Indberetning 2013 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2013 til Miljøstyrelsen

Transkript

1 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Transport til og fra sygehuset Indberetning 2013 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2013 til Miljøstyrelsen Juni 2014

2 INDHOLD 1. Indledning Ressourceforbrug i 2013 og udfordringer Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen 9 4. Mindske sundhedsrisikoen Borgerservice Rådgivning og kommunikation Store jordforureninger Udviklingsprojekter Budget Titel: Indberetning 2013 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2013 til Miljøstyrelsen Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer miljoe-raastoffer@rsyd.dk Fra hjemmesiden kan der hentes ekstra eksemplarer af denne udgivelse. Udgivelsesår: 2014 Forfattere: Foto: Forsidefoto: Trine Korsgaard, Mette Mihle Laurbak m.fl. Region Syddanmark m.fl. Banegravsdepotet i Grindsted - der bliver udlagt ren jord oven på et orange markeringsnet. Nettet er udlagt for at adskille forurenet jord og ren jord. Forsidefoto Jakob Fynsk, Region Syddanmark

3 Indberetningscirkulæret - Oplysninger om gennemførte aktiviteter Efter Cirkulære om indberetning om jordforureninger fra februar 2012 skal regionens skriftlige indberetning til Miljøstyrelsen indeholde oplysninger om gennemførte aktiviteter efter jordforureningsloven, herunder: 1. En beskrivelse af prioriteringen af den samlede indsats på jordforureningsområdet. Herunder beskrives regionsrådets arbejde med kortlægning, indsatsområder samt områder med følsom anvendelse efter jordforureningslovens 6, tilsyn og påbud samt frivillige oprydninger. 2. En regnskabsoversigt over regionsrådets udbetalinger på jordforureningsområdet i det forløbne år med budgetoverførsler, men uden personaleomkostninger specificeret på: a) Ledelse og planlægning b) IT og data c) Borgerrettede opgaver d) Vidensniveau 1 kortlægning e) Indledende undersøgelser f) Videregående undersøgelser g) Projektering og etablering af afværgetiltag h) Drift og overvågning i) Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (excl. IT) 3. En beskrivelse af indholdet af tværgående projekter. 4. Oplysning om antal årsværk beskæftiget på jordforureningsområdet i regionen i Aktivitetsplaner for budgetåret 2014 sat i relation til regionsrådets målsætninger, de forventede omkostninger hertil og en redegørelse for regionsrådets prioritering af hhv. grundvands-, arealanvendelses- og recipienthensyn. 6. Budget for 2014 specificeret som regnskabsoversigten for 2013 og med det forventede antal beskæftigede på jordforureningsområdet i regionen i Oplysninger om større forureningssager, hvor udgifterne til oprydning forventes at overstige 10 mio. kr., og hvor forureningen udgør en risiko for den nuværende arealanvendelse, for grundvand, der skal anvendes til drikkevandsforsyning, eller for overfladevandsrecipienter. Regionsrådet skal oplyse om de aktiviteter og udgifter, der har været på de store sager i 2013, herunder: a) forureningens baggrund og årsag, art, risiko, skønnede omfang og skønnede omkostninger opdelt på etableringsomkostninger og drift til afhjælpning af risikoen, b) regionsrådets hidtidige indsats og planer for regionsrådets kommende indsats over for forureningen, og c) evt. andre aktørers indsats og baggrund herfor. Oplysningerne skal afleveres i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«. 8. Oplysninger om status og aktiviteter på jordforureningsområdet som beskrevet i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«. Side 2 af 31

4 1. Indledning I denne publikation kan du læse om Region Syddanmarks indsats over for jordforurening i Publikationen bliver udarbejdet en gang om året, med det formål at give et overblik over regionens arbejde, samt for at leve op til cirkulæret fra Miljøstyrelsen om indberetninger om jordforureninger. Se mere om hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde i boksen på modstående side. Foruden denne indberetning udarbejder Region Syddanmark hvert år en arbejdsplan for nye undersøgelser og oprensninger. Planerne for 2013 og 2014 kan læses her: 2. Ressourceforbrug i 2013 og udfordringer I 2008 vedtog Region Syddanmark en strategi for den fremtidige indsats for jordforureningsområdet. I løbet af foråret 2012 er strategien blevet opdateret og revideret. Strategien er regionens grundlag for at tilrettelægge og prioritere indsatsen over for jordforurening. For at få det optimale udbytte af indsatsen og løse de vigtigste opgaver først, skal der afvejes mellem hensynet til beskyttelse af grundvandet, sikring af borgernes sundhed på forurenede grunde, de lovpligtige myndighedsopgaver og udvikling af metoder, der kan optimere arbejdet. Regionens strategi er udmøntet i mål på fem områder: 1. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen 2. Mindske sundhedsrisikoen 3. Dialog om prioriteringen af regionens indsats 4. Effektivitet og udvikling 5. Åbenhed, service og dialog Med revisionen af strategien i 2012 er følgende principper besluttet for prioritering af arbejdet med jordforurening: Prioritet 1: Grundvandsrisiko Prioritet 2: Indeklimarisiko Prioritet 3: Kontaktrisiko Fremover opprioriterer Region Syddanmark dermed indsatsen over for grundvandstruende forureningen yderligere, og indsatsen vil som udgangspunkt ske områdevis. Indsatsen vil løbende blive tilpasset efter de politiske beslutninger, der træffes i forbindelse med forureningerne i Kærgård Plantage og Grindsted By. Sideløbende arbejder regionen for at optimere data og med udvikling af såvel den tekniske som den administrative opgaveløsning. Strategien fra 2008 og den reviderede strategi fra 2012 kan læses her: I 2013 har Region Syddanmark anvendt 39,7 mio. kr. og 45,1 årsværk til indsatsen på jordforureningsområdet. Side 3 af 31

5 Driftsregnskab 2013 (1.000 kr. ekskl. moms) I alt Ledelse og planlægning IT og data Borgerrettede opgaver 639 Vidensniveau 1 kortlægning Indledende undersøgelser Videregående undersøgelser Projektering og etablering af afværgetiltag Drift og overvågning Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (ekskl. IT) Sum Tabel 1:Fordelingen af de anvendte driftsmidler i Beløbet er inklusiv bidrag til Videncenter for Jordforurening og engangsbeløb for oprettelse af Partnerskab for Jordforurening (DSP). Fordelingen af de anvendte driftsmidler i 2013 er vist i tabel 1 og i figur 1. I figur 2 på næste side er den samme fordeling vist for perioden Figur 1: Oversigt over anvendelsen af driftsmidlerne i 2013 (fordeling som i indberetningscirkulæret). Side 4 af 31

6 30,3 mio. kr. i ,3 mio kr i 2008 Figur 2: Fordelingen af de anvendte driftsmidler (fordeling som i indberetningscirkulæret). Regionens samlede driftsudgifter i perioden er vist i figur 3. Eksterne midler er ikke medtaget. Figur 3: Oversigt over regionens samlede driftsudgifter eksklusive eksterne midler i Side 5 af 31

7 Regionen gennemfører hvert år en stor indsats for eksterne midler. I 2013 har regionen udført aktiviteter under værditabsordningen og teknologiudviklingsprojekter for i alt 6 mio. kr. Forarbejder til yderligere oprensning i Kærgård Plantage har været af et mindre omfang, og de er alene dækket af Region Syddanmark. Derfor har der ikke i 2013 været ekstern finasiering vedrørende Kærgård Plantage. Opgaver i 2013 med ekstern finansiering (1.000 kr. ekskl. moms) Beløb udførte aktiviteter Værditabsordningen (Statens Administration) Teknologiudviklingsprojekter (Miljøstyrelsen) Oprensning i Kærgård Plantage (Miljøstyrelsen 50 %) 0 I alt Tabel 2: Ekstern finansiering af udviklingsprojekter, undersøgelser og oprensninger i 2013 angivet som beløb knyttet til konkrete aktiviteter i Beløbene refunderes ikke nødvendigvis i det samme år, som udgifterne er afholdt. Det skyldes at udgifterne først refunderes, når sagerne er afsluttet. Side 6 af 31

8 Udfordringer i 2013 For at sikre fremdrift og kontinuitet i opgaveløsningen, er det nødvendigt med en balance både mellem opgaverne indbyrdes og mellem de økonomiske og personalemæssige ressourcer, som regionen afsætter til disse opgaver. Regionen har her en række udfordringer. Opgaverne er indbyrdes afhængige, se figur 4, og ressourceforbruget til de enkelte opgaver varierer både indenfor det enkelte år og fra år til år. Ressourcebehovet vokser for hvert trin en given lokalitet når i indsatsen. Regionens ressourcer er for en stor dels vedkommende bundet af lovkrav og særordninger og ressourcebehovet til de lovbundne opgaver varierer også i løbet af året og fra år til år. Det betyder at indsatsniveauet for disse opgaver ikke kan planlægges, og at regionens miljø- og sundhedsmæssig prioriterede indsats må justeres i takt med efterspørgslen på de lovfastsatte opgaver. Eksempler på lovbunden indsats er: Indledende forureningsundersøgelser på boliggrunde, som ejere af V1 kortlagte boliggrunde løbende kan anmode regionen om at gennemføre inden for en frist på et år. Undersøgelser og oprensninger under Værditabsordningen, som ejere af forurenede boliggrunde kan søge om at få fremrykket i forhold til den miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede rækkefølge. 1 Byfornyelse, byggeri mv. i byområder afslører ofte jordforurening og det indebærer, at regionen skal myndighedsbehandle et stort antal tilladelser til byggeri og ændringer af arealanvendelsen mv. på de forurenede arealer samt kortlægge arealer i byområder. Ofte er disse arealer uden miljø- og sundhedsmæssig betydning. Når indsatsen alligevel gennemføres, er det fordi den forebygger fremtidige problemer mellem følsom arealanvendelse og jordforurening. Ressourcebelastningen fra de lovbundne opgaver med en relativt mindre miljømæssig betydning, er mærkbart styrende for regionens råderum til at gennemføre den højt prioriterede grundvandsindsats. I takt med, at regionen løser opgaven med at kortlægge de forurenede arealer, skal der anvendes flere ressourcer på at myndighedsbehandle det stigende antal kortlagte grunde og den del af ressourcerne, som regionen kan råde over til den højt prioriterede indsats, bliver mindre. Derfor er det vigtigt, at regionens miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede indsats sker i den mest optimale rækkefølge, og at fleksibiliteten i organiseringen af opgaverne er høj. 1 Værditabsordningen er en særordning for boligejere med en forurenet boliggrund og undersøgelser og oprydninger sker efter først til mølle princippet. Regionen søger midler til arbejdet hos Statens Administration og gennemfører de videregående undersøgelser og oprensninger på grundene i takt med, at Statens Administration bevilger penge til det. Side 7 af 31

9 Udgår af regionens administration Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats Regionens administration (ingen offentlig indsats) Historisk kortlægning,, besigtigelser mv. Kortlægges ikke. Kortlægges på V1. Miljøprioriterede undersøgelser. Undersøgelse af boligejendomme efter anmodning fra grundejere.. Undersøgelser af børneinstitutionsarealer Kortlægges på V1. Ikke omfattet af offentlig indsats Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Ikke forurenet. Udtages af kortlægningen. Forurening konstateret.. Kortlægges på V2. Omfattet af offentlig indsats. Forurening konstateret. Kortlægges på V2. Ikke omfattet af offentlig indsats. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Miljøprioriterede undersøgelser. Værditabsundersøgelser Ingen yderligere indsats. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Forureningstilstanden overvåges i en periode og indsatsen afsluttes eller genoptages. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Forureningen er fjernet. Udtages af kortlægningen. Miljøprioriterede oprensninger og drift af oprensninger Værditabsoprensninger. Forureningstilstanden overvåges i en periode og indsatsen afsluttes eller genoptages. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Figur 4: Sagsforløb for en muligt forurenet lokalitet. Erfaringsmæssigt udløser 100 lokaliteter, der gennemgår en historisk kortlægning, i gennemsnit tre miljø- og/eller sundhedsmæssigt prioriterede oprensninger. Alle lokaliteter omfattet af figurens midterste søjle; Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats administreres også ved ændringer på arealerne mv. Side 8 af 31

10 3. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen (uddrag af strategi): Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Region Syddanmark koordinere indsatsen med staten og regionens kommuner, så indsatsen følger statens grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplaner. Regionen prioriterer områderne i denne rækkefølge: 1. Områder hvor grundvandskortlægningen er færdig og indsatsplan er vedtaget. 2. Områder hvor grundvandskortlægningen er færdig. 3. Områder hvor grundvandskortlægningen er i gang. 4. Områder hvor grundvandskortlægningen ikke er igangsat. 5. Indvindingsopland udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og uden indsatsplan. Hvis der er særlige forhold der taler herfor, kan der i enkelte tilfælde prioriteres anderledes. I helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at fremrykke en indsats over for en enkelt punktkilde, der udgør en særlig stor og akut risiko overfor værdifuldt grundvand. Jordforurening kan spredes til grundvandet og i værste fald ødelægge drikkevandsressourcen i mange år fremover. Derfor ønsker regionen at målrette sin indsats over for jordforurening i de områder, hvor det værdifulde grundvand findes. Det er en forudsætning for denne indsats, at indsatsen over for jordforurening sker i sammenhæng med den øvrige grundvandsbeskyttelse, som varetages af staten og kommunerne. Derfor har regionen besluttet den fremgangsmåde som fremgår af boksen herover. For at imødegå forureningstruslen mod grundvandet opsporer regionen jordforurening ved indsamling af historiske oplysninger og kortlægning af muligt forurenede lokaliteter. Regionens kortlægningsindsats bygger videre på amternes kortlægningsarbejde og udføres sådan at områder med grundvandsindsats gøres færdig først. En del af lokaliteterne undersøges efterfølgende og kortlægges på vidensniveau 2, hvis der konstateres forurening. Grunde der er kortlagt på vidensniveau 2, og som kan være en risiko for grundvandet, bliver undersøgt yderligere og eventuelt renset op, hvis det er nødvendigt. I 2013 vedtog regionsrådet Grundvandsstrategi 2016, der beskriver hvordan opgaverne prioriteres og planlægges i perioden , og i 2014 fremlægges en specifik Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg. Se grundvandsstrategien her: Side 9 af 31

11 Status for forureningskortlægningen I Region Syddanmark var der ved udgangen af 2013 kortlagt i alt ca lokaliteter, heraf ca på V1, som muligt forurenede, og ca på V2, som konstateret forurenede. (V2 er inkl. 542 lokaliteter, der er kortlagt både på V1 og V2) V1, Mistanke om forurening V2, Forurening konstateret Figur 5: Oversigt over antallet af V1- og V2-kortlagte lokaliteter i Regionens kortlægningsindsats i 2013 har betydet, at der både er kommet nye lokaliteter til og der er lokaliteter, som er udgået af kortlægningen. Kortlægningen sker både som et led i regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med regionens myndighedsopgaver, f.eks. når der konstateres forurening under bygge- og anlægsarbejder eller regionens miljøprioriterede indsats. Regionens opsporings- og mistankekortlægning (V1) har i 2013 omfattet: Vurderinger og kortlægningsafgørelser for 805 lokaliteter, heraf 434 nye kortlægninger på V1. Indberetning af oplysninger om nye og ændrede afgørelser til Matrikelregisteret (Geodatastyrelsen). I 2013 har regionen videreført, igangsat og/eller afsluttet indledende undersøgelser på 249 lokaliteter med henblik på at afgøre, om lokaliteterne er forurenede og derfor skal V2 kortlægges, eller om de skal udgå af kortlægningen. Undersøgelserne er afsluttet for 166 lokaliteter og heraf er 69 % blevet kortlagt på V2 og 31 % er udgået af kortlægningen. 76 af undersøgelserne er igangsat efter grundejers anmodning om en såkaldt boligundersøgelse inden for et år. I figur 6 er vist en oversigt over resultatet af de indledende undersøgelser i forhold til de indsatshensyn, der har begrundet de indledende V2-undersøgelser. Resultatet er vist for de lokaliteter, som er blevet kortlagt på V2 i perioden efter en indledende undersøgelse. De indsatshensyn, der skelnes mellem her er; 1) Beskyttelse af grundvandet, 2) Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig Side 10 af 31

12 legeplads og 3) Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen. Den samme lokalitet kan således have mere end et indsatshensyn men fremgår kun en gang på figuren. Figur 6: Indsatshensyn i de af regionens indledende undersøgelser, der har ført til kortlægning på V2. Regionen prioriterer grundvandsindsatsen højst, men da efterspørgslen på indledende undersøgelser fra ejere af V1-kortlagte boliggrunde er stor, sættes en stor del af undersøgelserne i gang efter anmodning fra boligejerne. Regionen skal gennemføre boligundersøgelserne inden for 1 år fra tidspunktet for grundejerens anmodning (lovkrav). Med det formål at forbedre kommunikationen med borgerne, har regionen i 2013 udviklet en ny rapportform samt udarbejdet en pjece med information til grundejere. Status for den videregående indsats Regionens videregående indsats sker indenfor V2-kortlagte lokaliteter, der er omfattet af offentlig indsats. De fleste af disse lokaliteter indebærer en potentiel grundvandsrisiko og et stort antal af lokaliteterne indebærer en potentiel sundhedsrisiko i forbindelse med anvendelse til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. For at klarlægge omfanget af forureningen og den trussel den udgør overfor grundvand, indeklima, kontakt med forurenet jord og miljøet i øvrigt, gennemfører regionen videregående forureningsundersøgelser på lokaliteterne. Oprensninger kan efterfølgende vise sig nødvendige og det sker typisk ved opgravning af den forurenede jord, behandling af jorden på stedet med eksempelvis damp eller tilsætning af kemikalier eller ved oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes yderligere. Nogle oprensningsforanstaltninger kræver en længerevarende driftsperiode efter etablering af oprensningsanlægget. I nogle tilfælde vil regionen ikke gennemføre en indsats med det samme, men overvåge forureningen i en periode. Nogle forureninger er meget kostbare og regionen har måske ikke penge til at gå i gang med det samme, eller ønsker at undersøge mulighederne for at udvikle og anvende ny teknologi til oprensningen først. Andre forureninger udgør ikke en trussel i øjeblikket, og det er måske usikkert hvordan forureningen vil udvikle sig. I disse tilfælde vil regionen som oftest overvåge forureningen i en årrække, inden det afgøres, om det er nødvendigt at bruge penge Side 11 af 31

13 på en oprensningsindsats. Under bestemte forhold kan naturen selv nedbryde visse typer af forurening. I disse tilfælde overvåger regionen også forureningens udvikling. Figur 7: Antal sager med miljøprioriteret indsats i fordelt efter trin/fase i indsatsen. Omfanget af den indsats, der er forbundet med de enkelte forureningssager kan variere betydeligt. I 2013 har regionen gennemført en miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret videregående indsats i form af undersøgelser, oprensninger, drift af oprensninger og overvågning af forureningstilstanden på i alt ca. 172 lokaliteter. Denne indsats har kostet 20 mio. kr. ekskl. moms. Ressourceforbruget til den enkelte forureningssag kan variere betydeligt. Det fremgår af figur 8 nedenfor, at særligt udgifterne til oprensninger kan variere meget, og at videregående undersøgelser og oprensninger er mere omkostningskrævende end drift af oprensninger og overvågning. I 2013 er der gennemført en revurdering af flere sager, hvor der gennem en årrække har været drift af oprensninger. Revurderingen betyder for nogle sager at omkostninger forventes at vil falde de kommende år. Figur 8: Udgifter til den miljøprioriterede indsats i fordelt efter trin/fase i indsatsen. Side 12 af 31

14 I figur 9 er en oversigt over de indsatshensyn, der har været udslagsgivende for den miljøprioriterede indsats i De hensyn, der skelnes imellem her, er hensynet til, 1) Beskyttelse af grundvandet, 2) Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads, 3) Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen og 4) Væsentlige miljøhensyn i øvrigt, f.eks. til vandløb, søer og havet. Indsatsen på en lokalitet er i flere tilfælde begrundet i mere end ét hensyn. I overensstemmelse med regionens strategi er hensynet til grundvandet det fremherskende indsatshensyn. Figur 9: Indsatshensyn i regionens miljøprioriterede indsats i 2013 fordelt efter trin i indsatsen. Grundvandsbeskyttelsen sker i et samarbejde mellem flere myndigheder; staten, kommunerne og regionen. Grundvandsforholdene i en lang række områder kortlægges af staten. Grundvandskortlægningen følges op af konkrete planer for den indsats, der skal til for at beskytte grundvandet. Det er kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne og står for at føre dem ud i livet. For at opnå en sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats for grundvandsbeskyttelsen er det vigtigt, at der er en tæt dialog mellem staten, kommunerne og regionen. Regionens planlægning af indsatsen af hensyn til grundvandet, tager udgangspunkt i figur 10, der viser en status for arbejdet med kortlægning af grundvandsforholdene og kortlægning af jordforurening. Regionen prioriterer løbende sin indsats i alle faser/trin for at opnå den mest optimale indsats. Regionens arbejde med grundvandsbeskyttelse i 2013 har foruden kortlægning, undersøgelser og oprensninger på forurenede grunde bestået i: Data er udvekslet med Naturstyrelsen og regionsdata er leveret til kommuner. Data er indhentet vedr. områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande m.m. Siden 2012 har regionen driftet en webservice for kommuner og vandforsyninger med det formål at give en hurtig og let adgang Side 13 af 31

15 til de nævnte data. Tjenesten er midlertidig, indtil det bliver muligt at gøre de tilsvarende data tilgængelige via f.eks. Danmarks Miljøportal. Høringssvar vedr. kommunernes indsatsplaner og vandforsyningsplaner samt tematillæg til kommuneplaner. Fortsat samarbejdet i Grundvandsforum Syd. Et dialogforum om grundvandsbeskyttelse for den jyske del af regionen. Formålet er at styrke samarbejdet yderligere i forhold til den fælles indsats for at beskytte grundvand. I forumet deltager faglige repræsentanter fra kommuner, de større vandforsyninger og Naturstyrelsen. Deltagelse i kommunernes koordinationsfora vedr. indsatsplanarbejdet for grundvandsbeskyttelse samt møder med Naturstyrelsen vedrørende den statslige grundvandskortlægning. Fremover vil regionen fortsat have fokus på data- og informationsudvekslingen. Regionen er afhængig af kontinuerte opdateringer af grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen fra staten og kommunerne, for at kunne optimere og prioritere indsatsen på et korrekt grundlag. Figur 10: Status for kortlægning af jordforurening på vidensniveau 1 og grundvandskortlægning. Side 14 af 31

16 Modelarbejde gør det muligt at prioritere og målrette grundvandsindsatsen i Svendborg I Svendborg by er der et meget stort antal forurenede og muligt forurenede lokaliteter. Forurening fra grundene truer den nuværende og den fremtidige vandindvinding. Regionen arbejder for at beskytte grundvandet ved at opspore, undersøge og sætte ind overfor forureningerne. Indsatsen i Svendborg-området er højt prioriteret, og der er allerede gennemført en betydelig indsats for at sikre vandforsyningen i området. I forbindelse med regionens historiske kortlægning anvendes arkivfoto fx fra Det Kongelige Bibliotek. Her er det et luftfoto med Langes Jernstøberi. Kilde: Det kongelige Bibliotek Danmark set fra luften, Gennem regionens indsats på nogle af de forurenede grunde i 2011 opstod der usikkerhed omkring sårbarheden og grundvandsstrømningen i det centrale byområde. Regionen valgte derfor i 2013 at udarbejde en geologisk og hydrogeologisk model for Svendborg by. Modellen samler al den viden, vi har om de lokale forhold f.eks. jordlagenes opbygning. På baggrund af disse oplysninger kan modellen give den bedst muligt vurdering af, hvordan grundvandet strømmer og hvor sårbart det er. Resultatet af modelarbejdet er et samlet risikokort for grundvandet i området. Risikokortet opdeler området i to områdetyper efter hvilken risiko, hhv. mellem til høj risiko eller lav risiko, en given forurening vil udgøre for grundvandet i det pågældende delområde, se figuren herunder. Risikokort for Svendborg By optegnet på baggrund af modelarbejdet. Den røde farve angiver de områder, hvor de forurende områder (angivet som gule og orange prikker) udgør den laveste risiko. Resultatet af modelarbejdet peger på, at regionen kan nedprioritere den grundvandsrettede undersøgelsesindsats i området med lav risiko eller områder med tæt bebyggelse, uden at dette vil påvirke den samlede beskyttelse af de eksisterende indvindinger eller de fremtidige vandindvindingsmuligheder. På den måde gør modelarbejdet det muligt at prioritere og målrette grundvandsindsatsen i Svendborg. Med andre ord så er arbejdet med til at understøtte, at vi får mest miljø for pengene. Læs venligst mere i Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg : Regionen har i 2013 brugt ca kr. på dette modelarbejde. Side 15 af 31

17 4. Mindske sundhedsrisikoen Jordforurening kan påvirke sundheden for dem, der opholder sig på de forurenede arealer. Påvirkningen kan ske ved afdampning af jordforureningen til indeklimaet i boliger eller ved direkte kontakt med den forurenede jord. Regionen har allerede gennemført og afsluttet flere målrettede tiltag for at mindske sundhedsrisikoen. F.eks. er der gennemført en særlig indsats over for jordforurening på børneinstitutioner inden for de gamle bykerner i regionens større byer. Denne indsats blev afsluttet i Ligesom regionen har gennemført en systematisk opsporing af forureninger på renserier og udført indledende undersøgelser og risikovurderinger, hvor det var relevant. Det skyldes, at renserier meget ofte er forurenede, og at forureningen tit bl.a. udgør en sundhedsmæssig risiko. Hertil kommer at kommunerne og regionen løbende arbejder sammen om at sikre, at etablering af for eksempel nye boliger eller legepladser på forurenede arealer, kan ske uden sundhedsrisiko for beboere og børn. Som nævnt prioriterer regionen i de kommende år indsatsen overfor forureninger der truer områder med værdifuldt grundvand højest. Indsatsen over for forureninger der truer indeklimaet i boliger har anden prioritet. Forureningerne der kun udgør en risiko ved direkte kontakt har tredje prioritet. Det skyldes, at i hovedparten af disse tilfælde kan risikoen fjernes ved rådgivning om brugen af det forurenede areal. Prioritering af indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen (uddrag af strategi:) Region Syddanmark prioriterer i de kommende år indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen ud fra disse kriterier: Forureninger der medfører en kraftig indeklimapåvirkning vil blive prioriteret til en indsats, da påvirkningen sjældent kan fjernes gennem rådgivning. Kun i særlige tilfælde hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko vil en indsats overfor jordforurening med kontaktrisiko, blive prioriteret. Desuden vil regionen oplyse beboerne om, hvordan de selv kan mindske risikoen ved brugen af forurenede boligarealer. Prioriteringen af grundvandsindsatsen betyder, at der ikke gennemføres nye ekstra indsatser for at opspore lokaliteter med indeklima- og kontaktrisiko, end hvad der følger af den grundvandsrettede indsats, samt hvad der følger af at gennemgå og færdiggøre, det materiale som blev indsamlet af amterne. Side 16 af 31

18 Værditabsordningen særlig indsats for boligejere Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning, som giver de fleste boligejere, der i god tro har købt en forurenet ejendom, ret til en fremrykket indsats. Undersøgelser og oprensninger sker efter først til mølle princippet. Det er regionen, der gennemfører undersøgelser og oprensninger samt hjemsøger bevillinger til arbejdet hos Statens Administration. Der er i øjeblikket en meget kort ventetid på videregående undersøgelser, mens der er over års ventetid på oprensninger finansieret under værditabsordningen. I 2013 har regionen været bygherre på 12 videregående forureningsundersøgelser og 14 oprensninger og driftssager under værditabsordningen. 14 sager er startet i 2013, 12 sager er videreført fra tidligere år. Af disse er 7 sager med drift. 13 sager er afsluttede i Omfanget af undersøgelser og oprensninger under værditabsordningen varierer og de kan tidsmæssigt strække sig over mere end et år. Sagerne videreføres ofte hen over årsskiftet. Figur 11: Antal nye, videreførte og afsluttede sager under værditabsordningen i Til indsatsen i 2013 er der anvendt 4,2 mio. kr. ekskl. moms Regionen har i regnskabsåret 2013 fået refunderet i alt 2,7 mio. kr. ekskl. moms fra staten for udlæg til afsluttede projekter under ordningen. Forskellen på det to beløb skyldes at værditabssagerne først refunderes når de er helt afsluttede, og ikke løbende i forhold til de udlæg som regionen har. I takt med, at boligejerne søger om at få gennemført forureningsundersøgelser og oprensninger, skal regionen frigøre de nødvendige personaleressourcer fra den miljøprioriterede indsats til indsatsen under værditabsordningen. Ressourcebehovet til værditabsordningen varierer betydeligt fra år til år. Figur 12 på næste side viser antal af sager behandlet under værditabsordningen i perioden 2008 til Side 17 af 31

19 Figur 12: Antal sager behandlet under værditabsordningen i Nuancering af forureningskortlægningen For grundejerne kan det være vanskeligt at forholde sig til, hvad kortlægningen konkret betyder, og særligt når der er tale om et areal med bolig, kan det også give anledning til bekymringer. Derfor er der udviklet et system, der nuancerer forureningskortlægningen på boligejendomme. Systemet er udviklet i samarbejde med realkreditinstitutterne for at gøre det nemmere at optage lån i de boligejendomme, hvor forureningen ikke har betydning for anvendelsen til bolig. Ofte udgør forureningen ikke nogen risiko, eller risikoen kan fjernes ved at følge nogle enkle råd om anvendelsen af det forurenede areal. Regionen nuancerer forureningsrisikoen i forhold til tre forureningskategorier: Nuancering tre forureningskategorier: F0 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, og regionens indsats er afsluttet. F1 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, hvis simple råd følges. Regionen giver gode råd om en hensigtsmæssig brug af arealet og regionens indsats er afsluttet. F2 Jordforureningen kan have sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have eller nærmere undersøgelser er nødvendige og det forurenede areal indgår i regionens prioritering af en fremtidig indsats. Regionen nuancerer kortlægningen, samtidig med at der træffes afgørelse om V2- kortlægning. Ejere af boliggrunde, hvis ejendom er blevet V2-kortlagt før systemet blev indført, kan få nuanceret kortlægningen ved at henvende sig til regionen. Side 18 af 31

20 25% F0: Ingen sundhedsmæssig betydning 0% 75% F1: Ingen sundhedsmæssig betydning, hvis simple råd følges F2: Sundhedsmæssig betydning eller nødvendigt med nærmere undersøgelser Figur 13: Resultat af nuanceringen af kortlægningen på 64 forurenede boliggrunde i I 2013 har regionen nuanceret kortlægningen for 64 V2-kortlagte boliggrunde, og kun for hver fjerde har forureningen en sundhedsmæssig betydning eller det er nødvendigt med nærmere undersøgelser (F2). Antallet af nuanceringer ligger lidt under antallet i perioden 2008 til 2012 hvor regionen nuancerede V2-kortlægningen på i gennemsnit 109 boligejendomme, jf. figur 14. Figuren viser også at langt de fleste grunde kan nuanceres med F0. Det vil sige at forureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for anvendelse af boligen. Antal nuanceringsafgørelser F0: Ingen sundhedsmæss. betydn F1: Ingen sundhedsmæss. betydn., hvis simple råd følges F2: Sundhedsmæss. betydn. ell. undersøgelser Figur 14: Resultatet af nuanceringen af kortlægningen på 610 boliggrunde i Side 19 af 31

21 Boligerklæringer Når den offentlige indsats af hensyn til arealanvendelsen på en V2-kortlagt boligejendom er afsluttet, udsteder regionen en såkaldt boligerklæring om, at forureningen er uden betydning for den nuværende anvendelse af grunden til boligformål. Erklæringen indberettes til matrikelregisteret. Regionen har udarbejdet og indberettet i alt 79 boligerklæringer til matrikelregisteret i 2013 efter en indledende undersøgelse. Side 20 af 31

22 Indsats for at mindske sundhedsrisikoen et eksempel I 2013 har Region Syddanmark arbejdet for at fjerne den sundhedsmæssige risiko fra jordforurening på et antal forurenede grunde med boliger. Her er et eksempel fra Kolding Kommune, hvor regionen har arbejdet med at fjerne en forurening, der udgjorde en sundhedsmæssig risiko for indeklimaet. Indsatsen har været rettet mod to lejligheder i et boligkompleks. Forureningen stammer fra et tidligere renseri, en sæbefabrik og et spritlager. Sikring af lejligheder på Dyrehavegårdsvej mod dampe fra den underliggende jord som er forurenet med rensevæske fra bl.a. et tidligere renseri. Foto: COWI A/S Fakta Dyrehavegårdsvej, Kolding Kommune Forurening: Grunden blev anvendt til sæbefabrik i perioden ca til 1979, renseri i perioden ca til 1975 og til spritlager fra ca.1976 til Efter lukningen af renseriet og spritlageret blev der opført et lejlighedskompleks bestående af fire boligblokke med i alt 26 ejerlejligheder. Senere vidste det sig at spild af rensevæsker m.m. har forurenet jord, grundvand og poreluften under og omkring bygningerne. Der er konstateret høje indhold af klorerede opløsningsmidler i indeklimaet i flere af lejlighederne. Formål: Formålet med de udførte foranstaltninger er at hindre forurening i at dampe ind i lejlighederne, sådan at forureningen ikke udgør en sundhedsrisiko. Indsats: Efter genhusning af beboerne i de to lejligheder blev gulvene brudt op, og der blev etableret en ventileret krybekælder under gulvet samt udlagt en gastæt membran inden støbning af et nyt armeret betongulv. Dermed bortledes den indtrængende forurening, via afkastrør i krybekælderen, inden den når op i lejlighederne. Der er tidligere i 2011 udført lignende foranstaltninger i to andre lejligheder. Erfaringerne herfra er anvendt til at optimere fremgangsmåden. Effekt: Effekten af oprensningen bliver målt de kommende år, men det forventes at tiltaget har sikret indeklimaet tilstrækkeligt i de to lejligheder. Desuden regner vi med, at oprensningen også har medvirket til en forbedring af indeklimaet i lejlighederne på 1. sal i den samme boligblok. Beløb: Ca. 2,8 mio. kr. fordelt med 2 mio. kr. i 2013 og 0,8 mio. kr. i Der er tilbage i 2011 i det samme ejendomskompleks udført en oprensning af to andre lejligheder for et beløb på 1,7 mio. kr. Side 21 af 31

23 5. Borgerservice Regionens borgerservice- og myndighedsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og Oliebranchens Miljøpulje m.m. bidrager til at opfylde regionens strategi på især følgende to målområder: Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen (uddrag af strategi) Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Mindske sundhedsrisikoen (uddrag af strategi) Det skal være muligt at bo og leve på de forurenede arealer med et minimum af risiko. Når der udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer i områder med værdifuldt grundvand eller på arealer med følsom anvendelse, skal det ske med en tilladelse fra kommunen. Kommunen og regionen arbejder sammen om tilladelsens udformning, og derved sikres det, at begge myndigheders viden om forureningsforholdene inddrages i tilladelsen. Den såkaldte 8-tilladelse, opkaldt efter 8 i jordforureningsloven, skal sikre, at projektet ikke indebærer en risiko for sundheden hos dem, der skal bruge arealet efter endt bygge- og anlægsarbejde eller forøger risikoen for forurening af grundvandet. Regionen har sagsbehandlet i alt 175 kommunale tilladelser efter 8 i Heraf er 87 igangsat i 2013 og 88 er videreført fra tidligere år. I alt er 78 af sagerne afsluttet i Denne type sager er ofte meget omfattende og kan strække sig over flere år. Regionen har endvidere behandlet 352 undersøgelser og/eller oprensninger finansieret af private eller andre, hovedsagelig med det formål at få udtaget en ejendom af kortlægningen eller for at undersøge ejendommen nærmere for forurening inden der gennemføres bygge- og anlægsarbejder. Regionen har afsluttet i alt 215 af disse sager i Denne type sager varierer meget i omfang og varighed. Oliebranchens Miljøpulje er en ordning oprettet tilbage i 1993 med det formål at undersøge og oprense forureninger på landets mange nedlagte servicestationer og detailsalgsanlæg for olie og benzin. Indsatsen er en vigtig del af grundvandsbeskyttelsen, men i høj grad også vigtig for sundheden for de mennesker, der opholder sig i bygninger ovenpå forureningen. Nogle af stofferne fordamper nemt, og de kan derfor trænge ind i bygningerne, hvor de påvirker indeklimaet. Side 22 af 31

24 I starten af 2013 resterede der at blive behandlet 14 sager under OM-ordningen, som er under nedlukning. 9 af disse sager er afsluttet i 2013, hvilket betyder at der er 5 uafsluttede sager tilbage ved indgangen til Region Syddanmark forventer at de 4 af disse sager i løbet af 2014 og den sidste derefter. Under villatankordningen, jf. 48 i jordforureningsloven, har regionen behandlet 22 forureningssager og regionen har været inddraget i 25 andre påbudssager. Endelig har regionen gennemført kortlægningsvurderinger i 18 sager, hvor kommunen har givet slaggetilladelse eller tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven 19. Figur 15: Nye, videreførte og afsluttede borgerservicesager, som regionen har behandlet i Det bemærkes, at der i figur 15 ikke tages højde for, at en stor del af borgerservicesagerne strækker sig over mere end et år og derfor videreføres hen over årsskiftet. Dette gælder også for behandlingen af tilladelser efter 8, hvor regionen fortsat lever op til kravet om max. 4 ugers sagsbehandlingstid. Side 23 af 31

25 Omfanget af regionens borgerservicesager har de sidste år ligget forholdsvis konstant. Figur 16 viser desuden at Oliebranchens Miljøpulje er under nedlukning. Figur 16: Oversigt over regionens myndighedsopgaver Side 24 af 31

26 6. Rådgivning og kommunikation Åbenhed, service og dialog (uddrag af strategi): Regionens konkrete viden om de forurenede arealer og generelle rådgivning om at bo på et forurenet areal skal være tilgængelig for grundejere, professionelle brugere og andre myndigheder. Region Syddanmark vil: Give relevant information af generel karakter og konkret information om den planlagte indsats via udarbejdelse af årlige arbejdsplaner, god direkte kommunikation til borgere gennem udbygning af regionens hjemmeside og ved direkte kommunikation. Gøre det muligt via hjemmesiden at afklare, om et areal er forurenet eller under mistanke for at være det. Videreføre den telefoniske rådgivning om konkrete spørgsmål angående forurenede arealer. Oplysninger om jordforurening er vigtig og relevant for mange borgere f.eks. grundejere, kommende købere, ejendomsmæglere, kommuner, staten, miljørådgivere m.fl. Derfor har regionen gjort en særlig indsats for at gøre oplysninger om jordforurening nemt tilgængelige via en søgeside på internettet. Denne service dækker nu hele regionen. Figuren herunder viser, hvordan søgesiden har afløst en stor del af de direkte henvendelser siden 2009, hvor arbejdet med søgesiden startede. I 2013 var der forespørgsler, medens regionens medarbejdere har besvaret 781 direkte forespørgsler via brev eller mail. Direkte forespørgsler Web forespørgsler Figur 17: Antal direkte forespørgsler og webforespørgsler i perioden Side 25 af 31

27 Regionen arbejder løbende med at forbedre sin kommunikation og dialog med borgere og interessenter. I 2013 er det udmøntet i følgende aktiviteter: Gennemførelse af en brugerundersøgelse. Undersøgelsen har haft som formål at belyse, hvordan kommunernes sagsbehandlere oplever samarbejdet på myndighedsområdet i Miljø og Råstoffer. Resultatet af undersøgelsen er formidlet til kommunerne, og i samarbejde med de kommunale sagsbehandlere er der sat en række tiltag i værk med det formål at sikre og styrke samarbejdet på myndighedsområdet fremadrettet. Der er produceret korte og informative film til regionernes hjemmesider for at sætte billeder på arbejdet med kortlægning på vidensniveau 1 og de indledende undersøgelser. Opgaven er løst i samarbejde med de øvrige regioner og Videnscenter for Jordforurening. Opdatering af regionens hjemmeside med aktuelle udbud og tiltag på råstofog jordforureningsområdet, herunder information om den nye opgave med at prioriterer indsatsen overfor jordforureninger, der påvirkning overfladevand. Information om regionens arbejde på jordforurenings- og råstofområdet i pressen. Desuden har der været fokus på at styrke synligheden på råstof- og jordforureningsområdet ved at sætte magnetskilte på vores og rådgivernes biler, når der arbejdes i felten. Figur 18: Eksempel på kommunikationstiltag i Billedet viser magnetskilte til regionens egne biler og til brug for rådgiverne m.fl. når de arbejder for regionen. Foto Region Syddanmark Side 26 af 31

28 7. Store jordforureninger Miljøstyrelsen indledte i 2004 et arbejde med at identificere en række store forureningssager, hvor sundhed, grundvand eller overfladevand kan være truet og hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. I 2007 medvirkede Region Syddanmark ved en detaljeret opgørelse over store jordforureningssager i Danmark, hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. På det tidspunkt var der 44 store jordforureninger i regionen og frem til udgangen af 2006 havde de tidligere amter i regionen brugt ca. 315 mio. kr. på disse forureningssager. I 2007 er der tilføjet yderligere en lokalitet til listen, således at der nu er kendskab til 45 store jordforureningssager i regionen. I 2013 har regionen gennemført indsats på de store jordforureningssager for 2,2 mio. kr., jf. tabel 3. Lok. nr. Betegnelse Aktivitet Udgift (1.000 kr.) Rebbelsgrave Losseplads Afværgepumpning Storebæltsvej Afværgepumpning Nyborg Gasværk Overvågning Odense Købstads Losseplads Overvågning Maskinfabrik Rugårdsvej Drift Renseri Knullen, Odense Overvågning Ringe Gasværk Drift og overvågning Ringe Tjære- og Asfalt Drift Petrokemisk værk, Vapokon Drift og overvågning Knarreborg Maskinfabrik A/S Drift Renseri, Fladhøjvej, Rødekro. Undersøgelser og overvågning Hørløkke Losseplads Oprensning Kærgård Plantage, Grindsted Products Undersøgelse, oprensning og overvågning Grindsted By Undersøgelse, oprensning og overvågning Phønix Contractors Overvågning, undersøgelse, drift Hård-Krom Risikovurdering 1 Sum Tabel 3: Aktiviteter på store forureningssager i Udgifterne til Kærgård Plantage er inkl. overvågning, hvortil Region Syddanmark afholder alle udgifter uden tilskud fra Miljøstyrelsen. Side 27 af 31

29 8. Udviklingsprojekter Regionen ønsker at bidrage aktivt til udvikling af såvel den regionale som den nationale indsats over for jordforurening. Arbejdet med udviklingsprojekter i 2013 bidrager til opfyldelsen af regionens strategi på følgende målområde: Effektivitet og udvikling (uddrag af strategi) Den samlede opgave med at beskytte menneskers sundhed og grundvandet mod truslen fra de forurenede arealer er omfattende og langsigtet. Det er afgørende at fokusere på udviklingsaktiviteter for at holde omkostningerne nede og samtidig sikre høj kvalitet og effektivitet. Udfordringerne er hele tiden at udvikle regionens arbejde mod to pejlemærker: Bedre og billigere håndtering af den risiko, jordforurening udgør: Typiske indsatser her vil være målretning af risikovurderinger samt udvikling af undersøgelses- og oprensningsteknikker. Effektvisering af den administrative del af indsatsen. Regionen vil derfor løbende iværksætte projekter der ofte vil blive gennemført i samarbejde med rådgivende ingeniørfirmaer, universiteter i ind- og udland og de øvrige regioner. I 2013 har regionen arbejdet med 12 udviklingsprojekter, jf. tabel 4 på næste side. Det drejer sig blandt andet om projekter, der har til hensigt at teste og dokumentere effekten af nye indsats- og undersøgelsesmetoder samt om projekter, der skal medvirke til udvikling og dokumentation af risiko- og prioriteringsmodeller. Desuden har regionen haft udviklingsprojekter i relation til at jordforureningslovens indsatsområder der fra 2014 er blevet udvidet til også at omfatte overfladevand og natur. Samlet set har regionen gennemført udviklingsprojekter i 2013 for 2,168 mio. kr., heraf har Region Syddanmark finansieret udviklingsarbejde for 1,290 mio. kr. og fået refunderet 0,878 mio. kr. fra Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. Figur 19: Oversigt over anvendte midler til udviklingsprojekter De eksterne midler er opgjort som refunderede midler i regnskabsåret Side 28 af 31

30 Regionens teknologi- og metodeudviklingsprojekter i 2013 Projektnavn Beskrivelse af projektet Eksterne samarbejdspartnere Grundvand Indsatsområde Areal Grv. + Areal Overfla devand TUP Skelnen mellem pesticidkilder TUP Risikovurdering af overfladevand TUP Termisk oprensning Knullen Det overordnede formål med projektet er at udvikle/identificere metoder, der kan bruges til at skelne mellem pesticidpunktkilder og fladekilder i et konkret tilfælde af en forurenet boring. Projektets formål er at tilvejebringe det teoretiske grundlag for (1) at kunne risikovurdere de 45 store forureningssager, (2) at kunne risikovurdere andre lignende overfladevandstruende forureninger. Undersøgelse af jordens styrke og deformationsegenskaber i forbindelse med opvarmning, temperaturmonitering omkring kritiske installationer og overgangszone mellem ler og sandlag, samt undersøgelse af in-situ massedestruktion som følge af opvarmningen. Orbicon, GEUS, DTU Miljø Orbicon og DTU NIRAS og Aktor Innovation X X X TUP Optimering af afværgestrategi på oplandsskala Formålet er at afprøve et koncept, som kan bruges til at vurdere, hvilken afværgestrategi indenfor et givent opland, der redder mest grundvand for de afsatte midler. Orbicon X TUP Sammenhæng mellem masse- og fluxsammenhænge TUP PFAS-forbindelser i det danske grundvand TUP Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Formålet er at vurdere, om der ved forskellige afværgetiltag kan dokumenteres en sammenhæng mellem reduktion i forureningsmasse og flux, da en sådan sammenhæng vil kunne anvendes i forbindelse med fastlæggelse af mål for oprensning og valg af afværgestrategi. Projektet skal afklare om forurening med PFASforbindelser udgør et problem for den danske grundvandsressource. PFAS-forbindelser (perfluoroalkylforbindelser) er et eksempel på nye miljøfremmede stoffer. Projektet har overordnet til formål at etablere en fælles platform for specifik screening, undersøgelser og trinvis risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand. Orbicon MST, Orbicon, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Københavns Lufthavne Orbicon, DTU Miljø og Region Midtjylland X X Tabel 4: Oversigt over udviklingsprojekter i 2013, som regionen er ansvarlig for eller deltager i. TUP: Teknologi Udviklings Projekter som finansieres helt eller delvist af Miljøstyrelsen (MST) Side 29 af 31

31 Regionens teknologi- og metodeudviklingsprojekter i 2013, fortsat Projektnavn Beskrivelse af projektet Eksterne samarbejdspartnere Grundvand Indsatsområde Areal Grv. + Areal Overfla devand Projekt Risikovurdering MIRESOWA Punktkilder i det åbne land OPI-projekt vedr. solcelleassisteret semipassiv ventilation MUDP Optimering af vandbehandling af pesticidforurenet grundvand Formålet med projektet er at sikre, at ressourcerne bruges på de lokaliteter, hvor forureningen udgør den største risiko, og dermed at få mest miljø og sundhed for pengene. Dette skal opnås ved at målrette risikovurderingerne i alle led af fødekæden. Regionen er med som interessent og bidragyder på to store udviklingsprojekter under det strategiske forskningsråd. Projekterne vil på sigt forbedre mulighederne for at undersøge og oprense jord- og grundvandsforureninger. Projektet har til formål at afdække omfanget af punktkilder (pesticidpunktkilder og fyld- og lossepladser) i et afgrænset område med værdifuldt grundvand og at afprøve en metode til håndtering af risikoen. Formålet er at udvikle og afprøve ventilation drevet af solceller i kombination med en traditionel vindhætte. Effektiviteten af vindhætter er oftest meget begrænset. Ved at supplere med et selvforsynende solcelle drevet ventilationssystem opnås et mere effektivt system, der ikke kun er afhængig af vindpåvirkningen. Projektets formål er at forbedre mulighederne for at håndtere pesticidforurenet grundvand samt teste de mest lovende avancerede oxidationsprocessers rensemetoders (AOP) effektivitet overfor flere typer pesticider og at teste AOP rensemetoder på flere sager. Orbicon GEUS, DTU, KU, DMU (AU), Catholic University of Leuven, Flemish Institute for Technical Research, Københavns Energi, Hvidovre Vand, Svendborg Vand, Odense Vand, MC Nykøbing Falster, MST, Maribo Seed og Krüger. IGIS, NIRAS Cowi, Bellinge Ventilation Orbicon, TREFOR X X X (X) X X Tabel 4, fortsat: Oversigt over udviklingsprojekter i 2013, som regionen er ansvarlig for eller deltager i. TUP: Teknologi Udviklings Projekter som finansieres helt eller delvist af Miljøstyrelsen (MST) Side 30 af 31