Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
|
|
- Adam Kronborg
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
2 NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet en målsætning, som der i stigende grad stræbes efter, og det er en af Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) vigtigste opgaver at beskæftige sig med temaet på mange forskellige niveauer. I denne artikel fortæller EVA s chef for området for grundlæggende uddannelse og undervisning om de aktuelle projekter, som EVA gennemfører, og om, hvordan de tilsammen giver en hånd i ryggen på projektet at skabe en god folkeskole. I 2004 pegede et OECD-review på, at der var brug for en styrkelse evalueringskulturen i den danske folkeskole. Pointen er blevet bekræftet i flere undersøgelser, som EVA har gennemført. EVA nåede bl.a. samme konklusion i en evaluering af undervisningsdifferentiering fra 2004, i undersøgelsen af den løbende evaluering fra samme år og i evalueringen af kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen fra Alle rapporter viser, at der er et behov for at styrke arbejdet med systematisk vurdering af og opfølgning på, hvordan arbejdet i skolen skrider frem i forhold til de mål, man sætter sig for undervisningen og for elevernes udbytte af undervisningen. Flere statslige tiltag som fx elevplaner og kommunernes kvalitetsrapporter er siden sat i verden for at styrke evalueringskulturen. For EVA er det at fremme skolers og kommuners evalueringskultur en del af målet for rigtig mange aktiviteter. Denne artikel præsenterer en række projekter og undersøgelser, som EVA har sat og vil sætte i søen, og hvor EVA spiller forskellige roller i forhold til evaluering i folkeskolen. Aktiviteterne kan deles op i tre hovedkategorier: Undersøgelser af statslige redskaber til en styrket evalueringskultur: EVA er p.t. i gang med at undersøge implementeringen af to statslige tiltag, som skal bidrage til en styrket evalueringskultur, nemlig de kommunale kvalitetsrapporter og elevplaner. Undersøgelserne skal både give en status over arbejdet med de nye redskaber og inspirere kommunerne og skolerne i deres arbejde med redskaberne i fremtiden. Undersøgelser af temaer, som er aktuelle og vigtige for skoleverdenen: EVA gennemfører en række projekter, som ikke direkte handler om evalueringspraksis. I undersøgelserne skaber EVA ny viden om aktuelle temaer, der er forbundet med skolernes hverdag. Fokus i undersøgelserne kan fx være enkelte fag, organiseringen af skolen eller tværgående temaer med betydning for undervisningen. Aktiviteter og formidlings former, der bidrager til udvikling: EVA er i gang med at udvikle koncepter for, hvordan vores viden på grundskoleområdet kan føres tilbage til skolerne gennem forskellige typer af aktiviteter og direkte formidlingsformer, der tager hensyn til den kontekst, de pågældende kommuner og skoler er en del af. Ønsket er at være med til at skabe udvikling ved at variere og målrette den måde, resultaterne af et projekt formidles på og ikke mindst ved at tilbyde aktiviteter, som er tilpassede enkelte kommuner og skoler.
3 Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen I det følgende vil jeg beskrive, hvilke konkrete projekter EVA arbejder med i de forskellige kategorier. Undersøgelser af statslige redskaber til en styrket evalueringskultur EVA er i øjeblikket i gang med tre projekter inden for den kategori, der handler om at undersøge, hvordan det går med implementeringen af statslige initiativer til en styrket evalueringskultur. Kommunale kvalitetsrapporter Da folkeskoleloven blev ændret i 2006, blev kommunerne forpligtet til at udarbejde en årlig kvalitetsrapport for deres skolevæsen, hvilket understregede kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen. I kvalitetsrapporterne skal kommunerne beskrive deres skolevæsen, skolernes faglige niveau, hvad kommunalbestyrelsen gør for at vurdere det faglige niveau, og hvordan kommunalbestyrelsen vil følge op på den seneste kvalitetsrapport. Idéen bag kvalitetsrapporterne er bl.a. et ønske om at give kommunalbestyrelserne et godt fundament for at løfte deres ansvar for at drive det kommunale skolevæsen. EVA er i gang med et treårigt projekt om kommunernes arbejde med kvalitetsrapporterne i perioden I det første år, 2007, kortlagde EVA de første kvalitetsrapporters indhold og struktur og gav en kvalitativ belysning af udvalgte kommunale forvaltningers vurdering af, hvilke muligheder og problemfelter der er i arbejdet med kvalitetsrapporterne som et redskab til udvikling. Undersøgelsen viste, at de fleste kommuner er kommet i gang med arbejdet med kvalitetsrapporterne, men der er forskel på, hvor langt de enkelte kommuner er nået. Kommunerne har valgt forskellige tilgange til beslutningsprocessen vedrørende rapporten og i opbygningen af rapporten. Der er bl.a. forskellig praksis for, hvilke oplysninger der opgøres på skoleniveau og for det samlede skolevæsen. Nu i 2008 er der gang i en undersøgelse, der sætter fokus på kommunernes opfølgning på kvalitetsrapporterne. Her analyseres bl.a., i hvilket omfang kvalitetsrapporterne anvendes som et redskab til udvikling. Undersøgelsen offentliggøres i februar Sidste trin i det treårige projekt er en undersøgelse af, i hvilket omfang og på hvilken måde de kommunale kvalitetsrapporter har ændret kommunernes og skolernes praksis. Undersøgelsen går i gang i Elevplaner Elevplanerne blev indført i 2006 som et redskab til bl.a. at styrke den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, tilrettelæggelsen af undervisningen og skole-hjem-samarbejdet. EVA er i gang med en national undersøgelse, der skal afdække udfordringer og problematikker for arbejdet med elevplaner. Formålet med undersøgelsen er at belyse, om skolernes arbejde med elevplaner har betydet ændringer i skolernes praksis. Undersøgelsen skal også finde og formidle gode eksempler på, hvordan arbejdet med elevplaner kan fungere. Rapporten offentliggøres i slutningen af I 2007 er en undersøgelse af de første erfaringer med elevplanerne blevet gennemført. Undersøgelsen er en forundersøgelse til den nationale undersøgelse, og den har bidraget til at kvalificere og skærpe fokuspunkterne i den. Forundersøgelsen analyserer ud fra seks skoler en række centrale problemstillinger og udfordringer i arbejdet med elevplaner og ser nærmere på elevplanernes betydning i forhold til intentionerne i lovgrundlaget. Forundersøgelsen viser, at elevplanerne i høj grad styrker og kvalificerer skole-hjemsamtalerne og dermed samarbejdet mellem lærere og forældre. Det er dog en ny udfordring for lærerne at kommunikere skriftligt til forældrene via elevplanerne. Elevplanerne har på de seks skoler endnu ingen særlig betydning for undervisningens tilrettelæggelse og bidrager derfor ikke til styrket undervisningsdifferentiering på de seks skoler. Nogle af skolerne og lærerne bruger andre midler til undervisningsdifferentiering, bl.a. logbøger, som elevplanerne nu skal integreres med. Det er desuden en udfordring at skulle dække alle fag store som små i elevplanerne med meningsgivende evalueringer af elevernes udbytte.
4 NR. 3 OKTOBER 08 Sprogvurderinger i skolestarten Fra august 2009 bliver det obligatorisk, at alle børn skal sprogvurderes i tiden omkring skolestarten. Formålet er, at undervisningen kan tage højde for det enkelte barns sproglige forudsætninger i princippet om undervisningsdifferentiering. I en undersøgelse af sprogvurderinger i skolestarten, som EVA er i gang med nu, undersøges skolers og kommuners praksis for at foretage vurderinger og følge op på vurderingerne. Dette projekt adskiller sig fra de to førnævnte ved ikke at handle direkte om, hvordan skoler og kommuner har implementeret et statsligt initiativ, der vil fremme evalueringskulturen på folkeskoleområdet. Undersøgelsen skal afdække de erfaringer, som fem kommuner har med vurderinger af børns sprog i årene omkring skolestarten. Det undersøges bl.a., hvilke metoder og materialer der anvendes, og hvordan arbejdet organiseres. Der fokuseres også på, hvordan kommunerne arbejder med at skabe sammenhæng mellem den viden, man har om børns sprog i dagtilbud, og indsatsen og arbejdet med børns sproglige udvikling i skolestarten. Undersøgelsen offentliggøres i efteråret Den munder både ud i en rapport om de samlede resultater af undersøgelsen og i en kortere pjece, som henvender sig særligt til de personer, der beskæftiger sig med vurderinger af børns sprog omkring skolestarten. Pjecen bliver et inspirationsmateriale til en bred gruppe af pædagogiske praktikere, der beskæftiger sig med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart, og som arbejder med at skabe sammenhæng i sprogarbejdet i børnenes overgang fra dagtilbud til skole. Det kan fx være pædagoger, børnehaveklasseledere, lærere i indskolingen og talehørepædagoger. Undersøgelser af temaer, som er aktuelle og vigtige for skoleverdenen I denne kategori falder alle de EVA-rapporter på grundskoleområdet, som ikke har et direkte fokus på kommuners og skolers arbejde med evaluering på forskellige niveauer. Det drejer sig fx om undersøgelserne af engelsk, idræt, læsning, matematik, skoleledelse, den afdelingsopdelte skole, specialundervisning og undervisning af tosprogede elever. Et af formålene med projekterne er at give kommuner og skoler mulighed for at bruge resultaterne til at videreudvikle deres skolevæsen. De kan give dem et afsæt til at drøfte og beslutte, hvilken udvikling de ønsker af deres praksis. Dermed kan EVA bidrage til udvikling på skoler og i kommuner inden for de områder, hvor der gennemføres evalueringer og undersøgelser. EVA har gennem årene med arbejdet med evalueringer og undersøgelser på grundskoleområdet fået mange positive tilbagemeldinger fra skoler og kommuner om, at de kan bruge EVA s rapporter som en slags spejl for deres egen praksis på det område, som er blevet undersøgt. Kommunerne og skolerne oplever fx, at de kan nikke genkendende til beskrivelserne, og at de på den baggrund kan bruge analyserne og vurderingerne til at tænke nyt i forhold til deres egen praksis der, hvor den ikke fungerer hensigtsmæssigt. Omvendt vil de måske i forhold til beskrivelserne af andre områder opleve, at deres praksis fungerer rigtig godt, og at vurderinger og anbefalinger peger i en retning, hvor de allerede har bevæget sig hen eller er godt på vej til. Her er værdien snarere, at man i kommunen og på skolerne får en fælles bevidsthed om, at det fungerer godt, og at man får et fælles fundament for at drøfte, hvad der skal til for, at den gode praksis kan fastholdes og videreudvikles. Aktiviteter og formidlingsformer, der bidrager til udvikling Det ligger EVA meget på sinde, at den viden, der opnås gennem de mange forskellige projekter på grundskoleområdet, bliver formidlet tilbage til skolerne og kommunerne i en form, så den på en lettilgængelig måde kan bringes i spil blandt fagfolk og få liv i praksis. Som jeg nævnte før, ved vi, at skolerne og kommunerne ofte bruger EVA s rapporter til at kvalificere deres arbejde med at udvikle praksis. Men de siger også tit, at det kan være svært i en travl hverdag at finde tid til at læse rapporterne, og at det derfor ville være nyttigt for dem, hvis EVA også formidler budskaberne fra rapporterne på måder, som er lettere tilgængelige.
5 Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Varierede former for formidling EVA er således i gang med at udvikle koncepter til, hvordan den viden, vi har, kan formidles på en direkte måde, der er tilpasset grundskolernes behov. Et eksempel er en kortere pjece, der henvender sig direkte til praktikerne, som udgives sammen med den længere rapport om sprogvurderinger i skolestarten. Men det er ikke altid skriftlige produkter, der skal til for at give inspiration, og derfor vil der også blive afholdt holde konferencer, seminarer eller workshopper. De kan skabe en mundtlig formidling af resultaterne af undersøgelser og evalueringer, og lærere, skoleledere og repræsentanter for kommunen kan møde folk fra andre skoler og kommuner og få inspiration til det videre arbejde. Endelig er der nogle kommuner og skoler, der efterspørger, at EVA hjælper med at facilitere processer, hvor den viden, som stammer fra EVA s projekter, sættes i relation til vilkår, indsatser og praksisser på netop deres skole eller i deres kommune. Det kan være i form af oplæg med efterfølgende drøftelser, pædagogiske dage, hvor der på baggrund af input fra EVA arbejdes med konkrete projekter eller kurser enten en enkelt dag eller et kort forløb. Et eksempel, som indeholder mange forskellige former for aktiviteter og produkter, er projektet It i folkeskolen, som EVA gennemfører i samarbejde med Undervisningsministeriet. Projektet sætter fokus på skoler og kommuners arbejde med pædagogisk og organisatorisk brug af it. Der er lagt vægt på, at det at deltage i undersøgelsen er en værdifuld proces for skoler og kommuner med et fremadrettet fokus på udviklingsmuligheder inden for arbejdet med it. It i folkeskolen bygger på mange forskellige aktiviteter: En selvevalueringsproces og interview med lærere, skoleledelse og repræsentanter for kommunen, spørgeskemaundersøgelser blandt lærere, elever og forældre på 11 skoler og workshopper med 14 kommuner og med lærere og ledelser fra over 50 skoler. It i folkeskolen munder ud i flere forskellige produkter: Delrapporter, en samlet rapport med resultater fra alle projektets aktiviteter og endelig et selvevalueringsværktøj udviklet i løbet af projektet med bidrag fra alle de forskellige deltagere. Skræddersyede projekter for rekvirenter EVA gennemfører også undersøgelser og evalueringer på grundskoleområdet på anmodning fra andre. Vi tilpasser undersøgelsernes design, fx metode og udformning, så de passer til rekvirentens behov. Klog på egen praksis er titlen på en rapport, som er et eksempel på en evaluering for en rekvirent, nemlig Horsens Kommune. Evalueringen afdækker arbejdet med evalueringskultur på skolerne i Horsens Kommune og kommer med forslag til, hvordan Horsens kan arbejde videre med overordnede kvalitetsredskaber, særlige indsatsområder, forskellige evalueringsformer, årsplaner, teamstruktur, videndeling, kompetenceudvikling og udvikling af forskellige ledelsesniveauer. Projektet blev designet, så det passede til de ønsker, Horsens Kommune havde om at skabe bevidsthed om og fremme arbejdet med evalueringskultur på skoleområdet. Projektet omfattede selvevaluering og interview på kommunens 20 skoler og interview med repræsentanter for kommunen. Rapporten indeholder både et tværgående kapitel og tilbagemeldinger, der er målrettet hver enkelt skole. Forskellige typer projekter giver synergieffekt EVA betragter det konstant at arbejde med forskellige typer af projekter, der har forskellige formål, målgrupper og typer af kontakt med grundskoleområdet som afgørende for kvaliteten i opgaveløsningen. De forskellige projekter udvikler forskellige dele af fagligheden og gør EVA i stand til fortsat at vedligeholde og udvikle viden om folkeskolen og vilkårene og udfordringer for arbejdet med udvikling af praksis og med at styrke evalueringskulturen. Desuden opleves det, at der er en stor synergieffekt mellem de forskellige typer af projekter. Kontakten med lærere, skoleledere og repræsentanter for kommunerne ved et oplæg eller et kursus giver idéer til nye undersøgelser og evalueringer. En kortlægning af et praksisfelt giver indikationer på særlige problem-
6 NR. 3 OKTOBER 08 stillinger og input til hypoteser, som er relevante at undersøge nærmere med kvalitative metoder. Og gennemførelsen af et sådant projekt giver os viden om området, som det er oplagt at formidle på konferencer og seminarer og i oplæg og kurser. EVA-rapporter, som er omtalt i artiklen: Engelsk i grundskolen om indhold, organisering og vilkår (2003) Idræt i folkeskolen (2004) Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004) Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005) Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevers læsefærdigheder (2005) Matematik på grundskolens mellemtrin Skolernes arbejde med at udvikle elevernes matematikkompetencer (2006) Skoleledelse i folkeskolen (2006) Den afdelingsopdelte skole (2007) Elevplaner De første erfaringer (2007) Klog på egen praksis Arbejdet med evalueringskultur på skolerne i Horsens kommune (2007) Kommunale kvalitetsrapporter Kortlægning af kvalitetsrapporternes struktur og indhold (2007) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (2007) Undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen (2007)
Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE
Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Faglige kvalitetsoplysninger > Støttemateriale > Dagtilbud. Støttemateriale
Støttemateriale Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 5 Fordele ved at anvende redskabet til sprogvurdering 6 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af redskabet til sprogvurdering
PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Introduktion til materialet
Introduktion til materialet 1 Fortællinger og dialog om børns sproglige læring Hvad handler materialet om? Dette materiale understøtter og inspirerer til udviklingsorienterede dialoger om kvalitet med
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet
Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud
Partnerskab om folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder
Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Forslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Faglige kvalitetsstandarder > Støttemateriale > Dagtilbud. Støttemateriale
Støttemateriale 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Hvem er målgruppen 4 Redskabets anvendelsesmuligheder... 5 Fordele ved at anvende Farvel og Goddag 6 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Farvel
Aktuel viden om integration, der lykkes
Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle
Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Drejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen
Sprogvurdering af alle skolestartere
Sprogvurdering af alle skolestartere Tabelrapport Tabelrapport Sprogvurdering af alle skolestartere Tabelrapport Sprogvurdering af alle skolestartere Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts 2015. Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden
ALLE MED skole og hjem et partnerskab d. 10. marts 2015 Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden Udarbejdet af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune i samarbejde med zoomstory Uddybning
Nyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud
Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
En sammenhængende skolestart
Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen
Projektbeskrivelse Undersøgelse af it i folkeskolen Undervisningsministeriet gennemfører i perioden 2004-08 satsningen It i folkeskolen (ITIF). I den forbindelse ønsker Undervisningsministeriet (UVM) og
Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab
Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af MinUddannelse
Notat 5. maj 2017 Sagsbeh.:GBA J.nr.: 17.00.00-G01-31-16 Skoleafdelingen Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af evaluering, Organisatorisk ramme Planen tager udgangspunkt
SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Evaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer
Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen på konferencen om Uddannelse
I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.
Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer
Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010
Børnehuset Elverhøj Ishøj Bygade 26 A 2636 Ishøj D. 05.03.2010 Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Allerførst vil vi tilkendegive, at tilsynsbesøget og tilsynsprocessen
Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Strategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Kvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Langsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt