Beskæftigelsesudvalg

Transkript

1 Dagsorden Beskæftigelsesudvalg Møde nr.: 6 Mødedato: 22. oktober 2013 Mødetid: Mødested: Mødelokale 3 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 BE Beskæftigelsesudvalget, Budgetopfølgning pr. 31. august BS Implementering af ungepolitikken 3 BE Kontanthjælpsreformen og konsekvenser for unges offentlige forsørgelse 4 BE Indsatsstrategi / Aktiveringsstrategi BE Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager 6 BE Punkter til orientering

2 Side 2/16 1 BE Beskæftigelsesudvalget, Budgetopfølgning pr. 31. august Resumé Der fremsendes budgetopfølgning pr. 31. august 2013 for Beskæftigelsesudvalgets område. Budgetopfølgningen viser samlet set forventede mindreudgifter på 11,5 mio. kr. Det indstilles, at mindreforbruget afleveres til Likvide aktiver i Kommunens budgetafdeling samler fagudvalgenes budgetopfølgninger pr. 31. august 2013 og sender en samlet budgetopfølgning for Horsens Kommune til Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen afgøres i udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. budgetopfølgning pr. 31. august 2013 tages til efterretning. 2. budgetopfølgningen sendes via den centrale økonomifunktion til Byrådets behandling. Sagsfremstilling Direktørområdet Uddannelse og Arbejdsmarked har udarbejdet budgetopfølgning pr. 31/8 på Beskæftigelsesudvalgets område. Budgetopfølgningen pr. 31/8 skal ses i forhold til det korrigerede budget 2013, der blev korrigeret med resultatet af budgetopfølgningen pr. 30/4. Den korrigerede budgetramme på Beskæftigelsesudvalgets område udgør 853 mio. kr. i I nedenstående tabel vises udvalgets ramme fordelt på 9 politikområder samt fordelingen på ramme- og ikke rammebelagte områder: Politikområder 2013 p/l 1000 kr Skattefinansieret drift: Rammebelagt: Uddannelse, jobskabelse samt anden drift Oprindeligt Regnskab budget (R) 2012 (OB) 2013 Korrigeret budget (KB) 2013 Forventet regnskab (FVR) 2013 Afvigelse (KB- FVR) + = mindreforbrug -= merforbrug

3 Side 3/16 Ikke rammebelagt: Unge Uddannelse, jobskabelse samt anden drift Sygedagpenge Integration Kontanthjælp og revalidering Fleksjob og ledighedsydelse Forsikrede ledige Seniorjobs, servicejobs og jobtræning Ressourceforløb Total Budgetopfølgningen pr. 31/8 viser samlet set et forventet mindreforbrug i 2013 på 11,5 mio. kr. netto. Mindreforbruget fordeler sig på følgende områder (et minus udtrykker et merforbrug): Driftsudgifter (3,5 mio.kr.), Sygedagpenge (3,7 mio.kr.), Kontanthjælp og revalidering (-2,7 mio.kr.), Fleksjob og ledighedsydelse (-7,9 mio.kr.), Forsikrede ledige (7,9 mio.kr.) og Ressourceforløb (7,6 mio.kr.). Herudover udgør mindre budgetafvigelser på i alt -0,6 mio.kr. Budgetopfølgningen pr. 31/8 afviger fra budgetopfølgningen pr. 30/4, hvor Beskæftigelsesudvalget fik tilført 20,7 mio. kr. netto, som primært var til områderne seniorjobs og ressourceforløb. Det forventede udgiftsskøn fra april i forhold til seniorjobs fastholdes, men derimod forventes der nu væsentligt færre udgifter til ressourceforløb. Herudover er den primære afvigelse mellem de to budgetopfølgninger en mere positiv forventet ledighedsudvikling for de forsikrede ledige. I budgetopfølgningen pr. 30/4 forventedes der 79 færre helårspersoner i 2013, mens der nu forventes et yderligere fald på 119 helårspersoner. Forsikrede ledige Mindreforbruget på 7,9 mio. kr. på de forsikrede ledige skyldes færre udgifter end forventet til udbetaling af dagpenge (10,8 mio.kr.), mens der er et forventet merforbrug til uddannelssordningen for forsikrede ledige (-2,8 mio.kr.). Det skyldes, at ordningen blev forlænget af regeringen, så den ikke udfases i andet halvår Faldet i antal forsikrede ledige ses også på landsplan, men der er i 2013 samlet set et større fald i ledigheden i Horsens Kommune sammenlignet med hele landet. Der forventes også et mindreforbrug til driftsudgifter (3,5 mio.kr.), hvilket igen kan forklares med faldet i antallet af dagpengemodtagere og dermed reduktionen i driftsudgifter, der anvendes til målgruppen. Jobrotationsordningen og emnebankerne, primært emnebanken i forhold til Danish Crown, er medvirkende årsager til reduktionen i udgifterne til forsikrede ledige. Sygedagpenge En anden væsentlig årsag til det forventede mindreforbrug i 2013 skyldes færre modtagere af sygedagpenge (3,7 mio.kr.). Den primære forklaring på denne udvikling er, at tilgangen til

4 Side 4/16 sygedagpenge har været mindre end forventet. Den samme udvikling gør sig gældende på landsplan. Fleksjob og ledighedsydelse Budgetopfølgningen pr. 31/8 viser, at det største merforbrug isoleret set findes på området fleksjob og ledighedsydelse. Merforbruget skyldes primært ledighedsydelse (-5,5 mio.kr.) og kan forklares med, at der er flere modtagere af ledighedsydelse end forventet med en varighed i sagen på over 18 måneder. Fra 18 måneders varighed ydes der ikke refusion fra staten til kommunen. Der er derfor tale om en relativ udgiftstung forsørgelsestype for kommunen. At der er flere modtagere end forventet skal forklares med, at tilgangen fra ledighedsydelse over 18 måneder til ressourceforløb har været mindre end først beregnet. En del af det forventede merforbrug på ledighedsydelse udlignes således af et forventet mindreforbrug på ressourceforløb. Horsens Kommune har relativt mange personer på ledighedsydelse målt som helårspersoner i procent af arbejdsstyrken, og beskæftigelsesområdet har fokus på at intensivere indsatsen. Ressourceforløb Herudover viser budgetopfølgningen pr. 31/8, at der forventes et væsentligt mindreforbrug på ressourceforløb (7,6 mio.). Det skyldes, at tilgangen til de nye rehabiliteringsteams hen over foråret og sommeren 2013 har været mindre end forventet. Forklaringen på denne udvikling er, at implementeringsprocessen for de nye teams har været længere end forventet. Tendensen er den samme på landsplan. At der er få personer på ressourceforløb betyder dog samtidig, at personerne stadig modtager bl.a. ledighedsydelse og kontanthjælp, hvilket også fremgår af budgetopfølgningen pr. 31/8, hvor der kan ses et forventet merforbrug på kontanthjælp og ledighedsydelse. Beskæftigelsestilskud og budgetgaranti Horsens Kommune vil blive negativt reguleret for de forventede mindreudgifter til dagpengemodtagere via beskæftigelsestilskuddet. Horsens reguleres i forhold til den gennemsnitlige udvikling i Horsens Kommunes landsdel. Det er primært i forhold til dagpengemodtagerne, at der forventes mindreudgifter i 2013 (10,8 mio.kr. til udbetaling af dagpenge og 5,3 mio.kr. til beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige). Herimod forventes der merudgifter (-4,6 mio.kr.) på de andre områder under ét under beskæftigelsesudvalget. Horsens Kommune vil blive reguleret for merudgiften via budgetgarantien i forhold til den gennemsnitlige udvikling på landsplan. Områderne under budgetgarantien er introduktionsprogram, introduktionsydelse, kontanthjælp, kontanthjælp til aktiverede, revalidering, ledighedsydelse, ressourceforløb, uddannelsesordning, driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats og beskæftigelsesordninger. At et område er budgetgaranteret betyder, at staten kompenserer kommunerne for konjukturudviklingen. Budgetgarantien opgøres på baggrund af udgifterne fra regnskabsår til regnskabsår for alle kommuner under ét. Garantien udbetales i form af en regulering i det generelle tilskud, og kommunerne kompenseres således i forhold til deres befolkningsandel og ikke i forhold til udviklingen i den enkelte kommune. Førtidspension Der forventes et mindreforbrug på 17,4 mio.kr. til førtidspension i Mindreforbruget skyldes en ændret periodisering fra 12 til 11 måneder i regnskabsåret 2013 som følge af overgangen af udbetalinger til Udbetaling Danmark. Den ændrede periodisering medfører

5 Side 5/16 mindreudgifter i 2013 på 24,7 mio. Det må forventes, at der bliver foretaget en statslig regulering. På selve anvendelsen af førtidspension i 2013 forventes et merforbrug på 7,3 mio. kr. Området er omfattet af budgetgarantien og hører under Udvalget for Sundhed og Socialservice. FF Bilag Udvidet budgetopfølgning pr 31. aug. 2013

6 Side 6/16 2 BS Implementering af ungepolitikken Resumé Direktionen fremlægger implementeringsplan for Horsens Kommunes ungepolitik, som blev vedtaget af Byrådet den 25. juni Sagen forelægges til orientering i Børne- og Skoleudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Sundhed og Socialservice og Kulturudvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. orientering om implementering af ungepolitikken tages til efterretning. Tidligere beslutning Børne- og Skoleudvalg den 7. oktober 2013 kl Til efterretning. Paw Amdisen, Lene Offersen og Tommy Lund Christensen deltog ikke i mødet. Sagsfremstilling Byrådet vedtog den 25. juni 2013 Horsens Kommunes ungepolitik. Direktionen fremlægger implementeringsplan for ungepolitikken. Som nævnt i budgetaftalen for 2014 prioriteres det at igangsætte indsatserne under vision 3 om, at unge involveres og gives indflydelse. Processen med at danne et ungdomsråd opstartes nu med henblik på, at et ungdomsråd kan etableres i løbet af foråret Der er etableret en overordnet styregruppe for implementeringen. En gang om året gør styregruppen status over ungepolitikkens implementering, første gang i august Implementeringsplanen indeholder en oversigt over, hvem der har ansvar for de enkelte indsatser/delprojekter. Direktionen har endvidere besluttet, at den facebookside, der er oprettet i forbindelse med udformning af ungepolitikken, videreføres med såvel kommunikation af ungepolitiske emner som uddannelseskommunikation jf. indsatserne i Uddannelse Horsens, idet målgruppen for kommunikation om disse emner vurderes at være sammenfaldende. PSP Link til Horsens Kommunes ungepolitik:

7 Side 7/16 k.aspx Bilag Bilag 1: Ungepolitik - oversigt over indsatser vedtaget af direktionen

8 3 BE Kontanthjælpsreformen og konsekvenser for unges offentlige forsørgelse Resumé Side 8/16 Der gives en orientering om kontanthjælpsreformen og de afledte konsekvenser i forhold til offentlig forsørgelse for unge. Sagen afsluttes i udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Regeringen har den 18. april 2013 indgået en bred politisk aftale om en reform af kontanthjælpssystemet. Med reformen retter regeringen og forligspartierne fokus imod, at flere unge skal have en uddannelse, at ingen skal være uden hjælp og indsats, og at alle mødes med klare krav. Baggrunden for reformen er, at mere end kontanthjælpsmodtagere på landsplan i dag er unge under 30 år. Af disse har mere end 90 procent ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Reformen vil betyde, at alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fra 1. januar 2014 skal have et uddannelsespålæg, hvor unge, der er uddannelsesparate, skal opstarte en uddannelse hurtigst muligt. Unge under 30 år vil på den baggrund ikke længere modtage kontanthjælp men uddannelseshjælp. For uddannelsesparate unge betyder dette, at ydelsen kommer til at svare i niveau til SU. Da udgangspunktet i reformen er, at alle unge skal vurderes som uddannelsesparate, vil det medføre, at en del unge vil opleve en væsentlig reduktion i deres ydelse. Indtil uddannelsesstart skal der stilles krav om, at den unge kan forsørge sig selv eller alternativt arbejde i et nyttejob, mens den unge modtager offentlig ydelse. Unge, der ikke umiddelbart er klar til at påtage sig en uddannelse, skal stå til rådighed for en indsats, der peger frem imod uddannelse. Til at understøtte en mere aktiv indsats på kontanthjælpsområdet afskaffes matchsystemet. En ung kan fremover vurderes til at være uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Som udgangspunkt skal alle unge ved første samtale vurderes som uddannelsesparat. Kun i helt særlige tilfælde kan en ung vurderes som aktivitetsparat ved første samtale. Herudover opdeles de uddannelsesparate i åbenlys uddannelsesparate og uddannelsesparate. Som åbenlys uddannelsesparat vurderes den unge til ikke at have begrænsninger i forhold til at begynde en ordinær uddannelse.

9 Side 9/16 Som uddannelsesparat vurderes den unge at kunne påbegynde en uddannelse indenfor ca. 1 år. Som aktivitetsparat vurderes den unge til ikke at være uddannelsesparat på grund af faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Hvis en uddannelsesparat ung ikke vurderes til at være åbenlys uddannelsesparat, skal kommunen efterfølgende inden for 3 måneder lave en grundigere visitation, hvorefter det skal vurderes, om den unge stadig er uddannelsesparat og hvilken støttende indsats, der eventuelt skal iværksættes for at imødekomme barrierer på uddannelsesvejen. For begge grupper uddannelsesparate vil de unge fra 2014 modtage en ydelse på SU niveau. For enlige forsørgere vil ydelsen være højere. Unge, der ikke er uddannelsesparate men aktivitetsparate, kan modtage et aktivitetstillæg til deres uddannelseshjælp, når de deltager i aktive tilbud. Konsekvenser for de unge i Horsens Kommune Alle unge under 30 år i Horsens Kommune skal fra 2014 ikke længere modtage kontanthjælp men uddannelseshjælp. For uddannelsesparate unge betyder dette, at ydelsen svarer i niveau til SU, og der vil derfor være en del unge i Horsens Kommune, som vil opleve en væsentlig reduktion i deres ydelse. Reduktionen vil dog variere en del fra ung til ung og vil bl.a. afhænge af alder, om den unge er hjemmeboende, og om den unge har forsørgerpligt. F.eks. vil en ung på 20 år, der bor hjemme, typisk opleve en reduktion i ydelsen fra kr. pr. måned (kontanthjælp) til ca kr. pr. måned (SU) svarende til 405 kr. pr. måned, hvorimod en ung, der er fyldt 25 år og er udeboende, typisk opleve en reduktion i ydelsen fra kr. pr. måned (kontanthjælp) til ca kr. pr. måned (SU) svarende til kr. pr. måned. I Horsens Kommune er ca. 325 unge under 30 år i dag uddannelsesparate, hvis der tages udgangspunkt i det nuværende match-system. Det svarer til en andel på ca. 35 pct. af unge kontanthjælpsmodtagere i kommunen. Af de 325 er 51 unge hjemmeboende, 90 unge er udeboende, 58 unge er over 25 år uden forsørgelsespligt og 126 unge er forsørgere. Det betyder, at de fleste unge i Horsens Kommune modtager kontanthjælpsydelser, der er væsentligt højere end SU-niveau og derfor som følge af den nye lovgivning kommer til at få en væsentlig lavere indkomst. Nedsættelsen af ydelsen vil med stor sandsynlighed medføre en øget kommunal udgift til boligsikring m.v. For enlige forsørgere vil der efter reformen stadig være et tillæg, så nedgangen i indtægten mindskes. For samlevende over 25 år ændres reglerne, så samlevende får fælles forsørgerpligt og dermed sidestilles med ægtepar. For disse vil der være en overgangsordning i Af samlevende anslås det, at ca. 370 vil opleve en reduktion i den månedlige ydelse. Overgangsordningen betyder dog, at dette sker gradvist i løbet af I samarbejde med Ydelsesafdelingen udsendes et generelt informationsbrev til alle kontanthjælpsmodtagere omkring 1. oktober. Heri informeres om, at alle i forbindelse med

10 Side 10/16 næste kontaktsamtale vil få jobcenterets vurdering af, hvilken betydning lovændringerne får for den enkelte. Dernæst vil de modtage en afgørelse fra Ydelsesafdelingen, med den nøjagtige beregning af den fremtidige ydelse. FF

11 Side 11/16 4 BE Indsatsstrategi / Aktiveringsstrategi Resumé Beskæftigelsesindsatsen i Horsens Kommune vil fremover blive styret ud fra fem strategiske mål, som skal sikre, at flere unge får en uddannelse, og at der er færre borgere på offentlig forsørgelse i kommunen. Hermed skal målene sikre, at kommunen lever op til kravene i reformerne af henholdsvis førtidspension, fleksjob og kontanthjælp. Beskæftigelsesudvalget orienteres om de indsatser, der skal sikre, at de strategiske mål opnås. Sagen afsluttes i udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Reformerne på beskæftigelsesområdet for henholdsvis førtidspension, fleksjob og kontanthjælp samt indgåelsen af Horsens Alliancen har til formål at sikre, at flere får en uddannelse og kommer i beskæftigelse. Med vedtagelse af budgetaftalen for 2014 samt beskæftigelsesplanen for 2014 vil beskæftigelsesindsatsen i Horsens Kommune fremover være styret af fem strategiske mål, som skal sikre, at intentionerne i reformerne og Horsens Alliancen fører til, at flere får en uddannelse og kommer i beskæftigelse. For mange i Horsens Kommune står uden for arbejdsmarkedet. Sammenlignet med landets øvrige kommuner har Horsens Kommune forholdsvis flere på overførselsindkomster end gennemsnittet. For at imødegå denne udfordring sætter beskæftigelsesområdet fokus på hvilke effekter, der kommer ud af de indsatser, borgerne får. Styring efter, hvad der kommer ud af indsatserne, er afgørende for at sikre så effektive indsatser som muligt, ligesom det sikrer, at pengene bruges på de indsatser, som har størst mulig effekt. Styringsmodellen er illustreret i bilag 1. Modellen sikrer sammenhæng mellem de indsatser, der gives, og de mål, beskæftigelsesområdet vil opnå. Beskæftigelsesindsatsen i Horsens Kommune vil fremover blive styret ud fra fem strategiske mål: 1. Sænke andelen af borgere i Horsens Kommune på offentlig forsørgelse. 2. Færre borgere er langtidsledige eller langtidssyge.

12 Side 12/16 3. Antallet af jobparate ledige i Horsens Kommune skal udvikle sig bedre end gennemsnittet blandt øvrige kommuner i Region Midtjylland. 4. Sænke antallet af unge under 30 år, som modtager kontanthjælp (uddannelseshjælp pr. 1. januar 2014). 5. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau skal løftes. Alle indsatser, der gives på beskæftigelsesområdet, skal derfor fremover bidrage til at opnå de fem strategiske mål. De fem overordnede mål er brudt ned i 11 klare og specifikke resultatmål, som er fordelt ud på de enkelte afdelinger i jobcentret og den nyoprettede Ungeenhed. Opnåelse af resultatmålene vil føre til opnåelse af de strategiske mål. Indsatsstrategien viser, hvilke indsatser der forventes at føre til opnåelse af de opstillede resultatmål inden for de angivne rammer. Indsatsstrategien er udarbejdet i samarbejde mellem afdelingslederne og de faglige medarbejdere i Jobcenter Horsens og i Ungeenheden. Ud over de indsatser, der er beskrevet i indsatsstrategien, har Horsens Kommune sammen med blandt andet det lokale erhvervsliv igangsat initiativer, der skal sænke antallet af borgere på offentlig forsørgelse i kommunen. Med indgåelse af Horsens Alliancen er det lokale erhvervsliv en vigtig medspiller i forhold til at opnå målene. I Horsens Alliancen forpligter det lokale erhvervsliv sig på at skaffe 150 job om året i årene mod en sænkning af dækningsafgiften på 1,5 promille pr. år, til afgiften er fjernet i Opnåelsen af målene i Horsens Alliancen er en vigtig forudsætning for opnåelsen af de strategiske mål på beskæftigelsesområdet. Herudover spiller de lokale uddannelsesinstitutioner, folkeskolen og borgerne også en vigtig rolle for at nå målene. Strategien fremgår af bilag 2. Bilag Bilag 1: Styringsmodel for beskæftigelsesområdet Bilag 2: Indsatsstrategi for 2014

13 Side 13/16 5 BE Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager Resumé Ankestyrelsen gennemførte i sommeren 2012 en praksisundersøgelse af kommunernes brug af andre aktører i sygedagpengesager. Ankestyrelsen har nu offentliggjort undersøgelsen. Horsens Kommune indgår i praksisundersøgelsen og har i flere år anvendt anden aktør på sygedagpengeområdet, bl.a. som led i sygedagpengestrategien fra Horsens Kommune er gået igennem undersøgelsen uden anmærkninger fra Ankestyrelsen. Sagen afsluttes i udvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Ankestyrelsen gennemførte i sommeren 2012 en praksisundersøgelse af kommunernes brug af andre aktører i sygedagpengesager. Ankestyrelsen har nu offentliggjort undersøgelsen. Horsens Kommune indgår i praksisundersøgelsen og har i flere år anvendt anden aktør på sygedagpengeområdet, bl.a. som led i sygedagpengestrategien fra Horsens Kommune er gået igennem undersøgelsen uden anmærkninger fra Ankestyrelsen. Dog peger Ankestyrelsen på, at der ikke stod åbningstid på borgernes breve fra Horsens Kommune. Ankestyrelsens undersøgelse foregik i to dele: A. En landsdækkende spørgeskema undersøgelse om kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengeopfølgningen. B. En gennemgang af kontrakter og arbejdsbeskrivelser indgået med 10 udvalgte kommuner samt en gennemgang og vurdering af 48 sygedagpengesager fra de udvalgte kommuner. Del A Af landets 93 jobcentre havde 92 besvaret. 38 kommuner har anvendt anden aktør til myndighedsopgaver efter sygedagpengeloven eller til tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Halvdelen af disse kommuner giver borgeren mulighed for at vælge mellem forskellige aktører.

14 Side 14/16 34 af de ovennævnte 38 kommuner har indgået kontrakter med anden aktør om opgaverne. Horsens Kommune har deltaget i denne del af undersøgelsen og har indsendt spørgeskema besvarelser vedrørende de andre aktører, der benyttedes på det pågældende tidspunkt. Horsens Kommunes aktørsamarbejde inden for sygedagpengeområdet omfattede Falck Jobservice med 3 kontrakter, Udviklingshuset med 1 kontrakt og Center for job og afklaring med 1 kontrakt. Undersøgelsen viser, at de kommuner, som anvender muligheden for at benytte anden aktør i sygedagpengeopfølgningen, som udgangspunkt overholder bestemmelserne i sygedagpengelovens 19 vedrørende sygedagpenge til forældre med alvorligt syge børn. Del B Horsens Kommune var en af de 10 udvalgte kommuner, hvor hver kommune har deltaget med 5 sager. Det vil sige, at undersøgelsen har omfattet i alt 50 sager. Gennemgangen og vurderingen havde fokus på afgørelser efter sygedagpengelovens 7, 21 og 27, som er bestemmelser vedrørende vurdering af, om en person har ret til sygedagpenge. Undersøgelsens resultat er, at lovgivningen er overholdt i 44 af 50 sager, både i forhold til: brugen af anden aktør anvendelsen af reglerne i sygedagpengelovens 7, 21 og 27 overholdelsen af formelle regler for sagsbehandlingen. Horsens Kommune har overholdt lovgivningen i kommunens sager. Ankestyrelsen tager kontakt til de kommuner, der har anvendt anden aktør i strid med lovgivningen. Ankestyrelsen har udarbejdet en række generelle anbefalinger til kommunerne: 1. Kommunerne bør etablere procedure, der sikrer, at kommunerne får truffet afgørelse i sagerne, og får meddelt afgørelsen til borgeren. 2. I afgørelser til skade for borgeren, bør kommunerne sørge for en skriftlig afgørelse, inden kommunen afslutter sagen. 3. Kommunerne skal etablere procedurer, der sikrer, at reglen om skriftligt at oplyse borgeren om henvisning til anden aktør bliver overholdt. 4. Kommunerne skal informere om klagemuligheder.

15 Side 15/16 5. Kommunerne skal være opmærksomme på, at kontrakter med anden aktør skal være meget tydelige i forhold til, hvad der er aftalt om: Proces, rollefordeling, målgrupper og opgaver overbragt til anden aktør. Beskæftigelsescentret har fokus på at følge anbefalingerne fra Ankestyrelsen. FF

16 Side 16/16 6 BE Punkter til orientering Resumé Punkter til orientering. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Status vedrørende Karsten Koch udvalget Fyraftensmøde om fremtidens jobcenter den