Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 11. oktober 2007

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Læsevejledning... 5 Sammenfattende bemærkninger vedr. første generation af Kvalitetsrapporten... 6 Beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen... 7 Nøgletal for folkeskolen i Jammerbugt Kommune ifølge ECO... 7 Skoler med klasser til og med 7. årgang:... 7 Skoler med klasser til og med 9. / 10. årgang... 8 Generelle kommentarer Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Antal elever pr. computer Generelle kommentarer Gennemsnitlige udgifter pr. elev Generelle kommentarer Elevfravær Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Planlagte timer Generelle kommentarer Midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Skolernes karakterer Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i det pågældende fag Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevsamtaler Dokumenteringsværkstøjer Evalueringsstrategi Test Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Samarbejde mellem skole og hjem Elevplaner Skole / hjemsamtaler og forældremøder Forældresamarbejde Skolebestyrelse og klasseforældreråd Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Den specialpædagogiske bistand Fleksible undervisningsformer og læringsrum Samarbejdsrelationer og faglighed i arbejdet Organisering af den specialpædagogiske bistand Rummelighed og inklusion Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Undervisning i dansk som andetsprog Skole/hjemsamarbejdet i relation til tosprogede elever Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 2 af 97

3 Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog Faglighed i arbejdet med undervisningen i dansk som andetsprog Målsætning og principper for tosprogsområdet Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer SMTTE-modellen SMTTE-modellen som konkret evalueringsværktøj Skolernes arbejde med Elevplaner Generelle kommentarer til skolernes arbejde med elevplaner Skolernes arbejde med Første selvvalgte indsatsområde Skolernes arbejde med Andet selvvalgte indsatsområde Generelle kommentarer til skolernes arbejde med de selvvalgte indsatsområder Målsætning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune Grundlagsforståelse Servicemål Skolernes arbejde med Servicemål 1-2 Udbredelse af et anerkendende og ressourceorienteret syn i det pædagogiske arbejde Generelle kommentarer til skolernes arbejde med servicemål Skolernes arbejde med Servicemål 3 Udvikling af arbejdet med dokumentation og evaluering.. 86 Generelle kommentarer til skolernes arbejde med servicemål Skolernes arbejde med Servicemål 4 Udvikling af arbejdet med tests Generelle kommentarer til skolernes arbejde med servicemål Afsluttende bemærkninger fra skolerne Generelle kommentarer til skolernes afsluttende bemærkninger: Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 3 af 97

4 Indledning I 2006 besluttede folketinget, at alle landets kommuner skulle udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet. Nærmere beskrivelse af krav til kvalitetsrapportens udformning findes i Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. BEK nr. 162 af 22/02/2007. Kvalitetsrapporten skal ses i sammenhæng med den overordnede evalueringsplan for Jammerbugt kommunale Skolevæsen. Det er målet med selve kvalitetsrapporten, at den skal være et brugbart redskab i arbejdet med at udvikle hele skoleområdet. Der vil derfor hvert år være en evaluering af indholdet og fremstillingen af informationerne i kvalitetsrapporten med henblik på at optimere begge. Målet er, at kvalitetsrapporten på mange områder vil kunne tilgodese alle interessenter omkring folkeskolen, herunder de daglige brugere, ledere og lærere, den kommunale forvaltning og det politiske niveau. Nærværende kvalitetsrapport er blevet til i fællesskab mellem de enkelte skoler og forvaltningen. Rapporten omhandler de områder, der i følge bekendtgørelsen skal være behandlet i en kvalitetsrapport samt nogle felter, forvaltningen har fundet relevante. Den enkelte skole har besvaret et elektronisk spørgeskema omhandlende både kvantitative og kvalitative forhold. Desuden er der indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Efterfølgende har den enkelte skoleledelse og skolechefen talt om besvarelserne og den samlede kvalitetsrapport er blevet udformet i forvaltningsregi. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 4 af 97

5 Læsevejledning Rapporten indledes med sammenfattende bemærkninger til arbejdet med den første Kvalitetsrapport i Jammerbugt Kommune. De sammenfattende bemærkninger er fremkommet på baggrund af skolechefens samtaler med skolelederne efter den enkelte skoles indberetning af oplysninger til Kvalitetsraporten. Herefter følger en samlet beskrivelse af Jammerbugt Kommunes Skolevæsen. Der er tale om kvantitative oplysninger med kommentarer. Efterfølgende kommer de indsamlede data opstillet i diagrammer med generelle kommentarer. Efter de generelle kommentarer kommer den enkelte skoles kommentarer og disse er udtryk for skoleledelsen og skolebestyrelsens holdning til området. Rapportens sidste del er opbygget efter SMTTE-modellen (forklaret senere i rapporten). Denne del omhandler elevplaner samt selvvalgte indsatsområder for de enkelte skoler samt de kommunale servicemål for skoleområdet. Denne sidste del er ikke lovpligtig, men er medtaget for at udvikle skoleområdet. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 5 af 97

6 Sammenfattende bemærkninger vedr. første generation af Kvalitetsrapporten Der er en udpræget opfattelse på skolerne at Kvalitetsrapporten fremadrettet er og kan blive et nyttigt redskab for de implicerede omkring og i folkeskolen. Kvalitetsrapporten kan blive et funktionelt ledelsesredskab, som ved systematisk anvendelse vil kunne skabe et mere kvalificeret grundlag for refleksion med henblik på videre udvikling af det samlede skolevæsen og den enkelte skole. Kvalitetsrapporten består af både faktuelle forhold og forhold at mere kvalitativ karakter de pædagogiske processer på skolen. Skolerne giver i særdeleshed udtryk for, at arbejdet med den kvalitative del af kvalitetsrapporten har været nyttig men også udfordrende. Det udfordrende skal dels ses i sammenhæng med kravet om skriftliggørelse og dels i forbindelse med anvendelsen af SMTTE-modellen som evalueringsredskab. Imidlertid gives der et klart indtryk af, at den systematiske tilgang til egen evaluering af de pædagogiske processer er nødvendig og at denne fordrer mere tid end tilfældet har været dette første år af kvalitetsrapportens historie. Generelt udtaler skoleledelserne, at der skal sikres mere tid til processen omkring arbejdet med kvalitetsraporten. Dette vil kunne være mevirkende til at give mening, da ejerskabet gives bedre mulighed for at udbredes til også skolens medarbejdere. Et bredt ejerskab er en vigtig forudsætning for en reel udvikling af folkeskolen. Arbejdet med kvalitetsraporten giver endvidere på forvaltningsniveau anledning til overvejelser i forhold til at iværksætte fælles initiativer i skolevæsenet. Disse initativer angår bl.a. arbejdet med SMTTE-modellen som antydet ovenfor, men ligeledes initiativer der skal medvirke til at understøtte udmøntningen af de af Børne- og Kulturudvalget besluttede Servicemål. Nogle skoler er allerede i gang med at omsætte servicemålene mens andre skoler ikke i samme udstrækning har forholdt sig til disse. Den enkelte skoles arbejde med de kommunalt besluttede indsatsområder og egne indsatsområder må fremadrettet sikres den fornødne tid og opmærksomhed, når disse skal omsættes til en konkret praksis. Der er en udbredt opfattelse i skoleledergruppen, at mål og indsatsområder ikke udskiftes fra det ene år til det næste. Dette må således give anledning til overvejelser i forhold til tidsperspektivet for de Servicemål og indsatsområder, der bliver besluttet kommunalt og initieret på den enkelte skole. Det fremtidige arbejde med Kvalitetsrapporten ser meningsfyldt ud i det omfang, at rapporten vil blive et anvendeligt redskab og supplement ind i den årscyklus af elementer, som skolerne og dermed det samlede skolevæsen arbejder med. Elementerne i skolevæsenets arbejde er bl.a. skolens udviklingsplan, skoleudviklingssamtalen og aftalestyring. Samspillet og sammenhængen mellem disse elementer skal være meningsgivende set på baggrund af den funktion og betydning de tilskrives. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 6 af 97

7 Beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen Indledningsvis gives via en række nøgletal en indledende beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen. Nøgletal for folkeskolen i Jammerbugt Kommune ifølge ECO 1 Nedenfor er angivet en række nøgletal omkring henholdsvis den gennemsnitlige skolestørrelse, den gennemsnitlige klassekvotient, samt den gennemsnitlige udgift pr. elev i Tallene er sammenlignelige med tilsvarende data fra henholdsvis en sammenlignelig gruppe af andre kommuner i landet, Region Nordjylland samt det overordnede landsgennemsnit. Jammerbugt Smnl. Region Hele Kommune gruppen 2 Nordjyll. landet NØGLETAL FOR FOLKESKOLEN 2007 Gennemsnitlig skolestørrelse Klassekvotient 17,9 18,6 18,9 20,2 REGNSKAB Folkeskoler kr årig Skoler med klasser til og med 7. årgang: Jammerbugt Kommune har i alt 14 skoler med klasser op til 7. årgang. Disse fremgår i nedenstående tabel. Af tabellerne fremgår videre den gennemsnitlige klassekvotient samt antal elever pr. lærer. KLASSETAL - ELEVTAL Gjøl Skole Halvrimmen Skole KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Hjortdal Skole Ingstrup Skole I alt incl. bhkl Gsn. Klassekvotient 16,13 12,88 8,88 8,29 12,00 18,10 19,47 Antal lærerstillinger 10,20 10,86 8,02 7,52 8,88 12,50 25,95 Antal elever pr. lærer 12,65 9,48 8,85 7,71 9,46 14,48 12,76 Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole 1 ECO er et analysefirma, som siden 1987 har leveret nøgletal til landets kommuner. Jammerbugt Kommune abonnerer på ECO. 2 Thisted, Lemvig, Jammerbugt, Varde, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Skive, Rebild, Assens og Bogense Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 7 af 97

8 KLASSETAL - ELEVTAL Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland/Langeslund Skole Ørebroskolen KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt incl. bhkl Gsn. Klassekvotient 20,38 17,88 21,63 13,63 9,75 15,25 15,00 Antal lærerstillinger 11,79 12,11 12,35 9,00 8,81 10,97 10,68 Antal elever pr. lærer 13,83 11,81 14,01 12,11 8,85 11,12 11,24 Skoler med klasser til og med 9. / 10. årgang Jammerbugt Kommune har I alt 7 skoler med klasser op til 9. eller 10. årgang. Disse fremgår af nedenstående tabel. Af tabellen fremgår videre den gennemsnitlige klassekvotient samt antal elever pr. lærer. KLASSETAL - ELEVTAL Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Jetsmark Centralskole Saltum Centralskole klasse klasse I alt I alt inkl. bhkl Gsn. klassekvotient ,50 18,42 19,67 20,40 15,63 18,63 19,52 Gsn. klassekvotient ,33 21,67 23,00 22,25 19,50 22,00 20,33 Skovsgårdskolen Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 8 af 97

9 10. kl Klassekvotient 10. årg ,5 Antal elever i alt Antal lærerstillinger 42,41 42,41 49,63 45,04 23,26 21,25 50,30 Antal elever pr. lærer 7,40 9,34 10,92 9,59 9,37 12,19 13,70 I de 2 nedenstående tabeller fremgår den gennemsnitlige klassekvotient for henholdsvis klasse og årgang på Jammerbugt Kommunes 7 overbygningsskoler. Klassekvotient årgang på overbygningsskolerne 25 Antal elever Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Aabybro Skole Skovsgårdskolen Saltum Centralskole Jetsmark Centralskole Klassekvotient årgang Antal elever Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Saltum Centralskole Jetsmark Centralskole Skovsgårdskolen Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 9 af 97

10 I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige klassekvotient på de 14 skoler, der har klasser op til 7. årgang. Klassekvotient årgang på grundskolerne Antal elever Trekronersk... Tranum Skole Thorup-Kli... Pandrup Skole Nørhalne Skole Moseby Skole Ingstrup Skole Hjortdal Skole Halvrimmen Sko Gjøl Skole Ørebroskolen Øland/Lang... Vester Hjer... Ulveskov Skole Generelle kommentarer Skolevæsenet i Jammerbugt Kommune er kendetegnet ved at består af forskellige skolestørrelser. Der er 14 skole omfattende klasse og 7 skoler med overbygning. Fire af skolerne har under 100 elever, seks skoler har mellem 100 og 150 elever, tre skoler har mellem 150 og 200 elever og otte skoler har over 200 elever. Den gennemsnitlige klassekvotient i det samlede skolevæsen er 17,9 med en spredning fra 8,29 elever pr. klasse til 21,63 (incl. bh. klasse). Lærer/elevratioen dvs. antallet af elever pr. lærer ligger i en spredning fra 7,71 elev pr. lærer til 14,48 elever pr. lærer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 10 af 97

11 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Nedenfor angives hvor mange procent af de elever, der har fået specialpædagogisk bistand i 9. og/eller 10. klasse, der overgår til en ungdomsuddannelse ved udgangen af skoleåret 2006/2007. Med ungdomsuddannelser menes eksempelvis gymnasiet, handelsskole, HTX, EUC, Teknisk Skole eller tilsvarende. Procent Elever, der har fået specialpædagogisk bistand i 9. og/eller 10. kl., som overgår til 10. kl. eller en ungdomsuddannelse ,5 22, Brovst Skole Fjerritslev Skole Skoler 100 Aabybro Skole Hvor mange elever i 9. og/eller 10. klasse modtagerspecialpædago gisk bistand i alt Procentdel af elever der overgår til 10. klasse? Procentdelaf elever der overgår til en ungdomsuddannelse? Det fremgår af tabellen at i alt 11 elever har modtaget en specialpædagogisk bistand i sidste skoleår. Af disse overgår 7 til en ungdomsuddannelse, 2 fortsætter i 10. klasse, mens yderligere 2 elever afslutter uddannelse på nuværende tidspunkt. Tilsvarende er undersøgt i forhold til elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. Ingen af skolerne i Jammerbugt Kommune har dog haft elever i 9. eller 10. klasse i skoleåret 2006/2007. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 11 af 97

12 Antal elever pr. computer Nedenfor angives antallet af elever pr. computer med internetopkobling på skolen i skoleåret 2006/2007. Computerne skal være under 5 år gamle, og have mulighed for internetopkoblingen, enten trådløst eller med fast forbindelse via netkabel. Antal elever pr. computer Antal elever pr. computer 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Skovsgårdskolen Saltum Centralskole Skoler Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Antallet af elever pr. computer varierer i Jammerbugt Kommune mellem 1,6 elev pr. computer på Thorup-Klim Skole til 12 elever pr. computer på Moseby Skole. I ovenstående tabel fremgår alene computere, der er under 5 år gamle. Der skal gøres opmærksom på at Ulveskov Skole i dag anvender tynde klienter. Det betyder at selve programmerne kører fra en central server, hvorefter hardwarebehovet i de tynde klienter er meget begrænset. Disse tynde klienter har derfor generelt en længere levetid. Generelle kommentarer UNI-C har på vegne af Undervisningsministeriet i 2006 lavet en opgørelse over folkeskolernes computerudstyr. Af denne opgørelse fremgår, at antal elever pr. undervisningscomputer i gennemsnit er 5,0 elever pr. pc. Denne opgørelse forholder sig imidlertid ikke til, at computeren skal have mulighed for internetopkobling. Samme opgørelse angiver, at antallet af computere pr. elev er stigende jo mindre skolen er. På skoler med under 100 elever er gennemsnittet 2,87 elev pr. computer, mens gennemsnittet for skoler med elever er 4,90 elev pr. computer. I det samlede skolevæsen er der således sammenlignelighed med UNI-C`s undersøgelse af folkeskolernes computerudstyr, når man ser bort fra at en enkelt skole afviger tendensen i undersøgelsen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 12 af 97

13 Gennemsnitlige udgifter pr. elev Nedenfor angives den samlede gennemsnitlige udgift pr. elev på de enkelte skoler pr. år. Den gennemsnitlige udgift pr. elev Kr. i tusinde , , , , ,00 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole Øland- Langeslund Ørebroskolen Aabybro Skole Skoler Af tabellen fremgår at den gennemsnitlige udgift pr. elev varierer mellem ca kr. på Pandrup Skole til ca kr. på Ingstrup skole. Nedenfor angives den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev på de enkelte skoler pr. år. Den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev Kr. i tusinde 2.500, , , ,00 500,00 0,00 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Gjøl Skole Halvrimmen Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Skovsgårdskol Thorup-Klim Tranum Skole Trekronerskole Ulveskov Skole Vester Øland- Ørebroskolen Aabybro Skole Skoler Af tabellen fremgår at den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev varierer mellem knap kr. på Halvrimmen Skole til knap kr. på Jetsmark Centralskole. Generelle kommentarer Sammenlinges udgiften pr. elev med lærer/elevratioen er der sammenhæng mellem disse på Ingstrup Skole. Ingstrup Skole har den største udgift pr. elev med kr. og den mindste Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 13 af 97

14 lærer/elevratio med 7,71 elev pr. lærer. Pandrup Skole har den mindste udgift pr. elev og en lærer/elevratio på 12,76 elev pr. lærer. Nørhalne Skole har en lærer/elevratio på 14,48 elev pr. lærer og en udgift pr. elev svarende til kr. Den manglende sammenhæng kan skyldes et forskelligt budgetgrundlag fra de fire gamle kommuner. Eks. er der forskel på lønudgifterne pr. lærer på de enkelte skoler, andre forhold kan ligeledes spille ind så udgangspunktet for sammenlignelighed ikke er helt korrelt. Dette forhold gør sig ikke gældende næste år. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 14 af 97

15 Elevfravær Nedenfor er angivet det gennemsnitlige antal fraværsdage på hver skole i skoleåret 2006/2007. Informationerne er hentet i IT-systemet Tabulex. En række skoler har dog ikke udfyldt informationer vedrørende fraværsdage. Det er skolerne i Gjøl, Hjortdal, Ingstrup og Nørhalne. Antal fraværsdage pr. elev i skoleåret 2006/2007 Antal fraværsdage Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Gjøl Skole Halvrimmen Hjortdal Skole Ingstrup Jetsmark Moseby Skole Nørhalne Pandrup Skole Skoler Saltum Skovsgårdskol Thorup-Klim Tranum Skole Trekronerskole Ulveskov Vester Øland- Ørebroskolen Aabybro Skole Af tabellen fremgår at antallet af fraværsdage pr. elev varierer mellem 4,6 på Fjerritslev Skole og 14,9 på Moseby Skole. Generelle kommentarer Opgørelsen af elevfravær har afstedkommet en del vanskeligheder, da det ikke som forventet alle steder på alle skoler har været muligt at hente oplysningerne via registreringsprogrammet, Tabulex. Dette vil blive forsøgt løst til næste år. Generelt har skolernes refleksioner over statistikken vedr. elevfravær givet anledning til i skolebestyrelserne af drøfte elevernes fritagelse fra undervisning i forbindelse med ferie. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Fraværsstatistikken har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne Biersted Skole Den gennemsnitlige fraværsprocent pr. elev er 6,8, hvilket vi mener bør give anledning til en drøftelse i pædagogisk råd og skolebestyrelse m.h.p. initiativer, der kan nedbringe fraværet. Det skal dog bemærkes, at ca. 30 % af skolens elever er fritaget for undervisning i en uge i løbet af et skoleår p.g.a. ferie. Det kunne give anledning til en drøftelse i kommunen af, hvorvidt vi skal tilbyde fleksibel ferieafvikling. Det eneste område, der giver anledning til nye initiativer i forbindelse med ovenstående spørgsmål er elevers fravær, som vi mener bør have større bevågenhed i det kommende skoleår. Skolebestyrelsen er enig heri. Skolebestyrelsesmedlemmerne drøfter problematikken på alle forældremøder i august/september. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 15 af 97

16 Brovst Skole Ud fra skolens egen registrering af fravær er den gennemsnitlige fraværsprocent pr. elev på mellem 5,03 og 7,4. Der er især to årgange hvor fraværsprocenten er høj - og ved nærlæsning af tallene kan man se, at det drejer sig om enkelte elever, hvor både PPR og socialrådgivere har været involveret. At elevernes problemer i hjemmet kan aflæses på fraværsprocenten (så tydeligt) siger noget om systemets evne til at hjælpe eleverne tidligt i forløbet. Den er ikke god nok! Skolen har tidligt i forløbet foretaget underretninger om disse elever - men ved nærlæsning af fraværsprocenter må man tilføje, at udover de problemer eleverne slås med på hjemmesfronten tilføres de også problemer med fagligt at følge med (der går for lang tid før de hjælpes). Der er en del elever, der holder fri udenfor skolernes ferier - men det fordeler sig jævnt henover året (lidt hyppigere i marts). Et ønske fra politisk side, at fremme hjælpen til de udsatte børn. Fjerritslev Skole Generelt har elever på Fjerritslev Skole ikke et højt fravær. Når fravær opstår i et mere vedholdende omfang tages kontakt til elever / forældre. Klasselærer og evt. afdelingsleder følger op! Hvis fraværet på trods af ovenstående får et bekymrende omfang kan familieafdelingen kontaktes. Det må dog konstateres at enkelte elever specielt i de ældste klasser "falder ud". Skolen er meget opmærksom på denne situation og arbejder målrettet med at tilpasse undervisningspraksis og udvikling af paralleltilbud, således at vi i højere grad møder den enkelte elev, hvor denne befinder sig. "Den gode undervisning" er sat til debat på Fjerritslev Skole! Yderligere er der også opmærksomhed rettet mod de relativt mange elever, der figuerer med 5-7 lovlige fraværsdage. Dette forhold kunne tyde på et stort omfang af "ekstra ferie". Der følges op på elevfravær gennem kontakter til eleven og til hjemmet. Vedvarende og gentagen fravær drøftes i skolens Komp.center. Der inddrages samarbejds- / kompetencepersoner f.ex. PPR, Fam.afd. osv. Alternative undervisningstiltag kan evt. iværksættes i samarbejde med elev og forældre. Skolebestyrelsen tilslutter sig skoleledelsens bemærkninger. Gjøl Skole Der er foretaget manuel optælling på baggrund af fraværslisterne. Fraværsprocenten pr. elev pr. klassetrin svinger mellem 4.25 % for Bh. klassen som det højeste og 2.44 % for 7. klasse. Det er min vurdering, at størstedelen af elevernes fravær skyldes ferieafholdelse udenfor skolens ferieperioder Halvrimmen Skole Der er generelt ikke et stort fravær. Har enkelte elever et stort fravær tages der kontakt til forældrene. I enkelte særlige tilfælde underrettes de sociale myndigheder. En del af forældrene holder en uges ferie med børn uden for skolens ferieperioder. Skolen arbejder efter at lave så god en skole at børnene gerne vil komme. Hjortdal Skole Kan ikke sammenlignes med de andre skoler. Lovlig fravær er ferier uden for skoleferier. Ulovlig fravær (17 dage) vurderes til primært at være forældre, der har glemt at give besked ved sygdom. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 16 af 97

17 Jetsmark Centralskole Enkelte elever har for meget fravær. Skolen har udarbejdet handleplan på området, som inddrager forældrene, skolevejlederen og socialforvaltningen tidligt i forløbet. Elever med meget fravær, er ofter bærere af social arv, som kræver en størrer og meget målrettet indsats, fra flere instanser. Opgaven kan ikke løses alene på skoelen. Der skal iværksættes samarbejde mellem familierne, skolen,ppr og familieafdelingen. Skolebestyrelsen påpeger at der er behov for øget bemanding i PPR og familieafdelingen. Kommunen bør sætte projekter i gang, der tidligt kan støtte de truede børn og deres familer. Moseby Skole Enkelte elever har meget fravær. Skolen har på dette område en handleplan som inddrager de vigtige voksne omkring børnene. fx. forældrene, skolevejlederen og socialforvaltningen. Nørhalne Skole På Nørhalne skole har der ikke været ulovligt fravær. Der har været en del lovligt fravær. I 2006/2007 var der 41 elever, der har haft en ekstra uges ferie. (lidt over 20%). Det kunne være interessant at sammenligne disse tal med tal fra de andre skoler. Skolebestyrelsen finder ikke anledning til at udarbejde principper for elevers fravær. Pandrup Skole Skolen har løbende fokus på elevfravær, og der samarbejdes med socialforvaltning i enkelte tilfælde. Det tværfaglige gode samarbejde bør fortsat prioriteres højt. Skolebestyrelsen er enig heri. Saltum Centralskole Sygefraværet i en klasse påvirkes af mange faktorer såsom langtidssyge elever (indlagt på sygehus), personlige/sociale problemer. Vi er altid opmærksomme på elevers fravær og det er et tema til forældremøder, elevsamtaler, forældresamtaler og tværfagligt distriktsmøde. Forældre kontaktes ved højt fravær. Underretning til socialforvaltning kan komme på tale. Skovsgårskolen Det er ledelsens vurdering at der er for mange forældre der tager deres børn ud til ferie uden for ferieperioderne. Thorup-Klim Skole Der er generelt for meget fravær. Der er mange elever, der tager en ekstra uges ferie. Skolen tager en samtale med forældre til elever, der forsømmer meget. Tranum Skole Ingen bemærkninger. Trekronerskolen Der er ingen problemer med uforholdsvist stort fravær af elever. Vi har enkelte gange tidligere været nødt til at tage henvendelser til hjem for at få forklaringer på fravær. Dette har oftest løst problemet. En enkelt gang har forvaltningen været indblandet uden større virkning. Vi oplever selvfølgelig lige som mange andre skoler, at flere og flere elever tages ud af skolen i forbindelse med forældres ferier. Vi påtaler, at det er på forældrenes ansvar og kan derudover ikke gøre ret meget. Skolebestyrelsen har for år tilbage diskuteret problemet, men ville den gang ikke tage endelig stilling. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 17 af 97

18 Vi har på vores skole altid prioriteret dialogen og vil derfor fortsætte denne vej, hvis vi støder ind i problemr omkring elevfravær. Ulveskov Skole Ingen bemærkninger. Vester Hjermitslev Skole Det høje fravær i 1. og 2. klasse skyldes, at tre elever har modtaget undervisning på Fæøerne i 2 mdr. I 6. klasse er der specielt 2 elever, som der tages hånd om, med positivt resultat. Øland-Langeslund Skole Skolen har ikke nævneværdige problemer med elevers fravær. Den enkelte klasselærer holder løbende øje med elevernes fravær og kontakter ved problematiske tilfælde forældrene. Ørebroskolen Vi har enkelte elever vi har obs på. Når en elev får for mange fraværsdage er handleplanen at først tager klasselæreren en snak med hjemmet for at afklare baggrunden for fraværet. Hvis ikke det hjælper er næste skridt at lederen inviterer forældrene "til kaffe". Aabybro Skole En del af det lovlige fravær skyldes, at forældre beder om at deres børn får fri for undervisning en uge eller mere, da de ønsker at afholde ferie udenfor skolernes normale ferieuger. Kotyme på skolen er, at hjemmene kontaktes, hvis elevers fravær giver anledning til bekymring. Under alle omstændigheder tages der tages initiativer til handlinger, hvis elever har ulovligt fravær i overensstemmelse med fraværscirkulæret. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 18 af 97

19 Planlagte timer Nedenfor er angivet det vejledende minimumstimetal i folkeskolen. AT002698_IMAGE002.JPG Size: (535 X 647) Alle skoler i Jammerbugt Kommune lever op til minimumstimetallet for skoleåret 2006/2007. Generelle kommentarer UNI-C foretog i marts 2007 en undersøgelse af om kommunerne lever op til folkeskolelovens minimumstimetal. Konklusionen på undersøgelsen var, at langt størstedelen af eleverne i folkeskolen modtager de lovpligtige minimumstimetal. Cirka to ud af tre skoler lever op til minimumstimetallet i samtlige fag og fagblokke. Dette betyder, at fem ud af seks elever mindst får minimumstimetallet. Årsagen til den højere andel elever end skoler skyldes, at der er flere små end store skoler, som ikke lever op til minimumstimetallet. Det er den enkelte skoleleder, der er ansvarligt for, at minimumstimetallet efterleves. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 19 af 97

20 Midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling Nedenstående tabel viser det samlede timeforbrug pr. skole til henholdsvis kursusvirksomhed og øvrige udviklingsaktiviteter i skoleåret 2006/2007. Kursus og udviklingstid (timeforbrug 2006/2007) , , , , , ,00 - Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Gjøl Skole Halvrimmen Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Moseby Skole Nørhalne Pandrup Skole Saltum Skovsgårdskol Thorup-Klim Tranum Skole Trekronerskole Ulveskov Vester Øland- Ørebroskolen Aabybro Skole Timetal Skoler Variationen i det samlede timeforbrug til kursusvirksomhed og øvrige udviklingsaktiviteter afhænger blandt andet af skolens størrelse. Data har ikke været tilgængelige for henholdsvis Halvrimmen, Ingstrup, Jetsmark og Ulveskov skoler. Nedenstående tabel viser hvor mange kroner der er brugt på efteruddannelse eller kompentenceudvikling i skoleåret 2006/2007. Skolens navn Gennemsnitlig udgift til timeforbrug i forbindelse med efterudd. pr. lærer Gennemsnitlig udgift til deltagerbetaling/ kursusudgift pr. lærer Gennemsnitlig udgift til transport pr. lærer Gennemsnitlig samlet udgift pr. lærer Biersted Skole 5.000, , ,00 Brovst Skole 3.800, , ,00 Fjerritslev Skole , , ,00 Gjøl Skole ,00 Halvrimmen Skole 3.800, , ,00 Hjortdal Skole , , , ,00 Ingstrup Skole 5.000, , ,00 Jetsmark Centralskole 6.319, , ,00 Moseby Skole 5.362, ,00 Nørhalne Skole 1.877, , ,00 Pandrup Skole 3.032, , ,00 Saltum Centralskole 5.571, , ,00 Skovsgårdskolen 4.300, , ,00 Thorup-Klim Skole 4.879, , ,00 Tranum Skole 1.416, , ,00 Trekronerskolen 8.136, , , ,00 Ulveskov Skole Vester Hjermitslev Skole 1.250, , ,00 Øland-Langeslund Skole 3.800, , ,00 Ørebroskolen 118, ,45 334, ,96 Aabybro Skole 5.156, , ,00 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 20 af 97

21 Generelle kommentarer Den store variation i skolernes udgifter til uddannelse skyldes bl.a. at den enkelte skole inden for sin samlede budgetramme prioriterer forskelligt over årene. I forbindelse med arbejdet med Kvalitetsrapporten har det på nogle skoler givet anledning til at sætte fokus på skolens fremadrettede behov for lærere med formel kompetence eks. linjefag. Denne udfordring søger den enkelte skole løst bl.a. ved udfærdigelse af en uddannelsesplan på skolen. Undervisningsministeriet har central fra afsat midler over de næste tre år til efter- og videreuddannelse af lærere og skoleledere. Midlerne er alene afsat i forhold til den udgift, som uddannelsestedet CVU`et opkræver for deltagelse. I forbindelse med indgåelse af lokalaftalen på lærerområdet ønskede Jammerbugt Kommune ikke at indgå en fælles aftale m.h.t. tildeling af tid til lærerne for deltagelse i uddannelsesaktiviteter. I stedet er det den enkelte skole der med sine lærere indgår en aftale om tildeling af tid til uddannelse. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Tabellen har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Udtrækket viser så vidt vi kan se antallet af timer til udvikling- og samarbejde, hvilket ifølge tjenestetidsaftalen skal være min. 155 timer pr. lærer. Brovst Skole Vi skal have udarbejdet en uddannelsesplan for hver enkelt medarbejder, der sikrer, at hver enkelt lærer får de nødvendige kompetencer til at varetage undervisningen. Fjerritslev Skole Fjerritslev Skole har et relativt stort tidsforbrug til kompetenceudvikling og uddannelse. Jeg formoder at lærernes generelle udviklingstid er inkluderet i tallene fra udtrækket. Generelt prioriterer skolen uddannelse højt. Skolen har mange medarbejdere i gang med Diplomuddannelser bl.a. inden for specialpædagogik. Det kan anføres at skolen ved etableringen af vores indskolingsspecialafsnit på Tjørnevej af specialkonsulenten i Fjerritslev Kommune ekstraordinært blev tildelt ressourcer svarende til en stilling til uddannelse. Samtidig blev lærererne i sidste skoleår tildelt tidssressourcer svarende til 1/6 stilling - som CVU beskriver som omfanget. Denne ressoucetildeling er fremadrettet nedjusteret til ca. 100 timer. Gjøl Skole Den kommunale bevilling til efteruddannelse af alt personale på Gjøl skole er på kr. pr. ansat. Set i forhold til et forbrug på 9.500,- pr. lærer er bevillingen helt utilstrækkelig. Men alt andet lige beviser forbruget jo, at vi på Gjøl skole satser meget på lærernes kompetenceudvikling. For at kunne leve op til Folkeskolelovens krav forudser vi voksende behov for pædagogisk opkvalificering. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 21 af 97

22 Som bestyrelse ser vi helst, at skolen kan opretholde et godt fagligt niveau for lærerne gennem efteruddannelse - således at eleverne altid får en god undervisning. Halvrimmen Skole I den tidligere Brovst Kommune var midlerne til efteruddannelse ikke store (200 timer til kursus og kørselstid, samt udgifterne betalt af forvaltningen). Derudover var der fælles kommunal skoleudviklingsprojekter i samarbejde med Fjerritslev Kommune. Her er behov for flere ressourser, men med de besparelser der er i det kommende skoleår er der ikke mange timer og penge til efteruddannelse. Skolebestyrelsen tilslutter sig skolelederens kommentar, dog med det udgangspunkt at det politiske sytem understøtter udviklingen af skolens fremadrettede aktiviteter omkring den "Gode Skole"Således er det en forudsætning for skolen, at der løbende afsættes midler til kompetenceudvikling- og efterruddannelse, Hjortdal Skole Tallene for skolerne i Jammerbugt er ikke sammenlignelige, da der er oplyst det totale antal timer og ikke gn.snit. pr. lærer eller suppleret med antal lærere. Skolebestyrelsen er tilfreds med forholdene på skolen. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Vi prioriterer videreuddannelse højt, og vil fortsat gøre det. Alle medarbejdere får tilbud om videreuddannelse ved medarbejdersamtalerne for at motivere medarbejderne. Skolebestyrelsen påpeger at videreuddannelse er vigtigt, og at lærerne skal tilbydes efteruddannelse. Moseby Skole Der har været stort udbytte af midlerne til efteruddannelse. Skolen har stor gavn af det. Der er for få midler. Mht. til efterudannelse mærkes der i organisationen er faglig tilfredshed og en bedre fagligt udbytte efter kurser, derfor bør der afsættes midler til flere efteruddannelser. Nørhalne Skole Taludtrækkene mangler for 3 skoler. Nørhalne skole er med denne gang og tallene viser at vi ligner 8 andre skoler ud af 18 med hensyn til forbrug af tid til kurser og udviklingstid. Vi adskiller os ikke fra de andre skoler. De store skoler bruger selvfølgelig mere, da de er flere ansatte. Sammenligningen ville selvfølgelig blive bedre, hvis tallene var opgivet gennemsnitlig pr. lærer. Pandrup Skole Prioritering ud fra skolens tarv og økonomi. Saltum Centralskole Ingen kommentarer. Skovsgårskolen Sammenhæng:Både med hensyn til liniefagsuddannelse og anden videreuddannelse har vi indtil nu været begrænset af de midler kommunen har stillet til rådighed. I forbindelse med Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 22 af 97

23 kompetenceudvikling afsatte Brovst kommune i fællesskab med Fjerritslev kommune specielle midler hertil. Mål: Målet er ud fra de afsatte ressourcer at være i stand til at øge midlerne på området Tegn: Indsatsen bør munde ud i en veluddannet lærerstab Tiltag: At tilbyde lærerne uddannelse i liniefag indenfor fagområder hvor vi ingen liniefagsuddannede har. Evaluering: Ved evaluering må behovet ses i forhold til de ressourcer der kan afsættes. Da rekruttering af lærere med netop de liniefag vi søger, kan være vanskelig, vil det være nødvendig at afsætte flere midler til efteruddannelse. Ligeledes vil skolens arbejde med servicemålene kræve at der afsættes øgede ressourcer på området. Thorup-Klim Skole Vi prioriterer efterudannelse højt. Tranum Skole Efteruddannelse og kompetenceudvikling vægtes højt på Tranum Skole. Der afsættes midler hertil, som budgettet kan bære. Lærerne må have mulighed for kunne dygtiggøre sig og holde sig ajour i forhold til nye ideer inden for undervisningsverdenen. Bl.a i forhold til nye krav om evaluering og dokumentation. Skolebestyrelsen er enige heri. Trekronerskolen Det er svært at svare på, da vi ikke ved hvilke skoler, der "gemmer sig" bag numrene. Men i forhold til skolerne i gl. Fjerritslev Kommune ligger Trekronerskolen stort set på samme niveau. Vi har valgt at bruge vore ressourcer på kurser på skolen for stort set hele personalet, da vi får mest for pengene på denne måde. Det giver også hele skolen et løft, at vi trækker på samme hammel. I forhold til vores værdigrundlag har det også været meget givende, at skole og daginstitution har arbejdet med samme pædagogiske emne. Vi har gennem hele barnets forløb her på stedet samme holdning til at se på det hele barn og anvende relationspædagogikkens principper.ved at lægge kurset på skolen bruger vi vore midler på pædagogik og ikke kørsel. Det betyder meget i vores budget at skulle trække penge og tid fra til transport til eksempelvis Aalborg. Ulveskov Skole Skolens opgaveløsning beror i høj grad på det samlede personales kompetencer og videreudvikling heraf. Ulveskov prioiterer kompetenceudvikling i det omfang det er muligt - tidsmæssigt og økonomisk. I skoleåret er der afsat ressourcer til efteruddannelse af læsevejleder. Desuden arbejder hele personalet videre med at skabe fælles forståelsesgrundlag for den samlede institution. (Der var bl.a. arrangeret pædagogisk weekend sidste skoleår). Det samlede personale skal arbejde med ressourcetænkning som fælles pædagogisk udviklings- og insatsområde. Vester Hjermitslev Skole Der er brugt mere end budgetteret. Øland-Langeslund Skole Skolen ligger på linie med de fleste andre skoler i kommunen - målt i forhold til antal elever. Grundet besparelser er dette område nedprioriteret i skoleåret 2007/08. Fra næste skoleår vil vi sikre, at 1-2 lærere vil komme på læsevejlederuddannelsen. Endvidere er der afsat tid til 1-2 eftermiddagskurser i skoleåret Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 23 af 97

24 Ørebroskolen Det vil være rart med mulighed for at sende flere lærere på kursus, bl.a. har vi en lærer som har ønsket at få liniefag i engelsk, hvor vi er meget sårbare. Men som tingene ser ud pt. er der ikke mulighed for at honorere dette ønske. Desuden kunne jeg godt tænke mig at hele lærerværelset fik et kursus i anerkendende pædagogik, som et fælles udviklingspunkt for hele skolen. Aabybro Skole På Aabybro Skole bruger vi de midler til efteruddannelse, som skolens økonomi giver mulighed for.da lærerne arbejder efter en helhedsaftale og i selvstyrende team er der en yderligere mulighed for, at hver lærer benytter afsat lærerdisponeret tid til kurser. Dette sker i et rimeligt omfang. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 24 af 97

25 Skolernes karakterer Nedenstående tabel viser karaktergivningen i folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse i skoleåret 2006/2007. Fag Brovst Skole Skovsgård Fjerritslev Skole Jetsmark skole Saltum skole Biersted Skole Aabybro Skole Gennem snit Dansk, Læsning 7,9 7,8 8 7,7 7,3 8,2 8 7,8 Dansk, Retskrivning 8,1 8,1 8 7,5 7,7 8,5 8,2 8 Dansk, Skr. fremstilling 7,9 7,9 7,4 7,9 7,9 8 8,5 7,9 Dansk, Orden 7,5 8 7,6 7,9 8,6 7,9 8,5 8 Dansk, Mundtlig 8,6 8,3 8 8,2 7,8 8,6 9,1 8,4 Matematik, Færdighed 8,1 8,6 7,8 8,4 8,1 8,6 9 8,4 Matematik, Problem 7,8 7,9 7,4 8 7,5 7,9 8,5 7,9 Engelsk, Skriftlig 7,7 7,7 8 8,4 8 Engelsk, Mundtlig 8,6 8,1 8,1 7,5 8,4 8,4 8,8 8,3 Tysk, Skriftlig 8,2 8,3 8,6 6,8 7,9 8 Fysik/Kemi, Praktisk/mund. 8,2 7,4 7,2 7,6 7,7 8,1 7,7 7,7 Biologi, Skriftlig 8 7,2 7,1 6,6 6,8 8,1 7,8 7,4 Geografi, Skriftlig 6,4 6,9 6,7 6,9 6,7 7,3 6,8 Samfundsfag, Skriftlig 7,8 7,7 7,7 8,6 8 Kristendomskundskab, Skriftlig 7,9 7,9 8 7,3 7,8 7,8 Historie 7,2 7,2 7,6 7,3 Hjemkundskab 8,8 8,8 Gennemsnit 7,9 7,9 7,7 7,7 7,6 8,1 8,3 Nedenstående tabel viser karaktergivningen i folkeskolens afgangsprøve for 10. klasse i skoleåret 2006/2007 Fag Brovst Fjerritslev Jetsmark Aabybro Gnms. Dansk, Læsning (afg. prøve) 6 7,2 6,6 Dansk, Retskrivning (afg. prøve) 6,3 6,6 6,5 Dansk, Skr. fremstilling (afg. prøve) 6,7 6,2 6,5 Dansk, Skr. fremstilling (udvidet afg. prøve) 8 7,9 7,7 7,9 Dansk, Orden (afg. prøve) 7 6,8 6,9 Dansk, Orden (udvidet afg. prøve) 7,5 7,5 8,2 7,8 7,8 Dansk, Mundtlig (afg. prøve) 7,3 7,4 7,4 Dansk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 8,6 8,5 8,5 8,6 8,6 Matematik, Færdighed (afg. prøve) 6,9 6,3 6 6,8 6,5 Matematik, Problem (afg. prøve) 6,6 6,3 5,7 6,5 6,3 Matematik, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 7,4 7,5 7,6 8,4 7,7 Matematik, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 8,2 8 7,7 8,1 8 Engelsk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 8 7,8 6,7 8,6 7,8 Engelsk, Mundtlig (afg. prøve) 7,7 6,3 7 Engelsk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 9 7,9 8,9 8,3 8,5 Tysk, Skriftlig (afg. prøve) 7 6,2 6,6 Tysk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 7 6,2 6,3 7,5 6,8 Tysk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 7,8 7,1 7,3 7,9 7,5 Fysik/Kemi, Praktisk/mund. (afg. prøve) 6,8 5 5,9 Fysik/Kemi, Praktisk/mund. (udvidet afg. prøve) 7,9 7,9 8,7 8,2 Gennemsnit 7,4 7,1 7,3 7,9 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 25 af 97

26 Karaktergennemsnittet på landsplan er ikke offentliggjort endnu. Det har derfor ikke været muligt at foretage en sammenligning på landsplan. Generelle kommentarer At foretage sammenligning af karakterer skolerne imellem kan man godt gøre uden dog at kunne konkludere, at den ene skole er bedre til at undervise eksempelvis i tysk end en anden skole man sammenligner med. Det vil derfor give mere mening over tre-fire år at foretage sammenligninger uden derfor at kunne pege på en årsag til at en skole præstere bedre karakterer i et fag end i et andet. Med ændringen af karakterskalaen i skoleåret 2007/2008 må det forudses, at denne skal implementeres de kommende år. Udfordringen med at håndtere karakterer og karaktergivning samt prøver/afgangsprøver er at disse kan have en konstitutiv effekt. Det vil sige, at der ligger en åbenbar risiko for at skolens undervisning i unødiggrad indrettes på de kvantitative mål, samt de tests og prøver der anvendes i denne sammenhæng. Under hensyntagen til ovenstående forhold vil det være mere meningsfyldt, at den enkelte skole på baggrund af en periode på tre til fire år reflekterer sine resultater i forhold til andre skoler i Jammerbugt kommune. Dette kan efterfølgende afstedkomme drøftelser med forvaltningen i forhold til eventuelle opfølgende initiativer og hanlingsplaner. Ovenstående gælder i øvrigt skolevæsenet som sådan. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Tabellen har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Skolens samlede karaktergennemsnit er 8,1 med en spredning fra 7,8 til 8,6. Et enkelt fag skiller sig dog ud, nemlig online-prøven i geografi, hvor gennemsnittet er 6,7. Dette giver ikke umiddelbart anledning til nyt tiltag, idet det er vores opfattelse, at eleverne landet over generelt fik lave karakterer i denne prøve. Skolebestyrelsen er enig. Brovst Skole Vi sætter fokus på læsning i overbygningen. Der er udpeget en lærer som læsevejleder, der er ved at supplere sin viden med læsevejlederuddannelsen. Skolebestyrelsen tilslutter sig ovenstående. Fjerritslev Skole Karaktererne opnået ved FSA ligger i fornuftigt nærhed af de givne standpunktskarakterer. Karaktergennemsnittet ligger på et forventeligt gennemsnitligt middelniveau. For elever i 10. klasse, der valgte at gå til FSA ligger karaktererne markant under gennemsnittet. Dette skyldes formodentlig at disse elever generelt er bogligt svagere end de der valgte FS10. Karaktersammenligninger er ikke muligt da udtræk ikke er tilgængeligt. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 26 af 97

27 Fjerritslev Skole har stor fokus på fagligheden, men arbejder med at undervisningssynet udvides i retning af en mere ressourceorienteret og anerkendende tilgang til eleverne.det er et grundsyn, at en undervisning med denne tilgang vil udfordre flere elever mere konstruktivt, og dermed flytte elevernes lyst til skole i en posiviv retning. Dette vil understøtte elevernes læring.en sådan udvikling vil påvirke elevernes prøveresultater i positiv retning Skolebestyrelsen tilslutter sig skoleledelsens bemærkninger. Jetsmark Centralskole Det skal vi gøre bedre. Emnet drøftes med personalet, så den fælles indsats kan sættes i værk. Skolebestyrelsen er bekymret over den øgede fokusering på karakterer. Bestyrelsen finder, at det er vigtigt at se på det hele barn, og også fokusere på andre værdier i børnenes skolegang. Saltum Centralskole Ingen kommentarer. Skovsgårskolen Ingen kommentarer. Aabybro Skole Skolens karaktergennemsnit ligger pænt. Standpunktskaraktererne og prøvekaraktererne stemmer ganske godt overens, dog er der en tendens til, at prøvekaraktererne ligger højere i de gamle prøvefag, hvorimod det er modsat i de nye prøvefag. Karaktererne i tysk ligger lavt i forhold til de øvrige karakterer Karaktergennemsnittet vil altid svinge fra år til år, da der kan være stor forskel på elevgrundlaget, og der vil naturligt også forekomme udsving fra standpunktskarakterer til prøvekarakterer. Som senere beskrevet er skolens kommende indsatsområde evaluering (herunder elevsamtalen og elevplaner), hvilket blandt andet gerne skulle give den enkelte lærer bedre muligheder og redskaber for at bedømme den enkelte elevs præstationer i det daglige. Skolen har tidligere overvejet at begynde tyskundervisningen i 6. klasse, for at øge den enkelte elevs interesse for det nye fremmedsprog, og for at få mere tid til at lege sproget ind. Grundet ny struktur i kommunen valgte vi at vente, men vi vil tage overvejelserne op igen ved næste års planlægning. Skolebestyrelsen påpeger at der skal sættes fokus på lærernes fagfaglige kompetencer, herunder uddannelse, videndeling og pædagogisk praksis, der kan medvirke til at styrke elevernes viden og læring. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 27 af 97

28 Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i det pågældende fag Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag i indskolingen (1. 3. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Natur/ Teknik Kristendom Idræt Musik Billedkunst Engelsk Historie Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Sk Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Skole Skovsgård Thorup-Klim Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole V. Hjermitslev Øland-Langes Ørebroskolen Aabybro Skole Nedenfor angives hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag på mellemtrinnet (4. 6. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Natur/ Krist. Idræt Musik Billed- Eng- Histo- Hån- Sløjd Teknik dom kunst elsk rie arb. Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Sk Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum skole Skovsgård Thorup-Klim Tranum Skole Trekronerskole Ulveskov Skole V. Hjermitslev Øland-Langes Ørebroskolen Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 28 af 97

29 Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag på overbygningen (7. 9. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Fysik/Kemi Kristendom Idræt Tysk Fransk Engelsk Historie Samfundsfag Biologi Geografi Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Sk Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Skole Skovsgårdsk Thorup-Klim Sk Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole V. Hjermitslev Øland-Langes, Ørebroskolen Aabybro Skole Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag i 10. klasse, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Fysik/Kemi Kristendom Idræt Tysk Fransk Engelsk Historie Samfundsfag Biologi Geografi Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Brovst Skole Fjerritslev Skole Jetsmark Skole Aabybro Skole Nedenfor angives i hvilket omfang børn, som kræver en særlig hensyntagen eller støtte, undervises af lærere med linjefagsuddannelse i Specialpædagogik eller uddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil. I tabellen angives den procentvise andel af timer, hvor undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 29 af 97

30 Skolens navn Indskolingsfasen Mellemtrinnet Overbygningen 10. klasse Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Ingstrup Skole Jetsmark Skole Moseby Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole V. Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Ørebroskolen 70 0 Aabybro Skole Nedenfor angives i hvilket omfang tosprogede børn i faget Dansk som andet sprog undervises af lærere med linjefagsuddannelse i Dansk som andetsprog eller uddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil. I tabellen angives den procentvise andel af timer, hvor undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. Da mange skoler ikke har tosprogede børn, angiver tabellen alene data fra de skoler, der har besvaret spørgsmålet. Skolens navn Indskolingsfasen Mellemtrinnet Overbygningen 10. klasse Brovst Skole Fjerritslev Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Øland-Langeslund 0 Aabybro Skole Generelle kommentarer I spørgsmålene til skolerne vedr. lærernes linjefagskompetence er der ikke taget hensyn til at lærere evt. på anden vis har erhvervet sig lignende formel kompetence eller kompetence der kan sammenstilles med linjefagsuddannelse. Spørgsmålene om linjefagsuddannelse har imidlertid givet anledning til på den enkelte skole og i skolebestyrelsen at drøfte disse forhold linjefagsuddannelse kontra ikke linjefagsuddannet. Disse drøftelser har for nogle skoler givet anledning til fremadrettede overvejelser i forhold til bl.a. uddannelsesplanlægning, skolens måde at organisere sig på herunder fålærerprincip kontra Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 30 af 97

31 faglærerprincip. Endvidere har forholdet givet anledning til drøftelser om lærerteamenes sammensætning og skolens prioritering af fålærerprincippet og faglærerprincippet over hele skoleforløbet. Der er imidlertid rettet et særligt fokus på specialundervisningslærernes kompetencer i forhold til de opgaver de i dagligdagen står med. Fælles kompetenceudviklingstiltag på tværs i skolevæsenet vil være oplagte. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Ovenstående data har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Ingen kommentarer. Brovst Skole Vi er i gang med at opkvalificere lærerne, der underviser i geografi. Vi har erfaret, at kristendom er det fag, hvor færrest lektioner bliver varetaget af liniefagsuddannede lærere. Fjerritslev Skole Udtrækket viser skolens samlede fagfordeling - og ikke fakta om liniefagsuddannelse. Fjerritslev Skole er med sit store lærerpersonale bredt dækket ind hvad angår læreres faglighed. Undervisningen varetages i høj grad af liniefagsuddannede lærere eller af lærere med kompetencer svarende til liniefagsniveau. Gjøl Skole De fleste lærere har videreuddannet sig løbende og har gennem dette og undervisning i pågældende fag opnået et niveau svarende til liniefagsuddannelsen. Halvrimmen Skole Vi tilstræber så vidt det er muligt, at alle lærere underviser mest muligt i deres liniefag. En stor del af lærerne har også gennem årene efteruddannet sig inden for andre fagområder. Ved nyansættelser søges efter lærere med de kvalifikationer der er mest brug for. Hjortdal Skole 5/7 af skolens lærere er uddannet efter en tidligere model, hvor der var 2 liniefag og grunduddannelse i dansk, matematik, kr.dom samt 3 praktisk/kreative fag på et niveau så man kunne undervise i disse fag i grundskolen. En del af disse lærere har fagområder, hvor kompetencerne er på liniefagsniveau.derudover er musiklærere lånt i musikskolen. De vurderes som liniefagsuddannede. Den ene er læreruddannet med musik som liniefag.vi vil fortsat bestræbe os på at fagfordele, så fagene læses af liniefagsuddannede eller lærere der ved bl.a. efteruddannelse har tilsvarende kompetencer.i indeværende år er to lærere på efteruddannelse i henholdsvis læsevejleder og naturfagsvejleder. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Vi kan ikke afskedige lærerene, fordi de ikke har de linjefag skolen efterspørger. Lærere tilbydes linjefagsuddannelse. I forbindelse med besparelser i kommunen, har skolen "mistet" 3-4 stillinger i forbindelse med at lærere er gået på pension. Disse stillinger kunne være blevet besat på de Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 31 af 97

32 områder, hvor skolen mangler linjefagsuddannede. Vi vil fremover se meget nøje på lærernes linjefag i ansættelsen. Der peges på bedre forhold for nyansatte i form af mere tid og mere løn. Moseby Skole Vi forsøger at få det bedste ud af den sammensætning af linjefagsuddannedelærere vi har på skolen og planlægger efter det i fagfordelingen. Vi ville gerne kunne tilbyde efteruddannelse til de lærere som gerne vil tage ekstra linjefag. Nørhalne Skole Taludtrækkene er mangelfulde, der er tal for 7 skoler hvoraf Nørhalne skole ikke er med. Vi kan ikke finde en forklaring på de manglende tal fra vores skole. Det er meget svært at få overblik over tallene og de giver ikke nogen hjælp til videre overvejelse. Pandrup Skole Linjefagsundervisning - el. lign. - prioriteres højt i fagfordelingen. Fokus ved nyansættelse og efteruddannelse. Saltum Centralskole Ingen kommentarer. Skovsgårskolen Mål: At endnu flere lærere kun underviser i fag hvori de har liniefagskompetance eller en erfaringsbaggrund svarende hertil Tiltag: Skolen må afsætte flere ressourcer til efteruddannelse. Evaluering: Da det ikke er realistisk at kunne dække undervisningen med 100% liniefagsuddannede lærere må vi finde et niveau som vil være acceptabel Sammenhæng: Udtrækket fra Tabulex viser kun hvilke liniefag den enkelte lærer er uddannet i. Vi har adskillige lærere som har stor undervisningserfaring i fag ud over deres liniefag. Thorup-Klim Skole Vi har generelt mange lærere, der underviser i linjefagene. Vi har sendt lærere på efterudannelse i fag, som vi ønskede styrket. ( Uddannelse af fysiklærer. Han rejste året efter. I natur/teknik har "ældre" lærere et af fagene biologi, geografi eller historie, men ikke en uddannelse i faget. Tranum Skole Dataudtrækket vedr. formel linjefagskompetence skal i alle tilfælde betragtes nuanceret, da en lærer eksempelvis gennem mange års undervisning kan have erhvervet erfaring og kompetence, der "svarer" til formel liniefagskompetence. Trekronerskolen Viden fra egen skole giver anledning til flg. kommentarer. På Trekronerskolen har vi ingen linjefagsuddannede idrætslærere p.t. Det vil vi selvfølgelig prøve at rette op på ved fremtidige ansættelser. De lærere, der underviser i idræt har dog igennem de år, de har undervist i faget opnået erfaring med faget og de prøver hele tiden at videreudvikle deres kompetencer igennem samarbejde og kurser i den udstrækning, der er økonomi til det. Vi har i forhold til andre skoler mange linjefagsuddannede musiklærere. Det nyder vi megen gavn af bl.a. har vi morgensamling 2 gange ugentlig med fællessang og "optræden" af de enkelte klasser.vi skal i årene fremover have fokus på Natur og Teknikfaget. Da vi ikke har nyuddannede lærere har vi ikke nogen med linjefagsuddannelse. Vi har en linjefagsuddannet biologilærer, som gennem dette fag bidrager til faget. Vi har også lærere, som gennem kurser og egen interesse har megen kompetence indenfor specielt den naturfaglige del af faget. Vi savner lidt mere kompetence omkring den tekniske del. Resten af fagene giver ikke anledning til kommentarer, da de varetages af enten Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 32 af 97

33 linjefagsuddannede lærere eller lærere, som efter mange års undervisning og opfølgningskurser har kompetence til at undervise i fagene. Skolebestyrelsen ville gerne, at alle blev undervist af linjefagsuddannet personale i alle fag, men det er p.t. utopi. Vi efterstræber selvfølgelig at kunne opfylde dette ved ansættelser af nye lærere. desværre følger efteruddannelsesmulighederne skolens økonomi, derfor vælger vi ofte fælles lokale kurser i egne lokaler, så kørselsudgifter og køretid minimeres. Det vil selvfølgelig være optimalt om kommunens skoler kunne samarbejde om dette. Ulveskov Skole Faglighed, medindflydelse og arbejdsglæde er vigtige værdier for os. Det skaber ikke nødvendigvis en god skole at alle lærere kun underviser i egne linjefag. Medindflydelse på fagfordelingen i de enkelte teams er med til at sikre arbejdsglæde og ansvarlighed i forhold til den faglige opgaveløsning. Det ses at ikke alle ønsker at undervise i linjefagene. Vester Hjermitslev Skole Fremadrettet skal der tages højde for linjefagsudd i n/t, mat, hist og da. Dog har skolens lærere grunduddannelse i da og mat, hvilket giver kompetencer til at undevise i klasse. Øland-Langeslund Skole Skolen har som mål, "at det tilstræbes at læreren skal have faglige og pædagogiske forudsætninger for det pågældende fag og klassetrin. Vi tilstræber at lærerne har liniefag eller tilsvarende i de fag de underviser i. Citat fra skolens principper. Da det er svært at få alle fagene dækket ind med liniefagslærere på en lille skole forsøger vi at udnytte lærernes sekundære kundskaber. Ledelsen vil til stadighed arbejde for at dansk, matematik, N/T og sprogfagene varetages af liniefagslærere. Sekundært tilstræbes det, at de øvrige fag ligeledes varetages af liniefagslærere. Ved nyansættelser tilstræber vi at liniefagskompetencer kommer i første række. Skolebestyrelsen er ligeledes opmærksom på liniefagsproblematikken. Der opfordres til at der satses på efter- og videreuddannelse. Ørebroskolen Umiddelbart springer dansk og matematikundervisningen i 4-6 kl. i øjnene. Mht. dansk har vi i år haft en barselsvikar i den ene klasse og en lærer som har taget div. danskkurser for at opgradere sig til undervisningen. I forbindelse med dansk i 7 kl. er det skolens bibliotekar der varetager undervisningen, hun har foruden biblioteksuddannelsen også taget en del kurser og har kompetencer svarende til liniefagsuddannelsen, plus mange års undervisningserfaring i faget. Mht. musikundervisningen har vi en særdeles dygtig konservatorieuddannet musiklærer som efterfølgende har taget en læreruddannelse. N/T vi har en lærer med liniefag i biologi og geografi samt et N/T- kursus i forbindelse med disse fag. Skolens engelsklærer har for tiden barselsorlov. Aabybro Skole Ingen kommentarer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 33 af 97

34 Elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevsamtaler Elevsamtalerne er en fælles anledning for lærer og elev til sammen at reflektere henholdsvis elevens læringsmål og lærerens mål med sin undervisning, når disse sammenholdes med elevens udbytte af undervisningen. En planlagt og forberedt samtale om lærings- og undervisningsmæssige forhold og som giver eleven mulighed for aktivt at forholde sig til sin egen læring og giver læreren mulighed for at være i dialog med eleven om sin undervisning vil være et godt udgangspunkt for udviklingen af samarbejdet mellem lærer og elev om elevens læring. Skolens navn Afholdes der systematisk elevsamtaler (min. én gang om året)? Anvendes der et struktureret skema som forlæg for samtalen? Inddrages eleven aktivt i samtalen i forhold til den fremadrettede planlægning af undervisningen? Biersted Skole Ja Ja Ja Nej Brovst Skole Ja Nej Ja Nej Fjerritslev Skole Ja Nej Nej Nej Gjøl Skole Ja Ja Ja Nej Halvrimmen Skole Ja Nej Ja Nej Hjortdal Skole Ja Ja Ja Nej Ingstrup Skole Ja Ja Ja Nej Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Nej Moseby Skole Ja Ja Ja Nej Nørhalne Skole Ja Ja Ja Nej Pandrup Skole Ja Ja Ja Nej Saltum Centralskole Ja Ja Ja Nej Skovsgårdskolen Ja Nej Ja Nej Thorup-Klim Skole Ja Ja Ja Nej Tranum Skole Ja Ja Ja Nej Trekronerskolen Ja Ja Ja Nej Ulveskov Skole Ja Ja Ja Nej Vester Hjermitslev Skole Ja Ja Ja Nej Øland-Langeslund Skole Ja Ja Ja Nej Ørebroskolen Nej Nej Ja Nej Aabybro Skole Ja Nej Ja Nej Er der udarbejdet retningslinjer om, at der tages referat af samtalen? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 34 af 97

35 Dokumenteringsværkstøjer Dokumentation af elevens læring og lærernes undervisning er en måde for skolen på, til at legitimere sin praksis. Dokumentation er et udtryk for de tegn der knyttes til en professionel organisation, der som et grundlæggende vilkår må kunne håndtere udfordringen med at begrunde sin virksomhed og skabe legitimitet i sin praksis. Skolens navn Bruger skolen systematisk skriftlig evaluering til vurdering af elevens udbytte af undervisningen? Er der formuleret retningslinjer for lærernes anvendelse af dokumenteringsværktøjer? Biersted Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Brovst Skole I ringe grad Slet ikke I ringe grad Fjerritslev Skole I nogen grad Slet ikke I nogen grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Er eleverne aktivt inddraget i dokumentationen af egen læring? Halvrimmen Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Hjortdal Skole I nogen grad I ringe grad I ringe grad Ingstrup Skole I nogen grad I nogen grad I ringe grad Jetsmark Centralskole I ringe grad I nogen grad I ringe grad Moseby Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad Nørhalne Skole I nogen grad I nogen grad Slet ikke Pandrup Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Saltum Centralskole I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Skovsgårdskolen I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Thorup-Klim Skole I nogen grad I ringe grad I ringe grad Tranum Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Trekronerskolen I ringe grad I nogen grad I nogen grad Ulveskov Skole I ringe grad I nogen grad I ringe grad Vester Hjermitslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad Øland-Langeslund Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad Aabybro Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 35 af 97

36 Evalueringsstrategi Evaluering er en retrospektiv (tilbageskuende) vurdering af organisering, gennemførelse, præstationer og udfald af offentlig politik, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. Evaluering er i den professionelle sammenhæng dermed en systematisk foreteelse, der værdisætter de handlinger, der fremmer målopnåelsen. Dette fordrer organisationens refleksion over egen praksis det vil sige de handlinger der er tiltænkt at have den funktion, der fremmer målopnåelsen. Evaluering ses i denne sammenhæng i et perspektiv, der fremmer udviklingen af praksis formativ evaluering. Skolens navn Har ledelsen formuleret en evalueringsstrategi, som beskriver målene for evaluering af skolen? Er der lavet handle-planer, som konkretiserer arbejdet med evaluering af skolen? Er evalueringsstrategien tilpasset de forskellige årgange/ faser? Indgår elevplanerne i evalueringsstrategien? Biersted Skole Nej Nej Nej Nej Nej Brovst Skole Nej Nej Nej Ja Nej Fjerritslev Skole Ja Nej Ja Ja Nej Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Ja Nej Nej Hjortdal Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ingstrup Skole Nej Nej Nej Nej Nej Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Ja Ja Moseby Skole Ja Ja Ja Ja Ja Nørhalne Skole Nej Nej Nej Ja Nej Pandrup Skole Nej Nej Nej Nej Nej Saltum Centralskole Nej Nej Nej Nej Nej Skovsgårdskolen Nej Nej Nej Ja Ja Thorup-Klim Skole Ja Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Ja Ja Ja Ja Ja Trekronerskolen Nej Nej Nej Nej Nej Ulveskov Skole Nej Nej Nej Nej Nej Vester Hjermitslev Skole Nej Nej Nej Nej Nej Øland- Langeslund Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ørebroskolen Ja Nej Ja Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Ja Er der indarbej-det i evalue-rings strategien at der skal anvendes evalueringsformer, der tager udgangspunkt i elevens potentialer og udviklingsmuligheder? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 36 af 97

37 Test Test kan anvendes i forskellige sammenhænge og med forskellige formål. At foretage tests med henblik på at skabe mere indsigt i elevens måde at lære på er en ting diagnostisk anvendelse. At anvende test med henblik på at vurdere om det ønskede er indlært er en anden ting summativ anvendelse - karaktergivning. Skolens navn Anvendes test systematisk - udover obligatoriske test - som et redskab til at vurdere elevens udbytte af undervisningen i flere fag og klassetrin? Biersted Skole Ja Ja Brovst Skole Nej Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Hjortdal Skole Nej Ja Ingstrup Skole Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Moseby Skole Ja Ja Nørhalne Skole Ja Ja Pandrup Skole Ja Ja Saltum Centralskole Ja Ja Skovsgårdskolen Ja Ja Thorup-Klim Skole Ja Ja Tranum Skole Ja Ja Trekronerskolen Ja Ja Ulveskov Skole Nej Ja Vester Hjermitslev Skole Ja Ja Øland-Langeslund Skole Ja Ja Ørebroskolen Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Følges testning af eleverne op med en form for individuel handleplan? Generelle kommentarer Skolerne er på forskellige stader i forhold til udvikling af dokumentations- og evalueringsredskaber. Endvidere er det ligeledes meget forskelligt i hvilket omfang den enkelte elev involveres i dokumentation af egen læring. Fælles initiativer på området kunne være relevante, under hensyntagen til at enkelte skoler er længere fremme end andre. Der vil være behov for på tværs i skolevæsenet at initiere den enkelte skoles udvikling af skolens egen evalueringsplan eller strategi. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Arbejdet har i år været koncentreret om indførelse af elevplaner og afvikling af de nationale tests. Det vil være hensigtsmæssigt på sigt at få formuleret en egentlig evalueringsstrategi. Skolebestyrelsen er enig. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 37 af 97

38 Brovst Skole Elevplanen skal være det værktøj som lærerne anvender i deres planlægning af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanen indeholder status, planer og test af den enkelte elev. Sammen med klassens lærere, eleven og hjemmet drøftes planen ved de to årlige forældresamtaler. Fjerritslev Skole Der er igennem skoleåret 06/07 arbejdet systematisk med en beskrivelse af det selvstyrende team samt med en definering af opgaverne der er knyttet hertil. Det er herefter besluttet at "Teamet" fremover på Fjerritslev Skole betyder: "Årgangsteamet"! Teamet anses som den bærende enhed for så vidt angår skolens fortsatte udvikling. Det er anerkendt, at teamet ikke automatisk er en velfungerende og kvalificerende enhed. Der er behov for at arbejde med teamets interne funktion, kommunikation og læring. Derfor er teamlæring valgt som et af skolens indsatsområder for kommende skoleår. Det er med planlægningen af kommende skoleår besluttet at præcisere teamets opgaver i forhold til den løbende kvalificering af undervisningens organisation og indhold. Der skal bl.a. udarbejdes en årsplanlægning der beskriver teamets arbejde med en række udvalgte forhold bl.a. skolens indsatområder. Arbejdet med evaluering og dokumentation i forhold til skolens undervisningsopgave og til elevernes læring er valgt som et af disse. "Den gode undervisning - for alle" er også et indsatsområde, som skolen vil have fokus på i kommende skoleår. Indsatsområdet omhandler rummelighed set i et kvalitativt perspektiv. Dette betyder at der ved undervisningens tilrettelæggelse arbejdes med at kvalificere praksis, således at der i højere grad tages udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer gennem en anerkendende tilgang til barnet. Det er således Fjerritslev Skoles mål at fremstå mere inkluderende gennem udvikling af en undervisningspraksis, der møder det enkelte barn, hvor det er! Der arbejdes med fælles inspirationsdage med ekstern konsulentbistand på flere af områderne og der følges op gennem to TUS - "Teamudviklingssamtaler" med afdelingslederen. Den første skal tage udgangspunkt i årsplanen og afholdes i ugerne før efterårsferien. Den anden finder sted i februar og skal evaluere arbejdet generelt og arbejdet med de valgte indsatsområder specielt. Disse evalueringer skal sammen med de besluttede kommunale handlingsplaner danne baggrund for skolens valg af indsatsområder for kommende skoleår og indgå i skolens udviklingsplan, der afleveres til forvaltningen medio marts! Skolebestyrelsen tilslutter sig skoleledelsens bemærkninger. Gjøl Skole Det er uhyre vigtigt fortsat at have fokus på skriftlig dokumentation og evaluering. ( Se uddybning vedrørende fokuspunkter ). Skolebestyrelsen er meget enig i ovenstående. Halvrimmen Skole 1a. Brovst Kommune har i indeværende år bevilget ekstra tid til forældresamarbejde, på Halvrimmen Skole er denne tid brugt til lærer - elev samtaler uden for elevernes undervisningstid. Dette har vi haft gode erfaringer med.1c: Skolens virksomhedsplan og årsberetning har været evalueringsværktøjet i forhold til mål og fokus/ indsatsområder. På et dialogmøde mellem skoleledere, forvaltning og politikere blev årsberetning og virksomhedsplanerne gennemgået og debatteret. Et givende møde for alle parter. Skolebestyrelsen har løbende anvendt virksomhedsplanen som styrende værktøj. og finder værktøjet er effektivt både i kontrol og kommunikation. Skolebestyrelsen finder det vigtigt, at der også fremover sikres en tæt dialog med kommunens politikere, således at de små skoler ikke forsvinder i det politiske landskab. Hjortdal Skole Evalueringsstrategien er ikke formuleret. Det skal sættes på dagsordenen i dette skoleår. Skolebestyrelsen er tilfreds med de overvejelser der er gjort. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 38 af 97

39 Jetsmark Centralskole Evaluering er indsatsområde i skoleåret 2007/08. Emnet vil løbende bliver taget op på teammøder og pædagogisk råds møder. Skolebestyrelsen inddrages i valg at evalueringsformer og målsætning på området. Skolebestyrelsen er enig. Moseby Skole Evaluering af indsatsområdet vil løbende blive taget op på teammøder, lærermøder og pædagogisk råds møder. Skolebestyrelsen inddrages i valg af evalueringsformer og målsætning på området. Skolebestyrelsen inddrages i valg at evalueringsformer og målsætning på området. Skolebestyrelsen er enig. Nørhalne Skole Elevsamtalen er et vigtigt værktøj for evalueringen, og det er vigtigt at støtte op om bedre muligheder for afvikling af samtalerne. Det vil være ønskeligt at ledelsen i det kommende år får formuleret en evalueringsstrategi for Nørhalne skole. Skolebestyrelsen erklærer sig fuldt ud enig med ledelsens betragtninger. Pandrup Skole Den gode "normale praksis" skal uddybes mere konkret og dermed også skriftligt. Skolebestyrelse og skoleledelse er enige. Saltum Centralskole Evaluering og dokumentation indgår i skolens udviklingsplan for det kommende år. Skovsgårdskolen Skolen evaluerer på mange forskellige områder, men har ikke formuleret en egentlig evalueringsstrategi. Dette område tages op til behandling i løbet af skoleåret. Thorup-Klim Skole 1a) Vi er i gang med at skabe afsæt for elevplaner. Vi har brugt dette skoleår til at eksperimentere med forskellige former på forskellige klassetrin.1b) Elevplaner udleveres inden samtalens begyndelse og færdiggøres i samarbejde med elever og forældre.1c) Vi evaluerer årsplanerne, specialundervisningen - og sammen med forældre og elever ved elevsamtaslerne.1d Hidtil har der været anvendt forskellige læse/stave test på bestemte klassetrin - derudover tester de enkelte lærere i deres fag efter behov. Tranum Skole Skoleleder har (jf. Undervisningsministeriets bestemmelser) drøftet arbejdet med den løbende evaluering/dokumentation med lærerne, så videreudvikling på dette område fortsat finder sted. Elevplansarbejdet har haft stor fokus i foråret Der er blevet arbejdet en del med strukturen og indholdet i elevplanen, og elevplanen skal som mål gerne være fuldt integreret fra efteråret Skolelederen har på skolebestyrelsesmøder fremvist elevplansskabelonen og fortalt om kravet om dokumentation og kvalitetssikring. Her har skolebestyrelsen kommenteret dette og kommet med evt. justeringer. Arbejdet vil også have fokus i fremtiden. Skolebestyrelsen har godkendt elevplanen for Tranum Skole. Trekronerskolen Vi vil arbejde videre med de gode erfaringer, vi har med at have elevsamtaler 2 gange årligt med skriftligt oplæg til eleverne. De forskellige læse- og stavetests, vi hidtil har brugt i vores undervisning, vil også stadig være en del af vores evaluering. Elevplaner, portfolio og nationale tests er forholdsvis nyt for os og kræver en del arbejde. Vi har valgt at bruge en del ressourcer på et CVU-kursusforløb, hvor hele lærerpersonalet deltager. Vi skal arbejde med sammenhængen Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 39 af 97

40 mellem Fælles Mål, årsplaner, elevplaner og evaluering og målfastsættelse i det hele taget. Det ser vi meget frem til. Vi vil meget gerne, at alle disse tiltag bliver en integreret del af skolen og ikke kun papirer, der ligger i en skuffe, når først de er lavet. Således vil det også føre til en evalueringsstrategi. Ingen kommentarer udover opbakning til skolens tiltag. Ulveskov Skole Spørgsmålene giver ikke anledning til megen fleksion i svarene. Jvf. 1d - Et Nej til punkterne betyder i denne sammenhæng at arbejdet med målsætning og handleplaner er i ang, men at en færdig formuleret evalueringsstrategi ikke er klar. Der er sat ekstra fokus på arbejdet med dokumentation i indskolingsteamet næste år. Vester Hjermitslev Skole Indgår i den fælles udviklingsplan for Saltum, Ingstrup og Vester Hjermitslev skoler. Øland-Langeslundskole Skolen holder to årlige samtaler. I sidste skoleår fik vi revideret vores lærer/elev/forældresamtalegrundlag. Der er udarbejdet samtaleark med udgangspunkt i formuleringerne fra fagenes formål samt det sociale aspekt. Elevplanerne vil komme til at fungere som et referat fra samtalerne. Vedr. test: Skolen benytter sig af diverse tests til at sikre overblikket over elevernes evner. Det drejer sig om læse/læseforståelses- og stavetests i dansk og matematiktests. Der arbejdes på at få disse tests til at indgå som en del af elevplanerne. Vedr. evalueringsstrategi for skolen: Skolen er ved at få udarbejdet en elevplan-skabelon. En egentlig evalueringsstrategi vil blive udformet, når en varig ledelsessituation er på plads ved udgangen af Der ønskes at der bliver arbejdet med selvevaluering på Øland/Langeslund Skole. Elevplanarbejdet ønskes rettet mod arbejdet med læringsstile. Ørebroskolen Det er nødvendigt med at arbejde fokuseret med indføring af elevsamtaler. Skolebestyrelsen bakker op. Aabybro Skole Skolen har gennem årene diskuteret og udviklet forskellige evalueringsværktøjer. Op til arbejdet med udsendelse af elevplaner har lærerne "øvet" sig og fremover vil elevplaner blive udarbejdet to gange årligt. Skolen har formuleret, hvordan der arbejdes i kompetenceforum, hvordan man arbejder med underretninger og indstillinger, en sorgplan og en mobbepolitik. Områder der dels sætter fokus på dannelse, rummelighed og evaluering. Evalueringsarbejdet skal udvikles. I den sammenhæng er der udarbejdet en evalueringsplan(-strategi) og afledt heraf er der i afsat tid til, at lærerne arbejder i et udviklingsarbejde omkring de enkelte fag, hvor evalueringsværktøjer skal udvikles set i sammenhæng med fagenes fælles mål. Der er afsat tid til, at en arbejdsgruppe udvikler arbejdet med porte folio. Der er afsat tid til et internt kursus i at udvikle hjemmesidens intranetmuligheder som et informativt værktøj, pædagogisk værktøj og evalueringsværktøj for lærere og lærerteam i arbejdet med eleverne og i samarbejdet mellem skole og hjem. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 40 af 97

41 Samarbejde mellem skole og hjem Elevplaner Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. lovens 18, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanen skal styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jf. lovens 13, stk. 2. Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Skolens navn Er der givet fælles information til lærerne om retningslinjer for udformningen og anvendelsen af elevplaner? Er der udarbejdet særlige retningslinjer for elevplanens inddragelse i forældresamarbejdet? Biersted Skole Ja Ja Nej Brovst Skole Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Nej Gjøl Skole Ja Ja Nej Halvrimmen Skole Ja Ja Nej Hjortdal Skole Ja Ja Nej Ingstrup Skole Ja Ja Nej Jetsmark Centralskole Ja Ja Nej Moseby Skole Ja Ja Nej Nørhalne Skole Ja Ja Nej Pandrup Skole Ja Nej Nej Saltum Centralskole Ja Ja Nej Skovsgårdskolen Ja Ja Nej Thorup-Klim Skole Ja Ja Nej Tranum Skole Ja Ja Ja Trekronerskolen Ja Nej Nej Ulveskov Skole Ja Nej Ja Vester Hjermitslev Skole Ja Ja Nej Øland-Langeslund Skole Ja Nej Nej Ørebroskolen Nej Nej Nej Aabybro Skole Ja Ja Ja Er elevplanen tilgængelig for forældre i elektronisk form? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 41 af 97

42 Skole / hjemsamtaler og forældremøder Skolehjem samarbejdet er et vigtigt element i skolens opgaveløsning. Elevplanen kan have en særlig funktion i denne sammehæng og skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Skolens navn I hvor høj grad indgår elevplanen i skole/ hjemsamtalen? Biersted Skole I meget høj grad I nogen grad Brovst Skole I meget høj grad I nogen grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I ringe grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I meget høj grad Hjortdal Skole I nogen grad I nogen grad Ingstrup Skole I meget høj grad I nogen grad Jetsmark Centralskole I meget høj grad I nogen grad Moseby Skole I meget høj grad I ringe grad Nørhalne Skole I meget høj grad I nogen grad Pandrup Skole Slet ikke I meget høj grad Saltum Centralskole I meget høj grad I nogen grad Skovsgårdskolen I meget høj grad I meget høj grad Thorup-Klim Skole I meget høj grad I nogen grad Tranum Skole I meget høj grad I nogen grad Trekronerskolen I nogen grad I nogen grad Ulveskov Skole I meget høj grad I meget høj grad Vester Hjermitslev Skole I meget høj grad I nogen grad Øland-Langeslund Skole I meget høj grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I nogen grad Aabybro Skole I meget høj grad I nogen grad Har forældrene indflydelse på forældremødernes tilrettelæggelse? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 42 af 97

43 Forældresamarbejde Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Eleverne og forældrene, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Skolens navn Har skolen formuleret et værdigrundlag og/eller en politik for forældresamarbejdet? Biersted Skole Ja Ja Brovst Skole Nej Ja Fjerritslev Skole Ja Nej Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Nej Hjortdal Skole Ja Nej Ingstrup Skole Ja Nej Jetsmark Centralskole Ja Nej Moseby Skole Ja Nej Nørhalne Skole Ja Nej Pandrup Skole Nej Nej Saltum Centralskole Ja Nej Skovsgårdskolen Nej Nej Thorup-Klim Skole Ja Nej Tranum Skole Ja Ja Trekronerskolen Ja Nej Ulveskov Skole Ja Ja Vester Hjermitslev Skole Ja Nej Øland-Langeslund Skole Ja Ja Ørebroskolen Nej Nej Aabybro Skole Ja Ja Er der en elektronisk platform til at understøtte forældresamarbejdet? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 43 af 97

44 Skolebestyrelse og klasseforældreråd Med henblik på at understøtte og videreudvikle forældresamarbejde etablerer nogle skoler klasseforældreråd. Skolens navn Er der etableres klasseforældreråd på alle klassetrin? Er der udmeldt rammer for samarbejdet mellem klasseforældreråd og klassens team (kompetencer, kommunikation m.v.)? Er der udarbejdet retningslinjer for samarbejdet mellem skolebestyrelsen og klasseforældreråd? Informeres forældrene løbende (mindst én gang årligt) om skolebestyrelsens kompetencer og/eller arbejde? Biersted Skole I meget høj grad I ringe grad Slet ikke I meget høj grad Brovst Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I nogen grad Slet ikke I ringe grad I meget høj grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad Hjortdal Skole I nogen grad I ringe grad I ringe grad I meget høj grad Ingstrup Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I nogen grad Jetsmark Centralskole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Moseby Skole I nogen grad I ringe grad I ringe grad I meget høj grad Nørhalne Skole I meget høj grad Slet ikke Slet ikke I meget høj grad Pandrup Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Saltum Centralskole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Skovsgårdskolen I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Thorup-Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Tranum Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Trekronerskolen I meget høj grad Slet ikke Slet ikke I meget høj grad Ulveskov Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Vester Hjermitslev Skole I meget høj grad I ringe grad Slet ikke I meget høj grad Øland-Langeslund Skole I nogen grad Slet ikke I nogen grad I meget høj grad Ørebroskolen I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Aabybro Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Generelle kommentarer På trods af den vanskelige start, som vedtagelsen af loven om elevplaner fik er skolerne i Jammerbugt Kommune godt undervejs med at udvikle deres egen elevplan som et meningsfyldt redskab til dokumentation og dialog med elever, forældre og kolleger. Langt de fleste skoler finder anvendelse af elevplanen i forbindelse med skolehjemsamtalerne. Med henblik på at kvalificere skolehjemsamtalerne og med henblik på at efterleve intentionerne i lovgrundlaget for elevplanen må det elevplanen fremadrettet indgå som et naturligt element i skolehjemsamtalerne. Skolerne er generelt meget opmærksomme på organiseringen af forældresamarbejdet og betydningen af dette. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 44 af 97

45 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Ovenstående giver ikke anledning til nye initiativer. Skolebestyrelsen ønsker i det kommende skoleår at arbejde med en præcisering af klasseforældrerådenes rolle. Brovst Skole Som ved undersøgelsesområde 1. Arbejdet med elevplaner ser vi som nøje forbundet med evaluering (så længe det drejer sig om evaluering af elevens udbytte af undervisningen). Skolebestyrelsen er enig i ovenstående. Fjerritslev Skole Et velfungerende Skole/hjemsamarbejde er afgørende for at undervisningen kan lykkes.skolen har i skoleåret 06/07 har stor fokus på udviklingen af elevplaner og anvendelsen af disse. Elevplanerne har været anvendt i forbindelse med skole / hjemsamtalerne. Som en del af den tidligere beskrevne teamopgave - jf. kommentarerne til område 1, forventes det, at der fortsat sker en udvikling af kvalitet og funktionalitet i forhold til arbejdet med elevplaner. Der følges løbende op gennem TUS med afdelingslederen. Det forventes at skolens intranet vil blive mere funktionelt i løb af efteråret Herefter vil elevplanerne være tilgængelige her. Det er hensigten, at intranettets forældredel skal udvikles og i betydende grad danne grundlag for forældresamarbejdet i alle skolens afdelinger. En af skolens afdelingsledere har ansvar for den overordnede kommunikation, og således også for udvikling af dette aspekt. Forældreintra kan dog ikke gøre det alene. Det er vigtigt at have fokus på forældrenes betydende rolle i forbindelse med barnets skolegang. Det er derfor afgørende at samarbejdet med forældrene kvalificeres, således at alle forældre kan føle sig inddraget i arbejdet med barnet. I planlægningen af mødevirksomheden bør forældrene involveres, således at temaerne, der drøftes opleves relevante. Forældremøder bør således kun i mindre omfang være informationsmøder, da denne i høj grad kan foregå skriftligt. Skolen har naturligvis det største ansvar for at samarbejdet opleves velfungerende. Tilgangen til forældrene skal, som tilgangen til børnene være anerkendende og rummelig. Kun mennesker, der respekterer hinanden lytter til, og lærer af hinanden! skolebestyrelsen ønsker i højere grad at involvere forældrene i skolens liv, men ikke nødvendigvis gennem klasseforældrerådene, da disses funktion på Fjerritslev skole mest er af social karakter. Gjøl Skole Der arbejdes på at forøge anvendelsen af skoleporten i forbindelse med skole-hjem samarbejdet. Skolebestyrelsen mener, det er utrolig vigtigt, at hele forældregruppen inddrages både i eget barns og klassens trivsel. Vi har mange overvejelser om hvorledes dette samarbejde mellem skole og hjem i fremtiden udføres bedst muligt - her er elektronisk kommunikation en del af del. Vi har på skolen en god ledelse og lærerstab, der på alle måder - så vidt muligt - altid får en god dialog med hjemmene. Dette forventer vi selvfølgelig også for fremtiden, selvom der er nedskæringer i både ledelsestid og efteruddannelse til lærerne. Halvrimmen Skole 2a: Vi satser på at elevplanerne fremover kan fremsendes elektronisk.2b: Dagsorden til forældremøderne laves i samarbejde med klasseforældrerådene.2d: På grund af besparelser er den tid lærerne har haft til samarbejde med forældrerådene afskaffet fra næste skoleår. Vi håber at der afsættes mere tid til forældresamarbejde. Hjortdal Skole Arbejdet med at formulere politikker og retningslinier vil fortsætte på skolen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 45 af 97

46 Det er væsentligt at samarbejdet mellem skole og hjem foregår i en åben, imødekommende og positiv ånd, med lydhørhed og interesse for hinandens synspunkter. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Elevplanerne skal i løbet at dette skoleår indarbejdes som arbejdsredskab i teamene. Elevplanerne skal være tilgængelige på intranettet for elever og forældre. Elevplanerne skal i løbet at dette skoleår indarbejdes som arbejdsredskab i teamene. Elevplanerne skal være tilgængelige på intranettet for elever og forældre. Moseby Skole Området kræver løbende indsats og udbygning. Vi arbejder med at udbygge og videreudvikle samarbejdet mellem skole og hjem. Elevplanerne forventer vi at blive tilgængelig elektronisk i kommende skoleår. Skolen afholder to forældredage om året, hvor forældrene inviteres til at deltage i undervisningen. Endvidere er der i indeværende år udarbejdet en pjece til forældre i børnehaveklassen. Elevplanerne skal i løbet at dette skoleår indarbejdes som arbejdsredskab i teamene. Elevplanerne skal være tilgængelige på intranettet for elever og forældre. Nørhalne Skole I arbejdet med elevplaner har vi fået en masse erfaringer og mange positive tilbagemeldinger om et forbedret forældresamarbejde. Vi vil videreudvikle kvaliteten af elevplanerne i det kommende skoleår. Vi vil også i det kommende skoleår udbygge skoleintra med en forældreplatform i 7 klasse i første omgang. Skolebestyrelsen erklærer sig fuldt ud enig med ledelsens betragtninger. Pandrup Skole God praksis - bl.a. portfolio, elevsamtaler, skole/hjem-samarbejde skal nedfældes "samlet". Skolebestyrelse og skoleledelse er enige. Saltum Centralskole Skolebestyrelsen er øjeblikket i gang med at udarbejde et fælles værdigrundlag for Saltum, Ingstrup og Vester Hjermitslev skoler, der er omfattet fælles ledelse. Ligeledes har bestyrelsen vedtaget at skolens principper skal gennemgås, da de nu skal dække tre skoler. Skovsgårdskolen Tilgængeligheden via elektronisk platform i forbindelse med elevplaner samt forældresamarbejde implementeres i løbet af efteråret. Thorup-Klim Skole Når vi får elevintra i gang i dette skoleår - kan elevplanerne ses elektronisk. Vi har haft KMDs skoleportal i flere år og skal nu i gang med UNICs skoleintra i dette skoleår. Tranum Skole Skole-hjem samarbejdet anses som meget vigtigt for hele skolens virksomhed. Elevplanen bruges som styringsredskab for skole-hjem samtalen. Der skal her nævnes, at der for skoleåret 2007/08 kun er 1 skole-hjem-samtale grundet et ressourcespørgsmål. Dog gives der ressourcer til hjemmebesøg i 1. klasse. Ydermere er der afsat ressourcer til ekstra forældresamtaler ift. elever, der går på læsekursus på læsecenteret. Skolen forsøger hele tiden at give forældrene informationer om skolens dagligdag - et højt informationsniveau efterstræbes! På forældremøder gives generelle informationer, så alle har fælles forståelse om skolens værdier og regler. Der er Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 46 af 97

47 etableret klasseforældreråd på alle årgange. Forældresamarbejdet skal fortsat prioriteres højt. Skolebestyrelse og skoleledelse er enig i ovennævnte. Trekronerskolen Vi har netop påbegyndt en ændring af vores forældresamarbejde. Dette er afledt af elevplanens og portfolioens indtog i vores verden. Vi taler en del om, hvordan vi kan gøre forældresamarbejdet mere givende for alle. Vi har et godt forældresamarbejde på Trekronerskolen, men vil gerne udbygge det. Vi håber bl.a., at vores skoleudviklingsprojekt i år vil løfte arbejdet. På sigt kommer vi selvfølgelig også til at bruge intranettet mere, men på dette område er vi p.t. ikke så langt i relation til forældresamarbejdet. Vi har en skolebestyrelse, som er aktiv og gerne tager del i skolens daglige virke. Det vil derfor være indlysende, at bruge dem som f.eks. "forsøgspersoner" i forbindelse med forældrenes adgang til brug af intranettet. Opbakning til tiltagene omkring portfolio og intranet. Ulveskov Skole Ulveskov vil i skoleåret sætte fokus på udarbejdelse af retningslinjer for og handleplaner til konkretisering af arbejdet med evaluering. (Se evt. under SMTTE-model - elevplaner). Vester Hjermitslev Skole Der er udarbejdet retningslinjer for samarbejdet mellem skolebestyrelse og dialogkreds. Øland-Langeslundskole Samtaleark og elevplaner. Udformningen af samtalearkene har være drøftet grundigt på lærermøderne. Endvidere har skolebestyrelsen godkendt udformningen. Desuden er der udarbejdet en grundig vejledning til forældrene. Der forventes udarbejdet et princip for, hvordan elevplanerne skal udarbejdes. Elevplanerne har ligeledes været diskuteret på et lærermøde. Udformningen er på plads - nu mangler bare færdiggørelsen, så de forventes at ligge klar til samtalerne i efteråret Der arbejdes på at få gjort elevplanerne elektroniske, så forældrene kan se barnets standpunkt via hjemmesiden. Forældresamarbejde: Skolen er overgået til Skoleintra og den nye hjemmeside indeholder muligheden for at forældre og lærere kan kommunikere via Internettet. Der er afsat tid i skoleåret 2007/08 til at få denne funktion op at stå. Skolebestyrelse og klasseforældreråd: Skolebestyrelsen har vedtaget et princip, som sikrer at der er koblet et skolebestyrelsesmedlem på hver klasse. Opgaven går ud på at der deltages i minimum et forældremøde, hvor der fortælles om skolebestyrelsens arbejde. Derudover er medlemmet kontaktled mellem klassens forældre og skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen afholder desuden et årligt forældrearrangement, hvor formanden ligeledes afholder årsberetning. Ørebroskolen Det vil være ønskeligt at vi får en elektronisk platform op at køre for at styrke skole-hjem samarbejdet. Skolebestyrelsen bakker op. Aabybro Skole Som skrevet under det sidste afsnit sætter skolen forskellige initiativer i gang i for at udvikle arbejdet og lærernes kompetencer til at kunne formulere sig klart og præcist i elevplanerne vedr. status, mål og handleplaner. I slutningen af skoleåret overvejer skolen at udsende spørgeskemaer til den samlede forældregruppe vedr. arbejdet med elevplaner. Skolebestyrelsen har fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, herunder arbejdet med klasseforældreråd, og har gennem årene sat flere initiativer i gang for at styrke samarbejdet. Lærerne har fået afsat tid til samarbejdet med klasseforældrerådene. Skolebestyrelsen er tilfreds med den måde arbejdet med elevplaner er grebet an på. Elevplanerne er et godt værktøj og har et fornuftigt niveau. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 47 af 97

48 Den specialpædagogiske bistand Fleksible undervisningsformer og læringsrum Et fleksibelt læringsrum er et rum, der giver inspiration, plads og mulighed for den enkelte elev til i samvær og i samspil med andre elever og lærere at udvikle sig optimalt, fagligt og socialt. Et fleksibelt læringsrum skal understøtte en undervisningsform, der sætter den enkelte elevs udvikling og læring i centrum, men samtidig lægger vægt på fællesskabets muligheder. Desuden skaber det fleksible læringsrum udfordringer for alle elever, hvilket muliggør og udvikler elevautonomi, dvs. elever der er villige til og i stand til, alene eller i samarbejde med andre, at tilrettelægge og gennemføre deres eget undervisningsforløb. Skolens navn I hvor høj grad prioriteres muligheden for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen eksempelvis i forbindelse med skemalægningen? Biersted Skole I meget høj grad I nogen grad Brovst Skole I nogen grad I nogen grad Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad Gjøl Skole I meget høj grad I ringe grad Halvrimmen Skole I meget høj grad I nogen grad Hjortdal Skole I meget høj grad I meget høj grad Ingstrup Skole I nogen grad I ringe grad Jetsmark Centralskole I nogen grad I nogen grad Moseby Skole I meget høj grad I nogen grad Nørhalne Skole I nogen grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I nogen grad Saltum Centralskole I nogen grad I nogen grad Skovsgårdskolen I nogen grad I nogen grad Thorup-Klim Skole I meget høj grad I nogen grad Tranum Skole I meget høj grad I ringe grad Trekronerskolen I meget høj grad I nogen grad Ulveskov Skole I meget høj grad I nogen grad Vester Hjermitslev Skole I meget høj grad I ringe grad Øland-Langeslund Skole I ringe grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I nogen grad Aabybro Skole I meget høj grad I nogen grad Understøtter skolens fysiske indretning fleksible tilrettelæggelse af undervisningen og holddannelse? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 48 af 97

49 Samarbejdsrelationer og faglighed i arbejdet Ud fra en betragtning om, at de nære professionelle er de vigtigste i forhold til børn, elever og forældre samt at rådgivere er en vigtig part i samspillet omkring opgaveløsningen i nærmiljøet, vil det på flere niveauer i organisationen være påkrævet med initiativer, der understøtter det tværfaglige samarbejde og skolens egen kompetenceudvikling. Skolens navn Er der etableret en plan for det tværfaglige samarbejde med eksempelvis PPR, sundhedspersonale, socialrådgivere om den specialpædagogiske indsats? Har skolen en uddannelses-/ kompetenceudviklingsplan for de lærere, der arbejder indenfor det specialpædagogiske felt? Har skolen etableret en plan for lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling i forhold til relations- og ressourceorienteret pædagogik? Biersted Skole I ringe grad I meget høj grad I nogen grad Brovst Skole Slet ikke I nogen grad I nogen grad Hvilke fagpersoner er tilgængelige på skolen Læsevejleder / LUS-vejleder Fjerritslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Læsevejleder Gjøl Skole I ringe grad I nogen grad I nogen grad LUS-vejleder Halvrimmen Skole I nogen grad I ringe grad I ringe grad Hjortdal Skole I meget høj grad I ringe grad I ringe grad Læsevejleder Ingstrup Skole I meget høj grad I ringe grad I nogen grad Jetsmark Centralskole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Læsevejleder Moseby Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Læsevejleder Nørhalne Skole Slet ikke Slet ikke Slet ikke Læsevejleder Pandrup Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Læsevejleder Saltum Centralskole I meget høj grad I ringe grad I nogen grad Skovsgårdskolen I meget høj grad I ringe grad I ringe grad LUS-vejleder Thorup-Klim Skole I meget høj grad I nogen grad Slet ikke Læsevejleder Tranum Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Læsevejleder Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I ringe grad Læsevejleder Ulveskov Skole I nogen grad I ringe grad I ringe grad Vester Hjermitslev Skole I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Øland-Langeslund Skole I meget høj grad I nogen grad Slet ikke Ørebroskolen I nogen grad I ringe grad I nogen grad Læsevejleder Aabybro Skole I meget høj grad I ringe grad Slet ikke Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 49 af 97

50 Organisering af den specialpædagogiske bistand Vejledning om Folkeskolens indsats overfor elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte: På mange skoler har man med udbytte nedsat et særligt udvalg eller fagligt team, der fungerer som et specialpædagogisk forum, bestående af skolens leder, repræsentanter fra såvel skolens specialundervisningspersonale, som lærere fra den almene undervisning. Dette forum for specialpædagogik skolens kompetenceforum kan med fordel organiseres som et selvstyrende team, der rådgiver skolens leder m.h.t. konkrete beslutninger om iværksættelse af specialundervisning eller anden støtte. Skolens navn Er der udpeget en daglig ansvarlig leder af den specialpædagogiske indsats (leder af kompetenceforum eller lignende)? Biersted Skole Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Ja Ja Hjortdal Skole Nej Ja Ingstrup Skole Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Moseby Skole Nej Ja Nørhalne Skole Ja Ja Pandrup Skole Ja Ja Saltum Centralskole Ja Ja Skovsgårdskolen Ja Ja Thorup-Klim Skole Ja Ja Tranum Skole Ja Ja Trekronerskolen Ja Nej Ulveskov Skole Nej Ja Vester Hjermitslev Skole Ja Ja Øland-Langeslund Skole Ja Ja Ørebroskolen Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Har skolen et beredskab til pludselig opståede sociale behov (kriser, belastninger o. lign.)? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 50 af 97

51 Rummelighed og inklusion Salamanca-Erklæringen: Det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocesser sammen, uanset hvilke vanskeligheder de måtte slås med, og uanset hvor forskellige de er. Inklusive skoler skal erkende og leve op til deres elevers forskellige behov, de skal kunne klare forskellige måder at lære på og forskellige indlæringstakter, og de skal sikre, at alle får kvalitet i uddannelsen ved at tilbyde et passende undervisningsindhold, forskellige undervisningsformer, undervisningsstrategier, ressourceforbrug og samarbejde med lokalsamfundet. Der skal være en hel række former for støttetjenester for at kunne klare de forskellige behov, man møder på alle skoler. Danmark underskrev Salamanca-Erklæringen i Folkeskoleloven: 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Skolens navn Har skolen udarbejdet en målsætning for arbejdet med rummelighed og inklusion? Biersted Skole Nej Nej Brovst Skole Nej Nej Fjerritslev Skole Nej Nej Gjøl Skole Ja Ja Halvrimmen Skole Nej Nej Hjortdal Skole Nej Nej Ingstrup Skole Nej Nej Jetsmark Centralskole Nej Nej Moseby Skole Nej Nej Nørhalne Skole Nej Nej Pandrup Skole Nej Nej Saltum Centralskole Nej Nej Skovsgårdskolen Nej Nej Thorup-Klim Skole Ja Nej Tranum Skole Ja Ja Trekronerskolen Ja Ja Ulveskov Skole Nej Nej Vester Hjermitslev Skole Nej Nej Øland-Langeslund Skole Nej Nej Ørebroskolen Nej Nej Aabybro Skole Nej Nej Har skolebestyrelsen udarbejdet principper for arbejdet med rummelighed og inklusion? Generelle kommentarer På baggrund af skolernes tilbagemeldinger, vil det være oplagt at have fælles fokus på dels det tværfaglige samarbejde og kompetenceudvikling i forhold dertil, men ligeledes kompetenceudvikling i forhold til det specialpædagogiske område. Et af fokuspunkterne i det fremadrettede tværfaglige samarbejde er at distriktssamarbejdet igangsættes og samarbejdet mellem skoler, Familieafdeling og PPR udvikles. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 51 af 97

52 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Vi vurderer, at en af vores lærere har kompetence og uddannelse svarende til en læsevejleder. Vi er p.t. i gang med at uddanne en matematikvejleder. På sigt ønsker vi at uddanne en vejleder inden for hvert område. Vi har fokus på indretning af fleksible læringsmiljøer. Hvert team har således udarbejdet en plan for, hvorledes de ønsker deres område indrettet. Vi er gået i gang på mellemtrinet, men pga. uvished om økonomien går indretningen langsomt. I Aabybro Kommune har vi haft et 2-årigt projekt om rummelighed i specialundervisningen, hvilket affødte megen debat i pædagogisk råd/skolebestyrelsen om rummelighed og inklusion, men der er ikke udarbejdet målsætning og principper herfor. Vi mener, det hænger naturligt sammen med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til den enkelte elev (se derfor venligst kommentarer til servicemål 1 og 2). Skolebestyrelsen er enig. Brovst Skole Muligheden for fleksible holddannelser hænger nøje sammen med en anden struktur i folkeskolen. Brovst skole er ved at udarbejde sin egen udgave af en selvstyrende skole, hvor vi ikke længere er så afhængig af skemaer og klasser - det giver mulighed for holddannelser både lodret og vandret. Skolebestyrelsen er enig i ovenstående. Fjerritslev Skole God undervisning er special - undervisning! Det betyder, at undervisningen altid bør være rettet mod og tage udgangspunkt i den enkelte elev. "Den gode undervisning - for alle" er som beskrevet i evalueringsafsnittet et af skolens indsatsområder, som der vil være fokus på i kommende skoleår. Indsatsområdet omhandler som nævnt rummelighed set i et kvalitativt perspektiv. Dette betyder at der ved undervisningens tilrettelæggelse arbejdes med at kvalificere praksis, således at der i højere grad tages udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer gennem en anerkendende tilgang til barnet. Det er således Fjerritslev Skoles mål at fremstå mere inkluderende gennem udvikling af en undervisningspraksis, der møder det enkelte barn, hvor det er! Arbejdet med den specialpædagogiske bistand organiseres fremover i skolens "specialpædagogiske kompetencecenter". En af skolens afdelingsledere har kompetencecentret som et af sine hovedansvarsområder. Centret beskæftiger sig med såvel forebyggende som indgribende specialundervisning. Derudover er AKT-undervisningen og modtageundervisningen placeret her. Undervisningen i centret varetages under afdelingslederens ansvar af et veluddannet team, der fleksibelt og varieret skal kunne arbejde med den enkelte elev i kortere eller længere forløb. Teamets opgave er i løbet af det kommende skoleår at udvikle et fleksibelt og funktionelt tilbud til elever med både akutte og mere planlagte behov. Bl.a. skal der sættes fokus på at udvikle kompetencer til bedre at kunne møde det relativt store antal utilpassede unge i de ældste klasser, som skolens almindelige undervisningstilbud ikke rammer. Samtidig skal kompetencecentret udvikles til at kunne vejlede og rådgive kolleger omkring undervisningen af "alle" elever. Det besluttede indsatsområde omkring "God undervisning - for alle" skal have høj prioritet, hvis undervisningsopgaven skal kunne løses kvalitativt for alle skolens elever. Skolens "elevparathed" - evnen til at modtage de elever der kommer, er ikke altid klar nok. Personalet i centret består af såvel lærere som pædagoger. Disse har eller skal have en specialpædagogisk uddannelse, således at centret er i besiddelse af et varieret udbud af faglige kompetencer. Parallelt med arbejdet i kompetencecentret skal der udvikles på arbejdet i skolens specialklasser, således at flest mulig af de visiterede elever deltager i undervisningen i normalklasserne i flest mulig timer. Alle specialklasseelever har tilknytning til en tvillingeklasse blandt normalklasserne. For de yngste specialklasseelever skal samarbejdet med SFO også udvikles. Der arbejdes med at udvikle på mere funktionelle og hurtigt agerende samarbejdsstrukturer i forhold til PPR og Familieafdelingen. Disse skal kunne præstere et varieret udbud af handlemuligheder for udsatte børn og unge. Disse tilbud skal kunne iværksættes hurtigt. Det er skolens opfattelse, at en hurtig forebyggende indsats Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 52 af 97

53 med effektiv opfølgning af de rigtige instanser kvalitativt vil kunne fastholde flere elever i skole og lokalmiljø. Samtidig er det dog vigtigt at anerkende at nogle elever fortsat vil have behov for alternative skoleplaceringer. skolebestyrelsen tilslutter sig skoleledelsens bemærkninger og finder det positivt, at der på skolen er så stor fokus på netop dette område og ser det som en investering i fremtiden. Gjøl Skole I forbindelse med selvstyrende teams i indskolingen gennem et par år og i hele skoleforløbet fra skoleåret , var vi rigtig godt på vej mht. fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen - herunder holddannelse mv. Desværre har vi i skoleåret ikke økonomi til at videreføre selvstyrende teams. Læsevejleder er under uddannelse. Bestyrelsen kunne ønske sig at bibeholde selvstyrende teams. Derudover ville vi også gerne kunne se en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan vi på skolen får hjælp af PPR. Således at en del af den usikkerhed og frustration ved ledelse og lærere undgås, når det gælder samarbejde med andre instanser. Jammerbugt kommune har selv beskrevet, at vi skal se barnet som en helhed hele vejen gennem systemet. Halvrimmen Skole Den specialpædagogiske bistand har gennem årene ændret sig fra at være en hjælp til fagligt svage elever til være en indsats mere rettet mod AKT. En anden tendens har været mere vægt på den tidlige og forbyggende indsats, hvilket er godt. Problemet er at den afsatte tid til opgaverne er blevet mindre. Hvad angår rummelighed, rummer Halvrimmen Skole stort set alle elever fra skolens distrikt, samt et par stykker fra andre skoledistrikter, men rummeligheden har en grænse, skolevæsenet bør stadig have gode tilbud til børn med specifikke vanskeligheder. Skolebestyrelsen finder ikke den afsatte tid er i harmoni med ønsker og krav. Det sociale udgangspunk er vigtigt for elevens udvikling i forhold til læring og social adfærd. dette er specielt synlig på en lille skole. Hjortdal Skole En af skolens lærere er under uddannelse til naturfagsvejleder. Skolens kompetenceforum består i år af 2 lærere samt skolens leder. Tidligere har kun én lærer deltaget. Der bliver valgt en ansvarlig ved førstkommende møde. PPR deltager ca. 4 gange årligt. Skolebestyrelsen finder er tilfredse med de tiltag der er taget på området og finder det meget vigtigt at indgå i sammenhænge både med børn, forældre og andre interessenter med en anerkendende og imødekommende anskuelse. Ingstrup Skole Ingen kommentarer. Jetsmark Centralskole Skolen har af egne midler ansat en afdelingsleder for specialafdelingen. Udarbejdelse af handleplaner, principper og mål i forbindelse med inklusion og rummelighed vil været fokusområde for skolebestyrelsen. Udarbejdelse af handleplaner, principper og mål i forbindelse med inklusion og rummelighed vil været fokusområde for skolebestyrelsen. Moseby Skole Vi arbejder meget med at skabe gode fleksible rammer for undervisningen. Vi vil arbejde på at udarbejde retningslinjer for inklusion og rummelighed. Udarbejdelse af handleplaner, principper og mål i forbindelse med inklusion og rummelighed vil været fokusområde for skolebestyrelsen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 53 af 97

54 Nørhalne Skole Vi mangler etablering af et tværfagligt samarbejde. I Pandrup har man gode erfaringer med månedlige netværksmøder mellem PPR, socialforvaltning, skolesundhedsplejerske, børnehaveleder og skoleleder. Udgangspunktet for møderne er et helhedssyn på familien og hensyn til de "truede" børn. Vi har snart brug for en kompetenceudviklingsplan for det specialpædagogiske felt, da vi i nær fremtid vil få udskiftning i personalet, der er tilknyttet specialundervisningen. Skolebestyrelsen erklærer sig fuldt ud enig med ledelsens betragtninger. Pandrup Skole Allerede overvejelser og praksis skal nedfældes i bl.a. værdigrundlag. Skolebestyrelse og skoleledelse er enige. Saltum Centralskole En lærer er startet på læsevejlederuddannelsen flere lærere og pædagoger har gennemgået ICDP-uddannelsen. Skovsgårdskolen Med hensyn til fagpersoner vil der på skolen i skoleåret 2007/08 blive uddannet følgende: læsekonsulent, matematikkonsulent og engelskkonsulent. Skolen arbejder med rummelighed og inklusion og skal fremadrettet udarbejde mål og principper for området. Thorup-Klim Skole 3a) Vi vil meget gerne, men vi har kun få muligheder for at have to lærere på en klasse. 3B) Vi arbejder ud fra en ressourceorienteret pædagogik via samarbejde med PPR. 3c) Alle lærere har gennemgået 24 timers AKT kursus, og desuden har vi arbejdet med fælles fodslag omkring regler og konsekvenser. Vi har en kriseplan omkring sorg. Tranum Skole Tranum Skoles lærere har arbejdet med den inkluderende skole. Der er blevet fokuseret meget på skolens rummelighed. Dette aspekt er væsentligt fortsat at fokusere på - også selvom ressourcer ikke altid står mål med behov. Skolebestyrelse og skoleledelse er enig i disse betragtninger. Trekronerskolen Begrebet rummelighed fylder meget i skolens værdigrundlag. Vores værdigrundlag er og skal være afspejlet i den enkelte klasse og hos den enkelte medarbejder og elev. Vi vil gerne gå ind og støtte det enkelte barn så tidligt som muligt. Det kan ind imellem være svært med de ressourcer, vi har. Vi kan kun være enige i børnepolitikkens intentioner om, at det er de nære voksne omkring barnet, der skal være ressourcepersonerne, men det kræver stor fleksibilitet altid at kunne efterleve dette. Vi har tanker om at få etableret en form for "udrykningstjeneste" fælles for hele vores institution. Vi har prøvet det i enkelte tilfælde sidste skoleår med rigtig godt resultat, men det er svært at få enderne til at nå sammen. Men med den positive indstilling personalet på både skole og daginstitution har, er jeg ikke i tvivl om, at vi på sigt får et effektivt og givtigt samarbejde omkring børn med nogle særlige behov. Jeg ser gerne, at man fra PPR kunne trække på forskellige ressourcepersoner frem for kun at have én psykolog tildelt skolen. Psykologer har vel som lærere forskellige styrkeområder og det ville være godt at få en "ekspert" til hvert enkelt barns problem frem for den samme ressourceperson til alle børn. Skolebestyrelsen: Der er grænser for, hvor rummelig skolen kan være, når mange støttefunktioner, så som medhjælp i børnehaveklasse og færre deletimer, reduceres. Problematikken omkring PPRs rolle svarer vel til spørgsmålet om linjefagsuddannede lærere. Derfor er skolebestyrelsen enig i ovenstående betragtning omkring organiseringen af PPR. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 54 af 97

55 Ulveskov Skole Som lille institution er vi bl.a. kendt for at være meget rummelig. Rummelighed handler i høj grad om fleksibilitet i mødet/arbejdet med andre mennesker - børn og voksne. Vi arbejder meget målrettet med et læringsmiljø, som retter sig mod den enkelte elevs behov og har et godt samarbejde med PPR om opgaveløsning i forhold til den socialpædagogiske bistand. Vi kunne blive dygtigere til at nedfælde skriftlige målsætninger og planer for vores arbejde, således at vores arbejde bliver mere synliggjort. Det må tages med i overvejelserne omkring vores fremadrettede initiativer. Vester Hjermitslev Skole Læsevejleder er under uddannelse for vores tre skoler. Alle skolens lærere har deltaget i 25 timers kursus i relations og ressourceorienteret pædagogik. Øland-Langeslundskole Fleksible undervisningsformer og læringsrum: Der eksperimenteres med forskellige former for opstillinger i klasseværelset, så den enkelte elev får de optimale arbejdsbetingelser. Desuden har eleverne i begrænset omfang mulighed for at arbejde udenfor klassen i grupperum og på skolens bibliotek. Lærerne er generelt opmærksomme på at involvere elevernes egne forslag i dagligdagen. Samarbejdsrelationer og faglighed i arbejdet: Fra PPRs side er der arrangeret en fast møderække. Her deltager desuden øvrige ressourcepersoner. De to specialundervisningslærere skal i næste skoleår på læsevejlederkursus. Skolen har fået dispensation i skoleåret 2007/08.Organisering af den specialpædagogiske bistand: Skolelederen samarbejder med koordinatoren for specialundervisningen samt med de øvrige to specialundervisningslærere om tilrettelægningen af den specialpædagogiske indsats. Skoleleder og koordinator har ligeledes tæt kontakt med skolepsykologen og familieafdelingen for at afhjælpe evt. sociale problematikker. Rummelighed og inklusion: Der er fokus fra specialundervisningslærere og øvrige lærere med henblik på at sikre svage elevers mulighed for at deltage i klassens daglige arbejde. Der dog ikke nedfældet principper herfor. Rummelighed og inklusion. Skolebestyrelsen ønsker at der skal arbejdes videre med rummelighed og inklusion som kendetegn for Øland/Langeslund Skole. Ørebroskolen Ønske om et fælles kursus for alle lærere i anerkendende pædagogik, så vi får den "ånd" til at hvile over hele skolen. Skolebestyrelsen bakker op og foreslår, vi tager hul på det på pædagogisk weekend. Aabybro Skole En decideret plan for arbejdet med rummelighed og inklusion har skolen ikke udarbejdet. Dog har skolen sat fokus på arbejdet gennem en overordnet visionsformulering og deraf afledte mål og handleplaner bl.a. for arbejdet med selvstyrende team og for arbejdet i kompetenceforum hvor hensigten er en bevidsthed om at arbejde med rummelighed og inklusion i praksis. Handle- /arbejdsplanen for arbejdet i kompetenceforum bliver evalueret og revideret hvert år. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt, at praksis i arbejdet i de selvstyrende team i skoleåret bliver evalueret med henblik på, at erfaringerne omkring lærernes arbejde med elevernes dannelse og den faglige undervisning samt erfaringerne med rummelighed og inklusion bliver formuleret for det fremadrettede arbejde. Med fokus på arbejdet omkring rummelighed er det også en overvejelse om skolen i et kommende skoleår skal fokusere på relationskompetencer som et indsatsområde. For at kunne udvikle arbejdet omkring rummelighed har vi på skolen et behov for, at få sat arbejdet ind i en sammenhæng med kommunale initiativer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 55 af 97

56 Undervisning i dansk som andetsprog Skole/hjemsamarbejdet i relation til tosprogede elever I Danmark er der gennem en meget lang periode udviklet et samarbejde mellem skolen og forældrene, som bygger på gensidig tillid og respekt. Bl.a. på grund af de sproglige vanskeligheder må det forventes, at det vil tage tid, inden dette samarbejde kan forløbe lige så indforstået i forhold til forældre til tosprogede børn som med hensyn til øvrige forældre. Formålet med samarbejdet mellem skole og hjem er bl.a. at få de fælles ressourcer til at virke til gavn for elevens udvikling. Forældrene har på deres side brug for information om skolen og om deres børns forhold her, mens lærerne er interesserede i at få del i forældrenes viden om barnet. Selv om der lægges stor vægt på, at voksne indvandrere og flygtninge lærer dansk, kan der være behov for at anvende tolke. Til løsning af kommunikationsproblemer i skolens hverdag kan en evt. tosproget lærer medvirke bl.a. med henblik på at oversætte. For at en tosproget lærer kan medvirke i kommunikationsopgaver, forudsættes det, at den pågældende har godt kendskab til folkeskolen, herunder også til aktiviteter, som ikke findes i oprindelseslandets skole, som fx lejrskoler, ekskursioner, virksomhedsbesøg og erhvervspraktik. Disse aktiviteter kan ikke oversættes med et enkelt ord, men må forklares nærmere. Ofte vil det alligevel være vanskeligt for forældrene at forstå indholdet af aktiviteterne, og det vil da afhænge af forældrenes tillid til skolen og lærerne, om de vil lade deres børn deltage. Forældrenes tilslutning vil ofte afhænge af, om hjemmets kulturbaggrund, bl.a. spiseforskrifter, respekteres. Hvis skolen ønsker en drøftelse med forældrene af særlige problemer hos en elev, bør der om nødvendigt medvirke en uddannet tolk, helst med kendskab til den danske skole. Læreren bør sætte tolken ind i problemstillingen inden mødet. Skolens navn Biersted Skole Er der udarbejdet informationsmateriale på forældrenes modersmål og/eller forenklet materiale på dansk målrettet forældre til tosprogede børn? Brovst Skole I nogen grad I meget høj grad Fjerritslev Skole Slet ikke I meget høj grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole Slet ikke Slet ikke Hjortdal Skole Slet ikke I meget høj grad Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Slet ikke Slet ikke Moseby Skole Slet ikke Slet ikke Nørhalne Skole Slet ikke Slet ikke Pandrup Skole Slet ikke I meget høj grad Saltum Centralskole Slet ikke I meget høj grad Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Slet ikke I meget høj grad Trekronerskolen Slet ikke Slet ikke Ulveskov Skole Slet ikke I meget høj grad Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole Slet ikke Slet ikke Ørebroskolen Aabybro Skole Slet ikke I meget høj grad Anvendes der professionel tolkebistand i forbindelse med skole/hjemsamarbejdet, når det er nødvendigt Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 56 af 97

57 Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog Ved optagelsen af en tosproget elev skal der tages stilling til, hvorvidt eleven har behov for særlig undervisning i dansk som andetsprog og i bekræftende fald, om behovet kan opfyldes ved en supplerende undervisning efter 3, eller om eleven skal henvises til basisundervisning i dansk efter 4. Den endelige afgørelse træffes af skolens leder. En elevs behov for supplerende undervisning vil ofte først kunne konstateres efter, at eleven i en kort prøvetid har deltaget i den almindelige undervisning uden særlig støtte. Det er imidlertid vigtigt, at sproglige problemer med dansk tages op meget hurtigt. Hvorvidt en elev har behov for basisundervisning i dansk, vil i mange tilfælde kunne konstateres på grundlag af kendskab til barnets situation inden optagelsen, og efter en kort samtale med barnet og forældrene, jf. afsnit 3. Har barnet ringe kendskab til dansk, skal det henvises til en basisundervisning i dansk. Skolens navn Biersted Skole Bliver der formuleret en handleplan for hver enkelt elevs faglige udvikling? Bliver der formuleret en handleplan for hver enkelt elevs sociale udvikling? Brovst Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole Slet ikke Slet ikke Slet ikke Hjortdal Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole Slet ikke Slet ikke Slet ikke Moseby Skole Nørhalne Skole Slet ikke Slet ikke Slet ikke Pandrup Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Saltum Centralskole I meget høj grad I meget høj grad Slet ikke Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Trekronerskolen Slet ikke Slet ikke Slet ikke Ulveskov Skole Slet ikke Slet ikke I nogen grad Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ørebroskolen Aabybro Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Indgår faglærerne, der underviser tosprogede elever i andre fag end dansk som andetsprog i det systematiske arbejde med at lave handleplaner for den enkelte elev? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 57 af 97

58 Faglighed i arbejdet med undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere, der har indsigt og viden om denne undervisning. Læreruddannelsen har gennem de senere år på nogle seminarier givet de studerende muligheder for at få kendskab til undervisning i dansk som andetsprog og kulturelle aspekter ved undervisning af børn af indvandrere og flygtninge. Mange har fx under studiet udarbejdet opgaver i emner inden for området. Lærernes forudsætninger bygger dog først og fremmest på erfaringer inden for området, herunder fx også erfaringer fra fremmedsprogspædagogik samt på efteruddannelse og videreuddannelse. Der kan etableres et samarbejde mellem en ny lærer og en lærer med erfaringer inden for området. I børnehaveklasser gives undervisning i dansk som andetsprog af pædagoger med tilsvarende forudsætninger. Hvis tosprogede børnehaveklassebørn undervises i dansk som andetsprog sammen med elever på 1. evt. 2. klassetrin, kan undervisningen dog gives af lærere inden for området. Skolens navn Biersted Skole Har skolen et beredskab til pludseligt opståede sociale behov indenfor tosprogsområdet? Har skolen en uddannelses-/ kompetenceudviklingsplan for de lærere, der arbejder indenfor tosprogsområdet? Brovst Skole I nogen grad I ringe grad I ringe grad Er der etableret en overleveringspraksis mellem daginstitution og skole? Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Hjortdal Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Moseby Skole Nørhalne Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad Saltum Centralskole I ringe grad I ringe grad I nogen grad Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I nogen grad Ulveskov Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen Aabybro Skole I ringe grad I ringe grad I meget høj grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 58 af 97

59 Målsætning og principper for tosprogsområdet Det fremgår af folkeskolelovens 32, at de almindelige regler om undervisningspligt finder anvendelse på børn, hvis ophold her i landet er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Det gælder dog ikke, hvis børnene er omfattet af undervisningspligt i medfør af anden lovgivning. Tosprogede børn, der har opholdstilladelse i Danmark i mindst 6 måneder - herunder børn der har fået status som flygtninge - er således omfattet af de almindelige regler om ret og pligt til undervisning. Spørgsmålet om elevernes statsborgerskab er uden betydning i forhold til undervisningspligten. Der foreligger særlige forhold for børn, der ikke har opholdstilladelse, men for hvem der er indgivet ansøgning om en sådan tilladelse. Skolens navn Biersted Skole Har skolebestyrelsen udarbejdet principper for arbejdet med dansk som andetsprog? Har skolen udarbejdet en handleplan for arbejdet med dansk som andetsprog? Brovst Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Fjerritslev Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Gjøl Skole Halvrimmen Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Hjortdal Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ingstrup Skole Jetsmark Centralskole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Moseby Skole Nørhalne Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Saltum Centralskole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ulveskov Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Vester Hjermitslev Skole Øland-Langeslund Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen Aabybro Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Er der formuleret principper eller en politik vedrørende samarbejdet mellem forældre til tosprogede børn og skolen? Generelle kommentarer Undervisningen i dansk som andetsprog er begrænset til få skoler. Der vil være behov for at understøtte yderligere udvikling i forhold til området både gennem kompeteceudvikling og konkrete tiltag i forhold til abejdet med de tosprogede som undervises i dansk som andetsprog. Dette fokus vil skærpes yderligere ved tilgangen af flere tosprogede elever. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Ingen kommentarer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 59 af 97

60 Brovst Skole Brovst skole undersøger hver enkelt elevs sproglige niveau, og derudfra fastlægge hvilken undervisning eleven skal have. Det er et tilbud som alle vore elever allerede modtager - og som vi kan tilbyde resten af kommens tosprogede. Skolebestyrelsen: Vi er meget glade for de tosprogede elever på Brovst skole. Fjerritslev Skole Skolen har pt. 3 elever i modtageklassen og nogle få integrerede elever i normalklasserne, der har behov for undervisning i "Dansk som andetsprog." Modtageundervisningen henhører under "specialpædagogisk kompetencecenter" som er beskrevet i område 3. Der henvises hertil med hensyn til tankerne om udvikling af undervisningen inden for området. Der kunne være et behov for udarbejdelse af retningslinier og politikudvikling på området. Skolebestyrelsen tilslutter sig skoleledelsens bemærkninger. Gjøl Skole Gjøl skole har indtil dato aldrig haft tosprogede elever. Derfor er spørgsmålene ikke besvaret. Halvrimmen Skole Skole har ikke tosprogede elever pt. Hjortdal Skole Én elev er etnisk ikke-dansk. Eleven har boet i Danmark siden 3 års alderen. Den specialpædagogiske bistand varetages af skolens specialundervisningspersonale. Ingstrup Skole Ikke besvaret. Jetsmark Centralskole Vi har ingen tosprogede. Moseby Skole Der er ingen tosprogede elever på skolen. Nørhalne Skole Vi har ikke nogen elever der er fremmedsprogede i øjeblikket. Så vi har ikke nogle kommentarer ud over, at vi får travlt med at blive klogere, når vi pludselig har elever, der er tosprogede. Skolebestyrelsen erklærer sig fuldt ud enig med ledelsens betragtninger. Pandrup Skole Tosprogede elever omhandler iflg. ovennævnte beskrivelser ikke alle - hermed f.eks. grønlandske og canadiske elever. Spørgsmål fra skolebestyrelsen: Hvem er de tosprogede elever? Vel også de elever, hvor den ene forælder er dansk! Hvis behov opstår udarbejdes diverse politikker. Saltum Centralskole Vi har ingen. Skovsgårdskolen Vi har ikke og har ikke haft elever med behov for at blive undervist i dansk som andetsprog. Derfor er der ikke udarbejdet planer for området. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 60 af 97

61 Thorup-Klim Skole Ikke aktuelt. Tranum Skole Tosprogede elever forekommer yderst sjældent på Tranum Skole. I tilfælde, hvor der er tosprogede elever, iværksættes der undervisning og støtte efter behov (og i forhold til skolens ressourcer) af lærere med den nødvendige kompetence og uddannelse. Skolebestyrelse og skoleledelse er enig i ovennævnte. Trekronerskolen Vi har ikke og får formodentlig ikke tosprogede elever på skolen, så det har jeg ikke gjort mig nogle overvejelser om. Skolebestyrelsen: Vi føler os på usikker grund med hensyn til de børn, vi har, som kommer fra Holland, Island og Færøerne. I gl. Fjerritslev Kommune skulle elever, der skulle modtage undervisning i dansk som andetsprog gå på Fjerritslev Skole. Vi ved ikke, om dette også gør sig gældende i Jammerbugt Kommune. Ulveskov Skole Under 1% af skolens nuværende elevgruppe går under kategorien tosprogede elever. Situationen afspejler den gennemsnitlige virkelighed. Arbejdet med de tosprogede børn og deres familier fungerer godt og der har ikke været diskuteret tiltag eller ændringer på området. Vester Hjermitslev Skole Ikke besvaret. Øland-Langeslundskole Da vi kun har en elev (grønlandsk)som kan kaldes tosproglig, er det ikke et område vi har opprioriteret. Pigens klasselærer er specialundervisningslærer, og hun har derfor et rimeligt fokus på problematikken. Skolen har desuden to lærere med liniefag i tosprogede børn. Her kan de øvrige lærere søge hjælp. Skolebestyrelsen vil udarbejde et princip for skolens håndtering af området. Ørebroskolen Skolen har pt. ingen tosprogede elever. Aabybro Skole Skolen har tidligere arbejdet med deciderede modtageklasser. Det har givet modtagelærerne gode erfaringer med arbejdet med tosprogede. Skolen har ikke lærere med decideret uddannelsesmæssig kvalifikation omkring arbejdet med dansk som andetsprog, dog kvalifikationer gennem kursusforløb. Skolen har i samlet arbejdet med de tosprogede på skolen hos to lærere, som med baggrund i deres erfaringer omkring integrationsarbejde og undervisning af tosprogede vil arbejdet med at udvikle disse elevers danskkompetencer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 61 af 97

62 SMTTE-modellen Skolens opgaveløsning er om nogensinde i offentlighedens søgelys nu. Skolens behov for og omgivelsernes krav til legitimering fordrer tydeliggørelse af kvaliteter ved et veludført arbejde. Lærernes autonomi og dermed lærernes profession er under pres i og med at flere uden for skolen ønsker at sætte deres præg på skolen ved en mere detaljeret styring. Kravet om legitimitet udfordrer lærere, ledere og forvaltning. Dokumentation og evaluering skal i denne sammenhæng ses om en del af skolens professionalisering. Skolens systematiske arbejde med egen udvikling og dokumentation af denne er således sat på dagsordenen. SMTTE-modellen vil i det nye Jammerbugt Skolevæsen udgøre fundamentet for skolernes og forvaltningens arbejde med dokumentation og evaluering, idet der ved brug af modellen fokuseres på kommunikation og fælles forståelse. Hensigten med at bruge modellen er at kvalificere reflekteret samtale i forhold til fælles opgaver. Modellens kategorier er indbyrdes forbundne. Man bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne, til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne for indholdet er, at der er overensstemmelse mellem de forskellige kategorier, at kategorierne støtter hinanden optimalt, f.eks. ved at tiltag støtter mål, og ved at tegn er operationelle og iagttagelige. SMTTE-modellen som konkret evalueringsværktøj Ikke alt, hvad man foretager sig i skolen, kan og skal beskrives og planlægges systematisk og detaljeret. Men det er fornuftigt og nødvendigt med en vis systematik, når man ønsker at sætte fokus på et område for at udvikle og forbedre det. Det kan bl.a. være i forbindelse med noget nyt, noget, der ikke fungerer, som det skal, eller hvis man har et øget behov for at dokumentere. I forbindelse hermed er det centralt, at man udvælger og benytter sig af et redskab, der giver mening i forhold til det, man ønsker at opnå. SMTTE-modellen skal bruges, så det er en hjælp til at udvikle praksis. Som nævnt er det ikke alt, der kan planlægges, og selv om det kan, er det ikke altid, at alt går efter planen. Derfor skal redskabet benyttes dynamisk. Det skal ikke ses som en fast struktur, men derimod som et redskab, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem de forskellige kategorier, som redskabet indeholder, så det passer til konteksten. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 62 af 97

63 Formål SMTTE-modellen kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger for at opnå det. En integreret del af modellen er, at man overvejer, hvad det er, som man skal holde øje med på vejen mod målet. Dette formuleres på forhånd i kategorien Tegn, som er en operationalisering af målene. Anvendelse SMTTE-modellen kan anvendes på alle niveauer i skolens arbejde ikke mindst i forhold til undervisningen, hvor den er almindeligt brugt. Redskabet er særdeles velegnet til planlægning, hvor der undervejs er mulighed for at justere de valgte tiltag. SMTTE-modellen kan i undervisningen bruges både på det faglige og det sociale område. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 63 af 97

64

65 Skolernes arbejde med Elevplaner Gjøl Skole Fjerritslev Skole Brovst Skole Biersted Skole Skolens navn Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Resultaterhvordan vurderer vi resultatet af processen? Der udarbejdes elevplaner én gang årligt på alle årgange.udgangspunktet er Uni C s skabelon - som i samarbejde med vores fødeskoler - er tilpasset lokale behov.på enkelte årgange er elevplanen elektronisk tilgængelig for forældrene. Alle lærere har lavet elevplaner i skoleåret 2006/ disse planer blev udarbejdet i efteråret 2006 Der er i skoleåret 06/07 arbejdet med Elevplansproblematikken, som et væsentligt element i Fjerritslev Kommunes besluttede udviklingsområde omhandlende "Inklusion!"Alle elever har fået en elevplan med bidrag fra alle fag / faggrupper. Der er en statusdel og en fremadrettet handlingsdel. Der arbejdes forskelligt med dokumentationsindsamling.arbejdet med elevplaner er anerkendt og ses som nyttigt i forhold til at kvalificere undervisningen. Vi har i et par år arbejdet med skriftlige undervisningsplaner for den enkelte elev. Disse var lærerteamets værktøj og blev således ikke udleveret til forældrene.nu arbejder vi med skriftlige elevplaner for alle skolens elever i alle fag. Disse udleveres til forældrene to gange pr. skoleår. A. At gøre elevplanen elektronisk tilgængelig på alle årgange.b. At implementere evalueringsformer, der understøtter elevplanen og som i højere grad forudsætter elevernes aktive medvirken (f.eks. målcirkler). 1. at planerne bliver evalueret i foråret - så de danne grobund for næste skoleårs plan2. at de kommer til at indeholde "testresultater"/dokumentation Det er et mål at alle teams / lærere indarbejder en struktureret evalueringspraksis, således at man f.eks. vha. SMTTE-modellen kvalitativ forholder sig til gældende undervisningspraksis og til den enkelte elevs læring.hensigten er at man konsekvent forholder sig til flg. trin.:hvor er vi?hvor vil vi hen?hvordan kommer vi derhen?en sådan praksis vil kvalificere arbejdet hen mod målet om at skabe en undervisning, der møder den enkelte elev, hvor hun er.desuden vil denne praksis understøtte elevernes oplevelse af ansvar for og indflydelse på egen læring. At kvalificere dialogen mellem skole og hjem om det enkelte barn. Herunder at tydeliggøre såvel skolens som forældrenes ansvar mht det enkelte barns faglige og sociale udvikling. A. At elevplanen er elektronisk tilgængelig på alle årgange.b. At det fremgår af referaterne fra fagteammøderne, at der arbejdes med alternative evalueringsformer. 1. At nytilkomne lærere efterlyser elevplaner fra sidste år2. sammenhæng mellem klassens årsplanerne og elevplanerne Alle teams har indarbejdede rutiner i forhold til at gennemføre regelmæssige elevsamtaler.alle teams har indført systemer, der sikrer dokumentationsindsamling i forhold til elevernes læring.eleverne er involveret i disse aftaler.elevplansarbejdet udvikles, forandres og gøres hensigtsmæssigt. Teamet og eleverne føler ejerskab til planen.forældrene oplever og giver udtryk for at samarbejdet omkring elevernes skolegang er blevet bedre. Succeskriterie : Når der er en helt naturlig sammenhæng mellem fælles mål, klassens årsplan, diverse tests, elevsamtaler og forældresamtaler, har vi fundet " den røde tråd " og derved accept og respekt i såvel lærerpersonale som forældrekreds. A. At IT-vejleder og viceinspektør sikrer (via login og personlig kode) at alle forældre får mulighed for at modtage elevplanen elektronisk.at IT-vejlederen støtter lærerne i forhold til formidlingen til forældrene.ovenstående skal ske inden efterårets skole/hjem-samtaler.b. Fagteamene (dansk, sprog, matematik, natur/teknik) undersøger og udvælger evalueringsformer, der kan supplere elevplanen. Dette skal ske i løbet af skoleåret 2007/08. Planerne komme til at ligge elektronisk på intranettet - både årsplaner og elevplaner Teams forholder sig til opgaven gennem arbejdet med årsplanen.der tages fælles oplægstiltag i forhold til evalueringsarbejdet som inspiration til arbejdet i teamet.der følges op gennem TUS - teamudviklingssamtale med afdelingsledceren. A. Viceinspektøren gør status over, i hvor mange klasser elevplanen er elektronisk tilgængelig, samt hvor mange forældre der rent faktisk benytter sig heraf. Status skal finde sted inden udgangen af B. At der i skoleåret 2008/09 benyttes alternative evalueringsformer (i dansk, sprog, matematik og natur/teknik), der supplerer elevplanen. I Pædagogisk udvalg evalueres om elevplanerne gavner undervisningen - og samarbejdet med forældrene 2. TUS - teamudviklingssamtale i februar.denne danner baggrund for arbejdet med skolen udviklingsplan. Vi har planlagt midtvejsevaluering af arbejdet med elevplaner på pædagogisk dag, september A. IT-vejleder og viceinspektør evaluerer sammen processen.b. Fagteamene evaluerer processen på årets sidste møde. Med skolens udviklingsplan i marts besluttes om elevplaner og evaluering fortsat skal være indsatsomrpåde i næste skoleår. Eller om opgaven nu er indarbejdet så fokus kan flyttes andre steder hen! Se ovenfor vedr. " Den røde tråd ".Efter udlevering af den første skriftlige elevplan har der været mange positive forældrereaktioner. Forslag til opfølgninghvilke initiativer B. Der kan på sigt arbejdes med alternative evalueringsformer i andre fag. stikprøver af elevplaner Der laves en kort skriftlig evaluering, når de to forældresamtaler er gennemført.elever, forældre og lærere forholder sig til deres oplevelser af arbejdet med elevplanen. Elevplanen skal finde sit naturlige leje ifm. målfastsættelse og evaluering for den enkelte elev. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen er enig i ovenstående, og synes i øvrigt at elevplanerne er et rigtig godt arbejdsredskab. skolebestyrelsen er enig med skoleledelsen og ser det som et positivt, anvendeligt arbejdsredskab. Skolebestyrelsen har kun positiv respons på det arbejde, lærerne lægger i elevplanerne.forældrene får en meget detaljeret beskrivelse af faglighed og sociale færdigheder - og barnet giver også sin egen vurdering.alt i alt et godt redskab at arbejde videre med.

66 Skolens navn Halvrimmen Skole Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Resultaterhvordan vurderer vi resultatet af processen? Elevplaner er indført for alle elever for alle fag. At udvikle elevplanerne ud fra de erfaringer såvel elever, forældre og lærere får At elevplaner bliver et nyttigt redskab for alle parter Indsamle udsagn fra elever, forældre og lærere Ja det vil tiden jo vise. Forslag til opfølgninghvilke initiativer Drøftes i pæd. råd. og med skolens bestyrelse Skolebestyrelsens kommentarer Elevplaner er et positivt tiltag, der skaber et godt grundlag for dialog mellem skole, elever og forældre. Hjortdal Skole Samtaleark, som i høj grad har været udformet og brugt som elevplaner, har været udgangspunkt for elevsamtaler og skole-hjemsamtaler iegnnem mange år. Nye elevplaner er udviklet i skoleåret 06/07 og skal anvendes fremover. 1.) At eleverne tager mere ansvar for egen læring 2.) At lærerne får endnu et redskab til at planlægge undervisning og andre tiltag efter 3.) At skole-hjem-samarbejdet kvalificeres yderligere At lærerne bruger arbejdet med elevplanerne og selve planerne til et aktivt redskab løbende i arbejdet og ikke blot som noget der skal laves til forældresamtaler Skoleleder skal sætte emnet på dagsordenen for PR-møder og på SB-møder både inden og efter forældresamtalerne Efter forældresamtalerne i efteråret og efter samtalerne i foråret skal både form og indhold på elevplanerne evalueres i forhold til 1) informationerne til hjemme inden samtalen 2) elevplanens indflydelse på samtalen 3) elevernes udbytte af inddragelsen i arbejdet med elevplanenbl.a. i forhold til ansvarlighed i forhold til egen læring. Skolebestyrelsen glæder sig over en ny "skabelon" til skole-hjem-samtalerne Jetsmark Centralskole Moseby Skole Ingstru p Skole Der er udarbejdet retningslinjer.lærerne har kursus i udarbejdelse af elevplaner på intranettet.skolebestyrelsen har vedtaget retningslinjer på området. I indeværende år har skolen arbejdet målrettet på at udarbejde en målrettet og brugbar handleplan. Ledelsen har udarbejdet retningslinjer i samarbejde med naboskolerne på baggrund af det materiale som lærerne har udarbejdet og afprøvet. Vi er kommet frem til et godt redskab og ønsker at videreudvikle handleplanerne samt inddrage elever og forældrene yderligere. Der udarbejdes elevplaner for alle elever.elevplanen er omdrejningspunktet i forældressamtalerne, og målsætningen med den enkelte elev.elevplanen er en fælles opgave for lærerteamet.elevplanen er grundlaget for fælles evaluering og målsætning med elev, forældre og lærere.elevplanen skal være tilgængelig på skolens Intranet. Målet er dels at eleverne mærker en udvikling og mærker et ansvar for egen udvikling. At handleplanerne ikke er lavet for handleplanernes skyld, men er et redskab til at sætte fokus på elevens læring. Vi vil gerne opnå at elevplanerne er et målrettet redskab i hverdagen. Elevplanen som redskab i teamets arbejde omkring de enkelte elever.elevplaner for hele elevens skoletid, som indeholder mål pg resultater. Skolen vil gerne se tegn på synlighed dvs. at vi synliggøre vores mål og sætter fokus på ansvar overfor elevens læringsforudsætninger. Kursus i intranet for personaletteamsamtaler med ledelsenøget samarbejde i teamene Alle på skolen skal kende Den røde tråd dvs. målsætningen og fremgangsmåden i forbindelse med udarbejdelsen af elevplaner. Forældrene skal informeres om elevplanernes vigtighed og mærke brugen af dem. Ledelsen deltager i alle forældremøderne i opstarten af året, for at videregive og synliggøre elevplanernes vigtighed. Elevplansarbejdet evalueres i marts 2008 på PRmødet.Valget at elevplan skal evalueres.det tidsmæssige forbrug skal vurderes i forhold til udbyttet af elevplanerne. evaluerings formen tilbagelægges til skolebestyrelsen. Vi arbejder på at finde en bedre form end blot en drøftelse af brugen hermed. Vi nåede betydeligt længere end ventet. projektet blev først opstartet i feb. måned. lærerene har arbejdet målrettet og tilbagelagt et stor arbejde for at kunne udfærdige og afprøve elevplaner i samme skoleår.vi vil samle alle elevplanerne på skoleintra i dette skoleår. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 66 af 97

67 Skolens navn Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Resultaterhvordan vurderer vi resultatet af processen? Vi har 2006/2007 haft pædagogiske aftener, hvor vi har udviklet skabeloner for skolens elevplaner.vi har startet med standardproduktet fra UNI-C, som vi har tilpasset til Nørhalne Skole.Vi har sammen med Biersted Skole og fødeskolerne til Biersted udviklet en speciel elevplan for 7. klasse.resultatet er blevet et meget brugbart instrument for lærere/forældre til den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.vi er selv meget tilfredse med resultatet og vi har fået meget ros fra forældre. Udformning af elevplaner er udarbejdet og vedtaget i Skolebestyrelsen. Kursus for lærere/bh.kl.ledere er/bliver afholdt Arbejdet med elevplaner er implementeret i skolens praksis i skoleåret 06/07bilag vedlagt Fortsætte den gode udvikling af elevplanerne og forbedre evalueringen og skole/hjemsamarbejdet. Elevplanen ses som et nyttigt redskab i forhold til den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. En fælles opgave i teamet. Elektronisk tilgængelig i Skolepartalen. At elevplanen bruges i praksis af forældre og lærere Elevplanen opfattes som et værktøj, som elev, forældre og lærere finder og giver udtryk for er meningsfyldt og ikke mindst forpligtende i forhold til mål og resultater. Tema på forældremøde Retningslinjer - Rød tråd - inden målsætningsuge i september. Teamsamtaler med skoleleder om årsplaner og elevplaner. Forældrene skal tilkendegive deres tilfredshed med elevplanerne efter næste aflevering - tema på det næstkommende forældremøde.er skabelonen god nok til gentagelse, eller skal den justeres på nogle områder. Elevplansarbejdet evalueres under fokuspunkt om teamsamarbejde samt i PR. "Tid" er afsat i udviklingstid. Succes måles: elev/lærer, team/skoleledelse, forældre/skole og hermed i Skolebestyrelse. Forslag til opfølgninghvilke initiativer Det fortsatte arbejde justeres/ændres ud fra tilbagemeldinger på arbejdet. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen erklærer sig fuldt ud enig med ledelsens betragtninger. Positiv indstilling samt forventninger til udvikling af hidtidig praksis. Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Vi har i forbindelse med skole/hjem samtalerne i foråret 2007 udarbejdet elevplaner. Skabelonerne er ens for alle klasserne, men selvfølgelig udvides fagrækken alt efter klassetrin. Der gives udtalelse i alle fag og planen pliver sendt til hjemmene Vi har skabt fælles afsæt for elevplaner i skoleåret 06/07. Vi har brugt skoleåret 06/07 til at eksperimentere med forskellige former på forskellige klassetrin. Målet er at højne niveauet for skole/hjemsamtalerne og bruge elevplanen som udviklingsplan for den enkelte elev. Elevplanerne skal gøres mere ens. Afklares i skoleteamet efterår 2007.Elevplanerne skal gøres mere fremadrettet. Afklares i skoleteamet efterår samtale efterår 2007 opfølgning på elevplan fra foråret.elevplanerne færdiggøres til/under 2. samtale og udleveres til forældrene. Lægges i elevintra. Afklares af årgangsteamene. Elevplanen skal være redskabet for en større målrettethed ved både elevsamtaler og skole/hjem samtaler Elevplaner bliver et brugbart redskab for lærerne i det videre arbejde med eleverneforældrene oplever elevplaner som værdifuldt til deres barns udvikling.at skoleintra bliver et godt skole/hjem samarbejde Efter lærerne har haft elevsamtaler udarbejder hver klasseteam en plan for hver enkelt elev hvor der laves udtalelse for alle fag.planen sendes hjem forud for skole/hjem samtalerne og ved samtalerne aftales mål for den næste periode for eleven. Skoleteamet afklarer elevplanens form og indhold i efteråret på skoleteamet møder. Ved næste skole/hjemsamtaler evalueres og sættes nye mål.skolen evaluerer dels gennem pæd. råd og dels via skolebestyrelsen.via skoleintra oprettes en forældreintra her i efteråret hvor forældrene via spørgeskemaer kan udtrykke deres mening I skoleteamet evalueres 2. generation af elevplaner efter 2. samtale er gennemført.klasseteamene nedskriver elever/forældrene reaktioner på elevplanerne.skolebetyrelsens evaluering af arbejdet med elevplaner. Hvis alle parter elever,forældre og lærere føler at man her har fået et arbejdsredskab der kvalifiserer samarbejdet har vi nået det vi ville. Evaluering i skoleteam og skolebestyrelse Efter et år vurderes og evt. tilrettes skabelonen i pæd. råd og skolebestyrelse. Indarbejde evalueringer/erfaringer i elevplanerne i skoleteamet efterår Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 67 af 97

68 Skolens navn Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Resultater- hvordan vurderer vi resultatet af processen? Elevplanen er udarbejdet for Tranum Skole, og den indgår som en væsentlig del af skolehjem samarbejdet. Der er blevet arbejdet med elevplanens struktur, form og indhold. Arbejdsprocessen har givet anledning til drøftelser omkring dokumentation og evaluering, hvilket har været givtigt. Elevplansarbejdet vil også i fremtiden have stort fokus! Vi er netop i år begyndt med at anvende elevplaner. Vi har arbejdet med portfolio og skole/hjemsamtale bøger. Vi har i mange år 2 gange årligt haft lærer - elevsamtaler som forberedelse til skolehjemsamtalerne. Ved begge former for samtaler er der ofte indgået aftaler med elev og forældre om mål for den næste periode ligesom der er sket en mundtlig evaluering af den foregående periode. Vi har også i mange år lavet læse- og eller stavetests i alle klasser. Disse er evalueret af faglæreren og læsevejlederen mhp det videre arbejde med de enkelte elever. Arbejdet er igangsat. Skolen har samarbejdet med fødeskolerne til Biersted skole om konceptet. Derefter har et lille udvalg viderebearbejdet og tilpasset konceptet til vores skole - Pædagogisk råd har været med gennem hele processen. Forårets forældresamtaler 2007 blev debut for elevplanerne. Elevplanen rummer oplysninger af såvel individuel faglig som individuel social karakter. Endvidere gives en generel social beskrivelse af klassen.til elevplanen knyttes en individuel pædagogisk handleplan, så den løbende planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen kan finde sted, samt også at den systematiske evaluering kan finde sted. Elevplanen skal gerne optimere den enkelte elevs udbytte af undervisningen gennem en systematisk og fremadrettet indsats. Mål: En elevplan for den enkelte elev, som er meningsfyldt og fremadrettet for både elev, forældre og lærer - et arbejdsredskab.indsats:alle fag skal bidrage til et samlet billede af den enkelte elevs kompetencer. Der gives tid til den enkelte lærer, som modsvarer de krav, der stilles til udformningen af elevplanen.hvem gør hvad:den enkelte lærer laver i samarbejde med eleven elevplan for sit fag. Teamet omkring eleven laver planen for den sociale del. Forældrene inddrages ved samtalen.hvad vil vi opnå:at elevplanen bliver et nyttigt arbejdsredskab for den enkelte elev og lærer og IKKE et stykke papir, der ligger i en skuffe og tages frem ved særlige lejligheder. Anvendelse af elevplanerne som et dagligt redskab. Elevplanen ses som et overordnet evalueringsredskab og som udgangspunkt for skole/hjem samtalen (samarbejdet). Elevplanen skulle gerne kunne afspejle elevens kompetencer og potentialer. Arbejdet skal på alle måder være med til at optimere tilrettelæggelsen af undervisningen og synliggøre den enkelte elevs udbytte af undervisningen. (jf. dokumentation). Succeskriteriet må være, at den enkelte elev opnår flere og flere kompetencer. Tegn:at elevplanen også bruges mellem samtalerne.mål:at elev, lærer og forældre har arbejdet med de mål, der er aftalt og at der er sket en ændring.succeskriterier:at alle samarbejdsparter føler, de bidrager og kan bruge dette redskab til noget.indsatsen skal give anledning til at lærere og elever også skriftligt - og ikke kun, som vi hele tiden har gjort, mundtligt - får fulgt op på elevens arbejde. Styrkelse af samarbejdet ml. skole og hjem.større elevansvar.endnu mere målrettet undervisning til den enkelte elev. Elevplanen udarbejdes for alle elever på alle klassetrin i alle fag. Elevplanen udleveres en gang årligt før vinterferien (en uge før skole/hjem samtalen). Tiltag:Sammen med CVU har vi i skoleåret planlagt et forløb for alle skolens lærere, hvor vi skal arbejde med at skabe sammenhæng mellem Fælles Mål, årsplaner og elevplaner. Kurset vil veksle mellem oplæg fra instruktør, individuelt arbejde og arbejde i teams. Kurset vil strække sig fra august til marts sammen med instruktøren, men vi vil selvfølgelig på skolen forsat arbejde videre. Der arbejdes videre med elevplanerne i udvalget, Pædagogisk råd og i skolebestyrelsen. Elevplanen skal ses som et evalueringsredskab i forhold til elevens sociale og faglige standpunkt. Elevplanen skal kunne være et styringsredskab i forhold til undervisningens planlægning, tilrettelæggelse og gennemførsel.faglærerne udfylder for de enkelte fag. Klasselæreren udfylder derudover også vedr. klassens sociale trivsel. Skolen afsætter timer til elevplansarbejdet i kommende skoleår. Vi har foreløbig planlagt at bruge SMTTE- modellen. I samarbejde vil instruktøren og alle lærere løbende evaluere, om dette er den rigtige vej eller om vi skal ændre vores arbejdsform. Vi har valgt at bruge mange af vore efteruddannelses- og kursusmidler på dette område i år. Vi har afsat ressourcer til løbende elev-lærersamtaler i undervisningstiden, således at elevernes udbytte af undervisningen kan evalueres samt at eleverne er med til at opstille målformuleringer for egen læring. Processen med arbejdet med elevplaner er blevet og vil blive behandlet i såvel Pædagogisk råd som i Skolebestyrelsen. Erfaringer med arbejdet vil blive diskuteret og evalueret i forhold til det fortsatte arbejde. Forældretilkendegivelser medtages i overvejelserne. Justeringer i form og indhold kan forekomme. Der gives timer til lærerne til arbejdet med elevplaner, så dette vil blive taget op på pædagogiske dage. Vi skal i slutningen af skoleåret evaluere på dette forløb. Vi vil selvfølgelig også inddrage forældre og elever i en evalueringsproces. Vi har pt. ikke bestemt, hvordan denne evaluering skal foregå. Ledelsen vil sammen med Pædagogisk råd og skolebestyrelsen evaluere udviklingen af arbejdet med elevplanerne. Forslag til opfølgninghvilke initiativer Vigtigt, at elevplansarbejdet til stadighed evalueres, så det ikke blot bliver til "en maskinel opgave". Det vil være noget af det, vi bestemmer i løbet af kurset og arbejdet med elevplanerne. Igangsatte initiativer - se ovenstående. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen har godkendt elevplanen for Tranum Skole pr Elevplaner er et rigtig godt tiltag. Man har som forældre bedre mulighed for at være aktiv. Ligeledes er eleverne mere med i evalueringen af deres eget arbejde, hvilket er meget givtigt. Der er fra skolebestyrelsens side fuld opbakning til, at der bruges mange ressourcer på at kvalificere lærernes arbejde på dette område. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 68 af 97

69 Skolens navn Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Resultater- hvordan vurderer vi resultatet af processen? Forslag til opfølgning- hvilke initiativer Skolebestyrelsens kommentarer Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Vester Hjermitslev Skole Aabybro Skole Tæt på at have elevplanerne klar. Elevplaner udarbejdes på alle klassetrin. Nogle har valgt en elektronisk form, andre arbejder med en port folio Skolen udarbejder for hver elev 2 årlige elevplaner, som udsendes 5 skoledag før en skole-hjem-samtale gennem forældreintra. Til forældre, der ikke har mulighed for at benytte internettet, udsendes elevplanen pr. brev.elevplanen omhandler status, læringsmål og handleplan for hvert af flg. områder:1) Elevens alsidige personlige udvikling2) Hvert af fageneelevplanen omhandler endvidere resultater af pædagogiske og kognitive test.endelig afsluttes elevplanen med aftaler, som lærerne beslutter sammen med elever og forældre. At elevplanerne får en brugervenligt udformning. Eleverne skal kunne forholde sig til udsagnene og arbejde vvi ønsker at anskueliggøre elevernes indsats for dem selv, lærerne og forældre. Alle elever får en elektronisk elevplan.skolen får oprettet en skole-hjem platform, som giver både elever og lærere mulighed for at udfylde ting der evt. skal i elevplan løbende. Elevplanen skal være et pædagogisk redskab for elevens faglige og sociale udvikling.elevplanen skal være et brugbart pædagogisk værktøj i lærernes samarbejde omkring den enkelte elev.elevplanen skal være et brugbart evalueringsværktøj i samarbejdet med forældrene.elevplanen skal medvirke til at inddrage elever og forældre omkret konkrete mål. Eleverne skal kunne forholde sig til udsagnene og arbejde videre på baggrund heraf. Forældrene skal kunne danne sig et nuanceret overblik over deres barns udvikling fagligt og socialt. Endelig skal lærerne kunne bruge elevplanerne til at lave en konkret handlingsplan for hver enkelt elev. 80% af hjemmene og alle lærere benytter skole-hjem platformen. Med elevplanen har skolen et ønske om at kunne evaluere på konkret opstillede mål i elevplanen.med elevplanen vil skolen gerne kunne registrere, at evalueringsformer i den daglige undervisning viser, at man er på vej mod opstillede mål.med elevplanen vil skolen inddrage eleverne, så de får en forståelse af mål og målopfyldelse.med elevplanen vil skolen gerne kunne registrere et kvalitativt samarbejde med hjemmene om opstillede mål. På førstkommende lærermøde uddelegeres de sidste opgaver til lærere og elevplanskoordinatorere.her efter udarbejdes det endelige produkt, så det ligger klar til efterårets elevsamtaler. En grundig vejledning til lærere, elever og forældre udarbejdes ligeledes.endelig skal produktet godkendes på et skolebestyrelsesmøde. Skolen opretter en skolehjem platform skal ske i skoleåret 2007/08. (Leder/ITansvarlig)Elever fra og med 3. kl får mulighed for at udfylde platform i forbindelse med hver evaluering der finder sted. (Lærere) Skolen har udarbejdet handleplan og aftaler for elevplanens indhold.af elevplanen fremgår, hvem der har ansvar for de opstillede mål.skolen benytter værktøjerne i skolens intranet, som gør det muligt at udvikle elevplanerne løbende.elevplanerne udsendes to gange årligt, og danner en væsentlig baggrund for skole-hjemsamtalerne. Efter samtalerne og udsendelsen af de endelige elevplaner skal der udarbejdes en form for evaluering af de tre parter (elever, lærere og forældre.) Arbejdet skal tages op som punkt på møderne i skoleteams, for at høre hvordan processen skrider frem. Elevplanerne er et grundlag for dialog i lærerteam om evaluering og udvikling af planerne set i forhold til elevens dannelse, fagmål og pædagogisk praksis.tilsvarende evalueres arbejdet med elevplaner og evaluering i pædagogisk udvalg, i MUS og teamsamtaler.arbejdet med elevplaner er på skolebestyrelsens dagsorden og desuden overvejer skolen i slutningen af skoleåret at udsende spørgeskemaer om elvplaner til forældrene. Når de tre parter er tilfredse, må opgaven betegnes som udført. Indtil nu har arbejdet omkring elevplaner været en god og frugtbar proces på skolen.arbejdet har sat fokus på andre evalueringsformer, som skolen arbejder på at udvikle. efter et ikke nærmere bestemt tidsrum skal elevplanerne evalueres, så vi hele tiden sikrer, at de er tilfredsstillende i forhold til krav og forventninger. Der skal arbejdes målrettet med at udvikle lærernes kompetencer i at beskrive "fra mål til handleplan" og i opfølgningen af dette arbejde.skolen har i skoleåret to fokuspunkter, dels udvikling af evalueringsformer og praksis i forhold til fagmål og dels om at bruge og udvikle intranettes muligheder som et pædagogisk evalueringsværktøj. Skolebestyrelsen godkender Arbejdet med elevplaner er sat godt i gang og er blevet modtaget godt af forældrene. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 69 af 97

70 Generelle kommentarer til skolernes arbejde med elevplaner Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Der vil forsat være behov for skolernes fokus på lærernes arbejde med udviklingen af elevplanen samt anvendelsen af denne i forskellige sammenhænge teamet, skolehjemsamtalen og elevsamtalen. Det er vigtigt at elevplanen bliver anvendt som et meningsfyldt redskab med henblik på udvikling af elevens læring og skolens undervisning. For at understøtte det fremadrettede arbejde med elevplanen vil fælles initiativer i skolevæsenet med henblik på afklaring og indkredsning af et læringsbegreb og et undervisningsbegreb kunne virke fremmende for den professionelle opgaveløsning. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 70 af 97

71 Skolernes arbejde med Første selvvalgte indsatsområde Skolens navn Biersted Skole Brovst Skole Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Resultaterhvordan vurderer vi resultatet af processen?- Den afdelingsopdelte skole og selvstyrende team.alle lærere arbejder i selvstyrende team, og langt de fleste lærere har kun timer i én afdeling.ledelsen udarbejder et grundskema.teamet dækker alt kendt fravær. En flexibel skole - hvor strukturen bliver styret af det vi vil med undervisningen - og ikke omvendt.vi har i år indført 6 flexuger (uger uden skemaer) og vi har i højere grad kun tilladt lærerne at undervise i en afdeling. Der eksperimenteres med opbrydning af grundskemaet i løbet af skoleåret.teamet dækker fortsat alt kendt fravær.at fastholde en høj gennemførelsesprocent af undervisningen.at teamene bruger mindre tid på de administrative opgaver, og mere tid på de pædagogiske. Flexuger i klyngerne, hvor klassebegrebet er opløst og undervisning styrer formen.- holddannelse-45 min er afløst af en hel skoledag-fag afløst af tværfaglighed At elevernes skemaer varierer (begrundet i undervisningens indhold).at vi stort set ikke har aflyste timer.at det af referaterne fra afdelingsmøderne fremgår, at der bruges mere tid på de pædagogiske opgaver (og mindre på de administrative). spændende projekter fra ugerne Ikke væsentlige nye tiltag - processen med opbrydning af skemaet m.v. er i gang.programmet "flexskema" anskaffes fra skoleårets start. Endvidere tæt kontakt mellem afdelingskoordinatorerne og ledelsen med henblik på at lette teamet i arbejdet med de administrative opgaver. 6 flexugersamt udviklingsarbejdepu udarbejder drøftelsesoplæg Afdelingsteamene evaluerer løbende på teammøderne.medarbejderudviklingssamtaler i vinteren 2007/08.Teamsamtaler med ledelsen i foråret Ved årsevalueringen og de pligtige drøftelser tages der stilling til om vi skal begynde etape to mod en selvstyrende skole Processen evalueres på pædagogisk råd/skolebestyrelsen i april Herefter justeres skriftet "Den afdelingsopdelte skole og selvstyrende team på Biersted Skole". Forslag til opfølgninghvilke initiativer De selvstyrende teams ansvars- og kompetenceområder udvides i skoleåret 2008/09. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen synes, det er en rigtig god måde, skolen er begyndt at arbejde på, og bakker op om en fortsat udvikling af arbejdet. Skolebestyrelsen er enig i ovenstående Fjerritslev Skole Gjøl Skole Der er i skoleåret 06/07 arbejdet med den afdelingsopdelt skole og herunder med:udvikling af selvstyrende teams.teambegrebet er åbent og dækker over flere typer, som den enkelte lærer er tilknyttet:afdelingsteam, Sporteam, Årgangsteam, Klasseteam, Fagteam.Alle lærere har tid til teamarbejde med forventninger om aktiv deltagelse. GJØL SKOLE EN SUND SKOLE.Vi har via en lokal studiegruppe i tidl. Aabybro kommune fået uddannet skolens sundhedsambassadør.vi har nedsat skolens sundhedsudvalg bestående af skolens sundhedsambassadør ( en lærer ) samt flere skolebestyrelsesmedlemmer.vi har ændret på elevernes spisepauser under overskriften : " Først bevægelse og frisk luft - dernæst spisning i rolige rammer og under læreropsyn "Vi har udarbejdet principper for vareudbud i skoleboden.vi har kørt små pilotprojekter i enkelte klasser mht. at hygge ikke behøver at blive koblet med sødt og usundt slik. Det er målet at præcisere teamberebet som årgangsteamet.det er overordnet målet at teamet udvikler sig til "et selvstyrende team"det er målet at teammedlemmerne udvikler rammer for og indhold i et funktionelt teamarbejde.teamet opstiller mål for arbejdet.hensigten er kvalificere undervisningen gennem et tæt og forpligtende samarbejde. Forældreholdningen til sund kost er hele grundlaget for børnenes indstilling.derfor skal alle forældre på banen som rollemodeller. Teamet etablerer klare møderutiner.der udarbejdes dagsordner og referater.teamet reflekterer over egen undervisningspraksis, og tager konsekvenser heraf.teamet beskriver opgaveløsningen og udviklingen i referaterne Sunde og udhvilede elever, som er topmotiverede og indlæringsparate.og at alle skolens elever fremover medbringer sund og nærende mad. Teamet skal fra ledelsen præciseres som årgangsteametdet selvstyrende team beskrives!alle deltager i teamarbejde!der udarbejdes redskaber og etableres rutiner for arbejdet med evaluering af teamets arbejde.der inspireres med ekstern konsulentbistand til teamlæringsprojektet.der følges op med Teamudviklingssamtaler. Møde med alle skolens klasseforældreråd september 2007.Klasseforældrerådene skal klædes på til at bringe budskabet videre til skolens øvrige forældre.politik for vareudbud i skoleboden lægges ud på skolens hjemmeside.der udarbejdes en overordnet sundhedspolitik for Gjøl skole. Der evalueres med skoleledelsen.der drøftes fælles i PR de indsamlede erfaringer og vurderes på den fortsatte udvikling af teamets funktion og opgaver. Resultaterne af teamerfaringerne og TUS drøftes i ledelsen og i skolebestyrelsen. Ledelsen lytter og konkluderer sammen med teamene og bestyrelsen og beslutter hvorvidt at arbejdet skal viderudvikles.holdningen og behovet for at arbejde videre med problemstillingen konstateres i forventningspapiret, der blev udarbejdet som forberedelse til skolelederansættelsen. Endnu ikke aftalt. Endnu ikke aftalt. Endnu ikke aftalt. Skolebestyrelsen deltager aktivt via skolens sundhedsudvalg i at gøre Gjøl skole til en sundere skole. ok Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 71 af 97

72 Skolens navn Halvrimmen Skole Hjortdal Skole Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Resultaterhvordan vurderer vi resultatet af processen?- Fokuspunkt: Kunstformidling og kreativitet, Den kreative - musiske dag for skolestartere og dem der er godt begyndt.vi har arbejdet med projektet i de sidste 4 skoleår, med tilskud fra henholdsvis Kunststyrelsen og Nordjyllands Amt. På Hjortdal skole har vi en høj grad af sammenlæsning. Bh.kl.-1. og 2. kl samlæses i næsten alle timer mens og 5. kl. samlæses i da, mat, nat/tek, hist, bil, kri, idr. I samlæses i da, mat, bio/geo/nat/tek, his og idr. Holddeling og individuelle arbejdsplaner er en naturlig del af skoledagen. Læringsstile/undervisningsmiljø er et af skolens fokusområder for det kommende skoleår.indskolingen (bh.kl.-2.) har arbejdet med Gardners teorier om læringsstile i 2 år. Fra i år vil mellemgruppen ( kl) arbejde udfra de samme teorier. Målsætning. At tilbyde børnene en kreativ musisk dag en gang om ugen gennem hele skoleåret, med alsidige tilbud indenfor de kreative - musiske fag, med mulighed for at møde udøvende kunstnere inden for kunstarterne musik, billedkunst, film, skuespil, drama og gøgl.for såvel elever som lærere er det en stor oplevelse og til megen inspiration at arbejde sammen med højt kvalificerede kunstnere som eksperter på hvert sit område. At der i et længerevarende og ubrudt forløb er tid og mulighed for fordybelse i forbindelse med forskellige projekter. Begrebsafklaring i forhold til læringsstile- drøftelser af bl.a. materialevalg- planlægning af forløb i faggrupperplanlægning af forløb i team Engagerede børn og lærere der får en på opleveren. At undervisningen i højere grad kan tilrettelægges efter den enkelte elevat den enkelte elev har en højere grad af bevidsthed om hvilke områder eleven arbejder med og hvorforde fysiske rammer skal indrettes efter forskellige læringsstile Vi ønsker at fastholde og udbygge tilbudet også til eleverne i 4. kl. og op.men med de timetildeliger og den økonomi der er til skolen, går det den anden vej, i det kommende skoleår har vi set os nødsaget til at reducere tilbudet fra 4 lektioner pr. gang, til tre.muligheden for at søge ekstra midler fra kunststyrelsen er næsten ikke muligt når Jammerbugt Kommune ikke har en målsætning for området. I indeværende skoleår er en del af udviklingspuljen afsat til at arbejde med læringsstile og undervisningsmiljø- Der aftales en møderække, med forberedelse til og drøftelse af fastsatte emner- Der er planlagt inspirationstur til anden skole- Lokaleindretning efter de principper vi vedtager Jeg ved ikke om kreative processer og gode oplevelser kan evalueres. De enkelte undervisningsforløb og samarbejdet med kunstnerne evalueres i et samarbejde med lærerteamet og skolelederen.det skal bemærkes at et samarbejde med de forskellige kunstnere ikke altid er fryd og gammen, men det er spændende. Ved møderne i udviklingsarbejdet vil vi løbende evaluere de tiltag vi gør - både vedr. planlægning, indretning og materialeved mødet i maj måned vil vi foretage en samlet evaluering af forløbetder er afsat 40 t pr. lærer til udviklingsarbejdet med læringsstile og undervisningsmiljøderudover er tiden til den almindelige forberedelse af undervisningen Se ovenfor. Forslag til opfølgninghvilke initiativer Ja vi fortsætter selv om betingelserne ikke er de bedste.en gæv pige fra Thy, bibliotekar Benthe Buchhave har udtalt at hvis man ønsker at nye tiltag ikke skal have karakter af at være en "døgnflue" kræver det at man holder fast i projektet i mindst 7-10 år, før bliver det ikke en del af institutioner liv. Det forventes, at indsatsområdet fortsætte mindst et år mere, hvor vores ældste gruppe (6.-7. kl) skal inddrages mere.beslutning herom træffes i sidste 1/3 af skoleåret. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen tilslutter sig skolelederens bemærkninger, og vi syntes det især er vigtigt at Jammerbugt kommune får en politik på området, således at det bliver muligt at søge midler fremover. Skolebestyrelsen er tilfreds med de udviklingsområder, der er valgt, de tiltag der er taget og de mål der er stillet op Jetsmark Centralskol e Moseby Skole Ingstrup Skole Vi har udarbejdet et sundhedsfremmende tiltag på Moseby skole. Skolen har en central betydning for børn og unges sundhed. Vi ønsker at undersøge, hvordan motion og sund morgenmad påvirker elevernes hverdag i skolen? '- vi ønsker at forebygge og bryde usunde vaner.- at skabe en inviterende og inkluderende bevægelseskultur- at få flere børn til at vælge at bevæge sig -med større glæde.- forbedre læringsmuighederne- at medvirke til, at børnene bliver bedre til selv at tage initiativ til at bevæge sig. '- at eleverne igennem et varieret og godt tilrettelagt forløb, mærker glæden ved bevægelse jf. målsætningerne. Personalet er gode rollemodeller og igangsættere. Der er igangsat en studiegruppe omkring tiltaget. ledelsen bakker op og arbejde med i projektet. Der er et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper samt idrætsgrene i området. løbende evaluering og opsamling af data vedr. fravær og årsag samt fokus på elevernes trivsel i skolen. '- Løbende evaluering er vigtig og opsamlingen af data skal bearbejdes i teamet, ledelsen og i hele personalegruppen. sidst men ikke mindst skal forældrene inddrages i evalueringen. Vi vil gerne tilbyde morgenmad og lave en opfølgning på forløbet. Vi vil gerne kunne udbygge projektet med at lave flere mindre tiltag med fokus på sundmad og bevægelse. Skolemad, legekorps mm. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 72 af 97

73 Skolens navn Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Resultaterhvordan vurderer vi resultatet af processen? Vi har i 2006/2007 haft fokus på "Sprog og adfærd" i skole og SFO.Vi har afholdt pædagogisk aften 30/4 med henblik på at diskutere og revidere Nørhalne skoles ordensregler.arbejdet er er ikke færdigt, så vi fortsætter arbejdet i 2007/2008 Teamsamarbejde og evaluering: Praksis skal beskrives bedre. Pædagogiske arrangementer har været afholdt - også med henblik på udvidet samarbejde SFO og skole imellem. se skolens udviklingsplan, der er vedlagt '-At få revideret Nørhalne Skoles ordensregler.-at få diskuteret lederens, lærernes, pædagogernes, forældrenes og elevernes rolle i opretholdelse af skolens ordensregler. -At få udarbejdet en sanktionsplan Fælles forståelse af opgaven om samarbejdet om klasserne/den enkelte elev. '-At børnene taler pænt til hinanden og til de voksne.-at børnene kan vise hensyn til hinanden og til de voksne.-at oparbejde elevernes ansvarlighed. Godt arbejdsmiljø for alle. Tilfredshed hos alle parter og en opfattelse af, at det fælles samarbejde har en værdi. '-At afholde en pædagogisk aften, hvor diskussionen om ordensregler bliver gjort færdig, så en ny udgave kan udkomme.-at iværksætte tværsdage, hvor man arbejder med klasseregler, skolens ordensregler, pli mm. Ledelsen og pædagogisk udvalg på skolen vil arbejde konkret med bedre beskrivelser, som også skal bruges ved pædagogiske arrangementer og i studiegrupper. Skal ske på endnu en pædagogisk aften.skal ske i de de enkelte klasser.skal ske i de enkelte konfliktsituationer Teamsamtaler med ledelsen - drøftelser i PR samt drøftelser/principvedtagelser i SB. At eleverne får lært at skolen/sfo er et værested/arbejdssted for alle og der derfor må tages gensidige hensyn til hinanden. Samlet set i hele skolens virksomhed. Forslag til opfølgninghvilke initiativer Arbejdet ses som en løbende proces, som hele tiden skal følges og videreudvikles. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen erklærer sig fuldt ud enig med ledelsens betragtninger. Skolebestyrelsen er enig med skolen. Skovsgårdskol en Thorup-Klim Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Skoleportal. Vi har alle købt Skoleintra i foråret 2007 til erstatning for KMD`s skoleportal. Skoleintra gøres klar til brug i august måned 2007 Elevsamtaler.Enkelte lærere afholder elevsamtaler. Der er ikke formuleret nogle krav om hverken hyppighed, form eller indhold. Lærerne har i de seneste år arbejdet med årsplaner i alle fag. For at styrke evalueringskulturen i faget dansk blev der oprettet et kursus for dansklærere med fokus på evaluering gennem hele skoleforløbet. At lærerintra bliver en del af skolens dagligdagat elevintra bliver en del af skolens dagligdagat forældreintra bliver et skole/hjem redskab Alle elever har samtaler med klasselæreren forud for skolehjem samtalerne. Der udarbejdes retningslinier/principper for afholdelse af elevsamtaler(skolebestyrelsen) At deltagerne i team udarbejder læse/skriveforløb, hvori evaluering integreres systematisk. Kurset var primært baseret på konkret projektarbejde, hvor de deltagende lærere arbejdede i grupper med konsulent, lektor, ph. d. Helle Mejlhede Hansen, CVU-Nordjylland tilknyt-tet.der blev lagt vægt på flg.:forskellige evalueringsformer, lærernes egen logskrivning, SMTTEmodellen som evalueringsmodel samt omsættelse af Fælles Mål til læringsmål i børnehøjde. At personalet bruger lærerintraat eleverne bruger elevintraat forældrene bruger forældreintra '- større trivsel blandt elever- bedre kendskab til den enkelte elev for klasselæreren I projektarbejdet var ideen, at lærerne i grupper udarbejdede et systematisk, evalueret læse/skriveforløb med udgangspunkt i Fælles Mål omsat til læringsmål med afprøvning af metoder som logbog, portfolio, elevsamtaler mv.forløbene indgik som en del af lærernes årsplaner. Give personalet et kursus i anvendelse af lærerintra efterår 2007 (Carl)Give personalet er kursus i anvendelse af elevintra efterår 2007 (Carl) '- skolebestyrelse udarbejder principperlæreren afholder samtaler med hver enkelt elev løbende over skoleåret. - Elevsamtalerne implementeres i løbet af skoleåret 2007/08 For at befordre videndeling udarbejdede hver gruppe en projektbeskrivelse med problemformulering på en fælles IT-konference på SkoleKom. De færdige projekter blev videndelt dels via konferencen, dels via den fælles fremlæggelse ved kursets afslutning. Løbende i skoleteamet.at lærerne kan bruge lærerintra ( skolens kalender).at lærerne kan bruge elevintra ( indsætte elevplaner, kommunikere med eleverne samt indsætte forskellige produkter). '- Elevsamtaler tages op på skoleteammøder løbende som fast punkt - Lederen kommer omkring punktet i udviklingssamtalen med den enkelte lærer.- Arbejdet med elevsamtaler må holdes udgiftsneutralt. De enkelte gruppers projekter blev evalueret dels i grupperne, dels ved en fælles afsluttende evaluering, hvor kurset som helhed blev evalueret.smtte-modellen er gennemgået ved kursusstart som inspiration til den overordnede evaluering. Om skoleintra bliver anvendt af personalet og eleverne Alle deltagerne har bidraget med et konkret evalueret projektarbejde, som blev gennemført som en del af lærernes årsplaner. Der indgik en mangfoldighed af evalueringsformer, og der blev evalueret på flere niveauer. Lærernes arbejde med læringsmål har dannet grundlag for opstilling af læringsmål i årets elevplaner Hjælpe og vejlede personalet, der har problemer med brugen af skoleportalen. Dette sker løbende gennem skoleåret. At der arbejdes videre med opstilling af læringsmål for de enkelte elever, og at disse læringsmål følges op ved en konkret handlingsplan Skolebestyrelsen godkender Ingen kommentarer! Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 73 af 97

74 Skolernes arbejde med Andet selvvalgte indsatsområde Skolens navn Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Resultater- hvordan vurderer vi resultatet af processen? Trivsel - mobbepolitik.der er nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra elever, lærere, forældre og ledelse. Der har været afholdt ét møde. Dokumentation:- speciel undervisningnormal undervisning Fjerritslev Skoles 2. indsatsområde i skoleåre 06/07 blev sammenfaldende med den centrale forventning omkring "elevplaner" - forløb og fremadrettede forventninger i forhold hertil er beskrevet tidligere. IT PÅ GJØL SKOLE.Alle skolens lærere har taget IT-kørekort.Vi har i årenes løb brugt mange ressourcer på spot-kurser for lærerne.skolens IThandleplan er implementeret for flere år siden og revideres én gang årligt. At ingen børn på Biersted Skole mistrives p.g.a. mobning.at der skabes en fælles forståelse for, hvad vi kalder mobning.at der udarbejdes en mobbepolitik. Ar vores beskrivelser af eleverne kan understøttes af dokumentationer i.f.a test og beskrivelser Større grad af kommunikation via skolens intranet.videreudvikling af lærernes IT-kompetencer. Glade børn, færre forældrehenvendelser til lærere/ledelse begrundet i mobning.at den næste undersøgelse af elevernes psykiske undervisningsmiljø viser en effekt i positiv retning. konkrete handlingsplaner, der præcist kan beskrive hvilke handlinger der skal ske omkring den enkelte elev, og hvorfor Succeskriterie :At IT er en naturlig del af undervisningen samt kommunikationen internt på skolen og mellem skole og hjem. Skolebestyrelsen fortæller om den igangværende proces på alle forældremøder i august/september.i løbet af efteråret 2007 udarbejder "mobbeudvalget" forslag til forskellige tiltag, der kan eliminere mobning, samt nedskriver en egentlig mobbepolitik.emneuge i uge 47 med henblik på at alle får ejerskab til mobbepolitikken.der arrangeres eventuelt et arrangement for forældrene i forbindelse med emneugen. Pædagogisk dag, august 2007 om intranet.pædagogisk dag, januar 2008 om Power Point mv. Ny undersøgelse af elevernes psykiske undervisningsmiljø i efteråret Ved at konstatere forøget trafik på intranettet. Ved at konstatere, at Power Point benyttes i undervisningen Processen evalueres i skolebestyrelsen/pædagogisk råd i december 2007/januar Ved at konstatere at flere klasser benytter intranettet. Ved dialog på pæd. råds møder samt på ledelsens MUS samtaler med skolens teams. Forslag til opfølgning- hvilke initiativer På baggrund af de løbende undersøgelser af elevernes psykiske undervisningsmiljø vurderes, om der er behov for en fornyet indsats. Afholdelse af flere spotkurser for lærerne hvis behovet foreligger. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen synes, at det er et godt initiativ. Skolebestyrelsen finder det naturligt, at også skolen bliver mere elektronisk, da alle i fremtiden får større brug for disse færdigheder.årgang fik i 3. klasse PC i klasserne og lærerne har været gode til at inddrage dem i undervisningen.skolens øvrige PC er i fællesrummet bliver også flittigt brugt - så vi kunne ønske os mere efteruddannelse til lærerne på dette område. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 74 af 97

75 Skolens navn Halvrimmen Skole Sammenhæng Fokuspunkt: Innovativ tænkning/iværksætteri. Vi er ved starten men alligevel godt igang Mål Tegn Halvrimmen Skole Her plantes frøet til den gode idé!" Danmark har brug for kreativ tænkning" Udtaler Martin Thorborg. Det mener vi også på Halvrimmen Skole. Derfor har vi igennem en årrække haft en løbende proces, hvor eleverne arbejder sammen med "Rigtige" kunstnere. Det har vi gjort, fordi vi mener, det er vigtigt at skabe et innovativt læringsmiljø, hvor der er plads til at tænke små som store tanker. Samarbejdet har vist eleverne, at anderledes tænkning, vidensdeling og samarbejde er vigtigt ved problemløsning. Vi har derfor nogle kreative og produktive elever, der er meget stolte over det, de beskæftigerer sig med. Det er deres omgivelser også, både lærere og forældre, samt det øvrige landsbysamfund. Vi er meget bevidste om at skabe et alsidigt rum for innovativ tænkning i undervisningen. Vi er ved at bygge et eksperimentarium, - 3 hytter med naturmaterialer, fra den omgivende natur, skov, fjord og strand. Projektet laves i tæt samarbejde med vores huskunstner Henrik Westergård.Derfor er det naturligvis overordentlig interessant for os, hvis vi kunne komme i betragtning til at blive en del af Opfinderspirerne. Det vil være en udvidelse af den kreative proces vi har i gang, da man her inddrager fagene matematik og N/T. Projektbeskrivelse:Vores tema for projektet vil være en naturlig forlængelse af den pædagogiske grundtanke, der afspejler sig i den igangværende proces på skolen, om innovativ tænkning, vidensdeling, kreativitet og udfoldelse heraf. Vi vil gerne deltage med klasserne 4. og 5. klasse i skoleåret 07/08. Selve projektet skal foregå som en løbende proces gennem hele skoleåret. Der skal være en introduktion-/inspirationsfase á la æggefaldet. Derefter samarbejde med lokale virksomheder om konkrete problemstillinger og efterfølgende arbejde i workshops og opfinderværksteder. Endelig afsluttende udstilling/fremvisning. Organisatorisk har vi tænkt os et samarbejde med skolerne Ulveskov og Kongerslev Skole. De sender hver især en ansøgning. Alle 3 skoler deltager med samme klassetrin, og afslutningsvis bliver der arrangeret en fælles udstilling, hvor de deltagende virksomheder inviteres. Organisatorisk vil vi på Halvrimmen Skole, skemalægge 2 sammenhængende matematik timer ugentlig, således at de finder sted samtidig i de 2 deltagende klasser. Dette vil give os mulighed for at lave små korte undervisningsforløb, vidensdeling og holdsammensætning på tværs af klasserne. Endvidere vil der være mulighed for, efter behov, at bruge hele dage på projektet. Tiltag Evaluering Resultaterhvordan vurderer vi resultatet af processen? Se ovenfor.vores ansøgning er imødekommen, så vi deltager i skoleåret 07/08 Hvordan spiller kreativitet, kunst og kultur sammen med N/T - eksperimentarium, samt innovation og iværksætteri. Det vil tiden vise. Forslag til opfølgning- hvilke initiativer Det er ikke drøftet, men når forældre og elever er færdige med at bygge vore eksperimentariun vil vi holde en fed indvielsesfest. Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen finder det interessant at diskutere muligheden for virksomhedssponsorater i skolen.et andet vigtigt punkt for den lille skole er, at såfremt skolen har "dårlig" økonomi, så spærrer det for igangsætning af initiativer med tilskud, hvorefter skolens økonomi yderligere forringes. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 75 af 97

76 Skolens navn Hjortdal Skole Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Resultaterhvordan vurderer vi resultatet af processen? Teamsamarbejde er et andet fokusområde. - Der har været et uformelt teamsamarbejde på skolen, som skal videreudvikles til en større grad af formalisering med møderække, dagsorden og referat.- Fokusområdet ses også i sammenhæng med forkusområdt vedr. læringsstile og undervisningsmiljø 'Et formaliseret samarbejde med møderække, dagsorden og referat- En større grad af samarbejde mellem klassens lærere En synlighed af teamenes arbejde ved dagsorden og referater- En større grad af samarbejde mellem fagene for de enkelte elever I indeværende skoleår er en del af udviklingspuljen afsat til at arbejde med teamsamarbejde- Der aftales en møderække, med forberedelse til og drøftelse af fastsatte emner Ved møderne i udviklingsarbejdet vil vi løbende evaluere de tiltag vi gør - både vedr. planlægning, indretning og materialeved mødet i maj måned vil vi foretage en samlet evaluering af forløbetder er afsat 40 t pr. lærer til udviklingsarbejdet med teamsamarbejdetudvilkingsarbejdet med teamsamarbejde og med læringsstile og undervisningsmiljø foregår parrallelt og med fælles møderække, da vi ser de to områder sammenhængende. Forslag til opfølgning- hvilke initiativer Da indsatsområdet ses i sammenhæng med læringsstile og undervisningsmiljø, vil det blive vurderet sammen med dette. Skolebestyrelsens kommentarer Se forrige Moseby Skole Jetsmark Centralsk ole Ingstrup Skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Vi har i 2006/2007 arbejdet i selvstyrende teams.lille Team klassestore Team klassesamarbejdet i de to teams har forløbet godt.vi har foreløbig stoppet udviklingen af økonomiske grunde. Skolens værdigrundlag/målsætning: Praksis skal nedskrives samlet. se skolens udviklingsplan. Vi har et ønske om at udviklingen videreføres af en ny skoleleder. Skrevne såvel som uskrevne regler, målsætninger og værdigrundlag skal være synlige i et samlet "værk", som er tilgængelig på Skoleportalen. Pædagogisk udvalg og SB udarbejder forslag til skolens værdigrundlag. At alle interessenter ved, hvad og hvorfor vi gør, som vi gør. Forældre bl.a. får hermed også bedre overblik og større mulighed for at komme med forslag til initiativer på forskellige områder. Arbejdsgruppen skal i gang. Drøftelser i PR og SB - og ikke mindst i SB's årlige møder med forældregruppen. Samlet set i hele skolens virksomhed. Et værdigrundlag består af bl.a. traditioner og holdninger naturligvis. Intet er imidlertid statistik. Skolen er en del af samfundet og hermed også underlagt ændringer - ikke mindst på politisk niveau. Derfor må et værdigrundlag/målsætning til alle tider tilpasses. Skolebestyrelsen er varm fortaler for at selvstyrende teams genoptages i næste skoleår i tæt samarbejde med personale og nye skoleleder. SB er enig med skolen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 76 af 97

77 Skolens navn Skovsg årdskol en Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ulveskov Skole Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Resultaterhvordan vurderer vi resultatet af processen? Vi har købt interaktive tavler til alle klasseværelser på skolen forår 2007.Vi har lært at tænde tavlerne. Vi har sammenfattet Tranum Skoles 2 fokuspunkter hhv. elevplansarbejdet og antimobbeplansarbejdet i det forrige, hvorfor nedenstående er irrelevant at gentage. Udvikling af ledelsesteam.vi har på Trekronerskolen gennem nogle år haft fælles ledelse med Solstrålen. Samarbejdet har været uformelt og vi har arbejdet på at få det formaliseret, så det blev synligt også udadtil.vi har indført fast ugentligt møde med deltagelse af skoleledelse, institutionsledelse, sekretær og teknisk serviceleder. Derudover har skoleleder og institutionsleder løbende haft samarbejdsmøder, når behovet er opstået.vi har haft svært ved at finde tiden til de faste møder pga mange udefrakommende ting. Dette punkt vil jeg som det eneste lade stå åbent til min sygemeldte skoleleder at udarbejde. Det er vigtigt med ejerskab. At lærerne kan anvende de interaktive tavlers muligheder, som et redskab i undervisningen.at eleverne kan anvende de interaktive tavler. At de interaktive tavler bliver brugt i undervisningen.at lærerne bliver glade for at bruge de interaktive tavler.at eleverne kan bruge de interaktive tavler.at de interaktive tavler gør undervisningen mere spændende. Vi har købt et starts kursus sammen med tavlerne, hvor 1 person fra firmaet kommer 5 x 2 timer med et par måneders mellemrum. Lærerne kan altid få hjælp ( Carl). I skoleteamet.ved MUS. I skolebestyrelsen. I skoleteamet, om de interaktive tavler er blevet en del af skolens dagligdag.ved besøg i klassen.ved teamsamtaler Forslag til opfølgninghvilke initiativer Er der enkelte, der ikke er fortrolige med at bruge de interaktive tavler, må vi afsættes ekstra ressourcer til at hjælpe med implementeringen. Skolebestyrelsens kommentarer Se ovennævnte. Se ovennævnte. Se ovennævnte. Se ovennævnte. Se ovennævnte. Se ovennævnte. Skolebestyrelse og skoleledelse er enige i betragtningerne om nævnte fokuspunkter. Afklaring af den enkeltes kompetencer.afklaring af hvilke ledelsesmæssige kompetencer vi gerne vil udvikle.planlægning af en mere systematisk læring i forhold til ledelsesopgaver.udredning af hvilke metoder og redskaber, der kan understøtte læring og udvikling af vores kultur - i den forbindelse med særligt henblik på indsats overfor førskolegruppe og børnehaveklasse. Vi vil gerne opnå et endnu bedre samarbejde omkring overgangen fra børnehave til skole.hensigtsmæssig fordeling af ledelsesopgaverne i forhold til den enkeltes kompetencer.prioritering af tiden til vores ugentlige ledelsesteammøde. Fastsættelse og fastholdelse af mødeplan for ugentlige ledelsesteammøder.skoleledelse, institutionsledelse, sekretær og teknisk serviceleder deltager i det omfang, det er formålstjenligt. Ingen - udover man, føler det er godt for institutionen, at samarbejdet fungerer. Vester Hjermitsle v Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 77 af 97

78 Skolens navn Øland-Langeslund Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Resultater- hvordan vurderer vi resultatet af processen? '- Social træning - bedre omgangsformer"- En til tider hård omgangstone elev/elev og elev/lærere." '- I løbet af skoleåret 2006/07 har vi arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling, med speciel vægt på de sociale kompetencer.- For at styrke sammenholdet og elevernes ansvar overfor hinanden har vi gennem en årrække med stor succes haft skolevenner, hvor eleverne fra sidst i 5. kl får en skoleven i førskoleguppen, som de så hjælper og tager sig af i løbet af de følgende 2 skoleår. Lærerne har i de seneste år arbejdet med årsplaner i alle fag. For at styrke evalueringskulturen i matematik blev der oprettet et kursus for matematiklærere med fokus på mål og evaluering gennem hele skoleforløbet. '- At sikre en behagelig omgangstone.- At sikre den enkelte elev og den enkelte lærers tryghed i dagligdagen.- Eleverne skal opnå en forståelse af, hvordan et sprogbrug opfattes i de forskellige grupper, hvor de indgår.- Lærerne skal hele tiden være opmærksomme på deres funktion som rollemodeller.samtidig skal der etableres en højere grad af konsensus i arbejdet med at ændre elevernes sprog og øvrige omgangsformer. '- elevernes sociale kompetencer udvikleseleverne føler ansvarlighed for hinanden og deres omgivelser- eleverne viser hensyn og respekt - empatistærke elever At deltagerne med udgangspunkt i egne årsplaner arbejder med at omsætte Fælle Mål til læringsmål.at deltagerne i team udarbejder matematikforløb, hvori mål og evaluering integreres systematisk.at deltagerne får afklaret egne holdninger til forskellige evalueringsformer, således at evalueringsredskaberne kan bruges som en naturlig del af elevernes læreproces. '- Den generelle atmosfære skulle gerne blive mere behagelig. - Børn og voksne skulle gerne blive mere glade.-børnene får en forståelse af at omgangstonen kan skifte afhængig af den gruppe de befinder sig i. '- mobbefri skoleeleverne opfører sig ordentligt overfor alleeleverne behandler omgivelserne pænt Kurset var primært baseret på konkret projektarbejde med konsulent tilknyttet. I projektarbejdet var ideen, at lærerne i team gennem selvevaluering og videndeling udarbejdede et systematisk matematikforløb, hvor Fælle Mål omsættes til læringsmål med afprøvning af evalueringsmetoder. Undervisningsforløbene indgik som en del af lærernes årsplaner. '- socialiseringsredskabet Trin for Trin" eller lignende skal anvendes helt fra børnhaveklassen og frem til 7. klasse.- Ved helt ekstreme tilfælde af verbale udladninger er der med skolebestyrelsens samtykke givet tilladelse til at forsøg med en 3-trinsraket: 1)Læreren samtaler med eleven. 2)seddel med hjem til forældre 3) Forældre bedes afhente deres barn.desuden opretholdes et tæt samarbejde med forældrene og generelle problematikker tages op på forældremøder." '- klasserne arbejder ugentligt bevidst med social træning(klasseteamet)- undersøgelse af opstart af mæglerordning"(elevrådet)" For at befordre videndeling udarbejdede hver gruppe et undervisningsforløb, hvori mål og evaluering indgik. Undervisningsforløbene blev lagt på en fælles IT-konference på SkoleKom. '- Lærerne og eleverne skal periodevis snakke om, hvorvidt den generelle atmosfære har ændret sig.- Undervisningsmiljøundersøgelsen skal gerne vise, at forholdene er forbedret. '- der skal sættes mål for den enkelte elevs sociale udvikling i forbindelse med skole-hjem samtalerne- erfaringerne med den skemalagte træning drøftes på skoleteammøder. De enkelte gruppers undervisningsforløb, mål og evalueringsformer blev evalueret i egne grupper ved hjælp af responsgrupper og i plenum. Alle deltagerne har bidraget med et konkret evalueret projektarbejde, som blev gennemført som en del af lærernes årsplaner. Der indgik en mangfoldighed af evalueringsformer, og der blev evalueret på flere niveauer. Lærernes arbejde med læringsmål har dannet grundlag for opstilling af læringsmål i årets elevplaner. Endvidere anførte deltagerne i deres evaluering af kurset, at de var blevet mere bevidste om følgende:at der er mange måder at lære matematik påat der er gevinst ved videndeling og samarbejdeat udnytte evalueringsmetoder til at få en mere klar opfattelse af elevernes læring Forslag til opfølgning- hvilke initiativer At der arbejdes videre med opstilling af læringsmål for de enkelte elever, og at disse læringsmål følges op ved en konkret handlingsplan Skolebestyrelsens kommentarer Skolebestyrelsen bakker op Ingen kommentarer! Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 78 af 97

79 Generelle kommentarer til skolernes arbejde med de selvvalgte indsatsområder Skolernes selvvalgte indsatsområder er et vigtigt element inden for den ramme det samlede skolevæsen er udtryk for. Nogle af skolerne har sammenfaldende selvvalgte indsatsområder med de fælles kommunale fokuspunkter og servicemål. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 79 af 97

80 Målsætning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune Grundlagsforståelse I Jammerbugt Kommune er der en faglig og menneskelig forståelse for, at de nære voksne er de centrale aktører i opgaveløsningen. De nære voksne er forældre og de professionelle lærere og pædagoger - som barnet møder i det lokalmiljø, hvor det lever sit liv. Hvor forældrene ikke i tilstrækkeligt omfang kan påtage sig ansvaret i forhold til barnet, kan det nære netværk omkring barnet udgøre en vigtig ressource og forudsætning for opgaveløsningen. Dette er grundlagsforståelsen i en opgaveløsning, som ser forældre som en ressource og de nære professionelle som betydningsfulde i relationen til børn, unge og familier med behov for særlig støtte og hensyntagen. Rådgiverne er sekundære i forhold til denne opgaveforståelse, men betydningsfulde i relation til at understøtte de nære professionelle i deres løsning af opgaven og i forhold til forældrenes og netværkets aktive medvirken. Grundlagsforståelsen kan illustreres således: Vision Visionen er, at alle børn i Jammerbugt Kommune understøttes i deres grundlæggende behov for og lyst til at lære og udvikles i samspil med andre børn og voksne, således at de kan indgå i forpligtende fællesskaber og medvirke til samfundets udvikling. Indhold Politikområde undervisning og fritidstilbud omfatter: almenundervisningen specialundervisningen skolefritidsordning udvidet skolefritidsordning Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2007 Side 80 af 97