Begreber vedrørende valg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Begreber vedrørende valg"

Transkript

1 Begreber vedrørende valg Afstemningsområde Afstemningssted Brevstemmer Afstemningsområdet er den mindste enhed i valgkredsstrukturen. Det er kommunalbestyrelsen, der opretter, ændrer eller nedlægger afstemningsområderne. For hvert afstemningsområde er defineret et afstemningssted, som er den skole, forsamlingshus eller lignende, hvor man fysisk afgiver sin stemme på valgdagen. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem på valgdagen, kan brevstemme på ethvert af landets folkeregistre eller borgerservicecentre. Du kan afgive din brevstemme de sidste tre uger før valgdagen, dog senest den næstsidste hverdag før valgdagen. Ved folkeafstemninger samt valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet kan du dog brevstemme på landets folkeregistre eller borgerservicecentre allerede fra tre måneder før afstemningsdagen til og med den næstsidste hverdag før afstemningsdagen. Du kan principielt brevstemme flere gange. Det er i givet fald din sidst afgivne brevstemme, der vil blive talt med ved opgørelsen af valgresultatet. I Danmark kan du brevstemme: på folkeregistre/borgerservicecentre i alle landets kommuner, uanset hvilken kommune, du selv bor i, på sygehuse, hvis du er indlagt, på plejehjem, ældreboliger, almene plejeboliger, kvindekrisecentre og andre boliger og boformer efter loven om social service og boliglovgivningen, hvis du er beboer, i fængsler og arresthuse, hvis du er indsat, i dit eget hjem efter ansøgning, hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, hvis du bor på en sådan ø. For at afgive brevstemme skal du møde frem på et af ovenstående steder, hvor der vil være en stemmemodtager, der vil tjekke identifikation, udlevere brevstemmesedlen og udfylde et følgebrev. Når brevstemmen er afgivet, lægges den i en kuvert sammen med følgebrevet og sendes til din bopælskommune. Kommunen sørger herefter for, at stemmen bliver afleveret til det rigtige afstemningssted på valgdagen. Europa-Parlamentsvalg Alle EU-borgere har ret til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet, uanset hvor i EU de er bosat. De kan enten vælge at stemme i deres hjemland eller bopælsland inden for EU. Borgere fra de øvrige EU-lande, der bor i Danmark, kan således vælge at stemme enten i Danmark eller i deres hjemland. Danske statsborgere, der bor i et andet EU-land, kan på samme måde vælge, om de vil stemme i Danmark eller i deres bopælsland. På samme måde kan de nævnte personer vælge, om de vil stille op til valget i deres bopæls- eller hjemland. De pågældende må dog kun stemme/stille op til valget i ét land. Der vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Hver kandidatliste kan indeholde op til 20 kandidater, der opstilles i hele landet. Der kan brevstemmes til Europa-Parlamentsvalg på samme måde som ved folketingsvalg. Folkeafstemning Enhver der har valgret til Folketinget, har ret til at deltage i en folkeafstemning. Til folkeafstemninger om EU-spørgsmål kan danske statsborgere, der bor i Grønland

2 eller på Færøerne, dog ikke stemme, da Grønland og Færøerne ikke er med i EU. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal være trykt ordene JA og NEJ. Hvis der afholdes afstemning om flere lovforslag på samme dag, skal der findes særskilte stemmeurner og stemmesedler til brug for hver afstemning. Der kan brevstemmes til en folkeafstemning på samme måde som ved folketingsvalg. Fordelingstal Færøerne Grundlovsændring Fordelingstallet anvendes ved partiliste ved udvælgelse af kandidater. Tallet fremkommer ved, at partiets samlede stemmetal (i storkredsen ved folketingsvalg, ellers i den pågældende kommune/region eller hele landet ved Europa-Parlamentsvalg), divideres med et tal, der er én større end det antal mandater, som partiet får i storkredsen. Det fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til næste hele tal, der herefter er partiets fordelingstal i storkredsen. Valg på Færøerne reguleres af en særlig valglov. Der vælges to færøske medlemmer til det danske Folketing. Valget afholdes samtidig med, at der afholdes folketingsvalg i Danmark. For at en grundlovsændring kan gennemføres, skal Folketinget først vedtage et forslag til ændring af grundloven på sædvanlig vis efter tre behandlinger i Folketinget. Herefter skal der udskrives nyvalg til Folketinget. Så skal grundlovsforslaget fremsættes og vedtages af det nyvalgte Folketing i uændret skikkelse, hvorefter det skal bekræftes af befolkningen ved en folkeafstemning, der skal afholdes senest et halvt år efter den endelige vedtagelse. De nærmere regler for folkeafstemningen fastsættes ved lov. For at forslaget kan vedtages og blive til en ny grundlov eller nye dele af grundloven, skal mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede have stemt JA ved folkeafstemningen, og samtidig skal et flertal have stemt JA til forslaget. Grønland Kandidater Kandidater uden for partierne Valg på Grønland er reguleret af en særlig lov. Der vælges to grønlandske medlemmer til det danske Folketing. Valget foretages samtidig med, at der er folketingsvalg i Danmark. En person, der vil opstille som kandidat til et folketingsvalg, skal indgive anmeldelse herom senest kl. 12 elleve dage før valget til anmeldelsesmyndigheden (vedkommende statsforvaltning eller formanden for Bornholms valgbestyrelse, hvis man stiller op på Bornholm) for den opstillingskreds, hvor den pågældende ønsker at opstille. En person kan anmelde sig som kandidat i flere opstillingskredse inden for samme storkreds, men ingen kan være kandidat i mere end én storkreds. Senest kl. 12 ti dage før folketingsvalget afholdes, skal partierne give besked om, hvilke kandidater de har godkendt i hver enkelt opstillingskreds. Det er også muligt at stille op til Folketinget uden for partierne, det som i daglig tale kaldes en løsgænger. En løsgænger, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens vælgere for at kunne stille op. Det er meget svært for en løsgænger at blive valgt til Folketinget. Det danske valgsystem indebærer, at der skal i størrelsesorden stemmer til for at blive valgt som løsgænger, alt efter hvor i landet man stiller op. Det er kun sket én gang, at en kandidat uden for partierne er blevet valgt ind i Folketinget, nemlig da Jacob Haugaard blev valgt i Når der alligevel i Folketinget kendes flere eksempler på løsgængere, skyldes det, at folketingsmedlemmer mellem valgene kan bryde med deres partigrupper og anmelde sig selv som løsgængere i Folketinget. Kandidatudvælgelse Ved udvælgelse af kandidater tages der udgangspunkt i den fordeling af kredsmandater og tillægsmandater, det afholdte valg har resulteret i, hvor mandaternes fordeling på partier og storkredse er lagt fast.

3 Ud fra denne fordeling, samt partiernes opstillingsformer og stemmernes fordeling på kandidaterne kan de valgte kandidater udpeges. Er der valgt sideordnet opstilling, fordeles partistemmer forholdsmæssigt mellem kandidaterne. Det vil derfor være den/de kandidater, der har det højeste opsummerede stemmetal for storkredsen, der vinder de aktuelle mandater. Er der valgt kredsvis opstilling med partiliste, fordeles partistemmerne til kredsens kandidat i hver opstillingskreds. Kandidaterne vil som oftest blive valgt i den rækkefølge der er angivet i partilisten. Det er dog muligt for en kandidat at sprænge partilisten, hvis de opnår et stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, se definitionen på dette ovenfor. Kredsmandat Danmark er ved folketingsvalg inddelt i tre landsdele, som igen er inddelt i ti storkredse. Det er fastlagt på forhånd, hvor mange kredsmandater der tilfalder partierne i de forskellige storkredse, mens tillægsmandaterne på forhånd er fordelt på de tre landsdele og vil blive fordelt videre på storkredsniveau efter valget. Efter valget fordeles kreds- og tillægsmandaterne først ud på partierne og derefter videre ud på kandidaterne. Af de 179 medlemmer i Folketinget er de 135 valgt på et kredsmandat. En kandidat kan vinde et kredsmandat og dermed komme i Folketinget på baggrund af de stemmer, partiet og kandidaten får i den pågældende storkreds. Et kredsmandat er altså geografisk knyttet til den kreds, hvor kandidaten er opstillet og bliver ikke påvirket af partiets resultat på landsplan, modsat tillægsmandaterne. Efter valget optælles partiernes stemmer i hver storkreds. Hvert af de optalte stemmetal divideres med divisorerne osv. (d Hondts metode). Den største af de fremkomne kvotienter giver det parti, den tilfalder, ret til det første kredsmandat, den næststørste kvotient giver ret til kredsmandat nr. 2 osv. Kredsstruktur Kredsvis opstilling Landsdel Nominering Opstillingsberettigede partier Danmark er i valgteknisk henseende inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland- Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Landsdelene er inddelt i storkredse, idet Hovedstaden er inddelt i fire storkredse og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland- Nordjylland i hver tre storkredse. Storkredsene er igen inddelt i 92 opstillingskredse i alt. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen, men har derimod betydning for kandidatudvælgelsen. Hver opstillingskreds er inddelt i et antal afstemningsområder. Mens strukturen for landsdele, storkredse og opstillingskredse er lovbestemt, kan afstemningsområder variere fra valg til valg. Antallet og placering af afstemningsområderne fastlægges af kommunalbestyrelsen. Ved kredsvis opstilling opstilles én kandidat for partiet i opstillingskredsen. Kandidaten tildeles alle de stemmer, der er afgivet på partiet i opstillingskredsen, plus de personlige stemmer, som er afgivet på ham/hende i alle storkredsens opstillingskredse. Opstillingskredsens størrelse, dvs. antallet af vælgere, spiller derfor en betydelig rolle. Danmark er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Denne inddeling er fastsat i folketingsvalgloven og kræver en lovændring for at kunne forandres. For at forsøge at bevare tilhørsforholdet mellem opstillingskreds og folketingsmand m/k kan hver opstillingskreds have en nomineret kandidat. Det har kun betydning for stemmesedlens udseende, idet den nominerede kandidat står øverst på stemmesedlen. De partier, som ved sidste folketingsvalg blev valgt ind i Folketinget og fortsat er repræsenteret i Folketinget, har automatisk ret til at deltage i et folketingsvalg (samt i valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet).

4 Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes for Indenrigs- og Socialministeren senest kl. 12 femten dage før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge underskrifter fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Det svarer normalt til omkring gyldige underskrifter. Først når underskrifterne er indsamlet og videregivet til Indenrigs- og Socialministeren samt godkendt af denne, kan partiet deltage i valget. Opstillingsformer Opstillingskreds Partiliste Partistemmer Personlige stemmer Sideordnet opstilling Spærregrænse Der er to hovedformer for opstilling af kandidater til folketingsvalg: kredsvis opstilling og sideordnet opstilling Storkredsene er inddelt i 92 opstillingskredse. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen, men har derimod betydning for kandidatudvælgelsen. Inddelingen i opstillingskredse er fastsat i folketingsvalgloven, og kræver en lovændring for at kunne forandres. Kredsvis opstilling kan kombineres med partiliste, hvilket indebærer, at partiet X har anmeldt en bestemt rækkefølge for sine kandidater i en storkreds. For at blive valgt skal en kandidat opnå et såkaldt fordelingstal. Opnår ingen af kandidaterne fordelingstallet, er kandidaterne valgt i partilistens rækkefølge. Ved denne metode har partiet en næsten altafgørende indflydelse på, hvem der bliver valgt, og en sprængning af listen giver altid anledning til presseomtale, jf. Margrete Aukens valg i Frederiksborg Amt i Vælgerne kan kun ændre partilistens rækkefølge, hvis en kandidat længere nede på listen opnår et meget betydeligt antal personlige stemmer eller er opstillet i en opstillingskreds med særlig mange partistemmer og dermed opnår et stemmeantal, der er lig med eller større end fordelingstallet. Partistemmer er stemmer som er afgivet på et parti, men ikke på en bestemt kandidat. Ved kredsvis opstilling tildeles partistemmerne kredsens kandidat. Ved sideordnet opstilling, fordeles partistemmerne til de opstillede kandidater i kredsen i forhold til deres personlige stemmer. Personlige stemmer er stemmer der er afgivet direkte på en bestemt kandidat. Antallet af personlige stemmer kan have meget stor betydning. Ved sideordnet opstilling er de personlige stemmer af næsten altafgørende betydning, da partistemmerne fordeles i forhold til de personlige stemmer. Ved kredsvis opstilling med partiliste er et meget stort antal personlige stemmer den eneste måde hvorpå vælgerne kan ændre på partilistens rækkefølge, se ovenfor under Partiliste. Ved sideordnet opstilling opstilles flere kandidater for partiet i opstillingskredsen. Når alle partiets kandidater i samme storkreds er opstillet i alle opstillingskredse taler man om fuldstændig sideordnet opstilling. De personlige stemmer er næsten altafgørende, idet stemmer afgivet på partiet i de enkelte opstillingskredse fordeles i forhold til, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater har fået i hver opstillingskreds. Det kan dog forekomme, at en kandidat med mange tillagte partistemmer samlet set opnår flere stemmer end en anden kandidat i storkredsen med samlet set flere personlige stemmer i storkredsen og derfor bliver valgt ind i stedet for den anden kandidat på trods af, at den anden kandidat altså har flere personlige stemmer end den første. Et parti kan blive valgt til Folketinget på flere måder. Et parti kan for det første opnå et eller flere kredsmandater. For det andet kan et parti blive valgt ind alene ved at opnå et eller flere tillægsmandater. For at få andel i tillægsmandaterne skal partiet opfylde mindst én af nedenstående tre betingelser: Det skal opnå mindst et kredsmandat. I to ud af tre landsdele have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat.

5 I hele landet have opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer. Reglen om de 2 pct. af stemmerne kaldes ofte spærregrænsen. Hvis et parti opnår 2 pct. af stemmerne, vil det normalt blive repræsenteret med fire mandater i Folketinget. Spærregrænsen står ikke nævnt i grundloven, men det er fastslået ved dom, at den heller ikke er i strid med grundloven. Det er ofte blevet diskuteret, om spærregrænsen skal forhøjes, eller om den omvendt helt skal afskaffes, men indtil videre forbliver den på 2 pct. Stedlig mandatfordeling Danmark er i valgteknisk henseende inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland- Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Landsdelene er inddelt i storkredse, idet Hovedstaden er inddelt i fire storkredse og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland- Nordjylland i hver tre storkredse. Storkredsene er inddelt i 92 opstillingskredse. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen, men har derimod betydning for kandidatudvælgelsen. I Danmark vælges der 175 medlemmer af Folketinget, der fordeler sig på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Antallet af kredsmandater og opstillingskredse er altså ikke identisk. For at efterkomme grundlovens ord om, at der ved den stedlige mandatfordeling skal tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed, sker der hvert 5. år en fordeling af de 135 kredsmandater på landsdele og storkredse. Ved samme lejlighed fordeles de 40 tillægsmandater på landsdele. Det sker ved en bekendtgørelse, der udstedes af Indenrigs- og Socialministeren hvert 5. år. Fordelingen af mandaterne på landsdele og storkredse sker ved simpel forholdstalsregning, idet man for hver landsdel og hver storkreds udregner 1) summen af folketallet, 2) vælgertallet ved sidste folketingsvalg og 3) arealet i kvadratkilometer ganget med 20. Hvis det mandattal, der fremkommer ved fordelingen, ikke er et helt tal og derfor tilsammen ikke giver det fornødne antal mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks metode). Er to eller flere brøker lige, trækkes der lod imellem dem. Herefter fordeles først de 175 mandater på de tre landsdele. Derefter fordeles på tilsvarende vis de 135 kredsmandater på landsdelene. Differencen mellem de 175 og de 135 mandater udgør naturligvis fordelingen af tillægsmandater Når mandaterne er fordelt på landsdele, fordeles hver landsdels kredsmandater på storkredse. Dette sker igen ved forholdstal, idet man for hver storkreds udregner summen af 1) folketal, 2) vælgertal og 3) areal i kvadratkilometer ganget med 20. Hvis Bornholm ved denne sidste beregning ikke får to kredsmandater, gennemføres en ny beregning på grundlag af 133 kredsmandater, idet Bornholm forlods tillægges to kredsmandater. Hele dette regnestykke virker kompliceret og uoverskueligt, men er det i virkeligheden ikke. Det gennemføres for at sikre, at mandatfordelingen afspejler befolkningsudviklingen, hvortil kommer, at man fra politisk side har ønsket at sikre de tyndt befolkede egne i Danmark en rimelig repræsentation. Når arealet ganges med 20, er det, fordi det samlede resultat falder inden for det politisk acceptable. Stemmesedler Stemmesedlen er unik for den enkelte opstillingskreds. For hvert parti er angivet alle de kandidater der er opstillet i den pågældende storkreds. Kandidater, der er opstillet i den aktuelle opstillingskreds, er markeret med fed skrift. Ved sideordnet opstilling vil en evt. nomineret kandidat være anført som den øverste under partinavnet, mens de øvrige kandidater står i alfabetisk rækkefølge, heraf først partiets øvrige kandidater i opstillingskredsen og herefter partiets eventuelt øvrige kandidater i storkredsen.

6 Ved kredsvis opstilling står kredsens kandidat øverst. Er der anmeldt partiliste følger de øvrige kandidater i partilistens rækkefølge. Kandidater uden for partierne anføres nederst på stemmesedlen. Kandidater, der er opstillet i den aktuelle opstillingskreds, anføres øverst og med fed skrift. Kandidaterne anføres i øvrigt i alfabetisk orden. Storkreds Tillægsmandater Landsdelene er inddelt i storkredse, idet Hovedstaden er inddelt i fire storkredse og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland i hver tre storkredse. Storkredsene er videre inddelt i 92 opstillingskredse i alt. Inddelingen i storkredse og opstillingskredse er fastsat i folketingsvalgloven og kræver en lovændring for at kunne forandres. Opstillingskredsene fremgår blandt andet af valgkredsfortegnelsen, som er et bilag til folketingsvalgloven. Hvis det ikke lykkes for partiet at få ét af de 135 kredsmandater, er der en anden mulighed, nemlig at blive valgt på et tillægsmandat. Hvor kredsmandaterne fordeles ud fra valgresultatet i den enkelte kreds, fordeles de 40 tillægsmandater ud fra, hvor mange stemmer partiet har fået på landsplan. Så selvom kandidatens parti måske ikke klarede sig godt i den lokale valgkreds, kan partiets succes på landsplan hjælpe kandidaten i Folketinget. Formålet med tillægsmandater er nemlig at sikre, at partierne får en lige så stor andel af pladserne i Folketinget, som de har fået stemmer i hele landet. a. Fordeling af tillægsmandater på partier Når fordelingen af kredsmandater er gennemført, beregnes det på landsplan, hvor mange mandater partierne er berettigede til under forudsætning af, at de har klaret spærregrænsen i folketingsvalglovens 77: Stemmetallene for de partier, som har klaret mindst ét af spærregrænsens tre krav, lægges sammen, hvorefter dette samlede stemmetal divideres med det antal mandater, der skal fordeles, normalt 175. Den kvotient, der fremkommer, divideres op i hvert af partiernes stemmetal, og man får det antal mandater, som hvert parti i hvert fald er berettiget til, men de summerer normalt ikke til det samlede mandattal på 175. De sidste mandater findes ved hjælp af de største decimalbrøkker ( største brøks metode ). Normalt får ca. halvdelen af partierne deres sidste mandat på denne måde. Når partiernes samlede mandattal er opgjort, findes deres tillægsmandattale ved at trække det opnåede antal kredsmandater fra det samlede mandattal, som partiet har krav på. b. Fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele Vi ved nu, hvor mange tillægsmandater hvert parti er berettiget til på landsbasis, og vi ved - fra mandatfordelingen før valget - hvor mange tillægsmandater, der tilfalder hver landsdel. Fra fordelingen af kredsmandater på partier ved vi endvidere, hvor mange kredsmandater hvert parti har opnået inden for hver landsdel. Fordelingen af partiernes tillægsmandater på landsdele foregår således: Inden for de tre landsdele opgøres de partiers stemmetal, der skal have del i tillægsmandaterne, og stemmetallene deles med divisorerne osv. (Sainte- Laguës metode). Ved divisionen fremkommer en række kvotienter. Af disse kvotienter udelades for hvert parti i hver landsdel så mange af de største kvotienter, som svarer til det antal kredsmandater, som partiet har fået i landsdelen. Når et parti eller en landsdel har opnået det antal tillægsmandater, som det er berettiget til, ophører tildelingen til det pågældende parti eller landsdel, uanset om f.eks. en landsdel kan fremvise større ubrugte kvotienter end kvotienter, der giver valg i de to andre landsdele.

7 c. Fordeling af partiernes tillægsmandater på storkredse Nu ved vi, hvor mange tillægsmandater hvert parti får i hver landsdel. Vi skal nu fordele tillægsmandaterne på storkredse. Fordelingen sker ved anvendelse af divisorerne osv. Af de fremkomne kvotienter udelades i hver storkreds for hvert parti så mange af de største kvotienter, der svarer til det antal kredsmandater, som det enkelte parti har fået i storkredsen. Ugyldige stemmer Efter hvert valg viser det sig, at der er en række stemmesedler, der af den ene eller anden grund regnes for ugyldige. De får derfor ikke indflydelse på valgets resultat. En stemmeseddel er ugyldig, hvis: den er blank vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med et kryds det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet der er givet stemmesedlen et særpræg Selvom en ugyldig stemme ikke får indflydelse på valgets resultat, regnes den dog med i opgørelsen over de afgivne stemmer. Ved folketingsvalget den 13. november 2007 var den samlede stemmeprocent 86,6 pct. Der blev i alt afgivet stemmer, og heraf var de stemmer ugyldige. Det svarer til en ugyldighedsprocent på 0,7 pct. Af de ugyldige stemmer var blanke mens var ugyldige af andre årsager. Valgbarhed Valgforbund Valgkort Valgliste Enhver der har valgret til Folketinget, er også valgbar, medmindre vedkommende er straffet, eller på anden måde fundet uværdig til at sidde i Folketinget. Valgforbund er kun aktuelt i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet og kommunal- og regionalvalg, hvor to eller flere kandidatlister kan indgå valgforbund. Valgkort udarbejdes centralt af kommunalbestyrelserne og udsendes til de borgere, der har valgret. For at kunne deltage i folketingsvalg i Danmark skal man være optaget på valglisten. Det bliver man uden videre, hvis man på valgdagen har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og senest 7.-dagen før valgdagen har fast bopæl i Danmark (og er tilmeldt et dansk folkeregister). Hvis man flytter til udlandet og i forbindelse hermed frameldes folkeregisteret, kan man normalt ikke optages på valglisten og kan derfor ikke deltage i valg i Danmark. Det kan man kun, hvis man tilhører en af de persongrupper, der uanset udlandsopholdet anses for at have bevaret fast bopæl i riget i valgmæssig henseende, f.eks. diplomater, ansatte ved danske virksomheder i udlandet, udsendte for en dansk hjælpeorganisation, studerende m.v., eller agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen. De persongrupper, der i valgmæssig henseende anses for at have fast bopæl i riget og dermed bevarer deres valgret, fremgår af folketingsvalglovens 2. Valgret Enhver som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år, og har fast bopæl i Danmark, har valgret til Folketinget. Hertil kommer visse grupper, som fx personer der er ansat i den danske stat med tjenestested i udlandet. Desuden har personer der opholder sig mindre end to år i udlandet valgret. For at have valgret, kræves det, at man er optaget på valglisten.

Indenrigs- og Socialministeriet. Valgordbog

Indenrigs- og Socialministeriet. Valgordbog Indenrigs- og Socialministeriet Valgordbog Afstemningsområde Afstemningssted Brevstemmer Afstemningsområdet er den mindste enhed i valgkredsstrukturen. Det er kommunalbestyrelsen, der opretter, ændrer

Læs mere

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem Valg til Europa-Parlamentet Hvert femte år afholdes der Europa-Parlamentsvalg i EU s medlemsstater. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der valgt 13 danske medlemmer. Siden Europa-Parlamentsvalget

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2014 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-7580 Senere ændringer til forskriften LOV nr 312 af 29/03/2014

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2014-04-10 nr. 369 om valg til Folketinget

Lovbekendtgørelse 2014-04-10 nr. 369 om valg til Folketinget Lovbekendtgørelse 2014-04-10 nr. 369 om valg til Folketinget (*) Fremtidige lovændringer: L 2014-03-29 nr. 312 AFSNIT I. FOLKETINGSVALG OG FOLKEAF- STEMNINGER Kap. 1. Valgret(1) og valgbarhed(2) 1. Valgret

Læs mere

Oversigt over tidsfrister til folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015

Oversigt over tidsfrister til folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 Oversigt over tidsfrister til folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 Forberedelsen, gennemførelsen og opgørelsen af folketingsvalg skal ske inden for de tidsfrister, der er fastsat i eller i henhold

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november

Læs mere

Folketingsvalget den 12. december 1990

Folketingsvalget den 12. december 1990 Folketingsvalget den 12. december 1990 13. Januar 1996 IndenrigsMinisteriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K. 00.54 Folketingsvalget den 12. december 1990 Folketingsvalget den 12. december

Læs mere

Oversigt over tidsfrister ved de kommunale og regionale valg tirsdag den 19. november 2013

Oversigt over tidsfrister ved de kommunale og regionale valg tirsdag den 19. november 2013 Enhed VALG-ENH, Valgenheden Sagsbehandler DEPNNM Koordineret med Sagsnr. 2012-03114 Doknr. 31837 Dato 06-02-2013 Oversigt over tidsfrister ved de kommunale og regionale valg tirsdag den 19. november 2013

Læs mere

Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014

Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 Enhed Valgenheden Sagsbehandler NNM Koordineret med Sagsnr. 2013-07910 Doknr. 197506 Dato 31-01-2014 Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 Forberedelse, gennemførelse

Læs mere

Vejledning om afholdelse af folketingsvalg

Vejledning om afholdelse af folketingsvalg Vejledning nr. 78 af 26. august 2010 Vejledning om afholdelse af folketingsvalg (Til alle kommunalbestyrelser, valgbestyrelser og statsforvaltninger) Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1005077 AI003638

Læs mere

FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND

FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2014:4 4. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014. 1. Valgreglerne

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2014:4 4. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014. 1. Valgreglerne STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2014:4 4. juni 2014 Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014 Resumé: Denne redegørelse om Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014 indeholder Danmarks Statistiks

Læs mere

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Fællesstaben Byrådssekretariatet 15.09.06/JP/KDR Rev. 23.01.07 Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Formål: I notatet informeres om ny valgkredsinddeling og

Læs mere

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling) UPV Alm.del Bilag 19 Offentligt Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Stemmesedler afgivet på valgdagen... 2 Gyldige

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

VEJLEDNING 1 FOR VALGSTYRERE OG TILFORORDNEDE

VEJLEDNING 1 FOR VALGSTYRERE OG TILFORORDNEDE VEJLEDNING 1 FOR VALGSTYRERE OG TILFORORDNEDE VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG FOLKEAFSTEMNING OM EN FÆLLES PATENTDOMSTOL M.V. DEN 25. MAJ 2014 Indhold 1. VALGHANDLINGER... 3 2. VALGKORT... 3 3. STEMMEAFGIVNING...

Læs mere

Danske valgsystemer: Fordelingsmetoder, spærreregler, analyseredskaber. af Jørgen Elklit Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Danske valgsystemer: Fordelingsmetoder, spærreregler, analyseredskaber. af Jørgen Elklit Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Danske valgsystemer: Fordelingsmetoder, spærreregler, analyseredskaber af Jørgen Elklit Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 9. udgave, august 2005 ISBN 87-91610-00-1 Forord Dette notat har til

Læs mere

VALGLOVSKOMMISSIONEN

VALGLOVSKOMMISSIONEN BETÆNKNING AFGIVET AF VALGLOVSKOMMISSIONEN AF 7. JUNI 1952 J H. S C HULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1953 Ved skrivelse af 7. juni 1952 nedsatte indenrigs- og boligministeriet en kommission

Læs mere

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter

Læs mere

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen har indgået et samarbejde med KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet, der tilsammen udgør parterne bag kampagnen Tænk dig om

Læs mere

OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL

OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om valg af valgstyrere og tilforordnede vælgere samt bistand af kommunalt ansat personale på valgdagen og fintællingsdagen OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL Hvornår skal en kommunalbestyrelse

Læs mere

9. Instruks. til bedømmelse af stemmesedler

9. Instruks. til bedømmelse af stemmesedler 9. Instruks til bedømmelse af stemmesedler Gyldighedsvurdering Valg til Torsdag den 18. juni 2015 Dok nr. 121641-14 [Skriv tekst] Indhold... 1 Indledning... 4 Hvor får jeg hjælp?... 4 Hvad er et kryds?...

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen 1. Kredsorganisationens navn og tilhørsforhold... 2 2. Formålet... 2 3. Kredsorganisationens opgaver... 2 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat.... 2 Stk. 2. Kommunalbestyrelsesvalg.... 2 Stk. 3. Regionsrådsvalg....

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL Spørgsmål om listebetegnelser Må en kandidatliste, der stiller op for et parti, der er opstillingsberettiget

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

FAQ vedr. valgliste og opstilling som kandidat Skolebestyrelsesvalg 2010

FAQ vedr. valgliste og opstilling som kandidat Skolebestyrelsesvalg 2010 FAQ vedr. valgliste og opstilling som kandidat Skolebestyrelsesvalg 2010 Hvordan bliver jeg optaget på valglisten? Valglisten, dvs. listen over stemmeberettigede ved skolebestyrelsesvalget, dannes ud fra

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Brevstemmeafgivning. Betænkning fra det udvalg indenrigsministeren nedsatte den 21. februar 1984 vedrørende brevstemmeafgivning

Brevstemmeafgivning. Betænkning fra det udvalg indenrigsministeren nedsatte den 21. februar 1984 vedrørende brevstemmeafgivning Brevstemmeafgivning Betænkning fra det udvalg indenrigsministeren nedsatte den 21. februar 1984 vedrørende brevstemmeafgivning Betænkning nr. 1025 København 1984 ISBN 87-503-5274-1 In 00-58-bet. Eloni

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 458 af 30/06/1993 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-07-1993 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 506 af 13/06/1994 BEK nr 792 af 17/10/1997 BEK nr 955 af 28/11/2002

Læs mere

FAQ/Ofte Stillede Spørgsmål. ved Skolebestyrelsesvalg 2014 i Gentofte Kommune

FAQ/Ofte Stillede Spørgsmål. ved Skolebestyrelsesvalg 2014 i Gentofte Kommune FAQ/Ofte Stillede Spørgsmål ved Skolebestyrelsesvalg 2014 i Gentofte Kommune Generelle spørgsmål om valg, valgmøde, informationsgange og kontaktoplysninger Hvornår er der skolebestyrelsesvalg, og hvilke

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

Europa-Parlamentsvalget og Folkeafstemningen. Søndag den 25. maj 2014

Europa-Parlamentsvalget og Folkeafstemningen. Søndag den 25. maj 2014 13.5.2014 Europa-Parlamentsvalget og Folkeafstemningen Søndag den 25. maj 2014 Vejledning for valgstyrere og tilforordnede Jette Pedersen/Kirsten Deichmann Direkte tlf.: 2496 2434/8970 1312 Søvej 1, 8600

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Herved bekendtgøres lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland med de ændringer, der følger af lov nr. 877 af 24. november 1993 og

Læs mere

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5 Vedtægter for Skiveegnens Radikale Side 1 af 5 Vedtægter for kommuneforeningen Skiveegnens Radikale 1. Medlemmer af Det Radikale Venstre, der er bosiddende i Skivekommune, er medlem af kommuneforeningen.

Læs mere

Valg til INATSISARTUT

Valg til INATSISARTUT Valg til INATSISARTUT Indhold 1 Valgets grundprincipper.... 4 2 Udskrivelse af valg... 6 3 Hvem kan stille op, hvem kan stemme... 10 4 Valglister og valgkredse.... 16 5 Konstituering.... 24 6 Oversigt

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Folketingsvalg torsdag, den 18. juni 2015

Folketingsvalg torsdag, den 18. juni 2015 Dokument nr. 480-2015-222696 Sags nr. 480-2015-2759 Køreplan Folketingsvalg torsdag, den 18. juni 2015 Valgsekretariat: Borgmester Morten Andersen Tlf. 64 82 80 01, Mobil nr. 40 40 24 47 Kommunaldirktør

Læs mere

Kære forældre Så skal der være valg til skolebestyrelsen igen. I år er 4 af de 7 forældrevalgte medlemmer på valg.

Kære forældre Så skal der være valg til skolebestyrelsen igen. I år er 4 af de 7 forældrevalgte medlemmer på valg. ELSTED ELSTED SKOLE ELSTED SKOLEVEJ 6, 8520 Lystrup. E-MAIL: els@mbu.aarhus.dk Tlf.: 8713 8787 Fax: 8713 8776 Kære forældre Så skal der være valg til skolebestyrelsen igen. I år er 4 af de 7 forældrevalgte

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015 Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling) UPV Alm.del Bilag 32 Offentligt STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2015:3 26. juni 2015 Folketingsvalget den 18. juni 2015 Resumé: Denne

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer) 1 I lov om valg til

Læs mere

VALGREGULATIV. Valg af forbrugerrepræsentanter i Stevns Spildevand A/S

VALGREGULATIV. Valg af forbrugerrepræsentanter i Stevns Spildevand A/S VALGREGULATIV Valg af forbrugerrepræsentanter i Stevns Spildevand A/S 1 Indledende bestemmelser 1.1 Valgregulativet er udarbejdet i medfør af vedtægterne for Stevns Spildevand A/S, CVR-nr. 32268285, herefter

Læs mere

V A L G R E G U L A T I V

V A L G R E G U L A T I V V A L G R E G U L A T I V 1. Repræsentantskabet: 1. Selskabets repræsentantskab består af 100 distriktsrepræsentanter, idet det præcise antal distriktsrepræsentanter i repræsentantskabet dog kan variere

Læs mere

REDEGØRELSE VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 7. JUNI 2009

REDEGØRELSE VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 7. JUNI 2009 REDEGØRELSE OM VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 7. JUNI 2009 Valget til Europa-Parlamentet den 7. juni 2009 Danmarks Statistik samt Indenrigs- og Socialministeriet, den 15. juni 2009 I. Endeligt resultat

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

2013 Vedtægter - 1 -

2013 Vedtægter - 1 - 2013 Vedtægter - 1 - Foreningens navn og formål 1. Foreningens navn er Landsforeningen af Menighedsråd. 2. Foreningens formål er: at samle menighedsrådsmedlemmer til drøftelse af fælles anliggender og

Læs mere

Betænkning om en revision af folketingsvalgloven. Delbetænkning fra indenrigsministeriets valglovsudvalg

Betænkning om en revision af folketingsvalgloven. Delbetænkning fra indenrigsministeriets valglovsudvalg Betænkning om en revision af folketingsvalgloven Delbetænkning fra indenrigsministeriets valglovsudvalg Betænkning nr. 893 København 1980 ISBN 87-503-3212-0 In 00-9 bet JJ FJ trykteknik a-s, København

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. 2014:4 3. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet den 25. maj 2014. 1. Valgreglerne

BEFOLKNING OG VALG. 2014:4 3. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet den 25. maj 2014. 1. Valgreglerne BEFOLKNING OG VALG 2014:4 3. juni 2014 Valget til Europa-Parlamentet den 25. maj 2014 Resumé: Denne redegørelse om Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 indeholder Danmarks Statistiks officielle beregninger

Læs mere

VENSTRES VEDTÆGTER 2012

VENSTRES VEDTÆGTER 2012 VENSTRES VEDTÆGTER 2012 VEDTÆGTER FOR VENSTRE DANMARKS LIBERALE PARTI Formål, opgaver og medlemskab 1. Formål 2. Opgaver 3. Foreninger og bestyrelser 4. Medlemskab Vælgerforening 5. Vælgerforening(er)

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Midt- og Vestjylland

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling Midt- og Vestjylland Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling Midt- og Vestjylland Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling Midt- og Vestjylland 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling

Læs mere

AFTALE OM FRIVILLIG ORDNING FOR SELSKABS- OG KONCERNREPRÆSENTATION (ETABLERING AF INTERNATIONAL KONCERNREPRÆSENTATION)

AFTALE OM FRIVILLIG ORDNING FOR SELSKABS- OG KONCERNREPRÆSENTATION (ETABLERING AF INTERNATIONAL KONCERNREPRÆSENTATION) AFTALE OM FRIVILLIG ORDNING FOR SELSKABS- OG KONCERNREPRÆSENTATION (ETABLERING AF INTERNATIONAL KONCERNREPRÆSENTATION) Mellem: COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kgs. Lyngby CVR-nr. 4462 3528 (Herefter 'COWI

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet 1 Navn Foreningens navn er Kantineforening ved Datalogisk Institut. Hjemsted er København. 2 Formål Foreningens formål er

Læs mere

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug LOVE og STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug Dansk Vandrelaug, Kultorvet 7, 1., 1175 København K Tlf: 33 12 11 65 E-mail: dvl@dvl.dk Hjemmeside: www.dvl.dk Love for Dansk Vandrelaug Almindelige bestemmelser

Læs mere

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

VEDTÆGTER LB FORENINGEN F.M.B.A.

VEDTÆGTER LB FORENINGEN F.M.B.A. VEDTÆGTER LB FORENINGEN F.M.B.A. VEDTÆGTER LB FORENINGEN F.M.B.A. (CVR-nr.: 65 26 43 15) KAPITEL 1 Almindelige bestemmelser 1. Foreningens navn er LB Foreningen f.m.b.a. (i det følgende "LB"). Foreningens

Læs mere

Stk. 1 Partiets formål er at virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et marxistisk idegrundlag.

Stk. 1 Partiets formål er at virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et marxistisk idegrundlag. SF s love 2014 Navn og formål 1 Partiets navn er SF - Socialistisk Folkeparti. 2 Partiets formål er at virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et marxistisk idegrundlag.

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

28. februar 2008. Ændret den 18. februar 2009. 29. marts 2009/st 1 Vedtægter for Socialdemokraterne i Rudersdal

28. februar 2008. Ændret den 18. februar 2009. 29. marts 2009/st 1 Vedtægter for Socialdemokraterne i Rudersdal Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdal 28. februar 2008 Ændret den 18. februar 2009 29. marts 2009/st 1 Vedtægter for Socialdemokraterne i Rudersdal Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdal. 1

Læs mere

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S 1. Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Lokal Forsikring G/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne

Læs mere

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer November 2014 side 1 Valgplakater på vejareal Folketinget har den 7. april 2011 vedtaget en ændring af lov

Læs mere

VALGREGULATIV. for forbrugerrepræsentation i bestyrelsen for Vejle Spildevand A/S

VALGREGULATIV. for forbrugerrepræsentation i bestyrelsen for Vejle Spildevand A/S VALGREGULATIV for forbrugerrepræsentation i bestyrelsen for Vejle Spildevand A/S 1. Formål og baggrund 1.1 Nærværende regulativ fastsætter reglerne for valg af forbrugerrepræsentant i bestyrelsen for Vejle

Læs mere

Valgret under udlandsophold

Valgret under udlandsophold Valgret under udlandsophold Betænkning afgivet af det af indenrigs- og sundhedsministeren og justitsministeren i april 2003 nedsatte udvalg vedrørende revision af folketingsvalglovens regler om valgret

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

TIL AKTIONÆRERNE I FCM HOLDING A/S

TIL AKTIONÆRERNE I FCM HOLDING A/S TIL AKTIONÆRERNE I FCM HOLDING A/S FCM Holding A/S ("Selskabet") afholder ekstraordinær generalforsamling søndag den 4. oktober 2015 kl. 17:30 i diskoteket bag cafeteriet i IBF Arena, Stadion Alle 2B,

Læs mere

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486 Vedtægter for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904 Fondsregister nummer 1486 1. Navn og hjemsted 1. Fondens navn er Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. 2. Fonden er en selvejende institution undergivet

Læs mere

Vedtægter. For. Gjøl Brugsforening

Vedtægter. For. Gjøl Brugsforening Vedtægter For Gjøl Brugsforening Indhold 1. Navn og organisationsform... 3 2. Hjemsted... 3 3. Formål... 3 4. Medlemskab... 3 5. Finansiering og ansvar... 4 6. Generalforsamlingen... 5 7. Bestyrelsen...

Læs mere

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser

ISC - Administrationsteamet 30-01-2014. Regler for valg til skolebestyrelser NOTAT ISC - Administrationsteamet 30-01-2014 Regler for valg til skolebestyrelser 1. Valgbestyrelse - ansvar for gennemførelse af skolebestyrelsesvalg Det er den siddende skolebestyrelse, som har ansvar

Læs mere

1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune.

1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune. VEDTÆGTER for Foreningen Working School. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune. 2. Formål. Foreningen Working School er en humanitær hjælpeorganisation.

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

VEDTÆGTER. for. FORENINGEN ØSTIFTERNE f.m.b.a.

VEDTÆGTER. for. FORENINGEN ØSTIFTERNE f.m.b.a. VEDTÆGTER for FORENINGEN ØSTIFTERNE f.m.b.a. I NAVN, ETABLERING, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Navn og etablering 1.1 Foreningens navn er Foreningen Østifterne f.m.b.a. 1.2 Foreningen er etableret ved en omdannelse

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

Regulativ for ophængning af valgplakater

Regulativ for ophængning af valgplakater Regulativ for ophængning af valgplakater Retningslinjer for ophængning af valgplakater på kommunens vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg og folkeafstemninger. Marts 2014 side 1 Retningslinjer

Læs mere

Valg til integrationsrådet 2014 - SÅDAN GENNEMFØRES VALGET

Valg til integrationsrådet 2014 - SÅDAN GENNEMFØRES VALGET Valg til integrationsrådet 2014 - SÅDAN GENNEMFØRES VALGET Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab November 2013 1 Integrationsrådsvalget i Helsingør 2014 De valgte kandidater i Integrationsrådet fremkommer

Læs mere

Risskov civile Hundeførerforening.

Risskov civile Hundeførerforening. Bankkonto: 7110-1096775 Adresse på træningsplads: Viengevej 7, 8240 Risskov. Cvr. nr.: 34175640 Forslag til ændring af landsforeningens vedtægter 5,7,10,12 og 14 stk 1. vedrørende ansættelse og godkendelse

Læs mere

Matematisk uretfærdighed

Matematisk uretfærdighed Matematisk uretfærdighed Anders Bongo Bjerg Pedersen Lars Roholm Martin Hvolby Jesper Frank Christensen 8. januar 2006 1 Indhold 1 Mandatfordelingsmetoder 3 1.1 Største brøks metode.......................

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund. Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014

Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund. Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014 Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014 Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund 1 vedtaget 22. april 2014 Vedtægter for Socialdemokratiet

Læs mere

Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv.

Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv. Egedal Kommune Sendes til kommunen Egedal Kommune Udfyldes af kommunen Modtaget dato KLE 25.02.09G01 Sagsidentifi kation Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv. ifl g. Lov om

Læs mere

Valgregulativ. for valg af bestyrelsesmedlemmer til RVV a.m.b.a.

Valgregulativ. for valg af bestyrelsesmedlemmer til RVV a.m.b.a. Valgregulativ for valg af bestyrelsesmedlemmer til RVV a.m.b.a. Indhold 1. Formål og baggrund... 3 2. Selskabets vedtægter... 3 3. Valggrupper... 3 4. Valgperiode... 4 5. Stemmeret... 4 6. Valgbarhed...

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Gældende fra 1. december 2007 Historik Den 1. januar 1992 blev der indført selvforvaltning og forældrebestyrelser i dagtilbudene i Lyngby-

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

Valgbog ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014

Valgbog ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 1 Valgbog ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 Østjyllands Storkreds 11. opstillingskreds Hedenstedkredsen KMD OGAC1001 1. UDG. 10.1999 Europa-Parlamentsvalget 26.05.2014 17:01 KMDOGAC1009 1. UDG.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST VEDTÆGTER FOR KREDS KREDS VEST VEST 1. KREDSENS NAVN Stk. 1. Kredsens navn er Kreds Vest. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er København

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

Vedtægter for Frøs Herreds Sparekasse

Vedtægter for Frøs Herreds Sparekasse Vedtægter for Frøs Herreds Sparekasse Navn, hjemsted og formål Garantkapital og forrentning Garanter, garantbeviser og indløsning 1 2 3 Navn og hjemsted Sparekassens navn er Frøs Herreds Sparekasse. Dens

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2010

Skolebestyrelsesvalg 2010 Skolebestyrelsesvalg 2010 Indholdsfortegnelse Et vigtigt valg... 4 Skolebestyrelsen har indflydelse... 5 Skolebestyrelsens arbejdsområder... 5 Skolebestyrelsens sammensætning... 6 Hvem kan vælges hvem

Læs mere

Valg til skolebestyrelsen pr. 1. august 2015. Vil du have indflydelse på dit barns skolegang!

Valg til skolebestyrelsen pr. 1. august 2015. Vil du have indflydelse på dit barns skolegang! Valg til skolebestyrelsen pr. 1. august Vil du have indflydelse på dit barns skolegang! I skal der vælges medlemmer til skolebestyrelsen. Skolerne og Skolevæsenet ønsker, at forældrene medvirker til at

Læs mere