Spotkurser for lærere

Transkript

1 Spotkurser for lærere Portfolio UNIVERSITY COLLEGE

2 Portfolio Spotkursus 6 lektioner Udvikler Helle Højbo Schjoldager, CEPRA, CVU Nordjylland. Resume Et kort kursus for folkeskolelærere, der arbejder med portfolio i undervisningen. Kurset er tilrettelagt meget praksisnært og veksler mellem korte teorioplæg, praktiske eksempler og konkrete opgaver/øvelser. Indholdsmæssigt samler kurset sig omkring sammenhængen mellem lærerens systematiske evaluering, elevernes selvevaluering og den individuelle elevplan med portfolio som undervisnings-, evaluerings- og læringsstrategi. Perspektivet for kurset er portfolioens kvaliteter i forhold til kravet om individuelle elevplaner portfolioen som en strukturerende evaluerings- og læringsstrategi på flere niveauer. Introduktion Kurset henvender sig til folkeskolelærere, der arbejder med portfoliotænkningen i undervisningen, og som ønsker nye perspektiver på arbejdet i lyset af det lovmæssige krav om individuelle elevplaner. Portfolio i undervisningen er ikke et entydigt begreb der findes mange praksisformer, og som en integreret del af enhver evalueringspraksis må der løbende spørges til, om den aktuelle praksis i undervisningen understøtter skolens formål og øvrige bestemmelser. Kravene til elevplanen er, at den skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende interne evaluering og den besluttede opfølgning herpå. Disse bestemmelser stiller krav til lærerens bevidste valg af forskellige evalueringsformer og -redskaber ikke mindst for at fastholde et helhedsperspektiv på elevens læring. Den løbende interne evaluering er et anliggende mellem lærer og elev, og udfordringen bliver derfor også at arbejde med portfolioen på en sådan måde, at den understøtter elevens egne muligheder for aktivt at kunne bidrage til, at elevplanen bliver et fremadrettet og funktionelt evalueringsredskab. Det betyder et øget fokus på mål, kriterier og refleksion i undervisningen. Kursusmål Målet er at give kursusdeltagerne mulighed for et brush-up på den daglige undervisning med portfolio med henblik på at videreudvikle egen undervisningspraksis, så portfolioarbejdet i videst muligt omfang bliver en dynamisk og understøttende ramme for arbejdet med individuelle elevplaner. 2

3 Litteratur/Links Taube, 1999 Ellmin, 2001 Portfolioprojektet lær at lære. Egelund, Niels, 1999: Kvalitet, dokumentation og evaluering fra Rigbolt, Peter (red.): Dokumentation i skolen, Kroghs forlag A/S. Nielsen, Bodil (2004): Sæt ord på din undervisning, CVU København & Nordsjælland. Karen Borgnakke i Harrit, Ole (1999): Evaluering som professionel arbejdsform. I: Hermansen, Mads (red.): Kvalitet i skolen. Klim, Qvortrup, Birthe, 2006: Undervisningens mirakel: Om læring i et vidensperspektiv. Dafolo. Bendixen, Carsten, 2005: Evaluering og læring. Kroghs Forlag A/S. Link: Baggrund Baggrunden for kurset er Folkeskoleloven af 2006 med de forstærkede krav til den løbende evaluering. Portfolio er en metode, der både tilgodeser krav til dokumentation af læreprocesser og evaluering af processer og produkter. Indhold og fokus I stikordsform: kursusdeltagernes refleksion over egen portfoliopraksis og struktureret kollegial erfaringsudveksling. forskellige portfolio-praksisformer i lyset af de indholdsmæssige krav til elevplanen, Fælles Mål for fagene og for elevens alsidige personlige udvikling. betydningen af et helhedsperspektiv på elevens læreproces og læringsresultat. betydningen af lærerens og elevens (sam)arbejde omkring målfastsættelse og udformning af kriterier. sammenhængen mellem mål/indhold og valg af evalueringsformer og -redskaber. lærerens støtte til elevens udvikling af refleksion over egen læring. evaluering og pædagogisk dokumentation på flere niveauer: Elev-, lærer- og teamniveau. elevens portfolio som en blandt flere evaluerings- og dokumentationsformer - et dynamisk og aktivt samlende punkt for samarbejdet mellem lærer, elev og forældre om elevplanen. Forståelsen af portfolio relaterer til Karin Taubes definition heraf. Kursusplan Kurset er berammet til en mødedag a 6 lektioner. 1. Inspiration og struktureret erfaringsudveksling. 2. Portfolio et langt fra entydigt begreb! 3. Man kan ikke score uden at have et mål, men et mål er ikke bare et mål! 4. De 3 R er: Refleksion/refleksivitet og respons. 5. Om at komme fra jeg har lavet til jeg har lært - og lidt til måske! 6. På vej mod en evalueringskultur - med afsæt i en portfoliopædagogisk praksis! Oversigt over lektioner og indhold Velkomst - kaffe/te Introduktion til kursusdagen - udlevering af kursusmaterialer. Ved tilmelding oplyses: i hvilke fag og på hvilket klassetrin, der arbejdes med portfolio, om portfolioarbejdet er et fælles anliggende for teamet omkring klassen, adresse. at kursusdeltagerne til brug for gensidig inspiration og erfaringsudveksling forventes at medbringe materiale fra egen undervisning med portfolio, fx i form af en eller flere portfolioer eller eksempler på materiale, der anvendes i forbindelse med målfastsættelse, udvælgelse og respons. 10 3

4 Ideen er, at kurset holdes sammen af en kursusmappe inddelt med faneblade indeholdende alle materialer til dagen. Mappen vil løbende kunne justeres og suppleres, fx på baggrund af kursisternes informationer på tilmeldingssedlerne eller ved nye ministerielle tiltag. Mappen er det gennemgående arbejdsredskab i kursusdagen et konkret, samlende element i de mange skift og samtidig eksemplarisk for skriftligheden i en professionel lærerpraksis i bedste fald i sig selv et eventuelt første skridt på kursusdeltagerens vej frem mod en lærerlog/lærerprocesportfolio! Inspiration og struktureret erfaringsudveksling 1. Præsentation af kursets indhold og form herunder kursusmappens opbygning 2. Kort oversigt over almindeligt anvendte begreber i portfoliopædagogikken som hjælp til afklaring af, om vi overhovedet forstår det samme, når vi taler sammen resten af dagen! Med afsæt i deltagernes erfaringer og medbragte materiale fra praksis lægges der op til en gensidig erfaringsudveksling/inspiration. Erfaringsudvekslingen struktureres ud fra en samtalemodel, der vil kunne anvendes i den daglige undervisning. Deltagernes erfaringer og forventninger til kurset vil med stor sandsynlighed være meget forskellige. At afdække disse forskellige forventninger hurtigt, at have mulighed for at italesætte egen praksiserfaring og lade sig inspirere af kolleger vil forhåbentlig kunne bidrage til et mere procesorienteret og reflekterende kursusforløb. Derfor: 1. Kort indledning - kort individuel, skriftlig refleksion: a. Det, der fungerer bedst for mig mht. portfolioen, er b. Det, der fungerer godt, er c. Det, der mangler, er 2. Struktureret erfaringsudveksling ud fra cirkelsamtalemodellen. Grupper på 6-8 deltagere sammensættes ud fra kursisternes konkrete arbejde med portfolioen i undervisningssammenhæng (fag/årgange) tilkendegivet ved tilmelding til kurset. 3. Kort opsamling: Cirkelsamtalemodellen og de tre refleksionsspørgsmål er samtidig konkrete forslag/ideer til praksis. 4. Individuel skriftlig opsummering: Jeg vil tage flg. ideer/overvejelser med mig tilbage til min undervisningspraksis: Kursusmappe: under faneblad Reflektion og respons indsættes: Beskrivelse af cirkelsamtalemodellen. a Under faneblad Udvalgte produkter indsættes: Refleksionsark med de tre spørgsmål. Afsluttende mål/visionsnotat indsættes. 2. Et kort fremadrettet handlingsperspektiv i form af inspirationsmateriale til kursisternes videre brug i udviklingen af en evalueringspraksis på team- og skoleniveau: Spørgsmålsark til afklaring af evalueringsforståelse i teamet: Hvad forstår vi ved.? Hvad skal evalueres? Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Af hvem? Hvordan følger vi op? Ellmins tre selvevalueringsspørgsmål fra det indledende modul, nu suppleret med Ellmins 4. spørgsmål og præsenteret ud fra den tankegang, der ligger bag spørgsmålene: o Det, der fungerer bedst beholder man. o Det, der fungerer godt videreudvikler man. o Det, der ikke fungerer ændrer eller stryger man. o Det, der mangler skaber eller tilføjer man. Kursusmappe: indsæt under faneblad Dokumentation og dialog på mange niveauer : Væsentlige evalueringsdidaktiske spørgsmål til brug i teamets samarbejde Link Fælles afrunding og evaluering. Undervisningsform Der veksles mellem korte teoretiske oplæg, fælles drøftelser, konkrete forslag til praksis samt individuelt/gruppevis strukturerede drøftelser/opgaver/øvelser. Evalueringsform Selvevaluering som korte time-outs indgår som en integreret del af kursets indhold. Kurset afsluttes med en kort skriftlig evaluering ud fra lærerformulerede spørgsmål i forhold til endeligt kursusopslag og kursusdeltagernes egne skriftlige refleksioner gennem dagen. Undervisere Lektor Helle Højbo Schjoldager, CEPRA, CVU Nordjylland Beskrivelse af undervisere en relevant videreuddannelse i form af fx cand. pæd. i pædagogik med særlig interesse for almendidaktiske temaer og problemstillinger. CVU-ansatte i den psykologiske - pædagogiske faggruppe. Yderligere ressourcer OBS på, at kurset er bygget op omkring en kursusmappe: mappe, faneblade, x- antal kopier. (kursusbetaling) 4 9

5 Spørgsmålene belyses gennem et kort teoretisk og praksisorienteret oplæg samt en konkret øvelse. Udgangspunktet er at fastholde portfolioen som et refleksionsunderstøttende redskab, hvor både den produktnære og procesrelaterede refleksion er central. Fokus i dette modul er på lærerens betydning i den procesrelaterede refleksion som en vigtig medspillende modspiller ikke mindst i forhold til den gruppe børn, der ikke måtte have udviklet et selvreflekterende evalueringssprog. 1. Kort om: a. Forskellen på refleksion og refleksivitet og det læringspotentiale/fremtidsberedskab, der ligger heri (Chris Argyris principper for læring - enkeltloop og dobbelt-loop-læring). b. Forskellige hv-spørgsmåls betydning. 2. Kommunikationsøvelse/aktiv lytning. 3. Praksisforslag: c. Lærerformulerede spørgsmål til støtte for elevernes procesrefleksion. d. Forslag til indøvelse af rutiner i klassen forbindelse med respons. 4. Individuel refleksionsskrivning: Næste gang, jeg arbejder med udvælgelse og respons, så Kursusmappe: indsæt under faneblad Refleksion og respons : Hv-spørgsmål en oversigt (bilag) Praksiseksempel: lærerformulerede refleksionsspørgsmål Forslag til regler for god respons Kommunikationsøvelse Arbejdsspørgsmålet til refleksionsskrivning Kaffe/te - kage På vej mod en evalueringskultur med afsæt i en portfoliopædagogisk praksis! Kursusdagen afrundes med en belysning og konkretisering af: Pædagogisk dokumentation og dialog i mødet mellem lærer(e), elev og forældre! et bud på en strategi for evalueringssamtalen som en forståelsesorienteret dialog og et læringsrum for eleven! Udvikling af evalueringskultur på teamniveau og skoleniveau hvordan kommer man videre? Udgangspunktet er en systemisk forståelse af kommunikation - med læreren som den ansvarlige for processen. 1. Et bud på en køreplan for, hvordan mødet mellem lærer(e), elev og forældre kan forberedes og struktureres, således at samtalen i sig selv også bliver til et læringsrum for eleven. Qvortrups skematik inddrages igen denne gang med særligt fokus på 4. vidensform Portfolio et langt fra entydigt begreb! Jeg ta r mig sådan set ikke af, hva for nogle fag, vi skal ha. Jeg ser bare på, hva for nogle lærere, der kommer ind ad døren, så ved jeg så n cirka, hvad vi skal lave! sagde pigen, der lige var startet i 4. klasse. En portfolio rummer mange muligheder og kan blive til hvad som helst! Bl.a. derfor må der spørges: Hvad er udfordringerne til en moderne evalueringspraksis med portfolio i lyset af skolens formål, Fælles Mål for fagene og elevernes alsidige personlige udvikling? Hvilke muligheder har læreren for at kvalificere elevens arbejde med portfolioen? Som perspektiv på ovennævnte introduceres der bl.a. til en psykologisk tænkemodel, der bidrager til at fastholde et helhedsperspektiv på lærerens klasseledelse og elevens evaluerings- og læringsarbejde med portfolioen. Det korte oplæg kan ses som en opsamling på erfaringsudvekslingen og som rammesætning for den resterende del af kursusdagen. Der argumenteres for, at elevens portfolioarbejde bør ses som et led i en større sammenhæng, og at lærerens eget kundskabs- og læringssyn/faglighedsbegreb/evalueringsdidaktiske kompetencer ikke er uvæsentlige elementer i denne sammenhæng! Løbende intern evaluering omfatter både elevens selvevaluering og lærerens/teamets evaluering foretaget ud fra bevidste valg af forskellige evalueringsformer og -redskaber. Disse forskellige dokumentationsarkiver vil tilsammen kunne give et kvalificeret grundlag for arbejdet med elevplanen. 1. Flg. modeller præsenteres: a. Niels Egelunds cirkelmodel over sammenhængen mellem test, måling, vurdering og evaluering. Modellen anvendes til at fremhæve det brede og systematiske i evalueringsbegrebet. b. Trekantmodellen relationen mellem evaluering, læseplan og elevens læringssituation. c. Selv-selvobjektteorien. Modellen introduceres som en fælles referenceramme til brug gennem resten af kurset for at fastholde et helhedsorienteret og relationelt perspektiv på elevens udvikling af kvalificeret selvbestemmelse i spændingsfeltet mellem individualitet, fællesskab og faglighed. Dvs. til illustration og drøftelse af portfolioens/selvevalueringens styrkesider og opmærksomhedsfelter generelt og i forhold til betydningen af lærerens aktive medvirken som medspillende modspiller i forskellige portfolioarbejdsfaser specifikt: Fx målfastsættelse/kriterieudformning, respons og gruppesammensætning ved elev-elevrespons. 1. Afsluttende refleksionsspørgsmål til kort drøftelse med sidemanden: Hvilke overvejelser gav dette perspektiv på evaluering anledning til i forhold til din undervisningspraksis? Kursusmappe: indsæt under faneblad Mål og kriterier : 5

6 Oversigt over relationen mellem mål og evaluering ud fra de forskellige paradigmer. Niels Egelunds cirkelmodel. Model over selvets fire motivationelle rettetheder Pause frugt Man kan ikke score uden at have et mål, men et mål er ikke bare et mål! Bl.a. derfor må der spørges: På hvilke måder kan læreren tydeliggøre undervisningens hensigt for eleverne? Hvad vil det sige at formulere kriterier/tegn? Hvilken betydning har mål/indhold for valg af evalueringsredskab og for elevernes læring? Tjek på evalueringsbegreber og metoder!? Spørgsmålene bearbejdes i en vekselvirkning mellem korte oplæg, ideer til praksis og konkrete øvelser/opgaver. Der afsluttes med en kort oversigt over forskellige evalueringsredskabers muligheder og begrænsninger i forhold til det, der ønskes evalueret Antagelsen er, at kursisterne allerede i en eller anden grad arbejder med synlige mål i deres undervisningspraksis herunder måske også undervisningsmål formuleret i elevsprog som støtte til elevernes formulering af individuelle læringsmål. Med afsæt i syntesen mellem faglig mestring og identitetsudvikling lægges fokus på lærerens og elevens (sam)arbejde omkring målfastsættelse/evaluering/progression. Modulet bæres af konkrete forslag til praksis vekslende med konkrete opgaver/øvelser individuelt/gruppevis. Opgaverne præsenteres ud fra ovennævnte forståelse og med reference til de to tidligere anvendte modeller: Modellen over sammenhængen mellem evaluering, læseplan og læringssituation og selv-selvobjektteorimodellen. 1. Kort introduktion til forskellige måltyper med særligt fokus på faglige mål: Færdigheder og kundskaber forstået som faktaviden og forståelse/indsigt. 2. Forslag til planlægningsværktøjer: a. Blooms kognitive taksonomi. b. Uvm: Kvalitetstrappen et konkret, visualiserende planlægningsredskab, der kan anvendes af elever som støtte til at skabe progression. c. Målskiver/layered targets/målcirkler. 3. Individuel øvelse: a. Tænk på en af dine elever! Formuler et kort, præcist personligt mål for hende/ham, og skriv det øverst på kvalitetstrappen. Udfyld de øvrige trin på trappen. Du er velkommen til at tilføje eller fjerne trin på trappen. b. Præsenter og drøft dit forslag med sidemanden! 4. Opsamling vha. Bodil Nielsens konkrete anbefalinger til lærere mht. formuleringer af tydelige mål (Afprøves, hvis der er tid) Kort oplæg omkring betydningen af at formulere kriterier/ tegn. Gruppeopgave: I trinmål for N/T efter 1. fase (1.-2. klasse) står: Eleverne skal kunne - give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag. Formuler tegn for dette trinmål! Præsentation af Lars Qvortrups videnformer og forskellige evalueringsredskabers muligheder og begrænsninger i forhold til forskellige mål/videnformer. Kort skriftlig refleksion/visionering: Hvad kan du eventuelt tage med dig fra denne sekvens i forhold til din egen undervisningspraksis? Hvad er det første, du kan gøre? Kursusmappe: indsæt under faneblad Målfastsættelse og udformning af kriterier : Blooms kognitive taksonomi. Uvm: kvalitetstrappen. Praksiseksempel på målskiver/layered targets som redskab til evaluering og målfastsættelse. Sammenskrivning af Bodil Nielsens anbefalinger til tydelige målformuleringer. Lars Qvortrups videnhierarki. Under faneblad Evalueringskultur i praksis tjek på begreber og metoder : Oversigt over forskellige evalueringsværktøjer og deres muligheder og begrænsninger. Under faneblad Udvalgte produkter indsættes: Individuel opgave og gruppeopgave. Refleksion/vision-notatark Frokost I frokostpausen vil der være mulighed for at gennemse litteratur og forskellige materialer i øvrigt som inspiration til det videre arbejde med portfolio og elevplaner De 3 R er: Refleksion/refleksivitet og respons om at komme fra jeg har lavet til jeg har lært og lidt til måske! Trods forskellige praksisfortolkninger af portfoliotænkningen synes et af formålene med portfolioen at være at bevidstgøre eleven om den måde, vedkommende tænker og lærer på! For en del elever forekommer det imidlertid at være lettere sagt end gjort! Hvad kan læreren konkret gøre for at udfordre eleven i at få indsigt i og sætte ord på egen læring? Hvad er forskellen på refleksion og refleksivitet? Og hvorfor er det overhovedet vigtigt at arbejde med disse begreber i den daglige praksis? 7