Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik

Transkript

1 Oplæg om skolepraktik til REU Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik 1.Hvad er styrker og svagheder i skolepraktikken kvaliteten? 2.Adskiller skolepraktikeleverne sig fra elever i ordinær praktik? 3.Alternativer til de eksisterende praktik/skolepraktik ordninger - internationale inspirationer? Ida Juul Lektor ved Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Christian Helms Jørgensen Lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

2 Metoder 1.En historisk analyse af skolepraktikkens etablering og udvikling 2.En interviewundersøgelse med 20 lærere, uddannelsesledere, konsulenter og nøglepersoner 3.En interviewundersøgelse med 25 tidligere og nuværende skolepraktikelever 4.En registerbaseret sammenligning af skolepraktikelever og elever i ordinær praktik fra årgang 2004: Elevernes baggrund og karriere efter uddannelsen. 5.En analyse af forskningslitteratur om løsninger på praktikpladsproblemet og kvaliteten af skolebaserede erhvervsuddannelser i udvalgte europæiske lande. (bilagsbind ikke på nettet).

3 Historiske analyse Store svingninger i udbuddet af praktikpladser skaber kø af praktikpladssøgende (p.t.~ 1/3 af eleverne). Bidrager til det høje frafald i erhvervsuddannelserne. Var tidligere accepteret som naturlig sortering, men næppe forenelig med målsætningen om 95%. Skolepraktik fungerer ved at reducere konjunkturudsving i uddannelsen af faglært arbejdskraft og sikre uddannelsesmuligheder for flere unge.

4 Historiske analyse Skolepraktik indebærer risiko for: Fortrængning af ordinære praktikpladser En svækkelse af arbejdsgivernes ansvar for uddannelsen Undergravning af vekseluddannelsesprincippet Svækkelse af partsstyret (det faglige selvstyre) Øgede problemer med overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked (ungdomsarbejdsløshed) Og giver større belastning af de statslige budgetter

5 Historiske analyse Skolepraktik indebærer et politisk dilemma: På den ene side skal skolepraktik gøres så god som mulig for at sikre fremtidens kvalificerede arbejdskraft og få flest mulig unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. På den anden side skal skolepraktik ikke gøres så attraktiv, at antallet af skolepraktikelever stiger mere end højst nødvendigt med de nævnte risici. Dilemmaet giver kvalitetsproblemer for skolepraktikken

6 Historiske analyse Kvalitetsproblemer med skolepraktikken: Mange virksomheder vurderer skolepraktikken negativt Eleverne foretrækker virksomhedspraktikken, der ses som det rigtige læringsmiljø Omkring halvdelen af de elever, der er berettiget til skole-praktik, fravælger skolepraktik Skolepraktik giver lavere løn/ydelse end ordinær praktik Skolepraktik betegnes fra alle sider som en nødløsning : Skolepraktikelever har lavere beskæftigelsesfrekvenser end elever fra ordinær praktik Frafaldet i skolepraktik er en halv gang højere end i ordinær praktik

7 Interviews med nøglepersoner: skolepraktikkens styrker Skolepraktik kan planlægges og dimensioneres uafhængigt af de økonomiske konjunkturer. Eleverne kan komme rundt i alle uddannelsens kompetencemål. I skolen er det lettere at forbinde fagets teori og praksis Eleven har tid til at eksperimentere, til at gøre fejl og lære af dem sammen med andre elever og en lærer Større rummelighed i forhold til svage elever Godt tilbud til elever der skal have mere forberedelse, inden de kommer i virksomhedspraktik hvad de fleste elever gør. Anerkendt af parterne og tæt knyttet til ordinære hovedforløb (modsat Tyskland). Skolepraktikelever klarer sig som ordinære elever ved svendeprøven

8 Interviews med nøglepersoner: skolepraktikkens svagheder Eleverne lærer ikke fagets og arbejdspladsens normer og kultur Risiko for stigmatisering af eleverne i forhold til efterfølgende karriere Lille incitament for skolerne til at prioritere skolepraktik (kvoter gælder for et år) Incitamenter til skolerne kan fremme sortering: de stærke elever får praktikplads Behov for en bedre kvalitetssikring af skolepraktikken

9 Interviews med elever: skolepraktikkens styrker Uden vekselprincippet kan der skabes et stærkere socialt miljø, som er svagt i de tekniske erhvervsuddannelser. Fordel at have været ude i praktik i mange virksomheder (virksomhedsforlagt undervisning) Nogle steder er der entusiastiske og dygtige lærere og alsidige opgaver God tid og ressourcer til at gå i dybden med opgaverne Større bredde i oplæringen ex tegne, planlægge og udføre selv Nogle oplever krav om hurtighed og kvalitet og om at møde til tiden.

10 Interviews med elever: skolepraktikkens svagheder Store forskelle i elevernes vurderinger af skolepraktikken Til tider umotiverede elever og uengagerede lærere Ustruktureret undervisning overladt til sig selv for få forventninger til eleverne Mangler tidspres, kundekontakt og samarbejde med erfarne faglærte - for få eller for lidt udfordrende opgaver Virker negativt på motivationen, at opgaverne ikke skal bruges af nogen. Nogle steder for små hold svagt socialt miljø og ikke fuld lærerdækning Praktikpladssøgning er belastende: demotiverer med mange afslag. Nogle tidligere elever oplever problemer med at få beskæftigelse andre ikke

11 Anbefalinger til skolepraktikken At der stilles bygninger, lokaler og udstyr til rådighed, som får skolepraktikken til at fremstå arbejdsplads ikke en skole. At underviserne kan repræsenterer en faglig rollemodel for eleverne og kan gøre undervisningen meningsfuld og motivere eleverne. At der fra skolen og lærernes side stilles krav om mødedisciplin, arbejdsindsats og tempo som på en praktikvirksomhed. At eleverne tildeles meningsfulde opgaver, som ligner opgaverne på praktikvirksomhederne og kvalificerer til restlære og svendeprøve. At skolepraktikken får mulighed for at producere til rigtige kunder eller brugere for eksempel efter samme regler som produktionsskolerne. At alle elever får adgang til virksomhedsforlagt undervisning og/eller restlære. At eleverne samles, så der kan oprettes hold af en størrelse, som sikrer socialt miljø og kontinuitet i lærerdækningen. At de faglige udvalg styrker deres tilsyn med skolepraktikken, så de skoler, der gør en stor indsats, ikke belastes af andre, som ikke gør det.

12 Registerbaserede undersøgelse Fædre til elever i skolepraktik har sammenlignet med fædre til elever i ordinær praktik: ringere tilknytning til arbejdsmarkedet lavere personlig indkomst Elever i skolepraktik har sammenlignet med elever i ordinær praktik: i mindre grad en gymnasial uddannelse forud en halv gang flere har fuldført en forberedende uddannelse forud (produktionsskole o.l.) flere uden beskæftigelse efter afsluttet erhvervsuddannelse dobbelt så mange udenfor arbejdsstyrken tre år efter afslutning af uddannelsen

13 Skævheder ved fordeling af praktikpladser Social sortering med hensyn til social baggrund, forældres uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, køn, etnisk herkomst og alder. Fordelingen af praktikpladser sker efter uigennemsigtige kriterier sammenlignet med adgangskravene til andre uddannelser.

14 Ordinær fuld restlære rest- alle praktik skolepraktik skolepraktik skolepraktik

15 Ordinær fuld restlære rest- alle praktik skolepraktik skolepraktik skolepraktik

16 Ordinær fuld restlære rest- alle praktik skolepraktik skolepraktik skolepraktik

17 Elevens socioøkonomiske status nov 2007 tre år efter afslutningen af erhvervsuddannelsen Ordinær fuld restlære rest- alle praktik skolepraktik skolepraktik skolepraktik

18 Flere årsager til den skæve fordeling af praktikpladser Et ugennemsigtigt praktikpladsmarked: ingen klare kriterier for fordeling af praktikpladser Nogle elever har svagere netværk i branchen Virksomhederne foretrækker nogen de kender og diskriminerer andre (jf. Slot 2008) Skolernes strategier creaming og matching Elevernes svagere skolebaggrund Elevernes strategier blandt andet at søge skolepraktik Løsninger: Skabe åbne og gennemskuelige mekanismer for fordelingen af praktikpladser SoSu-modellen, fiskeri-modellen eller de norske oplæringskontorer: branchen og skolerne tager et fælles ansvar for at fordele praktikpladser til alle elever efter åbne og gennemsigtige kriterier.

19 Eksempel 1: De norske oplæringskontorer/oplæringsringe

20 De norske oplæringskontorer/oplæringsringe Startet i 1960erne, især udviklet siden midten af 1980erne Etableres og drives af virksomhederne selv i en region/et lokalområde: branche- eller håndværksbaserede og tværfaglige Tilslutningen er frivillig for virksomhederne - kontorerne har ansat en person på hel/deltid med tilskud fra fylkekommunen. Flertallet af lærlinge formidles via oplæringskontorerne. Formål: Udvide antallet af praktikpladser eventuel ved selv at indgå kontrakter på virksomhedernes vegne. Aflaster virksomhederne med de administrative opgaver Sikre større kontinuitet i udbuddet af praktikpladser Sikre kvaliteten i oplæringen i virksomhederne kurser for oplærere, priser, erfaringsudveksling, Skabe bindeled mellem skoler, elever og virksomheder

21 Eksempel 2: Oplæringsforbund i Schweiz - Lehrbetriebsverbund En gruppe virksomheder påtager sig i fællesskab at uddanne et antal lærlinge, som på skift er i en virksomhed normalt 1 år ad gangen. En virksomhed har hovedansvaret for det samlede praktikforløb og indgår kontrakt med eleven. Virksomhederne indgår aftaler indbyrdes. En ekstern partner (en skole; en brancheorganisation) kan varetage administrative opgaver med planlægning og koordinering Løser problemet i den danske kombinationspraktik med at nogle kan investere og andre høste gevinsten ved oplæring af elever. En national organisation for oplæringsforbund ( Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

22 Nye tiltag for praktikpladser Løser problem med Udfordring hermed Oplæringsforbundvaretager uddannelsesopgaver i fællesskab Regionale oplæringskontorer / oplæringsringe Lærlingeskoler i virksomhederne Norsk 2+2 model som 1 års skolepraktik efter grundforløbet Skolepraktik med undervisning i adgangsgivende skolefag: eux Socialøkonomiske virksomheder med uddannelsesformål, ex i restaurant Praktikcentre et & hoteldrift tredje læringsrum mellem skole og praktiksted. Løser produktionsog udviklingsopgaver. Specialisering og en kortere planlægningshorisont i virksomhederne Elevens individuelle ansvar for at skaffe en praktikplads. Konjunktursvingninger Manglende realitetspræg i skolepraktikken Forhøjede kompetencekrav for adgang til praktikpladserne Skolepraktikkens lave status Øge udbuddet af praktikpladser med mere meningsfulde opgaver end i skolepraktikken. Specialisering og kortere planlægningshorisont i virksomhederne. At forpligte virksomhederne til et samarbejde Vil virksomhederne forpligte sig i fællesskab? Kun de store virksomheder har kapaciteten De skoletrætte elever kører død! Er det vekseluddannelse? At tiltrække de mest uddannelses orienterede elever Kan fremståsom socialpolitisk foranstaltning. Konkurrenceforvridning En yderligere institution øger kompleksiteten. Hvem har ejerskab? Slut og tak for opmærksomheden!