BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL"

Transkript

1 BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016

2 INDHOLD 1. Indledning Metode og fremgangsmåde Udregning af den sociale profil score Aggregering af social profil score Den sociale profil Hovedresultater: Distrikternes sociale profil Fordeling af den sociale profil for distrikternes samlede børnegrundlag Forældres karakteristika BILLUND KOMMUNE l JULI

3 1. INDLEDNING Denne rapport tegner et billede af de sociale profiler af daginstitutioner i Billund Kommune. De sociale profiler vises for de syv daginstitutionsdistrikter som er omfattet af Billund Kommunes fremtidige model for fordeling af midler på daginstitutionsområdet. Formålet med analysen er at tilvejebringe et fakta-baseret billede af graden af socialt udsathed blandt børn i kommunens daginstitutioner, og kortlægge hvordan børnene fordeler sig blandt Billund Kommunes syv daginstitutionsdistrikter. Dette giver mulighed for, på et objektivt grundlag, at inddrage daginstitutionernes sociale profil i den nye budgetmodel. Rapporten indeholder resultaterne af den socioøkonomiske analyse, som Epinion har gennemført på baggrund af data fra Billund Kommune og fra Danmarks Statistik, og der præsenteres en konkret fordelingsnøgle, som kan implementeres direkte i den nye budgetmodel. Rapporten er opbygget således, at analysens metode og fremgangsmåde præsenteres i afsnit 2. Afsnit 3 indeholder hovedresultater i form af udregningen af daginstitutionernes sociale profil. I Afsnit 4 findes en mere detaljeret redegørelse for forældrenes baggrund i de enkelte distrikter. BILLUND KOMMUNE l JULI

4 2. METODE OG FREMGANGSMÅDE Daginstitutionernes socioøkonomiske udgangspunkt beskrives i analysen ved hjælp af den såkaldte sociale profil score. I dette afsnit redegøres for den metode, der ligger til grund for udregningen og aggregeringen af den sociale profil score. Det vil sige, hvordan den sociale profilscore udregnes for hver enkelt barn i kommunen, samt hvordan resultaterne af udregningerne aggregeres på distriktsniveau til et udtryk for hver daginstitutions sociale profil. Rapportens analyser er gennemført på baggrund af et datagrundlag på 792 børn, som 1. november 2015 er indskrevet på en daginstitution i Billund Kommune. Til hvert af disse børn er knyttet baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende barnet samt dets biologiske forældre. 2.1 Udregning af den sociale profil score Konkret beskrives daginstitutionernes sociale profil ved hjælp af syv indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse lavet af Epinion. Her er det undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevers præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer) også har indflydelse på et eventuelt behov for ekstra støtte i daginstitutionen. Nedenstående er en oversigt over de baggrundsoplysninger/indikatorer, der er anvendt i analysen. Som nævnt er indikatorerne vægtet på baggrund af, hvor stor betydning de har for elevers afgangskarakterer. Tallene i parentes angiver vægtningen: Moderens civilstatus (moderen ikke gift*-0,406) Indvandrer/efterkommer (begge forældre danske eller vestlige indvandrere*0,576; én forælder ikkevestlig indvandrer*0,463) Beskæftigelsesstatus (begge forældre uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,960; én forælder uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,451). Moderens uddannelsesniveau 1 (*0,382) Faderens uddannelsesniveau (*0,389) Samlet disponibel indkomst 2 (*0,110) 1 Forældrenes uddannelse er opdelt i følgende kategorier: 1) Uoplyst, 2) Grundskole, 3) Erhvervsfaglig, 4) Gymnasial/KVU, 5) MVU, 6) LVU 2 Logaritmetransformeret BILLUND KOMMUNE l JULI

5 Moderens alder ved barnets fødsel (*0,018). På baggrund af disse faktorer udregnes en social profil score for hvert enkelt barn, og denne indeks-score beskriver således barnets sociale udsathed. 3 Antag, at et barns moder er gift, begge forældre er danske, begge forældre har arbejde med en samlet indkomst på kr, moderen er akademiker og faderen er håndværker, samt at moderen var 24 år ved barnets fødsel. Derved får barnet denne basisscore: 0 0, , , ,899 0, ,018 = 5, Aggregering af social profil score For at analysen kan give et udtryk for distrikternes sociale profil må scoren på individniveau aggregeres. Aggregeringen af børnenes score kan ske på to måder. For det første på baggrund af den samlede sociale profil for alle børnene i et distrikt. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at et distrikt med eksempelvis 100 børn med middel udsathed får lige så mange midler som et distrikt med 50 børn med høj udsathed og 50 med lav udsathed selvom sidstnævnte distrikt med de 50 børn i højrisikogruppen må forventes at have et større behov for ekstra midler end førstnævnte distrikt med 100 gennemsnitlige børn. Det er derfor fravalgt at gennemføre analysen på baggrund af alle distriktets børn i daginstitutioner. For det andet kan man vælge udelukkende at fokusere på de mest udsatte børn, og dermed børn med størst forventet behov for ekstra støtte. Således fordeles midlerne dels på baggrund af, hvor mange højrisikobørn, der er i distriktet, dels på baggrund af højrisikobørnenes samlede sårbarhed. Det er denne fremgangsmåde, vi anbefaler, idet man på denne måde fordeler midlerne udelukkende på baggrund af, hvor mange højrisikobørn distrikterne har, og således ikke medregner børn med lav eller middel sandsynlighed for at have brug for ekstra støtte ud fra de socioøkonomiske kriterier. Distrikternes sociale profil score er som nævnt estimeret ved først at beregne en social profil score for hver enkelt barn på baggrund af de baggrundsfaktorer vedrørende forældrene, der er beskrevet ovenfor. Hvert barn kan have en social profil score mellem 0 og 10, hvor 0 angiver en profil med lav udsathed og mindst mulig forventet behov for ekstra støtte, og 10 angiver en profil med høj udsathed og størst forventet behov for at modtage ekstra støtte. I analysen ses på de 5%, 10% og 15 % af børnene, der er mest udsatte og dermed har det største forventede behov. De efterfølgende trin i analysen er: Kortlægning af, hvor mange højrisikobørn, der er hjemmehørende i det pågældende distrikt, samt distrikternes samlede sociale profil score. 3 Ved manglende information om en af de parametre, der indgår i forældrenes socioøkonomiske forhold anvendes såkaldt dataimputation, hvor den manglende værdi erstattes af den statistisk mest sandsynlige værdi. BILLUND KOMMUNE l JULI

6 Udarbejdelse af fordelingsnøgle til fordeling af midler efter det enkelte distrikts andel af den samlede sociale profil score for højrisikobørn. Resultatet af analyserne præsenteres i afsnit 3, og tabellerne viser, hvor stor en andel af de samlede midler, der skal fordeles ifølge ovenstående model. Ligeledes fremgår en specifik omregningsratio, således at fordelingen af midler fremover kan justeres, hvis børnetallene i distrikterne ændres. BILLUND KOMMUNE l JULI

7 3. DEN SOCIALE PROFIL I dette afsnit præsenteres resultatet af analysen af distrikternes sociale profil. Den sociale profil kan benyttes som fordelingsnøgle til at fordele midler efter socioøkonomiske kriterier. 3.1 Hovedresultater: Distrikternes sociale profil Forklaring til tabellernes kolonner: Gennemsnitlig score for højrisikobørn: Den gennemsnitlige sociale profil score for distriktets højrisikobørn. Antal højrisikobørn: Antallet af børn i det enkelte distrikt, der tilhører de 5%, 10% eller 15 % mest udsatte børn i kommunen. Andel højrisikobørn i distriktets daginstitutioner: Den andel højrisikobørnene udgør i det enkelte distrikt, som andel af distriktets samlede børn i daginstitutioner. Antal børn i alt: Distriktets samlede antal børn i daginstitution. Andel af kommunens børn: Hvor stor en andel af alle børn i daginstitutioner i kommunen det enkelte distrikts børnegrundlag udgør. Samlet social profil score: Gennemsnittet af højrisikobørnenes social profil score i det enkelte distrikt ganget med antallet af højrisikobørn i det enkelte distrikt. Dvs. et tal, der både vægter graden af højrisikobørnenes sociale profil og antallet af højrisikobørn. Andel af social profil score: Distriktets andel af summen af samlet social profil score. Anvendes som fordelingsnøgle. Omregningsratio: Forhold mellem børnetal og social profil score. Med henblik på at udregne hvor stor en andel af de samlede midler hvert distrikt skal have, hvis børnetallene ændres, efter følgende formel: Antal børn i daginstitution i det pågældende distrikt Samlede antal børn i daginstitution i Billund Kommune * omregningsratio = andel social profil score = andel af midler BILLUND KOMMUNE l JULI

8 Omregningsratio Andel af social profil score Samlet social profil score Andel af kommunens børn Antal børn i distriktet Andel af højrisikobørn i distriktet Antal højrisikobørn Gennemsnitlig score for højrisikobørn Omregningsratio Andel af social profil score Samlet social profil score Andel af kommunens børn Antal børn i distriktet Andel af højrisikobørn i distriktet Antal højrisikobørn Gennemsnitlig score for højrisikobørn ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL Tabel 1 Fordeling af social profil score for distrikterne med inddragelse af de 5% mest udsatte børn Billund 8,1 5 2,5% ,3% 40,6 12,5% 0,49 Grindsted Syd 8,3 14 7,7% ,0% 116,6 35,8% 1,56 Grindsted Vest 8,4 7 4,3% ,6% 58,8 18,0% 0,88 Hejnsvig 8,1 3 5,7% 53 6,7% 24,4 7,5% 1,12 Sdr. Omme 8,1 3 3,7% 81 10,2% 24,3 7,5% 0,73 Stenderup 9,2 3 10,3% 29 3,7% 27,5 8,4% 2,30 Vorbasse 8,5 4 4,8% 84 10,6% 34,0 10,4% 0,98 Total ,0% 326,1 100,0% Tabel 2 Fordeling af social profil score for distrikterne med inddragelse af de 10% mest udsatte børn Billund 7,7 11 5,5% ,3% 85,1 13,7% 0,54 Grindsted Syd 7, ,0% ,0% 243,0 39,0% 1,70 Grindsted Vest 8,0 12 7,4% ,6% 95,6 15,3% 0,75 Hejnsvig 8,1 3 5,7% 53 6,7% 24,4 3,9% 0,58 Sdr. Omme 7,7 7 8,6% 81 10,2% 53,8 8,6% 0,84 Stenderup 8,8 4 13,8% 29 3,7% 35,3 5,7% 1,55 Vorbasse 7, ,1% 84 10,6% 85,8 13,8% 1,30 Total ,0% 623,0 100,0% BILLUND KOMMUNE l JULI

9 Omregningsratio Andel af social profil score Samlet social profil score Andel af kommunens børn Antal børn i distriktet Andel af højrisikobørn i distriktet Antal højrisikobørn Gennemsnitlig score for højrisikobørn ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL Tabel 3 Fordeling af social profil score for distrikterne med inddragelse af de 15% mest udsatte børn Billund 7, ,0% ,3% 161,5 18,0% 0,71 Grindsted Syd 7, ,5% ,0% 313,5 35,0% 1,52 Grindsted Vest 7, ,4% ,6% 131,0 14,6% 0,71 Hejnsvig 7,4 8 15,1% 53 6,7% 59,4 6,6% 0,99 Sdr. Omme 7, ,8% 81 10,2% 88,5 9,9% 0,97 Stenderup 8,8 4 13,8% 29 3,7% 35,3 3,9% 1,08 Vorbasse 7, ,7% 84 10,6% 106,8 11,9% 1,12 Total ,0% 896,0 100,0% Kolonnen med Andel af social profil score viser distriktets andel af summen af den samlede sociale profil score. Det er denne andel, der anvendes som fordelingsnøgle. Tabel 1-3 viser, hvor stor en andel af midlerne, hvert distrikt skal tildeles, afhængig af, om der ses på de 15% mest udsatte børn, de 10% mest udsatte eller de 5% mest udsatte børn. Modellen med 5% zoomer ind på de børn, der forventes at være mest udsatte og har derfor den fordel, at den ser på dén gruppe, som forventes at have mest brug for ekstra støtte. Gruppen er dog relativt lille, og fordelingerne af midler til distrikterne risikerer derfor at ændre sig noget, hvis modellen senere genberegnes på en ny gruppe af børn. En udvidelse af beregningsgrundlaget til de 15% mest udsatte børn, giver større sikkerhed for, at en eventuel genberegning af modellen ikke vil give lige så store udsving, som femprocentsmodellen risikerer at gøre. Den større gruppe af børn betyder, at tilfældige udsving i et vist omfang udlignes, og modellen derfor er mere robust. Til gengæld inddrages børn, som i lidt mindre omfang forventes at have behov for støtte, sammenlignet med de 5% mest udsatte. Det er Epinions erfaring, at modellen med de 15% mest udsatte børn er den mest optimale, da denne har vist sig at være relativt robust, og samtidig stadig ser på en gruppe, der er så snæver, at stort set alle børn kan forventes at have brug for ekstra støtte i et eller andet omfang. Hovedparten af de kommuner, der benytter den sociale profilmodel, bruger også modellen, hvor der ses på de 15% mest udsatte børn. Der er dog intet til hinder for, at Billund Kommune vælger at tage udgangspunkt i en af de andre modeller, eller et gennemsnit af de tre modeller, hvis det vurderes, at dette vil være det mest optimale at bruge i den nye budgetmodel. Et forhold, som også kan spille ind på valget mellem de tre modeller, er, hvor stor en andel af daginstitutionernes samlede budget, der tildeles ud fra socioøkonomiske kriterier. Hvis den socioøkonomiske tildeling udgør en meget lille andel af den samlede tildeling, kan man fokusere på en snævrere gruppe af udsatte BILLUND KOMMUNE l JULI

10 børn (dvs. 5%-modellen), da midlerne i så fald kan siges at skulle kompensere for et helt ekstraordinært støttebehov hos en relativt lille gruppe af børn. Hvis den socioøkonomiske tildeling udgør en større andel af den samlede tildeling, kan man med fordel anvende 10%- eller 15%-modellen, da man med 5%-modellen kan være meget stor forskel på de enkelte daginstitutioners relative tildeling. Tabel 4 Distrikternes andel af midlerne ved de tre modeller 5% 10% 15% Billund 12,5% 13,7% 18,0% Grindsted Syd 35,8% 39,0% 35,0% Grindsted Vest 18,0% 15,3% 14,6% Hejnsvig 7,5% 3,9% 6,6% Sdr. Omme 7,5% 8,6% 9,9% Stenderup 8,4% 5,7% 3,9% Vorbasse 10,4% 13,8% 11,9% Som det fremgår af Tabel 4 får flere af distrikterne nogenlunde den samme andel af midlerne, uanset hvilken af de tre modeller der benyttes. De største udsving ses for distrikterne Billund og Stenderup, som estimeres til at få henholdsvis 5,5 procentpoint mere og 4,5 procentpoint mindre af midlerne ud fra 15%-modellen end ud fra 5%-modellen. For de øvrige distrikter er forskellene mellem modellerne 4 procentpoint eller mindre. BILLUND KOMMUNE l JULI

11 4. FORDELING AF DEN SOCIALE PROFIL FOR DISTRIKTER- NES SAMLEDE BØRNEGRUNDLAG I den følgende figur suppleres fordelingsnøglens fokus på de mest udsatte børn med en samlet illustration af den sociale profil for alle distrikternes børn. For distrikterne Billund, Grindsted Syd og Grindsted Vest er vist, hvor stor en andel af børnene i distrikterne, der har en social profilscore, som placerer dem blandt de 0-5%, 6-10% % mest udsatte børn i Billund Kommune. For distrikterne Sdr. Omme og Vorbasse ses der på tiprocentsintervaller, mens der for Hejnsvig og Stenderup ses på tyveprocentsintervaller 4, men figurerne er lavet efter samme princip. Dette giver et samlet billede af, hvor tyngden i distriktets sociale profil ligger. Gruppen med de mest udsatte børn i distriktet er angivet med rød farve. Figur 1 Fordelingen af distrikternes sociale profil for det samlede børnegrundlag (andel af distriktets børn i daginstitutioner i hver fem/ti/tyveprocentsinddeling fra laveste score til højeste score) lav score/risiko høj score/risiko Billund Grindsted Syd Grindsted Vest 4 Dette skyldes distrikternes størrelse og hensynet til Danmarks Statistiks regler om anonymitet. BILLUND KOMMUNE l JULI

12 Sdr. Omme Vorbasse Hejnsvig Stenderup BILLUND KOMMUNE l JULI

13 4.1 Forældres karakteristika Mors civilstatus Billund (n=200) 38% 62% Grindsted Syd(n=181) 36% 64% Grindsted Vest (n=163) 36% 64% Hejnsvig (n=53) 43% 57% Sdr. Omme (n=80) 34% 66% Stenderup (n=29) 48% 52% Vorbasse (n=84) 40% 60% Anden status Gift/Regisreret partnerskab Fars civilstatus Billund (n=193) 36% 64% Grindsted Syd(n=179) 35% 65% Grindsted Vest (n=160) 34% 66% Hejnsvig (n=51) 41% 59% Sdr. Omme (n=80) 35% 65% Stenderup (n=29) 48% 52% Vorbasse (n=83) 40% 60% Anden status Gift/Regisreret partnerskab BILLUND KOMMUNE l JULI

14 Mors oprindelse Billund (n=200) 13% 87% Grindsted Syd(n=181) 23% 77% Grindsted Vest (n=163) 20% 80% Hejnsvig (n=53) 8% 92% Sdr. Omme(n=80) 11% 89% Stenderup (n=29) 14% 86% Vorbasse (n=84) 8% 92% Anden herkomst end dansk Dansk Fars oprindelse Billund (n=193) 11% 89% Grindsted Syd(n=179) 20% 80% Grindsted Vest (n=160) 21% 79% Sdr. Omme (n=80) 8% 93% Stenderup (n=29) 10% 90% Vorbasse (n=83) 6% 94% Anden herkomst end dansk Dansk Note: Hejnsvig er udeladt af hensyn til Danmarks Statistiks regler om anonymitet (0-2 fædre har anden oprindelse end dansk) BILLUND KOMMUNE l JULI

15 Mors beskæftigelse Billund (n=195) 19% 81% Grindsted Syd (n=173) 30% 70% Grindsted Vest (n=154) 19% 81% Hejnsvig (n=52) 27% 73% Sdr. Omme(n=80) 23% 78% Stenderup (n=29) 24% 76% Vorbasse (n=84) 31% 69% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse Fars beskæftigelse Billund (n=190) 14% 86% Grindsted Syd (n=174) 18% 82% Grindsted Vest (n=154) 8% 92% Hejnsvig (n=50) 6% 94% Sdr. Omme (n=81) 11% 89% Stenderup (n=29) 10% 90% Vorbasse (n=82) 10% 90% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse BILLUND KOMMUNE l JULI

16 Mors indkomst Billund (n=199) 17% 49% 34% Grindsted Syd (n=177) 30% 44% 26% Grindsted Vest (n=162) 23% 54% 23% Hejnsvig (n=52) 27% 56% 17% Sdr. Omme (n=81) 28% 56% 16% Stenderup (n=29) 28% 45% 28% Vorbasse (n=84) 31% 50% 19% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil Fars indkomst Billund (n=192) 19% 47% 33% Grindsted Syd (n=179) 34% 40% 26% Grindsted Vest (n=160) 24% 54% 22% Hejnsvig (n=52) 27% 52% 21% Sdr. Omme (n=81) 20% 62% 19% Stenderup (n=29) 21% 69% 10% Vorbasse (n=82) 26% 51% 23% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil BILLUND KOMMUNE l JULI

17 Mors uddannelse Billund (n=184) 15% 42% 43% Grindsted Syd (n=149) 22% 38% 40% Grindsted Vest (n=138) 22% 38% 40% Hejnsvig (n=52) 31% 37% 33% Sdr. Omme (n=74) 19% 42% 39% Stenderup (n=25) 20% 52% 28% Vorbasse (n=80) 28% 35% 38% Grundskole Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU-MVU-LVU Fars uddannelse Billund (n=180) 20% 49% 31% Grindsted Syd (n=152) 24% 52% 24% Grindsted Vest (n=140) 15% 59% 26% Hejnsvig (n=50) 26% 60% 14% Sdr. Omme (n=75) 29% 61% 9% Stenderup (n=26) 31% 50% 19% Vorbasse (n=80) 15% 70% 15% Grundskole Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU- MVU-LVU BILLUND KOMMUNE l JULI

18 Forældres alder ved barnets fødsel Billund (n=200/193) 30,6 32,4 Grindsted Syd (n=181/179) Grindsted Vest (n=163/160) 28,9 29,6 31,9 32,6 Hejnsvig (n=53/51) Sdr. Omme (n=80/80) Stenderup (n=29/29) 29,0 31,3 30,0 32,0 28,8 30,2 Vorbasse (n=84/83) 29,1 31, Moderens alder ved barnets fødsel Faderens alder ved barnets fødsel BILLUND KOMMUNE l JULI

19 OM OS Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Vietnam og Østrig. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewere. Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet. EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C T: E: W: EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F 2200 KØBENHAVN N T: E: W: DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG BILLUND KOMMUNE l JULI

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 MARTS 2014 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil

Læs mere

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 DECEMBER 2015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE

SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE SOCIOØKONOMISKE BEREGNINGER I FORDELINGSMODELLERNE AGENDA 1 2 3 Hvorfor arbejdes der med decentralisering og socioøkonomiske beregninger? Hvordan indgår beregningerne i modellerne? Et konkret, illustrativt

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET - Konklusionshæfte

LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET - Konklusionshæfte LÆRERUDDANNEDES MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET - Konklusionshæfte Januar 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN 1. INDLEDNING Epinion har i samarbejde med Undervisningsministeriet

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Undersøgelse af Køge Kommunes kommunikation

Undersøgelse af Køge Kommunes kommunikation Undersøgelse af Køge Kommunes kommunikation Køge Kommune 15/08/2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2. OPSUMMERING 3 3. METODE

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges uddannelsesforløb. Baggrundsnotat. Supplerende statistisk analyse.

Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges uddannelsesforløb. Baggrundsnotat. Supplerende statistisk analyse. Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges sforløb Baggrundsnotat Supplerende statistisk analyse Oktober 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune

Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune Thomas Astrup Bæk og Søren Teglgaard Jakobsen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune Sammenligning af Aarhus-modellen og KORA-modellen Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

BEDSTE BUSSELSKAB METODENOTAT 1. SEPTEMBER 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

BEDSTE BUSSELSKAB METODENOTAT 1. SEPTEMBER 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN BEDSTE BUSSELSKAB Statens MIDTTRAFIK Vegvesen METODENOTAT 2016 1. SEPTEMBER 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Dette notat beskriver de metodiske overvejelser og

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser

Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser Fokus på kommunernes praksis 2 En stor del af de kommunale serviceudgifter bruges

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau

Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau Danmarks Privatskoleforening Februar 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 03. januar 2017 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 17:00 Sluttidspunkt 20:00 Mødelokale 233, Ledelsessekretariatet Kirsten Overgaard (formand),

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Notat med forslag til reviderede tildelingsmodeller.

Notat med forslag til reviderede tildelingsmodeller. Notat med forslag til reviderede tildelingsmodeller. Indledning Notatet præsenterer tre forskellige modeller for, hvordan Billund Kommune fremadrettet kan tildele budgettet til daginstitutioner. Billund

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 10. Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data. Dette gælder

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 6. marts 2015 Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data.

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen

Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen v/anette Nymand Rasmussen og Ole Schnor Ressourcer i kommunerne Hvem har behovet? Børn/elevers sociale baggrund Tidligere anvendte kriterier

Læs mere

på unges uddannelse og

på unges uddannelse og Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Tillæg til Efterskolen nr. 4 2008 Capacent Epinion September 2008 04indstik.indd 1 03/10/08 9:14:27 1. Et efterskoleophold kan knække effekten

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

BEDRE PSYKIATRI En landsdækkende undersøgelse

BEDRE PSYKIATRI En landsdækkende undersøgelse x BEDRE PSYKIATRI En landsdækkende undersøgelse Århus 29. marts 2011 1 1. KORT OM EPINION Epinion gennemfører specialdesignede undersøgelser af høj kvalitet, som sikrer et solidt grundlag for optimale

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere