SKIFTET efter GABRIEL FERDINAND MILAN.s ENKE FREDE RICA WESLING

Transkript

1 SKIFTET efter GABRIEL FERDINAND MILAN.s ENKE FREDE RICA WESLING Bent Madsen Issue Page 1 of 19

2 Indholdsfortegnelse 1. HANS LEMMINGS ARGUMENTATION ÆGTEPAGTEN FRÆNDESKIFTE BILAG TIL SKIFTET DOKUMENTET SIDE DOKUMENTET SIDE DOKUMENTET SIDE HANS LEMMING TEGNING...18 Bent Madsen Issue Page 2 of 19

3 1. Skiftet Skifteforretningen er foretaget under Helsingør Byfoged, og er påbegyndt med en skiftesession og forsegling d.23 Maj 1794 samme dag, som Frederica Wesling døde. Skiftet blev først afsluttet over 3 år senere d.25 Nov Der var to hovedårsager til den langvarige behandlingstid. Den ene var, at datteren Christine Marie Milan testamenterede alt til en ven, som gjorde krav på at skulle arve, idet han, 9 år efter hendes død, fremviste et testamente underskrevet af Christine Marie. Dette testamentes ægthed blev draget i tvivl, da Christine Marie på tidspunktet for testamentets oprettelse var dødssyg og derfor "ikke var ved fulde Sinds Kræfter". Hun døde 3 uger senere. Der blev ført retssag som følge af krav fra datteren Elsebeth Milans anden mand Hans Lemming, som på sin kones vegne skrev en redegørelse på 3½ tætskrevne foliosider, hvori han gjorde rede for sit syn på sagen til skifteretten og krævede 1/3 del af arven. De eneste arveberettigede var efter hans mening kun Elsebeth og Christian Ulrich.s børn idet de andre børn var død barnløse. Lemming er angivet at være færgemand ved Guldborg, men det giver et os et helt forkert billede af ham, for han var garanteret ikke en mand der sad og trak i en åre eller et skøde. Dette ses af, at hans håndskrevne indlæg er skrevet med ualmindelig flot skrift, ligesom den på nedenfor viste opstilling af famlierelationerne må være udført af en mand med uddannelse. Indlægets ordforråd og argumentation tyder på at han har haft en juridisk uddannelse. løvrigt havde han en gård "Wilhelmsdahl". Ifølge Trap sognets største gård. Lemmings krav førte til at sagen gik fra landsretten til højesteret, hvor Lemming tabte sagen. Den anden grund til skiftets varighed var en stor brand i København, som rasede fra d.5-7 juni 1795, altså allerede eet år efter Christiansborgs brand. G.F.Milan havde pant i en del af de huse, som brændte og først efter mange skriverier og efter udbetaling af forsikringerne, kunne boet få panterne udbetalt.ejendommene i Helsingør, samt møbler og diverse inventar blev solgt ved en offentlig auktion, og i den anledning blev der trykt et katalog på 32 sider over inventaret. I sagen indgår et "Frændeskifte" (se side 15) dateret 21 Aug 1748 efter G.F. Milans første kone Anna Maria Mørk, med hvem han havde 15 børn, nemlig 13 piger og 2 drenge. Af disse var der på dette tidspunkt kun 5 levende børn tilbage, nemlig 4 piger og l dreng. I følge ministerialbogen for Hellig Geist var dødsårsagerne blandt andet tuberkulose, slag, tænder osv. Jeg tror, at een af grundene til den store børneflok var, at G.F. Milan nærede et brændende ønske om at få en mandlig arving, thi de første 11 børn var piger. Formuen blev i 1748 i forbindelse med frændeskiftet gjort op til Rdr. og heraf var Christian Ulrich.s andel sat til Rdr.hvilket var en broderpart, og søsterparterne var på det halve, som det var skik og brug. Den originale ægtepagt mellem Gabriel Ferdinand Milan og Frederica Wesling ligger også i papirerne, og spillede en afgørende rolle i skiftet i Ægtepagten er konfirmeret af kongen d.21 marts 1749, og fik dermed gyldighed, som var det en lov. Resultatet blev derfor, at døtrene Elsebeth og Kirstine Marie hver arvede 1/4-del af arven, som var på Rdl,4 mark,33 skilling, et beløb,som idag meget groft skønnet ville svare til ca 5~ millioner. Sønnen Ulrich Christians arvinger fik broderparten, der var dobbelt så stor. Hans part blev delt med halvdelen til hans enke Cathrine Dyring og den anden halvdel blev delt mellem de 3 endnu levende døtre. Se i øvrigt supp.milan.pdf hvor hele domsudskriften er oversat. Bent Madsen Issue Page 3 of 19

4 2. Højesteretsdommen Bent Madsen Issue Page 4 of 19

5 3. Hans Lemmings argumentation. Paa det Skifte-Retten desto bedre kan bedømme, baade hvorvidt HEr: Mækler Winther (:paa Grund af det udi Skifte=Sessionen i min Sl: Svigermoder Frue Milans Boe d: 12 Jun: sidstleden fremlagte Testamente i Henseende til hvilket HEr Assessor Schou har forbeholdt mig de fornødne indsigelser:) kan være berettiget til at paastaae nogen Arv i bemeldte Boe, samt og hvorledes med denne Boes Deling i øvrigt vil blive at forholde, maa jeg anmærke følgende : Da min Sl: Svigerfader Gabriel Ferdinand Milan skiftede med sine Børn af 1 ste Egteskab med Anne Marie Mørck, som døde 1747, havde han i alt 5 Børn : 1 Søn Christian Ulric og 4 Døtre : Anna Friderica, Elsebeth eller Elisabeth, Christine Marie og Anna Catrina, som sees af det den 17 Aug : 1748 affattede Samfrænde=Skifte=Brev, som den 14 Jun:d:A: her ved Skiftet er fremlagt. Af disse døde 2 de Døttre førend deres Fader. Anna Frederica nemlig, som var gift med Chirurgus Zielefeldt, døde den 4 Jan 1774 og Anna Catrina, gift med Beck, den 11 Nov. 1767: begge uden at efterlade sig Livs Arvinger (See vedlagte Vidne=Forhør Lit A og Extract af Olai Kirkes Ministrial=bog Lit: B) Sønnen Christian Ulric Milan døde den 16 Apr: Af hans Børn lever 3 de Døttre: Anne Friderica, Lovise Ulricha og Friderica Caroline. De andre 2 de nemlig Anne Christine og Inger Marie ere døde i deres Barndom; den første d. 13 Januar : 1792 og den sidste d. 9 Apr: Hans Enke Catrine Marie Dyring er nu gift med HEr : Carl Lemback (see foranførte Lit: A og B samt Extract af Søeborg og Gilleleje Ministerial=Bogen Lit: C) Datteren Christine Marie Enke af Davidsen døde i Aaret 1785 uden at efterlade sig Livs Arvinger (see Lit: A). Paa Grund af foranførte Testamente har Mækler Her Iver Winther anmeldt sig som Arving paa hendes vegne. Den eneste endnu levende Elsebeth eller Elisabeth var først gift med Lorents Floor, Præst i Vaaelse her paa Falster; Af hvilket Egteskab 1 Søn og 7 Døtre endnu lever. Efter hans Død skiftede hun med disse sine Børn d. 24 Oct : 1777, som sees af vedfølgende Samfrænde=Skifte=brev (hvilket jeg naar Skifteretten har deraf erfaret foranførtes Rigtighed, udbeder mig tilbage med Paategning at samme er foreviist) I samme Aar d. 28 Nov: indlod hun sig i Egteskab med mig, og have vi tilsammen 1 Søn og 1 Datter, som endnu Bent Madsen Issue Page 5 of 19

6 lever (see Extraxt af Brarup Kirkes Ministerial=Bog Lit: D) Min Svigerfader Gabriel Ferdinand Milan giftede sig 2 den Gang i Aaret 1748 med min nu afdøde Svigermoder Friderica Wesling. Han døde d. 3 Nov: 1777 uden at efterlade nogen Børn af dette sidste Egteskab Hvorpaa Hun døde d. 23 Maj : sidstafvigte ( see foranførte Lit: A:og B) Paa det alt dette desto bedre kan oversees, har jeg desangaaende udkastet vedlagte Schema (Lit: E) Førend min Sl: Svigerfader indtraadte i Egteskab med sin nu afdøde sidste Hustrue Friderica Wesling oprettede de d. 2 Aug: 1748 en Egtepagt, som d. 21 Mart: 1749 allernaadigst blev confirmeret; hvilken her ved Skiftet d. 14 Jun: sidstleden er fremlagt. Denne Egtepagt indeholder: At saafremt Han, nemlig min Svigerfader, først ved døden afgik, skulde det være hende tilladt at hensidde i uskiftet Boe, saa at de Børn, han i 1 ste Egteskab havde avlet, eller deres Formyndere og Værger, eller de Børn han med hende maatte avle, ingen Ret skulde have til at paastaae noget Skifte eller Deling saalænge hun til sin og Børns Nytte og Fordeel conserverede Boets Midler og derover førte en fornuftig Direction, og naar hun døde, skulde Boet deles mellem hans Børn af forrige Egteskab samt dem han med hende maatte avle, da enhver i saa Fald skulde nyde sin Lod efter Loven. Men dersom han ikke efterlod Børn eller Livs Arvinger med hende, da skulde Børn af 1 ste Egteskab nyde og beholde det hele og ganske Boes Formue, som da skulde deles mellem dem eller deres Arvinger. Hvorimod dersom hun først døde uden Livsarvinger, skulde han allene være berettiget til fælles Boe, saa at hendes Arvinger ikke blive berettigede til nogen Arv efter Hende etc: At min Svigermoder med denne Egtepagt ingenlunde har fraskreven sig den hende (i Følge det mellem Egtefolk efter Loven værende Fælledsskab i Eiendom og Formue) tilkommende Andeel af Boet det sees tydeligt ei alene deraf at det kaldes Fælleds Boe, men især bevises det af disse Ord: det tillades hende at hensidde i uskiftt Boe, saa at Børnene ikke have nogen Ret at paastaae Skifte eller Deling, saalænge hun conserverer Boets Midler og derover fører en fornuftig Direction. At hensidde i uskiftet Boe var altsaa et Beneficium, som hun ikke kunde miste uden ved slet at bestyre fælles Boe. Men var det et Beneficium, maa det og følge, at hun, saasnart hun selv vilde, havde kundet renoncere derpaa og i Følge L: Kunde paastaaet Boens lige Skifte og Deling; da hun i saa Fald vilde været fuldkommen raadig over den hende med sligt Skifte tilfalden Halvdel af Boen. I modsat Tilfælde, nemlig hvis hun skulde have renonceret paa sin Andel i Boet, maatte Egtepagten have fastsat, hvorledes Midlerne, om hun førte slet Oeconomie, burde være anden Opsigt og Administration undergiven, hvad hende til Underholdning aarlig burde tilstaaes, og saa fremdeles. Men derom mælder Egtepagten ikke det mindste. Bent Madsen Issue Page 6 of 19

7 Det er da klart, at hun med Egtepagten ingenlunde har renonceret paa hendes Andel af fælles Boe, men at hun lige til sin Døds Dag har været Ejer af samme. Men deraf følger igien, at den hele af hende efterladte fælles Boe bør ved Skiftet behandles saaledes, at der giøres Forskiel paa hans nemlig min Sl. Svigerfaders Andel af fælles Boe og paa hendes Andel af samme. Hvad min Sl. Svigerfaders Andeel anbelanger, da kan jeg ikke indsee, at HEr Mækler Winther kan som Arving af Madam Davidsen efter forberørte Testamente, have nogen lovlig Paastand paa samme thi for det første er det saare uvist, om dette Testamente vitterlig indeholder Madam Davidsens sidste Villie. Det er af 12. Jul: 1785 og confirmeret Maaneds Dagen derefter d. 12 Aug: efter at hun allerede var død. Det sees deraf, at dette Testamente er skrevet, da hun laa i sin sidste Sygdom Kort før hendes Død; men ingen af Vitterligheds Vidnerne have mældt om, at hun den Tiid var ved fuld Sinds Kræfter. Deres Paategning siger allene: At det blev af Madam Davidsen tilstaaet, efterat Indholden var hende bekiendtgiort, at være hendes sidste Villie men denne Tilstaaelse kunne hun gierne giøre, uden at være med fulde Sinds Kræfter, og manglede hun disse, Kan man ei heller være vis paa at dette var hendes sande Villie. Besyndeligt er det og, at der ved denne saa vigtige Handling ikke var tilstede enten hendes da levende Farbroder Maler Milan i Kiøbenhavn, eller nogen af hendes der værende Søskende=Børn, afgangne Maler Bræstrups Børn, ja ikke engang hendes Siele=Sørger; men blot 2 de ubekiendte Mænd. For det andet om dette Testament endog virkelig indeholdt hendes sande Villie (hvilket jeg dog paa foranførte Grunde ingenlunde kan tilstaae) kunde det dog ikke give HEr Winther Rettighed til nogen Arv efter min Svigerfader. Thi hun kan ei borttestamentere til en anden den Arv, hun ei selv haver Ret til. Men at hun ei havde nogen Ret til at arve noget, saasom hun døde førend min Svigermoder, sees af disse Egtepagtens Ord: Naar hun (nemlig nu afdøde Frue Milan) ved Døden vorder bortkaldet, deles Boet mellem de Børn, jeg i forrige Egteskab avlet haver, saavelsom mellem dem, jeg med hende maatte avle, da enhver i saa Fald nyder sin Lod efter Loven: Men skulde jeg ikke efterlade børn eller Livsarvinger med hende, nyder og beholder mine Børn udi forrige Egteskab det hele og ganske Boes formue, som da deles mellem dem eller deres Arvinger Disse Ord nemlig vise tydelig, at ingen kunde arve noget af den hele Boe ( altsaa ligesaalidt af min Svigerfaders som af min Svigermoders Andeel deraf), uden de af min Svigerfaders Børn eller Descendenter ( eller som han og siger: Børn eller Livsarvinger), som vare til, naar hun ved Døden afgik. Følgelig Kan Madam Davidsen, som er død 1785 altsaa 9 Aar før min Svigermoder, ikke være berettiget til nogen Arv, og altsaa heller ikke overdrage den til nogen anden. Vel kunde herimod indvendes, at Arven efter min Svigerfader burde betragtes som falden Arv, siden Madam Davidsen har overlevet ham, og at hun altsaa disponerer derover. Men denne hende ved Lovens almindelige Disposition tilkommende Frihed er hævet ved den specielle Lov nemlig den Kgl. Confirmerede Egtepagt, hvilken som er senere Lov i denne Sag maae gielde. Bent Madsen Issue Page 7 of 19

8 Ikke heller kan Svigerfader siges at have, ved at indskrænke denne Frihed, begaaet nogen Ubillighed imod sine Børn. Den store Fordeel han ved Egtepagten forskaffede dem, at de nemlig i sin Tiid ogsaa skulde nyde deres Stedmoders Andeel af Boet, holdt dem fuldkommen skadesløse for denne Indskrænkning i Henseende til Fæderne-Arven. Overalt viser hel Egtepagten, at begges Hensigt gik ud paa at ingen skulde arve noget af deres fælles Boe, undtagen min Svigerfaders Livs Arvinger, derfor blev hendes Arvinger ganske udelukte fra ald Arve=Rettighed. Men denne Hensigt vilde ganske eluderes(?) og tilintetgiøres, naar en Fremmed saaledes ved Testamente kunde indsættes. Da altså Hr Winther paa Madam Davidsens Vegne ikke kan tilkomme nogen Arv af min Svigerfaders Andel af Boet, og de øvrige 2 de Døttre ligeledes ere døde uden Livs Arvinger, bliver ingen andre arveberettigede, end min Hustrue og hendes Sl: Broder Christian Ulric Milans Arvinger, imellem hvilke denne Andeel i Følge Lovens og 34 vil blive saaledes at dele, at min Hustru tilkommer ¹/ ³ eller en Søsterlod og hendes Broders Arvinger de øvrige ²/ ³ Dele eller en Broderlod. Hvad derimod min Svigermoders Andeel af Boet angaar, da kan i Følge ovenanførte Egtepagtens Ord, aldeles ingen Tvivl være, at jo samme ligeledes allene tilkommer min Hustrue og fornævnte hendes Broders Arvinger; dog med den Forskiel, at da denne Arv er testamentarisk og tilfalder dem efter deres Stedmoder, altsaa efter en Person, som ei kan henregnes blant Forældre eller Oldefædre opad, saa vil i Følge L samme blive at dele i lige Lodder imellem dem og altsaa min Hustrue deraf tilkomme Halvdelen og hendes Broders Arvinger den øvrige Halvdel. Thi blive min ærbødige Paastand: At Mækler HEr Iver Winther kjendes uberettiget til paa afgangne Madame Davidsens vegne at tage nogen Arv i Frue Frederica Milans og forhen afdøde Mands Borgemester Gabriel Ferdinand Milans Boer. Men at derimod disse samtlige beholden Midler deles i 2 de lige Dele, og at den 1 ste Halvdel deraf, som min Sl Svigerfaders Andeel maa skiftes mellem min Hustrue Elsebeth Lemming født Milan og hendes afdøde Broder Christian Ulric Milans Arvinger, saaledes at min Hustrue deraf maa tillægges en Søster=Lod eller En Trediedeel og fornævnte Hendes Broders Arvinger en Broder-Lod af de 2 de øvrige Trediedele; Men at derimod den 2 den Halvdeel af Boet, som min afdøde Svigermoder Friderica Milans Andeel, maa deles i lige Lodder mellem fornævnte min Hustrue og hendes Broders Arvinger, saaledes at hun deraf bekommer den ene halve Deel og de den anden halve Deel Og saaledes indlader Sagen, under fornøden Forbeholdighed til Skifte=Rettens Dicision. Wilhelmdal d. 24 Sept 1794 H.J Lemming Bent Madsen Issue Page 8 of 19

9 4. Ægtepagten F5 Tyve Rigsdaler Vii Friderich den Femte 1749 af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, giøre alle vitterligt: at, eftersom hos os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret Vores allernaadigste Confirmation paa efterskrevne Foreening eller Ægte-Pagt, Lydende Ord efter andet, som følger: Vi underskrevne haver indgaaet og oprættet efterfølgende Foreening eller Ægte-Pagt, nemlig: Jeg GABRIEL FERDINAND MILAN, allernaadigst beskikkede Hof-Forgylder, tilstaaer herved saaledes at være bleven foreenet med min Kiæreste, Jomfrue FRIDERICA WESLING,/: og paa hvilken maade vi agter at indtræde udi Ægteskab:/ at, dersom jeg ved Døden, førend hun, skulde vorde bortkaldet, tillader jeg hende sin Livs Tiid, at hensidde udi u-skift Boe, saa at de Børn jeg udi forrige Ægteskab have avlet, eller deres Formynder og Værger, eller de Børn jeg med hende maatte avle, ingen Ræt skal have til at paastaae nogen Skifte eller Deeling efter min Død, saalænge hun, til sin og Børns nytte og Fordele, conserverer Boets Midler, og derover fører en fornuftig Direction; og, naar hun ved Døden maatte vorde bortkaldet, deles Boen imellem de Børn, som jeg udi forrige Ægteskab avlet haver, saavelsom imellem de, jeg med hende maatte avle, da enhver i saa fald nyder sin Lod efter Loven; Men skulle jeg ikke efterlade Børn eller Livs Arvinger med hende, nyder og beholder mine Børn udi forrige Ægteskab den heele og gandske Boes Formue, som da deeles imellem dem eller deres Arvinger. Dette foranførte indgaaer jeg FRIDERICA WESLING, og derforuden herved declarerer, at, dersom jeg, førend min Kiereste, bemældte S r MILAN ved Døden skulde vorde bort- kaldet, naar Vi udi Ægteskab ere indtræd, og jeg ikke skulle efterlade mig Livs Arving, skal og maa hand alleene være berættiget til Fælles Boet, og det uden nogen Registrering og Vurdering eller anden Rættens Behandling, alt saaledes: at mine Arvinger ingen Ræt eller Rættighed skal have til at paastaae nogen Arv efter mig, i hvad Tilfælde det end maatte være, men Boen at tilhøre ham alleene, som hans rætte og eeneste sande Eyendeel, da det er bekiendt, at jeg ikke tilbringer ham Midler; Dog giver min Kiæreste, ermældte S r MILAN i saa fald til min kiære Moder, ALHED INGEBORRE EISENBERG Salig Cancellie,Raad Weslings, om hun da maatte være i Live, den Summa-100 Rdr skriver ET HUNDREDE RIGSDALER Courant. Dette som saaledes af Os paa begge Sider er indgaaet og besluttet, forhaaber Vi allerunderdanigst, Hans Kongelig Majestet allernaadigst confirmerer, da samme af os med egne Hænder er underskrevet, samt Vores Signeter hostrykt, og til end ydermeere Bestyrkelse, haver jeg FREDERICA WESLING formaaet min kiære Broder HANS WESLING med mig at underskrive og forseigle, ligesom og Bygningsforvalter S r Thomas Frandsen Norup, og HøyesteRæts Advocat S r Horns Fuldmægtig, Rasmus Friis, efter Anmodning, med Os til Vitterlighed underskriver og forseigler. Kiøbenhavn den 2 den Augusti 1748 G:F: Milan LS Fridericha Wesling LS Efter min kiære Søsters Forlangende, underskrives dette med hende, som hendes Broder, H. Wesling LS at foranførte af S r Milan og Jomfrue Wesling saaleedes er indgaaet og af dem selv underskrevet, det tilstaaes efter Forlangende af T:F: Norup LS R: Friis LS. Da denne Foreening, som imellem S r Milan og Kiæreste er oprættet, sigter til hans Børns Beste udi forrige Ægteskab, for hvem Vi ere fødde Værger, og haver forrættet og bievaanet det imellem ham og Børn skeede SamfrændeSkifte, Saa er tillige Vores allerunderdanigste Ansøgning, at Deres Kongelig Majestæt allernaadigst samme ville confirmere. Kiøbemhavn den 23 Septembris 1748 Friderich Carl Milan LS Jens Pedersen Mørck LS Da ville Vi forskrivne Foreening eller Ægte-Pagt, udi alle dens Ord, Clausuler og Puncter,saasom den heroven indført findes, allernaadigst have confirmeret og stadfæstet, saa og hermed confirmere og stadfæste; Dog Siette og Tiende Penge, samt ald anden Os tilkommende Arvefalds Rættighed i alle maader uforkrænket; Bent Madsen Issue Page 9 of 19

10 Forbydendes alle og enhver herimod, eftersom forskrevet staar, at hindre eller udi nogen maade Forfang af giøre, under Vor Hyldest og Naade. Givet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelig Residentz-Stad Kiøbenhavn den 21 de Martii A o 1749 Under Vor Kongelig Haand og Signet Friderich R 5. Frændeskifte F5 Halvtrediesinds tyve Rigsdaler 1748 Anno 1748 Den 17 Augusti, haver Vi underskrevne efter Anmodning, jeg Hans Lillievang Borger og Lærretskræmmer her i Staden, og jeg Friderich Carl Millan Borger og Mahler her sammesteds, indfundet os hos Hofforgylder S r Gabriel Ferdinant Milan for med Hannem som Borger og Broder at handle og slutte een Skifte forhandling om den Arv, Hans Børn kan tilkomme efter Hans Sal. Hustrue Anna Maria Mørck Børnenes Moder, og det I Anledning af Hans Kongel. Mai sts Allernaadigste Bevilling af 29 de April 1747 Lydende Ord til andet saaledes: F5tus 4 Rixdaler 1747 Vii Friderch den Femte af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst; Giøre Alle Vitterligt, at Vi efter Gabriel Ferdinant Milan, vores Hofforgylders Ansøgning og Begiering allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at Hand forinden Rettens Middels forseigling, Registrering og Vurdering efter Loven, med hans og hans ved døden afgangne Hustrues sammenavlede umyndige Børn, udi uskift Boe maa blive besiddende, saalænge hand i eenlig Stand forbliver, og om hand imidlertiid skulle blive til Sinde, at skifte og deele, maae hand selv indbyrdes med Samfrender handle og slutte een Skifte Forsamling om den Arv som bemelte hans Børn, efter hans Hustrue Børnenes Moeder kand tilkomme, som hand med dennem til Børnenes Gavn bæst kunde foreenes, foruden Rettens Middels Overværelse eller videre Registrering og Vurdering efter Loven, dog have bemelte Samfrender et skriftlig Instrument derover at forfatte, som billigt kan være, og de i fremtiden naar Børnene kommer til deres Myndige Aar eragte at kunde forsvare; Og Ville Vi herhos allernaadigst have befalet dem, som dette Skifte i saa Maader forrettendes vorder, at de i alle Maader holde sig den 1 te Articul udi den om adskilligt Justitien Vedkommende, den 31 Marts 1719 allernaadigst udgangne Forordning allerunderdanigst efterretlig, hvilket og skal skee af den Øvrighed og Rettens Betiendte som det ellers kunde tilkomme samme Skifte at forrette, for saa vidt bemelte Articul dem angaaer, som og derover intet i deres Rettighed skal afgaae. Forbydendes Alle ig Eenhver herimod eftersom forskrevet staar, at hindre eller udi nogen Maade Forfang 1) at giøre, under Vor Hyldest og Naade. Giort paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelig Residentz Stad Kiøbenhavn d.29 Aprilis Under Vor Kongelig Haand og Signet L.S. Frederik R R /P.L.v..Holstein Hof-Forgylder Gabriel Ferdinant Milan bevill. at sidde i uskifte Boe og skifte med Samfrender. Paa Børnenes Veigne var overværende dend Sal. Kones Brodersøn navnlig S r Jens Mørck Borger og Skræder her i Staden, saa var og til stæde Børnenes Mormoder Madame Elsebeth Sal. Jens Ibsen Mørchs, og blev da i allerunder- danigst følge af allerhøyst bemelte Kongel. Allernaadigst Bevilling foretaget efterfølgende Skifte Behandling. Enke Manden S r Milan foreviiste efterskrefne Gields Breve Nembl. 1. S r Søren Brochs Panteforskrivning af 27 Juli sidstl. stoer Courant 5800 rl Bent Madsen Issue Page 10 of 19

11 2. S r Salomon og Mejer Umia Deres Panteforskrivning af 23 de Janv.1747 paa 2000 rl 3. S r Jens Brestrups Panteobligation af 17 sidstl. paa anden Prioritet stoer 600 rl 4. S r Poul Nissens Panteforskrivning af 11 te Juni 1745 paa 700 rl 5. S r Jørgen Hansens Panteobligation af 11 te Juni 1742 stoer 1600 rl 6. S r Henrick Copis Obligt. med anden Prioritets Ret udi Hans Brøggergaard, dateret 11 Dec. 1745, paa 1000 rl 7. S r Conrad Neimands Panteforskrivning af 11 Juni 1743 stoer 2300 rl 8. Knud Haagensen Tømersvends Panteobligation af 11 Dec 1741 paa 1000 rl 9. S r Jørgen Giesings Panteforskrivning af 11 Juni 1743 paa 2400 rl 10. Hr.Cancellie Raad Banner Mathiesens Panteobligation af 11 Juni 1743 stoer 2000 rl 11. S r Thor Erlandsens Panteforskrivning af 11 Juni 1745 paa 2000 rl Visse foranførte Panteobligationer ere alle paa første Prioritet undtagen N o 3 og 6 og Renten deraf at være betalt til 11 de Juni sidstleden.- Hernæst fremlagte 2 de Actie Breve udi det Kongel. octrierede Danske Vestindiske og Guineiske Compagnie af 11 Juni 1747 hvorpaa er skeed indskud pr Actie 300 rl 600 rl Nok 2 de ¼ Actier udi Sukker Raffinaderiet, og af 11 Juni 1747 paa hvilke er giort indskud,nembl. paa Eenhver 125Rdl er 250 rl Hans iboende Gaard som hand for kort tiid siden haver tilforhandlet sig, ifølge det af ham foreviiste Skiøde, ansættes for Kiøbe Summen 3000 rl Reede Penge 200 rl Dend indehavende Boe som af os samtlig blev efterset, kand beløbe sig til følgende: Sølv for 90 rl Linnet, nembl. Lagen, Duge og Servietter samt Gardiner. 70 rl Sængeklæder til med Omhæng til Sænge 160 rl Kaaber og Messing 24 rl Tin 20 rl Jernfang og Bliktøy 10 rl Speile og Træboeskab 106 rl Summa Boets formue rl Hvorimod angav Enke Manden, der hæftede paa Boen efterfølgende Gield, Nembl. 1. Kiøbe Summen for Gaarden 3000 rl 2. Til Guldslageren efter Regning 600 rl 3. For Olie og Farver ligeledes efter Regning 250 rl 4. Kræmmer Regninger for Klæde og Videre 300 rl Bent Madsen Issue Page 11 of 19

12 5. for Tømmer og Muur Matrialer efter Regning 350 rl 6. Tømmer og Muur Mester Regninger 150 rl 7. Snedker, Blytekker og Smede Regninger 230 rl 8. Glarmester og Steenhuggere Regninger 160 rl 9. Issen Kræmmer Regninger 70 rl Videre Erklærede hand at være skyldig til een og anden som ej med Regninger ere indkommet der nok vilde beløbe sig i det mindste til 250 rl Dend Sal. Koenes Begravelse har kosted, og hvorfore efter Loven bør gives Væderlag300 rl Dette Skiftebrevs Bekostning i Henseende til Stemplet Papier og Skifte Salarium samt Gienparter af dette Skiftebrev anføres for 200 rl Er som fragaaer Indtægten, og hvorimod efter Billighed ikke kand være noget at erindre den Summa 5860 rl Og altsaa bliver til Deeling 20070Rdl Af disse foranførte Tyve Tusind og halvfierdsindstyve Rixdaler tilkommer Enke Manden S r Gabriel Ferdinant Milan det halve som er rl Og den øvrige halve skal Hans 5 umyndige Børn nembl. Een Søn og fiire Døttre, som saaledes imellem Dennem efter Loven deeles: 1. Nyder Sønnen Christian Ulrich som er udi sit 5 te Aar, een Broderlod, eller 1/3 deel, der beløber sig til 3345 rl 2. Anna Fridericha, der er udi sit Alders 18 de Aar 1672 rl 3m 3. Elsebeth, som er udi 9 Aar 1672 rl 3m 4. Stine 2) Maria udi sit Alders 8 Aar 1672 rl 3m 5. Anna Catrine som er 1½ Aar gammel 1672 rl 3m rl Tilsammen for bemelte 20070Rdl Iøvrigt blev det af Enke Manden S r Milan vedtaget og indgaaet at Hand af sin Lod, vilde give til hver af forbemeldte sine Døttre 327Rdl 3mark, saa at Een Hver af Dem kand have 2000 Rdl. Der bliver ialt for De 4 re Døttre, som Dem saaledes gives 1310 Rdl, for hvilken Summa saavelsom for det øvrige Børnene tilladede Hand lovede at stille vedkommende nøyagtig forsikkring, og blev det ellers afhandlet og af ham tilstaaet, at hand i Stædet for Renters Svarelse af den Capital Børnene nyder, beløbende sig til 11345Rdl, vilde forsyfne og opdrage Dennem saaledes som Hand for Gud og eenhver vil være gestændig, saa længe De ere umyndige og hos hannem maatte forblive. Videre lovede Enke Manden S r Milan at være ansvarlig til Ald dend Gield som maatte hæfte paa Boen, om endskøndt samme kunde være høyere end anført Er, samt paa behørig Stæd strax at indlevere een Gienpart af dette Samfrænde Skifte. Saaledes passeret og forrettet tilstaaes under Vores Hænder og Zignetter, ligesom og samtlige tilstædeværende underskriver og forseigler. København Datum ut supra Hans F.C. Milan Lillievang som tilsyns Værge Jens Mørch Elsebet iensd. Ibsen Mørchs Bent Madsen Issue Page 12 of 19

13 som lauværge Hans Lillievang G.F. Milan Høj og Velædle Magistratens... mit eget Salarium af dette Samfrænde Skifte Brev er til hver især betalt paa Raadstuen den 21 August Mit Sallarium som Byefoged er mig rigtig betalt. Kiøbenhafn d.21 de Augusti A o 1748? Fisker Anno 1748 den 11 Novembr. blev dette Samfrænde Skifte Brev foreviist i Overformynderiet, og derefter er indbemelte Umyndige Børns tilfaldne Møderne Arv og tillagte Gave i aldt Capital Rixdl.Cour. tilligemed dend derfor af deres Fader og Formynder S r Gabriel Ferdinand Milan meddeelte Forsikkring, behørig annoteret i Overformynderbogen Lit r P. pag 251 Testerer Sven Jørgensen Bent Madsen Issue Page 13 of 19

14 6. Bilag til skiftet Gabriel Ferdinand Milans enke Fridericha Wesling døde d.23 maj 1794 og da boet indeholdt mange værdier, opstod der stor diskussion om hvem der var retmæssige arvinger, så skiftet blev først afsluttet 3 år senere d. 25 november efter retssag først i Landsretten og derefter i Højesteretten. Efter G.F. Milans første kone Ane Marie Jensdatter Mørks død d. 10 apr fik G.F. Milan d. 29 april 1747 kongelig tilladelse til at sidde i uskiftet bo, mod at foretage Frændeskifte ved nyt giftemål. Han havde med A.M. Mørk fået 15 børn, heraf de 10 døde under det 18- årige ægteskab. D. 2. august 1748 blev der lavet en ægtepagt og d. 16 august blev de gift. D. 17 august blev der foretaget Frændeskifte. Ved Frændeskiftet havde G.F. Milan , rigsdaler efter at børnene havde fået andre rigsdaler, medens F. Wesling ingen midler havde, hvorfor de var enige om at kun G.F. Milans 5 børn og eventuelle børn i det nye ægteskabskulle arve. I Tilfælde af at Fridericha Wesling døde først skulle og ikke havde nogen livsarving skulle Gabriel Ferdinand arve hele Fællesboet, som da kun skulle deles mellem hans børn, og hvis han døde først skulle hun sidde i uskiftet bo. Hans Jacob Lemming sendte et Pro Memoria på 3½ foliosider til skifteretten. Heri argumenterede han for at hans kone Elsebeth skulle have 1/3 del og Christian Ulrich 2/3 del af den halve arv fra G.F. Milan, og den anden halvdel fra Fredericha Wesling skulle Elsebeth og Christian dele og ingen andre kunne gøre krav på arv. Sagen blev indbragt for Landsretten og herefter for Højesteret, som d. 12 maj 1796 stadfæstede Landsrettens dom, som sagde at af G.F. Milans 5 børn skulle kun de tre børn som overlevede ham samt deres arvinger være arvtagere. Arvingerne blev således: Christian Ulrichs enke Cathrine Marie Dyring som fik 17/64 del af arven Hans børn Anna Friderica - - 5/64 -- Lovise Ulricha - - 5/64 -- Frederica Caroline - - 5/64 -- Elsebeth - - ¼ -- Kirstine Marie s ven Iver Winther iflg. Testamente ¼ -- Bent Madsen Issue Page 14 of 19

15 7. Dokumentet Side 1 Bent Madsen Issue Page 15 of 19

16 8. Dokumentet Side 2 Bent Madsen Issue Page 16 of 19

17 Skifteretssagen 9. Bent Madsen Dokumentet Side 4 Issue Page 17 of 19

18 10. Hans Lemming Tegning Bent Madsen Issue Page 18 of 19

19 Bent Madsen Issue Page 19 of 19