HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? THOMAS ROLAND OG JOAN PREISLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? THOMAS ROLAND OG JOAN PREISLER"

Transkript

1 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? THOMAS ROLAND OG JOAN PREISLER

2

3 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? THOMAS ROLAND OG JOAN PREISLER

4 04 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

5 FORORD HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? ET SUNDT PRES Der er et stærkt pres mod dagligvarehandlen for at gøre indkøbsmulighederne sundere. I mange år har det især været mennesker, der beskæftiger sig professionelt med ernæring og sundhed, som krævede mere medansvar fra butikkernes side. I dag kommer presset også fra menige forbrugere. Presset betyder, at dagligvarehandlen er nødt til at hæve standarden. Den må til at tænke og turde noget nyt. Det er en fantastisk positiv udvikling. Debatoplægget Hvem styrer indkøbsvognen? lægger op til en diskussion om, hvordan vi bedst møder denne udvikling. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, om dagligvarehandlen skal bidrage mere til at løse samfundets sundhedsproblemer, end nu. Det tager vi for givet. Diskussionen drejer sig udelukkende om, hvordan vi bedst griber sagen an. Her er brug for en afklaring både i branchen selv og på samfundsniveau. Der er også brug for en grundig debat hos os i brugsforeningsbevægelsen. Som ejer af Coop-kæderne kan og skal FDB naturligvis være med til at skubbe indkøbsvognen i sundere retning. Men der trækkes og skubbes fra mange sider. Rigtig mange beslutninger om f.eks. indretning eller aktiviteter i butikken træffes i de enkelte butikker. Og her skal man kunne se meningen med at tænke sundhed ind i forretningsstrategien. Den sunde butik skal også være en sund forretning. Derfor søger vi løsninger, hvor sundhed og forretning ikke er hinandens modsætninger, men to sider af samme sag. Sundhedsinteressen hos forbrugerne betyder, at visionen om den sunde dagligvarebutik ikke længere er en fjern utopi. Alligevel kræves der masser af små, jordnære skridt for at nå derhen. Dem skal vi have konkretiseret og skabt engagement omkring hos både forbrugere, butikker og i samfundet som sådan. Jeg håber, at debatten om Hvem styrer indkøbsvognen? bringer os det første stykke. Alt i alt er her meget at tænke over. Ikke mindst for os i FDB. Men andre må meget gerne tænke med. Thomas Bagge Olesen, administrerende direktør i FDB

6 INDHOLD Indledning 8 Resumé 12 Kilderne 16 DEL 1 Forbrugerne 18 Kapitel 1: Sundhedens betydning 20 Kapitel 2: Madens betydning 32 Kapitel 3: Familiens betydning 35 Kapitel 4: Indkøbssituationens betydning 39 Kapitel 5: Kulturens betydning 46 Kapitel 6: Opmærksomhedens betydning 49 Kapitel 7: 15 mulige perspektiver 60 Noter 68 Indstik Ost er fedt Gulerødder er dele-rødder 06 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

7 INDHOLD HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? Bilag 1: Spørgeskema 150 Bilag 2: Additivt indeks 160 DEL 2 Butikken 70 DEL 3 Bevægelsen 122 Kapitel 1: Den ansvarlige dagligvarehandel 74 Kapitel 2: Sunde strategier 79 Kapitel 3: Mærker i dagligvarehandlen 90 Kapitel 4: Sundheden og helheden 104 Kapitel 5: Hertil er vi kommet - flere perspektiver 111 Kapitel 1: En, to, tre, forbrugerbevægelser 126 Kapitel 2: Hvad tænder ildsjæle på? 128 Kapitel 3: Involvering på nudansk 134 Kapitel 4: Fem nye begyndelser 145 Noter 114 Noter 148 Indstik Reformen af den danske pølse Brødets bagside Indstik Sodavaner

8 INDLEDNING Consumer is king lyder et amerikansk slogan, forbrugeren er kongen. Forbrugeren vælger, hvad han eller hun vil have. Hun bestemmer, hvad butikken køber ind og sætter på hylderne og dermed indirekte, hvilke leverandører, der skal have succes, og hvem der skal bukke under. Hvis forbrugerne især går op i prisen, så overlever leverandørerne med de største økonomiske muskler. Hvis kunderne derimod lægger vægt på økologi eller sundhed, er det øko-landmænd eller helsekostfabrikanter, der kommer på den grønne gren. Forbrugerens valg får dermed vigtige følger for hele samfundet. Andre peger på, at konger især bestemmer i eventyrene. Enevældige er de i hvert fald langt fra. Det, som forbrugeren får at vælge imellem, er nøje udvalgt af butikskæderne og deres grossister, der har hele verdensmarkedet at købe ind på. Indkøberens valg formes på sin side af en lang kæde af beslutninger, som er truffet af store virksomheder eller brancher. F.eks. om, hvilke mærker de vil bruge penge på at slå fast i forbrugernes bevidsthed, eller hvilke egenskaber ved produkterne, der skal udvikles. De store producenter følger godt med i tendenser blandt forbrugerne, men de former dem også. Samtidig hænger forbrugeren jo ikke frit i luften. Hun køber ind til noget og som regel ikke kun til sig selv. Man køber ikke ind på samme måde til hverdag og fest: Forbrugssituationen bestemmer. Man tager hensyn til, hvad man har råd til, hvad man har tid til, og hvad man kan håndtere i praksis. Og så er der jo baglandet, dem man deler hverdag og fester med. Hvad ønsker de? Og hvad tager de for givet? Bl.a. har omgivelserne forskellige forventninger til unge og gamle, velhavere og førtidspensionister, småbørnsmødre og ungkarle. De vilkår, man har, smitter af på de valg, man træffer. Summa summarum: De daglige indkøb kræver hensyn og kompromiser. Det betyder naturligvis ikke, at forbrugeren ingenting bestemmer. De små beslutninger, vi træffer dagen igennem, har betydning for både os selv og for andre. Vi grundlægger f.eks. vores børns forhold til mad gennem de ting, vi køber ind, og den mad vi tilbereder og spiser sammen med dem og taler med dem om. De senere års omtale af fænomener som etisk forbrug eller den politiske forbruger viser, at forbrugerens indflydelse ikke er begrænset til hjemmet, men strækker sig til klodens fjerneste egne. I den forstand rækker de moderne forbrugeres magt såmænd længere end de fleste eventyrkongers. Navnlig når forbrugerne handler samlet og bevidst. Når ændrede indkøbsmønstre afspejler, at de vil noget, og ikke bare er udslag af en forbipasserende mediestorm. Hvem styrer indkøbsvognen? analyserer disse komplementære sandheder fra mange synsvinkler og med flere forskellige metoder. Det er forbrugernes interesse for sundhed, der er centrum for analysen. Alle ved, at der er meget betydelige problemer med danskernes kost. 08 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

9 INDLEDNING HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? Formålet med analysen er at afklare, hvorfor vi så ikke ændrer på kosten i større omfang, end tilfældet er. Helt konkret vil vi vide, hvilke faktorer der overtrumfer hensynet til sundheden i de daglige indkøb. Er det kun, fordi vi danskere mangler rygrad, eller skyldes det også, at noget andet hindrer os i at træffe de valg, vi helst ville? Er det i så fald noget, man kan gøre noget ved? Tre vink til detailhandlen I de senere år har flere rettet søgelyset mod detailhandlens rolle og ansvar for at få mere sundhed på alle hylder. Et af startskuddene lød med en rapport fra Mandag Morgen/Tryg- Fonden fra 2006, der lagde op til en ny og langt mere udfarende rolle for detailhandlen: Dagligvarebranchen kan uden tvivl bidrage mere til at kunne, end den gør i dag. Branchen har enestående gode data om sine kunder til at kunne danne et godt grundlag for eksperimenter. 1 Regeringens forebyggelseskommission pegede i 2009 på udenlandske undersøgelser, der tyder på, at ca. 50 pct. af vores indkøb er impulsindkøb. Forebyggelseskommissionen konkluderede på den baggrund, at Regeringen og detailhandlen opfordres til i samarbejde at gennemføre tiltag, der mindsker synligheden af usunde fødevarer i detailhandlen. 2 Så langt ville regeringen ikke gå i sin såkaldte Sundhedspakke 09 fra oktober Men regeringen opfordrer detailhandlen til at sikre, at cigaretter og tilsvarende ikke er synlige på udsalgssteder, og til at fremme udbuddet og tilgængeligheden af sunde fødevarer. Kan butikkerne skabe bedre valgsituationer? Hvordan kan de komme de forbrugere bedre i møde, der gerne vil leve sundere? Kan aktive forbrugere tages med på råd i det, som firmaerne udvikler og sender på markedet? Mange virksomheder interesserer sig for såkaldt brugerdreven innovation, og butikskæderne må forholde sig til den nye sundhedstrend blandt forbrugerne, uanset om de har lyst eller ej. Samtidig åbner sociale medier nye muligheder for at gøre dialogen med forbrugeren konstruktiv og givende for begge parter.

10 FAMILIEN Hvad vil de (ikke) ha? Hvad plejer vi? KOMPETENCE Hvad kan jeg finde ud af? BUTIKKEN Hvad frister? Hvad ser man først? HUSK NU! Det finder han jo aldrig ud af... TILBUD KOLA SUPER DUPER TILBUD ADR! til det hele mor

11 IDEALERNE Hvad vil jeg være bekendt? VENNERNE Hvad sætter stemningen i vejret? SUPER TILBUD KOLA Til Änglamark KOLA KOLA KOLA KOLA KOLA KOLA KOLA PENGENE Hvad har jeg råd til? BRUT Er der kun champagne? HER GIVES IKKE KREDIT KOLA KOLA KOLA Hvem styrer?

12 RESUMÉ Hvem styrer indkøbsvognen? er et oplæg til debat om, hvad forbrugernes voksende sundhedsbevidsthed betyder for deres indkøb og især, hvordan detailhandlen og andre i samfundet kan bakke op bag forbrugernes ønske om at leve sundere. Problemstillingen er belyst i oplæggets tre hoveddele om henholdsvis forbrugernes opfattelse af forholdet mellem sundhed og forbrug, butikkernes arbejde med sundhed og samspillet med forbrugerbevægelser og andre kræfter i det civile samfund. En række indstik tager de samme spørgsmål op med udgangspunkt i fem konkrete varer, der alle betyder noget for danskernes sundhed: Brød, sodavand, gulerødder, madlavningsost og middagspølser. 012 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

13 RESUMÉ HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? Første del afrapporterer survey-undersøgelsen Sundheds og forbrug 2010, som FDB Analyse har foretaget blandt ca forbrugere. Undersøgelsen viser, at sundheds bølgen har vokset sig meget stærk blandt forbrugerne. Tre fjerdedele tager hensyn til sundhed, når de køber ind. Fire ud af ti tænker mere på sundheden i indkøbssituationen end for et par år siden. Og halvdelen planlægger at blive endnu bedre til at købe sundt ind. Bølgen har fat i alle større befolkningsgrupper, uanset om vi deler befolkninger op efter køn, alder, geografi, indkomst, uddannelse eller familietype. Selv dem, der ikke interesserer sig spor for sundhed, er påvirket af de ændrede normer. Ikke mindst blandt kortuddannede er der en stærk interesse for at købe sundere ind. Erfaringen viser, at der ofte kan være langt fra hensigt til handling på dette område. Men spørger man, hvad forbrugerne rent faktisk får med i indkøbsvognen, viser det sig, at svarene er ret forskellige, når man sammenligner de meget sundhedsbevidste og de mindre sundhedsbevidste. Analysen viser dog også, at sundhedsbevidstheden langt fra er ene om at styre indkøbsvognen. Bl.a. giver undersøgelsen et indtryk af, hvad husstandens helbred betyder for dens indkøb: Fire ud af ti tager hensyn til én i husstanden, der har en kronisk sygdom. Og hver anden skeler til et vægtproblem hos én derhjemme. Hvis man synes, man er god til at lave mad, er der også en tendens til, at man køber sundere ind. Det samme er tilfældet, hvis der er nogenlunde helhjertet opbakning til at spise sundt hos andre i huset. Det sidste hænger bl.a. sammen med, hvilken slags husstand man bor i. F.eks. lægger enlige gennemsnitligt mindre vægt på sunde indkøb end familier med små børn. Større børn og teenagere er derimod også med til at lægge en dæmper på sundheden i en del familier. Endelig er vores indkøb i mange tilfælde mindre styret af vores egne principper end af (kultur-)bestemte forventninger om, hvad der hører sig til i et bestemt måltid eller en bestemt situation. Undersøgelsen afdækker et bredt ønske hos forbrugerne om, at dagligvarehandlen prioriterer sundhedshensynet højere end nu. Forbrugerne ser således gerne, at butikken frister dem med sunde smagsprøver og omvendt undlader at friste med slik ved kassen. De vil gerne inspireres til at bruge flere grøntsager, og mange ønsker sig flere tilbud, der er både nemme og sunde. Alt i alt er sundhed blevet et vigtigt konkurrenceparameter i detailhandlen. Næsten fire ud af ti vælger ind imellem den nærmeste butik fra, fordi udbuddet ikke er sundt nok.

14 I anden del undersøger vi, hvor langt detailhandlen er nået med at tænke sundheden med. De fleste er i gang, men vi er fortsat ved begyndelsen, og tempoet er ikke højt. Omstillingen drejer sig i første omgang om at styrke udvalget af sunde produkter og eksponere dem bedre i butik og i markedsføring. I den sammenhæng gøres en del for at udbrede kendskabet til nye sundhedsmærker som f.eks. Nøglehullet. Samtidig er der et behov for at guide forbrugerne bedre igennem mærkejunglen. Kravene til den kompetente forbruger om viden og stillingtagen er vokset stærkt i de senere år. Det er baggrunden for de såkaldte omtankebrands, hvor forbrugeren så at sige køber en hel pakke af etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige hensyn og ikke selv behøver at gå i detaljer. Kæderne arbejder også sammen med leverandører om at udvikle sundere produkter, herunder nye måltidskoncepter, der integrerer sundhedshensyn uden at gøre det til hovedsagen. En anden, ny strategi er det såkaldte kalorieregnskab, der tilskynder butikkerne til at mindske salget af kalorier i relevante varekategorier. På andre punkter er detailhandlen ikke nået langt. Det gælder bl.a. sund space management, der hjælper forbrugeren til at vælge sundt. Mulighederne for at understøtte forbrugerens sundhedsønsker gennem dagligvareindkøb på internettet evt. med brug af virtuelle agenter er ikke udforsket i praksis. Det samme gælder muligheder for at tænke dagligvareforsyningen sammen med lokale trafikløsninger, der fremmer gang og cykling. 014 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

15 RESUMÉ HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? Survey-undersøgelsen I tredje del lægger vi Sundhed op til en og videre forbrug drøftelse 2010 og er debat beskrevet om samspillet nærmere mellem s. 66 og i Bilag 2. dagligvarebranchen Rapporten bygger og desuden engagerede på kræfter lang række i civilsamfundet, skriftlige kilder, når der det gælder henvist om til at undervejs, for brugernes og som findes indkøb efter sundere. tre Mulighederne hoveddele. Endelig vurderes har en som lang gode, række fordi personer interessen bidraget for gøre med sundhed, mundtlige forbrugerspørgsmål kommentarer. i Det almindelighed drejer sig omog frivilligt arbejde har været stigende i flere år. Maria Aagesen, kategorichef i Coop Mulighederne Grethe Andersen, for at gøre chefkonsulent forbrugerbevægelsen i Landbrug mere & Fødevarer sundhedsbevidst er navnlig stor, hvis Lasse sundheden Bolander, kobles formand sammen i FDB med andre temaer, der engagerer mennesker. I nogle tilfælde Michael vil det Bonde-Nielsen, f.eks. være forsvaret kommunikationsdirektør for lokalsamfundet, i der Coca står Cola i centrum. Danmark I andre tilfælde kan Mette det være Boye, en sygdom afdelingschef eller en i Forbrugerrådet stærk idealistisk eller professionel interesse, der er den Morten drivende Elsborg, kraft. kategorichef i Coop Lars Esbjerg, lektor på MAPP-instituttet ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet I den Sisse sammenhæng Fagt, ernæringsforsker tilbyder de nye ved virtuelle Fødevareinstituttet platforme gode DTUmuligheder for at udtrykke forbrugersynspunkter, Morten Gade, digitalchef også om i FDB mere specialiserede emner. Og vel at mærke på en måde, der Fie faktisk Hansen-Hoeck, gør forskel. stifter Forbrugerne af Retail Network vil ikke bare og tidligere kunne optræde i rollen som kritisk vagthund administrerende over for leverandører direktør i ISO og butikker. De kan også bidrage direkte til udviklingen af produkter, Michael koncepter Heasman, og ph.d. aktiviteter, i food policy der gør og dagligdagen adjunkt på Professionshøjskolen sundere for fremtidens Metropol danskere. Anders Hede, forskningschef i TrygFonden Susanne Hegnbo, kategorichef i Coop Jesper Højberg, adjungeret professor på CBS og bestyrelsesformand i Advice Ida Husby, ph.d. og uddannelsesleder ved Ankerhus UC Sjælland Bjarne Ibsen, professor på Institut for idræt og biomekanik ved Syddansk Universitet Gert Ingemann, salgs- og marketingschef i Tican Alfred Josefsen, administrerende direktør i Irma Flemming Jørgensen, afdelingschef i FDB Lise Lawaetz Johansen, projektleder i FDB Mikael Lund, kategorichef i Coop Esben Meier, kategorigruppechef i Coop Claus Meyer, kok m.m. Carina Neergaard, marketingschef i Coop

16 KILDERNE Survey-undersøgelsen Sundhed og forbrug 2010 er beskrevet nærmere s. 66 og i Bilag 2. Rapporten bygger desuden på en lang række skriftlige kilder, der er henvist til undervejs, og som findes efter de tre hoveddele. Endelig har en lang række personer bidraget med mundtlige kommentarer. Det drejer sig om Maria Aagesen, kategorichef i Coop Grethe Andersen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Lasse Bolander, formand i FDB Michael Bonde-Nielsen, kommunikationsdirektør i Coca Cola Danmark Mette Boye, afdelingschef i Forbrugerrådet Morten Elsborg, kategorichef i Coop Lars Esbjerg, lektor på MAPP-instituttet ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet Sisse Fagt, ernæringsforsker ved Fødevareinstituttet DTU Morten Gade, digitalchef i FDB Fie Hansen-Hoeck, stifter af Retail Network og tidligere administrerende direktør i ISO Michael Heasman, ph.d. i food policy og adjunkt på Professionshøjskolen Metropol Anders Hede, forskningschef i TrygFonden Susanne Hegnbo, kategorichef i Coop Jesper Højberg, adjungeret professor på CBS og bestyrelsesformand i Advice Ida Husby, ph.d. og uddannelsesleder ved Ankerhus UC Sjælland Bjarne Ibsen, professor på Institut for idræt og biomekanik ved Syddansk Universitet Gert Ingemann, salgs- og marketingschef i Tican Alfred Josefsen, administrerende direktør i Irma Flemming Jørgensen, afdelingschef i FDB Lise Lawaetz Johansen, projektleder i FDB Mikael Lund, kategorichef i Coop Esben Meier, kategorigruppechef i Coop Claus Meyer, kok m.m. Carina Neergaard, marketingschef i Coop 016 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

17 KILDERNE HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? Rikke Iben Neess, kampagneleder i Fuldkornssekretariatet Lise Nersting, seniorkonsulent på Teknologisk Institut Henrik Nielsen, kategorichef i Coop Christian Nøhr, professor ved Institut for samfundsudvikling og planlægning ved Aalborg Universitet Lone Nørgaard Illemann, projektleder på Daloon Lars Rasmussen, kategorigruppechef i Coop Søren Rommelhoff, butiksbestyrer i SuperBest Bagsværd Jette Røndbjerg, ansvarlig i Coop Trading Henrik Selsøe Sørensen, lektor på Institut for internationale kultur- og kommunikationsstudier ved CBS Morten Strunge Meyer, projektchef i Kræftens Bekæmpelse Bente Svane Nielsen, udviklingskonsulent i FDB Skolekontakten Ulla Toft, ph.d. i human ernæring på Glostrup Hospital Paulette Thompson, manager i Giant Foods Consumer Affairs Jens Troelsen, ph.d. og lektor på Institut for idræt og biomekanik ved Syddansk Universitet Susanne Tøttenborg, seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Hemming Van, administrerende direktør i Daloon Christian Vestergaard, projektleder på Teknologisk Institut Jens Visholm, markedsdirektør i SuperBest John Wagner, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd Mogens Werge, forbrugerpolitisk direktør i Coop. Dansk Supermarked har ifølge informationschef Erik Eisenberg ikke ønsket at medvirke. Derfor er repræsentanter for Dansk Supermarked og dens kæder fraværende i denne rapport.

18 FOR ERE 018 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

19

20 KAPITEL 1: SUNDHEDENS BETYDNING I 1950 var Danmark én af verdens sundeste nationer. Kun fire andre lande havde en højere middellevetid end vi. I 2008 befandt danskerne sig på en 22. plads. Selvom levetiden voksede hvert år, gik det langsommere end i de fleste andre velstillede lande i OECD. I årene havde 14 lande en større stigning end Danmark pr. år, og kun fire en lavere. Den danske overdødelighed findes navnlig blandt midaldrende mellem 35 og 74 år. Risikoen for at dø som midaldrende er f.eks. 50 pct højere i Danmark end i Sverige. 3 Gør det noget, at andre lever lidt længere, hvis man selv lever godt, så længe det varer? Sagen er desværre, at danskernes overdødelighed kun er toppen af isbjerget. Realiteten er, at en meget stor del af befolkningen lider af kroniske sygdomme og andre problemer med helbredet, der rammer deres livskvalitet og udfoldelsesmuligheder. Samtidig findes nogle af samfundets største sociale uligheder netop på sundhedsområdet. 4 5 Realiteten er også, at det ikke er noget, vi kan behandle os ud af med flere ressourcer til sundhedsvæsenet. Lægevidenskaben har kun effektive midler mod pct. af de sygdomstilfælde, som tager livet af danskerne før deres naboer. Størsteparten skyldes, at danskerne gennemgående lever mindre sundt end f.eks. andre nordboere. I dag er det navnlig fortidens synder med hensyn til røg og alkohol, der udløser helbredsproblemerne. I fremtiden vil en større andel skyldes overvægt og manglende motion fra 1987 til 2005 blev andelen af svært overvægtige omtrent fordoblet til ca. 12 pct. eller næsten en halv million voksne danskere. 6 Det vil øge forekomsten af hjertekar-lidelser, type 2-diabetes og alle de dårligdomme, der typisk følger med. 7 Årsagerne til fedmeepidemien er omdiskuterede, men det er almindeligt at se sammensætningen af kosten som en central faktor. Mere end halvdelen af børnene mellem fire og 14 år spiser mere tilsat sukker end anbefalet. Det samme gælder for mere end hver fjerde voksen. Udviklingen afspejler, at sodavandsforbruget er gået kraftigt ned, mens slikforbruget omvendt er vokset. Det daglige saltindtag ligger ca. 20 pct. for højt. Mængden af fedt i kosten er konstant eller svagt stigende. Det daglige indtag af frugt og grønt er steget (hvis man ser bort fra kartofler), men ligger fortsat betydeligt under det anbefalede. Mange er allerede påvirket af denne viden. Der er opbrud i vaner og mønstre i arbejdslivet, institutionerne og familien. Forbrugerne er midt i et holdningsskred i sundere retning, der allerede har ændret familien Danmarks indkøbsmønstre på mange måder. Det viser surveyundersøgelsen Sundhed og forbrug 2010, hvis hovedresultater lægges frem i første del af denne rapport. 020 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

21 DEL 1 FORBRUGERNE Men der er lang vej igen. De fleste af os træffer langt fra altid de sundeste valg, og mange oplever regelmæssigt, at de kom til at vælge forkert. Hvad er det, der får os væk fra dydens smalle sti? Har det noget med vores forhold til mad at gøre? Er det familien eller vennerne, der står i vejen? Er der noget i selve indkøbssituationen, der lokker os på afveje? Hvordan kan der i så fald ændres på den situation? De spørgsmål kan ikke ignoreres. Om ikke andet fordi omverdenen stiller dem stadigt oftere jf. tekstboksen Tre vink til detailhandlen, s. 9. Sunde hensyn Tre fjerdedele af dem, der står for indkøbet i danske familier, lader også hensynet til sundheden spille en praktisk rolle, når de køber ind. Fire ud af ti oplyser, at de tænker mere på sundheden i dag end for et par år siden. Tager man dem med, der svarer, at de delvist tænker mere på sundheden, er vi oppe på otte ud af ti. Hver anden har en plan om at omlægge sine indkøb i sundere retning. På den baggrund er det ingen overdrivelse at påstå, at vi står midt i et holdningsskifte af dimensioner. FIGUR Sundhedsbølgen TAL I PCT. Spørgsmål: Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i? Søjle 1 Hensynet til sundheden på langt sigt spiller ikke nogen praktisk rolle, når jeg køber ind til hverdag. Hensynet til sundheden på langt sigt er et blandt flere hensyn, når jeg køber ind til hverdag. Søjle 2 & 3 Nedenfor er listet en række udsagn. Marker venligst i hvilken udstrækning, hvert udsagn passer på dig: Jeg tænker mere på sundhed, når jeg køber ind i dag end for et par år siden: Passer godt, passer delvist, passer ikke, ved ikke. Tager sundhedshensyn i indkøb Tænker mere på sunde indkøb end før passer godt Søjle 4 Hvor enig eller uenig er du i hvert af følgende udsagn om sundhed og sunde fødevarer: Det er min plan at blive bedre til at købe sundt ind: Helt enig, enig, hverken enig eller uenig, uenig, helt uenig, ved ikke. Tænker mere på sunde indkøb end før passer delvist Planlægger sundere indkøb Sundhedshensynet fylder mere end før, når vi køber ind og det kommer til at fylde endnu mere i fremtiden Der er ikke overraskende flere kvinder end mænd, der lægger vægt på sundhedshensynet. 80 pct. af kvinderne har sundheden med som et af de hensyn, de køber ind efter det samme gælder kun 68 pct. af mændene. Samme tendens ses i de andre tal: Flere kvinder end mænd er blevet mere sundhedsbevidste i deres indkøb end for to år siden selvom forskellen ikke er så stor: 44 mod 37 procentpoint. Det er samtidig færre mænd, der omgås med planer om at gøre deres indkøb sundere, nemlig 56 mod 48 pct. Kilde: Sundhed og forbrug Internetsurvey til 3908 indkøbere. FDB Analyse/Zapera. Maj 2010.

22 Trods forskellen på mænd og kvinders svar, viser de også, at halvdelen af mændene gerne vil gøre mere ved sagen i fremtiden. Sundhedsbegrebet Hvilken sag? Sundhed er som bekendt ikke nogen entydig sag. I den mere filosofiske debat betegner sundhed sommetider en idealtilstand af velvære og vitalitet, mens det andre gange simpelthen betyder fravær af sygdom. Der kan desuden være ret stor forskel på, hvilke sygdomme forskellige mennesker føler sig mest truet eller generet af. Ser man på de sider af sundheden, der har størst berøring med indkøbet af dagligvarer, er de følgende relevante (se Figur 1.1.2): 022 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

23 DEL 1 FORBRUGERNE FIGUR Sundhed i indkøbsvognen NÆRING KEMI Spørgsmålsformulering: I surveyen stillede vi de generelle spørgsmål, der er gengivet i Figur efter en række mere specifikke spørgsmål, der mindede svar personerne om, at sundhed netop kan være mange ting. Der blev stillet spørgsmål, som knytter sig til såvel ernærings- og kemi-dimensionen som risikoen for at blive syg af fordærvet kød. At ind købet også indgår i vores fysiske aktivitetsmønstre, indgik ikke i denne sammenhæng (men vi vender tilbage til den side af sagen i Del 2). MOTION SIKKERHED Vi køber flere slags sundhed eller mangel på samme i dagligvarebutikken: Sikkerhed i produkterne beskytter mod forgiftning og skader. Produkter som kosmetik og vaskemidler indeholder masser af kemi, der f.eks. kan give allergi. Næring handler om vores kost og de mere og mindre sunde måder, den kan sættes sammen på. Endelig er indkøbet en del af den motion, vi får i dagligdagen.

24 Mindre sociale forskelle I mange undersøgelser af danskernes livsstil og sygdomsmønstre har man ofte set meget markante sociale forskelle. Det ses også flere steder i Sundhed og forbrug 2010, men i de fire spørgsmål i Figur er der praktisk taget ingen forskel på, hvordan forskellige indkomstgrupper har svaret. Man skal helt op til husstandsindkomster på over kr. om året, før man kan finde en større andel, der tænker sundhed med, når de handler ind: 83 pct. af højindkomstgrupperne har sundheden med i deres daglige indkøb, hvor tallet for befolkningen som helhed er 74 pct. Ellers er der ingen variation i de fire spørgsmål. Lidt større er forskellen, når man opdeler svarpersonerne efter deres uddannelse som det ses i Figur Sammenligner man dem, der sluttede deres uddannelse af i folkeskolen, med de højtuddannede, så er forskellen virkelig til at tage at føle på. Men kun i det første spørgsmål, der lød: Spiller sundheden en praktisk rolle, når du køber ind til hverdag? I de to andre spørgsmål er der næsten ingen forskel på uddannelsesgruppernes svar. Skal man udpege en tendens, går den faktisk den modsatte vej: Sundhedsbevidstheden er vokset mere blandt de kortuddannede i de seneste to år, og der er faktisk flere blandt de højtuddannede, der ikke har planer om at købe sundere ind i fremtiden, end blandt de øvrige uddannelsesgrupper. 024 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

25 DEL 1 FORBRUGERNE FIGUR Uddannelse betyder mindre Folkeskole Tager sundhedshensyn i indkøb 12 Tænker mere på sunde indkøb end før Gymnasieuddannelse Planlægger ikke sundere indkøb 75 Erhvervsudd/Kort videregående udd Mellemuddannelse Spørgsmål: Se spørgsmålsformuleringer til Figur Lang uddannelse Kilde: Sundhed og forbrug Internetsurvey til 3908 indkøbere. FDB Analyse/Zapera. Maj De veluddannede har et stort sundhedsforspring, men de kortuddannede ser ud til at hale ind Vi vil ikke anbefale læseren at tage disse tal med et gran salt. Vi anbefaler at skære ned på saltindtaget men at passe på med at overfortolke. Tallene fortæller givetvis noget om hensigterne i forskellige dele af befolkningen men ikke nødvendigvis så meget om virkeligheden: Dels har de veluddannede antagelig som udgangspunkt en lidt sundere indkøbsprofil og synes måske ikke, at de behøver at købe endnu sundere ind. Dels kan der som bekendt være langt fra hensigt til handling. 8 Desuden er det jo ikke alt det, vi har planer om, som vi faktisk får gjort noget alvorligt ved. At købe sundere ind er lettere sagt end gjort. Alligevel signalerer tallene en ny trend: De lave indkomster og de kortuddannede er kommet med på sundhedsbølgen.

26 Helbredet bestemmer også At vi køber mere sundhedsbevidst ind, som årene går, kan være et udtryk for alderens visdom. Det kunne også skyldes, at en større andel har udviklet et helbredsproblem. De to forklaringer udelukker for øvrigt ikke hinanden: Af skade bliver man klog. FIGUR Helbred og indkøb TAL I PCT. Indkøber efter én hjemme med helbredsproblem årige Indkøber efter én hjemme med vægtproblem årige Spørgsmål: Når du køber dagligvarer, tager du så hensyn til nogen derhjemme, som: årige Alle Har et helbredsproblem (grøn søjle)... Har et vægtproblem (grå søjle). Familier med skolebørn Man tager bestik af helt nærværende problemer i familien, ikke bare af sundhedskampagner og mediedebat 58 Kilde: Sundhed og forbrug Internetsurvey til 3908 indkøbere. FDB Analyse/Zapera. Maj HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen

Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen For langt de fleste respondenter, er det i høj eller nogen grad vigtigt, at de spiser sundt; kun for godt en ud af tyve (7%) er det mere

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt Prisen afgør om vi køber bæredygtigt En ny befolkningsundersøgelse viser, at prisen er afgørende for, om vi køber økologimærkede, miljøvenlige eller etisk mærkede dagligvarer. Pris er den allervigtigste

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Forord Vores liv påvirkes på godt og ondt af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og

Læs mere

Mød dine nye sunde guider

Mød dine nye sunde guider 7 dages kickstart til en sundere krop Mød dine nye sunde guider Andrea og louise Andrea Elisabeth Rudolph og Louise Bruun er to travle kvinder, der har gjort det naturlige til deres levevej. På de næste

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Sammen eller hver for sig? Fremtidens måltidsstrategier Af Johannes Andersen

Sammen eller hver for sig? Fremtidens måltidsstrategier Af Johannes Andersen Sammen eller hver for sig? Fremtidens måltidsstrategier Af Johannes Andersen Madklubben Sidste onsdag gik Curt og Karen med deres børn over til Anna og Nikolaj for at spise til aften. De har en madsklub

Læs mere