HORSENS KOMMUNES RUSMIDDELPOLITIK Et Trygt og Sundt Liv

Transkript

1 HORSENS KOMMUNES RUSMIDDELPOLITIK Et Trygt og Sundt Liv VELFÆRD OG SUNDHED

2 KOLONFON Horsens Kommunes Rusmiddelpolitik: Et Trygt og Sundt Liv Vedtaget af: Horsens Byråd 2016 Kontaktpersoner: Direktør, Velfærd og Sundhed, Karin Holland Kopiering tilladt med kildeangivelse Layout og tryk: Grafisk afdeling, Horsens Kommune Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Følgende har deltaget i tværgående projektgruppe til udarbejdelse af Rusmiddelpolitikken: Rikke Østergaard Pedersen, stabskonsulent, Uddannelse og Arbejdsmarked Jan Asmussen, SSP-koordinator, Uddannelse og Arbejdsmarked Malene Fischer, afdelingsleder TrinHorsens, Velfærd og Sundhed Kristian Jepsen, leder, CSU, Velfærd og Sundhed John V. Jensen, afdelingsleder Ungecentret, Velfærd og Sundhed Falka S. Frøslev, Udviklingskonsulent, Velfærd og Sundhed Følgende områder har været involveret ad hoc: Teknik og Miljø, Kultur og Fritid, Juridisk. Et Trygt og Sundt Liv 2

3 INDHOLD FORORD... 3 RAMME FOR RUSMIDDELPOLITIKKEN... 5 FAKTA... 6 EN GOD INVESTERING... 8 DET VIL VI NÅ... 9 DET VIL VI DET VIL VI - STRUKTURELLE INDSATSER DET VIL VI - PRIMÆRE INDSATSER...12 DET VIL VI - SEKUNDÆRE INDSATSER...13 DET VIL VI - TERTIÆRE INDSATSER...14 BORGERNES STEMME...15 UDRULNING OG EVALUERING...15 BILAG 1. ALKOHOLMISBRUG, DEMOGRAFISKE OG SOCIALE FORHOLD...16 BILAG 2. EN GOD INVESTERING

4 ET TRYGT OG SUNDT LIV Vi anskuer indsatser på rusmiddelområdet som en langsigtet investering med et godt afkast - både menneskeligt og økonomisk. 4

5 FORORD Horsens Kommune prioriterer forebyggelse i forhold til rusmidler blandt borgere i alle aldre, og vi har derfor udarbejdet denne rusmiddelpolitik. Rusmiddelpolitikken skal være med til at sætte rammerne for samarbejdet og bidrage til at synliggøre de mål, der sigtes efter. Vi har i en årrække haft fokus på forebyggelse og behandling samt anvendt og udviklet indsatser, der virker. Et overforbrug af alkohol eller forbrug af stoffer har ofte store konsekvenser - ikke alene for borgeren selv, men ligeledes dennes familie. Vi er opmærksomme på både de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, som et overforbrug af rusmidler kan afstedkomme Prioritering af indsatser på rusmiddelområdet anskuer vi som en langsigtet investering med et godt afkast - både menneskeligt og økonomisk. Mange faktorer påvirker brugen af rusmidler - alt fra regulering, kultur og normer i civilsamfundet til arrangementer i det offentlige rum omkring brugen af rusmidler. Rusmiddelpolitikken i tale- sætter derfor ligeledes, hvad vi vil i forhold til strukturel forebyggelse. Det gør vi i erkendelse af, at det kan have afgørende betydning i forhold til brugen af, og adfærden omkring, rusmidler. Brug af rusmidler hænger sammen med borgernes forudsætninger for læring, fravær, trivsel, personlig mestring, fastholdelse på ungdomsuddannelse og andre faktorer af fundamental betydning for det trygge og sunde liv. Opgaverne på rusmiddelområdet løftes derfor i flok. Følgende områder og parter er inviteret til at bidrage til denne politik: Uddannelse og Arbejdsmarked, Velfærd og Sundhed, Kultur og Fritid, Teknik og Miljø, Bevillingsnævnet, Udsatterådet, Politiet og Restauratørerne. Politikken bygger på, og tager et naturligt afsæt i, Horsens Kommunes fælles vision om at understøtte borgerne i at leve et selvstændigt og aktivt liv som deltagende samfundsborgere. Vi ved, at langt de fleste borgere selv kan finde balancen i forhold til rusmidler, og vi anerkender og respekterer alle borgere uanset deres forhold til rusmidler. Samtidig vil vi støtte og hjælpe de borgere, eller pårørende til borgere, for hvem rusmidler udgør en udfordring i forhold til at leve et trygt og sundt liv. Ellen T. Schmidt Udvalgsformand Velfærds- og Sundhedsudvalget Lone Ørsted Udvalgsformand Børne- og Skoleudvalget Rusmidler defineres som værende alle substanser, som indtages med henblik på en rusvirkning, herunder alkohol og euforiserende stoffer. Forebyggelsespakken stoffer. Sundhedsstyrelsen

6 RAMME FOR RUSMIDDELPOLITIKKEN VISION Borgerne skal have mulighed for at leve et Trygt og Sundt liv med eller uden rusmidler HELHEDSPERSPEKTIV Rusmiddelpolitik - En sammenhængende børne- og ungepolitik - Ungepolitik - Børnekulturpolitik - Kulturstrategi - Idrætspolitik - Sundhedspolitik - Beskæftigelsespolitik - Bevillingspolitik - Forebyggelsesstrategi - Lokalplaner og Midtbystrategien PRINCIPPER Sundhedsfremme - Forebyggelse - Tidlig opsporing og indsats - Mestring - Robusthed - Borgernes Potentiale - Civilsamfund - Samskabelse - Fællesskaber - Evidens - Innovation - Udvikling 6

7 FAKTA UNGE I 2015 deltog horsensianere i ungeprofilundersøgelsen for udskolingen (7. 9. klassetrin). I forhold til spørgsmålet "Hvor tit drikker du noget der indeholder alkohol?" svarede de unge: 70 % drikker aldrig eller sjældnere end 1 gang om måneden. 26,5 % drikker 1-4 gange pr. måned. 3,5 % drikker 2-4 gange pr. uge eller oftere. 96 % af de unge har aldrig prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk VOKSNE I 2013 blev den seneste befolkningsundersøgelse Hvordan har du det 2013 gennemført. Den viser at: 93 % af de voksne ikke har et højrisikoforbrug af alkohol. 7 % af de voksne har et højrisikoforbrug, heraf ønsker 33 % at nedsætte deres forbrug. Der findes ikke tilsvarende data vedrørende horsensianernes forbrug af stoffer, da det ikke var et fokuspunkt i befolkningsundersøgelsen. 1,2 % af de unge har prøvet andre stoffer end hash, såsom amfetamin, ecstasy eller kokain. Data fra ungeprofilen vedrørende de årige er ikke repræsentative, hvorfor der ikke er fakta vedrørende aldersgruppen. På spørgsmålet "Hvor mange gange har du røget hash, marihuana, pot eller skunk, i løbet af de sidste 12 måneder? blev svaret 0 gange: 18 % 1-2 gange: 42 % 3-9 gange: 23,1 % gange: 7,8 % 40 eller flere: 9,1 % 12 % var 12 år eller yngre, da de prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk første gang. 17 % var 13 år, 33 % var 14 år, 30 % var 15 år og 7,9 % var 16 år eller ældre. 93 % uden højrisikoforbrug 7 % med højrisikoforbrug 33 % heraf ønsker at nedsætte deres forbrug af alkohol Sundhedsprofilen Hvordan har du det? % (cirka voksne). 95 % (cirka voksne). 33 % (cirka voksne) 7

8 EN GOD INVESTERING Det er en god investering at forebygge, reducere eller stoppe en borgers overforbrug af alkohol. KORA har på baggrund af Scandia-modellen lavet en analyse af de samfundsøkonomiske omkostninger ved overforbrug. Analysen fra KORA viser, at borger med et overforbrug af alkohol, sammenlignet med andre borgere, koster: mellem og kr. i meromkostninger hvert år Et individuelt tilrettelagt alkoholbehandlingstilbud i Horsens Kommune koster mellem: kr. for en ambulant behandling og kr. for en omfattende behandling Det er svært at sætte et præcist tal på, hvor god en forretning en investering på rusmiddelområdet er, da afkastet af behandlingsindsatsen kan variere afhængig af: hvor mange borgere der efter endt behandlingsbeløb lykkes med at reducere eller helt stoppe deres overforbrug i hvor høj grad borgerne kommer ind på arbejdsmarkedet efter endt behandling Det ændrer dog ikke på det faktum, at flere beregninger tyder på, at en investering i forebyggelse, behandling og rehabilitering på rusmiddelområdet giver god mening både: samfundsøkonomisk kommunaløkonomisk og ikke mindst menneskeligt Det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning For nærmere udredning af nedenstående beregninger, se bilag 2 8

9 DET VIL VI NÅ Horsens Kommune har opstillet mål for Rusmiddelpolitikken. Målene skal understøtte den positive tendens som vi har set i forhold til unge og rusmidler. Og understøtte, at Horsens Kommune bliver stadig mere effektiv til at behandle borgere med af overforbrug af alkohol eller forbrug af stoffer. UNGE OG RUSMIDLER MÅL 1: Der skal, senest i 2020, kunne måles en positiv udvikling i forhold til 2015 unge og deres forbrug af rusmidler i forhold til Baseline % af de unge på årgang drikker aldrig alkohol 68 % af de unge på årgang har aldrig været fulde 97 % af de unge på årgang har aldrig røget hash 35 % af de unge på ungdomsuddannelserne drikker max 1 gang pr. måned 69 % af de unge på ungdomsuddannelserne har aldrig røget hash. EFFEKTIV BEHANDLING MOD STOFFER MÅL 2: Der skal, senest i 2020, kunne måles en større effekt af stofmisbrugsbehandling, så flere af de der har et forbrug af stoffer, og afslutter et stofbehandlingsforløb, enten er stoffri eller oplever en reduktion i forbruget. Baseline % af de borgere der blev udskrevet af stofmisbrugsbehandling reducerede eller ophørte deres overforbrug. EFFEKTIV BEHANDLING MOD OVERFORBRUG AF ALKOHOL Mål 3: Der skal, frem mod 2020, være en stigning i antallet af borgere som gennemfører en behandling. Baseline % af de borgere der begynder en behandling mod forbrug af alkohol, gennemfører den unge horsensianere har svaret på Ungeprofilundersøgelsen, som danner baggrund for baseline Data stammer fra CSU, Horsens Kommune. 36 % er lig med 47 borgere 9

10 DET VIL VI Denne del af politikken handler om, hvordan vi i Horsens Kommune, i samarbejde med andre aktører på rusmiddelområdet, vil støtte borgerne i at leve et trygt og sundt liv - med eller uden rusmidler. Der arbejdes med rusmiddel indsatser på fire niveauer: Strukturelt, primært, sekundært og tertiært. Som illustrationen herunder indikerer, skal man helst undgå at bevæge sig opad i pyramiden og indsatsniveau. TERTIÆRE INDSATSER er rettet mod de få; er intensive, komplekse og har fokus på at hjælpe folk ud af overforbrug og undgå tilbagefald. SEKUNDÆRE INDSATSER er rettet mod risikogrupper, der har et begrænset og tidligt overforbrug, og har fokus på få dem til at ændre adfærd, så de undgår skader. PRIMÆRE INDSATSER er rettet mod at fremme trivsel, oplyse og vejlede større grupper om farerne ved overforbrug samt vejlede i, hvordan man undgår at få et skadeligt overforbrug. STRUKTURELLE INDSATSER skal via lovgivning, styring, regulering og indretning af de offentlige rum, gøre de sunde valg nemmere samt begrænse forekomsten af risikofaktorer, såsom rusmidler. Civilsamfundet. Frivillige foreninger og organisationer. Ungdomsuddannelserne. Politiet. Restauratørerne. Bevillingsnævnet med flere. 10

11 MØD EN BORGER TERTIÆR INDSATS: Nicolaj fortæller om sit stofmisbrug, og hvordan han med støtte fra behandlingstilbud på CSU Horsens blev clean. SEKUNDÆR INDSATS: Teenager fortæller om at eksperimentere med stoffer, og hvordan et rådgivningsforløb hos U-turn hjalp hende tilbage på rette spor. PRIMÆR INDSATS: Voxpop fra oplæg af SSP/Street Team om ungeliv og alkohol. STRUKTUREL INDSATS: Kortfilm om parkour - filmen illustrerer, hvordan strukturelle indsatser kan fremme trivsel, robusthed og sunde fællesskaber. KLIK PÅ PILEN ELLER GÅ IND PÅ: HorsensKommune/videos 11

12 DET VIL VI STRUKTURELLE INDSATSER Forebyggelse gennem styring, regulering, indirekte tilskyndelse og indretning af de fysiske rum, som bidrager til at gøre de sunde valg nemmere. Vi vil sikre et bredt og varieret udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i Horsens Kommune, så borgerne kan deltage og udfolde sig kulturelt, kunstnerisk og bevægelsesmæssigt. Vi vil skabe gode fysiske rammer for trivsel og rum for sunde fællesskaber, blandt andet ved at indrette uderum. Vi vil tænke på strukturel forebyggelse i forhold til rusmidler ved indretning af byens stille-rum fx i parker. Vi vil understøtte samarbejdet på tværs af politi, restauratører og kommune vedrørende rusmidler. Vi vil gå i dialog med civilsamfundet om aldersgrænser for, og ansvarlighed i, udskænkning. 12

13 DET VIL VI PRIMÆRE INDSATSER Trivselsfremme, oplysning og vejledning, til børn, unge og andre borgere, for at fremme robusthed ift. alkohol og stoffer Vi vil bakke op om nationale kampagner i forhold til rusmidler. forståelse er når man har overdrevne forestillinger om, hvad andre gør) Vi vil understøtte inkluderende aktiviteter og kultur, der inviterer til deltagelse og sunde fællesskaber for alle. Vi vil trivselsfremmende initiativer for børn og unge i Horsens Kommune, med fokus på modstandsdygtighed og bæredygtighed. Vi vil gøre op med flertalsmisforståelser blandt børn og unge i folkeskolen. Via udvikling af elevernes trivsel, mestring og holdningsdannelse ønsker vi at udskyde rusmiddeldebut, forebygge og begrænse brug af alkohol samt andre rusmidler. (Flertalsmis- Vi vil inddrage forældre til børn og unge i grundskolen i rusmiddelproblematikker for at skabe dialog om stoffer/alkohol og forældreaftaler i klasserne. Vi vil understøtte ungdomsuddannelsernes fælles rusmiddelpolitik og arbejde for, at eleverne får et bevidst og ansvarligt forhold til rusmidler Vi vil sikre borgerne let adgang til rådgivning og information vedrørende rusmidler og behandling. 13

14 DET VIL VI SEKUNDÆRE INDSATSER Tidlig opsporing og tidlig indsats med fokus på borgere, der er i risikogruppen for at udvikle, eller allerede har udviklet, et begyndende overforbrug/misbrug. Vi vil have viden om og fokusere på tidlig opsporing og indsats i forhold til borgernes forbrug af rusmidler. Vi vil være imødekommende overfor alle henvendelser og møde borgerne med tillid og interesse. Vi vil arbejde med blik for den enkeltes behov og ressourcer. Vi vil tilbyde ikke-stigmatiserende råd og vejledningsmuligheder for borgere i begyndende overforbrug. Vi vil give borgere og samarbejdspartnere let tilgængelige og effektive tilbud. Vi vil understøtte borgerne i deres nærmiljø og fællesskaber. Vi vil aktiviteter for udsatte børn, unge og voksne med fokus på trivsel og sundhedsfremme. Vi vil understøtte frivillige organisationers initiativer over for udsatte målgrupper. Vi vil møde borgerne med sammenhængende og koordinerede indsatser samt et helhedsperspektiv i forhold til behandling, uddannelse, beskæftigelse og andre indsatser. 14

15 DET VIL VI TERTIÆRE INDSATSER Indsatser, behandling og rehabilitering, til borgere og deres pårørende, hvis borger er i overforbrug eller på vej ud af det Vi vil tilbyde tilgængelige og fleksible behandlingsmuligheder. Vi vil yde en koordineret, helhedsorienteret og sammenhængende indsats, hvor behandling, beskæftigelsesrettede tiltag og øvrige sociale indsatser foregår parallelt og kædes sammen. Vi vil inddrage borgernes netværk i løsningsstrategier (familie, venner, frivillige, andre offentlige aktører). Vi vil støtte pårørende, herunder børn, til borgere der har et overforbrug eller er på vej ud af det. Vi vil have medarbejdere, der viser engagement og hjertelighed - ikke mindst overfor de borgere der har størst behov. Vi vil arbejde for at rumme ældre, udsatte borgere, som på baggrund af udfordringer med rusmidler har svært ved at passe ind blandt flertallet. 15

16 BORGERNES STEMME Det er vores ønske, at rusmiddelpolitikken skal ud over rampen og leve et liv videre ude hos borgerne. Dette effektueres ved brug af korte film med borgercases, fordi de i deres form er ligetil og identifikationsskabende hos borgeren. Der er således lavet positive fortællinger med borgere i centrum, hvilke der henvises til i politikken. Med filmene håber vi at øge borgernes kendskab til Horsens Kommunes Rusmiddelpolitik, tilbud, samt muligheder for hjælp og støtte. Filmene lægges i første omgang på Facebook En del af flokken samt på hjemmesiden. Det vurderes senere, om de også skal lægges andre steder. UDRULNING OG EVALUERING Når Rusmiddelpolitikken er politisk vedtaget, skal den ud og leve i praksis. Horsens Kommune evaluerer en gang i hver valgperiode, om der fortsat arbejdes med Rusmiddelpolitikkens Det vil vi mål, og i 2020 evalueres om målene er nået. Velfærds- og Sundhedsstaben er tovholder for udrulning og evaluering. 16

17 BILAG 1. FORBRUG AF RUSMIDLER, DEMOGRAFISKE OG SOCIALE FORHOLD ALKOHOL Der er sammenhæng mellem alkoholforbrug, demografiske og sociale forhold. Særligt er der store forskelle mellem mænds og kvinders alkoholforbrug. Flere mænd (10,3 %) end kvinder (6,8 %) uanset alder og uddannelsesniveau overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtagelse. De største andele ses blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år. Endvidere ses relativt store andele blandt mænd i aldersgrupperne år og år. I forhold til at vise tegn på alkoholproblemer ses den laveste forekomst faktisk hos gruppen af lavtuddannede. Der er en tendens til, at sammenhængen mellem uddannelsesniveau og andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag i løbet af en typisk uge, afhænger af alder. Blandt mænd i aldersgruppen år er andelen, der overskrider højrisikogrænsen, størst hos personer, der har grundskole som det højeste gennemførte uddannelsesniveau. I aldersgruppen 65 år eller derover er andelen størst blandt personer med en lang videregående uddannelse. For kvinder ses der i aldersgrupperne og år ingen klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der overskrider højrisikogrænsen. I aldersgruppen 65 år eller derover er andelen over højrisikogrænsen entydigt størst hos gruppen af kvinder med en lang videregående uddannelse. I forhold til beskæftigelse er andelen, der drikker over højrisikogrænsen, mindst for de, der er i beskæftigelse. I 2013 drak 6 % af denne gruppe over højrisikogrænsen. Andelen, der drikker over højrisikogrænsen blandt arbejdsløse, førtidspensionister, efterlønsmodtagere og alderspensionister er højere og varierer mellem 9-12 %. 17

18 STOFFER Sammenhængen mellem indtagelse af illegale stoffer og hash, demografi og sociale forhold peger på, at de unge udgør en særlig risikogruppe. Undersøgelser dokumenterer, at det eksperimentelle brug af illegale stoffer topper i aldersgruppen år, og at meget få prøver stoffer første gang efter 20-årsalderen. I forhold til brugen af hash peger Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen i 2013 på, at der er en markant kønsforskel i andelen, der har brugt hash inden for det seneste år. Således er andelen blandt mænd 10,9 % mod 6,1 % for kvinder. For begge køn gælder det, at den største andel ses i aldersgruppen år. Der ses derimod ingen sammenhæng mellem uddannelsesniveau og brugen af hash. Forekomsten af personer, der har brugt hash inden for det seneste år, er dog højere blandt førtidspensionister, arbejdsløse og andre uden for arbejdsmarkedet end blandt beskæftigede. Hvis man ser på andelen, der har brugt andre illegale stoffer end hash inden for det seneste år, så er andelen i alle aldersgrupper større blandt mænd end blandt kvinder. For begge køn er andelen størst hos de årige. Herefter falder andelen overordnet med alderen. Der ses en tendens til, at forekomsten af personer, der har brugt hårde stoffer inden for det seneste år, falder med stigende uddannelsesniveau. Forekomsten af personer, der har brugt hårde stoffer inden for det seneste år, er markant højere blandt personer uden for arbejdsmarkedet (8,4 %) end blandt beskæftigede (1,4 %). Der er spurgt ind til brugen af hash samt de hårde stoffer kokain, amfetamin, ecstasy, psilocybinsvampe, heroin, LSD, ketamin og GHB (fantasy). 18

19 BILAG 2. EN GOD INVESTERING Hvad enten vi tager udgangspunkt i et menneskeligt, samfundsøkonomisk eller kommunaløkonomisk perspektiv, er det en god investering at forebygge, reducere eller stoppe en borgers overforbrug af alkohol. KORA, det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning, har på baggrund af Scandia-modellen, lavet en analyse af de samfundsøkonomiske omkostninger ved overforbrug. Analysen viser, at en borger med et overforbrug af alkohol, sammenlignet med andre borgere, koster mellem og kr. i meromkostninger hvert år. Således er der en betragtelig gevinst at hente, når vi lykkes med at forebygge et overforbrug, eller at få en borger ud af et overforbrug og blive rehabiliteret. I KORAs analyse er blandt andet inkluderet meromkostninger til sundhedsydelser, følger af produktionstab, praktisk hjælp og pleje, anbringelser og hjælpeforanstaltninger (til børn). Horsens Kommunes alkoholbehandlingsforløb er individuel tilrettelagt afhængigt af hvilke behov, borger kommer med. Herunder er et eksempel på, hvad et relativt omfattende alkoholbehandlingsforløb indeholder og koster: Det tilbud borger modtager Pris i kr. 12 ugers dagbehandlingsforløb kr. 13 ugers indledende ambulant behandling og efterbehandling Samlet pris kr kr. Den dyre version af et behandlingsforløb koster således kr. Et mindre omfattende forløb kan eksempelvis bestå af ambulant behandling i 13 uger og koste kr. Afkastet af behandlingsindsatsen kan variere afhængigt af hvor mange borgere, der efter et behandlingsforløb lykkes med at reducere deres overforbrug eller stoppe helt. Afkastet vil ligeledes variere afhængigt af i hvor høj grad borgerne efterfølgende kommer ind på arbejdsmarkedet. Der kan således ikke sættes et præcist tal på, hvor god en investering det er. Det ændrer ikke på det faktum, at flere beregninger tyder på, at investering i forebyggelse, behandling og rehabilitering på rusmiddelområdet giver god mening. Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug. KORA Scandia-modellen bruges til at beregne den økonomiske gevinst, som samfundet går glip af ved ikke at hjælpe denne gruppe. Modellen medtager udgifter til eksempelvis kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, indlæggelser, ambulant behandling, psykiatrisk behandling og boligstøtte KORA vurderer at de reelle meromkostninger er højere end her angivet, bl.a. fordi omkostninger til plejehjem, arbejdsulykker og genoptræning er ikke inkluderet i tallene. Overførsler som førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og boligtilskud indgår heller ikke i tallene, da det ikke reelle omkostninger Udregning 1: 7 dage x 12 uger x 490 kr. pr. dag = kr. Udregning 2: 7 dage x 13 uger x 77 kr. pr. dag = kr. 19

20 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: VELFÆRD OG SUNDHED