INTERNATIONALT Strategi for DUFs internationale engagement i udviklingslandene og MENA-regionen

Transkript

1 INTERNATIONALT Strategi for DUFs internationale engagement i udviklingslandene og MENA-regionen

2 1. Resumé Denne strategi omhandler Mellemøsten og Nordafrika (MENA-regionen) samt udviklingslandene Det politiske mål Medlemsorganisationernes internationale engagement er styrket og ungdomsorganisationer i udviklingslandene og MENA-regionen har øget kapacitet og større indflydelse på de samfund de indgår i Principper 1. DUFs internationale arbejde er koncentreret om temaerne demokrati, unges indflydelse, organisering og frivillighed. 2. DUFs internationale arbejde tager udgangspunkt i og understøtter frivillige unges engagement på tværs af landegrænser. 3. Medlemsorganisationernes projekter med deres partnere er den centrale søjle i DUFs internationale arbejde. Hertil arrangerer DUF en række aktiviteter, som aktivt inddrager medlemsorganisationerne. 4. Eventuel initiering af nye DUF-styrede projekter med andre ungdomsparaplyer, -netværk og -organisationer i MENA-regionen og udviklingslandende sker alene under forhåndsgodkendelse af styrelsen 5. DUFs internationale arbejde skal eksistere i synergi med DUFs nationale arbejde, som er DUFs primære virke Strategiske mål 1. Medlemsorganisationerne har forbedrede rammevilkår for at lave internationalt arbejde 2. Flere medlemsorganisationer har forbedrede muligheder for at lave internationalt arbejde 3. Netværk og dialog mellem ungdomsorganisationer er styrket 4. Unge er på dagsordenen i dansk udviklings- og udenrigspolitik 1.4. Nu-situationen Unge i MENA-regionen og udviklingslandene mangler indflydelse på eget liv og de samfund, de lever i. Det demokratiske rum for unge er i mange lande snævert, og der er få ungdomsorganisationer med kapacitet til at styrke dette. DUFs medlemsorganisationer har vidt forskellige erfaringer med internationalt engagement. Mange er relativt nye i feltet, mens andre er erfarne spillere, hvis primære arbejdsområde er det internationale. Fælles for mange af dem er, at de har mål og visioner, der rækker uden for Danmarks grænser. De er værdibaserede foreninger for hvem både måden og ideerne, der ligger til grund for samarbejde med andre organisationer er vigtigt. I medlemsorganisationerne, og deres medlemmer, ligger et potentiale til forandring for unge i MENA-regionen og udviklingslandene. 1 MENA-regionen og udviklingslandene refereres visse steder i tabeller som M & u. Side 2

3 2. Introduktion 2.1. Strategiens rammer Strategien udarbejdes for at skabe en sammenhængende indsats på det internationale område i DUF, og for at sætte en klar retning for de næste tre år. Strategien omhandler primært DUFs engagement i udviklingslandene, Mellemøsten og Nordafrika (MENA-regionen) og sekundært DUFs internationale engagement i andre fora (FN og EU) omhandlende disse regioner. Al finansiering inden for det internationale område kommer pt. fra eksterne kilder og betyder, at DUFs internationale arbejde er underlagt en række eksterne politikker og retningslinjer. Dette giver både muligheder og udfordringer, som DUF, som organisation, løbende skal forholde sig til. Denne type finansiering nødvendiggør tilpasning og fleksibilitet, da nye muligheder (så som det arabiske forår) pludselig kan blive aktuel for DUF og DUFs medlemsorganisationer Baggrund og afgrænsning DUF har en vision, hvor demokrati er en livsform for alle unge, uanset hvor de bor, og hvor unge har reel indflydelse på deres eget liv og de samfund, de lever i. DUFs internationale arbejde skal styrke interkulturel forståelse blandt unge og herigennem modvirke kulturelle, religiøse og politiske kløfter og således bidrage til en verden med fred og demokrati. For DUF handler demokrati ikke bare om styreformer og formel indflydelse, men ligeså meget om en livsform, hvor dialog nedbryder fordomme og skaber større gensidig forståelse mellem mennesker. DUF støtter det frivillige samfundsengagement i og uden for Danmark. For DUF er det internationale engagement vigtigt af to grunde. Dels fordi DUF ønsker at tage et medansvar for at støtte op om unges demokratiske deltagelse, indflydelse og organisering i lande, hvor unge langt fra har de samme privilegier som i Danmark. Og dels fordi DUF ønsker at styrke danske unge og ungdomsorganisationers internationale muligheder, udsyn og erfaringer. For DUFs medlemsorganisationer giver internationalt engagement mulighed for at præge verden i den retning, de finder vigtigt. Her kan de arbejde konkret med visioner på tværs af landegrænser med udgangspunkt i den kerne, som driver den enkelte foreningsaktive. Det være sig, når spejdere i Danmark støtter spejderbevægelsen i Kenya, eller når de danske politiske ungdomsorganisationer støtter egyptiske unges bestræbelser for at organisere sig politisk for at skabe et nyt demokratisk Egypten. DUF og medlemsorganisationernes internationale arbejde bidrager til en mere demokratisk verden både på det individuelle, det organisatoriske og det samfundsmæssige plan. Det styrker unges organisering i MENA-regionen og udviklingslandene og bidrager til, at unge får indflydelse på deres dagligdag og de samfund, de lever i. Gennem det internationale arbejde får unge og ungdomsorganisationer i både Danmark, udviklingslandene og MENA-regionen udviklet deres evne til at være forandringsagenter og fungere som rollemodeller for andre unge. Udover at medlemsorganisationerne kan udleve deres eget idegrundlag internationalt, betyder samarbejdet med partnerorganisationerne endvidere Side 3

4 forbedret kapacitet til at være stærke ungdomsorganisationer gennem større forståelse for andre kulturer, viden om unges vilkår og organisering uden for Danmark, samt konkret erfaring med projektarbejde. DUF har i mange år været internationalt engageret, først og fremmest ved at støtte medlemsorganisationernes partnerskaber med ligesindede organisationer i udviklingslandene og MENA-regionen. I dag består DUFs internationale arbejde af: To puljer hvortil medlemsorganisationerne kan søge om projektmidler Læringsaktiviteter, rådgivning og retningslinjer/guides der støtter op om medlemsorganisationernes projekter To tværpolitiske netværk centreret om henholdsvis Egypten og Libanon med deltagelse af de politiske ungdomsorganisationer Et dialogambassadørprojekt der involverer medlems- og partnerorganisationerne Samarbejde med paraplyorganisation i Zimbabwe, som involverer medlemsorganisationerne i en række aktiviteter Deltagelse i faglige netværk og andre fora Kommunikation til og politisk påvirkning af relevante målgrupper 3. Nu-situation 3.1. Behov/problembeskrivelse Unges organisering og indflydelse i udviklingslandende og MENA-regionen Unge i MENA-regionen og udviklingslandene mangler indflydelse på eget liv og de samfund, de lever i. Det demokratiske rum for unge er i mange lande snævert, og der er få ungdomsorganisationer med kapacitet til at styrke dette. Unge hører blandt de fattigste befolkningsgrupper, i høj grad grundet ungdomsarbejdsløshed. Væbnede konflikter i MENA-regionen og flere afrikanske lande, samt finanskriser, fødevarekriser og klimaudfordringer sætter nye globale dagsordener, og specielt i udviklingslandene, nye realiteter for millioner af fattige mennesker, der udfordres i deres daglige kamp for overlevelse og for at skabe en bæredygtig fremtid. En stor del af disse er unge. Unge under 25 år udgør mere end halvdelen af befolkningen i Mellemøsten. I Afrika er 70 procent af befolkningen under 30 år. Til trods for at unge udgør et flertal, har unges organisering i MENA-regionen og udviklingslandende historisk været meget lav. Mindre end 4 procent af alle unge i Egypten er engageret i frivilligt arbejde eller deltager i foreningslivet. I lande som Uganda, Filippinerne, Zimbabwe og Nepal er ungdomsorganisationerne få, små og isolerede fra hinanden. Unge er tit også ekskluderet fra parlamentarisk deltagelse. Kun få lande har deciderede politiske ungdomspartier dog med positive undtagelser som Ghana og Libanon. Side 4

5 Bag alt dette finder man kulturelle normer, hvor unge af den ældre generation ikke anses for at være egnet til at deltage i beslutningsprocesser, og særligt unge kvinder ekskluderes. I mange afrikanske samfund eksisterer unge ikke som en selvstændig kategori flere lokalsprog har end ikke et ord for unge. Men verdenen er i forandring og unge kræver indflydelse. Det blev tydeligt med det arabiske forår. Unge i Egypten og Tunesien er i rivende fart ved at organisere sig. Enten via foreninger og partier for unge eller gennem indflydelse i allerede etablerede organisationer. Unge erkender, at kun gennem organisering kan de blive en vigtig spiller i opbygningen af nye demokratier. Unge i det sydlige Afrika fulgte nøje med i det arabiske forår og udviklingen i brugen af de sociale medier. Og eksempelvis grundet brugen af de sociale medier i valgkampen, steg unges valgdeltagelse i Tanzania i 2010 til parlamentsvalget. The African Youth Charter fra 2006 definerer unges rettigheder og sætter rammerne for deres deltagelse og indflydelse. Ud af 53 afrikanske lande har 38 underskrevet charteret, mens 22 af disse lande har stadfæstet det. Trods det faktum at kun ni ud af 22 lande i den arabiske region har etableret eller er i gang med at udarbejde ungdomspolitikker, anerkender flere politikere i regionen, i kølvandet på det arabiske forår, nu behovet for dem. Unge i udviklingslandene begynder at øjne muligheder for at lægge pres på deres regeringer for implementering af de ungdomspolitikker, der allerede er vedtaget. Medlemsorganisationernes internationale engagement DUFs medlemsorganisationer har vidt forskellige erfaringer med internationalt engagement. Mange er relativt nye i feltet, mens andre er erfarne spillere, hvis primære arbejdsområde er det internationale. Fælles for mange af dem er, at de har mål og visioner, der rækker uden for Danmarks grænser. De er værdibaserede foreninger for hvem både måden og ideerne, der ligger til grund for samarbejde med andre organisationer er vigtigt. I medlemsorganisationerne og deres medlemmer ligger et potentiale til forandring for unge i MENA-regionen og udviklingslandene. Med udgangspunkt i medlemsorganisationernes diversitet og forskellige organiseringsformer er der mange tilgange til internationalt arbejde. I 2010 og 2011 har 25 medlemsorganisationer engageret sig internationalt via DUF. For dem har internationalt projektarbejde været med til at åbne døren til andre verdener og sat gang i nye læringsprocesser for både organisationen og de tilknyttede frivillige. I meningsfulde internationale fællesskaber oplever danske unge, hvordan det er muligt for den enkelte at bidrage til en mere demokratisk og fredelig verden. For DUFs medlemsorganisationer skaber internationalt engagement endvidere organisatoriske forandringer, der rækker ud over den enkelte unge, særligt i form af praktiske erfaringer med projektudvikling og styring samt procesforståelse, der kan bruges i andre sammenhænge. Internationalt engagement er et anderledes tilbud til medlemmerne og giver ofte inspiration til, hvordan ens egen organisation kan tænke anderledes. De involverede organisationer og frivillige opnår interkulturelle kompetencer og evner til at indgå i internationale netværk, som er stadig mere vigtigte i en globaliseret verden, hvor grænserne mellem det lokale og globale udviskes. Den praktiske erfaring med at arbejde i andre lande og nye kontekster bidrager til en bredere og mere kompleks forståelse af demokrati for både organisationen og den frivillige. Side 5

6 Medlemsorganisationerne har i skrivende stund flere end 75 igangværende projekter i 20 forskellige lande under DUFs internationale puljer.dertil kommer en række læringsaktiviteter der understøtter medlemsorganisationer internationale virke, såsom erfaringsudvekslingsseminarer, evalueringsseminarer, projekttekniske kurser samt internationale politiske seminarer og dialogaktiviteter. Dette dækker over helt nye projektgrupper og mere erfarne medlemsorganisationer. De udfordringer, de forskellige medlemsorganisationer og projektgrupper står over for, og det udkom de ønsker, er ofte forskellige. Nogle skal støttes i at komme godt i gang med internationalt arbejde, mens andre skal støttes i at forbedre kvaliteten af projekterne. Samtidig er DUF, og derved medlemsorganisationerne afhængige af krav og regningslinjer udstukket af Udenrigsministeriet. Konkret giver det en problemstilling, hvorved DUFs støtte til medlemsorganisationerne skal balancere mellem at leve op til ministeriets krav, være fleksible nok til at gøre det forholdsvis let for DUFs medlemsorganisationer at blive internationalt engagerede via DUF, og sikre at især større projekter har en reel effekt, der hvor de implementeres. Der har fra donorernes side i de senere år været større fokus på unge end nogensinde før, og denne interesse er ikke formindsket med det arabiske forår. Også flere NGOer i Danmark sætter i dag fokus på unge, men mens interessen er stor, er kapaciteten dog forholdsvis lille. Behov Unge i MENA-regionen og udviklingslandene efterspørger støtte til at styrke deres organisering og indflydelse. Behovet er selvsagt større, end hvad DUF og DUFs medlemsorganisationer kan tilbyde, men partnerskaber mellem DUFs medlemsorganisationer og lokale organisationer og andre initiativer gør en uvurderlig forskel, når unge fra ligesindede organisationer arbejder sammen om at skabe forbedringer. Der er et kontinuerligt behov for at styrke danske unges globale udsyn for at skabe et samfund, hvor medansvar rækker ud over landets grænser. Og hvor der på længere sigt i befolkningen i højere grad bakkes op om støtte til udviklingslandene og MENA-regionen. DUFs medlemsorganisationer har brug for støtte til at arbejde med deres kerneområder og udbrede deres visioner både nationalt og internationalt. Dertil kommer, at de hele tiden skal udvikle sig for at imødekomme medlemmernes behov og omverdenens krav, hvortil et internationalt engagement kan være brugbart. Mange af DUFs medlemsorganisationer er relativt uprøvede i internationalt projektarbejde, mens andre er erfarne spillere, og der er således brug for fleksible og differentierede støtte-, rådgivnings- og læringstilbud fra DUF. Helt konkret efterspørger medlemsorganisationerne en række ydelser og services fra DUF. Disse er de bærende søjler i DUFs internationale arbejde og vil i strategiperioden yderligere blive styrket og udviklet: økonomisk projektstøtte Side 6

7 rådgivning og sparring uddannelse og træning i projektdesign og projektstyring støtte til at arbejde med og styrke selve partnerskabet kontekstspecifik landeviden samt viden om internationale tendenser erfaringsudveksling og samarbejde på tværs af medlemsorganisationerne og i andre netværk 3.2 Analyse af omverdenen Nedenstående analyse tager udgangspunkt i de politiske, økonomiske, sociale og organisatoriske kontekstuelle forhold der gør sig gældende for DUFs internationale arbejde. Politiske forhold Politisk bevågenhed om unges udfordringer på verdensplan, men begrænset handling når det gælder unges deltagelse og indflydelse Unge anses både som en potentiel trussel og som positive forandringsagenter Unge har forholdsvis stor bevågenhed i den danske udviklingsog udenrigspolitik Få danske aktører inden for unge og demokrati Unge i MENA og udviklingslandene har et stærkt ønske om at deltage i demokratiske beslutningsprocesser og ændre egne vilkår International bistand går mod større samtænkning og effektivisering. EU vil i fremtiden sandsynligvis være en større udviklingspolitisk spiller og donor end i dag Sociale forhold Nye sociale medier har givet unge mulighed for at skabe det arabiske forår sociale medier har potentiale til at spille samme rolle i andre udviklingslande De organiserede unge, som DUF og DUFs MOer arbejder med i både DK og udviklingslandene/menaregionen, hører primært til de resursestærke unge Svag kultur omkring ungdomsorganisering i MENAregionen og udviklingslandende Økonomiske forhold Der er færre danske bistandsmidler til arbejde i udviklingsverdenen end hidtil Der er flere midler til støtte til MENA-regionen Globalt set er der generelt flere midler til ungdomsinitiativer end hidtil Flere puljemidler giver mulighed for, at medlemsorganisationerne kan få finansieret flere og større projekter hos DUF Medlemsorganisationerne er afhængige af DUFs puljemidler og andre eksterne midler til deres internationale projektarbejde Organisatoriske forhold Stigende forståelse i donorsamfundet af at det er vigtigt at støtte opbygningen af ungdomsorganisering Få aktører i DK som er kvalificerede til at støtte unge i at ændre på deres egne vilkår inden for temaerne unges indflydelse, demokratisk deltagelse og styrket organisering Flere af DUFs MOer har ikke et stærkt internationalt fokus Side 7

8 3.3 DUFs position For at klarlægge DUFs position på det internationale område er følgende SUMOskema blevet taget i brug. Skemaet baserer sig på de erfaringer, der er gjort på det internationale område i DUF over tid, samt den aktuelle position DUF indtager som decideret unge-aktør i den danske organisations- og bistandsverden: Styrker Erfaring med at arbejde med ungdomsorganisationer i Danmark, i udviklingslandene og i MENAregionen samt er en central spiller på det internationale unge-område i Danmark Kapacitet inden for emnerne demokrati, indflydelse og organisering samt en række andre områder relevant for projektarbejde i MENA-regionen og udviklingslandende Udbud af relevante rådgivnings- og læringstilbud til medlemsorganisationer engageret i internationalt projektarbejde Tilbud og muligheder, der gør internationalt arbejde muligt for alle DUFs medlemsorganisationer, uanset niveau og størrelse Mange af DUFs medlemsorganisationer udviser stort internationalt engagement Stort politisk netværk Udviklingspotentialer Styrke medlemsorganisationernes forankring af deres internationale arbejde internt i organisationen Forbedre sin rolle og position på det internationale område i Danmark, særligt gennem lobby og kommunikation og aktiv deltagelse i politiske processer Medvirke til at skabe øget viden og kapacitet i arbejdet med unge i udviklingslande og MENA-regionen blandt medlemsorganisationerne og andre danske aktører Gøre internationalt arbejde endnu mere tilgængeligt for medlemsorganisationerne og engagere flere af dem i internationalt arbejde Muligheder Der er et unikt dansk fokus på unge i MENA-regionen og udviklingslandene, som giver mulighed for at øget internationalt engagement og for at DUF cementerer sin position som førende på unge-området Vigtige udfordringer, der gør sig gældende for unge i Danmark og internationalt, er netop de områder som DUF arbejder med unges indflydelse, organisering, og demokratiske deltagelse og DUF har mulighed at øge sit engagement på området for at støtte op om disse Uforudsete forandringer såsom det arabiske forår giver nye muligheder Opmærksomhedspunkter At fokusere og prioritere indsatsen på de områder, der ligger inden for kernekompetencerne i DUF, velvidende at der kan være andre dagsordener, der udfordrer såsom arbejdsløshed, migration etc. At fastholde politisk opmærksomhed og ressourcetildeling til ungeområdet også på lang sigt At fortsat balancere mellem bistandspolitiske dagsordener, krav og muligheder på den ene side og medlemsorganisationers behov og realiteter på den anden side Stigende forventninger til Side 8

9 for DUF og DUFs medlemsorganisationer samtænkning, koordinering og effektivisering i udviklingsbistanden EU vil være en større spiller fremover 4. Det politiske mål 4.1. Det politiske mål for det internationale Medlemsorganisationernes internationale engagement er styrket og ungdomsorganisationer i udviklingslandende og MENA-regionen har øget kapacitet og større indflydelse på de samfund de indgår i Uddybning DUFs internationale arbejde handler primært om at engagere medlemsorganisationerne i partnerskaber og projekter med deres partnere, der skaber en positiv forandring i både de danske organisationer og partnerorganisationerne i MENAregionen og udviklingslandene. DUF ønsker dels at engagere flere medlemsorganisationer internationalt via DUF og dels at øge kvaliteten og bæredygtigheden af de nuværende aktive medlemsorganisationers engagement. Gennem partnerskaberne og projekterne, som typisk har fokus på partnerorganisationernes interne kapacitetsopbygning eller fortalervirksomhed udadtil, vil organisationer i MENA-regionen og udviklingslandene opnå styrket kapacitet i organisationerne og større indflydelse i fora uden for organisationerne. Foruden DUFs internationale puljer, vil en række andre initiativer bidrage til opnåelse af målet Succeskriterier Der er opstillet tre succeskriterier. De to første måler på medlemsorganisationernes internationale engagement via DUF, det tredje måler på de forandringer medlemsorganisationernes projekter og andre tiltag gør for partnerorganisationerne i udviklingslandene og MENA-regionen medlemsorganisationer er internationalt engageret via DUF og oplever at DUF tilbyder relevante og gode muligheder procent % af medlemsorganisationerne der har internationale projekter via DUF har opnået organisatorisk udvikling i deres egen organisation som resultat af deres internationale arbejde via DUF procent af partnerorganisationerne har styrket organisatorisk kapacitet og/eller indflydelse på deres omgivende samfund gennem samarbejde med DUFs medlemsorganisationer 4.4. Værdi for målgruppen De primære målgrupper for DUFs internationale arbejde er medlemsorganisationerne og ungdomsorganisationer i udviklingslandende og MENA-regionen. Ungdomsorganisationer skal i denne kontekst forstås bredt og fleksibelt, idet mange af organisationerne i udviklingslandene og MENA-regionen vil være drevet af voksne, men med fokus på unge og i nogen grad med inddragelse af unge. DUF specificerer i sine retningslinjer at partnerorganisationer skal sørge for at unge har en reel Side 9

10 indflydelse på organisationens aktiviteter og beslutningsprocesser, eller at der arbejdes frem mod at sikre, at dette kan lade sig gøre. 5 Principper 5.1. DUFs internationale arbejde er koncentreret om temaerne demokrati, unges indflydelse, organisering og frivillighed DUFs internationale arbejde tager udgangspunkt i og understøtter frivillige unges engagement på tværs af landegrænser Medlemsorganisationernes projekter med deres partnere er den centrale søjle i DUFs internationale arbejde. Hertil arrangerer DUF en række aktiviteter, som aktivt inddrager medlemsorganisationerne Eventuel initiering af nye DUF-styrede projekter med andre ungdomsparaplyer, -netværk og -organisationer i MENA-regionen og udviklingslandende sker alene under forhåndsgodkendelse af styrelsen DUFs internationale arbejde skal eksistere i synergi med DUFs nationale arbejde, som er DUFs primære virke. 6 Den strategiske indsats 6.1. Strategisk mål 1 Medlemsorganisationerne har forbedrede rammevilkår for at lave internationalt arbejde Centralt for DUFs internationale arbejde er medlemsorganisationernes projekter med deres partnere. DUF arbejder aktivt for at sikre gode rammevilkår for medlemsorganisationernes internationale engagement via DUF. Det er essentielt at sikre, at der er midler nok i de to internationale puljer til at finansiere medlemsorganisationernes projekter med deres partnere Succeskriterier SK1.1. DUF sikrer øgede bevillinger, der imødekommer medlemsorganisationernes behov, således at projekter der lever op til kravene kan finansieres SK1.2. DUF bevilger min. 30 projekter/aktiviteter i gennemsnit per år fra minimum 20 medlemsorganisationer Initiativ 1 DUF har tæt kontakt med og påvirker relevante embedsfolk og politikere for at forbedre rammevilkårene Side 10

11 Initiativ 2 DUF bevilger midler til medlemsorganisationernes internationale projekter og forvalter puljerne ift. Udenrigsministeriets krav 6.2 Strategisk mål 2 Flere medlemsorganisationer har forbedrede muligheder for at lave internationalt arbejde DUF understøtter medlemsorganisationernes projekter med deres partnere med rådgivning, læringsaktiviteter, retningslinjer og andre tilbud der sikrer effektfulde projekter, der er meningsfulde, spændende og relativt ubureaukratisk for medlemsorganisationerne og deres partnere at gennemføre. Over en to-årig periode sættes fokus på at styrke partnerskabet mellem organisationerne samt organisationsudvikling i projekterne Succeskriterier SK procent af nye og erfarne projektgrupper oplever i strategiperioden DUFs tilbud som relevante og fleksible for henholdsvis projektopstart og for yderligere kvalificering af projektsamarbejdet SK procent af bevilgede mindre ansøgninger videreføres i perioden ved bevilgede større projekter SK medlemsorganisationerne deltager i læringsaktiviteter i perioden og 90 procent af disse finder, at læringsaktiviteterne bidrog med relevant ny viden Initiativ 1 DUF tilbyder rådgivning til medlemsorganisationerne i at lave projekter med deres partnere under DUFs internationale puljer, og imødekommer både nystartede projektgruppers behov og de mere erfarnes behov Initiativ 2 DUF tilbyder fleksible muligheder for opstart af og engagement i internationalt arbejde Initiativ 3 DUF tilbyder læringsaktiviteter til medlemsorganisationerne og i nogen grad til partnerorganisationerne 6.3 Strategisk mål 3 Netværk og dialog mellem ungdomsorganisationer er styrket DUF understøtter netværk i blandt og mellem medlemsorganisationerne og ungdomsorganisationer i MENA-regionen og udviklingslandene med fokus på erfaringsudveksling og samarbejde. DUF uddanner dialogambassadører og fremmer dialog som universalt samarbejdsredskab. DUF støtter paraplyorganisationen YET i Zimbabwe og inddrager aktivt medlemsorganisationerne i netværket og aktiviteterne. Side 11

12 Succeskriterier SK3.1. De tværpolitiske netværk skaber positive, varige forandringer i de involverede MENA-deltageres organisationer og øget forståelse og netværk blandt de danske deltagere SK procent af deltagerne i de tværkulturelle dialogaktiviteter vurderer, at aktiviteterne har givet dem større forståelse for unge i hhv. Mellemøsten og Danmark. SK3.3. I slutningen af 2012 deltager 80 procent af de oprindelige organisationer stadig i netværket for internationale koordinatorer. 80 procent af disse vurderer at netværket har styrket deres virke som koordinator. SK3.4. Slut-2013 er YET styrket i sin servicering af medlemsorganisationerne, og fem af danske medlemsorganisationerne, har eller er i gang med, at få partnerskaber i Zimbabwe Initiativ 1 DUF faciliterer tværpolitiske netværk i MENA-regionen med deltagelse af de politiske ungdomsorganisationer Initiativ 2 DUF fremmer dialog hos medlemsorganisationerne og blandt unge i MENAregionen Initiativ 3 DUF driver et netværk for internationale koordinatorer blandt medlemsorganisationerne og understøtter andre former for netværksdeltagelse hvor bl.a. medlemsorganisationerne er aktive Initiativ 4 DUF støtter paraplyorganisationen YET og inddrager medlemsorganisationerne i aktiviteter og netværk 6.4. Strategisk mål 4 Unge er på dagsordenen i dansk udviklings- og udenrigspolitik DUF øger dansk udviklings- og udenrigspolitiks fokus på unges indflydelse, demokratiske deltagelse, og frivillige foreningsengagement samt på relevansen af dialog mellem unge mennesker som et brugbart redskab Succeskriterie SK4.1. DUF og medlemsorganisationernes projekter er i slut-2014 anerkendt blandt relevante aktører for at være en vigtig del af dansk støtte til udviklingslandene og Mellemøsten Initiativ 1 DUF kommunikerer værdien af medlemsorganisationernes internationale Side 12

13 MO erne Interessentgruppe Ungomsorganisationer i M &u UM/Danida Andre NGOer og netværk Politikkerne engagement til relevante aktører Initiativ 3 DUF deltager i relevante fora med sin viden om unge og foreninger i et internationalt perspektiv, og gør sin indflydelse gældende 7. Implementering 7.1 Interessentanalyse I nedenstående tabel er de væsentligste interessenter, der har interesse for og indflydelse på DUFs internationale arbejde, opstillet. Strategisk mål 1. Medlemsorgan isationerne har forbedrede rammevilkår for at lave internationalt arbejde 2. Flere medlemsorgan isationer har forbedrede muligheder for at lave internationalt arbejde 3. Netværk og dialog mellem ungdomsorga nisationer er styrket MO erne har en stor interesse i at rammevilkårene er på plads. De kan give relevant info til DUF og skal løbende informeres MO erne har en klar interesse i at DUF tilbyder forbedrede muligheder gennem internationalt arbejde og vil føde ind med ideer og vurderinger Gennem dialog og netværk har MO erne mulighed for at engagere sig internationalt på andre måder end projektarbejde, og udveksle erfaringer og samarbejder med andre Organisationer i M &u har en interesse i at partnerskaberne fungerer uden finansielle og andre strukturelle barrierer. Føder ind med info via MO erne Organisationern e har en interesse i at deres samarbejdspartn ere dvs MO erne får god rådgivning mv, der skaber gode samarbejder. De har også en interesse i at deltage i læringsaktivitete rne Organisationern e har stor interesse i at indgå i netværk, da dette styrker deres ellers ofte svage position i de samfund de agerer i Ministeriet har ikke nødvendigvis en interesse i at styrke vilkårene for DUF, da det kan betyder ringere vilkår for andre. DUF skal forsøge at mobilisere embedsværket til at fremme DUFs sag UMs interesse er primært at MO erne udførerprojekter af en vis kvalitet og at så mange unge som muligt engageres i internationalt arbejde via DUF Ministeriet har en interesse i at DUF følger civilsamfundsstr ategien som lægger vægt på netværk De andre NGOer og faglige netværk har kun en interesse i at fremme DUFs sag i det omfang de har lign. problematikker. DUF vil fortrinsvis samarbejde med DMR-U, DH og i nogen grad PRNGO, samt PDR-parterne Ingen interesse Ingen interesse DUF vil bruge sit store netværk af folketingspolitike re på områder, hvor embedsværket ikke kan eller vil respondere Politikernernes primære interesse i DUFs internationale arbejde baserer sig primært på at DUF engagerer danske unge og at DUFs internationale arbejde når unge og ungdomsorganis ationer i M & u Ingen interesse Side 13

14 4. Unge er på dagsordenen i dansk udviklings- og udenrigspolitik MO erne har en indirekte interesse i dette, idet det vil være med til at forbedre rammevilkårene Organisationer har en særdeles stor interesse i at unge kommer på dagsordenen, da det vil styrke deres muligheder for støtte og indflydelse, også uden for DUFregi Ministeriet er en vigtig interessent fsva at få unge på dagsordenen Givet mange andre prioriteter er de potentielle skeptikere og skal overbevises Få organisationer har en reel interesse i dette, med undtagelse af MS og Børneog Ungenetværket samt til dels Red Barnet, Ibis og FKN Politikkerne er positivt stemt men har snævert indtryk af DUFs internationale arbejde. DUF skal gøde jorden ved at informere om arbejdet 7.2 Kommunikation DUFs kommunikation på det internationale område vil være både intern og ekstern. Intern kommunikation relaterer sig til kommunikationen mellem DUF og medlemsorganisationerne, mens den eksterne kommunikation omhandler kommunikationer mellem DUF og omverdenen. Intern kommunikation Den interne kommunikation har til formål at få nye medlemsorganisationer til at engagere sig internationalt via DUF, og erfarne medlemsorganisationer til at videreudvikle deres engagement. Dette gøres ved at 1) sikre kendskabet blandt medlemsorganisationer til internationale muligheder gennem DUF og 2) motivere medlemsorganisationerne til at gøre brug af DUFs tilbud. Der er tre primære kommunikationskanaler der tages i brug til dette: 1) Hjemmeside og nyhedsbrev: a. Informationsspredning om muligheder og tilbud. Dette understøtter kendskabet til tilbuddene b. Nyhedsartikler og cases. Dette kan være med til at motivere både nye og gamle, og understøtter kendskabet til DUFs internationale tilbud 2) Personlig kontakt enten telefonisk eller gennem fysisk møde: a. Én til én kontakt mellem en projektgruppe og en international konsulent. Dette kan være en primær kilde til at motivere medlemsorganisationerne og til at adressere kendskabet til mulighederne. b. Læringsaktiviteter eller andre fælles rum for flere af medlemsorganisationerne, som understøtter viden om tilbuddene og motivationen. 3) Distribution af materiale direkte til de individuelle medlemsorganisationer a. Typisk trykt materiale i form af brochurer men kan også være film. Dette vil typiske understøtte kendskabet til tilbuddene om end det også vil være med til at motivere til opstart eller yderligere engagement hos medlemsorganisationer DUF vil i strategiperioden undersøge om interaktive sociale medier kan have en frugtbar plads i den interne kommunikation. Ekstern kommunikation Den eksterne kommunikation har til formål at styrke relevante interessenters kendskab til DUFs internationale engagement og medlemsorganisationerne projekter. Side 14

15 Dette for at sikre fortsat finansiering til området og for at understøtte større fokus på unge i dansk bistands- og udviklingspolitik. DUF skal sikre at relevante budskaber bliver kommunikeret til de relevante aktører. Nøgleinteressenterne for DUFs internationale arbejde er det relevante embedsværk i Udenrigsministeriet, udviklings- og udenrigsministeren samt relevante politiske ordfører. Andre relevante aktører er resten af NGO miljøet. DUF vil i 2012 udarbejde en kommunikations- og lobbyplan for området. 7.3 Risikoanalyse I det følgende skitseres de mest centrale risici ved implementeringen af DUFs internationale arbejde: Risikofaktorer Manglende kendskab blandt medlemsorganisationerne til mulighederne for at lave internationalt arbejde gennem DUF eller manglende motivation til at benytte sig af denne mulighed. Der er en risiko for at det internationale arbejde, som frivillige i medlemsorganisationerne udfører sammen deres partnere, ikke er stærkt forankret i deres respektive organisationer. DUFs medlemsorganisationer mangler i mange tilfælde tilbundsgående viden om de kontekster de arbejder i - gennem det internationale arbejde. Dette kan i værste fald medføre, at den indsats de bidrager med har utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser. Den politiske og sikkerhedsmæssige situation i en række udviklingslande samt Mellemøsten og Nordafrika er relativt ustabil. Indsatser Dette imødekommes ved en kontinuerlig indsats for at gøre det internationale arbejde tilgængeligt for medlemsorganisationerne, samt at skabe muligheder for forskellige måder at engagere sig på, der passer til organisationernes behov. DUF vil derfor arbejde strategisk for at styrke den lokale og organisatoriske forankring i den danske organisation samt i partnerorganisationen. DUF opbygger kontekstviden hos MO erne og skaber viden om principper som f.eks. do-no-harm. DUFs sekretariat vil følge situationen i disse områder og assistere medlemsorganisationerne med rådgivning herom. DUF indregner desuden en vis fleksibilitet i administrationen af DUF støttede projekter i disse lande/områder så f.eks. tidsplan eller lokalitet kan ændres hvis situationen kræver det. At de lande/områder DUFs internationale arbejde orienterer sig mod er i Side 15

16 forandring betyder også, at der kan opstå uventede nye muligheder, som indeværende strategi derfor ikke har forholdt sig til, og som der derfor skal tages separat stilling til i den konkrete situation. Der er en risiko for at eksterne donorer ikke har den fornødne forståelse for DUF og medlemsorganisationernes måde at arbejde på, hvor frivillige unge bærer indsatsten. DUFs internationale arbejde er alene finansieret af eksterne midler, som allokeres i relativt korte programperioder og delvist er afhængige af politiske prioriteter. Prioriteterne i den danske udviklingsbistand kan ændre sig så områder, der ligger udenfor kernekompetencerne i DUF, optager dagsordenen. Administrative barrierer såsom den ofte tunge proces omkring opnåelse af visum til Danmark udgør en reel risiko for at enkelte aktiviteter ikke kan gennemføres som planlagt på grund af denne faktor. I mange af partnerlandene ser vi i disse år, at civilsamfundets muligheder indskrænkes mere og mere, og administrative krav fra myndighederne fungerer reelt som kontrol- og indskrænkningsmekanismer. Ungdomsorganisationer er i den henseende særligt udfordrede, da de ofte er organisatorisk svagere, og flere er i en etableringsfase. DUF vil kommunikere resultaterne af arbejdet ud i et sprog, som matcher den gældende diskurs hos donorer samtidig med at fastholde og kommunikere det særegne ved DUFs arbejde. DUF vil samtidig være opmærksom på balancen mellem krav og muligheder på den ene side og medlemsorganisationers behov og realiteter på den anden side. DUF vil arbejde aktivt for en fortsat prioritering af DUFs kernekompetencer i den danske udviklingsbistand og pleje den kontinuerlige dialog med donorerne. Erfaringen er, at vores nuværende eksterne donorer (PDR og Danida) anser DUF for at være en stabil og respekteret aktør, som man ønsker et kontinuerligt samarbejde med. Risikoen er svær at eliminere, men DUF vil gøre en indsats for at sætte problematikken på dagsordenen og lægge pres på det politiske system således, at administrative barrierer ikke bliver en utilsigtet bremseklods for skabelsen af resultater. DUF vil følge udviklingen tæt og deltage i relevante fora og netværk, hvor denne problematik er på dagsordenen. DUF vil desuden være særlig opmærksom på de MO ere, vis partnerorganisationer er berørt af denne udvikling. Finansielle overførsler til svage organisationer i disse lande minimeres, da finansielle overførsler ofte bruges som kontrolmekanisme af regimerne. Det kan i særlige tilfælde blive nødvendigt at afslutte et partnerskab, såfremt selve partnerskabet med en Side 16

17 dansk (=udenlandsk) organisation er med til at forværre partnerorganisationens vilkår i det pågældende land. 7.4 Tidsplan. Se bilag Rammebudget. Se bilag 3. Side 17