Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016

Transkript

1 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret som pirateri, hvis de bliver begået uden for nogen stats territorialfarvand. Lignende forbrydelser begået i staters territorialfarvand er defineret som væbnet røveri til søs. Sondringen mellem pirateri og væbnet røveri til søs er væsentlig for så vidt angår staters rettigheder, pligter og muligheder for at gribe ind. Her anvendes begrebet pirateri som en samlet betegnelse, der også omfatter væbnet røveri til søs. Samlet vurdering af trusselsniveauer for Øst- og Vestafrika De somaliske pirater er fortsat inaktive, og FE vurderer, at pirateriet kan være ophørt. FE fastholder trusselsniveauet for den sydlige del af Rødehavet, Bab el-mandeb-strædet, Adenbugten, Det Arabiske Hav, Omanbugten, Det Indiske Ocean og Somalibassinet som værende INGEN. Det indebærer, at det er meget tvivlsomt, men ikke umuligt, at der vil ske et angreb. På kort sigt er der ikke udsigt til væsentlige ændringer i pirattruslen ud for Vestafrika. De fleste og mest alvorlige angreb vil sandsynligvis være koncentreret ud for Nigeria, mens angreb i den øvrige del af regionen i højere grad vil have karakter af simpel berigelseskriminalitet. Kapringspirateriet, der tidligere var almindeligt i Guineabugten, vil sandsynligvis forblive på et lavt niveau. FE vurderer fortsat, at pirattruslen er HØJ ud for Nigeria og MIDDEL i den resterende del af Guineabugten. Afrikas Horn Generelle forhold Overordnet vurderer FE, at pirateriet ved Afrikas Horn kan være ophørt. Der har ikke været bekræftet rapportering om piratrelaterede aktiviteter på havet ved Afrikas Horn eller på land i Somalia i mere end to år. Den seneste kapring fandt sted i maj 2012, mens det sidste bekræftede angreb fandt sted i januar besætningsmedlemmer fra det strandede fiskefartøj NAHAM 3 tilbageholdes fortsat af somaliske pirater. Årsagerne, til at pirateriet reelt kan være ophørt, er en kombination af flere tiltag, der har været iværksat siden 2009 for at hæmme piraternes aktiviteter. Blandt disse skal nævnes handelsskibenes efterlevelse af de anbefalede forholdsregler til at imødegå pirateri (BMP-4), herunder specielt 1/6

2 brugen af bevæbnede sikkerhedsvagter om bord på handelsskibe, koalitionens antipiraterioperationer på havet, de somaliske myndigheders øgede indsats imod pirateri støttet af det internationale samfund samt de forringede økonomiske indtjeningsmuligheder ved pirateri. Flere af de iværksatte bliver stadig efterlevet. I slutningen af 2012 medførte tiltagene, at piratlederne fik problemer med at finde investorer til at finansiere pirateriet. Det økonomiske incitament var reduceret, og pirateriet nærmede sig en underskudsforretning. De længerevarende forhandlingsforløb på frigivelsen af gidsler og skibe medførte, at investeringer i pirateriet vær længere tid om at give afkast, hvis de overhovedet var rentable. Tiltagene betød også, at de enkelte pirater blev mere opmærksomme på risiciene ved pirateri, hvor de til søs satte livet på spil og til lands risikerede lange fængselsstraffe for et efterhånden tvivlsom og sparsomt udbytte, som ikke længere stod mål med risikoen. Piraterne og deres netværk har ikke kun været under pres udefra. Henover de seneste år har interne konflikter såvel som konflikter mellem forskellige piratgrupper været med til at svække de tidligere kendte piratnetværk. Perspektiver Udviklingen betyder, at det på kort sigt er usandsynligt, at pirater fra de tidligere etablerede netværk eller enkeltpersoner uden et tidligere tilhørsforhold til netværkene vil forsøge at gennemføre angreb mod den civile skibstrafik. Det er sandsynligt, at Somalia på kort til mellemlangt sigt fortsat vil være præget af politisk ustabilitet og militære konflikter. Den skrøbelige situation vil derfor fortsat kunne tillade en mulig genopblussen af pirateriet såfremt de anlagte tiltag mod pirateriet helt bortfalder. Vestafrika, Guineabugten Generelle forhold Pirateri udgør fortsat en trussel mod skibsfarten i Guineabugten. Truslen er særlig alvorlig ud for Nigerdeltaet i det sydøstlige Nigeria. Her er pirataktiviteten høj, og organiserede pirater med speciale i kidnapninger til søs er i stand til at operere mere end 100 sømil fra kysten. Siden starten af 2016 er den grundlæggende konflikt mellem Nigerias regering og Nigerdeltaets magtfulde militante og kriminelle grupperinger eskaleret. Det har forværret den i forvejen dårlige sikkerhedssituation i deltaet. De komplekse og ustabile magtforhold kombineret med Nigerias mangelfulde patruljering af sine ydre farvande giver Nigerdeltaets pirater gode betingelser for at gennemføre kriminelle aktiviteter til lands og til søs. Skibe, der anløber havne i Guineabugten, kan forvente at blive udsat for forsøg på simpel berigelseskriminalitet. Det er almindeligt, at pirater sniger sig om bord på skibe, der ligger til ankers ud 2/6

3 for havnene. Deres mål er primært skibsforsyninger, udstyr eller besætningens ejendele. Som oftest afbryder piraterne dog deres forehavende og flygter, hvis de bliver opdaget. Den fysiske trussel mod skibenes besætninger er derfor forholdsvis begrænset. I enkelte tilfælde forløber angrebene dog voldeligt. Kapringspirateriet er på et lavt niveau. Kapringer af produkttankskibe med henblik på lasttyveri var indtil midten af 2014 forholdsvis almindelige i Guineabugten. Siden da har FE kun registreret én enkelt tankskibskapring, i starten af Det er sandsynligt, at de grundlæggende vilkår for denne form for pirateri er blevet vanskeligere, og at den derfor er mindre attraktiv for piraterne. Den seneste tankskibskapring indikerer dog, at der blandt nogle pirater fortsat er en vis kapacitet og vilje til at fortsætte kapringspirateriet. Perspektiver På kort sigt er det usandsynligt, at de underliggende årsager til pirateriet i Guineabugten generelt vil udvikle sig i en markant positiv retning. De vestafrikanske stater vil fortsat være udfordret af udbredt fattigdom, høj ungdomsarbejdsløshed samt svage og korrupte statsinstitutioner. Det er tvivlsomt, om Nigeria vil gribe effektivt ind over for piraterne i Nigerdeltaet. Myndighedernes magtposition er svag i deltaet, der har en vigtig strategisk betydning i kraft af den omfattende olie- og gasproduktion. De militære handlemuligheder er derfor begrænsede. For at sikre nogenlunde stabile forhold, der muliggør fortsat produktion af olie og gas, er regeringen nødt til at indgå aftaler med militante grupper, der sandsynligvis i væsentligt omfang er direkte involveret i pirateriet. Det er mindre sandsynligt, at Nigerias maritime myndigheder vil opnå en markant forbedret kapacitet til at overvåge og patruljere landets ydre farvande. Nigeria står over for flere sikkerhedspolitiske udfordringer, der i højere grad end pirateriet truer dets integritet og økonomiske interesser. Under forhold, hvor statens økonomi samtidig er alvorligt trængt, forventer FE ikke, at den nigerianske regering vil afsætte flere ressourcer til en styrket indsats mod pirateri. Det er sandsynligt, at pirater i Guineabugten i stigende omfang vil inddrage elementer af cyberkriminalitet i deres operationer. Der er flere hændelser, hvor skibe har været udsat for såkaldt spoofing, hvor ukendte personer under dække af falske mailadresser har kontaktet skibene og forsøgt at arrangere fysisk kontakt eller få udleveret følsomme oplysninger. FE vurderer, at formålet med sådanne henvendelser er at skabe forudsætninger for mere alvorlig kriminalitet, muligvis pirateri. Gerningsmændene har generelt et godt indblik i den kommercielle skibsfarts rutinemæssige operationer og bruger denne viden til at kommunikere med skibene, forklædt som legitime aktører. FE forventer flere tilfælde af spoofing, og i takt med at de kriminelle udvikler metoden, kan de falske henvendelser blive stadig vanskeligere at erkende og imødegå for skibsfarten. 3/6

4 Spoofing Spoofing er en form for bedrageri, hvor afsenderen af en kommunikation optræder forklædt som en kilde, der har modtagerens tillid. Formålet er at få modtageren til at dele oplysninger eller i øvrigt handle på en på måde, som vedkommende ville være utilbøjelig til, hvis afsenderen fremstod med sin sande identitet. 4/6

5 Det Indiske Ocean. 5/6

6 Guineabugten. 6/6