1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det."

Transkript

1 1. MAJ DERFOR

2 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår, renere arbejdsmiljø og større politisk frihed. 1. maj er blevet et internationalt symbol på kampen for en bedre tilværelse. I over 100 år har arbejderne stillet faglige, politiske og økonomiske krav til regeringer og magthavere. Mange krav er blevet indfriet og afløst af nye. Andre er fortsat aktuelle i lande med undertrykkelse og tortur. 1. maj er derfor også dagen, der markerer international solidaritet. De svageste skal ikke lades i stikken, og de stærkeste ikke være sig selv nok. Hvorfor 1. maj? I 1889 var repræsentanter for de europæiske arbejderbevægelser samlet til to kongresser i Paris for at fejre hundredåret for den franske revolution. På disse kongresser diskuterede man fremtidens mål. I flere europæiske lande voksede arbejdernes faglige og politiske foreninger, og den styrke, det gav, skulle omsættes til resultater, der kunne forbedre forholdene hos de fattigste og svageste. Rækken af krav og behov var nærmest uendelig: Arbejdere havde dårlige arbejdsforhold, dårlig løn og lange arbejdsdage på timer. De lange arbejdsdage betød meget lidt fritid og kun lidt søvn. Arbejdspladserne var farlige og usunde, og ikke mindst børn og kvinder led under kummerlige forhold. Politisk havde arbejderne mange steder ikke stemmeret eller andre politiske rettigheder, såsom ret til at forsamles og demonstrere. Arbejderorganisationerne stod imidlertid splittede om, hvordan man skulle skaffe bedre forhold for arbejderne. Skulle man kæmpe for kravene ad politisk eller faglig vej? Skulle man gå radikalt til værks og via strejker og kamp føre kravene igennem? Eller skulle man søge politisk og faglig indflydelse og gennem politiske reformer søge forholdene forbedret? Kongresserne besvarede ikke spørgsmålene, men overlod det til hvert enkelt land. På begge kongresser var der dog enighed om, at der skulle gøres noget ved den lange arbejdsdag. Det blev vedtaget, at en 8-timers arbejdsdag for alle skulle være målet. En fagforeningsmand fra Frankrig havde stillet forslaget: at der i alle lande organiseres en stor manifestation, således at de i alle lande og byer på en bestemt dag opfordrer repræsentanterne for den herskende magt til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. Det amerikanske arbejderforbund havde allerede besluttet at udnævne 1. maj 1890 til manifestationsdag, og europæerne tilsluttede sig datoen, der så blev en international markering af arbejdernes krav om en 8-timers arbejdsdag. Inspiration fra USA Kravet om en lovfæstet 8-timers arbejdsdag blev første gang rejst 1. maj af arbejderne i Chicago i Det førte ikke til noget resultat, men blev rejst igen med fornyet styrke i 1884 med krav om, at regeringen skulle indføre 8-timers arbejdsdag ved lov inden maj 1886 nedlagde arbejdere arbejdet over hele USA. I Chicago var der 1. maj massedemonstrationer, der forløb fredeligt. Men 3. maj kom det til uroligheder og voldsomme kampe mellem arbejdere og politi. På pladsen Haymarket blev en bombe kastet mod politistyrkerne, der efterfølgende skød ind i mængden. 7 politifolk og et stort antal arbejdere blev dræbt. I en efterfølgende retssag blev 8 tilfældige arbejdere, Massedemonstration for 8-timers arbejdsdag ved McCormick s fabrikker i Chicago 3. maj Demonstrationen er på vej til Haymarket, hvor mange blev dræbt og såret. (ABA) Tegning af Slaget på Fælleden i København Politiet havde forbudt et folkemøde, men arbejderne mødte frem og blev trængt tilbage af garderhusarerne. Der var ingen sårede, men mange fik knubs. (ABA) I 1890 forbød politiet at gå i 1. majdemonstration i gaderne med de røde faner foldet ud. Siden er de blevet fast indslag i gadebilledet ved den årlige kamp- og festdag. (Chili Foto) 2

3 Erik Henningsen berømte maleri: En agitator på Nørre Fælled, Det var året, hvor septemberforliget blev indgået efter en 100 dage lang arbejdskonflikt, og lagde grunden for det nuværende aftalesystem på arbejdsmarkedet. (Metalskolen i Jørlunde) såkaldte anarkister, dømt til døden, hvoraf 4 blev hængt, og én døde før henrettelsen. 8-timers-dagen blev ikke indført, men udviklingen i USA gjorde dybt indtryk i Europa. Den viste, at vejen til en 8-timers arbejdsdag kunne blive en sej kamp, hvor selv fredelige demonstrationer let kunne udvikle sig til vold. 1. maj i Danmark 1. maj var gennem mange år blevet fejret i Danmark. 1. maj Valborgsdag var fra gammel tid en festdag, hvor man fejrede forårets komme. Den var også såkaldt skiftedag for det store antal tjenestefolk, som frem til 1. november skulle have en ny plads hos en arbejdsgiver eller forny kontrakten. 1. maj var derfor en fridag for mange, og tjenestefolk, der ikke skiftede plads, deltog ofte også i festlighederne. I 1890 ville de danske fagforeninger også deltage i festligheden og fremføre kravet om en 8-timers arbejdsdag. Opdelingen af døgnets 24 timer i 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile skulle for alvor lyde fra danske arbejdere som krav til lovgivningsmagten. De københavnske fagforeninger valgte Nørre Fælled (nu Fælledparken) som samlingssted for en demonstration og opfordrede arbejderne til at holde fri for at deltage. Det blev dog en del sværere, end de havde forestillet sig. I april 1890 udstedte politiet en bekendtgørelse for hele landet, hvorved det forbydes at drage gennem gaderne i optog, at føre udfoldede faner, flag osv. gennem gaderne, synge eller i gaderne at udvise anden mod politivedtægtens bestemmelser stridende adfærd. I København gav politiet tilladelse til demonstration på Nørre Fælled, men med begrænsninger. Mødet kunne holdes torsdag 1. maj fra kl. 15 til kl. 18. Der måtte kun tales om 8-timers-dagen og en henvendelse til regeringen, og endelig måtte der ikke være beværtning eller udsalg af varer. Der kom til mødet på Nørre Fælled. De røde faner blev først foldet ud ved udkanten af Fælleden og ved et signal ført frem til talerstolen. Rundt om festpladsen havde politiet dannet en jernring med forstærkning af et bevæbnet gendarmerikorps med skarpladte våben. Københavns vigtigste bygninger inklusive Amalienborg var under skarp bevogtning. Myndighederne frygtede optøjer i stil med begivenhederne i Chicago, og man havde fortsat optøjerne på Fælleden 18 år tidligere i 1872 i erindring godt hjulpet af en ensidig borgerlig presse, der talte imod 1. maj-demonstrationen. Men demonstrationen blev fredelig. Der blev talt og sunget om 8-timers-dagens betydning, og fra kl. 19 fortsatte man i byens forsamlingshuse. Kun en lille skare tilhørende Det revolutionære socialistiske Arbejderparti gik i demonstration fra Kgs. Nytorv. Det gav en bøde på 40 Rigsdaler. I Århus, Aalborg, Odense, Svendborg, Roskilde og Slagelse forløb demonstrationerne fredeligt. I Slagelse trodsede man forbudet mod demonstration i gaderne, og senere kom det til slagsmål med politiet, der havde lejet sig ind på samme hotel, hvor arbejderne holdt aftenmøde. I udlandet var der store maj-møder, men kun i New York lykkedes det bygningsarbejderne at opnå en 8-timers arbejdsdag kort efter. Arbejderne i andre lande måtte vente længe. 3

4 Nye demonstrationsformer Faner med mottoet 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile blev et uforanderligt indslag i maj-demonstrationerne i 30 år. 1. maj 1900 skete der dog forandringer på andre områder. I storbyerne tillod politiet demonstration i gaderne med røde faner og musikkorps i spidsen af demonstrationen. I en række byer havde det lokale politi svært ved at slippe forbudet helt. I Aalborg forlangte politimesteren et Dannebrog i spidsen af optoget, og det var forbudt at spille Socialistmarchen gennem byen. I Slagelse tillod politiet optog gennem byen, men med sammenrullede faner. I Roskilde fik den socialdemokratiske forening forbud mod at bære deres fane, men de røde fagforeningsfaner fik lov at være med i optoget. Der lyttes til talere foran store scene i Fælledparken 1. maj (Foto: Harry Nielsen) Fra genoptog Socialdemokratiet og den københavnske fagbevægelse demonstration i gaderne 1. maj. Demonstrationen i 1914 passerer den socialdemokratiske presses bygning i Nørre Farimagsgade med partiformanden Thorvald Stauning i midten. (ABA) I 1905 benyttede man for første gang stjernedemonstration. Hver forening og gruppe mødte frem ved hvert sit tilholdssted og drog derefter gennem gaderne til et fælles samlingspunkt, hvorfra den samlede demonstration bevægede sig til festpladsen. Forrest var faner og musikkorps ledsaget af arbejderbevægelsens mest fremtrædende ledere. På festpladsen fik 1. maj karakter af folkefest. Festpladserne blev invaderet af handlende, der solgte brød og kager til sultne demonstranter. Arbejdernes eget bryggeri Stjernen leverede fra 1905 øl og vand. I 1911 talte den første udlænding ved et 1. maj-møde. Det var en norsk fagforeningsmand. Det blev efterfølgende almindeligt at invitere repræsentanter fra andre lande for at vise 1. majs internationale karakter samledes i det lille Danmarks kommunistiske Parti over for Socialdemokratiet, der var Danmarks største arbejderparti. Efter 1. Verdenskrigs afslutning i november 1918 kom der uro overalt i Europa. Danmark, der havde holdt sig uden for krigen, nød godt af eksport af varer til Europas genopbygning, og arbejderorganisationerne stod stærkt over for arbejdsgiverne. I maj 1919 lykkedes det Fantasifulde optog med fagene i centrum blev almindeligt i 1950 erne. Her de københavnske blikkenslageres bil på Dr. Louises bro i (ABA) 8-timers-arbejdsdagen indføres Fra 1914 til 1920 splittedes den europæiske arbejderbevægelse som følge af 1. Verdenskrig og den russiske oktober-revolution i Socialdemokratiet forblev det største og toneangivende parti omgivet af små og mellemstore revolutionære partier oprettet efter inspiration af den russiske revolution. Således også i Danmark, hvor revolutionære kræfter frem til 4

5 arbejdernes hovedorganisation at aftale en ny overenskomst med en 8-timers arbejdsdag eller en arbejdsuge på 48 timer fra 1. januar Kun landbrugets arbejdere og søfolk var undtaget. Dermed var arbejderorganisationernes vigtigste krav fra 1890 indfriet. Spørgsmålet, om 1. maj-møderne nu skulle fortsætte, blev stillet af flere, men 1. maj var kommet for at blive. For det første ønskede arbejdsgiverne at udvide arbejdstiden igen, da der de efterfølgende år kom økonomisk krise. Fagbevægelsen måtte derfor forsvare og kæmpe for at bevare 8-timers-dagen. På majmøderne krævede man derfor 8-timersdagen vedtaget ved lov. Lovgivning kom dog aldrig på tale. Arbejdstiden vedblev med at være en aftale mellem arbejdsmarkedets parter. For det andet var der ingen tegn på, at andre lande ville ophæve 1. maj-dagen som demonstrationsdag Og for det tredje blev 1. maj en vigtig demonstrationsdag for den nye Sovjetmagt og dermed også for de europæiske kommunistpartier. 1. maj trådte i stedet ind i en ny fase. 1. maj i splittelsens tegn I første del af 1920 erne var majmøderne kun en skygge af sig selv. Fagbevægelsen og socialdemokraterne ophørte med at gå i procession i gaderne og nøjedes med at samles på festpladserne. I 1925 blev det anderledes. Der var nu en socialdemokratisk regering med Thorvald Stauning som statsminister, og der var faglig konflikt på arbejdsmarkedet. I Fælledparken i København var der samlet over mennesker. En kommunistisk taler blev afvist fra tribunens talerstol, hvilket gav en del uro. I Århus blev kommunisterne drevet væk fra festpladsen, hvorefter politiet sørgede for, at de socialdemokratiske talere kunne tale uforstyrret. En 48-timers arbejdsuge blev aftalt mellem arbejdsmarkedets parter fra 1. januar Dermed var 30 års kamp slut. Den økonomiske krise i 1920 erne fik dog arbejdsgiverne til at kræve arbejdstiden forlænget, men uden held. (ABA) Thorvald Stauning: Det kan være på tide, at alle de mange fascistiske reaktionære eller revolutionære fraktionsdannelser med diktaturet som mål får den styrke at se, som står bag Arbejdernes Fællesorganisations (den socialdemokratiske) kamp for demokratiet. I arbejderbevægelsen var der fortsat mange mål at arbejde for, men den truende udvikling i Øst (kommunismen) og Syd (nazismen i Tyskland) måtte bekæmpes. Et demokratisk samfund var en forudsætning for, at reformer til gavn for arbejderne kunne gennemføres. Derfor måtte både det kommunistiske diktatur og det nazistiske terrorregime bekæmpes. Mens tonen på maj-møderne blev skærpet, skete der mindre forandringer af majdagens forløb. Færre demonstrationer i gaderne førte til, at man tidligt om morgenen samledes til indendørsmøde for senere at tage sammen til festpladsen. I 1931 indførte unge socialdemokrater i Brønshøj en nyskabelse. De mødte tidligt om morgenen for at hejse det røde flag. Det blev hurtigt en tradition, der bredte sig til andre foreninger. 1. maj blev også regelmæssigt transmitteret i radioen. Det skete første gang i I 1938 afholdt de danske nazister første gang 1. maj-møde. Det var en skare på 10 personer, der snart blev drevet væk fra pladsen med æg og tomater. Danske nazister kunne dermed ikke gøre deres tyske forbillede efter, der fra 1933 havde stjålet arbejdernes 1. maj. Men det var et lille forvarsel om, hvad der ville ske, da Danmark 9. april 1940 blev besat af det nazistiske Tyskland. Den sidste 1. maj inden 2. Verdenskrig i Tyskland i 1933 kom til at stå i nazismens tegn. Den tyske fagbevægelse opfordrede sine medlemmer til at gå til 1. maj med nazisterne i deres forsøg på at stå på god fod med nazi-styret. Men allerede fra 2. maj blev fagbevægelsens ledere arresteret af nazisterne. (ABA) 1. maj blev herefter et udstillingsvindue for konflikten mellem socialdemokrater og kommunister. Den uforsonlige holdning mellem de to partier voksede i 1930 erne med den nazistiske magtovertagelse i Tyskland i 1933 og den voksende Sovjetmagt. 1. maj 1933 udtalte den socialdemokratiske statsminister 5

6 Indendørs 1. maj-møde i København 1941 uden røde faner, kun et 1. maj mærke i reversen. (ABA) Under besættelsen Som følge af besættelsen blev alle 1. maj-møder aflyst. Kun radioen markerede dagen. Fra 1941 til 1943 blev majmøderne genoptaget, men kun som indendørs arrangementer. Da modstanden mod tyskerne begyndte at vokse, og tyskerne strammede grebet om danskernes hverdag, blev der ikke afholdt maj-møder i 1944 og Enkelte foreninger holdt møder kamufleret som forårsfester. Traditionen blev derved holdt ved lige og ventede kun på at slippe ud i friheden. Frihed og fred Efter besættelsens og 2. Verdenskrigs ophør fortsatte 1. maj i det gamle spor med udendørsmøder og procession i gaderne. Nazismen i syd var besejret, men Sovjetunionen stod som en af krigens sejrherrer og gjorde snart de østeuropæiske naboer til satellitstater, der reelt blev ledet fra Sovjet. Socialdemokrater og kommunister afholdt fælles 1. maj i 1946, men herefter var det slut. Den kolde krig mellem Øst og Vest tog sin begyndelse, og våbenkapløbet mellem USA og Vesteuropa på den ene side og Sovjetunionen på den anden gik i gang. Det kom til at præge de socialdemokratiske maj-paroler gennem de næste mange år. Fred og frihed blev afløst af Frihed og fred eller For frihed mod diktatur. De var måske ikke fantasifulde men dog et udtryk for modstand mod det våbenkapløb, som mange frygtede ville resultere i en ny krig. Truslen og frygten for krig kunne dog ikke ændre på danske arbejderes ønske om genopbygning og fremskridt. Derfor ændrede 1. maj karakter. Vægten blev nu lagt på optog gennem byen med stadig festligere træk, på kanten af karneval. Biler med lad blev en del af optoget. De forskellige brancher udsmykkede bilerne med kunstfærdigt opbyggede symboler, der tydeligt signalerede fagtilknytningen. Skibsværftsarbejderne byggede et skib, smedene en ambolt, blikkenslagerne en bidesaks og elektrikerne en lysvogn. Det holdt til begyndelsen af 1960 erne, hvor disse optog med inspiration fra Fagenes Fest ebbede ud. I 1957 havde socialdemokraternes parole været For folkets frihed og velfærd. Det var første gang, velfærd blev anvendt, men det fik snart skylden for den dalende interesse for 1. maj. Danmark var ved at forandre sig. I begyndelsen af 1960 erne blev der fuld beskæftigelse. Arbejderne fik mere i lønningsposen, og der blev råd til at flytte ud fra de traditionelle arbejderkvarterer, holde ferie og måske købe en bil. De socialdemokratiske paroler kunne heller ikke begejstre. I 1963 hed den Fælles virke fælles gavn og året efter Øget enighed øget styrke. Men lige da 1. maj var ved at gå i sig selv, fik dagen fornyet styrke. Vietnam og venstrefløj i 1970 erne Ungdomsoprøret i 1968, nye partier på venstrefløjen samt USA s krig i Vietnam satte nyt liv i 1. maj-dagen. Rockmusik og folkemusik med protestsange blev et almindeligt indslag på festpladsen, der forsøgte at markere sig sammen med venskabsforeninger, solidaritetsforeninger samt nye etniske minoriteter. Budskaber om solidaritet med ofre for krig og undertrykkelse fik fornyet aktualitet. Parolerne til 1. maj blev et emne, der blev diskuteret i månederne op til 1. maj, og kunne partierne ikke enes, afholdt de hver for sig deres eget 1. maj-møde. Partier og fraktioner på venstrefløjen gik sammen det ene år for at skilles igen året efter. Den røde hær triumferer på Den røde Plads i Moskva 1. maj Hitler havde begået selvmord i Berlin 30. april, og 2. maj erobrede den røde hær Berlin. 2. Verdenskrig i Europa var slut. (ABA) Mange fagforeninger markerer 1. maj ved at holde morgenmøder for medlemmerne. (Chili Foto) 6

7 Amerikanernes krig i Vietnam vækker modstand og begynder at præge 1. maj. Her den kommunistiske demonstration i (ABA) De nye politiske vinde pressede socialdemokraterne i defensiven. Socialdemokratiet blev af mange betragtet som en del af det meget etablerede og gammeldags samfund, som de unge udfordrede. Fra 1975 gjorde socialdemokraterne en kraftanstrengelse for sammen med fagbevægelsen at genvinde terræn. Efter års fravær stillede man igen i Fælledparken og kunne præstere over 100 maj-møder over hele landet. Kommunisterne blev den største majarrangør i Fælledparken i København indtil slutningen af 1970 erne. Fælledparken blev rammen om en gigantisk festdag, hvor man kunne pendle mellem tre arrangører alt efter partiforhold, musiksmag og krav om at blive underholdt. Fælles 1. maj I 1980 var der fælles faglig demonstration i København. Det blev en succes, selv om der fortsat blev afholdt separate 1. maj-møder. I 1987 besluttede de københavnske fagforeninger og socialdemokraterne at afholde 1. maj med den fælles faglige demonstration. For første gang i årtier var der nu kun én 1. maj-arrangør i København, og partiernes repræsentanter kunne tale fra samme talerstol. Tilslutningen var overvældende de efterfølgende år, men medførte endnu en gang, at 1. maj ændrede karakter. Morgenmøderne fik stigende betydning, fordi medlemmerne af organisationer og partier ønskede at være sammen, inden man deltog i den store fælles demonstration. På festpladsen skød det ene stortelt op efter det andet, således at man både kunne opleve det store fællesskab og det mindre sammen med kolleger og partikammerater. Telte var også velegnede i tilfælde af dårligt vejr, men stadig flere telte med alskens tilbud og underholdning gjorde festpladsen til et gigantisk marked, hvor den traditionelle hovedscene havde svært ved at virke samlende. Denne tendens fortsatte op gennem 1990 erne hvor tilslutningen igen dalede, navnlig i København. En række uheldige episoder i 1992 og 1993, hvor EU-venlige talere blev mødt af tomatkastere foran tribunen, fik mange til at blive hjemme eller holde 1. maj i teltene. Nogle mente, at netop arrangementerne i teltene gav plads til ballademagere foran tribunen. Men der blev ikke lavet noget om, og problemet gik i sig selv. 1. maj i dag 1. maj er aldrig blevet en officiel fridag. Mange har fri i kraft af deres overenskomst med arbejdsgiveren. Andre har halv fridag. I skolerne er det op til kommunalbestyrelsen, om eleverne kan holde fri. 1. maj har mistet sin karakter af kampdag, men dagen er fortsat arbejderbevægelsens vigtigste festdag, og de sidste ti års paroler viser, at det fortsat er dagen, hvor man udtrykker sin solidaritet med undertrykte og vender sig mod krig. Der afholdes fortsat over 200 møder overalt i landet, og på verdensplan holdes 1. maj i hævd. Men det gøres på forskellig måde internationalt og nationalt. Mange steder føres traditionen videre uden større forandringer. Man mødes om morgenen til kaffebord med taler og musik og går derefter til festpladsen. Nogle går hjem fra morgenmødet, andre deltager kun på festpladsen, og atter andre deltager slet ikke. I storbyerne er 1. maj blevet en markedsplads med mange tilbud. Nogle kommer alene for at nyde foråret, andre for at deltage mere aktivt. Men under alle omstændigheder er det godt at møde op. Verden forandres hele tiden, og der vil altid være brug for politisk og faglig aktion for at ændre den til en bedre og mere retfærdig verden. Faner med forårsgrønt i spydet. 1. maj er både en demonstrationsdag og en festdag. Man markerer sig politisk og fagligt og har det sjovt med vennerne. (Foto: Harry Nielsen, 2002) 7

8 Fagbevægelsens Tværfaglige Jobpatrulje tjekker unges fritidsjob i sommerlandet Er du ung og fagligt aktiv, og vil du være aktivist i en af patruljerne så kontakt Fagbevægelsens Hotline på MAJ DERFOR Udgivet af LO Danmark Tekst: Henning Grelle, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Fotos/illustrationer: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Layout: Lars Kullberg, Kullberg Kommunikation Tryk: Scanprint A/S Det første 1. maj-mærke blev fremstillet i Herefter blev der hvert år fremstillet et maj-mærke med forskellige motiver og budskaber. Frem til 1920 var budskabet de tre 8-taller. Senere var maj-mærket et motiv med årstal. Fra 1950 erne blev maj-mærket fremstillet i plastic. (ABA) Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D København S Tlf Fax

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. 1. MAJ DERFOR 1.MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår,

Læs mere

1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006

1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006 1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

1. maj En mærkedag gennem 110 år. af Henning Grelle (Copyright: Henning Grelle og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv)

1. maj En mærkedag gennem 110 år. af Henning Grelle (Copyright: Henning Grelle og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv) 1. maj En mærkedag gennem 110 år af Henning Grelle (Copyright: Henning Grelle og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv) Walter Crane 1890 Beslutningen om at gøre den 1. maj til arbejdernes internationale

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Farvel kammerat Modkraft.dk. (http://modkraft.dk) Mindeord ved stilladsarbejderen og den faglige aktivist Niels Wegelands bisættelse.

Farvel kammerat Modkraft.dk. (http://modkraft.dk) Mindeord ved stilladsarbejderen og den faglige aktivist Niels Wegelands bisættelse. Side 1 af 15 (http://modkraft.dk) (spip.php?article14057) Andeas Albertsen:»Socialismen er et attraktivt ideal. Et ideal det er værd at kæmpe for og arbejde for.«(spip.php?article14057) 13 kommentarer

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Mange DSU ere har fået deres bedste venner gennem DSU, og nogle har endda fundet kærligheden.

Mange DSU ere har fået deres bedste venner gennem DSU, og nogle har endda fundet kærligheden. Som medlem af DSU får du et fantastisk indblik i den politiske verden. Du får mulighed for at påvirke de beslutninger som træffes i kommunen, regionen, Folketinget og EU. Samtidigt bliver du en del af

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her på i FOA Århus. Det er fantastisk at være her sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her på i FOA Århus. Det er fantastisk at være her sammen med Jer på denne særlige dag. Jonas Dahls tale 1. Maj 2011 Tak for invitationen til at tale her på i FOA Århus. Det er fantastisk at være her sammen med Jer på denne særlige dag. Det var også her jeg holdt min første 1. Maj tale for

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Farlig ungdom: Quiz, facitliste Skoletjenesten, Arbejdermuseet 1) Under 2. verdenskrig og i begyndelsen af 50'erne fik man udleveret rationeringmærker. Hvad kunne man bruge disse til? - Kun til at købe

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. 39

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige.  39 38 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige www.op-i-røg.dk 39 Kapitel 4: Indhold Kapitlet beskæftiger sig med rygning

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere