HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? THOMAS ROLAND OG JOAN PREISLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? THOMAS ROLAND OG JOAN PREISLER"

Transkript

1 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? THOMAS ROLAND OG JOAN PREISLER

2

3 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? THOMAS ROLAND OG JOAN PREISLER

4 04 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

5 FORORD HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? ET SUNDT PRES Der er et stærkt pres mod dagligvarehandlen for at gøre indkøbsmulighederne sundere. I mange år har det især været mennesker, der beskæftiger sig professionelt med ernæring og sundhed, som krævede mere medansvar fra butikkernes side. I dag kommer presset også fra menige forbrugere. Presset betyder, at dagligvarehandlen er nødt til at hæve standarden. Den må til at tænke og turde noget nyt. Det er en fantastisk positiv udvikling. Debatoplægget Hvem styrer indkøbsvognen? lægger op til en diskussion om, hvordan vi bedst møder denne udvikling. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, om dagligvarehandlen skal bidrage mere til at løse samfundets sundhedsproblemer, end nu. Det tager vi for givet. Diskussionen drejer sig udelukkende om, hvordan vi bedst griber sagen an. Her er brug for en afklaring både i branchen selv og på samfundsniveau. Der er også brug for en grundig debat hos os i brugsforeningsbevægelsen. Som ejer af Coop-kæderne kan og skal FDB naturligvis være med til at skubbe indkøbsvognen i sundere retning. Men der trækkes og skubbes fra mange sider. Rigtig mange beslutninger om f.eks. indretning eller aktiviteter i butikken træffes i de enkelte butikker. Og her skal man kunne se meningen med at tænke sundhed ind i forretningsstrategien. Den sunde butik skal også være en sund forretning. Derfor søger vi løsninger, hvor sundhed og forretning ikke er hinandens modsætninger, men to sider af samme sag. Sundhedsinteressen hos forbrugerne betyder, at visionen om den sunde dagligvarebutik ikke længere er en fjern utopi. Alligevel kræves der masser af små, jordnære skridt for at nå derhen. Dem skal vi have konkretiseret og skabt engagement omkring hos både forbrugere, butikker og i samfundet som sådan. Jeg håber, at debatten om Hvem styrer indkøbsvognen? bringer os det første stykke. Alt i alt er her meget at tænke over. Ikke mindst for os i FDB. Men andre må meget gerne tænke med. Thomas Bagge Olesen, administrerende direktør i FDB

6 INDHOLD Indledning 8 Resumé 12 Kilderne 16 DEL 1 Forbrugerne 18 Kapitel 1: Sundhedens betydning 20 Kapitel 2: Madens betydning 32 Kapitel 3: Familiens betydning 35 Kapitel 4: Indkøbssituationens betydning 39 Kapitel 5: Kulturens betydning 46 Kapitel 6: Opmærksomhedens betydning 49 Kapitel 7: 15 mulige perspektiver 60 Noter 68 Indstik Ost er fedt Gulerødder er dele-rødder 06 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

7 INDHOLD HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? Bilag 1: Spørgeskema 150 Bilag 2: Additivt indeks 160 DEL 2 Butikken 70 DEL 3 Bevægelsen 122 Kapitel 1: Den ansvarlige dagligvarehandel 74 Kapitel 2: Sunde strategier 79 Kapitel 3: Mærker i dagligvarehandlen 90 Kapitel 4: Sundheden og helheden 104 Kapitel 5: Hertil er vi kommet - flere perspektiver 111 Kapitel 1: En, to, tre, forbrugerbevægelser 126 Kapitel 2: Hvad tænder ildsjæle på? 128 Kapitel 3: Involvering på nudansk 134 Kapitel 4: Fem nye begyndelser 145 Noter 114 Noter 148 Indstik Reformen af den danske pølse Brødets bagside Indstik Sodavaner

8 INDLEDNING Consumer is king lyder et amerikansk slogan, forbrugeren er kongen. Forbrugeren vælger, hvad han eller hun vil have. Hun bestemmer, hvad butikken køber ind og sætter på hylderne og dermed indirekte, hvilke leverandører, der skal have succes, og hvem der skal bukke under. Hvis forbrugerne især går op i prisen, så overlever leverandørerne med de største økonomiske muskler. Hvis kunderne derimod lægger vægt på økologi eller sundhed, er det øko-landmænd eller helsekostfabrikanter, der kommer på den grønne gren. Forbrugerens valg får dermed vigtige følger for hele samfundet. Andre peger på, at konger især bestemmer i eventyrene. Enevældige er de i hvert fald langt fra. Det, som forbrugeren får at vælge imellem, er nøje udvalgt af butikskæderne og deres grossister, der har hele verdensmarkedet at købe ind på. Indkøberens valg formes på sin side af en lang kæde af beslutninger, som er truffet af store virksomheder eller brancher. F.eks. om, hvilke mærker de vil bruge penge på at slå fast i forbrugernes bevidsthed, eller hvilke egenskaber ved produkterne, der skal udvikles. De store producenter følger godt med i tendenser blandt forbrugerne, men de former dem også. Samtidig hænger forbrugeren jo ikke frit i luften. Hun køber ind til noget og som regel ikke kun til sig selv. Man køber ikke ind på samme måde til hverdag og fest: Forbrugssituationen bestemmer. Man tager hensyn til, hvad man har råd til, hvad man har tid til, og hvad man kan håndtere i praksis. Og så er der jo baglandet, dem man deler hverdag og fester med. Hvad ønsker de? Og hvad tager de for givet? Bl.a. har omgivelserne forskellige forventninger til unge og gamle, velhavere og førtidspensionister, småbørnsmødre og ungkarle. De vilkår, man har, smitter af på de valg, man træffer. Summa summarum: De daglige indkøb kræver hensyn og kompromiser. Det betyder naturligvis ikke, at forbrugeren ingenting bestemmer. De små beslutninger, vi træffer dagen igennem, har betydning for både os selv og for andre. Vi grundlægger f.eks. vores børns forhold til mad gennem de ting, vi køber ind, og den mad vi tilbereder og spiser sammen med dem og taler med dem om. De senere års omtale af fænomener som etisk forbrug eller den politiske forbruger viser, at forbrugerens indflydelse ikke er begrænset til hjemmet, men strækker sig til klodens fjerneste egne. I den forstand rækker de moderne forbrugeres magt såmænd længere end de fleste eventyrkongers. Navnlig når forbrugerne handler samlet og bevidst. Når ændrede indkøbsmønstre afspejler, at de vil noget, og ikke bare er udslag af en forbipasserende mediestorm. Hvem styrer indkøbsvognen? analyserer disse komplementære sandheder fra mange synsvinkler og med flere forskellige metoder. Det er forbrugernes interesse for sundhed, der er centrum for analysen. Alle ved, at der er meget betydelige problemer med danskernes kost. 08 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

9 INDLEDNING HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? Formålet med analysen er at afklare, hvorfor vi så ikke ændrer på kosten i større omfang, end tilfældet er. Helt konkret vil vi vide, hvilke faktorer der overtrumfer hensynet til sundheden i de daglige indkøb. Er det kun, fordi vi danskere mangler rygrad, eller skyldes det også, at noget andet hindrer os i at træffe de valg, vi helst ville? Er det i så fald noget, man kan gøre noget ved? Tre vink til detailhandlen I de senere år har flere rettet søgelyset mod detailhandlens rolle og ansvar for at få mere sundhed på alle hylder. Et af startskuddene lød med en rapport fra Mandag Morgen/Tryg- Fonden fra 2006, der lagde op til en ny og langt mere udfarende rolle for detailhandlen: Dagligvarebranchen kan uden tvivl bidrage mere til at kunne, end den gør i dag. Branchen har enestående gode data om sine kunder til at kunne danne et godt grundlag for eksperimenter. 1 Regeringens forebyggelseskommission pegede i 2009 på udenlandske undersøgelser, der tyder på, at ca. 50 pct. af vores indkøb er impulsindkøb. Forebyggelseskommissionen konkluderede på den baggrund, at Regeringen og detailhandlen opfordres til i samarbejde at gennemføre tiltag, der mindsker synligheden af usunde fødevarer i detailhandlen. 2 Så langt ville regeringen ikke gå i sin såkaldte Sundhedspakke 09 fra oktober Men regeringen opfordrer detailhandlen til at sikre, at cigaretter og tilsvarende ikke er synlige på udsalgssteder, og til at fremme udbuddet og tilgængeligheden af sunde fødevarer. Kan butikkerne skabe bedre valgsituationer? Hvordan kan de komme de forbrugere bedre i møde, der gerne vil leve sundere? Kan aktive forbrugere tages med på råd i det, som firmaerne udvikler og sender på markedet? Mange virksomheder interesserer sig for såkaldt brugerdreven innovation, og butikskæderne må forholde sig til den nye sundhedstrend blandt forbrugerne, uanset om de har lyst eller ej. Samtidig åbner sociale medier nye muligheder for at gøre dialogen med forbrugeren konstruktiv og givende for begge parter.

10 FAMILIEN Hvad vil de (ikke) ha? Hvad plejer vi? KOMPETENCE Hvad kan jeg finde ud af? BUTIKKEN Hvad frister? Hvad ser man først? HUSK NU! Det finder han jo aldrig ud af... TILBUD KOLA SUPER DUPER TILBUD ADR! til det hele mor

11 IDEALERNE Hvad vil jeg være bekendt? VENNERNE Hvad sætter stemningen i vejret? SUPER TILBUD KOLA Til Änglamark KOLA KOLA KOLA KOLA KOLA KOLA KOLA PENGENE Hvad har jeg råd til? BRUT Er der kun champagne? HER GIVES IKKE KREDIT KOLA KOLA KOLA Hvem styrer?

12 RESUMÉ Hvem styrer indkøbsvognen? er et oplæg til debat om, hvad forbrugernes voksende sundhedsbevidsthed betyder for deres indkøb og især, hvordan detailhandlen og andre i samfundet kan bakke op bag forbrugernes ønske om at leve sundere. Problemstillingen er belyst i oplæggets tre hoveddele om henholdsvis forbrugernes opfattelse af forholdet mellem sundhed og forbrug, butikkernes arbejde med sundhed og samspillet med forbrugerbevægelser og andre kræfter i det civile samfund. En række indstik tager de samme spørgsmål op med udgangspunkt i fem konkrete varer, der alle betyder noget for danskernes sundhed: Brød, sodavand, gulerødder, madlavningsost og middagspølser. 012 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

13 RESUMÉ HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? Første del afrapporterer survey-undersøgelsen Sundheds og forbrug 2010, som FDB Analyse har foretaget blandt ca forbrugere. Undersøgelsen viser, at sundheds bølgen har vokset sig meget stærk blandt forbrugerne. Tre fjerdedele tager hensyn til sundhed, når de køber ind. Fire ud af ti tænker mere på sundheden i indkøbssituationen end for et par år siden. Og halvdelen planlægger at blive endnu bedre til at købe sundt ind. Bølgen har fat i alle større befolkningsgrupper, uanset om vi deler befolkninger op efter køn, alder, geografi, indkomst, uddannelse eller familietype. Selv dem, der ikke interesserer sig spor for sundhed, er påvirket af de ændrede normer. Ikke mindst blandt kortuddannede er der en stærk interesse for at købe sundere ind. Erfaringen viser, at der ofte kan være langt fra hensigt til handling på dette område. Men spørger man, hvad forbrugerne rent faktisk får med i indkøbsvognen, viser det sig, at svarene er ret forskellige, når man sammenligner de meget sundhedsbevidste og de mindre sundhedsbevidste. Analysen viser dog også, at sundhedsbevidstheden langt fra er ene om at styre indkøbsvognen. Bl.a. giver undersøgelsen et indtryk af, hvad husstandens helbred betyder for dens indkøb: Fire ud af ti tager hensyn til én i husstanden, der har en kronisk sygdom. Og hver anden skeler til et vægtproblem hos én derhjemme. Hvis man synes, man er god til at lave mad, er der også en tendens til, at man køber sundere ind. Det samme er tilfældet, hvis der er nogenlunde helhjertet opbakning til at spise sundt hos andre i huset. Det sidste hænger bl.a. sammen med, hvilken slags husstand man bor i. F.eks. lægger enlige gennemsnitligt mindre vægt på sunde indkøb end familier med små børn. Større børn og teenagere er derimod også med til at lægge en dæmper på sundheden i en del familier. Endelig er vores indkøb i mange tilfælde mindre styret af vores egne principper end af (kultur-)bestemte forventninger om, hvad der hører sig til i et bestemt måltid eller en bestemt situation. Undersøgelsen afdækker et bredt ønske hos forbrugerne om, at dagligvarehandlen prioriterer sundhedshensynet højere end nu. Forbrugerne ser således gerne, at butikken frister dem med sunde smagsprøver og omvendt undlader at friste med slik ved kassen. De vil gerne inspireres til at bruge flere grøntsager, og mange ønsker sig flere tilbud, der er både nemme og sunde. Alt i alt er sundhed blevet et vigtigt konkurrenceparameter i detailhandlen. Næsten fire ud af ti vælger ind imellem den nærmeste butik fra, fordi udbuddet ikke er sundt nok.

14 I anden del undersøger vi, hvor langt detailhandlen er nået med at tænke sundheden med. De fleste er i gang, men vi er fortsat ved begyndelsen, og tempoet er ikke højt. Omstillingen drejer sig i første omgang om at styrke udvalget af sunde produkter og eksponere dem bedre i butik og i markedsføring. I den sammenhæng gøres en del for at udbrede kendskabet til nye sundhedsmærker som f.eks. Nøglehullet. Samtidig er der et behov for at guide forbrugerne bedre igennem mærkejunglen. Kravene til den kompetente forbruger om viden og stillingtagen er vokset stærkt i de senere år. Det er baggrunden for de såkaldte omtankebrands, hvor forbrugeren så at sige køber en hel pakke af etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige hensyn og ikke selv behøver at gå i detaljer. Kæderne arbejder også sammen med leverandører om at udvikle sundere produkter, herunder nye måltidskoncepter, der integrerer sundhedshensyn uden at gøre det til hovedsagen. En anden, ny strategi er det såkaldte kalorieregnskab, der tilskynder butikkerne til at mindske salget af kalorier i relevante varekategorier. På andre punkter er detailhandlen ikke nået langt. Det gælder bl.a. sund space management, der hjælper forbrugeren til at vælge sundt. Mulighederne for at understøtte forbrugerens sundhedsønsker gennem dagligvareindkøb på internettet evt. med brug af virtuelle agenter er ikke udforsket i praksis. Det samme gælder muligheder for at tænke dagligvareforsyningen sammen med lokale trafikløsninger, der fremmer gang og cykling. 014 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

15 RESUMÉ HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? Survey-undersøgelsen I tredje del lægger vi Sundhed op til en og videre forbrug drøftelse 2010 og er debat beskrevet om samspillet nærmere mellem s. 66 og i Bilag 2. dagligvarebranchen Rapporten bygger og desuden engagerede på kræfter lang række i civilsamfundet, skriftlige kilder, når der det gælder henvist om til at undervejs, for brugernes og som findes indkøb efter sundere. tre Mulighederne hoveddele. Endelig vurderes har en som lang gode, række fordi personer interessen bidraget for gøre med sundhed, mundtlige forbrugerspørgsmål kommentarer. i Det almindelighed drejer sig omog frivilligt arbejde har været stigende i flere år. Maria Aagesen, kategorichef i Coop Mulighederne Grethe Andersen, for at gøre chefkonsulent forbrugerbevægelsen i Landbrug mere & Fødevarer sundhedsbevidst er navnlig stor, hvis Lasse sundheden Bolander, kobles formand sammen i FDB med andre temaer, der engagerer mennesker. I nogle tilfælde Michael vil det Bonde-Nielsen, f.eks. være forsvaret kommunikationsdirektør for lokalsamfundet, i der Coca står Cola i centrum. Danmark I andre tilfælde kan Mette det være Boye, en sygdom afdelingschef eller en i Forbrugerrådet stærk idealistisk eller professionel interesse, der er den Morten drivende Elsborg, kraft. kategorichef i Coop Lars Esbjerg, lektor på MAPP-instituttet ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet I den Sisse sammenhæng Fagt, ernæringsforsker tilbyder de nye ved virtuelle Fødevareinstituttet platforme gode DTUmuligheder for at udtrykke forbrugersynspunkter, Morten Gade, digitalchef også om i FDB mere specialiserede emner. Og vel at mærke på en måde, der Fie faktisk Hansen-Hoeck, gør forskel. stifter Forbrugerne af Retail Network vil ikke bare og tidligere kunne optræde i rollen som kritisk vagthund administrerende over for leverandører direktør i ISO og butikker. De kan også bidrage direkte til udviklingen af produkter, Michael koncepter Heasman, og ph.d. aktiviteter, i food policy der gør og dagligdagen adjunkt på Professionshøjskolen sundere for fremtidens Metropol danskere. Anders Hede, forskningschef i TrygFonden Susanne Hegnbo, kategorichef i Coop Jesper Højberg, adjungeret professor på CBS og bestyrelsesformand i Advice Ida Husby, ph.d. og uddannelsesleder ved Ankerhus UC Sjælland Bjarne Ibsen, professor på Institut for idræt og biomekanik ved Syddansk Universitet Gert Ingemann, salgs- og marketingschef i Tican Alfred Josefsen, administrerende direktør i Irma Flemming Jørgensen, afdelingschef i FDB Lise Lawaetz Johansen, projektleder i FDB Mikael Lund, kategorichef i Coop Esben Meier, kategorigruppechef i Coop Claus Meyer, kok m.m. Carina Neergaard, marketingschef i Coop

16 KILDERNE Survey-undersøgelsen Sundhed og forbrug 2010 er beskrevet nærmere s. 66 og i Bilag 2. Rapporten bygger desuden på en lang række skriftlige kilder, der er henvist til undervejs, og som findes efter de tre hoveddele. Endelig har en lang række personer bidraget med mundtlige kommentarer. Det drejer sig om Maria Aagesen, kategorichef i Coop Grethe Andersen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Lasse Bolander, formand i FDB Michael Bonde-Nielsen, kommunikationsdirektør i Coca Cola Danmark Mette Boye, afdelingschef i Forbrugerrådet Morten Elsborg, kategorichef i Coop Lars Esbjerg, lektor på MAPP-instituttet ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet Sisse Fagt, ernæringsforsker ved Fødevareinstituttet DTU Morten Gade, digitalchef i FDB Fie Hansen-Hoeck, stifter af Retail Network og tidligere administrerende direktør i ISO Michael Heasman, ph.d. i food policy og adjunkt på Professionshøjskolen Metropol Anders Hede, forskningschef i TrygFonden Susanne Hegnbo, kategorichef i Coop Jesper Højberg, adjungeret professor på CBS og bestyrelsesformand i Advice Ida Husby, ph.d. og uddannelsesleder ved Ankerhus UC Sjælland Bjarne Ibsen, professor på Institut for idræt og biomekanik ved Syddansk Universitet Gert Ingemann, salgs- og marketingschef i Tican Alfred Josefsen, administrerende direktør i Irma Flemming Jørgensen, afdelingschef i FDB Lise Lawaetz Johansen, projektleder i FDB Mikael Lund, kategorichef i Coop Esben Meier, kategorigruppechef i Coop Claus Meyer, kok m.m. Carina Neergaard, marketingschef i Coop 016 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

17 KILDERNE HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? Rikke Iben Neess, kampagneleder i Fuldkornssekretariatet Lise Nersting, seniorkonsulent på Teknologisk Institut Henrik Nielsen, kategorichef i Coop Christian Nøhr, professor ved Institut for samfundsudvikling og planlægning ved Aalborg Universitet Lone Nørgaard Illemann, projektleder på Daloon Lars Rasmussen, kategorigruppechef i Coop Søren Rommelhoff, butiksbestyrer i SuperBest Bagsværd Jette Røndbjerg, ansvarlig i Coop Trading Henrik Selsøe Sørensen, lektor på Institut for internationale kultur- og kommunikationsstudier ved CBS Morten Strunge Meyer, projektchef i Kræftens Bekæmpelse Bente Svane Nielsen, udviklingskonsulent i FDB Skolekontakten Ulla Toft, ph.d. i human ernæring på Glostrup Hospital Paulette Thompson, manager i Giant Foods Consumer Affairs Jens Troelsen, ph.d. og lektor på Institut for idræt og biomekanik ved Syddansk Universitet Susanne Tøttenborg, seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Hemming Van, administrerende direktør i Daloon Christian Vestergaard, projektleder på Teknologisk Institut Jens Visholm, markedsdirektør i SuperBest John Wagner, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd Mogens Werge, forbrugerpolitisk direktør i Coop. Dansk Supermarked har ifølge informationschef Erik Eisenberg ikke ønsket at medvirke. Derfor er repræsentanter for Dansk Supermarked og dens kæder fraværende i denne rapport.

18 FOR ERE 018 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

19

20 KAPITEL 1: SUNDHEDENS BETYDNING I 1950 var Danmark én af verdens sundeste nationer. Kun fire andre lande havde en højere middellevetid end vi. I 2008 befandt danskerne sig på en 22. plads. Selvom levetiden voksede hvert år, gik det langsommere end i de fleste andre velstillede lande i OECD. I årene havde 14 lande en større stigning end Danmark pr. år, og kun fire en lavere. Den danske overdødelighed findes navnlig blandt midaldrende mellem 35 og 74 år. Risikoen for at dø som midaldrende er f.eks. 50 pct højere i Danmark end i Sverige. 3 Gør det noget, at andre lever lidt længere, hvis man selv lever godt, så længe det varer? Sagen er desværre, at danskernes overdødelighed kun er toppen af isbjerget. Realiteten er, at en meget stor del af befolkningen lider af kroniske sygdomme og andre problemer med helbredet, der rammer deres livskvalitet og udfoldelsesmuligheder. Samtidig findes nogle af samfundets største sociale uligheder netop på sundhedsområdet. 4 5 Realiteten er også, at det ikke er noget, vi kan behandle os ud af med flere ressourcer til sundhedsvæsenet. Lægevidenskaben har kun effektive midler mod pct. af de sygdomstilfælde, som tager livet af danskerne før deres naboer. Størsteparten skyldes, at danskerne gennemgående lever mindre sundt end f.eks. andre nordboere. I dag er det navnlig fortidens synder med hensyn til røg og alkohol, der udløser helbredsproblemerne. I fremtiden vil en større andel skyldes overvægt og manglende motion fra 1987 til 2005 blev andelen af svært overvægtige omtrent fordoblet til ca. 12 pct. eller næsten en halv million voksne danskere. 6 Det vil øge forekomsten af hjertekar-lidelser, type 2-diabetes og alle de dårligdomme, der typisk følger med. 7 Årsagerne til fedmeepidemien er omdiskuterede, men det er almindeligt at se sammensætningen af kosten som en central faktor. Mere end halvdelen af børnene mellem fire og 14 år spiser mere tilsat sukker end anbefalet. Det samme gælder for mere end hver fjerde voksen. Udviklingen afspejler, at sodavandsforbruget er gået kraftigt ned, mens slikforbruget omvendt er vokset. Det daglige saltindtag ligger ca. 20 pct. for højt. Mængden af fedt i kosten er konstant eller svagt stigende. Det daglige indtag af frugt og grønt er steget (hvis man ser bort fra kartofler), men ligger fortsat betydeligt under det anbefalede. Mange er allerede påvirket af denne viden. Der er opbrud i vaner og mønstre i arbejdslivet, institutionerne og familien. Forbrugerne er midt i et holdningsskred i sundere retning, der allerede har ændret familien Danmarks indkøbsmønstre på mange måder. Det viser surveyundersøgelsen Sundhed og forbrug 2010, hvis hovedresultater lægges frem i første del af denne rapport. 020 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

21 DEL 1 FORBRUGERNE Men der er lang vej igen. De fleste af os træffer langt fra altid de sundeste valg, og mange oplever regelmæssigt, at de kom til at vælge forkert. Hvad er det, der får os væk fra dydens smalle sti? Har det noget med vores forhold til mad at gøre? Er det familien eller vennerne, der står i vejen? Er der noget i selve indkøbssituationen, der lokker os på afveje? Hvordan kan der i så fald ændres på den situation? De spørgsmål kan ikke ignoreres. Om ikke andet fordi omverdenen stiller dem stadigt oftere jf. tekstboksen Tre vink til detailhandlen, s. 9. Sunde hensyn Tre fjerdedele af dem, der står for indkøbet i danske familier, lader også hensynet til sundheden spille en praktisk rolle, når de køber ind. Fire ud af ti oplyser, at de tænker mere på sundheden i dag end for et par år siden. Tager man dem med, der svarer, at de delvist tænker mere på sundheden, er vi oppe på otte ud af ti. Hver anden har en plan om at omlægge sine indkøb i sundere retning. På den baggrund er det ingen overdrivelse at påstå, at vi står midt i et holdningsskifte af dimensioner. FIGUR Sundhedsbølgen TAL I PCT. Spørgsmål: Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i? Søjle 1 Hensynet til sundheden på langt sigt spiller ikke nogen praktisk rolle, når jeg køber ind til hverdag. Hensynet til sundheden på langt sigt er et blandt flere hensyn, når jeg køber ind til hverdag. Søjle 2 & 3 Nedenfor er listet en række udsagn. Marker venligst i hvilken udstrækning, hvert udsagn passer på dig: Jeg tænker mere på sundhed, når jeg køber ind i dag end for et par år siden: Passer godt, passer delvist, passer ikke, ved ikke. Tager sundhedshensyn i indkøb Tænker mere på sunde indkøb end før passer godt Søjle 4 Hvor enig eller uenig er du i hvert af følgende udsagn om sundhed og sunde fødevarer: Det er min plan at blive bedre til at købe sundt ind: Helt enig, enig, hverken enig eller uenig, uenig, helt uenig, ved ikke. Tænker mere på sunde indkøb end før passer delvist Planlægger sundere indkøb Sundhedshensynet fylder mere end før, når vi køber ind og det kommer til at fylde endnu mere i fremtiden Der er ikke overraskende flere kvinder end mænd, der lægger vægt på sundhedshensynet. 80 pct. af kvinderne har sundheden med som et af de hensyn, de køber ind efter det samme gælder kun 68 pct. af mændene. Samme tendens ses i de andre tal: Flere kvinder end mænd er blevet mere sundhedsbevidste i deres indkøb end for to år siden selvom forskellen ikke er så stor: 44 mod 37 procentpoint. Det er samtidig færre mænd, der omgås med planer om at gøre deres indkøb sundere, nemlig 56 mod 48 pct. Kilde: Sundhed og forbrug Internetsurvey til 3908 indkøbere. FDB Analyse/Zapera. Maj 2010.

22 Trods forskellen på mænd og kvinders svar, viser de også, at halvdelen af mændene gerne vil gøre mere ved sagen i fremtiden. Sundhedsbegrebet Hvilken sag? Sundhed er som bekendt ikke nogen entydig sag. I den mere filosofiske debat betegner sundhed sommetider en idealtilstand af velvære og vitalitet, mens det andre gange simpelthen betyder fravær af sygdom. Der kan desuden være ret stor forskel på, hvilke sygdomme forskellige mennesker føler sig mest truet eller generet af. Ser man på de sider af sundheden, der har størst berøring med indkøbet af dagligvarer, er de følgende relevante (se Figur 1.1.2): 022 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

23 DEL 1 FORBRUGERNE FIGUR Sundhed i indkøbsvognen NÆRING KEMI Spørgsmålsformulering: I surveyen stillede vi de generelle spørgsmål, der er gengivet i Figur efter en række mere specifikke spørgsmål, der mindede svar personerne om, at sundhed netop kan være mange ting. Der blev stillet spørgsmål, som knytter sig til såvel ernærings- og kemi-dimensionen som risikoen for at blive syg af fordærvet kød. At ind købet også indgår i vores fysiske aktivitetsmønstre, indgik ikke i denne sammenhæng (men vi vender tilbage til den side af sagen i Del 2). MOTION SIKKERHED Vi køber flere slags sundhed eller mangel på samme i dagligvarebutikken: Sikkerhed i produkterne beskytter mod forgiftning og skader. Produkter som kosmetik og vaskemidler indeholder masser af kemi, der f.eks. kan give allergi. Næring handler om vores kost og de mere og mindre sunde måder, den kan sættes sammen på. Endelig er indkøbet en del af den motion, vi får i dagligdagen.

24 Mindre sociale forskelle I mange undersøgelser af danskernes livsstil og sygdomsmønstre har man ofte set meget markante sociale forskelle. Det ses også flere steder i Sundhed og forbrug 2010, men i de fire spørgsmål i Figur er der praktisk taget ingen forskel på, hvordan forskellige indkomstgrupper har svaret. Man skal helt op til husstandsindkomster på over kr. om året, før man kan finde en større andel, der tænker sundhed med, når de handler ind: 83 pct. af højindkomstgrupperne har sundheden med i deres daglige indkøb, hvor tallet for befolkningen som helhed er 74 pct. Ellers er der ingen variation i de fire spørgsmål. Lidt større er forskellen, når man opdeler svarpersonerne efter deres uddannelse som det ses i Figur Sammenligner man dem, der sluttede deres uddannelse af i folkeskolen, med de højtuddannede, så er forskellen virkelig til at tage at føle på. Men kun i det første spørgsmål, der lød: Spiller sundheden en praktisk rolle, når du køber ind til hverdag? I de to andre spørgsmål er der næsten ingen forskel på uddannelsesgruppernes svar. Skal man udpege en tendens, går den faktisk den modsatte vej: Sundhedsbevidstheden er vokset mere blandt de kortuddannede i de seneste to år, og der er faktisk flere blandt de højtuddannede, der ikke har planer om at købe sundere ind i fremtiden, end blandt de øvrige uddannelsesgrupper. 024 HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

25 DEL 1 FORBRUGERNE FIGUR Uddannelse betyder mindre Folkeskole Tager sundhedshensyn i indkøb 12 Tænker mere på sunde indkøb end før Gymnasieuddannelse Planlægger ikke sundere indkøb 75 Erhvervsudd/Kort videregående udd Mellemuddannelse Spørgsmål: Se spørgsmålsformuleringer til Figur Lang uddannelse Kilde: Sundhed og forbrug Internetsurvey til 3908 indkøbere. FDB Analyse/Zapera. Maj De veluddannede har et stort sundhedsforspring, men de kortuddannede ser ud til at hale ind Vi vil ikke anbefale læseren at tage disse tal med et gran salt. Vi anbefaler at skære ned på saltindtaget men at passe på med at overfortolke. Tallene fortæller givetvis noget om hensigterne i forskellige dele af befolkningen men ikke nødvendigvis så meget om virkeligheden: Dels har de veluddannede antagelig som udgangspunkt en lidt sundere indkøbsprofil og synes måske ikke, at de behøver at købe endnu sundere ind. Dels kan der som bekendt være langt fra hensigt til handling. 8 Desuden er det jo ikke alt det, vi har planer om, som vi faktisk får gjort noget alvorligt ved. At købe sundere ind er lettere sagt end gjort. Alligevel signalerer tallene en ny trend: De lave indkomster og de kortuddannede er kommet med på sundhedsbølgen.

26 Helbredet bestemmer også At vi køber mere sundhedsbevidst ind, som årene går, kan være et udtryk for alderens visdom. Det kunne også skyldes, at en større andel har udviklet et helbredsproblem. De to forklaringer udelukker for øvrigt ikke hinanden: Af skade bliver man klog. FIGUR Helbred og indkøb TAL I PCT. Indkøber efter én hjemme med helbredsproblem årige Indkøber efter én hjemme med vægtproblem årige Spørgsmål: Når du køber dagligvarer, tager du så hensyn til nogen derhjemme, som: årige Alle Har et helbredsproblem (grøn søjle)... Har et vægtproblem (grå søjle). Familier med skolebørn Man tager bestik af helt nærværende problemer i familien, ikke bare af sundhedskampagner og mediedebat 58 Kilde: Sundhed og forbrug Internetsurvey til 3908 indkøbere. FDB Analyse/Zapera. Maj HVEM STYRER INDKØBSVOGNEN? - ET DEBATOPLÆG OM SUNDHED OG FØDEVARER

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden 2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede

Læs mere

Danskerne får for lidt

Danskerne får for lidt PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode

Læs mere

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. 19. juni 2017 Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Æg tilskrives stadigt større sundhedsmæssig værdi Landbrug & Fødevarer har igen

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Mange danskere er ligeglade med sundhed

Mange danskere er ligeglade med sundhed Mange danskere er ligeglade med sundhed. marts 01 Videnskab.dk Vores liv bliver længere og bedre, hvis vi lever sundt. Samfundet sparer også millioner, når vi spiser det rigtige, kvitter smøgerne og dyrker

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

tlf

tlf Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000

Læs mere

Vil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning?

Vil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning? Vil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning? Peter Sandøe, Kia Ditlevsen, Sigrid Denver, Jonas Nordström, Jesper Lassen og Tove Christensen Institut for Fødevare- og

Læs mere

Professionstopmøde 2014

Professionstopmøde 2014 Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse

Læs mere

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. 22. okt. 2018 Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Telemedicin i Danmark

Telemedicin i Danmark Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at

Læs mere

Telemedicin i Danmark

Telemedicin i Danmark Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018 Markedsanalyse 12. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Markedsanalyse. 30. april 2019

Markedsanalyse. 30. april 2019 Markedsanalyse 30. april 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne spiser flere æg Landbrug & Fødevarer har undersøgt danskernes holdning

Læs mere

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

Danskerne er blevet mere demensvenlige. Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017 Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017 Markedsanalyse 16. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere og flere danskere synes, at æg er sunde Landbrug & Fødevarer har siden

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere