NORDVANDET ET LEVENDE SPISEKAMMER I THULE REGIONEN, NORDVESTGRØNLAND
|
|
- David Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 64 8 NORDVANDET ET LEVENDE SPISEKAMMER I THULE REGIONEN, NORDVESTGRØNLAND Af KIRSTEN HASTRUP PROFESSOR, DR.PHIL., DR.SCIENT.SOC INSTITUT FOR ANTROPOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: THE NOW PROJECT: LIVING RESOURCES AND HUMAN SOCIETIES AROUND THE NORTH WATER IN THE THULE AREA, NW-GREENLAND Udviklingen i forholdet mellem klima, samfund og levende ressourcer i Thuleregionen påkalder sig stor forskningsmæssig opmærksomhed. Problemstillingen behandles i et tværfagligt projekt, som omfatter biologi (herunder palæo-økologi og kvartær-zoologi), arkæologi og antropologi. Sammen undersøger forskere fra disse discipliner såvel detaljer som de store linjer i udviklingen omkring Nordvandet, der altid har været regionens spisekammer. Figur 1 Kort over Nordvandet (det skraverede område). ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET
2
3 66 Figur 2 Hellefiskefangst i Inglefield Bredning; en ny ressource i regionen. Foto: Kirsten Hastrup NOW-projektet bidrager til en bredere forståelse af de mulige konsekvenser gennem sammenligninger med tidligere tiders klimaudsving og disses betydning for dyrebestande, fangstmuligheder, bosættelser og eventuelle tipping points for enkeltarter og bosætninger. I2014 bevilgede Carlsbergfondet ca. ni millioner kroner i støtte til et tværvidenskabeligt forskningsprojekt med den engelske titel: The NOW Project: Living Resources and Human Societies around the North Water in The Thule Area, NW-Greenland. Projektet modtog samtidig 10 millioner kroner fra Veluxfondene. Det har gjort det muligt at foretage et massivt forskningsfremstød i Nordvestgrønland, hvor biologer, arkæologer og antropologer i fællesskab søger at belyse udviklingen i det særlige økosystem, som betinges af Nordvandet, i et langt tidsperspektiv. Carlsbergfondet har siden slutningen af det nittende århundrede bidraget afgørende til forskningen i Grønland. En af de første bevillinger var til Premierløjtnant Amdrups ekspedition til Østgrønland, som endnu var næsten ukendt land. Formanden for den Grønlandske Kommission, kontreadmiral C.F. ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET
4 67 Wandel, blev indbudt til direktionsmødet, hvor han gjorde gældende, at det sandsynligvis ville være heldigst, om Carlsbergfondet i den anledning selv ville købe et til en sådan fart skikket norsk hvalfangerskib (mødereferat fra 4. oktober 1899). Skibet blev bevilget, og hermed åbnedes Østgrønland for dansk forskning i første omgang med særlig vægt på naturvidenskaben, herunder hjembringelsen af skind og skeletter til Naturhistorisk Museum. Siden støttede fondet også William Thalbitzers banebrydende studier af det nordgrønlandske sprog (mødereferater fra 7. januar 1902 og 25. februar 1903), samt ikke mindst hans bearbejdning af Amdrups etnografiske materiale fra Ammassalik og hans egne videre studier af blandt andet eskimoisk musik i samme distrikt (mødereferater fra 6. juni 1907 og 2. december 1913). Grønland påkaldte sig helt nye forskningsinteresser i de år. I maj 1902 modtog fondet således også en ansøgning fra forfatter Mylius-Erichsen, som åbenbart tidligere havde ansøgt uden held. Men denne gang søgte han kun om et tilskud på 2500 kr. nærmest i anledning af nødvendigheden af at have en læge med (mødereferat fra 21. maj 1902). Det bevilgedes, og hermed muliggjordes den Danske literære Grønlands-Ekspedition, som omfattede den unge Knud Rasmussen, og hvis ærinde det var at indsamle sagnstof med mere. Han skulle siden lede syv Thule-ekspeditioner og bidrage afgørende til kortlægningen af de arktiske folk, såvel i Nordvestog Østgrønland som på det amerikanske kontinent. Det var Knud Rasmussen, som grundlagde Thulestationen og dermed navngav den beboede del af Nordvestgrønland. I mødereferaterne fra direktionens møder er der rig dokumentation for fondets betydning for såvel naturvidenskabelig, som humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning i Grønland frem til i dag. Her skal jeg dog lade det blive ved de nævnte tidlige bidrag, der åbnede de mere utilgængelige og ukendte dele af Grønland for al slags forskning. NOW-projektet er et af de seneste skud på stammen, Figur 3 Søkonger; ca. 30 mio. søkonger opholder sig i Thule-regionen hver sommer for at yngle. Foto: Peter Lyngs CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016
5 68 Den svindende og ustabile is betyder, at det er blevet sværere for fangerne at få adgang til de dele af havet, der traditionelt har forsynet Thulesamfundet med sæler, hvaler, hvalrosser og fisk, foruden de mange havfugle, der også flokkes ved det åbne vand. Figur 4 Nordvandet i maj med fangstlejr ved iskanten; der spejdes efter havpattedyr. Foto: Kirsten Hastrup som oven i købet spænder over alle tre videnskabsområder og udfolder sig i det stadigt meget fjerne Thule. Amdrups hvalfangerskib findes ikke mere, men i 2014 strakte NOW-budgettet til at chartre et skib i fem uger, som befordrede 12 medlemmer af forskergruppen fra sydligere dele af Vestgrønland, over Melvillebugten og op til Thuleregionen, hvor de kunne gå i land fra gummibåd på ellers ganske utilgængelige steder. Det gjorde det muligt at skaffe ny detaljeviden om gamle bopladser, landskaber, søkongekolonier og sedimenter af organisk materiale, der alt sammen bidrager til at belægge svingningerne i den lange udvikling af regionens økosystem. Desuden bidrog det til en stærk udvikling af det tværvidenskabelige fællesskab. Nordvandet NOW er det engelske akronym for The North Water, eller Nordvandet, en arktisk oase mellem Nordvestgrønland og Ellesmere Land i Canada i toppen af Baffinbugten. Nordvandet er et af de såkaldte polynier, der er isfrie det meste af året på grund af en særlig balance mellem meteorologiske og hydrografiske forhold. I grove træk kan man sige, at Nordvandet spænder fra 76 til 79 nord, og fra 70 til 80 vest. Der er mange enkeltfaktorer som havtempe- ratur, havstrømme, planktonforekomster og solstråling, der spiller sammen, og det kan synes forunderligt, at Nordvandet, som er en af de største og mest langtidsholdbare oaser i Arktis, indtil nu har været så stabilt. Det isfrie område er et afgørende refugium for havpattedyr, som har brug for åndehuller, for isbjørne, som har brug for at kunne fange sæler, og for havfugle, der ernærer sig ved småfisk og vandlopper. Nordvandet har derfor også været afgørende for den lange bosættelseshistorie i regionen og for et relativt stabilt samfundsliv. I disse år synes stabiliteten truet, hvad gælder både dyre- og samfundsliv. Det er velkendt, at de klimaændringer, der nu præger kloden, accelererer særlig hurtigt i det arktiske område. NOW-projektet bidrager til en bredere forståelse af de mulige konsekvenser gennem sammenligninger med tidligere tiders klimaudsving og disses betydning for dyrebestande, fangstmuligheder, bosættelser og eventuelle tipping points for enkeltarter og bosætninger. Samtidig dokumenteres nutidige fourageringsog migrationsmønstre for udvalgte dyrearter i detaljer, specielt vedr. søkonger og hvalrosser, ligesom opfattelser af fortid og fremtid, fangstruter og vigtige bopladser blandt de nuværende beboere i regionen undersøges.
6 69 Et naturligt spisekammer Nordvandet blev navngivet af europæiske hvalfangere, som i det nittende århundrede begyndte at kunne forcere pakisen i Melvillebugten, da Den lille Istid begyndte at vige; der var nu ikke meget at komme efter, hvad angik de store hvaler, men til gengæld mødte man et lille nyt folk, der havde været uden kontakt med vestgrønlænderne i nogle århundreder. Længe før europæerne fik banet sig vej op til Nordvandet, havde det været en afgørende faktor i Inuitternes liv på begge sider af det smalle stræde, der adskiller Grønland fra Canada. Det var regionens spisekammer, og det var stedet, hvor folk fra Canada fandt en passage til Grønland. Grønland blev faktisk befolket hen over denne passage ved den ene (beskedne) indvandringsbølge efter den anden. Sporene efter de ældste bosættelser går 4500 år tilbage i tiden, og siden da har der med undtagelse af en periode på ca. 700 år fra vor tidsregnings begyndelse og indtil ca. år 700 været ubrudt tilstedeværelse af mennesker i denne nordvestligste del af Grønland. I løbet af den lange periode har klimaet svinget mellem koldere og varmere perioder, bosættelser og teknologier har varieret, og de tilgængelige ressourcer lige så. NOW-projektet udforsker forbindelsen mellem klima, fangst og bosættelse i hele perioden op til i dag, hvor en dramatisk afsmeltning synes at fortrænge menneskene fra deres traditionelle fangstressourcer. Den grønlandske indlandsis afsmelter med rekordfart i disse år; det gælder også havisen, at den indskrænkes betragteligt. Det betyder omfattende forandringer i det nordvestgrønlandske økosystem og skaber helt nye livsbetingelser for de cirka 700 mennesker, der stadig bor i Thuleregionen. Den svindende og ustabile is betyder, at det er blevet sværere for fangerne at få adgang til de dele af havet, der traditionelt har forsynet Thulesamfundet med sæler, hvaler, hvalrosser og fisk, foruden de mange havfugle, der også flokkes ved det åbne vand. Resultatet er affolkede bygder og en usikker tilværelse for områdets beboere; på længere sigt skaber klimaforandringerne måske også nye muligheder i form af søveje og økonomisk bæredygtigt fiskeri. De stigende havtemperaturer længere sydpå sender visse nye arter nordpå til køligere vande; det gælder for eksempel hellefisken, at den nu findes og fanges i Inglefield Bredning. Men fangsten på de store havpattedyr er endnu ganske afgørende for samfundets økonomi og overlevelse. Ud over på isbjørn, narhval, hvalros og diverse sælarter, er der i NOW-projektet også en høj grad af Figur 5 Arkæologisk undersøgelse af gammel fangsthytte i fuglefjeld, hvor ældre mennesker sandsynligvis har været parkeret over sommeren og har kunnet leve af søkonger. Foto: Bjarne Grønnow CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016
7 70 Dertil kommer et banebrydende arbejde i projektet med at analysere sedimentkerner, der er boret ud af udvalgte søer, og som afslører, hvornår der er kommet organisk materiale til det golde landskab, og hvilke arter det skyldes. opmærksomhed på en anden levende ressource, nemlig fuglelivet. Snegæs, lomvier, søkonger, edderfugle mm. har til alle tider givet væsentlige tilskud til føden. Ofte har kvinder, børn og gamle været anbragt ved særlige fuglefjelde for at kunne klare sig, mens mændene tog på længere jagtture; det kan nutidens ældre bekræfte fra egen erfaring. Forskningsprojektet undersøger, hvilke arter der er kommet og gået i regionen over de seneste årtusinder, gennem analyser af knoglemateriale i køkkenmøddinger og af mere eller mindre forstenede organiske spor i landskabet. Dertil kommer et banebrydende arbejde i projektet med at analysere sedimentkerner, der er boret ud af udvalgte søer, og som afslører, hvornår der er kommet organisk materiale til det golde landskab, og hvilke arter det skyldes. Meget tyder på, at det er søkongerne, der har været de økologiske ingeniører, dvs. dem, der bragte økosystemet på land så at sige, og som siden gjorde det muligt for andre arter og mennesker at følge efter. Det kræver dog nærmere analyse også af resultaterne fra 2015, før man kan sige noget med sikkerhed. I den anden ende af tidskalaen undersøges den postindustrielle forurening af Nordvandet, som sætter sig igennem i de store havpattedyr i form af ophobede tungmetaller med mere, der forurener fødekæden hele vejen igennem. I Thuleregionen er det et meget stort problem for fangersamfundet, fordi den foretrukne føde netop er de marine pattedyr som også er den væsentligste indtægtskilde. Samtidig har projektet udviklet et system til GPS-tracking af fangernes ruter og fangster, som fangerne selv løbende indrapporterer. Det har givet helt unikke data om skiftende fangstmønstre og nye fangstområder i randen af Nordvandet. Fangerne blev instrueret af antropologerne i at bruge et software, der er resultat at et samarbejde med biologer. Det omfattede en mulighed for at indtaste, hvad man fangede, ved hjælp af et simpelt tryk på et billede og for selv at tage billeder af fangstdyr og situationer, som man fandt væsentlige. Det løber indtil juni 2016, og derefter skal hele materialet bearbejdes; der kan dog allerede på det foreløbige materiale spores nogle interessante forhold. Hvis man kender regionen, er det for eksempel meget påfaldende, at der er så mange ture ind i bunden af fjorden nordvest for Savissivik. Som kortet (Figur 7) viser, så er der stor fangstaktivitet og mange narhvaler i fjorden, hvor et helt nyt lille polynie har åbnet sig i takt med, at gletsjerne har trukket sig tilbage. Det er tydeligt, hvis man sammenligner med kystlinjen fra 1990'erne. På den måde dokumenterer GPS-projektet både fangst- og klimaændringer, og fangerne selv finder det både relevant og spændende. Den tværfaglige udfordring Der har som nævnt boet mennesker i Nordvestgrønland igennem 4500 år, og den arkæologiske viden om Grønlands forhistorie er nødvendig for en forståelse af sammenhængen mellem klima og samfundsliv i et langt tidsperspektiv. Samtidig kan biologiske studier belyse, hvordan dyrelivet har udviklet sig over tid, og hvad der sker nu, hvor økosystemet synes ude af balance. Fangst har hidtil været det eneste mulige livsgrundlag, og som de antropologiske undersøgelser viser, er selve samfundslivet nært sammenvævet med årstider og fangstrytmer, som nu er ude af trit med hinanden. Islægget passer ikke længere til fangststederne; i praksis betyder det, at man ikke kan komme til f.eks. hvalrosserne på slæde via isen i den tid, det er tilladt at jage. Dette med fangsttilladelser er en anden udfordring, der præger Nordvandet, som nu er reguleret efter internationale konventioner og fangstkvoter. Alle er interesserede i at bevare bestandene, men for Thulefangerne er de strenge begrænsninger en udfordring, fordi der er meget få økonomiske alternativer til fangst; her er spørgsmålet om kvoter et akut spørgsmål om regional fordeling. NOW-projektets tracking-undersøgelser bidrager til baggrundsviden om dette. Projektets succes afhænger af, at de forskellige videnstyper kan skaleres til hinanden; det ser ud til at kunne lykkes. Man kan finde yderligere oplysninger om undersøgelser og foreløbige resultater på projektets hjemmeside NOW.ku.dk hvor der også er links til årsrapporterne fra 2014 og Litteratur Andersen, A.O., J.K. Flora & M.P. Heide-Jørgensen Aaverparpaggiit: et tværfagligt møde om hvalrosser. Tidsskriftet Grønland, pp Sørensen, M. og B. Grønnow På sporet af de første grønlændere i Melville Bugt en beretning om en arkæologisk opdagelse under NOW-projektets feltarbejde, sommeren I: Tidsskriftet Grønland 4/2014, pp Kirsten Hastrup, Thule på tidens rand. København: Lindhardt og Ringhof (495 pages). ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET
8 71 Figur 6 Fanger hjælper med hval rosmærkning i Wolstenholme Fjord. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen Figur 7 Et nyt fangstområde har åbnet sig. Kasper Lambert Johansen CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016
Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.
Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereFoto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.
Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden
Læs mereVærdien af samarbejde mellem fonde. Direktør Ane Hendriksen
Værdien af samarbejde mellem fonde Direktør Ane Hendriksen VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN Fondene er to almennyttige fonde tilsammen udgør de THE VELUX FOUNDATIONS Begge fonde er stiftet af civilingeniør
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs merePIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE
FACTSHEET CAMERON DUECK / WWF PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE I den arktiske vinter er revner og åbninger i havisen essentielle for en række havpattedyr. Sæler, hvalrosser og isbjørne
Læs mereFangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer
AF Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer RESUMÉ Godthåbsfjorden giver rig mulighed for at studere de påvirkninger, som ændringer i klima
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2018 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereOVERBLIK november 2017
OVERBLIK november 2017 Grænseoverskridende narhvaler Grønlands Naturinstitut Grænseoverskridende narhvaler Udgivet af: Grønlands Naturinstitut Version: 1.1 november 2017 Redaktion: Review: Forside: Henrik
Læs mereQaanaaq Det ultimative eventyr på hundeslæde
Qaanaaq Det ultimative eventyr på hundeslæde 11 DKK 39.970,- Qaanaaq Det ultimative eventyr på hundeslæde Få en uforglemmelig smagsprøve på grønlandsk fangerkultur, når vi tager på hundeslædetur fra Grønlands
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereDa alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.
Læs mereØstgrønland Oplevelser af en helt anden verden
Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Er der ånder i Østgrønland...? Østgrønland og østgrønlandsk kultur Vestgrønlænderne ynder at kalde Østgrønland for Tunu, hvilket betyder bagsiden. Men der
Læs mereHøringssvar vedr. kommissorier for VSB og VVM redegørelse for titaniumprojektet ved Pituffik
WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Høringssvar vedr. kommissorier for VSB og VVM redegørelse for titaniumprojektet ved Pituffik Til Råstofstyrelsen,
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereHvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Jens Napatok', Parti i Naleraq Heri Svar på
Læs mereHvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland
Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland Arkæologisk forskning viser, at Nordøstgrønland kun har været sporadisk
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereTIL ELEVEN NAVN: KLASSE: INDHOLD
? TL ELEVEN Dette hæfte er fyldt til randen med tekst og quizzer om Grønland. På venstre side er der tekst, fotos og en fup eller fakta-opgave, der knytter sig til teksten. Tjekordet er et grønlandsk ord.
Læs mereAntarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDe sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.
Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser
Læs mereDen Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København
Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,
Læs mereDet nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.
Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mereEn arktis fjord- og nationalparks-ekspedition
UNIK EKSPEDITION FRA ISLAND TIL VERDENS STØRSTE FJORDSYSTEM TRE ARKTISKE ØER JAN MAYEN, ØSTGRØNLAND OG ISLAND En unik ekspedition til Island og verdens største fjordsystem i Østgrønland. En rejse på tværs
Læs mere2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit
Læs mereGrønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDen grønlandske slædehunds genetiske oprindelse og båndet til ulven
Den grønlandske slædehunds genetiske oprindelse og båndet til ulven En fanger der stolt går udover isen med sin flok af slædehunde repræsenterer et billede hele verden forbinder med Grønland, hvor brugen
Læs mereRapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne
Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop
Læs merePinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereDepartementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereMennesker mellem samfund og natur
Särtryck ur: Årsbok 2013 KVHAA Stockholm 2013 (isbn 978-91-7402-422-7, issn 0083-6796) KIRSTEN HASTRUP Mennesker mellem samfund og natur fangerfolk og klimaforandringer i nordvestgrønland Der er store
Læs mereHindsgavl 29.-30. september 2014
Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer
Læs mereLokale holdninger til fiskeri, bæredygtighed og fremtid i Nordvest Grønland
Downloaded from vbn.aau.dk on: July 04, 2019 Aalborg Universitet Lokale holdninger til fiskeri, bæredygtighed og fremtid i Nordvest Grønland Hansen, Anne Merrild Publication date: 2018 Link to publication
Læs merePinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereSTATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND
STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND PARNUNA EGEDE, PH.D. STUDERENDE TEMADAG JYDSK NATURHISTORISK FORENING AARHUS, 14. NOVEMBER 2015 Oversigt Hvem er jeg? Status på Råstoffer
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mereCitat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.
PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereMedlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI. Svar på 37-spørgsmål nr. 102_2019_Kvoter
Aalisamermut, Piniamermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I' ; :: - ~ J ' C" J- GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofie Geisler HerI Svar
Læs mereDiverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i
Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016 18 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereArctic Winter Games Nuuk 2016
Arctic Winter Games Nuuk 2016 Arktisk Sport - baggrundsstof Arktisk Sport ren overlevelse Inuit games eller arctic sport har altid været en vigtig del af inuitternes liv. I skrifter fra gamle dage kan
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereQivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus
Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, marts 2011 13. årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue 52 8000 Aarhus C 86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk aarhus@glhus.dk Udstillinger og arrangementer
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereDiverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17
Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop
Læs mereErhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel
Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT. Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT Råstofstyrelsen att. Søren Hald Møller NOTAT TGS-NOPEC s VVM (EIA) vedr. seismiske undersøgelser
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereSide 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereHavets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Læs mereRådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013
Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april
Læs mereImplementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre
Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet
Læs mereSkoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten
Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereForedragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark
DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere
Læs mereFangst Af Alexander Köhler, mag. art. September 2015
1 Fangst Af Alexander Köhler, mag. art. September 2015 Fangst spiller en betydende rolle i mange af Grønlands regioner. I den nordlige og østlige del mere end i den sydlige og vestlige del, i bygderne
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker
BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken
Læs mereGUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG
GUIDE TIL ANSØGNING OM FORSØGSFISKERIER 2019 DEPARTEMENT FOR FISKERI, FANGST OG LANDBRUG Forsøgsfiskerier 2019 Naalakkersuisut har i lighed med tidligere år besluttet, at der for 2019 oprettes en række
Læs merePlaner for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS
Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereMed postadresse på Nordpolen
Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går
Læs mereØkonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer
Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Emanuel Rosing Chefkonsulent APN Lovgrundlag Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 13 ændringslove frem
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereKnud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne
Knud Rasmussen et liv med ski og slædehunde i den kolde sne 1879: Knud fødes i Jakobshavn i Nordgrønland. 1891: Knud tager til Danmark for at gå i skole. 1900: Knud får job som journalist på Kristelig
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereSupplerende materialer
Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet
Læs merePå linkene herunder kan du læse mere om henholdsvis mandags- og torsdagsafgangene.
DEN MEST POPULÆRE REJSE TIL SVALBARD MED HURTIGRUTEN SVALBARD OG ISBJØRNE ET ARKTIS EVENTYR Udforsk det arktiske vildnis og hold udkig efter isbjørne, gletsjere og bosættelser på 6 dage. En sejlads med
Læs mere8-dags rundrejse i Sydgrønland
8-dags rundrejse i Sydgrønland Indhold... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad:... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq - Qassiarsuk.... 5 Dag 2. Byen Narsaq og Qaleralik-lejren...
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismisk undersøgelser i havet ud for Nordøstgrønland 2016 VVM-redegørelse v2
IKKE TEKNISK RESUMÉ Ansøgt projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) ansøger om at udføre en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbundsprøvetagning i det vestgrønlandske farvand ud for
Læs mereUummannaq bopladsen bag det hjerteformede fjeld. Uummannaq s forhistorie
Uummannaq bopladsen bag det hjerteformede fjeld Uummannaq var Avanersuaq s (Thule-områdets) største boplads i perioden c. 1910 1953, men også i lange tidsrum helt tilbage til de første Inughuit s indvandring
Læs mereRåstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune
Høringsproces vedrørende VVM for ansøgning fra Capricorn Greenland Exploration 1 om 3D seismik indsamling i 2011, Tilladelse 2011/13, Pitu, Baffin Bugt Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele
Læs mere