LÆSSØESGADE DAGTILBUD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆSSØESGADE DAGTILBUD"

Transkript

1 LÆSSØESGADE

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Læssøesgade dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Horsensvej. Læssøesgade dagtilbud består af 3 vuggestuer, 1 børnehaver og 2 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 177 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 81 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 11 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 7 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Læssøesgade dagtilbud Læssøesgade 24 Tlf.: Dagtilbudsleder: Jørgen Clausen Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Vores vision: I Læssøesgade Dagtilbud er det vores overordnede vision at skabe et udviklings- og læringsmiljø af høj kvalitet, hvor udvikling sker i inspirerende og trygge rammer. Forældrene mødes af et fagligt dygtigt personale, som insisterer på et tæt og udviklende forældresamarbejde. Børnene gives velfærd og trivsel, som dagtilbuddets bidrag til en god barndom, og medarbejderne oplever en attraktiv arbejdsplads, som de er stolte af. bygger sit arbejde på Aarhus Byråds effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne ressourcer. Sagt på en anden måde: Vi ønsker, at børnene trives, og at de lærer og udvikler sig og det gør de, når vi skaber inspirerende og trygge rammer for dem. Begreberne trivsel, læring og udvikling er cirkulært forbundne. De hænger uløseligt sammen, og når vi arbejder med det ene element, arbejder vi derfor også med de andre. I forhold til børn og forældre arbejder vi i særlig med: læring og udvikling inklusion og kreativitet det robuste barn trivsel og sundhed kost og bevægelse forældresamarbejde I forhold til personaleområdet har vi især fokus på: faglighed og faglig udvikling udvikling af den attraktive arbejdsplads videreudvikling af kompetencer og samarbejde i ledelsesteamet at have en professionel administration god økonomistyring 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Kreativitet 2. Robuste børn Tilsynspunkt: 1. Den pædagogiske læreplan - evaluering. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Kreativitet: DT valgte i juni at koble kreativitet og inklusion, fordi disse er hinandens forudsætninger (læs mere i vores pjece Inklusion- og kreativitetsvejleder). Der er uddannet en inklusionsvejleder i forbindelse med Fællesskaber for Alle, og i Læssøesgade Dagtilbud er vejlederens titel: Inklusions- og kreativitetsvejleder. Vejlederen skal skabe bevidsthed om og diskussion af begreberne inklusion og kreativitet samt underbygge og understøtte dagtilbuddets fortsatte arbejde med inklusion. Vejlederen arbejder på dette sammen med et team, der består af en pædagog fra hver afdeling. Robuste børn: s mål var at skabe et fælles sprog om emnet, og at medarbejderne fik viden om og inspiration til, hvordan de kunne arbejde med det robuste barn i vuggestuer og børnehaver. En pædagog, der har efteruddannet sig inden for emnet, har holdt oplæg i alle afdelinger. Den pædagogiske læreplan evaluering: Ledelsesteamet lavede en evaluering i juni 2012 og en rapport i marts. Begge er lavet på baggrund af det, der foregik i alle afdelingerne. Emnet har derudover været drøftet på flere ledelsesmøder. Afdelingerne har løbende lavet egne evalueringer af deres projektperioder. Det var ledelsesteamets mål, at der blev skabt en fælles evalueringskultur, og derfor blev SMTTE-modellen introduceret på et fyraftensmøde i oktober. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: Kreativitet: Der er endnu intet resultat, som kan henføres til vejlederfunktionen. Imidlertid er kreativitet en del af arbejdet med de pædagogiske læreplanstemaerne. Medarbejderne beskæftigede sig med kreativitet på personaledagen 2012, og de er opmærksomme på at anerkende f.eks. børnenes eksperimenterende adfærd. Eksempel: et barn i 3 års alderen vil sætte sig på en gynge, som er uden for rækkevidde. Barnet finder en kasse, som kan anvendes til at klatre op på, og når således op til gyngesædet. Barnets adfærd stimuleres under forløbet af pædagogens opmuntrende attitude. Det robuste barn: Der er skabt et fælles sprog og en fælles begrebsforståelse. Der er lavet en pjece. Robusthed indgår i arbejdet med læreplanstemaet barnets alsidige personlige udvikling. Den pædagogiske læreplan - evaluering: Der er skabt en fælles evalueringskultur. Alle pædagoger og pædagogmedhjælpere i dagtilbuddet har fået kendskab til og erfaring med at bruge SMTTE-modellen som evalueringsmetode. Eksempler på evalueringernes betydning: En afdeling har forlænget en af projektperioderne, fordi evalueringen vidste, at de valgte tiltag ikke førte til de ønskede tegn for børnenes læring. En afdeling har valgt efter sine evalueringer at beholde arbejdsformen med fastlagte projektperioder (med fokus på ét læreplanstema) for at strukturere arbejdet med læreplanstemaerne. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Læssøesgade Dagtilbud ønsker et nærværende, respektfuldt samarbejde mellem medarbejdere og forældre. Derfor var kommunikation og samtaler med forældre en del af kompetenceforløbet Professionel Pædagogisk Kommunikation - et kompetenceforløb pædagoger, pædagogmedhjælpere og køkkenledere deltog på i ønsker, at medarbejderne bruger deres faglighed, når de taler med forældrene. Dette for at understøtte en fælles forståelse af det pædagogiske arbejde, som børnene hver dag er omgivet af. Hverdagssamtaler i forbindelse med aflevering og afhentning og status- og udviklingssamtaler skal derfor være samtaler, hvor medarbejderne på baggrund af faglig viden formidler om barnets trivsel, læring og udvikling. Med den gode daglige kommunikation etablerer vi tillidsskabende relationer til forældrene, og den professionelle kommunikation medvirker dermed også til, at den svære samtale og potentielle konflikter imødegås på et tidligt tidspunkt. Som resultat ser vi, at... oplever forældre, der opsøger og har respekt for medarbejdernes faglige viden og vejledning. Vi oplever en god, daglig dialog med forældrene, og at der er en høj af fælles forståelse for den pædagogiske praksis. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at 87,6 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet. Det er en stigning på 2,6 procentpoint fra sidste undersøgelse. 57,9 % af forældrene har i høj eller i meget høj en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem, hvilket er en stigning på 12,4 procentpoint. Begge dele, mener vi, er udtryk for effekten af kompetenceforløbet Professionel Pædagogisk Kommunikation. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 76,0% 85,0% 87,6% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...: Kommunen...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 45,5% 57,9% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 86,5% 90,5% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 89,0% 86,5% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Børnene skal blive så dygtige, som de kan, og gode relationer er grundlaget for, at udvikling og læring kan finde sted. har derfor fokus på pædagogens rolle: at skabe en god voksen-barn kontakt. Tryghed er en forudsætning for nysgerrighed, og vi sørger for rammer, hvor børnene tør stille spørgsmål til de voksne om emner, som de gerne vil have mere viden om. Pædagogens rolle er også at fange de børn, som ikke tager initiativ til læring og hjælpe det ind i rammer, hvor det sættes i situationer, hvor det har mulighed for at lære nyt. Når vi taler småbørn, er det relationen til den voksne, der er mediet for etableringen af læringsrum og læringssituationer. Troværdige og tilllidsvækkende voksne er derfor vigtige rollemodeller for børnene. Med kompetenceforløbet Professionel Pædagogisk Kommunikation har dagtilbuddet øget medarbejdernes fokus på at udfordre børnene til at indgå i dialog. Samtalen er et vigtigt redskab for læring. De voksne stiller åbne spørgsmål, der får børnene til at svare med mere end ja eller nej. På den måde bruger de flere ord og danner flere sætninger. Dialogisk oplæsning er en del af dette arbejde. mener, at alle situationer, som et barn kommer i, fører til læring. Det vil sige, at barnet lærer i alle hverdagssituationer og også i legen. Læring handler derfor også om, at børnene får mulighed for at lade sig opsluge af aktiviteten eller legen. Den nærværende og opmærksomme voksne interagerer med børnene, når de af sig selv kommer med en lyst til at lære, og vi har derfor fokus på at understøtte børnenes forskellige måder at lære på. Som resultat ser vi, at... Leg: Børnene viser opmærksomhed over for og modtager inspiration fra øvrige børn. I en bevægelsesleg viser det sig f.eks. som småbarnets efterligning af andre børns bevægelser og har således en effekt inden for læreplanstemaerne Krop og Bevægelse og Sociale kompetencer. Planlagt aktivitet: I modsætning til leg er aktiviteten målrettet/en målrettet metode. Aktivitet, som rummer gentagelse, medfører læring/opnåelse af kompetencer. Gentagelse af f.eks. sange, rim og remser fører oftest til, at børnene tilegner sig dem. Aktiviteten har således effekt inden for læreplanstemaerne Sproglig udvikling/sprog og Læsning. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. Robusthed I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): De voksne lærer børnene, hvordan de håndterer konflikter ved at lave et stoptegn med hånden og/eller synge en stopsang. De voksne støtter barnet i at lære nyt: Et vuggestuebarn hjælpes f.eks. til at komme op på scooteren, når det er væltet, for på den måde at lære barnet, hvordan det senere selv kan komme op. Medarbejderne vejleder forældrene i, hvordan de kan skabe passende forandringer, som barnet kan håndtere og være i. F.eks. at barnet kan have forskellige sutter med. Både børn og forældre lærer om begrebet pyt-kassen. Barnet lærer, hvordan det håndterer forandringer. F.eks. at det ikke kan sidde på samme stol hver dag. 2. Social inklusion I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Afdelingerne tilbyder forskellige former for åbne fællesskaber som en pædagogisk indsats. Der etableres f.eks. et ugentligt, planlagt og åbent fællesskab i fællesrummet. Her kan børn fra andre stuer være med til en aktivitet i fællesrummet, hvis de ønsker det. I andre situationer inviteres børn fra forskellige stuer til at spise sammen. Det skaber social inklusion, at barnet får en tro på, at det både kan være i centrum og give plads til andre. 3. Anerkendende adfærd I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): De voksne har selv en anerkendende adfærd og er rollemodeller for børnene. I god anerkendende adfærd ligger også krav, forventninger, modydelse og passende udfordringer. Det er en positiv tro på, at barnet kan. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 61,0% 75,2% 78,5% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 79,0% 82,7% 86,6% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. Barnet har et nuanceret sprog I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Vi arbejder aktivt både i ustrukturerede og strukturerede sammenhænge med dialogisk læsning, fokusord samt små samtaler. Disse metoder udvider børnenes ordforråd og begrebsverden, og det bliver derfor muligt for børnene at stille spørgsmål, udtrykke sig tydeligt og nuanceret, genkende daglige gøremål og lege. 2. Barnet udtrykker egne følelser og behov - og forstår andres I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Pædagogen får som et enzym katalysatorisk effekt ved at være til stede, støtte og vejlede børnene socialt uden at blive forbrugt. Vi oplever børn, som sætter ord på følelser og behov, og som lærer at spejle og forstå andres følelser. Børnene lærer desuden at bruge både deres sprog og kropssprog til at definere deres egne grænser. 3. Barnet brugersproget til at indgå i sociale sammenhænge I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Pædagogen opnår gennem rammesætning, støtte, guidning og den positive rollemodel, at børnene i stigende mestrer den pragmatiske sprogkompetence og således forstår, hvordan de kan indgå og deltage i sociale sammenhænge. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 4 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 6 Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 2 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 2 Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 33.3% 16.7% 50% 92.8%...en særlig indsats Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 100% 44.7% 53% Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 65.6% 30.3%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er Barnet er kreativt og kan fordybe sig I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Kreativitet er at være eksperimenterende og bryde rammer for den vanlige forståelse. Materialer, redskaber og rammer er til rådighed for, at barnet kan udfolde sig kreativt. Den voksne sætter rammerne for forskellige former for kreative udfoldelser, for det giver mulighed for at bryde med vanlige handlingsmønstrer både de planlagte og barnets egne. Barnet støttes i at anskue tingene på nye måder. Den voksne er rollemodel ved at byde nye ideer velkommen og har fokus på ikke at være begrænsende for barnets leg. 2. Barnet aflæser kulturelle normer og koder I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Der etableres aktiviteter, hvor fællesskabet opleves positivt. Her kan barnet finde mulighed for at aflæse kulturelle normer, koder og værdier. De voksnes adfærd og afdelingens kultur er rollemodel. Børnene lærer, at normer og koder er forskellige fra rum til rum. De lærer, hvordan de f.eks. skal opføre sig, når de er i en bus. Her lærer de blandt andet, at der er forskel på, hvor højt de må tale; de må ikke råbe i en bus, men det må de gerne i tumlerummet. De voksne tager f.eks. børnene med til børneteater, på biblioteket, Aros, naturhistorisk museum og fødselsdagsbesøg hjemme ved andre børn. Børnene lærer også om kulturelle normer og koder i det daglige måltidsfællesskab og måltider i forbindelse med højtider. 3. Barnet efterlever demokratiske værdier og normer I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): De voksne træner dialog og samtale med børnene at alle har lige ret til tale, og at alle skal lytte til hinanden. Det trænes blandt andet i samlingerne. Børnene lærer, at fællesskabet bestemmer. F.eks. at de sammen med andre bestemmer indholdet af legen, eller at der er bestemte tidspunkter, hvor det er muligt at komme ud på legepladsen. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. 14 KVALITETSRAPPORT Forældrenes tilfredshed

15 Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 77,0% 83,1% 88,9% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser

16 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. Barnet er vidende om de nære naturfænomener I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Børnene kommer ud hver dag både på legepladsen, men også ud på ture til skov, strand o.l. i al slags vejr med rette påklædning. Børnene får kendskab til ild, vand, jord og luft ved at opleve naturens materialer med alle deres sanser på hver deres niveau. 2. Barnet undrer sig i naturen I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Børnene får lov til at fordybe sig i naturen, og de voksne griber spørgsmål og undrende kommentarer, som børnene giver spørgsmålene kan komme forsinket f.eks. når der spises. De voksne er rollemodeller og dermed garanter for, at viden om naturen får sin plads i børnenes hverdag. F.eks. ved at åbne bøger om naturen og løfte en sten for at finde bænkebidere. 3. Barnet har kendskab til naturen I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): De voksne læser pegebøger for de mindste og højtlæsningsbøger for de største og bruger dialogisk højtlæsning, hvor der snakkes om billeder og ord De voksne inddrager de digitale medier til oplysning og visualisering f.eks. google på en ipad eller smartphone for at finde ud af om pingviner fælder. Der laves forskellige aktiviteter: så og plante, samle insekter, bestemme blomster, bruge blomster og bær til madlavning og maling, lave bålmad o.l. De voksne giver børnene respekt for naturen, så de ikke hærger, smider affald eller behandler dyr og insekter dårligt. Der laves udflugter til Jorden i Stautrup og Peter Sabros Minde. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener. 15 KVALITETSRAPPORT

17 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Det robuste barn: Robusthed bidrager til, at barnet er trygt og mentalt sundt. Barnet er robust, når det har redskaber til at klare små og store udfordringer. Det robuste barn kan blandt andet håndtere relationer, har selvværd, kan tåle et nej, kan slippe en dårlig følelse, kan klare svære opgaver og kan holde fast i mål, der er svære at nå. Det robuste barn er også mindre modtagelig overfor mobning og kan lettere håndtere nye situationer og steder. har arbejdet med dette fokusområde ved, at en pædagog, der er specialiseret inden for emnet, har viderebragt denne viden på personalemøder i alle afdelinger. (Læs mere i pjecen Robuste børn hvad gør vi i vores hverdag?) Krop og bevægelse: tænker bevægelse ind i de daglige aktiviteter. Både uden for og inde i husene udfordres hele tiden barnets motorik den grove og den fine. Vi skaber en hverdag for børnene, som rummer udfordringer og mulighed for bevægelse. Bevægelse kan også en del af formålet med ture ud af huset. For eksempel ture til Jorden i Stautrup, store sal på Sundheds- og Kulturcenter Frederiksbjerg & Langenæs, de grønne områder på Langenæs og Peter Sabroes Minde. Kost: har en overordnet kostpolitik, som er revideret for at indarbejde de 10 nye kostråd. Ud fra kostpolitikken laves sunde og nærende måltider, der udvikler børnenes gode kostvaner. Både vuggestue- og børnehavebørn inddrages i de praktiske aktiviteter omkring maden og måltidet, når det er muligt og sikkerhedsmæssigt ansvarligt. For eksempel er børnene med ved borddækning, brødbagning, skrælning af grønsager eller når der laves bålmad. (Læs mere i pjecen Kost) Som resultat ser vi, at... Det robuste barn: oplever børn, der udvikler deres forståelse af egne og andres følelser og kropssprog, hvilket gør dem bedre til at håndtere samværet med både børn og voksne. Børnene løser i højere konflikter selvstændigt i stedet for at gå til de voksne, de udviser lyst til at løse opgaver (både i leg og ved praktiske opgaver), og de tåler i højere afvisningssituationer eller at blive nr. 2. Krop og bevægelse: oplever, at børnenes fin- og grovmotorik forbedres, at deres styrke, udholdenhed og bevægelighed bliver bedre. Det betyder, at de kan arbejde med redskaber (f.eks. pensler at male med), at de kan løbe op og ned ad bakker, cykle, gå balancegang og spille med bolde. Kost: oplever en stor tilslutning blandt forældrene til dagtilbuddets kostordning, og ved den seneste afstemning var tilslutningen 99,45 %. På baggrund af kostpolitikken tilbydes børnene en kost bestående af: sæsonbetonet frugt/grønt, fisk/fiskepålæg, groft brød/ fuldkornsprodukter, fedtfattigt kød, fedtfattige mejeriprodukter, en begrænset mængde sukker og vand efter behov. Vi oplever derfor mætte og sunde børn, der er fyldt af energi. 16 KVALITETSRAPPORT

18 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. Barnet har sunde madvaner I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): har kostordning og en kostpolitik, der giver sunde madvaner. Forskellige børn får den samme mad. 2. Barnet oplever glæde ved, accept af og forståelse for egen krop I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Der arbejdes med motorik og rytmik. Børnene præsenteres for smags-, lugte- og berøringsstimulationer ved forskellige former for aktivitetsmuligheder. F.eks. i forbindelse med madlavning og måltider. Der er særlig indrettede indendørslokaler og legepladser, som er en del af hverdagen. 3. Barnet oplever, at det kan betale sig at bøvle og øve sig I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): De voksne støtter børnene i selvhjulpenhed. Vi støtter børnene i både det som de kan, og det, som de kan lære. Vi fejrer børnenes sejre - vi anerkender og ser børnenes kamp og dets succeser. Børnehavebørn skal klatre op for at nå forskellige ting, som de skal bruge i deres hverdag. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse 17 KVALITETSRAPPORT

19 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 12,5% 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 23,1% 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

20 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 96,5% 97,4% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

21 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Den faglige rummelighed gør, at dagtilbuddet inkluderer alle børn og forældre. møder børnene med en positiv forventning om, at de respekterer andre, og at de vil hinanden. De voksne hjælper børn med særlige behov til en plads i fællesskabet. Vi sørger for denne proces, for det kan barnet ikke gøre af sig selv. Der etableres legescenarier, som gør det attraktivt for andre børn at være sammen med barnet, som i risikozonen for at blive ekskluderet. Vi gør også de andre opmærksomme på barnets kvaliteter. F.eks. ved at sætte en bordplade på et hjælpemiddel, hvor spændende lege sættes i gang, der vil tiltrække andre børn, at tage på tur med to-tre børn eller indkøb af legetøj, fordi barnet har en specifik viden om f.eks. dinosaurer. Et barn med et fysisk handicap fordrer dog noget andet. Her hjælper vi fællesskabet til at tilpasse sig barnets muligheder. Den pædagogiske praksis kan dog blive særligt udfordret af børn med ganske særlige vanskeligheder. s forståelse af Fællesskaber for Alle: Det er både for de børn, der ikke har det nemt at indgå i sociale relationer, og for de børn, der finder det nemt. Vi mener, at det også er vigtigt at have fokus på den sidstnævnte gruppe af børn, fordi børn, der kan rumme, lærer at rumme mere. Det robuste barn er et rummeligt barn et barn der kan rumme andre og sig selv. Rummelighed opstår, mener vi, når man føler sig set og bliver set. Derfor har vi blandt andet stor fokus på at tage godt imod nye børn og forældre. Vi inddrager også forældrene i Fællesskaber for Alle. Forældrebestyrelsen har derudover selvstændigt arbejdet med emnet og lavet en lille kampagne, hvor plakater blev ophængt i alle afdelinger. Som resultat ser vi, at... Ressourcerne fra Fællesskaber for Alle er fordelt på alle afdelinger; dvs. at ressourcerne tilflyder fællesskabet og ikke det enkelte barn. Ved vedholdende at pege på positive situationer, vil et barn, som kan have vanskeligheder i fællesskabet, komme til at fremtræde attraktivt for de andre børn og efterfølgende blive en del af fællesskabet. F.eks. brug af anerkendende pædagogisk praksis: et barn, der bider, inkluderes ved, at pædagogerne vedholdende benævner de gode adfærdssituationer. 20 KVALITETSRAPPORT

22 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. Barnet håndterer sociale spilleregler I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Børnene lærer de sociale spilleregler gennem afstemning - f.eks. når det lille vuggestuebarn gør noget og søger kontakt med en voksen for at få bekræftet om, det er rigtigt, og hvad konsekvensen af dets handlinger er. Børnene spejler sig også i de andre børn, og de støttes i at læse hinandens følelser, når de voksne f.eks. siger, at den anden bliver ked af det, hvis han bliver bidt eller slået. Måltidsfællesskabet er et andet sted, hvor de sociale spilleregler i høj læres, og turtagning er et eksempel børnene lærer at vente på hinanden. Vi arbejder målrettet, at børnene kan håndtere sceneskift og ved, hvornår de kan være i centrum eller skal dele den voksne med andre. F.eks. at barnet ikke altid kan sidde på den voksnes skød. 2. Barnet er en aktiv del af et socialt fællesskab I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): Når børnene kan de sociale spilleregler, har de mulighed for at være en aktiv del af det sociale fællesskab. De voksne understøtter derfor børnenes lyst til at være hjælpsom overfor andre, f.eks. at give legetøj til andre eller er med til at lyne andres flyverdragt, og at være opsøgende overfor hinanden. De voksne hjælper børnene med at skabe venskaber i vuggestuen og børnehaven. Vi arbejder ud fra, at alle børn har ret til flere venner. Vi samler børnene i en fælles aktivitet f.eks. musik eller ture for at skabe en anden ramme end stuens og dermed mulighed for at finde nye venskaber eller legekammerater. Måltidsfællesskabet er et aktivt fællesskab, hvor man venter på hinanden og rækker maden videre til de andre. Børnene kan også være aktive i fællesskabet ved at være passive at de giver plads til andre f.eks. i samlingerne. Vi anerkender børnene, når de er aktive og bidrager til fællesskabet. 3. Barnet samarbejder og inviterer til det I den forbindelse har vi i særlig haft succes med følgende indsats(er): 21 KVALITETSRAPPORT De voksne understøtter, når børnene sætter lege i gang, der involverer andre børn. De voksne hjælper med at finde nye muligheder for konstellationer i legen, og at børnene har hjemmelegeaftaler med nye børn. Eksempel: To vuggestue børn har hver en taske i hånden. De finder en tredje taske, som de giver til et andet vuggestuebørn for at invitere hende ind i legen.

23 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer

24 FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 76,0% 85,4% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 79,0% 88,7% 93,0% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT

25 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 76,9% 81,8% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 63,0% 75,9% 74,4% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

26 SBESTYRELSENS UDTALELSE Forældrebestyrelsen udtrykker glæde ved, at kvalitetsrapporten udviser stor tilfredshed med dagtilbuddet. Forældrenes vurdering af deres børns trivsel ligger i top, og dette vurderes at være det essentielle for forældrene. Forældrebestyrelsen bemærker i øvrigt: Kvalitetsrapporten indikerer, at forældrenes viden om, hvad der forventes af dem, er forholdsvis lav. Spørgsmålet i forældretilfredshedsundersøgelsen er uklart, og det er derfor svært at gennemskue, hvad forældrene mere præcist finder problematisk. Dog skal det bemærkes, at der denne gang er en fremgang på ca. 10 procentpoint. Forældrebestyrelsen udtrykker bekymring for det lave antal udførte sprogvurderinger i dagtilbuddet. Forældrebestyrelsen ønsker, at det bliver taget op til overvejelse at udføre sprogvurderinger på alle børn i 3- årsalderen. På denne måde kan der muligvis fanges flere børn med sproglige udfordringer tidligere. Forældrebestyrelsen udtrykker bekymring for det høje antal overvægtige piger ved skolestart. Dette ønskes nærmere undersøgt. Andelen af forældre, der er tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning er faldet siden sidst. Forældrebestyrelsen ønsker, at der følges op på dette. Forældrebestyrelsen, Læssøesgade Dagtilbud marts KVALITETSRAPPORT

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 GELLERUP INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

GL. BRABRAND DAGTILBUD

GL. BRABRAND DAGTILBUD GL. BRABRAND INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 TRØJBORG INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

VUGGESTUEN FREDERIKSGÅRDEN (SDT)

VUGGESTUEN FREDERIKSGÅRDEN (SDT) VUGGESTUEN FREDERIKSGÅRDEN (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

BØRNEHAVEN FRK. ELLEN GADE (SDT)

BØRNEHAVEN FRK. ELLEN GADE (SDT) BØRNEHAVEN FRK. ELLEN GADE (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Elsted dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 MÅRSLET INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

http://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i...

http://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i... KVALITETSRAPPORT Solbjerg dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

IDRÆTSDAGTILBUDDET TRIGE - SPØRRING

IDRÆTSDAGTILBUDDET TRIGE - SPØRRING IDRÆTSDET TRIGE - SPØRRING INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Børnely (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Åbyhøj dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

http://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i...

http://mag1ssas13.mag1.aarhus.pri:8080/sasstoredprocess/do?_program=/bu/lis/i... Page 1 of 24 KVALITETSRAPPORT Skt. Johannes Sogns Menighedsbørnehave (SDT) Page 2 of 24 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SKØDSTRUP INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Børnehaven Kernehuset (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

SØNDERVANG DAGTILBUD

SØNDERVANG DAGTILBUD SØNDERVANG INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1 Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Malling dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 MØLLEVANG INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SABRO INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Lystrup dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 STAVTRUP INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SOLBJERG INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Børnehaven Mosegården (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Skejby-Vorrevang dagtilbud INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SCT. ANNA (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SØLYST INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SKÆRING INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

HASSELAGER-KOLT DAGTILBUD

HASSELAGER-KOLT DAGTILBUD HASSELAGER-KOLT INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 HOLME INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2013 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LANGENÆSEN (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for

kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 SKOVSLOTTET (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

ARVEPRINSESSE CAROLINES BØRNEASYL (SDT)

ARVEPRINSESSE CAROLINES BØRNEASYL (SDT) ARVEPRINSESSE CAROLINES BØRNEASYL (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

SKOVBØRNEHAVEN SKOVTROLDEN (SDT)

SKOVBØRNEHAVEN SKOVTROLDEN (SDT) SKOVBØRNEHAVEN SKOVTROLDEN (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 VEJLBY INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 KVALITETSRAPPORT Skovslottet (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

BØRNEHAVEN S.V.Å. (SDT)

BØRNEHAVEN S.V.Å. (SDT) BØRNEHAVEN S.V.Å. (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE

Læs mere

Evaluering af den pædagogiske læreplan Januar 2014

Evaluering af den pædagogiske læreplan Januar 2014 Afdeling: Krudtuglen Alsidig personlige udvikling Mål Mål for Barnet bliver selvhjulpent Barnet kan mærke egne grænser Barnet oplever sig selv som en vigtig del af en gruppe Barnet kan udtrykke egne behov

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

VUGGESTUEN SKJOLDHØJ (SDT)

VUGGESTUEN SKJOLDHØJ (SDT) VUGGESTUEN SKJOLDHØJ (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE

Læs mere

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Hvad er Læring? I Trekløveret forstår vi begrebet læring som en udviklingsproces, der foregår i alle livets sammenhænge. Læring er tilegnelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan Hyllinge Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig

Læs mere

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

VUGGESTUEN SKJOLDHØJ (SDT)

VUGGESTUEN SKJOLDHØJ (SDT) VUGGESTUEN SKJOLDHØJ (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE

Læs mere

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LYSTRUP INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

CHR. SOGNS MENIGHEDSBØRNEHAVE (SDT)

CHR. SOGNS MENIGHEDSBØRNEHAVE (SDT) CHR. SOGNS MENIGHEDSBØRNEHAVE (SDT) INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES

Læs mere

Hvis barnet skal have opfattelsen af at det er legalt at give udtryk for egne ønsker, kræver det at vi respektere disse udtryk!

Hvis barnet skal have opfattelsen af at det er legalt at give udtryk for egne ønsker, kræver det at vi respektere disse udtryk! LÆREPLAN LÆRINGSBEGREBET Vuggestuen Vestervangs Pædagogiske grundholdninger er: ANERKENDELSE Vi anerkender barnets ret til at give udtryk for egne ønsker og behov, til at vise følelser og til at have indflydelse

Læs mere