1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det."

Transkript

1 1. MAJ DERFOR

2 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår, renere arbejdsmiljø og større politisk frihed. 1. maj er blevet et internationalt symbol på kampen for en bedre tilværelse. I over 100 år har arbejderne stillet faglige, politiske og økonomiske krav til regeringer og magthavere. Mange krav er blevet indfriet og afløst af nye. Andre er fortsat aktuelle i lande med undertrykkelse og tortur. 1. maj er derfor også dagen, der markerer international solidaritet. De svageste skal ikke lades i stikken, og de stærkeste ikke være sig selv nok. Hvorfor 1. maj? I 1889 var repræsentanter for de europæiske arbejderbevægelser samlet til to kongresser i Paris for at fejre hundredåret for den franske revolution. På disse kongresser diskuterede man fremtidens mål. I flere europæiske lande voksede arbejdernes faglige og politiske foreninger, og den styrke, det gav, skulle omsættes til resultater, der kunne forbedre forholdene hos de fattigste og svageste. Rækken af krav og behov var nærmest uendelig: Arbejdere havde dårlige arbejdsforhold, dårlig løn og lange arbejdsdage på timer. De lange arbejdsdage betød meget lidt fritid og kun lidt søvn. Arbejdspladserne var farlige og usunde, og ikke mindst børn og kvinder led under kummerlige forhold. Politisk havde arbejderne mange steder ikke stemmeret eller andre politiske rettigheder, såsom ret til at forsamles og demonstrere. Arbejderorganisationerne stod imidlertid splittede om, hvordan man skulle skaffe bedre forhold for arbejderne. Skulle man kæmpe for kravene ad politisk eller faglig vej? Skulle man gå radikalt til værks og via strejker og kamp føre kravene igennem? Eller skulle man søge politisk og faglig indflydelse og gennem politiske reformer søge forholdene forbedret? Kongresserne besvarede ikke spørgsmålene, men overlod det til hvert enkelt land. På begge kongresser var der dog enighed om, at der skulle gøres noget ved den lange arbejdsdag. Det blev vedtaget, at en 8-timers arbejdsdag for alle skulle være målet. En fagforeningsmand fra Frankrig havde stillet forslaget: at der i alle lande organiseres en stor manifestation, således at de i alle lande og byer på en bestemt dag opfordrer repræsentanterne for den herskende magt til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. Det amerikanske arbejderforbund havde allerede besluttet at udnævne 1. maj 1890 til manifestationsdag, og europæerne tilsluttede sig datoen, der så blev en international markering af arbejdernes krav om en 8-timers arbejdsdag. Inspiration fra USA Kravet om en lovfæstet 8-timers arbejdsdag blev første gang rejst 1. maj af arbejderne i Chicago i Det førte ikke til noget resultat, men blev rejst igen med fornyet styrke i 1884 med krav om, at regeringen skulle indføre 8-timers arbejdsdag ved lov inden maj 1886 nedlagde arbejdere arbejdet over hele USA. I Chicago var der 1. maj massedemonstrationer, der forløb fredeligt. Men 3. maj kom det til uroligheder og voldsomme kampe mellem arbejdere og politi. På pladsen Haymarket blev en bombe kastet mod politistyrkerne, der efterfølgende skød ind i mængden. 7 politifolk og et stort antal arbejdere blev dræbt. I en efterfølgende retssag blev 8 tilfældige arbejdere, Massedemonstration for 8-timers arbejdsdag ved McCormick s fabrikker i Chicago 3. maj Demonstrationen er på vej til Haymarket, hvor mange blev dræbt og såret. (ABA) Tegning af Slaget på Fælleden i København Politiet havde forbudt et folkemøde, men arbejderne mødte frem og blev trængt tilbage af garderhusarerne. Der var ingen sårede, men mange fik knubs. (ABA) I 1890 forbød politiet at gå i 1. majdemonstration i gaderne med de røde faner foldet ud. Siden er de blevet fast indslag i gadebilledet ved den årlige kamp- og festdag. (Chili Foto) 2

3 Erik Henningsen berømte maleri: En agitator på Nørre Fælled, Det var året, hvor septemberforliget blev indgået efter en 100 dage lang arbejdskonflikt, og lagde grunden for det nuværende aftalesystem på arbejdsmarkedet. (Metalskolen i Jørlunde) såkaldte anarkister, dømt til døden, hvoraf 4 blev hængt, og én døde før henrettelsen. 8-timers-dagen blev ikke indført, men udviklingen i USA gjorde dybt indtryk i Europa. Den viste, at vejen til en 8-timers arbejdsdag kunne blive en sej kamp, hvor selv fredelige demonstrationer let kunne udvikle sig til vold. 1. maj i Danmark 1. maj var gennem mange år blevet fejret i Danmark. 1. maj Valborgsdag var fra gammel tid en festdag, hvor man fejrede forårets komme. Den var også såkaldt skiftedag for det store antal tjenestefolk, som frem til 1. november skulle have en ny plads hos en arbejdsgiver eller forny kontrakten. 1. maj var derfor en fridag for mange, og tjenestefolk, der ikke skiftede plads, deltog ofte også i festlighederne. I 1890 ville de danske fagforeninger også deltage i festligheden og fremføre kravet om en 8-timers arbejdsdag. Opdelingen af døgnets 24 timer i 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile skulle for alvor lyde fra danske arbejdere som krav til lovgivningsmagten. De københavnske fagforeninger valgte Nørre Fælled (nu Fælledparken) som samlingssted for en demonstration og opfordrede arbejderne til at holde fri for at deltage. Det blev dog en del sværere, end de havde forestillet sig. I april 1890 udstedte politiet en bekendtgørelse for hele landet, hvorved det forbydes at drage gennem gaderne i optog, at føre udfoldede faner, flag osv. gennem gaderne, synge eller i gaderne at udvise anden mod politivedtægtens bestemmelser stridende adfærd. I København gav politiet tilladelse til demonstration på Nørre Fælled, men med begrænsninger. Mødet kunne holdes torsdag 1. maj fra kl. 15 til kl. 18. Der måtte kun tales om 8-timers-dagen og en henvendelse til regeringen, og endelig måtte der ikke være beværtning eller udsalg af varer. Der kom til mødet på Nørre Fælled. De røde faner blev først foldet ud ved udkanten af Fælleden og ved et signal ført frem til talerstolen. Rundt om festpladsen havde politiet dannet en jernring med forstærkning af et bevæbnet gendarmerikorps med skarpladte våben. Københavns vigtigste bygninger inklusive Amalienborg var under skarp bevogtning. Myndighederne frygtede optøjer i stil med begivenhederne i Chicago, og man havde fortsat optøjerne på Fælleden 18 år tidligere i 1872 i erindring godt hjulpet af en ensidig borgerlig presse, der talte imod 1. maj-demonstrationen. Men demonstrationen blev fredelig. Der blev talt og sunget om 8-timers-dagens betydning, og fra kl. 19 fortsatte man i byens forsamlingshuse. Kun en lille skare tilhørende Det revolutionære socialistiske Arbejderparti gik i demonstration fra Kgs. Nytorv. Det gav en bøde på 40 Rigsdaler. I Århus, Aalborg, Odense, Svendborg, Roskilde og Slagelse forløb demonstrationerne fredeligt. I Slagelse trodsede man forbudet mod demonstration i gaderne, og senere kom det til slagsmål med politiet, der havde lejet sig ind på samme hotel, hvor arbejderne holdt aftenmøde. I udlandet var der store maj-møder, men kun i New York lykkedes det bygningsarbejderne at opnå en 8-timers arbejdsdag kort efter. Arbejderne i andre lande måtte vente længe. 3

4 Nye demonstrationsformer Faner med mottoet 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile blev et uforanderligt indslag i maj-demonstrationerne i 30 år. 1. maj 1900 skete der dog forandringer på andre områder. I storbyerne tillod politiet demonstration i gaderne med røde faner og musikkorps i spidsen af demonstrationen. I en række byer havde det lokale politi svært ved at slippe forbudet helt. I Aalborg forlangte politimesteren et Dannebrog i spidsen af optoget, og det var forbudt at spille Socialistmarchen gennem byen. I Slagelse tillod politiet optog gennem byen, men med sammenrullede faner. I Roskilde fik den socialdemokratiske forening forbud mod at bære deres fane, men de røde fagforeningsfaner fik lov at være med i optoget. Der lyttes til talere foran store scene i Fælledparken 1. maj (Foto: Harry Nielsen) Fra genoptog Socialdemokratiet og den københavnske fagbevægelse demonstration i gaderne 1. maj. Demonstrationen i 1914 passerer den socialdemokratiske presses bygning i Nørre Farimagsgade med partiformanden Thorvald Stauning i midten. (ABA) I 1905 benyttede man for første gang stjernedemonstration. Hver forening og gruppe mødte frem ved hvert sit tilholdssted og drog derefter gennem gaderne til et fælles samlingspunkt, hvorfra den samlede demonstration bevægede sig til festpladsen. Forrest var faner og musikkorps ledsaget af arbejderbevægelsens mest fremtrædende ledere. På festpladsen fik 1. maj karakter af folkefest. Festpladserne blev invaderet af handlende, der solgte brød og kager til sultne demonstranter. Arbejdernes eget bryggeri Stjernen leverede fra 1905 øl og vand. I 1911 talte den første udlænding ved et 1. maj-møde. Det var en norsk fagforeningsmand. Det blev efterfølgende almindeligt at invitere repræsentanter fra andre lande for at vise 1. majs internationale karakter samledes i det lille Danmarks kommunistiske Parti over for Socialdemokratiet, der var Danmarks største arbejderparti. Efter 1. Verdenskrigs afslutning i november 1918 kom der uro overalt i Europa. Danmark, der havde holdt sig uden for krigen, nød godt af eksport af varer til Europas genopbygning, og arbejderorganisationerne stod stærkt over for arbejdsgiverne. I maj 1919 lykkedes det Fantasifulde optog med fagene i centrum blev almindeligt i 1950 erne. Her de københavnske blikkenslageres bil på Dr. Louises bro i (ABA) 8-timers-arbejdsdagen indføres Fra 1914 til 1920 splittedes den europæiske arbejderbevægelse som følge af 1. Verdenskrig og den russiske oktober-revolution i Socialdemokratiet forblev det største og toneangivende parti omgivet af små og mellemstore revolutionære partier oprettet efter inspiration af den russiske revolution. Således også i Danmark, hvor revolutionære kræfter frem til 4

5 arbejdernes hovedorganisation at aftale en ny overenskomst med en 8-timers arbejdsdag eller en arbejdsuge på 48 timer fra 1. januar Kun landbrugets arbejdere og søfolk var undtaget. Dermed var arbejderorganisationernes vigtigste krav fra 1890 indfriet. Spørgsmålet, om 1. maj-møderne nu skulle fortsætte, blev stillet af flere, men 1. maj var kommet for at blive. For det første ønskede arbejdsgiverne at udvide arbejdstiden igen, da der de efterfølgende år kom økonomisk krise. Fagbevægelsen måtte derfor forsvare og kæmpe for at bevare 8-timers-dagen. På majmøderne krævede man derfor 8-timersdagen vedtaget ved lov. Lovgivning kom dog aldrig på tale. Arbejdstiden vedblev med at være en aftale mellem arbejdsmarkedets parter. For det andet var der ingen tegn på, at andre lande ville ophæve 1. maj-dagen som demonstrationsdag Og for det tredje blev 1. maj en vigtig demonstrationsdag for den nye Sovjetmagt og dermed også for de europæiske kommunistpartier. 1. maj trådte i stedet ind i en ny fase. 1. maj i splittelsens tegn I første del af 1920 erne var majmøderne kun en skygge af sig selv. Fagbevægelsen og socialdemokraterne ophørte med at gå i procession i gaderne og nøjedes med at samles på festpladserne. I 1925 blev det anderledes. Der var nu en socialdemokratisk regering med Thorvald Stauning som statsminister, og der var faglig konflikt på arbejdsmarkedet. I Fælledparken i København var der samlet over mennesker. En kommunistisk taler blev afvist fra tribunens talerstol, hvilket gav en del uro. I Århus blev kommunisterne drevet væk fra festpladsen, hvorefter politiet sørgede for, at de socialdemokratiske talere kunne tale uforstyrret. En 48-timers arbejdsuge blev aftalt mellem arbejdsmarkedets parter fra 1. januar Dermed var 30 års kamp slut. Den økonomiske krise i 1920 erne fik dog arbejdsgiverne til at kræve arbejdstiden forlænget, men uden held. (ABA) Thorvald Stauning: Det kan være på tide, at alle de mange fascistiske reaktionære eller revolutionære fraktionsdannelser med diktaturet som mål får den styrke at se, som står bag Arbejdernes Fællesorganisations (den socialdemokratiske) kamp for demokratiet. I arbejderbevægelsen var der fortsat mange mål at arbejde for, men den truende udvikling i Øst (kommunismen) og Syd (nazismen i Tyskland) måtte bekæmpes. Et demokratisk samfund var en forudsætning for, at reformer til gavn for arbejderne kunne gennemføres. Derfor måtte både det kommunistiske diktatur og det nazistiske terrorregime bekæmpes. Mens tonen på maj-møderne blev skærpet, skete der mindre forandringer af majdagens forløb. Færre demonstrationer i gaderne førte til, at man tidligt om morgenen samledes til indendørsmøde for senere at tage sammen til festpladsen. I 1931 indførte unge socialdemokrater i Brønshøj en nyskabelse. De mødte tidligt om morgenen for at hejse det røde flag. Det blev hurtigt en tradition, der bredte sig til andre foreninger. 1. maj blev også regelmæssigt transmitteret i radioen. Det skete første gang i I 1938 afholdt de danske nazister første gang 1. maj-møde. Det var en skare på 10 personer, der snart blev drevet væk fra pladsen med æg og tomater. Danske nazister kunne dermed ikke gøre deres tyske forbillede efter, der fra 1933 havde stjålet arbejdernes 1. maj. Men det var et lille forvarsel om, hvad der ville ske, da Danmark 9. april 1940 blev besat af det nazistiske Tyskland. Den sidste 1. maj inden 2. Verdenskrig i Tyskland i 1933 kom til at stå i nazismens tegn. Den tyske fagbevægelse opfordrede sine medlemmer til at gå til 1. maj med nazisterne i deres forsøg på at stå på god fod med nazi-styret. Men allerede fra 2. maj blev fagbevægelsens ledere arresteret af nazisterne. (ABA) 1. maj blev herefter et udstillingsvindue for konflikten mellem socialdemokrater og kommunister. Den uforsonlige holdning mellem de to partier voksede i 1930 erne med den nazistiske magtovertagelse i Tyskland i 1933 og den voksende Sovjetmagt. 1. maj 1933 udtalte den socialdemokratiske statsminister 5

6 Indendørs 1. maj-møde i København 1941 uden røde faner, kun et 1. maj mærke i reversen. (ABA) Under besættelsen Som følge af besættelsen blev alle 1. maj-møder aflyst. Kun radioen markerede dagen. Fra 1941 til 1943 blev majmøderne genoptaget, men kun som indendørs arrangementer. Da modstanden mod tyskerne begyndte at vokse, og tyskerne strammede grebet om danskernes hverdag, blev der ikke afholdt maj-møder i 1944 og Enkelte foreninger holdt møder kamufleret som forårsfester. Traditionen blev derved holdt ved lige og ventede kun på at slippe ud i friheden. Frihed og fred Efter besættelsens og 2. Verdenskrigs ophør fortsatte 1. maj i det gamle spor med udendørsmøder og procession i gaderne. Nazismen i syd var besejret, men Sovjetunionen stod som en af krigens sejrherrer og gjorde snart de østeuropæiske naboer til satellitstater, der reelt blev ledet fra Sovjet. Socialdemokrater og kommunister afholdt fælles 1. maj i 1946, men herefter var det slut. Den kolde krig mellem Øst og Vest tog sin begyndelse, og våbenkapløbet mellem USA og Vesteuropa på den ene side og Sovjetunionen på den anden gik i gang. Det kom til at præge de socialdemokratiske maj-paroler gennem de næste mange år. Fred og frihed blev afløst af Frihed og fred eller For frihed mod diktatur. De var måske ikke fantasifulde men dog et udtryk for modstand mod det våbenkapløb, som mange frygtede ville resultere i en ny krig. Truslen og frygten for krig kunne dog ikke ændre på danske arbejderes ønske om genopbygning og fremskridt. Derfor ændrede 1. maj karakter. Vægten blev nu lagt på optog gennem byen med stadig festligere træk, på kanten af karneval. Biler med lad blev en del af optoget. De forskellige brancher udsmykkede bilerne med kunstfærdigt opbyggede symboler, der tydeligt signalerede fagtilknytningen. Skibsværftsarbejderne byggede et skib, smedene en ambolt, blikkenslagerne en bidesaks og elektrikerne en lysvogn. Det holdt til begyndelsen af 1960 erne, hvor disse optog med inspiration fra Fagenes Fest ebbede ud. I 1957 havde socialdemokraternes parole været For folkets frihed og velfærd. Det var første gang, velfærd blev anvendt, men det fik snart skylden for den dalende interesse for 1. maj. Danmark var ved at forandre sig. I begyndelsen af 1960 erne blev der fuld beskæftigelse. Arbejderne fik mere i lønningsposen, og der blev råd til at flytte ud fra de traditionelle arbejderkvarterer, holde ferie og måske købe en bil. De socialdemokratiske paroler kunne heller ikke begejstre. I 1963 hed den Fælles virke fælles gavn og året efter Øget enighed øget styrke. Men lige da 1. maj var ved at gå i sig selv, fik dagen fornyet styrke. Vietnam og venstrefløj i 1970 erne Ungdomsoprøret i 1968, nye partier på venstrefløjen samt USA s krig i Vietnam satte nyt liv i 1. maj-dagen. Rockmusik og folkemusik med protestsange blev et almindeligt indslag på festpladsen, der forsøgte at markere sig sammen med venskabsforeninger, solidaritetsforeninger samt nye etniske minoriteter. Budskaber om solidaritet med ofre for krig og undertrykkelse fik fornyet aktualitet. Parolerne til 1. maj blev et emne, der blev diskuteret i månederne op til 1. maj, og kunne partierne ikke enes, afholdt de hver for sig deres eget 1. maj-møde. Partier og fraktioner på venstrefløjen gik sammen det ene år for at skilles igen året efter. Den røde hær triumferer på Den røde Plads i Moskva 1. maj Hitler havde begået selvmord i Berlin 30. april, og 2. maj erobrede den røde hær Berlin. 2. Verdenskrig i Europa var slut. (ABA) Mange fagforeninger markerer 1. maj ved at holde morgenmøder for medlemmerne. (Chili Foto) 6

7 Amerikanernes krig i Vietnam vækker modstand og begynder at præge 1. maj. Her den kommunistiske demonstration i (ABA) De nye politiske vinde pressede socialdemokraterne i defensiven. Socialdemokratiet blev af mange betragtet som en del af det meget etablerede og gammeldags samfund, som de unge udfordrede. Fra 1975 gjorde socialdemokraterne en kraftanstrengelse for sammen med fagbevægelsen at genvinde terræn. Efter års fravær stillede man igen i Fælledparken og kunne præstere over 100 maj-møder over hele landet. Kommunisterne blev den største majarrangør i Fælledparken i København indtil slutningen af 1970 erne. Fælledparken blev rammen om en gigantisk festdag, hvor man kunne pendle mellem tre arrangører alt efter partiforhold, musiksmag og krav om at blive underholdt. Fælles 1. maj I 1980 var der fælles faglig demonstration i København. Det blev en succes, selv om der fortsat blev afholdt separate 1. maj-møder. I 1987 besluttede de københavnske fagforeninger og socialdemokraterne at afholde 1. maj med den fælles faglige demonstration. For første gang i årtier var der nu kun én 1. maj-arrangør i København, og partiernes repræsentanter kunne tale fra samme talerstol. Tilslutningen var overvældende de efterfølgende år, men medførte endnu en gang, at 1. maj ændrede karakter. Morgenmøderne fik stigende betydning, fordi medlemmerne af organisationer og partier ønskede at være sammen, inden man deltog i den store fælles demonstration. På festpladsen skød det ene stortelt op efter det andet, således at man både kunne opleve det store fællesskab og det mindre sammen med kolleger og partikammerater. Telte var også velegnede i tilfælde af dårligt vejr, men stadig flere telte med alskens tilbud og underholdning gjorde festpladsen til et gigantisk marked, hvor den traditionelle hovedscene havde svært ved at virke samlende. Denne tendens fortsatte op gennem 1990 erne hvor tilslutningen igen dalede, navnlig i København. En række uheldige episoder i 1992 og 1993, hvor EU-venlige talere blev mødt af tomatkastere foran tribunen, fik mange til at blive hjemme eller holde 1. maj i teltene. Nogle mente, at netop arrangementerne i teltene gav plads til ballademagere foran tribunen. Men der blev ikke lavet noget om, og problemet gik i sig selv. 1. maj i dag 1. maj er aldrig blevet en officiel fridag. Mange har fri i kraft af deres overenskomst med arbejdsgiveren. Andre har halv fridag. I skolerne er det op til kommunalbestyrelsen, om eleverne kan holde fri. 1. maj har mistet sin karakter af kampdag, men dagen er fortsat arbejderbevægelsens vigtigste festdag, og de sidste ti års paroler viser, at det fortsat er dagen, hvor man udtrykker sin solidaritet med undertrykte og vender sig mod krig. Der afholdes fortsat over 200 møder overalt i landet, og på verdensplan holdes 1. maj i hævd. Men det gøres på forskellig måde internationalt og nationalt. Mange steder føres traditionen videre uden større forandringer. Man mødes om morgenen til kaffebord med taler og musik og går derefter til festpladsen. Nogle går hjem fra morgenmødet, andre deltager kun på festpladsen, og atter andre deltager slet ikke. I storbyerne er 1. maj blevet en markedsplads med mange tilbud. Nogle kommer alene for at nyde foråret, andre for at deltage mere aktivt. Men under alle omstændigheder er det godt at møde op. Verden forandres hele tiden, og der vil altid være brug for politisk og faglig aktion for at ændre den til en bedre og mere retfærdig verden. Faner med forårsgrønt i spydet. 1. maj er både en demonstrationsdag og en festdag. Man markerer sig politisk og fagligt og har det sjovt med vennerne. (Foto: Harry Nielsen, 2002) 7

8 Fagbevægelsens Tværfaglige Jobpatrulje tjekker unges fritidsjob i sommerlandet Er du ung og fagligt aktiv, og vil du være aktivist i en af patruljerne så kontakt Fagbevægelsens Hotline på MAJ DERFOR Udgivet af LO Danmark Tekst: Henning Grelle, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Fotos/illustrationer: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Layout: Lars Kullberg, Kullberg Kommunikation Tryk: Scanprint A/S Det første 1. maj-mærke blev fremstillet i Herefter blev der hvert år fremstillet et maj-mærke med forskellige motiver og budskaber. Frem til 1920 var budskabet de tre 8-taller. Senere var maj-mærket et motiv med årstal. Fra 1950 erne blev maj-mærket fremstillet i plastic. (ABA) Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D København S Tlf Fax

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. 1. MAJ DERFOR 1.MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår,

Læs mere

1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006

1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006 1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati

Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati Kanslergadeforliget 1933 Arbejdsløshed, unge og demokrati 1 Kanslergadeforliget Det er så langt den største politiske begivenhed, jeg har været med til. Thorvald Stauning, 1933. Hvordan går det, spurgte

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U+DUDOG% UVWLQJ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være blandt jer. Der er altid noget glædeligt over 1. maj. Det er en af de dage i

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Ordensreglement for Silkeborg Stadion

Ordensreglement for Silkeborg Stadion Ordensreglement for Silkeborg Stadion Generelle ordensregler for Silkeborg Stadion (Udstedt af Silkeborg Kommune) Formål 1 Formålet med ordensreglerne er at bevare den gode stemning på Silkeborg Stadion

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Stor dansk triumf ved EM

Stor dansk triumf ved EM Stor dansk triumf ved EM 14 Åbningsceremonien ved EM politi i Prag Prag i brydning i De danske brydere hentede historisk flot EM-sølv og en plads. Af Morten Ahlefeldt Hansen - landstræner politilandsholdet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online This text is a preheader which elaborates on the content in the news letter View the news letter online Nyhedsbrev juni 2013 "HUSET" Det er med meget stor glæde, at vi kan fortælle jer en helt særlig nyhed

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere