Undgå sygemeldinger gratis!

Transkript

1 Undgå sygemeldinger gratis! Akut-tilbud til private virksomheder i Rebild Kommune PDF processed with CutePDF evaluation edition

2 Vi kan hjælpe jer videre! Hvis du har en medarbejder med arbejdsrelaterede smerter eller risiko herfor, så har Rebild Kommune et gratis tilbud om akut fysioterapi samt vejledning og rådgivning til medarbejderen og virksomheden. Formålet er at forebygge eventuelle sygemeldinger og/eller nedslidning. Det eneste du skal gøre, er at sende en til funktionsleder Lars Bach på med kontaktoplysninger på medarbejderen og virksomheden samt en kort beskrivelse af problemet. Vi tilbyder Screeningssamtale og undersøgelse indenfor 24 timer på hverdage. Akut behandling og udredning. Vejledning om forskellige former for motion og øvelser på arbejdspladsen eller hjemme. Rådgivning om indretning og tilpasning af arbejdspladsens forhold. Generel ergonomisk rådgivning til virksomheden og medarbejderne. Tilbuddet gælder alle medarbejdere på virksomheder i Rebild Kommune og projektet kører indtil 31. maj Al rådgivning og vejledning er uforpligtende.

3 Gevinsten og hvorfor? Hvad er virksomhedens gevinst? Med en tidlig sundhedsfaglig indsats kan sygemeldinger forebygges, hvilket også giver en økonomisk gevinst for virksomheden. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at hvis en gennemsnitlig virksomhed med 200 ansatte kan nedsætte sygefraværet fra 8% til 5%, så sparer virksomheden 1,3 mio. kr. om året. Rebild Kommune har siden 2009 tilbudt akut-behandling til kommunale medarbejdere. Dette har været en del af en større vifte af tidlige indsatser. I perioden har kommunen nedbragt sygefraværet fra 5,4% til 3,8%. Samtidigt er antallet af afskedigelser på grund af sygdom faldet markant. Hvorfor gør vi det? Rebild Kommune vil medvirke til at skabe et sundt erhvervsliv og gøre det attraktivt at placere arbejdspladser i kommunen. Dette gør vi dels ved at skabe gode rammevilkår, men også ved at lave specifikke tilbud som dette til virksomhederne. Ligeledes for at reducere kommunens udgifter til sygedagpenge og andre sygdomsrelaterede udgifter. Beregninger fra CABI viser, at en sygemelding på mere end 4 uger i gennemsnit koster kommunerne kr. Akut-tilbuddet er et pilotprojekt som indtil videre løber indtil 1. juni Tilbuddet er finansieret af Det lokale arbejdsmarkedsråd og er blevet til i et samarbejde mellem Jobcenter Rebild og Sundhedscentret. Målet med pilotprojektet er at undersøge efterspørgsel og afsmittende effekt på udgifterne til sygedagpenge i Rebild Kommune. Herunder også at øge fokus på virksomhedernes muligheder for at forebygge eller få fast track ordning ift. sygemeldinger.

4 Kontaktoplysninger Har du spørgsmål, vil du vide mere om tilbuddet eller er du i tvivl om hvad du skal gøre, er du meget velkommen til at kontakte os. Kontaktperson: Lars Bach Mobil: Mail: lbac@rebild.dk Eller ring til Center Sundhed: Telefon: Mail: centersundhed@rebild.dk Center Sundhed Mastruplundvej 2L 9530 Støvring Telefon centersundhed@rebild.dk Red

5 Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2016, og undersøgelsens hovedkonklusioner er, at: 69 procent af landets virksomheder ikke har haft behov for at rekruttere nye medarbejdere i efteråret procent af virksomhederne har succesfuldt rekrutteret medarbejdere og 7 procent af landets virksomheder har oplevet udfordringer i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekrutteringsbehov forår efterår 2016 pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2007F 2008F 2009F 2010F 2011F 2012F 2013F 2014F 2015F 2016F Udviklingen i virksomhedernes rekrutteringsbehov Ej rekrutteringsbehov Har rekrutteret Rekrutteringsudfordringer Kilde: Rekrutteringssurvey, efterår 2016 Lidt færre virksomheder i Danmark har haft behov for at rekruttere. Således tilkendegiver 31 pct. af virksomhederne i efteråret 2016, at de i perioden har haft behov for at rekruttere, mod 33 pct. i efteråret Hovedparten af virksomhederne med rekrutteringsbehov har ikke haft udfordringer med at finde den ønskede arbejdskraft. Ca. 77 pct. af virksomhederne med et rekrutteringsbehov har ansat den ønskede arbejdskraft. I efteråret 2015 var andelen 8 ud af 10. Godt hver femte virksomhed med et rekrutteringsbe- Forgæves rekrutteringer Tabel 1 År Stillinger virksomhederne har rekrutteret forgæves til på landsplan Heraf: Stillinger efterfølgende besat med anden profil Efterår Efterår Efterår Efterår Efterår Efterår Efterår Efterår Efterår Efterår Kilde: Rekruttering efterår: 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008 hov fik ikke i alle tilfælde ansat de efterspurgte medarbejdere til de specifikke job i efteråret I efteråret 2015 var det ligeledes hver femte, der havde disse udfordringer. I alt 7 pct. af landets virksomheder har i efteråret 2016 forgæves søgt at rekruttere nye medarbejdere til specifikke funktioner (stillingskategorier). Disse virksomheder kan i samme periode problemfrit have rekrutteret til andre stillingskategorier. Figur 2 Udviklingen i mangelsituationen, 1. halvår halvår 2016 Antal stillinger F 2007F 2008F 2009F 2010F 2011F 2012F 2013F 2014F 2015F 2016F Stillinger ubesatte på interviewtidspunkt Forgæves rekrutteringer Kilde: Rekruttering efterår: 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008

6 I efteråret 2016 har der været ca forgæves rekrutteringer svarende til til 0,7 pct. af beskæftigelsen. Det er en stigning på 10 pct. i forhold til efteråret 2015, men hvor andelen af forgæves rekrutteringer ligeledes var 0,7 pct. Denne andel er fortsat betydeligt under niveauet ved sidste højkonjunktur. I efteråret 2007 oplevede virksomhedern forgæves rekrutteringer, jf. figur 2, hvilket udgjorde 2,4 pct. af beskæftigelsen. 69 procent af landets virksomheder har ikke haft behov for at rekruttere nye medarbejdere i efteråret I efteråret 2015 var det 68 pct. af virksomhederne, der ikke havde behov for at rekruttere, jf. figur 1. Frem til efteråret 2008, hvor den økonomiske krise ramte jobmarkedet, var andelen af virksomheder, der ikke havde behov for at rekruttere under 65 pct. (og i efteråret 2007 under 50 pct.). Undersøgelsen viser i øvrigt: At rekrutteringsproblemerne svarer til, at virksomhederne på landsplan måtte opgive at ansætte de ønskede medarbejdere til stillinger. Det svarer til 0,7 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark. I efteråret 2015 blev der registreret forgæves rekrutteringer, ligeledes svarende til 0,7 pct. af beskæftigelsen Der er omkring jobåbninger årligt på det danske arbejdsmarked. Set i forhold hertil, udgør antallet af forgæves rekrutteringer i efteråret 2016 således en begrænset andel. I rekrutteringsundersøgelsen anfører 15 pct. af virksomhederne, at de har besat stillingen med en anden profil end oprindeligt påtænkt. 5 pct. af stillingerne er nedlagt, 7 pct. af virksomhederne angiver at stillingen ikke er ledig længere af andre årsager og 72 pct. af virksomhederne angiver, at stillingen stadig er ubesat på interviewtidspunktet. At 39 pct. af virksomhederne selv finder - i følge surveyen - at de kunne have gjort noget anderledes eller bedre for at besætte stillingen. At 73 pct. af stillinger, hvor virksomhederne har haft forgæves rekrutteringsforsøg, er kendetegnet ved at være en fast fuldtidsstilling indenfor normal arbejdstid. De resterende stillinger er enten tidsbegrænsede, deltidsstillinger, inderbærer aften-, nat- eller weekendarbejde og/eller skiftende arbejdstider. At i 40 pct. af rekrutteringsforløbene, hvor virksomhederne har haft forgæves rekrutteringsforsøg, slog virksomheden stillingen op på Jobnet. At i 23 pct. af rekrutteringsforløbene, hvor virksomhederne har haft forgæves rekrutteringsforsøg, tog virksomheden kontakt til det kommunale jobcenter. At i 8 pct. af rekrutteringsforløbene, hvor virksomhederne har haft forgæves rekrutteringsforsøg, tog virksomheden kontakt til en a-kasse/fagforening. At i 57 pct. af tilfældene, hvor virksomhederne har haft forgæves rekrutteringsforsøg, gjorde virksomheden mindst én af de tre ting (opslag på Jobnet, kontakt til jobcenter eller til a-kasse/fagforening). At de stillingsbetegnelser, der oftest er søgt besat uden held, er tømrer, programmør og systemudvikler, murer og kok. At der antalsmæssigt er flest forgæves rekrutteringer i brancherne bygge og anlæg, handel, industri, samt hotel og restauration. Tilsammen er der søgt forgæves efter ca personer i disse 4 brancher. dvs. over halvdelen af de forgæves rekrutteringer i efteråret At rekrutteringsproblemerne (målt i forhold til antal beskæftigede) er størst på Sjælland og Fyn og mindst i Nord- og Vestjylland. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings stikprøveundersøgelse er gennemført af Rambøll Management i efteråret virksomheder har svaret på, om de har haft problemer med at rekruttere nye medarbejdere inden for de sidste to måneder. Virksomhederne repræsenterer ca. 39 procent af landets samlede beskæftigelse. Undersøgelsen er beskrevet nærmere på bagsiden. I virksomhedssurveyen er der både tale om forgæves rekruttering, hvis: Virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat, eller Stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, der ikke havde de ønskede kvalifikationer. 2

7 Størst mangel på tømrere, programmører og systemudviklere og kokke. Arbejdsgivere har sværest ved at rekruttere tømrere, programmører, systemudviklere og murere. Generelt er manglen på arbejdskraft mest udbredt indenfor Bygge og anlæg. Således udgør stillingsbetegnelser indenfor denne branche 4 ud af de 10 stillingsbetegnelser, hvor der er størst rekrutteringsudfordringer i efteråret. Virksomhederne har i efteråret 2016 forgæves forsøgt at rekruttere knap tømrere. Det svarer til, at ca. 4 pct. af de stillinger, der er rekrutteret forgæves til på landsplan, udgøres af tømrere. Derefter følger programmører og systemudviklere samt murere, hvor arbejdsgivere har oplevet at rekruttere forgæves til hhv. ca. 800 og 700 medarbejdere. Også kokke, bygningsmalere, tjenere og rengøringsassistenter har virksomhederne haft relativt mange forgæves rekrutteringer til. Tømrere står øverst på listen over de stillingsbetegnelser, hvor der er størst mangel på arbejdskraft i efteråret Det fremgår af tabel 2. I forhold til top 10 listen fra efteråret 2015 er der sket følgende forskydninger: Tømrere toppede også listen for et år siden. Programmører og systemudviklere var ikke på listen for et år siden. Murere og kokke har byttet plads, så murere nu er på en tredjeplads og kokke på en fjerdeplads. Stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer, efteråret 2016 Tabel 2 Stillingsbetegnelse Erhvervsgruppe Ledige med mere end tre måneders ledighed Tømrer Bygge og anlæg Programmør og systemudvikler It og teleteknik Murer Bygge og anlæg Kok Hotel, restauration, køkken og kantine Bygningsmaler Bygge og anlæg Tjener Hotel, restauration, køkken og kantine Rengøringsassistent Rengøring, ejendomsservice og renovation Chauffør Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Telemarketingsmedarbejder Salg og indkøb Elektriker Bygge og anlæg Stillinger virksomhederne har rekrutteret forgæves til Kilde: RAM, CV-Banken og Rekrutteringssurvey, efteråret Note: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge til uge Personer med mere end tre måneders ledighed dækker over personer, der i perioden uge til uge var jobparate og havde været ledige i mindst tre måneder. Denne kolonne kan ikke summeres lodret, idet samme person kan angive at kunne varetage flere forskellige typer af job. 3

8 Flest forgæves rekrutteringer indenfor Bygge og anlæg, Hotel og Restauration samt Information og Kommunikation. Bygge og anlæg samt Hotel og restauration er de brancher, hvor virksomhederne har haft de største rekrutteringsudfordringer i forhold til branchens størrelse. Øverst på listen over brancher hvor virksomheder har rekrutteret forgæves relavtivt flest gange, står Bygge og anlæg, Hotel og restauration, Information og kommunikation og Rejsebureau, Rengøring m.m. Det fremgår af tabel 3 og 4. Det offentlige område har generelt relativt få rekrutteringsudfordringer i forhold til antallet af beskæftigede. I Bygge og anlægsbranchen har virksomhederne rekrutteret forgæves til ca stillinger, mens der er tale om forgæves rekrutteringer indenfor Hotel og restauration, knap forgæves rekrutteringer indenfor Information og kommunikation og ca forgæves rekrutteringer indenfor Rengøring m.m.. Dette fremgår af tabel 4. Rekrutteringsudfordringer er tiltaget Rekrutteringsproblemerne er under ét øget med ca. 10 pct. i forhold til sidste år. For de enkelte brancher er der forskelle i udviklingen. I branchen Bygge og anlæg er andelen af forgæves rekrutteringer set i forhold til branchens beskæftigelse stort set uændret i forhold til sidste efterår. Indenfor Hotel og restauration er andelen steget med 0,1 pct.point og indenfor Information og kommunikation er andelen steget med 0,5 pct.point. Det fremgår af tabel 3. Produktionsbegrænsninger Virksomhederne er i efteråret 2016 blevet spurgt, om rekrutteringsudfordringerne har betydet, at de har måttet opgive ordrer virksomheder, der i efteråret 2016 har rekrutteret forgæves, oplyser, at mangel på arbejdskraft har betydet tab af ordrer. Det svarer til ca. 2 pct. af alle virksomheder i Danmark. Rekrutteringsudfordringer i forhold Tabel 3 til antal beskæftigede Branche Andel forgæves rekrutteringer, efterår 2015/ Bygge og anlæg 2,9 2,8 Hotel og restauration 1,8 1,7 Information og kommunikation 0,7 1,2 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 0,9 1,1 Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,2 0,9 Transport 0,7 0,9 Vidensservice 0,7 0,8 Industri 0,6 0,6 Handel 0,6 0,6 Finansiering og forsikring 0,7 0,6 Ejendomshandel og udlejning 0,7 0,6 Råstofudvinding 0,1 0,5 Andre serviceydelser mv. 0,1 0,5 Kultur og fritid 0,1 0,4 Vandforsyning og renovation 0,4 0,3 Sundhed og socialvæsen 0,2 0,3 Energiforsyning 0,1 0,2 Offentlig administration, forsvar og politi 0,3 0,2 Undervisning 0,2 0,2 Uoplyst 0,9 0,1 Samlet 0,7 0,7 Kilde: RAM, CV-Banken og Rekrutteringsurvey, efterår Note: Stillinger med forgæves rekrutteringer i perioden uge til uge Personer med mere end tre måneders ledighed omfatter personer, der i perioden uge til uge var jobparate og havde været ledige i mindst tre måneder. Kolonnen kan ikke summeres lodret, idet den samme person kan angive at kunne varetage flere forskellige typer af job. 4

9 Rekrutteringssituationen fordelt på brancher Tabel 4 Branche Andel virksomheder der har rekrutteret forgæves i pct. Stillinger virksomhederne har rekrutteret forgæves til Beskæftigede i branchen Forgæves rekrutteringer i forhold til antal beskæftigede Bygge og anlæg ,8 Hotel og restauration ,7 Information og kommunikation ,2 Rejsebureau, rengøring og anden operational service ,1 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,9 Transport ,9 Vidensservice ,8 Industri ,6 Handel ,6 Finansiering og forsikring ,6 Ejendomshandel og udlejning ,6 Råstofudvinding ,5 Andre serviceydelser mv ,5 Kultur og fritid ,4 Vandforsyning og renovation ,3 Sundhed og socialvæsen ,3 Energiforsyning ,2 Offentlig administration, forsvar og politi ,2 Undervisning ,2 Uoplyst ,1 Samlet ,7 Kilde: Danmarks Statistik, RAS 2014; Rekrutteringssurvey, efterår Note: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge til uge Den samlede beskæftigelse er fratrukket personer, som er beskæftiget i udlandet. 5

10 Den regionale situation: Størst rekrutteringsudfordringer på Sjælland og Fyn Andelen af forgæves rekrutteringer i forhold til beskæftigelsen varierer de 8 regionale områder imellem. Brancher med største rekrutterings- Figur 3 udfordringer i hvert RAR På landsplan svarer antallet af stillinger, hvor virksomhederne har rekrutteret forgæves til 0,7 pct. af beskæftigelsen. Dette er på niveau med sidste år. Bygge og anlæg 2,9 % Kultur og fritid 1,4 % Samlet set er rekrutteringsudfordringerne størst på Fyn og Sjælland, hvor der er rekrutteret forgæves svarende til 0,9 pct. af beskæftigelsen. Størst relativ stigning i antallet af forgæves rekrutteringer findes på Fyn, Bornholm, i Østjylland og i Hovedstaden, jf. tabel 5. På Fyn, Bornholm og Sjælland svarer antallet af forgæves rekrutteringer til 0,9 pct. af beskæftigelsen, og i de resterende RAR-områder er andelen 0,5-0,8 pct. af beskæftigelsen, jf. tabel 5. Rekrutteringsudfordringer i forskellige brancher Der er regionale forskelle på i hvilke brancher, virksomhederne har sværest ved at rekruttere medarbejdere, men indenfor Bygge- og anlægsbranchen er der udfordringer i alle RAR-områder, og er branchen med størst rekrutteringsudfordringer i 7 regioner. I Hotel og Rekrutteringsudfordringer Tabel 5 i forhold til beskæftigede RAR-område Stillinger der er søgt besat uden held Stillinger der er søgt besat uden held i forhold til beskæftigede Nordjylland ,6 0,6 Vestjylland ,7 0,5 Østjylland ,6 0,8 Sydjylland ,6 0,6 Fyn ,7 0,9 Sjælland ,9 0,9 Hovedstaden ,6 0,8 Bornholm ,6 0,9 Bygge og anlæg 1,8% Kultur og fritid 1,4 % Bygge og anlæg 2,4 % Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,4 % Råstofudvinding 4,9 % Bygge og anlæg 2,9 % Bygge og anlæg 3,6 % Hotel og restauration 2,4 % restaurationsbranchen er der rekrutteringsudfordringer i flere regioner. Produktionsbegrænsninger Bygge og anlæg 4,0 % Handel 2,5 % Bygge og anlæg 2,3 % Hotel og restauration 2,2 % Bygge og anlæg 3,7 % Hotel og restauration 2,2 % Forskellen mellem landets regioner kan også ses i forhold til, i hvor høj grad rekrutteringsvansklighederne medfører produktionsbegrænsninger for virksomhederne. I Østjylland angiver 4 ud af 10 virksomheder med forgæves rekruttering, at den forgæves rekruttering har resulteret i produktionsbegrænsninger. På Sjælland er andelen godt en tredjedel, på Fyn, i Hovedstaden og Nordjylland ca. en tredjedel, og i Syd- og Vestjylland er det ca. hver fjerde virksomhed, der rapporterer om produktionsbegrænsninger som følge af rekrutteringsproblemer. Hele landet ,7 0,7 Kilde: Rekruttering efterår 2015 og 2016 og Danmarks Statistik, RAS Note: Stillinger med forgæves rekruttering i perioden uge til uge

11 Rekrutteringssituationen fordelt på regionale områder. Stillinger der er rekrutteret forgæves til i antal og i procent i forhold til beskæftigede Tabel 6 Branche Nordjylland Vestjylland Østjylland Sydjylland Fyn Sjælland Hovedstaden Bornholm Landsplan Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri 129 1,0 68 0, , ,2 33 0,5 90 0,9 17 0,7 0 0, ,9 Råstofindvinding 0 0,0 0 0,0 10 4,9 0 0,0 0 0,0 0 0,0 8 0,7 0 0,0 18 0,5 Industri 202 0, , , ,6 63 0, , ,4 31 1, ,6 Energiforsyning 10 1,0 0 0,0 3 0,2 2 0,1 0 0,0 0 0,0 1 0,0 0 0,0 17 0,2 Vandforsyning og renovation 15 1,0 0 0,0 0 0,0 2 0,2 0 0,0 16 1,0 0 0,0 0 0,0 33 0,3 Bygge og anlæg 463 2, , , , , , ,3 41 4, ,8 Handel 227 0,6 90 0, , , , , ,6 54 2, ,6 Transport 90 0,8 80 1, , , , , ,6 0 0, ,9 Hotel og restauration 82 0,8 41 0, , , , , ,2 18 2, ,7 Information og kommunikation 28 0,5 15 0, ,7 63 1,2 0 0,0 11 0, ,3 0 0, ,2 Finansiering og forsikring 17 0,3 2 0,1 19 0,2 60 0,9 0 0,0 0 0, ,7 0 0, ,6 Ejendomshandel og udlejning 0 0,0 28 0,9 0 0,0 39 0,7 63 2,1 62 1,2 86 0,5 0 0, ,6 Vidensservice 58 0,7 51 0, ,7 80 0,5 46 0, , ,9 0 0, ,8 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Offentlig administration, forsvar og politi 62 0,5 34 0, , , , , ,6 0 0, ,1 12 0,1 6 0,0 11 0,1 11 0,1 55 0,8 19 0, ,2 0 0, ,2 Undervisning 10 0,0 8 0,1 54 0,1 69 0,3 80 0,4 83 0, ,3 0 0, ,2 Sundhed og socialvæsen 137 0, , , ,3 72 0, , ,3 0 0, ,3 Kultur og fritid 60 1,4 46 1,4 16 0,2 6 0,1 14 0,4 44 0,8 19 0,1 0 0, ,4 Andre serviceydelser mv. 17 0,3 32 0,7 63 0,7 48 0,6 0 0,0 42 0, ,5 0 0, ,5 Uoplyst 0 0,0 0 0,0 45 7,2 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 45 1,1 Samlet , , , , , , , , ,7 Kilde: Danmarks Statistik, RAS 2014; Rekrutteringssurvey, efterår 2016 Note: Stillingerne er søgt besat uden held i perioden uge til uge

12 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72 A 2300 København S Telefon Om undersøgelsen Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i perioden fra ultimo august 2016 til ultimo oktober 2016 (uge 34 til 43) via Rambøll Management gennemført en stikprøveundersøgelse blandt virksomheder i Danmark. Virksomhederne har responderet enten via internettet eller via telefoninterviews. De virksomheder, som indgår i undersøgelsen, beskæftiger ca. 39 procent af den samlede beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Det primære formål med undersøgelsen er at give et øjebliksbillede af rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked. Undersøgelsens resultater kan bruges som indikatorer for omfanget og karakteren af virksomhedernes rekrutteringsudfordringer i Danmark. I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt om følgende: (1) Hvorvidt de inden for de seneste to måneder forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere, (2) Hvor mange personer det i givet fald drejer sig om, (3) om den forgæves rekruttering har betydet, at virksomhederne har opgivet ordrer eller aktiviteter indenfor de seneste to måneder. Stikprøven I alt blev virksomheder inviteret til at deltage i undersøgelsen. Heraf har virksomheder besvaret undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 68. Stikprøveundersøgelsens resultater er skaleret op for at være dækkende for hele arbejdsmarkedet i Danmark. Det betyder, at fordelingen af virksomheder efter branche, størrelse og beskæftigelsesregion i undersøgelsen svarer til fordelingen i den samlede population. Usikkerhed i undersøgelsen Der er en statistik usikkerhed i forbindelse med opskaleringen af antallet af forgæves rekrutteringer. Denne usikkerhed betyder, at det samlede antal forgæves rekrutteringer med 95 procents sandsynlighed ligger indenfor intervallet / Beskæftigelsestal De anvendte beskæftigelsesoplysninger i publikationen er baseret på de seneste tal fra Danmarks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) Ledighedstal De anvendte ledighedstal er opgjort som personer, der er jobparate og som har været ledige i 3 måneder eller mere og har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i perioden. Brancheklassifikation Publikationen anvender brancheklassifikation Dansk Branchekode 2007 (DB07). For mere information henvises til Danmarks Statistik De inviterede virksomheder er udvalgt i overensstemmelse med en stratificeret stikprøveplan, hvor udvælgelseskriterierne er region, branche og antal ansatte. Trykt udgave: ISSN Elektronisk udgave: ISSN

13 Ansøgningsskema for Pulje til projekt Uddannelsesambassadører Pulje Ansøgningen skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via Tilskudsportalen Ansøger Kommune Navn og titel på projektansvarlig Telefonnummer på projektansvarlig Mailadresse til projektansvarlig Projektresumé Beskriv kort projektets formål, aktiviteter, målsætninger mv.: Projektets målgruppe Målgruppen for projektet er: Ledige dagpengemodtagere, som er i målgruppen for uddannelsesløftet Jobcentre, som ønsker at bruge uddannelsesløftsordningen til at få flere ufaglærte opkvalificeret til faglærte. Udfyld skemaet med det forventede antal: Målgruppe Angiv det antal ledige, som er i målgruppen for uddannelsesløftet i jeres kommune Angiv det antal medarbejdere, der arbejder med forsikrede ledige, og som forventes at kende til puljen for uddannelsesløft Antal Uddannelsesambassadørens kerneaktiviteter Sprede viden omkring uddannelsesløftet i jobcentret Beskriv kort, hvordan det sikres: Rådgive, vejlede og motivere ledige, som er i målgruppen for uddannelsesløftet Beskriv kort, hvordan det sikres: 1

14 Være sparringspartner og rådgiver for jobcentrets ledelse Beskriv kort, hvordan det sikres: Etablere og vedligeholde samarbejde med VEU-centre, uddannelsesinstitutioner samt a-kasser omkring uddannelsesløftet. Beskriv kort, hvordan det sikres: Ledelse Ledelsesmæssig opbakning og forankring gennem hele projektet Beskriv kort, hvordan det sikres i opstartsfasen: Beskriv kort, hvordan det sikres under udrulning: Beskriv kort, hvordan det sikres efter projektafslutning: Styregruppe med samarbejdspartnere Deltagere og kompetencer Beskriv kort styregruppens sammensætning og uddyb, hvad de forskellige deltagere skal bidrage med? Projektets mål og succeskriterier For at komme i betragtning til projektet skal man som minimum forpligte sig til at arbejde målrettet på at opfylde projektets succeskriterier. Udfyld skema med måltal: Uddannelsesløft Antal ledige, som påbegynder uddannelsesløft *Fra 1. marts til og med 31. december 2017 Kommunens mål for 2017* Kommunens mål for

15 Økonomi Sammen med ansøgningsskemaet skal der indsendes et detaljeret budget, hvoraf projektets samtlige udgifter (se vedlagte budgetskema). Vær opmærksom på bemærkningerne til budgetposterne i budgetskemaet. Angiv det ansøgte beløb Tilskud udbetales bagud halvårligt på baggrund af delregnskaber og det endelige regnskab. 3

16 Projekt Uddannelsesambassadører (FL ) Jobcentre kan søge om tilskud til at ansætte af lokale uddannelsesambassadører til at understøtte implementeringen af uddannelsesløftet, så flere ufaglærte ledige tager en erhvervsuddannelse med henblik på at opnå varig beskæftigelse. Der er afsat 10 mio. kr. til projekt uddannelsesambassadører. Baggrund Med beskæftigelsesreformen blev jobcentrenes muligheder for at tilbyde målrettet opkvalificering af ledige med størst uddannelsesbehov styrket. Der blev afsat en pulje på 150 mio. kr. årligt, som kan være med til at finansiere, at ledige får et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært. Med trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft er målgruppen for puljen til uddannelsesløft blevet udvidet, og ordningen bliver mere attraktiv for ledige. Forbedringerne af ordningen skal ses i lyset af, at der fra oktober 2015 til september 2016 kun blev påbegyndt ca. 360 uddannelsesløft. Til sammenligning blev det med beskæftigelsesreformen beregningsteknisk forudsat, at puljen fuldt indfaset ville medføre, at ca ledige årligt vil påbegynde en erhvervsuddannelse under puljen. Indhold For at understøtte uddannelsesløftet gives der tilskud til, at et antal jobcentre kan ansætte eller frikøbe en dedikeret uddannelsesambassadør i to år. Et mindre antal (fx 2-3) jobcentre i et lokalområde vil også kunne gå sammen om at ansætte en uddannelsesambassadør og indgå i den særlige indsats. Uddannelsesambassadørens kerneopgaver: Sprede viden omkring uddannelsesløftet i jobcentret og understøtte de medarbejdere, som arbejder med målgruppen for uddannelsesløftet. Rådgive, vejlede og motivere ledige, som er i målgruppen for uddannelsesløftet, fx via informationsmøder for ledige omkring uddannelsesmuligheder. Være sparringspartner og rådgiver for jobcentrets ledelse i forbindelse med udarbejdelse af strategi for anvendelse af uddannelsesordningerne. Etablere og vedligeholde et godt samarbejde med VEU-centre, uddannelsesinstitutioner samt a- kasser omkring uddannelsesløftet. Være tovholder på at etablere en lokal styregruppe med ledelsesinddragelse fra jobcenteret, hvor a-kasser, VEU-center og RAR inddrages. Være med til at opstille og kvalificere måltal for projektet. Deltage i erfaringsnetværksmøder samt opstarts- og afslutningsseminar i projektet. Deltage i spredning af erfaringer fra projektet til øvrige kommuner, løbende og ved projektets afslutning. Succeskriterier Der skal opstilles måltal på antal uddannelsesløft, hvert jobcenter forventer at igangsætte i perioden 1. marts december Ved opstarten af projektet går STAR i dialog med jobcentrene for at kvalificere de endelige måltal. Der vil i projektet også ses positivt på voksenlærlingeordningen. Det er et succeskriterie i alle projekter, at: Alle medarbejdere, som arbejder med de forsikrede ledige, kender til puljen til uddannelsesløft og vejleder de ledige i målgruppen om mulighederne for opkvalificering. Projektet har en tydelig ledelsesmæssig opbakning og forankring, som går igen under opstart, udrulning og afslutning, samt efter projektets afslutning. Side 1 af 3

17 Målgruppe Målgruppen for projektet er: Ledige dagpengemodtagere, som er i målgruppen for uddannelsesløftet Jobcentre, som ønsker at bruge uddannelsesløftsordningen til at få flere ufaglærte opkvalificeret til faglærte. Puljens ansøgerkreds Alle landets jobcentre kan søge om midler fra puljen. Det er også muligt, at et mindre antal (fx 2-3) jobcentre i et lokalområde søger om midlerne sammen. Minimumskrav For at sikre at succeskriterierne overholdes og den ledelsesmæssige forankring er til stede, er der følgende minimumskrav: Nedsættelse af en lokal styregruppe, der følger projektet gennem hele projektperioden. Styregruppen skal sammensættes, så der er repræsentanter fra både jobcentre, VEU-center, a- kasse og RAR. Stå til rådighed for ekstern evaluator i projektet. Mål og resultatopfølgning STAR opgør hvert kvartal de deltagende jobcentres antal af igangsatte uddannelsesløft. Opgørelserne vil bestå af de enkeltes projekters måltal i forhold til landsgennemsnittet og i forhold til de fastsatte måltal for det enkelte projekt. Jobcentrene får opgørelser tilsendt forud for kvartalvise netværksmøder. Opgørelserne kan desuden danne grundlag for styregruppemøderne. Kommunerne kan også i deres kommunale sagsbehandlersystem følge med i, hvor mange tilbud af typen Uddannelsesløft, der oprettes. Processtøtte - fra STAR Der iværksættes procesunderstøttende aktiviteter, som skal hjælpe jobcentrene til opstart af projektet og til erfaringsudveksling løbende: 1. Understøttelse af etablering af lokale styregrupper med deltagelse fra STARs arbejdsmarkedskontorer 2. Opstartsseminar 3. Erfaringsnetværk 4. Afslutningsseminar 5. Materiale vedr. uddannelsesinitiativerne Vurderingskriterier I vurderingen af ansøgningerne lægges der vægt på: ansøgers beskrivelse af, hvordan og i hvilken grad de oplistede opgaver for en uddannelsesambassadør efterleves i projektet, herunder særligt etablering og vedligeholdelse af samarbejde med VEU-centre, uddannelsesinstitutioner samt a-kasser omkring uddannelsesløftet. at ansøgers opstillede måltal er realistiske og ambitiøse. at projektet ledelsesmæssigt prioriteres. Derudover vægtes geografisk spredning såvel som variation i kommunestørrelse blandt de deltagende kommuner. Side 2 af 3

18 Tilskudsberettigede udgifter Der kan ydes tilskud til én fuldtidsmedarbejderressource i hele projektperioden (2 år) på baggrund af dokumenterede lønudgifter og udgifter til lokaler, it, kørsel mv. Der vil dog maksimalt kunne ydes i alt 1 mio. kr. i projektperioden. Der ydes ikke tilskud til afholdelse af informationsmøder, styregruppemøder mv. Tilskuddet betales i to rater hhv. i ultimo 2017 samt ved projektets afslutning i Der stilles krav om indsendelse af et endeligt regnskab for hele projektperioden senest tre måneder efter projektperiodens afslutning. Det endelige regnskab skal være revisorpåtegnet. Ansøgning og ansøgningsfrist Ansøgninger skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via Tilskudsportalen senest onsdag den 21. december 2016 kl Ansøgninger indsendt efter denne dato vil ikke blive behandlet. Download ansøgningsskema (Word) (Nyt vindue) Download budget- og regnskabsskema (Excel) (Nyt vindue) Ansøgere kan forvente svar senest 23. december Læs mere om Tilskudsportalen (Nyt vindue) Spørgsmål Eventuelle spørgsmål til projektet kan rettes til Tina Michler Bujakewitz pr. mail: tmb@star.dk og cc til Anne Kathrine Nielsen: ank@star.dk. Indkomne spørgsmål og svar vil blive offentliggjort på denne side. Tidsplan Det forventes, at der afholdes opstartsseminar i februar 2017 og derefter løbende netværksmøder hvert kvartal for uddannelsesambassadørerne. Afslutningsseminar afholdes i november/december Projektperioden løber fra ultimo 2016 til 31. december Udover projektperioden vil der være efterfølgende aktiviteter forbundet med evaluering og spredning af viden, som de deltagende kommuner skal bidrage til. Sidst opdateret 9. dec 2016 Side 3 af 3

19 Rebild Kommune Njalsgade 23 A 2300 København S Tlf Fax E: star@star.dk CVR nr Tilsagn om tilskud fra Beskæftigelsesministeriets pulje til ledige med særlige udfordringer (FL ) Ansøgningen om tilskud til projekt Uddannelsesambassadører er imødekommet. Tilskuddet udgør i alt kr. for hele projektperioden Vores sag: APOL Vurdering af ansøgningen Det vurderes, at projektet lever op til kriterierne for støtte. I vurderingen af ansøgningen blev der særligt lagt vægt på følgende forhold: At målgruppen og projektets formål lever op til de krav, der stilles i puljeudmeldingen. At der er opstillet klare og ambitiøse måltal for projektet. At indholdet i uddannelsesambassadørens opgaver er velbeskrevet. At det vedlagte budget svarer til aktiviteterne og projektets omfang. At projektet har ledelsesmæssigt fokus og gode muligheder for forankring efter projektperiodens udløb. Tilskudsperioden Tilskuddet skal anvendes i perioden 31. december december 2018 og kan kun anvendes til at dække de udgifter, som fremgår af det godkendte budget. Betingelser for tilskuddets anvendelse Der er knyttet en række betingelser til tilsagnet, som fremgår af vedlagte bekendtgørelse. Det gælder bl.a.: - At det er en forudsætning for tilskuddet, at materiale, resultater mv., der er udviklet i forbindelse med projektet, er til fri disposition for STAR. - At STAR straks skal underrettes, hvis der sker ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for tilsagnet, og/eller hvis de vilkår, hvorunder tilskuddet er givet, i øvrigt ikke vil kunne overholdes. - At STAR under særlige omstændigheder kan nedsætte et tilskud helt eller delvis eller kræve et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt - At STAR har adgang til at indhente dokumentation for afholdte udgifter i op til 5 år efter projektets afslutning.

20 Det er endvidere et krav, at projekterne samarbejder med den eksterne evaluator. Af vedlagte bilag til tilsagnsbrevet fremgår retningslinjer for anvendelse af tilskuddet. Udbetaling Tilskuddet vil blive udbetalt bagudrettet på baggrund af regnskaber, som skal indsendes halvårligt i løbet af projektperioden. Delregnskaberne skal være ledelsespåtegnet. Det endelige regnskab skal være revisionspåtegnet og omfatte det samlede tilskud for hele projektperioden. Krav til regnskab og revision Kravene til opstilling af regnskabet og kravene til revision af det endelige projektregnskab fremgår af kapitel 4 og 5 i den vedlagte bekendtgørelse. Heraf fremgår bl.a.: - At projektregnskabet skal dateres og underskrives af projektets ledelse - At revisor i forbindelse med det endelige regnskab skal efterprøve, om tilskudsbetingelserne er opfyldt, dvs. om bestemmelserne i vedlagte bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under STAR og vilkårene i tilsagnsskrivelsen er opfyldt. - At revisor skal forsyne det reviderede projektregnskab med en påtegning, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen. Revisors vurdering og konklusion vedrørende forvaltningsrevision skal fremgå af revisionsberetningen. Det skal fremgå, at revisor har efterprøvet, at tilskuddet er anvendt til formålet, og at tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed. Hvilke frister skal overholdes? Fristerne for indsendelse af ledelsespåtegnede delregnskaber og statusrapporter er hhv , og Det revisionspåtegnede regnskab for det samlede tilskud skal indsendes senest sammen med en slutrapport. Skabelonerne for status- og slutrapport findes på star.dk. Regnskab og afrapportering skal sendes til styrelsen via tilskudsportalen. Bekræftelse af brevet Tilsagnet er bindende, når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har modtaget accept af tilsagnet via tilskudsportalen. Ved bekræftelse af tilsagnet forpligter I jer til at gennemføre projektet i overensstemmelse med den godkendte aktivitetsbeskrivelse, tilsagnsbrevet og de betingelser som i øvrigt gælder ved modtagelse af tilskud fra puljen, herunder vedlagte bekendtgørelse og bilag. Spørgsmål

21 Evt. spørgsmål til ovenstående kan rettes til Tina Michler Bujakewitz og Anne Kathrine Nielsen på til hhv. og Med venlig hilsen Christian Solgaard Kontorchef, Kontor for Arbejdsmarkedspolitik

22 Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning fokus på udvikling i ledigheden i Rebild Kommune. Baggrunden er det forhold, at Rebild Kommune har oplevet en atypisk udvikling i forhold til både regionen og hele landet. Figuren herunder viser udviklingen i ledighed i henholdsvis Rebild Kommune, Region Nordjylland og hele landet fra 2015 til Udvikling i ledighed fra 2015 til ,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% -0,2% -0,4% -0,6% -0,8% -1,0% Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: Danmarks Statistik (AUP01) Hele landet Region Nordjylland Rebild Det fremgår af figuren herover, at Rebild Kommune fra medio 2016 har oplevet en afvigende udvikling i forhold til regionen og hele landet. Den viser fx, at der i november 2016 var sket en stigning fra november 2015 på 0,7 procentpoint, mens der både i regionen og i hele landet har været et fald på 0,2 procentpoint. Nedenfor gives en status i forhold til historik og udvikling. Udvikling i Rebild Kommune Herunder ses udviklingen i ledigheden fra januar 2014 til december % Udvikling i ledighed i Rebild % 4% 3% Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: Danmarks Statistik (AUP01) Side 1 af 5

23 Figuren viser, at ledigheden har været jævnt faldende fra starten af 2014 til medio I efteråret 2016 er ledigheden steget markant mere end i de foregående år. For at forstå baggrunden for denne udvikling, er det afgørende at se på definitionen af ledighed og hvordan den beregnes. Ledigheden er et udtryk for, hvor stor en del af arbejdsstyrken, som ikke er i beskæftigelse. Denne gruppe defineres som jobparate. Dagpengemodtagerne udgør den største del af gruppen og alle dagpengemodtagere er pr. definition jobparate. Dertil kommer en gruppe af øvrige ledige, som primært udgøres af jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Derudover medregnes personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse. Endelig er unge på uddannelseshjælp, som er vurderet åbenlyst uddannelsesparate 1, også en del af de øvrige ledige. Som det vil fremgå af følgende gennemgang, er det netop i gruppen af øvrige ledige, at årsagen til stigningen i ledigheden skal findes. Nærmere bestemt er det udviklingen på kontanthjælp og især integrationsydelse, der forklarer udsvinget i den samlede ledighed. I figurerne herunder er udviklingen i ledighed delt op på henholdsvis dagpengemodtagere og de øvrige ledige Udvikling i antal ledige dagpengemodtagere i Rebild Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: Danmarks Statistik (AUF01) Figuren herover viser udviklingen i ledigheden for dagpengemodtagere i Rebild Kommune. Den viser, at ledigheden har været faldende de seneste 3 år. Ser man derimod på udviklingen i ledigheden blandt øvrige ledige herunder, har der været omkring 100 fra starten af 2014 til medio Herefter er den fordoblet i 2. halvår Det betyder, at der ikke er noget i vejen for at de kan påbegynde en uddannelse. De står derfor til rådighed for arbejdsmarkedet ind til de påbegynder en uddannelse. Side 2 af 5

24 Udvikling i antal øvrige ledige i Rebild Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: Danmarks Statistik (AUF01) Det står således klart, at stigningen i ledigheden skyldes stigningen i antal øvrige ledige. Det interessante er så, hvorfor antallet i disse grupper er steget så markant. Svaret er en kombination af to separate udviklinger. For det første er det et udtryk for en generel stigning i antal integrationsborgere. For det andet er det er et udtryk for, at en større andel af alle ledige på kontanthjælp og især integrationsydelse, vurderes i stand til at tage et job. Herunder ses udviklingen i antal på kontanthjælp og integrationsydelse i perioden 2014 til Udvikling på kontanthjælp og integrationsydelse kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kontanthjælp Integration Kilde: Ugens tal Det fremgår af figuren herover, at der har været mindre fald på kontanthjælp, mens der har været en markant stigning i antal integrationsborgere. Det har i sig selv bidraget til en stigning i antal ledige. Men den afgørende ændring har været, hvordan integrationsydelsesmodtagernes arbejdsevne er blevet vurderet. De tæller således kun med i ledighedsstatistikken, hvis de vurderes som jobparate. I den forbindelse Side 3 af 5

25 blev der i 2016 foretaget en justering i de kriterier, der ligger til grund for denne vurdering. Det betød først om fremmest, at sprogkundskaberne ikke længere kan anvendes som argument for ikke at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I tråd med intentionen har resultatet været, at langt flere visiteres jobparate. Rebild Kommune sammenlignet med klyngen og Nordjylland I de følgende målinger sammenlignes udviklingen i Rebild med hele landet, Region Nordjylland og klyngen. Klyngen udgøres af en række kommuner med sammenlignelige rammevilkår. I forbindelse med kontanthjælp og integrationsydelse er Rebild Kommune i klynge med 6 andre kommuner: Gribskov Hedensted Lyngby-Taarbæk Odder Rudersdal Fanø Som det fremgår af nedenstående figur, har ændringerne i vurderingen af jobparathed haft både tidligere og større effekt i Rebild end i både klyngen, regionen og resten af landet. 90% Andel aktivitetsparate % 70% 60% 50% 40% 30% 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2016 Hele landet Nordjylland Rebild Klyngen Kilde: Jobindsats.dk Ser man på udviklingen i fordelingen mellem jobparate og aktivitetsparate, ser man den primære forklaring på stigningen i ledigheden. Andelen af kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere som vurderes aktivitetsparate, var i 4. kvartal 2016 under 50 %. Det betyder, at over halvdelen af de ledige i disse målgrupper står til rådighed for arbejdsmarkedet og indgår i opgørelsen af ledigheden. Dette afspejles samtidig i andelen af befolkningen, som er aktivitetsparate på kontanthjælp eller integrationsydelse. Side 4 af 5

26 Aktivitetsparate som andel af befolkningen 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2016 Hele landet Nordjylland Rebild Klyngen Kilde: Jobindsats.dk Figuren viser, at Rebild har en markant lavere andel af befolkningen, som er aktivitetsparate på kontanthjælp eller integrationsydelse end både regionen og hele landet. Samtidig er andelen lidt under gennemsnittet blandt klyngekommunerne. Endelig er det vigtigt at bemærke, at opgørelsen af arbejdsstyrken er forsinket i forhold til opgørelsen af ledige. Således er opgørelsen først i januar 2017 opdateret til Derfor afspejler den ikke den stigning, der har været i 2. halvdel af Det betyder at stigningen i ledigheden er kunstig høj indtil opgørelsen af arbejdsstyrken opdateres med tal for Opsamling Udviklingen i ledigheden i Rebild Kommune har siden sommeren 2016 udviklet sig atypisk og afspejler således ikke de gode resultater i 2016, hvor der skete et fald i ydelsesmodtagere på flere målgrupper. Stigningen er sket i målgruppen af øvrige ledige. Den primære årsag til den stigende ledighed i Rebild Kommune kan forklares med, at en større andel af ledige på kontanthjælp og integrationsydelse er vurderet jobparate. Det er primært et resultatet af en ændring i vurderingskriterierne for jobparathed. Sekundært er det et resultat af en målrettet indsats for at hjælpe de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Derudover har stigningen i antal ledige på integrationsydelse medvirket til stigningen i ledigheden. Det ses samtidig, at der er sket et markant fald i andelen af aktivitetsparate borgere og at Rebild Kommunes andel af aktivitetsparate borgere i benchmark ligger lavere end både landsgennemsnit, klynge og de øvrige nordjyske kommuner. Side 5 af 5

27 Nye digitale muligheder Som noget helt nyt får du medio 2017 mulighed for selv at logge ind på Jobnet og følge med i dine løntimer, opsparing og dagpengeforbrug. På den måde kan du få et bedre overblik over, hvordan din dagpengesituation ser ud. Nyt dagpengesystem En kort introduktion til centrale regler og muligheder Hvis du vil vide mere om det nye dagpengesystem, så læs pjecen om de yderligere informationer. Her kan du fx læse om, hvordan du får udbetalt dagpenge, eller hvad der gælder, hvis du er på supplerende dagpenge. Vigtigt: kontakt din a-kasse, hvis du har brug for personlig vejledning! Pjece 1 af 2

28 i Det nye dagpengesystem giver en række nye muligheder, som bl.a. bygger på fleksibilitet og tryghed. Her er en kort introduktion til de centrale regler og muligheder. Nogle af reglerne gælder fra 2. januar, de fleste gælder fra 1. juli Hvis du vil vide mere om, hvad det har af betydning for dig, så kontakt din a-kasse. Fleksibilitet Du kan genoptjene ret til flere dagpenge ved at arbejde Tryghed Du styrer selv forbruget af dine dagpenge 1år De nye regler giver dig mulighed for at opspare arbejdstimer og forlænge din dagpengeperiode med op til 1 års ekstra dagpenge (svarer til dagpengetimer). 2år Dagpengeperioden er 2 år med mulighed for forlængelse. Allerede nu tæller hver time du arbejder med i din opsparing og giver dig ret til 2 timers forlængelse af din dagpengeperiode. Selv småjobs eller job i kortere perioder vil forbedre din dagpengesituation. Du kan i højere grad selv påvirke, hvornår dine dagpenge udløber. Det gør du ved at tage arbejde, når du kan, og dermed sparer du op til en forlængelse eller en ny dagpengeperiode. Fra 2. januar 2017 kan du efter eget valg bruge dine opsparede timer til at forlænge din dagpengeperiode eller til at genoptjene en ny 2-årig dagpengeperiode. Det er dog kun muligt, hvis du på dette tidspunkt har ret til dagpenge. Dine dagpenge afregnes fra 1. juli 2017 i timer. Det betyder, at du kun bruger af dine dagpenge for de timer, du reelt får udbetalt. Det kan derfor betale sig for dig at arbejde, samtidig med at dine dagpenge kan give dig tryghed. Frem til 1. juli 2017 skal du have mindst 9,3 arbejdstimer i alt for at kunne forlænge din dagpengeperiode. Fra 1. juli 2017 bortfalder dette mindstekrav. 1,5år Fra 1. juli 2017 har du op til 1,5 år til at bruge dine optjente dagpenge, efter din 2-årige dagpengeperiode er udløbet. Det kan give dig mere tryghed i dit dagpengeforløb. Hver gang du har været ledig i en 4-måneders periode, vil der fra 1. juli 2017 være en karensdag. Det er en nedsættelse af dine dagpenge, som svarer til værdien af 1 dags dagpenge. Du undgår en karensdag, hvis du arbejder mere end 148 timer inden for 4-måneders perioden. Din a-kasse kan vejlede dig, når du skal beslutte, hvad der er den bedste løsning for dig. Småjobs og jobs i kortere perioder giver dig mulighed for at forlænge dine dagpenge! kr kr Dagpenge start Timer opsparet Timer opsparet Timer opsparet Dagpenge slut Forlængelse af dagpenge pga. opsparet dagpenge

29 i Hvis du har modtaget dagpenge i 4 år inden for en periode på 8 år Hvis du, inden for en periode på 8 år, sammenlagt har modtaget dagpenge i 4 år, bliver din efterfølgende dagpengeperiode reduceret med 1 måned. Reglen får betydning for dig, hvis du modtager dagpenge den 1. juli 2017 eller senere. i Arbejde udover normal arbejdstid Reglerne om overskydende timer afskaffes den 1. juli Det betyder, at det kan betale sig at arbejde, alle de timer du kan, også udover normal tid inden en opsigelse. Dine ekstra arbejdstimer bliver ikke fratrukket dine dagpenge. i Forenkling af gyldige grunde til at afslå/ ophøre med aktive tilbud Fra 2. januar 2017 vil de gyldige grunde til at afslå/opsige et arbejde, eller afslå/ophøre med et aktivt tilbud blive forenklet. Samtidig skal nogle af ændringerne sikre, at du kun bliver henvist til tilbud og arbejde, som du har pligt til at tage imod. i Dagpengegodtgørelse (G-dage) i Hvis du er deltidsforsikret G-dage er en dagpengegodtgørelse for 1, 2. og 3. ledighedsdag, som din arbejdsgiver skal betale. Antallet af G-dage bliver ændret ved næste folketingsvalg. Hvis du vil vide mere om det, kan du spørge i din a-kasse. Som deltidsforsikret skal du være opmærksom på, at reglerne om overflytning til fuldtidsforsikring ændres 1. juli Overflytning sker automatisk, hvis du inden for 3 måneder arbejder mere end: 390 timer, hvis du er månedslønnet 360 timer, hvis du er uge- og 14 dagslønnet. i Hvis du er førtidspensionist Som førtidspensionist, skal du være opmærksom på, at du fremover har ret til dagpenge i 2 år inden for 3 år. Det er de samme vilkår som andre dagpengemodtagere. i Hvis du er folkepensionist Som folkepensionist får du fremover mulighed for at få et særligt senior-medlemskab i din a-kasse. Du har dog ikke ret til dagpenge. Nye digitale muligheder Som noget helt nyt får du medio 2017 mulighed for selv at logge ind på Jobnet og følge med i dine løntimer, opsparing og dagpengeforbrug. På den måde kan du få et bedre overblik over, hvordan din dagpengesituation ser ud. Husk også at læse pjecen om den korte introduktion til det nye dagpengesystems regler og muligheder. Vigtigt: kontakt din a-kasse, hvis du har brug for personlig vejledning! Nyt dagpengesystem Yderligere informationer om regler og muligheder Pjece 2 af 2