Præhospitalt hjertestop i H:S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Præhospitalt hjertestop i H:S"

Transkript

1 Præhospitalt hjertestop i H:S - hvor finder hjertestop sted? OSVAL 2 af Stud.med. Søren Finnemann Rudolph Helgesvej 6a, 3tv 2000 Frederiksberg C / sorenrudolph@hotmail.com Vejleder Ovl. Freddy Lippert HovedOrto Center RH 1

2 Indledning Pludseligt og uventet hjertestop uden for hospital rammer skønsmæssigt 4500 personer årligt i Danmark. Ventrilkelflimmer er den hyppigste arytmi ved hjertestop. Eneste dokumentrede effektive behandling af VF er ekstern elektrisk defibrillering. Da sandsynligheden for at behandle VF aftager hurtigt, er det ønskeligt, at nedbringe responstiden ved hjertestop. Selv med det mest effektive ambulance beredskab er der begrænsninger for responstider. Automatiske Eksterne Defibrillatorer (AED) er letbetjenelige defibrillatorer, der kan benyttes af lægfolk efter træning i brugen af disse eller som Public Acces Defibrillation (PAD), hvor personer uden foregående træning anvender AED. Ved at placere AED s i samfundet kan responstider ved hjertestop nedbringes yderlige. Hvis AED s fulde potentiale skal udnyttes, bør de placeres på strategiske steder, hvor der er større sandsynlighed for at hjertestop indtræffer. indtræder med henblik på identifikation af høj risiko områder i København. Udfra dette diskuteres hensigtsmæssige placeringer af eventuelle AED er. Baggrund Det akutte præhospitale beredskab ved hjertestop er baseret på konceptet om the chain of survival overlevelseskæden. I dette koncept udgøres de enkelte led af: 1,2 hurtigt alarmering tidlig basal genoplivning. tidlig defibrillering tidlig avanceret hjertestopsbehandling. Succesen af de to første led afhænger af flere faktorer: dels hvor hjertestoppet sker, offentligt eller i eget hjem, dels befolkningens evner til at erkende et hjertestop og derefter iværksætte alarmering og basal genoplivning 2. Der er påvist en øget overlevelse for hjertestop, når dette sker offentligt og er bevidnet 3. Befolkningens evner til dette øges gennem kampagner og tilbud om uddannelse i førstehjælp 1. Formål Formålet med dette studium er at kortlægge, hvor Hurtig defibrillering er en af de vigtigste derminanter for overlevelse ved hjertestop. Dette beror på følgende fakta: 2,4,5 patienter får pludseligt, uventet hjertestop 2

3 1. Mellem 60-80% af patienter med hjertestop uden for hospitalet har ventrikelflimmer (VF) som initial rytme. 2. Effektiv behandling af VF er elektrisk defibrillering. 3. Sandsynligheden for vellykket behandling af VF aftager med 7-10 % pr. minut fra hjertestop. Sandsynligheden for overlevelse ved hjertestop over 12 minutter er ca 2-5% 4. VF vil ubehandlet progredierer til irreversibel asystoli. Ved hjertestop i København og på Frederiksberg alarmeres både en primær ambulance samt H:S Lægeambulancen, der fungerer i et rendezvoussystem. Primær ambulancen er bemandet med 2 personer, hvoraf minimun én er ambulancebehandler. Lægeambulancen er bemandet med en speciallæge i anæstesiologi og en ambulance behandler med special uddannelse, som lægeassistent. Alle ambulancer i Danmark er udstyret med automatiserede eksterne defibrillatorer (AED). Overlevelse øges signifikant ved brug af AED i den præhospitale hjertestops behandling. 2. Lægeambulancen bidrager med tidlig avanceret hjertestops behandling kombineret med primærambulancens BLS og defibrillering. Den gennemsnitlige responstid i København opgives for primær ambulancen, Københavns Brandvæsen til 4 minutter 1 og 5,0 minutter for Lægeambulancen. 1,6. Responstiden dækker tiden fra Alarmcentralen afsender ambulancen til denne ankommer på adressen. Den reelle responstid, altså tiden til behandling call-to-shock time påbegyndes, er således længere. Der eksisterer ikke danske opgørelser for denne responstid. Indenfor de seneste år er der kommet fokus på mulighederne for brug af AED s præhospitalt af personer uden, eller med træning i brug af AED i et forsøg på at nedbringe tiden fra collaps-toshock-time. European Resuscitation Council og International Liaison Committee On Resuscitation (ILCOR) anbefaler AED-programmer, hvor lægfolk efter en mindre uddannelse, betjener disse 7,8. Der har således været forsøg med installering af AED, hvor de har være betjent af politifolk og vagtpersonale på casinoer, brandfolk og flypersonale 9,10,11,12,13,14. AED til offentlig brug, betjent af tilfældigt forbipasserende har også været forsøgt de seneste år. Internationale studier har påvist signifikant øget overlevelse ved placering af AED s i risikopatienters hjem 15,16 og i lufthavne 17, hvor disse blev betjent af pårørende, personale og andet lægfolk, til hvem der ikke normalt var forventning om at yde hjælp. Public Access Defibrillation (PAD), hvor AED bruges af lægfolk eller tilfældige bystanders, kan potentielt øge overlevelse af akut, uventet hjertestop. Sandsynligheden for at overleve et hjertestop er øget for personer, hvor hjertestop indtræffer på et offentligt sted. Disse personer er generelt yngre, har færre, eller ingen, symptomer får hjertestop, har højere sandsynlighed for at være i VF, og der er større sandsynlighed for at hjertestoppet er bevidnet og der er initieret bystander CPR 3. Op til 80% af præhospitale 3

4 hjertestop angives at være VF 5. Overlevelsen i denne gruppe kan øges yderligere med strategisk placering af AED s i den offentlige rum 18. Strategisk placering kræver identifikation af højrisiko områder, således AED s livreddende potential kan udnyttes fuldt og tidlige undersøgelser anbefaler, at alle samfund indentificerer sådanne højrisikoområder. synspunkt. Det har således været diskuteret om særlige højrisiko områder kan identificeres mhp. placering af PAD. Der er ikke i København lavet lignende undersøgelser, men flere internationale studier har prøvet at kortlægge hjertestop 19,20. I USA er brugen af AED udbredt og i Europa har flere lande PAD-programmer under opstart 21,22. ILCOR s guidelines 2(part 4 side 60),7,8 foreslår etablering af PAD programmer. Der er evidens for etablering af PAD programmer i følgende tilfælde: På steder hvor incidencen af hjertestop er så stor, at en AED kommer i brug. Dvs. en incidens på min. 1 hjertestop pr. 5.år. I områder, der ikke kan opnå en call-to-shock time <5 minutter med konventionel ambulance service. Områder hvor man kan opnå en call-to-shock time <5 minutter i 90% af cases ved at oplære lægfolk i førstehjælp, inkl. relevant alarmering, hjertemassage samt brug af AED. Selvom København er et område med korte afstande og kort responstid, er en minimering af tiden fra hjertestop til defibrillering dog altid ønskelig for at optimere patienters overlevelse og undgå svære neurologiske skader på grund af hypoxisk hjerneskade. Den Københavnske ambulanceservice kan således have gavn af PAD programmer. Det er dog ikke realistisk at placerer PAD alle steder, som falder indenfor ovenstående kriterier udfra et økonomisk Metode Med udgangspunkt i H:S Lægeambulances prospektive database foretages en gennemgang af alle hjertestop i en 2-årig periode mellem 1/ / Alle patienter med hjertestop og uden sikre dødstegn i perioden inkluderes. For de enkelte cases registres: - dato og klokkeslæt - adresse for hjertestop - omstændigheder for hjertestop (sted, NUK) - sikre dødstegn ved ankomst +/- - første registrede rytme (VT/VF/PEA/asystoli) - terminal sygdom ja/nej/uoplyst - sandsynlig årsag Adresserne for hjertestop, samt oplysninger om omstændigheder omkring hjertestoppet bruges til at rubricere hjertestoppet som enten indtruffet offentligt eller privat. Den enkelte adresse klassificeres i henhold til Nordisk Ulykkes Klassifikation. Indenfor de enkelte kategorier identificeres eventuelle høj risiko steder. 4

5 Tilfælde, hvor der efter patientens eget ønske er nedlagt forbud mod genoplivning ikke vil diskuteres, da dette ikke er målgruppe for brugen af AED. Hjertestop forkommet på RH s satellitafdelinger må regnes for in-hospitalshjertestop og vil ikke diskuteres yderlige Patienter med hjertestop i ambulancer under sygetransport udgør en gruppe patienter, for hvem PAD ikke er et behandlingsmål og vil heller ikke blive diskuteret. svarende til ét hjertestop pr. adresse. De resterende 41 (17 %) hjertestop er fordelt på 16 forskellige adresser. Ud af de 201 single-event - hjertestop forekom 148 på gaden, i butikker, skoler og rekreative områder olign., altså sporadisk forkommende. Ud af disse var 3 i forbindelse med drukne ulykker. 25 var traumerelaterede, 20 indtraf på institutioner (fortrinsvis plejehjem), 8 indtraf i offentlige busser, turistbusser eller taxaer. Bilag 2 Resultater I perioden 1 januar december 2001 er der registeret i alt 1020 personer med hjertestop, uden sikre dødstegn. I 763 (75%) tilfælde indtraf hjertestop på personernes hjemmeadresse eller på steder registreret som boligområde i henhold til Nordisk Ulykkes Klassifikation (NUK). De resterende 257 (25 %) er registret på anden adresse end boligområde. Fordelingen ses i bilag 1 To tilfælde af hjertestop er sket på RH s satellitafdelinger, 8 skete i ambulancer i forbindelse med sygetransport. I 5 tilfælde var journaloplysninger manglende. Der var ingen cases, hvor der var nedlagt forbud mod genoplivning. Således vil i alt 15 tilfælde af hjertestop ikke blive analyseret videre. 242 hjertestop indgår herefter i materialet. Ud af de 242 hjertestop uden for boligområder var 201 (83%) registreret som single events, 16 adresser havde mere end ét hjertestop i perioden. De fordeler sig i to grupper, hhv én plejehjems gruppe og én gruppe med de resterende. I plejehjemsgruppen indgår i alt 28 hjertestop på 12 forskellige plejehjem. Èt plejehjem havde 4 hjertestop, 2 havde 3 hjertestop og de resterende 9 havde hver 2 hjertestop. De resterende 13 hjertestop fordeler sig på 4 adresser, hhv. Hovedbanegården med 4, Maria kirke plads (Istedgade) med 4, Valbyhallen med 3 og endelig havde Dybbølsbro station 2 hjertestop hvor lægeambulancen blev tilkaldt. Se bilag 3. Diskussion I den undersøgte periode var der 1020 hjertestop i H:S Lægeambulances optageområde. Størstedelen sv.t. 75% skete i patienternes eget hjem eller på adresser registreret som boligområde. Dette er overensstemmelse med andre undersøgelser 3,15,16,20, der angiver tal fra 59% til 76%. Hjertestop 5

6 sker oftest hos patienter med kendt hjertesygdom, men det er dog svært at forudsige om en patient vil få et hjertestop, da dette kan være første manifestation af hjertesygdom. Såfremt en patient ikke er kendt med hjertesygdom og får hjertestop i eget hjem, er denne gruppe meget svær, for ikke at sige umuligt, at intervenere overfor med AED, men overlevelse kan øges med større kendskab i befolkningen til genoplivning. Omvendt åbner dette mulighed for at placere AED s i boliger hos patienter med kendt hjertesygdom. Dette er en realistisk løsning, da priser på AED s er kommet ned på et niveau, der er til betale for privatpersoner, og det er ikke utænkeligt, at priserne vil falde yderlige med tiden. Det har ikke være muligt i denne undersøgelse at vurdere, om de enkelte patienter har haft hjertesygdom, så det har ikke være muligt at vurdere, om private AED s ville have gjort forskel i overlevelse. 48 hjertestop skete på offentlige institutioner. Et af disse var på en institution for udviklinghæmmede, 2 skete på institution for socialt belastede og stofmisbrugere og 2 skete på genoptræningcentre for ældre. De resterende 43 skete på plejehjem. Gruppen indeholder næsten udelukkende personer i den ældre del af befolkningen med en gennemsnit alder > 80 år. I 2 af tilfældene var der tale om terminal sygdom. Gruppen som helhed indeholder således et stort antal personer for hvem der meget ringe, om overhovedet, indikation for genoplivning og det er tvivlsomt om placering af AED s på disse steder, vil komme på tale. Maria Kirke Plads, Istedgade har i perioden haft 4 hjertestop. Pladsen er værested for en stor gruppe af områdets stofmisbrugere og alle 4 hjertestop formodes relateret til overdosis. Gruppen udgør en speciel form for hjertestop, hvor det primære årsag er respirationsstop medfølgende kredsløbskollaps, anoxiske skade og slutteligt asystoli. I to af de fire fandt man asystoli, og de to resterende var EKG registreret, som værende ej relevant. Placering af AED s på denne adresse vil således ikke med sikkerhed have ændret outcome for disse patienter. For at øge overlevelse blandt denne gruppen personer skal en overdosis hurtigere erkendes og behandles med relevant antidot, samt genoplivning. Denne kan dog være uhyre svært, da disse personer oftest findes gemt bag containere og på toiletter. I alt 25 personer havde hjertestop i relation til traumer. Denne gruppen er uden for terapeutisk rækkevidde af PAD, dels pga. traumer forekommer sporadisk, oftest i relation til trafik og dels pga. traumerelaterede hjertestop er betinget af hypovolæmi eller hypoxi.og defibrillering ikke har første prioritet i traume behandling. Tilbage er 157 hjertestop. 9 af disse er fordelt på 3 adresser, de resterende er sporadisk forekommende. Københavns Hovedbanegård (KBH) havde i perioden 4 hjertestop. KBH ligger midt i et socialt belastet kvarter med mange stofmisbrugere. Kun ét af hjertestoppene var dog sikkert narkorelateret. 6

7 På KBHs område er en nærpoliti station med døgn bemanding. Dette giver en mulighed for placering af AED, der ville kunne bruges af nærpolitiet. Dette kræver dog en ændring af alarmering. Hvis et hjertestop bevidnes og alarmeres telefonisk, ville Alarmcentralen have mulighed for alarmering af nærpolitiet samtidigt med primærog lægeambulance og på denne måde opnå hurtigere responstid. Alarmering direkte til politiet på KBH ville også være en mulighed. Joglar et al har peget på muligheden for politiet som mulige first-responders 11, og andre undersøgelser har vist øget overlevelse ved brug af stedligt personale som first-responders 9,10. Alternativt kunne der også placeres PAD på KBH. Dette ville dog kræve en stor oplysningskampagne for de rejsende og øvrige brugere på KBH, men der gode muligheder for dette med et stort antal oplysnings skærme, samt med højtalerdækning. En undersøgelse hvor PAD placeredes i 3 Nordamerikanske lufthavne viste, at disse blev brugt effektiv af personer uden nogen form for forudgående uddannelse eller træning i brugen. Dette var dog understøtte af et massivt informations arbejde på lufthavnens område i form af 3 minutter public service announsments hver halve time på TV-skærme, skriftligt materiale og offentlige demonstrationer i brugen af AED. Desuden var der rig omtale af projektet i både lokale og nationale medier 17. En begrænsning i forhold til nævnte undersøgelse er den forholdsvis mindre tid, de rejsende bruger på KBHs område. I forhold til lufthavne er der ofte ingen eller meget kort transittid. Stadig synes det realistisk at placere PAD på KBH. Valbyhallen har i perioden haft 3 hjertestop, alle med VF. På Valbyhallens område foregår en lang række sports begivenheder, samt flere større koncerter og events hvert år. Ofte vil der være sikkerhedspersonale eller samaritter tilstede ved disse begivenheder, der vil kunne fungerer som first-responders. Men også PAD synes som en mulighed. På Dybbølsbro Station er registreret 2 hjertestop i perioden. Et sikkert narkorelateret, denne patient havde sinusrytme. Andet hjertestop var et VF hjertestop. PAD er her en mulighed. 148 hjertestop er registreret på enkelt adresser og således sporadisk forekommende. Størstedelen er 131 er registreret på åben gaden, i foretninger, i parker, på skoler og under transport i busser og taxier. I 3 tilfælde var hjertestoppet relateret til drukneulykker. I et tilfælde havde patienten asystoli og i de to resterende fandt behandlende læge ikke EKG relevant. Ved drukning opstår hypoxi og derefter kredsløbskollaps. Patienter kan således kortvarigt have stødbare rytmer, men drukning er dog ikke behandlingmål for AED. Blandt disse sporadisk forekommende hjertestop er der dog flere interessante adresser. Det drejer sig om: 7

8 Fisketorvet, butikcenter. Udenrigsministeriet. Færge i Kbhs Havn Vester fængsel 3 forskellige S-togs stationer. 2 forskellige hoteller. 4 forskellige arbejdspladser. 5 forskellige motionscentre/svømmehaller 1 færge Disse adresser er interessante, fordi der tilknyttet er personale, der nemt kan oplæres i brugen af AED og herefter fungerer som first-responders, jvf. ILCORs inddeling af PAD responders, svarende til level 1: Nontraditional Responders. Denne gruppe inkluderer personer, hvis job normalt inkluderer at respondere og varetage akutte situationer. På arbejdspladser kan first-respons varetage af level 2: Targeted Responders. Disse er ansatte på arbejdspladser med etablerede PAD-programmer 2 Hos de personer med hjertestop under transport er adressen udenbetydning i PAD sammenhæng. Denne gruppe kan dog nåes med placering af AED er i offentlige busser. Dette virker dog ikke næppe som en mulighed, da hjertestop ikke kan forudsiges, og antallet af busser i hovedstads område er stort. Det må formodes, at et sådant projekt ikke ville være økonomisk rentabelt. De hjertestop, der forekommer på åben gade etc., er som gruppe svære at behandle med PAD. Dette ville afstedkomme placering af PAD overalt med 3 minutters mellemrum. En sådan løsning er selvsagt ikke en mulighed. Disse personer må fortsat betjenes med den normale ambulance service. Udenfor H:S Lægeambulances optageområde, og således ikke indgået i denne undersøgelse, ligger Københavns lufthavn, Kastrup. Det oplyses fra lufthavnens informationsafdeling, at der har været kørt et projekt med AED i Københavns lufthavne, hvor 8 udvalgte medarbejdere blev uddannet i brugen af AED LP 500. Projektet kørte i perioden Projektet blev kørt af Falck, der fandt lufthavne oplagt til et sådant projekt pga. den store passagergennemstrømning (ca. 18 mill. passagerer om året) med anslået gennemsnit på 5-12 hjertestop årligt. Der findes i dag 3 AED s i Københavns Lufthavn. Apparaterne findes hos lufthavnens Brand- og Redningstjeneste (BOR), der bliver tilkaldt til personer med risiko for hjertestop. Denne ordning har kørt siden Ordningen BOR er således forholdsvis ny og vidensgrundlaget begrænset, der vil i fremtiden blive registreret data om brugen af AED i Københavns Lufthavn 14. Det undersøgte periode er på 2 år og inkluderer 1020 hjertestop. Af disse falder 242 inden for PAD behandligsmål. Materialets størrelse er således for lille til at give et fuldstændigt billede af hjeretstoppene i København, men giver dog en meget god fornemmelse af forholdene. Ideelt ville være, hvis den undersøgte periode udvides til 5 år. ILCORs guidelines 22 anbefaler, 8

9 som nævnt, PAD placerering, hvor disse kan komme i brug minimum 1 gang pr. 5 år. En 5-års periode ville derfor give mere præcise oplysninger om evt. ophobning hjertestoppene og bedre datagrundlag for identifikation af evt. høj-, mellem- og lavrisiko områder. Desuden burde Københavns Lufthavn også inkluderes i data indsamlingen. I materialet har alle hjertestop, hvor H:S Lægeambulance har været tilkaldt været inkluderet. Tilfælde af hjertestop, hvor lægeambulancen ikke har været disponibel og ikke har kunnet omdiregeres har ikke indgået. Der er således tilfælde af hjertestop der ikke er indgået i materialet. Antallet af hjertestop i denne kategori er ikke kendt. Præhospitalt hjertestop udenfor boligområder udgør ca. 25% af alle akutte uventede hjertestop. De opstår i de fleste tilfælde som enkelte, isolerede hændelser, og det er således næppe økonomisk rentabelt at opstarte PAD-programmer mhp. denne patientgruppe. Meget få adresser i Københaven kan siges at være højrisiko områder mht. ophobning af hjertestop. Af disse kan PAD-programmer kunne forsøges på Københavns Hovedbanegård, i Valbyhallen og Københavns Lufthavn. I Købenahavns Lufthavn er allerede et AED-program, hvor disse betjenes af lufthavnens Brand og Redningstjeneste (BOR). Flere plejehjem og genoptrænings centre har ophobning af hjertestop. Det må være op til det enkelte plejehjem/genoptræningcenter må overveje indikation for brugen af AED. Konklusion I en 2-årig periode mellem 1/1-00 til 31/12-01, er undersøgt om der i København er områder med ophobning af hjertestop. Alle hjerte stop i perioden er inkluderet. Der er set bort fra hjertestop sket på RigsHospitalets satellit afdelinger, i ambulancer i forbindelse med sygetransport og cases, hvor journal oplysninger var manglende. Andre adresser har kun haft et hjertestop. Da disse adresser alle har stor persongennemstrømning, og på alle tider er dækket af personale, kunne PADprogrammer overvejes med uddannelse af det faste personale som first-responders. Søren Finnemann Rudolph, stud.med. Størstedelen af akutte, uventede hjertestop sker i patienters egen bolig. Denne gruppe er ikke tilgænglig for PAD programmer, men hos patienter med kendt hjertesygdom kan placering af AED betjent af pårørende øge overlevelsen. 9

10 Referencer 1. Hallas P. Præhospitalt hjertestop i Danmark. Ugeskrift for Læger 2000; 162: Guidelines for cardiopulmonary resuscitaion Circulation. 2000; 102(suppl I): I-60-I Litwin P, Eisenberg M, Hallstrom A, Cummins R. The Location of Collaps and its Effect on Survival from Cardiac Arrest. Annals of Emergency Medicine 1987; 16:7 July: Larsen MP, Eisenberg MS, Cummins RO, Hallstrom AP. Predicting survival from out-of-hospital cardiac arrest: a graphic model. Ann Emerg Med 1993 nov; 22(11): Kuisma M, Repo J, Alaspää. The incidens of out-ofhospital ventricular fibrillation in Helsinki, Finland, from 1994 to Lancet 2001; 358: H.S Lægeambulance Årsrapport Early Defibrillation Task Force. European Resuscitation Council guidelines for the use of automated external defibrillators by EMS providers and first responders. Resuscitation 37 (1998) Kloeck W, Cummins RO, Chamberlain DA et al. Early defibrillation: an advisory statement by the advanced life support working group of the international liaison committee on resuscitation. Circulation 1997; 95: Karch S, Graff J, Young S, Ho C. Response Times and Outcomes for Cardiac Arrest in Las Vegas Casinos. American Journal of Emergency Medicine 1998; vol 16, No 3: Valenzuela T et al. Outcome fo Rapid Defibrillation by Security Officers after Cardiac Arrest in Casinos. N Engl. J Med; vol. 343, No 17: Joglar J, Page R. Automated External Defibrillator Use by Police Responders. Where do we go from here?. Circulation 2002; 106: Karlsten R. Tidlig defibrillering i väten på ambulans. Akuttjournalen 2001; vol 9 (3): O Rourke M et al. An Airline Cardiac Arrest Program. Ciculation 1997;96: Oplysninger fra Københavns Lufthavns Informationsafdeling ved Bettina Alken d Hallstrom A, Eisenberg M, Bergner L. The potential use of automatic defibrillators in the home for management of cardiac arrest. Med Care 1984; dec 22(12): Weaver D W, Peberdy M. Defibrillators in Public Places One Step Closer to Home. N Engl. J Med; vol. 347, No 16: Caffrey S, Willoughby P, Pepe P, Becker L. Public use of automated external defibrillators. N Engl. J Med; vol. 347, No. 16: Becker L, Eisenberg M, Fahrenbruch C, Cobb L. Public Locations of Cardiac Arrest. Implications for Public Access Defibrillation. Circulation 1998; 97: Gratton M, Lindholm DJ, Campbell JP. Public-access defibrillation: where do we place the AED s?. Prehosp Emerg Care 1999 Oct-Dec; 3(4): Frank RL, Rausch MA, Menegazzi JJ, Rickens M. The locations of nonresidential out-of-hospital cardiac arrest in the City of Pittsburgh over a three-year period: implications for automated external defibrillatos placement. Prehospital Emergency Care 2001 jul-sep; 5(3): Everett Stephens G. Public Access Defibrillation in Kentucky. Special Communication 2000; vol 98: Defibrillators in public places: the introduction of a national scheme for public access defibrillaton in England. Resuscitation 2002; vol 52:

11 Bilag 1 Præhospitale Hjertestop 75% 25% Totalt antal hjertestop:

12 Bilag 2 Single event hjertestop total institution busser, taxa etc traumerel. åben gade

13 Bilag 3 Ophobede hjertestop Maria Kirke Plads Dybbølsbro station Valbyhallen Hovedbanegården Institution

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Prognosen ved pludselig uventet hjertestop

Prognosen ved pludselig uventet hjertestop Placer evt. logo her Prognosen ved pludselig uventet hjertestop Freddy Lippert FREDDY LIPPERT Akutchef, Region Hovedstaden Sagkyndig rådgiver for sundhedsstyrelsen TrygFondens rådgivende forskningsråd

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen

Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen Mere end bare en hjertestarter en hjertestarter, der guider dig hele vejen alarmering hjerte-lunge-redning defibrillering avanceret behandling

Læs mere

TrygFondens. Hjerteløber projekt. Region Syd, Vejle, 12. august 2019

TrygFondens. Hjerteløber projekt. Region Syd, Vejle, 12. august 2019 TrygFondens Hjerteløber projekt Region Syd, Vejle, 12. august 2019 Fredrik Folke PhD, Klinisk Forskningslektor, Overlæge, Kardiologisk afd., Gentofte Hospital, Forskningsleder i Akutberedskabet, RegH Smartphone

Læs mere

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2013 1 INDHOLD 03 Baggrund 03 Metode 03 Resultater 03 Konklusion og anbefalinger

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014 Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

AED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere

AED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere AED Plus Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere Nødvendig hjertemassage De nyeste retningslinjer fra Det Europæiske Råd for Genoplivning (European Resuscitation Council, ERC) udgivet i 2010, siger det

Læs mere

Kan Machine Learning hjælpe med at erkende hjertestop?

Kan Machine Learning hjælpe med at erkende hjertestop? Kan Machine Learning hjælpe med at erkende hjertestop? Stig Nikolaj Blomberg MSc., PhD Fellow, Senior advisor Emergency Medical Services, Copenhagen, Denmark stig.nikolaj.fasmer.blomberg@regionh.dk Disclosure

Læs mere

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR

Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.

Læs mere

HJERTESTOPBEHANDLING UDEN FOR HOSPITAL I DANMARK

HJERTESTOPBEHANDLING UDEN FOR HOSPITAL I DANMARK 9. september 2003 HJERTESTOPBEHANDLING UDEN FOR HOSPITAL I DANMARK En statusrapport fra Styregruppen for DANSK HJERTESTOPREGISTER Rapportens forfattere PERNILLE BUCH FREDDY LIPPERT STEEN PEHRSON CHRISTIAN

Læs mere

Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister

Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Nye tal fra Dansk Hjertestopregister De nye tal fra Dansk Hjertestopregister bygger på et datagrundlag på 29.431 hjertestop uden for hospital i perioden juni 2001

Læs mere

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget

Læs mere

Endnu bedre support til. professionelle livreddere

Endnu bedre support til. professionelle livreddere Endnu bedre support til professionelle livreddere Mere end AED Plus I 2002 lancerede ZOLL AED Plus -med Real CPR Help HLR-feedback i realtid, der for første gang nogensinde informerer livreddere om, hvorvidt

Læs mere

Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator)

Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Orientering om AED (Automatisk Ekstern Defibrillator) Beredskabsmester Lars M. Sørensen Hvorfor Hjertestarter Tidlig alarmering Tidlig hjertemassage Tidlig defibrillation Tidlig stabillisering Hvad er

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

Basal hjertelunge redning og overlevelse ved hjertestop i det private hjem versus i det offentlige rum

Basal hjertelunge redning og overlevelse ved hjertestop i det private hjem versus i det offentlige rum Herlev og Gentofte Hospital Basal hjertelunge redning og overlevelse ved hjertestop i det private hjem versus i det offentlige rum Kathrine Bach Søndergaard, læge Hjertemedicinsk afdeling, Herlev-Gentofte

Læs mere

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato>

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato> Beredskabsplan Revideret Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er livstruende: Stands

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Herudover er det uvist, om det både fysisk og psykisk er sikkert at aktivere frivillige hjerteløbere i hurtigst muligt at finde og frembringe bringe e

Herudover er det uvist, om det både fysisk og psykisk er sikkert at aktivere frivillige hjerteløbere i hurtigst muligt at finde og frembringe bringe e 1. Dansk resume Hvert år falder knap 4000 danskere om med hjertestop udenfor hospital. 1 Størstedelen af disse personer har en hjerterytme, der kan behandles med hurtig afgivelse af stød (defibrillering)

Læs mere

Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling OM SAVING LIFE

Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling OM SAVING LIFE Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling OM SAVING LIFE SAVING LIFE Læs mere på savinglife.eu Følg os facebook.com/danskfolkehjaelp Dansk Folkehjælp og ASB Schleswig-Holstein

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Driftsrapportering for 2015

Driftsrapportering for 2015 Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Brugsanvisning AED-træner

Brugsanvisning AED-træner Brugsanvisning AED-træner VARENUMMER Copyright 2007 Cardiac Science Corporation. Alle rettigheder forbeholdt. AED (automatiseret ekstern defibrillator)-træneren er et apparat, som er beregnet til brug

Læs mere

Udtalelse. Beslutningsforslag fra S, EL og K om at opstille hjertestartere. TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Beslutningsforslag fra S, EL og K om at opstille hjertestartere. TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Til Aarhus Byråd via Magistraten Side 1 af 5 Beslutningsforslag fra S, EL og K om at opstille hjertestartere 1. Konklusion Teknik og Miljø bakker op om forslaget Aarhus redder liv med hjertestartere, som

Læs mere

Præhospitalet. Sundhedsstyregruppen den 23. maj 2018

Præhospitalet. Sundhedsstyregruppen den 23. maj 2018 Præhospitalet Sundhedsstyregruppen den 23. maj 2018 Program Hvad er Præhospitalet? Den akutte udfordring Samarbejde i akutsystemet 2 www.regionmidtjylland.dk Hvad er Præhospitalet? Præhospitalet har ansvaret

Læs mere

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato>

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato> Beredskabsplan Revideret Beredskabsplan Side 2 af 13 Revideret: 2015-03-01 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træners rolle: Hvis det er en mindre

Læs mere

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN 2012/13 LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN kursuskatalog Lyngby-Taarbæk Brandvæsen tilbyder, i samarbejde med personaleafdelingen, kurser i førstehjælp til forskellige målgrupper, samt i brandslukning/brandcertificering.

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Videnskabelig rapport 2001-2011

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Videnskabelig rapport 2001-2011 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Videnskabelig rapport 2001-2011 1 Rapportens forfattere Mads Wissenberg, læge, Region Hovedstaden Carolina Malta Hansen, læge, Region Hovedstaden

Læs mere

SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN

SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN LÆS OM HJERTESTOP OG HJERTEPILOT SYSTEMET FAKTAHÆFTE Hjertepiloterne er et integreret system baseret på moderne teknologi. Uddannede førstehjælpere, kaldet hjertepiloter, med

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Overlevelseskæden ved hjertestop. Tidlig hjertelungeredning (HLR) og defibrillering

Overlevelseskæden ved hjertestop. Tidlig hjertelungeredning (HLR) og defibrillering Overlevelseskæden ved hjertestop Tidlig hjertelungeredning (HLR) og defibrillering Hjertestop pr. 2016 i Danmark 73 % i private hjem 27% Offentligt rum Privat hjem 73% Fra: Dansk Hjertestopregister 2001-2016

Læs mere

SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN

SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN LÆS OM HJERTESTOP OG HJERTEPILOT SYSTEMET FAKTAHÆFTE Hjertepiloterne er et integreret system baseret på moderne teknologi. Uddannede førstehjælpere, kaldet hjertepiloter, med

Læs mere

Førstehjælp som præhospital tiltag

Førstehjælp som præhospital tiltag Førstehjælp som præhospital tiltag Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår: Det kan i mange tilfælde være afgørende for en tilskadekommen eller svært syg patients overlevelse,

Læs mere

Taktisk akutmedicin i Danmark - status 2017 Peter Anthony Berlac Medical Director Emergency Medical Services Copenhagen

Taktisk akutmedicin i Danmark - status 2017 Peter Anthony Berlac Medical Director Emergency Medical Services Copenhagen Taktisk akutmedicin i Danmark - status 2017 Peter Anthony Berlac Medical Director Emergency Medical Services Copenhagen Hvad skal vi være klar til? Den præhospitale organisations rolle Efter sundhedsloven

Læs mere

SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN

SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN SAMMEN KAN VI REDDE HINANDEN HJERTEPILOTER LÆS OM HJERTESTOP OG HJERTEPILOT SYSTEMET FAKTAHÆFTE Hjertepiloter er et integreret system baseret på moderne teknologi. Uddannede førstehjælpere, kaldet hjertepiloter,

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark

Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener

Læs mere

Vejledning til registrering i Præhospital Patientjournal (PPJ)

Vejledning til registrering i Præhospital Patientjournal (PPJ) For felter hvor det ikke er obligatorisk at foretage registrering, er dette beskrevet under kolonnen Ansvarlig for registrering. Titel på felt i PPJ Ansvarlig for registrering Bemærkning Hændelse Tilføj

Læs mere

Uddannelsesplan. Førstehjælp for voksne med ansvar for børn. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Førstehjælp for voksne med ansvar for børn. Varighed 420 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Førstehjælp for voksne med ansvar for børn Førstehjælp og forebyggelse til børn - 2,5 timer Særtillæg - 0,5 timer Førstehjælp ved hjertestop - 4 timer Varighed 420 minutter Maj 2015 Basisuddannelser

Læs mere

Danmark redder liv. Udfordring At nå ud til områder med lang responstid At yde kvalificeret førstehjælp ved hjertestop inden for de første 5 minutter

Danmark redder liv. Udfordring At nå ud til områder med lang responstid At yde kvalificeret førstehjælp ved hjertestop inden for de første 5 minutter Danmark redder liv Årligt 4.000 hjertestop 72% i eget hjem Antallet af overlevende i eget hjem er steget fra 3 til 8% (2001-2014) Antallet af overlevende i det offentlige rum er steget fra 7 til 24% (2001-2014)

Læs mere

DEN FØRENDE HJERTESTARTER

DEN FØRENDE HJERTESTARTER DEN FØRENDE HJERTESTARTER EN HJERTESAG VÆR KLAR, NÅR HVERT SEKUND TÆLLER Det sker på brøkdelen af et sekund. En person falder om med pludseligt hjertestop og uret begynder at tikke. Du ringer efter hjælp,

Læs mere

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,

Læs mere

Region Hovedstadens nye akutberedskab

Region Hovedstadens nye akutberedskab Region Hovedstadens nye akutberedskab Akutbehandling - når det gælder Den rigtige hjælp til den rigtige patient første gang Hovedpunkter Region Hovedstadens akutberedskab Det præhospitale område, herunder

Læs mere

Årsrapport 2005. Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark

Årsrapport 2005. Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark Årsrapport 2005 Dansk Hjertestopregister Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark 1 FORORD... 4 2 GENERELT OM DANSK HJERTESTOPREGISTER... 6 3 BAGGRUND... 8 4 DATAINDSAMLING OG METODE... 10 5 DEMOGRAFI...

Læs mere

Hjertestop uden for hospital i Danmark

Hjertestop uden for hospital i Danmark Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2016 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, ph.d., Region Nordjylland

Læs mere

Akut beredskab Forelæsning 1

Akut beredskab Forelæsning 1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

PRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter

PRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter PRÆSENTATION Anæstesiolog Præhospital læge 1981-2005 Lægelig chef/direktør: 2000-05: Århus Traume Center, Aarhus Universitetshospital 2000-14: Præhospital, Århus Amt, Præhospitalet Region Midtjylland 2015

Læs mere

DANSK RÅD FOR GENOPLIVNING

DANSK RÅD FOR GENOPLIVNING DANSK RÅD FOR GENOPLIVNING 2019-2022 STRATEGI 2019-22 Formuleret af DRG s bestyrelse og vedtaget på DRG s rådsmøde den 6. september 2018 Dansk Råd for Genoplivning vil forbedre behandling, overlevelse

Læs mere

Præ-hospital betyder før-hospital

Præ-hospital betyder før-hospital Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer

Genoplivning med hjertestarter Uddannelsesplan 4 timer Uddannelsesplan 4 timer Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne foretage genoplivning af en

Læs mere

Rapport om hjertestop udenfor hospital i Danmark

Rapport om hjertestop udenfor hospital i Danmark Rapport om hjertestop udenfor hospital i Danmark Kathrine ach Søndergaard 1 Gunnar Gislason 1,,3 1. Hjertemedicinsk Forskning 1, Hjertemedicinsk fdeling, Herlev og Gentofte Universitetshospital. Forskningsafdelingen,

Læs mere

Hjertestartere (aed) placeret uden for sygehus

Hjertestartere (aed) placeret uden for sygehus Hjertestartere (aed) placeret uden for sygehus 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sundhedsstyrelsen.dk

Læs mere

Danmark redder liv Overordnede etiske overvejelser. Finn Lund Henriksen Overlæge, klin. lektor, ph.d. AED centret, hjertemedicinsk afd.

Danmark redder liv Overordnede etiske overvejelser. Finn Lund Henriksen Overlæge, klin. lektor, ph.d. AED centret, hjertemedicinsk afd. Danmark redder liv Overordnede etiske overvejelser Finn Lund Henriksen Overlæge, klin. lektor, ph.d. AED centret, hjertemedicinsk afd. B OUH Interesseerklæring Undervist for MSD, AstraZeneca, BMS, Sanofi.

Læs mere

HJERTESTARTERE (AED) PLACERET UDEN FOR SYGEHUS

HJERTESTARTERE (AED) PLACERET UDEN FOR SYGEHUS HJERTESTARTERE (AED) PLACERET UDEN FOR SYGEHUS 2011 HØRINGSVERSION, juni 2011 Hjertestartere (AED) placeret uden for sygehus Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Læs mere

URBAN SHIELD En beretning af Ambulancebehandler Lasse Gustafson og Ambulancebehandler Søren Knudsen. Projektet er støttet af

URBAN SHIELD En beretning af Ambulancebehandler Lasse Gustafson og Ambulancebehandler Søren Knudsen. Projektet er støttet af URBAN SHIELD 2015 En beretning af Ambulancebehandler Lasse Gustafson og Ambulancebehandler Søren Knudsen Projektet er støttet af Indledning I året 2014 søgte Lasse Gustafson og Søren Knudsen Falcks kompetencefond

Læs mere

Akutberedskabets projekt med kunstig intelligens

Akutberedskabets projekt med kunstig intelligens Akutberedskabets projekt med kunstig intelligens EMDC-Copenhagen case 1 Disclosure I have no actual or potential conflict of interest in relation to this research project Received an unrestricted research

Læs mere

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2014 Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Antal opgaver side 4 Fordeling

Læs mere

Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning

Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning Under overskrift August 2013 Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning i Varde Region Syddanmark har fra Indenrigs- og

Læs mere

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.

Læs mere

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin

Læs mere

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under

Læs mere

EN BEREDSKABSPLAN KAN REDDE LIV

EN BEREDSKABSPLAN KAN REDDE LIV EN BEREDSKABSPLAN KAN REDDE LIV Formålet med at udarbejde en beredskabsplan er at sikre, at hændelsers omfang begrænses og at der ydes hjælp hurtigst muligt. En beredskabsplan udarbejdes også for at forebygge,

Læs mere

Er guidelines 2005 for hjertestopbehandling implementeret?

Er guidelines 2005 for hjertestopbehandling implementeret? 3843 Er guidelines 2005 for hjertestopbehandling implementeret? Originalartikel Læge Anne Møller Nielsen, læge Dan Lou Isbye & enhedschef Freddy K. Lippert Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, Anæstesi- og

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 07-01-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde første hjælp? Det er vi nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge første hjælp? Altid Vi skræddersyer

Læs mere

Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark?

Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark? Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark? Poul Anders Hansen, prehospital leder og overlege Præhospital- og Beredskabsenheden,

Læs mere

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4 REGION HOVEDSTADEN TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BASERET PÅ UDTRÆK FRA DEN NATIONALE TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE

Læs mere

Ny metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen

Ny metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen Linda Christensen lch@transport.dtu.dk Undersøgelse af udlandsrejser med overnatning Hvorfor? Indenlandske rejser med overnatning er fravalgt Med de senere års TU haves rimelig god viden om indenlandske

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 242 Offentligt Folketinget Sundhedsudvalget Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. februar 2010 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Indholdet af en intern beredskabsplan

Indholdet af en intern beredskabsplan Indholdet af en intern beredskabsplan Indledning Denne vejledning beskriver hvad en intern beredskabsplan bør indeholde således kravene til risikovirksomheder placeret i kolonne 3 bliver opfyldt. Vejledningen

Læs mere

Notat. Hjertestartere. Regionshuset Viborg

Notat. Hjertestartere. Regionshuset Viborg Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Notat www.regionmidtjylland.dk Hjertestartere Hjertestartere Jf. Sundhedsstyrelsen er der hvert år ca. 3.500 personer,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

AED Pro tilbehør og træningsprodukter

AED Pro tilbehør og træningsprodukter AED Pro tilbehør og træningsprodukter Pads CPR-D-padz De innovative to-i-en CPR-D-padz som sikrer hurtig og præcis placering. De registrerer og rapporterer dybden og frekvensen af brystkompressionerne

Læs mere

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Mikkel S. Andersen Præhospitalet Region Midtjylland, Forskningsafdelingen & Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. Er jeres svømmeklub parat, hvis der sker en kritisk hændelse?

BEREDSKABSPLAN. Er jeres svømmeklub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? 1 BEREDSKABSPLAN Er jeres svømmeklub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? 2 3 EN BEREDSKABSPLAN KAN REDDE LIV OG STØTTER OP OM JERES FRIVILLIGE Formålet med en beredskabsplan er at sikre, at hændelsers

Læs mere

R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 85. Mødet blev gennemført torsdag den 12. marts 2015 i Falck-Huset, København.

R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 85. Mødet blev gennemført torsdag den 12. marts 2015 i Falck-Huset, København. R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 85 Mødet blev gennemført torsdag den 12. marts 2015 i Falck-Huset, København. Til stede: Hanne Balle, Torsten Lauritsen, Jesper Kjærgaard, Jens Flensted

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende:

Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende: LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 29. juni 2015 Notat vedrørende 112-kald i tidligere Thyborøn Harboøre Kommune Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende:

Læs mere

Bilag til `Beslutningssag: Godkendelse af nye use cases om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.

Bilag til `Beslutningssag: Godkendelse af nye use cases om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Bilag til `Beslutningssag: Godkendelse af nye use cases om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Begge use-cases er beskrevet i hvert deres komissorier/ projektbeskrivelse, hvorfra det væsentligste er

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Kære politikkere. Læs venligst nedenstående der er kopieret fra referatet fra mødet. Jeg har kommenteret forslagene længere nede.

Kære politikkere. Læs venligst nedenstående der er kopieret fra referatet fra mødet. Jeg har kommenteret forslagene længere nede. Kære politikkere. Jeg skriver til jer for at gøre opmærksom på de ændringer, Ambulance syd har foreslået på det sidste møde i det præhospitale udvalg i Region Syddanmark d. 20. Dec. 2018. Ændringer som

Læs mere

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det

Læs mere

DANARREST Registrering af hjertestop på hospital Dokumentalistrapport Juli 2017

DANARREST Registrering af hjertestop på hospital Dokumentalistrapport Juli 2017 DANARREST Registrering af hjertestop på hospital Dokumentalistrapport Juli 2017 1 Indholdsfortegnelse Styregruppens medlemmer... 3 Introduktion... 5 Definition... 5 Hjertestop på hospital i Danmark...

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 86

R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 86 R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 86 Mødet blev gennemført torsdag den 26. maj 2015 ved TrygFonden, Virum. Til stede: Hanne Balle, Jesper Kjærgaard, Jens Flensted Lassen, Jens Roland,

Læs mere