Den røde tråd Om at sikre helhed og sammenhæng for børn i overgangen fra børnehave til skole

Transkript

1 Den røde tråd Om at sikre helhed og sammenhæng for børn i overgangen fra børnehave til skole Dragør Kommune Projektets baggrund og sammenhæng I Dragør kommune er skolefritidsordningen (SFO) nu en del af skolen. SFO som enhed har derfor en logisk og nødvendig funktion som bindeled imellem børnehave og indskoling. SFO s ledere er samtidig med den nye skoletilknytning blevet ledere af skolernes indskolingsafdelinger. Det tværgående teamsamarbejde mellem de tre involverede enheder: børnehave, SFO og indskoling samt det tværprofessionelle samarbejde mellem pædagoger og lærere har kun været praktiseret i begrænset omfang i kommunen, og byder på store udfordringer i det daglige. Lærere og pædagoger vil gerne bruge hinandens kompetencer men oplever, at det er svært, både professionsfagligt, kulturelt og organisatorisk. De har brug for at udvikle et fælles fagligt grundlag, som kan skabe et fælles kulturelt og organisatorisk fundament - med blivende effekt. Dragør kommune har i de senere år arbejdet systematisk med at kvalificere arbejdet i dagtilbud og indskoling. Der er f.eks. udviklet et dialogværktøj, som kan sikre en god information om det enkelte barn i overgangen fra børnehave til skole. Der har også været og bliver stadig fokuseret på inklusion og sprogudvikling. I forbindelse med nærværende projekt er udviklingsprojektet Tidlig sprogindsats for større chancelighed for alle børn særlig interessant. Her er fokus primært at udvikle en fagfaglig kompetence hos det pædagogiske personale og samtidig sikre at sprogudviklingen forankres organisatorisk ved hjælp af implementeringsteam. Med udviklingsprojektet Tidlig sprogindsats har Dragør kommune siden primo 2014 målrettet og systematisk haft fokus på at styrke arbejdet med børns sprog og relationer i dagtilbud i samarbejdet med hjemmene med henblik på at kvalificere grundlaget for, at alle børn gives de optimale muligheder for at klare sig godt i skolen fagligt og trivselsmæssigt. Dette arbejde fortsættes til og med 3. klassetrin. For at lykkes med dette, er følgende initiativer iværksat i dagtilbuddene og indskolingen: A: Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale B: Intensivering og kvalificering af sprog- og læseevaluering, og børns relationelle udvikling C: Faglig understøttelse af den pædagogiske praksis D: Uddannelse og etablering af implementeringsteams i samtlige dagtilbud og skolernes klassetrin. Hvor det primære formål med projektet Tidlig sprogindsats er at udvikle børns sproglige kompetencer, er det primære formål i nærværende projekt Den røde tråd at udvikle robusthed (resiliens) hos børn. 1

2 Den røde tråd handler om at udvikle resiliensfremmende læringsmiljøer og sætter derfor fokus på udvikling af en fælles grundfaglighed for pædagoger og lærere. Hensigten er at udvikle et bæredygtigt fundament for praksisudvikling på tværs af organisationer og professioner. I 2016 skal omkring 180 børnehavebørn starte i SFO og 0.klasse. Det danner grundlag for 8 1. klasser i Forandringsteori I Dragør kommune har personalet gode erfaringer med SMTTE-modellen som forandringsteori. Vi vælger derfor at beskrive, systematisere, realisere og evaluere udviklingsarbejdet inden for rammerne af SMTTE-modellen. SMTTE-modellen er oprindeligt udviklet i Norge til folkeskolen og det pædagogiske område, men kan også bruges som strategisk værktøj ifm. organisationsudvikling og strategiudvikling. SMTTE-modellen rummer en dynamisk sammenhæng mellem modellens 5 elementer: Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag, Evaluering. SMTTE-modellen udgør således et pentagon hvor de 5 spidser indeholder hver sit element, der er forbundet med de fire andre. Modellen skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man kan springe frem og tilbage mellem de fem elementer. 2

3 Udviklingsprojektets fokus. Projektets fokus er at udvikle en fælles grundfaglighed for pædagoger og lærere, som er målrettet overgangsåret fra børnehave til skole. Hver faggruppe har sin specifikke faglighed, men her er der fokus på den faglighed som personalegrupperne har fælles., her nævnt som fælles grundfaglighed. Med en fælles grundfaglighed får pædagoger og lærere et fælles fagligt fundament, som kan fremme børnenes udvikling af robusthed (resiliens). Opgaven er derfor at udvikle en fælles faglighed den røde tråd i det praktiske, pædagogiske og tværprofessionelle arbejde med børn, imens de bevæger sig fra børnehave til fritidstilbud og til skole. Alle parter omkring børnene inddrages, herunder også forældrene. Udviklingsprojektets mål Målet er derfor - At udvikle et fælles fagligt fundament (grundfaglighed) for resiliensfremmende læringsmiljøer i overgangsåret fra børnehave til skole og dermed også et fælles fagligt sprog. - At det fælles faglige fundament bliver udviklet i en samskabende proces, hvor alle involverede parter bidrager. - At det fælles faglige fundament bliver udviklet i et samspil mellem teori og praksis i et kompetenceudviklingsforløb for pædagoger og lærere - At videreudvikle den pædagogiske praksis, så børns resurser og perspektiver er i fokus - At udvikle en praksis, hvor børn hjælper børn - At udvikle en konkret handleplan for overgangsåret: Den røde tråd fra dagtilbud til skole. Forventede resultater og tegn på målopfyldelse A. Der er udviklet en handleplan/drejebog, hvor den fælles grundfaglighed beskrives, og hvor projektes erfaringer og beslutninger forankres og indarbejdes. B. Der er etableret 3 indskolingsteam (implementeringsteam) med et beskrevet funktionsområde og der er tegn på, at teamstrukturen kan fungere. - Det er aftalt hvilken rolle og opgave indskolingsteamet skal have - Det er aftalt hvilke vilkår indskolingsteamet skal arbejde under - Personalet tror på, at deres specifikke faglighed også vil blive respekteret i det fremadrettede arbejde med grundfaglige elemeneter - Personalet oplever, at de også fremadrettet bliver en del af et forpligtende arbejdsfællesskab på tværs af organisationer 3

4 C. Barnet/børnene trives og udvikler sig kontinuerligt, efter de har gennemlevet 2 markante overgange: Tegnene på at overgangene er blevet håndteret godt kan være: - Det enkelte barn/børnenes adfærd er genkendelig - i forhold til tidligere adfærd. - Det enkelte barn/børnene er robuste i relationer til børn og voksne - Det enkelte barn/børnene oplever, at de er en del af meningsfulde relationer til børn og voksne D. Forældrene indgår i et anerkendende og forpligtende samarbejde om at udvikle børnenes robusthed i forbindelse med overgangene fra børnehave til SFO, 0.klasse og 1. klasse - Forældrene oplever, at de indgår som nødvendige og forpligtede partnere. - Forældrenes adfærd er genkendelig i forhold til tidligere samspil om børnenes fællesskaber - Forældrene anerkender at udvikling af robusthed (resiliens) er et højt prioriteret fokus i overgangsåret. Den røde tråd Der skal skabes en rød tråd for børnene i det år, hvor de går fra børnehave til fritidsordning og til skole, så det enkelte barn ikke oplever unødige brud i deres trivsel og læring. Det er de voksnes ansvar at skabe en overskuelig sammenhæng og et meningsfuldt læringsmiljø for børnene, imens de bevæger sig fra een institution til en anden. De professionelle voksne i dagtilbud og skole bør have en fælles faglighed, her kaldet grundfaglighed, som i særlig grad skal bringes i anvendelse i overgangsåret. Grundfaglighed for lærere og pædagoger er kendetegnet ved, at pædagoger og lærere hver for sig og sammen har professionelle kompetencer, så de kan skabe en understøttende kultur for læring og trivsel. Der er tale om en grundfaglighed, som skal fokuseres, prioriteres og i denne sammenhæng udvikles i et tværprofessionelt fællesskab, så overgangene kan blive overkommelige og meningsfulde for børnene. Det betyder konkret, at de i fællesskab kan skabe grundlaget for et trygt og udfordrende læringsmiljø ved at arbejde professionelt med: - relationer både ift børn, forældre og kolleger - anerkendelse med fokus på barnet styrkesider og potentialer - at sikre at børn indgår i forpligtende praksisfællesskaber - forældreinddragelse, hvor forældrene er et vigtigt og nødvendigt aktiv - kommunikation og dialog - mulighed for inddragelse og samskabelse - helhed i læreprocesser, både hvad angår indhold og proces - at aktiviteterne giver mening og er tilpas udfordrende - læringsmiljøet, så det er differentieret 4

5 Udviklingsprojektet. I projektets overgangsår har vi valgt at arbejde med de 5 førstnævnte fællesfaglige tilgange: børns relationer, anerkendelse, børn i praksisfællesskaber, forældreinddragelse og kommunikation/dialog. Vi ved fra forskningen at børn, som føler sig set, hørt og anerkendt, og som oplever, at de er en vigtig del af en meningsfuld relation/et fællesskab, har fundamentalt bedre vilkår for at udvikle robusthed og livsduelighed. Projektet starter 1/ og afsluttes 28/ med en handleplan, som også rækker ud over erfaringerne fra projektperioden, så den kommer til at omfatte hele overgangsåret fra børnehave til skole. I projektperioden er der tale om 2 meget markante overgange for børn, hvor der sker brud både i forhold til børns relationer med børn og voksne, brud i forhold til de fysiske rammer og brud i udviklings- og læreprocesser. Det er 2 overgange imellem 3 forskellige institutionstyper. Der er tale om en overgang fra børnehave til fritidstilbud og en overgang fra fritidstilbud til 0.klasse. Den pædagogiske opgave varetages af pædagoger alle tre steder. Det er desværre ikke muligt at inddrage overgangen fra 0.klasse til 1. Klasse, da den falder uden for projektperioden, og fordi lærerne til de kommende 1. klasser først udpeges i foråret I procesplanen vil vi alligevel inddrage lærer-repræsentanter fra skolernes indskolingsafdelinger i forhold til den handleplan og drejebog, som bliver udviklet undervejs. Vi vil også tilbyde de lærere at deltage i kompetenceudviklingsforløbet Den røde tråd. Hensigten er at inkludere lærerne så tidligt som muligt, så skolerne dermed får mulighed for at videreudvikle arbejdet med den røde tråd, når projektet er afsluttet, så handleplanen også kommer til at rumme en overgang fra 0.klasse til skole uden unødvendige brud. 5

6 Timeforbrug pr. deltager i udviklingsprojektet. Arbejdsopgaverne i udviklingsprojektet er fordelt på 3 hovedopgaver Udvikling af Den røde tråd Deltagerne er 29 lærere og pædagoger Hver deltager får 40 arbejdstimer Opgaverne er A+B Proj.forum C Evaluering Deltagerne er tre Indskolingsteam Hver deltager får 12 timer til evaluering Opgaven er Evaluering C Formidling af Den røde tråd 3-6 personer fra indskolingsteamene Der er afsat 150 timer til deling Opgaven er Formidling D Konference initieret af ministeriet 2-3 personer fra indskolingsteamene 20 timer til deling Opgave: ekstern formidling Tiltag Følgende aktiviteter sættes i gang mhp. at nå målet: 1. Kompetenceudvikling. Forløbet tilrettelægges med fokus på teori, som relateres til egen praksis. Indholdet bliver hermed det faglige fundament, som i løbet af udviklingsprocessen kan udvikles til en fælles grundfaglighed. Forløbet er intensivt og planlagt til realisering i perioden fra 15/01 til 01/ med 6 kursusgange a 3 timer. 2. En samskabende proces, som starter sideløbende med kompetenceudviklingsforløbet og fortsætter frem til d I en struktureret og guided proces omsættes teori til praksis. Parterne udvikler en fælles grundfaglighed inden for temaerne: Børns relationer, anerkendelse, børn i praksisfællesskaber, forældreinddragelse og kommunikation/dialog. Alle involverede parter inddrages i processen, enten som udvikler eller som refleksionspartner. 3. Børn hjælper børn. Børn bygger bro mellem de forskellige arenaer, de skal fungere i. De lidt ældre børn uddannes som ambassadører for deres enhed. De guider de yngre, så der opstår kendthed og dermed tryghed over for det nye. SFO-børn er således ambassadører for børnehavebørn. Senere er 1. klasse-børn ambassadører for 0.klassebørn. 4. Udarbejdelse af en handleplan/drejebog med titlen: Den røde tråd i overgangsåret fra børnehave skole. Handleplanen samler erfaringer og resultater fra udviklingsprojektet til en konkret vision og handleplan for overgangsåret fra børnehave til skole. Dragør kommunes praksis og gode erfaringer, frem til nu, skal også indgå i og bidrage til handleplanen Den røde tråd 6

7 Ad 1. Kompetenceudviklingsforløb: Den røde tråd Pædagoger og lærere arbejder sammen i et kompetenceudviklingsforløb, hvor målet er, at skabe en fælles referenceramme qua professionernes grundfaglighed Kompetenceudviklingsforløbet præsenterer 5 temaer som alle skal bearbejdes og reflekteres, så deltagerne efterfølgende kan anvende den nyerhvervede indsigt i det samskabende procesforløb, som alle udviklingsprojektets aktiviteter knyttes til, og som afslutningsvis skal resultere i et konkret produkt dvs. en handleplan for Dragør kommune: Den røde tråd fra dagtilbud til skole. Målgruppe: Pædagoger fra børnehaver, fritidstilbud og 0.klasser samt lærere fra indskolingen Omfang: 6 gg a 3 timer Indhold Der er tale om 5 temaer, som specifikt retter sig mod udvikling af en fælles reference i forhold til udviklingsprojektets indhold og proces. Deltagerne bliver organiseret på tværs af funktioner og professioner for dermed at sikre, at der skabes en sammenhæng mellem kompetenceudviklingsforløbet og den samskabende proces. Tema 1. Om pædagogisk grundfaglighed. Hvilke faglige elementer kan danne et fælles fagligt fundament for de professionelle, som skal sikre en sammenhæng i overgangsårets brud? Kan man tale om en fælles grundfaglighed for pædagoger og lærere og giver det mening? Er det muligt at bygge bro over brud, hvis den faglighed, som er fælles på tværs af pædagogiske funktioner og professioner, bliver synliggjort og dyrket med henblik på at skabe helhed og sammenhæng for børnene? Tema 2. Resiliens hos børn. På hvilken måde kan de professionelle omkring børnene i samarbejde med forældrene sikre, at børnene støttes til at udvikle resiliens? Ofte bruges ordet modstandsdygtighed eller robusthed som synonym for resiliens, forstået som evne til at overvinde en modstand, modgang, belastninger eller forhindringer. Men i begrebet ligger også evnen til at overvinde belastninger og komme styrket ud af den belastende situation, ved egen kraft og/eller med hjælp fra andre. 7

8 Resiliens forstås i dette projekt som et sæt af kompetencer, som gør én i stand til at kunne navigere og forhandle i de forskellige fællesskaber, man lever i, så man opnår mening i sit liv også selvom man møder forhindringer i ens bestræbelse på at opnå mening. Tema 3. Det tillidsfulde relationsarbejde. På hvilken måde kan de professionelle arbejde systematisk med relationer i overgangsåret fra børnehave til fritidstilbud og skole? Relationskompetence har en helt central rolle i professionelt arbejde med børn. Forskning har vist, at al menneskelig udvikling foregår i relationer, og jo sundere, jo mere gensidigt forpligtende relationerne er, jo mere kan det enkelte menneskes potentiale udfoldes. Relationskompetence udvikles, både hos børn og voksne, ved at blive klogere på sig selv, på andre og på relationen. Målet med relationskompetence er bl.a. at opøve evnen til at se andre mennesker på deres egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter. Den professionelle og kompetente relationsarbejder skal derfor evne at tage ansvar for både relationen, barnet og sig selv. Det er det usynlige, stemningen og atmosfæren, som afgør, om der skabes tillidsfulde relationer, der kan bære - også under pres. Og således bliver evnen til at opfange det mellemliggende, det usagte og stemningen og omsætte det sagligt og professionelt en vigtig og grundlæggende kompetence for mennesker, der arbejder med mennesker. Relationskompetence er en del af pædagogers og læreres grundfaglighed. Det er grundlæggende vigtigt i overgangsårene at prioritere arbejdet med relationer i overgangsåret. Tema 4. Samskabende processer om udvikling af helhed og sammenhæng. Kan dynamikken i en samskabende proces give inspiration og forståelse i forhold til - at se muligheder på tværs af funktioner og professioner at skabe en fælles praksis på baggrund af en fælles grundfaglighed? Samskabende processer er i sin karakter innovative læreprocesser. Innovative læreprocesser er længerevarende forløb af møder og workshops, fordi det tager tid at skabe tillid og tryghed i relationerne, og fordi de problemstillingerne der behandles er komplekse. I dette projekt er fokus i den samskabende proces at udvikle en pædagogisk praksis som bygger på en fælles grundfaglighed. Der skabes mulighed for at forskellige synspunkter mødes, italesættes og forhandles (bottom up-proces). Der arbejdes med henblik på at forandre, forbedre og innovere på fælles praksis. I Innovative processer kan forskelle og forstyrrelser blive konstruktive. Tillid og tryghed i relationerne kan skabe grundlag for øget motivation og engagement. Der arbejdes både pædagogisk og organisatorisk med henblik på en ny forståelse af den enkeltes rolle og en ny forståelse af lærernes og pædagogernes praksis. Med denne tilgang kan ny praksis i dagtilbud og skoler udvikles nedefra. Det betyder, at udviklingen bliver en del af hverdagen. Den er forankret i den lokale politiske virkelighed og afspejler lokale forhold og muligheder. Den involverer de elever, lærere, forældre, ledere og lokale organisationer som skal sikre, at den praksis der skaber resultater, reelt implementeres. Tema 5. Gensidigt samarbejde med forældre. Når forældrene inviteres ind i et forpligtende samarbejde, må samarbejdet sætte fokus på, hvordan samarbejdet kan blive frugtbart, så børnene støttes i deres møde med en ukendt omverden? 8

9 Når der stilles bestemte og konkrete krav fra den ene side af et samarbejde forsvinder gensidigheden. Det bliver den mere magtfulde part der definerer, hvori samarbejdet skal bestå. Der er ofte en forståelse af, at forældre og ikke mindst forældre til socialt eller på andre måder udsatte børn skal vejledes og bibringes gængs professionel viden om børns udvikling og opdragelse, som de skal informeres om og eventuelt trænes i. Et socialt bæredygtigt samarbejde mellem forældre og lærere/pædagoger bygger imidlertid på en kommunikation, der er præget af åbenhed over for den andens tanker og ideer, og på en forståelse af, at barnet kun får det fulde udbytte af dagtilbuddet/skolen, hvis viden fra begge parter kommer i spil. Tidsplan Dato Lokale Tema Cesob Fælles intro til projekt den røde tråd Hvad er status i Dragør kommune? Er der på den baggrund behov for tilretning af projektet Drøftelse blandt deltagerne. Opsamling og nyt fælles afsæt Dorrit Christensen Aage Nipper Peter Mikkelsen Resiliens hos børn Peter Mikkelsen Hans Månsson Det tillidsfulde relationsarbejde Hans Månsson Peter Mikkelsen Gensidigt samarbejde med forældre Peter Mikkelsen Dorrit Christensen Fælles pædagogisk grundfaglighed Dorrit Christensen Peter Mikkelsen Samskabende processer om udvikling af helhed og sammenhæng Dorrit Christensen Aage Nipper Ad 2. Procesplan for den samskabende proces Den samskabende proces starter sideløbende med kompetenceudviklingsforløbet og fortsætter frem til d Parterne får mulighed for at udvikle en fælles grundfaglighed inden for temaerne: Børns relationer, anerkendelse, børn i praksisfællesskaber, forældreinddragelse og kommunikation/dialog. Alle involverede parter inddrages i processen. Pædagoger og lærere arbejder undersøgende og reflekterende med at udvikle forslag til ny praksis. Forældre og ledere deltager i tre fyraftenmøder, hvor forslag til ny praksis præsenteres og reflekteres med henblik på yderligere kvalificering. 9

10 A: En guided proces, hvor personale fra børnehaver, fritidstilbud, 0.klasse og 1.klasse arbejder med udvikling af konkrete tiltag mhp målopfyldelse i forhold til projektets mål. Fokus er på overgangen fra børnehave til SFO Børn hjælper børn er et af de konkrete tiltag Omkring den 16/03.16 er gruppen vært for et refleksionsforum, hvor repræsentanter for forældrebestyrelser og forældreråd samt lederrepræsentanter fra børnehave og skole inviteres som reflekterende team mhp yderligere kvalificering af indsatserne. Herefter afprøves indsatserne frem til d. 15/05.16 B: Den 20/05.16 starter en ny guided proces med samme medarbejdergruppe og nu med fokus på overgangen fra SFO til 0.klasse. Gruppen arbejder med udvikling af konkrete tiltag mhp målopfyldelse i forhold til projektets mål. Børn hjælper børn er et af de konkrete tiltag Omkring d. 15/06.16 er gruppen igen vært for det samme refleksionsforum som i proces A, som igen inviteres til at være reflekterende team med henblik på yderligere kvalificering af indsatserne. Herefter afprøves indsatserne frem til d. 26/08.16 C: Evaluering og refleksion. En ny guided proces, som starter ca. 26/ Der er forinden etableret 3 indskolingsteam a 6 personer: 1 repræsentant for børnehavepædagogerne, børnehavelederne, SFO-pædagogerne, 0.klasse lærerne, 1.klasse lærerne og indskolingslederne i hvert team. De tre indskolingsteam evaluerer overgangene, hvad angår indhold og proces i forhold til graden af målopfyldelse fra projektets start. Omkring d. 21/09.16 er de tre indskolingsteam vært ved et refleksionsforum, hvor alle involverede pædagoger, lærere, forældre og ledere inviteres til en opsamlende drøftelse og vurdering af resultaterne med henblik på yderligere kvalificering af handleplanen for overgangsåret: Den røde tråd fra dagtilbud til skole. 10

11 D: Den endelige handleplan udarbejdes med deadline d af en skrivegruppe på 3-6 personer. Derefter fremlægges den til drøftelse og yderligere kvalificering i skolebestyrelser og forældrebestyrelser. Efter fagfordelingen i foråret 2017 samles de tre indskolingsteam mhp på at lægge en proces til rette, så arbejdet med Den røde tråd kan videreudvikles og også omfatte overgangen fra 0. klasse til 1.klasse Ad 3. Børn hjælper børn. Målet er at udvikle en relationsskabende og tryghedsfremmende praksis, hvor børn i samvær, samvirke og leg får mulighed for at møde de børn, som er kommet videre fra børnehave til fritidstilbud eller fra fritidstilbud til skole. Dette initiativ bygger på forsøgsvirksomhed gennemført i regi af Pædagoguddannelsen i Roskilde, hvor studerende sammen med medarbejdere i dagtilbud og SFO-er har udviklet en børnemodel for at styrke overgangen fra dagtilbud til SFO/skole. Modellen går ud på, at nogle børn i SFO-en uddannes til SFO-ambassadører. Disse børn besøger over nogle gange den gruppe børn i dagtilbuddet, der inden for det kommende halve år skal starte i SFO/skole. Med afsæt i udvalgte fotoplancher fra SFO-en fortæller ambassadørerne om dagligdagen i SFO-en med mulighed for spørgsmål og dialog, som efter behov medieres af en medarbejder fra dagtilbuddet/sfo-en. I den sammenhæng giver det også god mening at inddrage lærerne inden for projektperiodens rammer og lade børn fra 0. klasse møde børn i 1. klasse. Ad 4 Evaluering og produkt En udviklingsorienteret drejebog og aktivitetsplan Udviklingsprojektet evalueres løbende i forbindelse med de 3 første projektforum-aktiviteter. Og det evalueres til slut mhp at opsamle erfaringer og med henblik på at beslutte hvilket pædagogisk grundlag og hvilke organisatoriske tiltag Dragør Kommune vil vælge for fremtidens overgangsår fra børnehave til skole. Der skal udvikles en handleplan/drejebog for overgangsårene fremover. Den skal på den ene side være dynamisk, så nye behov kan indarbejdes, og på den anden side skal den fastholde og synliggøre aftalte aktiviteter, herunder de aktiviteter, som Dragør kommune vælger at fortsætte med. Projektstyring Der nedsættes en styregruppe, som sammen med projektledelsen skal sikre fremdrift i projektarbejdet. Styregruppen består af lederrepræsentanter fra Dragør kommunes dagtilbuds- og skoleområde. 11

12 Derudover bliver der i løbet af processen nedsat 3 indskolingsteam med veldefinerede opgaver og roller i forhold til det fremtidige arbejde i Dragør Kommune i forbindelse med overgange. 12