller søster. Fortæl ofte bade dem og din ægtefælle at du elsker og værdsætter dem. BEVAR EN POSITIV INDSTILLING Bibelen lover at Gud snart vil fjerne alle sygdomme og handicap hos bade børn og voksne. ( Abenbaringen 21:3, 4) Til den tid vil ingen indbygger sige: Jeg er syg. Esajas 33:24. Indtil da vil det uden tvivl være muligt for dig at være en god far eller mor for dit handicappede barn. Tab ikke modet nar alt synes at ga skævt, siger Carlo og Mia, der er citeret tidligere. Fokuser pade dejlige ting ved dit barn, for dem er der rigtig mange af. ˇ Du kan læse mere om Bibelens løfte om et fuldkomment helbred i kapitel 3 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner. SPØRG DIG SELV... ˇ Hvad gør jeg for at holde mig fysisk, følelsesmæssigt og andeligt stærk? ˇ Hvornarharjegsidstrostmine andre børn for den hjælp de yder? 12 VAGTT ARNET

13 HVAD ER Judasevangeliet? IAPRIL 2006 bragte aviser verden over den opsigtsvækkende nyhed at et hold forskere ville offentliggøre en nylig fundet gammel tekst med titlen Judasevangeliet. Forskerne hævdede ifølge avisartiklerne at denne tekst fuldstændig ville ændre opfattelsen af personen Judas, den discipel der forradte Jesus. Ifølge forskerne var Judas i virkeligheden en helt, den apostel der forstod Jesus bedst, og den der efter aftale med Jesus overgav ham til hans fjender sa han kunne blive henrettet. Er Judasevangeliet en palidelig tekst? Hvis det er, abenbarer det da en hidtil skjult viden om de historiske personer Judas Iskariot og Jesus Kristus og de første kristne? Bør det faindfly- delse pavoresforst aelseafdenkristnelære? OPDAGELSEN AF JUDASEVANGELIET Det er noget usikkert hvordan Judasevangeliet blev fundet. Manuskriptet blev ikke opdaget og dokumenteret af arkæologer, men dukkede pludselig op pa antikvitetsmarkedet i slutningen af 1970 erne eller i begyndelsen af 1980 erne. Det blev sandsynligvis fundet i Egypten i 1978 i en tom grav, muligvis inde i en hule. Dokumentet er et af fire separate skrifter samlet i en kodeks (tidligste form af bogen), og det er skrevet pakoptisk (et sprog der udviklede sig fra oldegyptisk). Pa grund af det tørre klima i Egypten var den læderindbundne kodeks blevet bevaret i hundreder af ar, men nu begyndte den at nedbrydes hurtigt. I 1983 fik nogle faforskerelovtil e Gravering af Dor En skildring af Judas der forrader Jesus, af illustratoren Gustave Dor e, det 19. arhundrede at se kodeksen ganske kort, men eftersom der blev forlangt en ublu pris for den, købte de den ikke. Flere ars efterladenhed og forkert opbevaring af kodeksen medførte at den blev yderligere nedbrudt. I 2000 blev den købt af en schweizisk antikvitetshandler, som senere overgav den til et internationalt eksperthold. Med støtte fra Maecenas Foundation for Ancient Art og fra National Geographic Society gik holdet i gang med den vanskelige opgave at restaurere og rekonstruere kodeksen, hvoraf visse dele nu blot var fragmenter. Holdet skulle ogsa aldersbestemme kodeksen samt oversætte og fortolke dens indhold. 1. FEBRUAR

14 En kulstof 14-datering af kodeksen viste at den sandsynligvis var fra det tredje eller fjerde arhundrede. Men forskerne havde en formodning om at den koptiske udgave af Judasevangeliet varenoversættelseafentekstderoprindeligvar skrevet pa græsk, og som var fra en meget tidligere periode. Hvilken periode er der tale om, og under hvilke omstændigheder blev Judasevangeliet forfattet? JUDASEVANGELIET ET GNOSTISK EVANGELIUM Den første omtale af et værk der kaldes Judasevangeliet, findes i skrifter af Irenæus, en biskop i Lyon der levede i slutningen af det 2. arhundrede. I sit værk Adversus Haereses (Imod kætterne) skriver Irenæus om en af de mange grupper hvis lære han søgte at bekæmpe: De pa- star at forræderen Judas var velbevandret i disse Det er ikke et evangelium der er skrevet pa Judas egen tid af en der kendte ham ting, og at han alene gennemførte forræderiets mysterium fordi han kendte sandheden som ingen andre. Pa grund af ham blev alle ting, bade pa jorden og i himmelen, bragt i forvirring. De kommer med en opdigtet historie af denne slags, og de kalder den Judasevangeliet. Irenæus ønskede især at gøre op med forskellige lærepunkter som blev forfægtet af kristne gnostikere, der hævdede at besidde en særlig kundskab. Gnosticisme er en fællesbetegnelse for nogle forskellige religiøse retninger med hver deres forstaelse og fortolkning af den kristne sandhed. Gnostikerne fremmede deres lære gennem skrifter som vandt stor udbredelse i det andet arhundrede. I disse gnostiske evangelier blev det ofte hævdet at de fremtrædende af Jesu apostle misforstod hans budskab, og at der var en hemmelig lære som Jesus gav videre, men som kun nogle fa udvalgte kunne forsta. Nogle af gnostikerne mente at den fysiske verden var et fængsel, og at den skabergud der omtales i De Hebraiske Skrifter, derfor var en ringere gud der var imod de forskellige fuldkomne guder. Den der besad sand kundskab, forstod denne hemmelighed og ville derfor søge at befri sig for sin fysiske eksistens. Det er denne opfattelse der afspejles i Judasevangeliet. Det indledes med ordene: Den hemmelige beretning om den afsløring, som Jesus talte med Judas om i en uge tre dage førend han fejrede paske. Var denne kodeks den samme tekst som Irenæus havde skrevet om, og som man i arhundreder antog var gaet tabt? Marvin Meyer, der var med pa det første hold som analyserede og oversatte kodeksen, siger at Irenæus korte beskrivelse stemmer godt overens med den foreliggendekoptisketekstderkaldesjudasevangeliet. JUDASSKIKKELSEN SKABER DEBAT BLANDT DE LÆRDE Ifølge Judasevangeliet ler Jesus hanligt ad sine disciple nar de røber deres manglende viden. Men Judas er den eneste af de 12 apostle der forstar Jesu sande natur, og derfor er det kun Judas som Jesus indvier i kongedømmets mysterier. Den første rekonstruktion af teksten foretaget af ekspertholdet var stærkt pavirket af Irenæus beskrivelse af evangeliet. I deres oversættelse bliver Judas fremhævet af Jesus som den eneste discipel der ville forsta mysterierne og være i stand til at ga hen til kongedømmet. De vildledte apostle ville udnævne en der skulle erstatte Judas, men han ville sabliveden trettende and som ville overga dem alle [de andre disciple]. Judas ville fa en bedre belønning end de andre disciple fordi han havde hjulpet Jesus til at blive befriet for sit kødelige legeme. Disse evangelier er ofte opkaldt efter dem der mentes at have en bedre forstaelse af Jesu sande lære, sadan som det er tilfældet med Thomasevangeliet og Mariaevangeliet. Alt i alt har man identificeret omkring 30 sadanne oldtidsskrifter. Ifølge Paul John Frandsens oversættelse. 14 VAGTT ARNET

15 Ingenafdeforskereder har analyseret denne tekst, hævder at den indeholder nøjagtige historiske oplysninger Kendte forfattere som for eksempel Bart Ehrman og Elaine Pagels, der forsker i den tidlige kristendom og gnosticisme, udgav hurtigt deres egne analyser af og kommentarer til Judasevangeliet der i alt væsentligt latætopaddenre- konstruktion og oversættelse af teksten som det første hold havde foretaget. Men kort efter lød der kritiske røster fra andre forskere, deriblandt April DeConick og Birger Pearson. De hævdede at National Geographic Society havde fremskyndet offentliggørelsen af det gamle manuskript blot for at fastormediebev agenhed. Desuden var den normale akademiske procedure der omfatter grundig analyse og fagfællebedømmelse før udgivelsen, ikke blevet fulgt, eftersom holdet skulle underskrive sakaldte hemmeligholdelsesaftaler. DeConick og Pearson arbejdede uafhængigt af hinanden men konkluderede begge at nogle af de vigtigste afsnit af den ufuldstændige kodeks var blevet oversat forkert af de forrige forskere. Ifølge DeConicks rekonstruktion af teksten kalder Jesus Judas den trettende dæmon, ikke den trettende and. Jesus siger ogsa helt utvetydigt til Judas at han ikke vil ga hen til kongedømmet. Og i stedet for at fa en bedre belønning end de andre disciple, ville Judas blive straffet hardt for at have dræbt Jesus. Efter DeConicks mening er Judasevangeliet en gnostisk parodi fra oldtiden som haner alle apostlene. DeConicks og Pearsons Forskere som antager at Judas i denne tekst er en dæmon en der kendte Jesu identitet bedre end de andre disciple har givet udtryk for at det stemmer med at dæmonerne i de bibelske evangelieberetninger gav udtryk for den korrekte opfattelse af hvem Jesus var. Markus 3:11; 5:7. Kenneth Garrett/National Geographic Stock endelige konklusion er at den Judas der omtales i Judasevangeliet, ikke er nogen helt. HVAD KAN VI LÆRE AF JUDASEVANGELIET? Ingen af de forskere der har analyseret denne tekst hverken de der betragter Judas som en helt, eller de der betragter ham som en dæmon hævder at den indeholder nøjagtige historiske oplysninger. Bart Ehrman forklarer: Det er ikke et evangelium der er skrevet af Judas, ikke engangafenderhævderatværejudas...deter ikke et evangelium der er skrevet pajudas egen tidafenderkendteham...deterderforikkeen bog der vil give os ny viden om hvad der rent faktisk skete i Jesu levetid. Judasevangeliet er en gnostisk tekst som oprindelig blev skrevet pagræskidetandet arhundrede. Hvorvidt dette nylig fundne handskrift er identisk med den tekst Irenæus henviste til, er stadig et abent spørgsmal blandt forskerne. Ikke desto mindre giver Judasevangeliet os et godt indblik i den periode hvor kristendommen var blevet opdelt i mange forskellige rivaliserende sekter med hver deres lærepunkter. I stedet for at modsige Bibelen bekræfter Judasevangeliet i realiteten advarsler fra apostlene. I Apostelgerninger 20:29, 30 sagde Paulus for eksempel: Jeg ved at der efter min bortgang skal fremstamænd fra jer selv som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig. ˇ 1. FEBRUAR

16 SVAR P A BIBELSKE SPØRGSM AL Hvor er Djævelen kommet fra? Gud skabte ikke Djævelen, men han skabte den engel som senere blev Djævelen, eller Satan. Jesus lod forstaatdjævelenenganghavdeværet sandfærdig og uden synd. Djævelen var altsa oprindelig en retfærdig himmelsk søn af Gud. LæsJohannes8:44. Hvordan kunne en engel blive Djævelen? Den engel der blev Djævelen, valgte at modsta Gud og tilskyndede de to første mennesker til at slutte sig til ham. Padenm ade gjorde han sig selv til Satan, som betyder modstander. Læs 1 Mosebog 3:1-5; Abenbaringen 12:9. Ligesom alle andre af Guds fornuftbegavede skabninger havde den engel der blev Djævelen, frihed til at vælge om han ville handle rigtigt eller forkert. Han opdyrkede imidlertid et begær efter at blive tilbedt. Hans ønske om at blive æret var stærkere end hans ønske om at glæde Gud. Læs Mattæus 4:8, 9; Jakob 1:13, 14. HvordanerDjævelenblevetvedmedatp a- virkemennesker?skaldufrygteham?dukan finde svar pa disse spørgsmal i Bibelen. Flere oplysninger findes i kapitel 10 i denne bog, udgivet af Jehovas Vidner FIND SVARENE PAFLERE BIBELSKE SPØRGSMAL ONLINE HVAD ER DET BIBELEN virkelig LÆRER? s Gratis n o downloads af dette blad og tidligere numre m q Artikler og aktiviteter for forældre, teenagere og børn p Bibelen findes online p aomkring50sprog wp13 02/01-D