INDEKLIMA I SKOLER WP 1.1 OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORMIDLINGSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDEKLIMA I SKOLER WP 1.1 OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORMIDLINGSRAPPORT"

Transkript

1 INDEKLIMA I SKOLER WP 1.1 OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORMIDLINGSRAPPORT

2

3 OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORUNDERSØGELSE TIL INDSATSOMRÅDET BØRNENES INDEKLIMA ARBEJDSPAKKE WP 1.1 FORMIDLINGSRAPPORT Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet - Forår 2016

4

5 INTRODUKTION Arbejdspakke WP 1.1 er en del af en større forundersøgelse Indeklima i skoler foretaget for Realdania af Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Forundersøgelsen er en del af indsatsområdet i Realdanias initiativplan Børnenes indeklima. Indeklima i skoler bearbejder både eksisterende viden samt bidrager med ny viden om de bygningsmæssige faktorer der kan fremme et komfortabelt, sundt og stimulerende indeklima i skoler. Forundersøgelsen er opdelt i tre overordnede arbejdspakker, med hvert sit tema, som yderligere er underopdelt i mindre arbejdspakker. De mindre arbejdspakker i WP 1 og WP 2 udmøntes i en formidlingsrapport som denne. Hver arbejdspakke adresserer forskellige undersøgelser vedrørende indeklimaet i skoler: WP 1: Status for renovering og indeklima i danske og udenlandske skoler. ᵒᵒ ᵒᵒ ᵒᵒ ᵒᵒ WP 1.1: Oversigt over skolerenoveringer med fokus på at skabe bedre indeklima. WP 1.2: Kortlægning af kommunernes planer for opførelse af nye og renovering af eksisterende skolebygninger. WP 1.3: Status over skolers indeklima og omfanget af skolerenovering i udvalgte nabolande. WP 1.4: Gennemgang af nyere videnskabelig litteratur indenfor indeklima i skoler. WP 2: Helhedsvurdering af indeklima i klasseværelser. ᵒᵒ ᵒᵒ ᵒᵒ ᵒᵒ WP 2.1: Identifikation af karakteristika for skolebygninger med dårlig og god luftkvalitet ud fra let tilgængelige data om skolebygningerne. WP 2.2: Variation i indeklima indenfor og mellem bygningstypologier. WP 2.3: Karakterisering af luftkvalitet, støj, temperatur, lys og øvrige bygningsmæssige forhold i udvalgte danske skolebygninger. WP 2.4: Indeklima i andre lokaler end klasselokaler. WP 3: Kortlægnings- og interventionsstudier med fokus på adfærd. ᵒᵒ ᵒᵒ WP 3.1: Kortlægning af elevers og læreres udluftningspraksis. WP 3.2: Vurdering af effekt og varighed af metoder til at påvirke elevers og læreres udluftningsadfærd.

6

7 INDHOLD Indledning 1 Bygningstypologier 2 Hvordan fordeler folkeskolebygningerne sig? 3 Hvordan er bygningernes energimæssige ydeevne? 4 Hvordan er undervisningsmiljøet? 5 Hvilken betydning har ventilationsformen? 6 Hvad er renoveringspraksis? 7 Hænger renovering og bygningstypologi sammen? 9 Hvad har kommunerne investeret I folkeskolebygningerne? 10 Hvad kan vi konkludere? 11

8 INDLEDNING Den danske regering etablerede i 2007 en kvalitetsfond på 50 mia. kr. til investeringer i perioden i bl.a. borgernære serviceområder i kommunerne. Et beløb på 22 mia. kr. var reserveret de fysiske rammer i daginstitutioner, folkeskoler samt idræts- og ældreområdet. Selvom kommunerne brugte ca. 18 mia. kr. på renovering og opførelse af nye folkeskolebygninger i perioden , viste Masseeksperimenterne fra hhv og 2014, at indeklimaet i de danske folkeskoler ikke var forbedret i den mellemliggende periode. Flere studier har gennem de sidste år påvist, at der er en sammenhæng mellem dårligt indeklima og elevers indlæringsevne og præstationer. Et dårligt indeklima giver anledning til bl.a. lavere testresultater og reduceret koncentrationsevne. Danske folkeskoler er blandt de skoler i Europa hvor eleverne tilbringer mest tid. Med indførelsen af den nye skolereform fra 2014 har eleverne fået endnu længere dage, og tilbringer ca. 22% af deres vågne timer i skolen. Elevernes trivsel i skolen er af større betydning nu end nogensinde før. Der er et generelt vedligeholdelsesefterslæb blandt de danske folkeskolebygninger. Skolebygningerne er i varieret stand: Få er nye, nogle er gamle og har gennemgået renoveringer og løbende vedligehold gennem årene, andre er gamle men er aldrig blevet renoveret og kun haft begrænset vedligehold. Ud over det generelle behov for renovering og vedligehold, er opgraderingerne af skolerne ofte motiveret af ønsket om at reducere energiforbruget til opvarmning og ventilation. Undersøgelser fra Dansk Center for Undervisningsmiljø viser, at der er en klar sammenhæng mellem folkeskoleelevernes oplevelse af indeklimaet og det faglige udbytte i undervisningsmiljøet. Der ønskes med denne arbejdspakke at udarbejde en oversigt over de tiltag, der siden kommunesammenlægningen i 2007 hyppigst er anvendt ved renovering af danske skoler. Formålet med arbejdspakken er at kortlægge renoveringspraksis og identificere hvilke renoveringstiltag kommunerne fokuserer på. Baseret på eksisterende databaser og oplysninger indsamlet fra kommuner og skoler undersøges sammenhænge mellem skolebygningernes alder, typologi, energimæssige ydeevne, undervisningsmiljø og ventilationsformer. Derigennem kan skoler med det største behov for opgradering identificeres. Endvidere udarbejdes en oversigt over omfanget af kommunernes investeringer anvendt til opgradering af skolebygningerne gennem de sidste år. 1 INDLEDNING

9 BYGNINGSTYPOLOGIER Måden hvorpå de danske skolebygninger er bygget har udviklet sig med tiden. Undervisningsprincipper udvikles og nye metoder bliver introduceret, som resulterer i nye krav til de fysiske rammer på skolerne. En overordnet inddeling af danske folkeskoler, er ved bygningstypologier: Landsbyskolen, Etageskolen, Aulaskolen, Kamskolen, Åbenplansskolen og Projektarbejdsskolen. Hver typologi er en bygningstype, der er typisk for en given periode for nybyggede skoler. Tidsintervallerne er vejledende og nogle bygninger kan afvige fra normen. Flere skoler er blevet udvidet siden de blev bygget, og kan derfor bestå af en kombination af flere bygningstypologier. Bemærk at der er et hul i tidsintervallerne, da der ikke er nogen bestemt typologi i I denne periode blev færre skoler bygget, og der var fokus på modernisering af eksisterende bygninger. Ud af de i alt folkeskoler (inkl. underafdelinger) der er i Danmark (2015 niveau), kunne 821 skoler kategoriseres ved en af de følgende bygningstypologier. Dette blev gjort ved, at skolerne skulle have et overvejende minimumsareal på 75% inden for den enkelte bygningstypologi. De 821 skoler svarer til 60% af folkeskolerne. I det følgende er fordelingen af de 821 skoler angivet ved hver bygningstypologi. Disse skoler udgør basisgrundlaget for dataene i denne undersøgelse. AULASKOLEN ( ). Antal skoler: 40 stk. (5%) Aulaskolen har en aula eller et atrium centreret i bygningen. Klasseværelserne har store vinduer, og facaden er typisk af beton eller mursten. Hulmure begynder at blive udbredt og luften i hulrummet virker som et isolerende lag. Typiske karakteristika: Antal etager: 2-3 Størrelse af klasseværelse: Ca. 50 m 2 Højde af klasseværelse: 2,9-3,3 m Typisk ventilationsform: Central, balanceret mekanisk KAMSKOLEN ( ). Antal skoler: 213 stk. (26%) Kamskolen er en bygning sektioneret i grene, hvor hver gren indeholder en bestemt funktion. Grundarealet er ofte stort, da bygningerne består af én etage. Facaden er typisk med en bagvæg af letbeton og en forvæg af mursten. Typiske karakteristika: Antal etager: 1 Størrelse af klasseværelse: m 2 Højde af klasseværelse: 2,8-3,0 m Typisk ventilationsform: Mekanisk udsugning LANDSBYSKOLEN ( ). Antal skoler: 4 stk. (~ 0%) Landsbyskolen er en fritliggende bygning, typisk placeret i midten af landsbyerne. På grund af sin centrale beliggenhed er mange af skolerne gennem tiderne udvidet og blandet med nyere bygningstypologier. Typiske karakteristika: Antal etager: 1 Størrelse af klasseværelse: - Højde af klasseværelse: Op til 3 m Typisk ventilationsform: Manuel åbning af vinduer ETAGESKOLEN ( og ). Antal skoler: 272 stk. (33%) Etageskolen er en stor central skole, som samler eleverne fra større områder. Skolen har en central indgang med trapper. På hver etage er klasseværelserne placeret langs en korridor. Typiske karakteristika: Antal etager: 3-4 Størrelse af klasseværelse: Ca. 50 m 2 Højde af klasseværelse: 3,7-4,2 m Typisk ventilationsform: Manuel åbning af vinduer el. central, balanceret mekanisk ÅBENPLANSKOLEN ( ). Antal skoler: 241 stk. (29%) Åbenplanskolen er en videreudvikling af Kamskolen til at støtte en undervisningsstrategi, der involverer eleverne i projektorienteret undervisning. Indretningen af rummene gør det muligt at socialisere bedre og lave mere gruppearbejde. Typiske karakteristika: Antal etager: 1-2 Størrelse af klasseværelse: Varierende Højde af klasseværelse: 2,5 m Typisk ventilationsform: Manuel åbning af vinduer el. hybrid PROJEKTARBEJDSSKOLEN ( ). Antal skoler: 51 stk. (6%) Projektarbejdsskolen sidestiller elever og lærer og begge er taget i betragtning i udformningen af skole og fællesområder. Formen af bygningerne varierer og sjældent er to skoler ens. Nogle særlige karakteristika er højloftede rum med store vinduer og store udearealer. Typiske karakteristika: Antal etager: 1-3 Størrelse af klasseværelse: Varierende Højde af klasseværelse: 2,8 m Typisk ventilationsform: Manuel åbning af vinduer el. hybrid BYGNINGS TYPOLOGIER 2

10 HVORDAN FORDELER FOLKESKOLEBYGNINGERNE SIG? STØRSTEDELEN AF FOLKESKOLEBYGNINGERNE ER GAMLE Folkeskolerne i Danmark er bygget fra før 1800-tallet til i dag. Figur 1 viser den kumulative frekvens af arealet af skolebygningerne efter alder. Figur 1 viser også, i hvilke år de forskellige bygningsreglementer gennem årene trådte i kraft. Det ses at ca. 50% af skolebygningerne blev bygget i 1960 erne og 1970 erne, og at ca. 10% af bygningerne er blevet bygget efter at der for første gang optrådte ventilationskrav til lokaler i Bygningsreglementet fra 1995, BR95. I et tillæg til Bygningsreglementet fra 1995, blev der i 2006 for første gang introduceret et energirammekrav til bygninger, og det ses at under 5% af skolebygningerne er bygget herefter. Der er ingen tvivl om, at størstedelen af skolebygningerne er forældede i forhold til nutidens standarder, og at der således er et behov for opgradering af skolerne. Procentandel af BBR areal 100% 80% 60% 40% 20% Skolebygningernes alder 0% Byggeår BR82 BR95 BR08 BR10 Mia. DKK 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Figur 2: Anlægsinvesteringer i folkeskolerne ifølge de kommunale regnskaber. BBR areal [m 2 ] Anlægsinvesteringer i folkeskolerne Arealet af folkeskolerne fordelt efter region HOVEDSTADEN HAR FLEST FOLKESKOLEBYGNINGER Den regionale fordeling af BBR arealet af folkeskolebygningerne kan ses på figur 3. Den samlede bygningsmasse af folkeskolerne består ca. af m Figur 1: Kumulativ frekvens af arealet af folkeskolebygningerne efter alder ANLÆGSINVESTERINGERNE I BYGNINGERNE ER GENERELT STEGET De generelle anlægsinvesteringer i folkeskolerne gennem de sidste 20 år, som både dækker over nybyggeri og renovering/vedligehold af eksisterende bygninger, kan ses på figur 2. Det ses at investeringerne generelt er steget gennem årene, men at de siden 2012 er faldet med 0,9 mia. kr., hvilket vil sige at der i 2015 blev investeret ca. 80% af, hvad der blev investeret i % 15% 22% 25% 12% 3 FOLKESKOLE BYGNINGERNE 0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur 3: Folkeskolebygningernes areal fordelt efter region.

11 HVORDAN ER BYGNINGERNES ENERGIMÆSSIGE YDEEVNE? ENERGIMÆRKE D FOREKOMMER MEST En oversigt over folkeskolernes energimæssige ydeevne vurderet via deres energimærker fordelt på regionsniveau kan ses på figur 4. Energimærkerne er vist for ca. 89% af folkeskolerne (1.208 folkeskoler), og svarer til et BBR areal på ca m 2. Der ses en nogenlunde ens fordeling af energimærker i de fem regioner, og det fremgår, at energimærke D var det hyppigst forekommende efterfulgt af energimærke C og E. BBR areal [m 2 ] Energimærker fordelt efter region A2020 A2015 A2010 B C D E F G BBR areal [m 2 ] Energimærker efter bygningstypologi A2020 A2015 A2010 B C D E F G 215 skoler 244 skoler 192 skoler skoler 36 skoler Figur 5: Folkeskolernes energimærker fordelt på bygningstypologi. 40 skoler Landsbyskolen Etageskolen Aulaskolen Kamskolen Åbenplanskolen Projektarbejdsskolen Energimærker efter bygningstypologi A2020 A2015 A2010 B C D E F G 0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur 4: Folkeskolernes energimærker fordelt efter region. PROJEKTARBEJDSSKOLEN ER MEST ENERGIEFFEKTIV Energimærkerne fordelt på bygningstypologi er vist i figur 5 for ca. 54% af folkeskolerne (729 skoler), som svarer til et BBR areal på ca m 2. Det ses af figuren, at Etageskolen, Kamskolen og Åbenplanskolen er mere velrepræsenteret end Landsbyskolen, Aulaskolen og Projektarbejdsskolen. Figur 6 viser den relative fordeling af energimærkerne. Der var en tydelig sammenhæng mellem energimærker og bygningstypologi. Det ses at Projektarbejdsskolen, som er den eneste bygningstypologi der har været påvirket af bygningsreglementets energikrav indført i 2006, havde mere energieffektive energimærker end de øvrige typologier. Der ses en nogenlunde ligelig fordeling af energimærkerne ved de andre typologier, som kan skyldes løbende renovering og vedligehold. Landsbyskolen Etageskolen 2% Aulaskolen 4% Kamskolen Åbenplanskolen 2% 0,5% 2% 22% 18% 20% 23% Projektarbejdsskolen 2%4% 12% 33% 6% Figur 6: Den relative fordeling af folkeskolernes energimærker fordelt på bygningstypologi. 41% 36% 39% 36% 49% 60% 29% 21% 27% 22% 20% 11% 3% 3% 11% 7% 7% 10% 5% 6% 3% 2%1% ENERGIMÆSSIGE 4 YDEEVNE

12 HVORDAN ER UNDERVISNINGSMILJØET? PROJEKTARBEJDSSKOLEN KLARER SIG BEDST I VURDERINGERNE Undervisningsmiljøvurderinger fra elever i klasse fra årene vedrørende fagligt læringsmiljø, sundhed og indeklima blev sammenholdt med bygningstypologier. Det var muligt at matche 260 skoler ( elevbesvarelser, men varierende antal besvarelser for de enkelte spørgsmål) med bygningstypologier. Alle spørgsmål hang sammen med bygningstypologi. Udvalgte spørgsmål og deres sammenhæng med bygningstypologien kan ses på figur 7. Det ses at den største forskel i besvarelserne omhandlede eller vedrørte luftkvalitet og lufttemperatur i klasselokalerne, hvor Projektarbejdsskolen bedømtes mest tilfredsstillende og Aulaskolen mindst (der ses bort fra Landsbyskolen pga. for få besvarelser). Undervisningsmiljø efter bygningstypologi MEKANISK UDSUGNING KLARER SIG VÆRST I VURDERINGERNE Det var muligt at sammenholde 111 skoler ( elevbesvarelser, men varierende antal besvarelser for de enkelte spørgsmål) på ventilationsform og undervisningsmiljø. Elevbesvarelserne på udvalgte spørgsmål fordelt efter ventilationsformen kan ses på figur 8. Der var ikke stor forskel på elevernes opfattelse af indeklimaet i skoler som havde balanceret mekanisk ventilation, naturlig ventilation eller en anden type af ventilation. I skolerne med mekanisk ventilation kun med udsugning var der en indikation af, at eleverne var mindre tilfredse med luftkvaliteten og temperaturen. I skolerne med naturlig ventilation, havde eleverne sværere ved at koncentrere sig. Undervisningsmiljø efter ventilationsform Landsbyskolen Etageskolen Aulaskolen Kamskolen Åbenplanskolen Projektarbejdsskolen Mekanisk ventilation med indblæs og udsug Mekanisk ventilation med udsug Naturlig ventilation Andet Tilfredshed med temperaturen Interesse i at lære 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Koncentrationsevne Tilfredshed med temperaturen Interesse i at lære 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Koncentrationsevne Tilfredshed med luftkvaliteten Akademisk præstation Tilfredshed med luftkvaliteten Akademisk præstation Tilfredshed med lysforholdene Intet fravær Tilfredshed med lysforholdene Intet fravær 5 UNDERVISNINGS MILJØ Figur 7: Undervisningsmiljø elevbesvarelser fordelt efter bygningstypologi. Antallet af skoler i hver bygningstypologi: Landsbyskolen: 1 skole. Etageskolen: 79 skoler. Aulaskolen: 12 skoler. Kamskolen: 65 skoler. Åbenplanskolen: 83 skoler. Projektarbejdsskolen: 20 skoler. Figur 8: Undervisningsmiljø elevbesvarelser fordelt efter ventilationsform. Antallet af skoler med hver ventilationsform: Balanceret ventilation: 57 skoler. Udsugning: 22 skoler. Naturlig ventilation: 23 skoler. Andet: 9 skoler.

13 HVILKEN BETYDNING HAR VENTILATIONSFORMEN? BALANCERET MEKANISK VENTILATION ER MEST ALMINDELIG Den primære ventilationsform i 295 skolers klasselokaler kan ses på figur 9. 52% af skolerne havde balanceret mekanisk ventilation, 19% havde mekanisk ventilation med udsug og 21% havde naturlig ventilation. 8% angav at de havde en anden form for ventilationstype. Blandt disse var f.eks. automatisk åbning af vinduer. Landsbyskolen Mekanisk ventilation med indblæs og udsug 1 Ventilationsform efter bygningstypologi Mekanisk ventilation med udsug Naturlig ventilation 1 Andet Etageskolen Antal skoler 160 Antal skoler efter ventilationsform Aulaskolen Kamskolen % Åbenplanskolen 26 Projektarbejdsskolen 12 Figur 10:Ventilationsform fordelt på bygningstypologi Mekanisk ventilation med indblæs og udsug Mekanisk ventilation med udsug Figur 9: Antal skoler fordelt efter ventilationsform. 19% 21% Naturlig ventilation Andet VENTILATIONSFORM VARIERER INDEN FOR BYGNINGSTYPOLOGI Ud af disse 295 skoler var det muligt at sammenholde 172 skoler med en bygningstypologi, som vist i figur 10. Antallet at skoler ved hver ventilationsform fordelt på bygningstypologi er angivet på grafen. Det ses at balanceret mekanisk ventilation var mest forekommende i nyere bygningstypologier, men også almindeligt i de ældre typologier, og at antallet af skoler der havde naturlig ventilation blev reduceret jo nyere bygningstypologi. 8% ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER HAR BALANCERET MEKANISK VENTILATION Det var muligt at identificere energimærker på 256 skoler ud af de 295 skoler der angav den primære ventilationsform i klasselokalerne. Den relative fordeling af energimærkerne efter ventilationsform kan ses på figur 11. En større andel af skolerne der havde balanceret mekanisk ventilation havde energimærker fra A-C. Dette hænger godt sammen med, at de nyere skoler var mere energieffektive end de ældre. Skoler med mekanisk udsugning og naturlig ventilation havde mere jævnt fordelt energimærker, og der var næsten ikke nogen forskel på disse. Balanceret Udsugning 4% 4% 1% 18% Energimærker efter ventilationsform A2020 A2015 A2010 B C D E F G 26% 46% 31% 21% 24% 8% 5% 9% 2% Naturlig 1% 19% 44% 21% 13% 2% Andet 12% 26% 18% 25% 10% 8% Figur 11: Den relative fordeling af BBR areal ved energimærker efter ventilationsform. VENTILATIONS FORM 6

14 HVAD ER RENOVERINGSPRAKSIS? RENOVERINGERNE FOKUSERER PÅ ENERGI Renoveringspraksis på 366 skoler fordelt på i alt 45 kommuner (alle regioner er repræsenteret) inden for de sidste 10 år blev undersøgt. 125 af skolerne blev undersøgt via spørgeskemaer fra 15 kommuner, og består af information fra perioden af skolerne blev undersøgt via gennemgang af dagsordener, referater og andre dokumenter fra kommunalbestyrelser i 30 kommuner, og består af information fra perioden De i alt 366 skoler inkluderede 929 renoveringstiltag. En opgørelse over hvilke renoveringstiltag der er blevet udført inden for de sidste 10 år på de 366 skoler kan ses på figur 12. Der ses at facade/tag udgjorde størstedelen af renoveringerne, idet denne udgør 21%, hvorefter vinduer/ solafskærmning og ventilation begge kommer på en anden plads (18%), og belysning på en tredje plads (14%). VARMESYSTEM 92 renoveringstiltag 10% BELYSNING 130 renoveringstiltag 14% FACADE/TAG 199 renoveringstiltag 21% BÆREDYGTIG ENERGI 59 renoveringstiltag 6% AKUSTIK 38 renoveringstiltag 7 RENOVERINGER 4% VINDUER/SOLAFSKÆRMNING 165 renoveringstiltag 18% VENTILATION 165 renoveringstiltag 18% HELHEDSRENOVERING 17 renoveringstiltag 2% ANDET 81 renoveringstiltag (e.g. toiletter, maling mv.)? 7% Figur 12: Relativ fordeling af renoveringstiltag (366 skoler).

15 KVALITETSFONDEN GAV ANLEDNING TIL FLERE RENOVERINGER Renoveringstiltagene for alle 366 skoler fordelt på år kan ses på figur 13. Fordelingen inkluderer 742 renoveringstiltag. Det ses at der i perioden blev udført flere renoveringer end i perioden (dette er også gældende når der kun ses på de 125 skoler). Dette kunne tyde på en forsinket effekt af kvalitetsfonden, som skulle anvendes i perioden Generelt kan der ses en forøgelse i antallet af alle tiltag, men specielt tiltag med bæredygtig energi (f.eks. solceller og solfangere), belysning og ventilation øgedes de senere år. Omfanget af renoveringerne Kun få rum En fløj/bygning Hele skolen 18% 46% 36% Renoveringstiltag fordelt efter år Figur 14: Renoveringstiltag fordelt på omfang (125 skoler). Antal tiltag Facade/tag Vinduer/solafskærmning Varmesystem Belysning Bæredygtig energi Ventilation Akustik Helhedesrenovering Andet RENOVERINGERNE ER HOVEDSAGELIGT FRIVILLIGE Figur 15 viser baggrunden for renoveringerne. Størstedelen af renoveringerne, (40%) var udført frivilligt, og 7% af renoveringerne var udført pga. påbud fra Arbejdstilsynet. For 53% af renoveringerne var det ikke muligt at finde denne information. Baggrunden for renoveringerne 80 Frivilligt AT-påbud N/A % 7% 53% Figur 13: Renoveringstiltag fordelt på år (366 skoler, år 2016 er ikke repræsentativ). ENKELTSTÅENDE BYGNINGER BLIVER OFTEST RENOVERET Omfanget af renoveringerne blev undersøgt på de 125 skoler fra spørgeskemaerne, og var fordelt på tre niveauer: Kun få rum, en fløj/bygning eller hele skolen. Figur 14 viser den procentvise fordeling af omfangende af renoveringssagerne. I næsten halvdelen af tilfældene dækkede renoveringerne over en hel fløj/bygning og i 36% over hele skolen, hvorimod enkeltlokaler mere sjældent blev renoveret, (18%). Figur 15: Renoveringstiltagenes baggrund (366 skoler). Påbudene fra Arbejdstilsynet drejede sig især om to af tiltagene: Ventilation og akustik. 25% af renoveringen af ventilation var pga. AT-påbud og 58% af renoveringen af akustik var pga. AT-påbud. Ventilation Tiltagene som udgør AT-påbud Akustik 25% 58% Figur 16: Arbejdstilsynets påbud (366 skoler). RENOVERINGER 8

16 HÆNGER RENOVERING OG BYGNINGSTYPOLOGI SAMMEN? RENOVERINGSTILTAGENE HÆNGER IKKE SAMMEN MED BYGNINGSTYPOLOGI Det var muligt at sammenholde 157 renoverede skoler med en bygningstypologi. Den relative fordeling af renoveringstiltagene på disse skoler kan ses på figur 17. Renoveringstiltagene var nogenlunde ligeligt fordelt på bygningstypologierne, og der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem disse. Procentandel af tiltag 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Facade/tag Renoveringstiltag fordelt efter bygningstypologi Varmesystem Vinduer/solafskærmning Belysning Ventilation Bæredygtig energi Landsbyskolen Etageskolen Aulaskolen Kamskolen Åbenplanskolen Projektarbejds -skolen Figur 17: Relativ fordeling af renoveringstiltag fordelt på bygningstypologi. Akustik Antallet af skoler i hver bygningstypologi: Landsbyskolen: 0 skoler. Etageskolen: 51 skoler. Aulaskolen: 5 skoler. Kamskolen: 42 skoler. Åbenplanskolen: 54 skoler. Projektarbejdsskolen: 5 skoler. OMFANGET AF RENOVERING HÆNGER SAMMEN MED BYGNINGSTYPOLOGI Den relative fordeling af omfanget af renoveringstiltagene fordelt efter bygningstypologi, kunne sammenholdes på 77 af de 125 skoler, og kan ses på figur 18. Når der tages højde for den lave repræsentation af Aulaskolen og Projektarbejdsskolen ses det, at omfanget af renoveringstiltagene faldt, jo nyere bygningstypologi, og at jo nyere bygningstypologi jo oftere blev kun få rum renoveret. Procentandel af tiltag 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Omfanget af renoveringstiltag fordelt efter bygningstypologi Få rum En hel vinge/fløj Hele skolen Landsbyskolen Etageskolen Aulaskolen Kamskolen Åbenplanskolen Projektarbejds -skolen Figur 18: Relativ fordeling af omfanget af renoveringstiltag fordelt på bygningstypologi. Antallet af skoler i hver bygningstypologi: Landsbyskolen: 0 skoler. Etageskolen: 26 skoler. Aulaskolen: 4 skoler. Kamskolen: 25 skoler. Åbenplanskolen: 20 skoler. Projektarbejdsskolen: 2 skoler. 9 RENOVERING OG TYPOLOGI

17 HVAD HAR KOMMUNERNE INVESTERET I FOLKESKOLEBYGNINGERNE? REGION HOVEDSTADEN HAR DE STØRSTE INVESTERINGER Kommunernes investeringer på anlægskonti for folkeskolerne, som inkluderer både renovering af eksisterende bygninger og anlæg af nye bygninger, for folkeskolerne gennem de sidste 9 år, er præsenteret på figur Figur 19 viser anlægsinvesteringerne på regionsniveau, og figur 20 viser anlægsinvesteringerne normaliseret pr. kvm. folkeskole på regionsniveau. Det ses af figur 19, at Region Hovedstaden havde de største investeringer alle årene, fra ca. 1. mia. kr. til næsten 2 mia. kr. pr. år. og at Region Nordjylland havde de laveste investeringer, fra ca. 150 mio. kr. til 250 mio. kr. pr. år. Når der ses på investeringerne normaliseret ved kvm. folkeskole ses det, at Region Hovedstaden stadig havde den største investering alle årene, idet de havde investeret mellem kr./m 2 folkeskole pr. år. Det kan dog ses, at de øvrige regioners investeringer er mere jævnt fordelt i forhold til hinanden. Mio. DKK Anlægsinvesteringer Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland DKK/m 2 skole Anlægsinvesteringer per kvm. skole Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur 20: Anlægsinvesteringer for folkeskolerne på regionsniveau normaliseret pr. m 2 folkeskole. Betragtes investeringerne på kommuneniveau (vises ikke i denne rapport), havde Gentofte og Københavns kommuner de højeste investeringer af alle kommuner. Gentofte havde i de 9 år investeret ca kr./m 2 folkeskole og København havde investeret ca kr./m 2 folkeskole Figur 19: Anlægsinvesteringer for folkeskolerne på regionsniveau. INVESTERINGER 10

18 HVAD KAN VI KONKLUDERE? Denne arbejdspakke har haft til formål at undersøge og beskrive renoveringspraksis i de danske folkeskoler gennem de sidste 10 år, samt at undersøge sammenhængen mellem skolebygningerne og deres energimæssige ydeevne, undervisningsmiljø og ventilationsformer. FOLKESKOLEBYGNINGERNE ER GENERELT IKKE ENERGIEFFEKTIVE Generelt blev der set en forøgelse i andelen af bedre energimærker jo nyere bygningerne var. Dette stemmer godt overens med den voksende bevidsthed om energieffektivisering efter oliekrisen i 1970 erne og bygningsreglementets indførelse af et energirammekrav i Den nyeste bygningstypologi, Projektarbejdsskolen, havde mere energieffektive energimærker end den ældste typologi Landsbyskolen. De mellemliggende bygningstypologier havde ligeligt fordelte energimærker, som formodes at må skyldes renovering og vedligehold gennem årene. Generelt var energimærke D det mest fremherskende, hvilket indikerer at folkeskolebygningernes energimæssige ydeevne generelt set kunne blive forbedret. NYE BYGNINGSTYPOLOGIER KLARER SIG BEDST I VURDERINGER En højere procentdel af eleverne var tilfredse med luftkvaliteten og lufttemperaturen i klasseværelserne i nyere bygningstypologier end i ældre bygningstypologier. Eleverne i skoler med mekanisk udsugning var mindre tilfredse med luftkvaliteten og lufttemperaturen end eleverne i skoler med balanceret mekanisk ventilation og naturlig ventilation (gennem vinduer eller ventiler). ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER HAR BALANCERET MEKANISK VENTILATION Der kunne ses, at de energieffektive bygninger med energimærke A-C oftere havde balanceret mekanisk ventilation end bygningerne med energimærke D-G, hvilket hænger godt sammen med at flere nye bygningstypologier havde balanceret mekanisk ventilation. KOMMUNERNE FOKUSERER PÅ ENERGIRENOVERINGER De hyppigt forekommende renoveringstiltag på folkeskolerne inden for de sidste 10 år var hhv. facade/tag (21%), vinduer/solafskærmning og ventilation (begge 18%) og belysning (14%). Forekomsten af disse renoveringstiltag indikerer, at kommunerne fokuserer på renovering af mindre omfattende tiltag som samtidig giver en høj rentabilitet og netop ikke kun på indeklimaet. Energipriserne på el og varme udgør hhv. ca. 2,25 kr./kwh og ca. 0,65 kr./kwh (begge inkl. moms og afgifter), og dette kan også være medvirkende til, at belysning oftere bliver renoveret end f.eks. varmesystemer, som var det fjerde hyppigst forekommende renoveringstiltag. I perioden var der udført flere renoveringer end i perioden , og det var især bæredygtige energirenoveringer, belysning og ventilation der tiltog de år. Indførelsen af kvalitetsfonden, hvor der skulle anvendes 22 mia. kr. i perioden til bl.a. folkeskolebygningerne, ser således ud til at have haft gennemslagskraft. Renoveringerne omfattede oftest en enkelt fløj eller bygning fremfor hele skolen eller kun enkelte lokaler. RENOVERINGERNE ER OFTEST FRIVILLIGE Renoveringerne var hovedsageligt udført frivilligt, dog var 7% af renoveringerne udført pga. påbud fra Arbejdstilsynet (53% af renoveringerne var det ikke muligt at finde denne information på). Påbudene fra Arbejdstilsynet drejede sig primært om to renoveringstiltag: Ventilation og akustik. 25% af ventilationsrenoveringerne og 58% af akustikrenoveringer blev gennemført pga. påbud fra Arbejdstilsynet. Uden påbud, ville disse tiltag formodeltlig ikke forekomme så ofte som det fremgår af opgørelsen. RENOVERINGSTILTAG HÆNGER IKKE SAMMEN MED BYGNINGSTYPOLOGI Der kunne ikke ses en sammenhæng mellem hvilke renoveringstiltag der havde fundet sted og bygningstypologierne, idet renoveringstiltagene var nogenlunde ligeligt fordelt mellem bygningstypologierne. Der kunne til gengæld ses en sammenhæng mellem omfanget af renoveringerne og bygningstypologierne, idet omfanget blev mindre i nyere bygningstypologier. 11 KONKLUSION

19 HOVEDSTADEN INVESTERER MEST I FOLKESKOLERNE Anlægsinvesteringerne for folkeskolerne i de seneste 9 år viste, at Region Hovedstaden havde haft de største investeringer gennem alle årene, både det totale beløb og når der blev normaliseret pr. kvm. skole i de enkelte regioner. Gentofte kommune og Københavns kommune var de kommuner som havde de højeste investeringer gennem alle årene. Både Gentofte og København er kommuner der de seneste år har haft meget fokus på renovering af folkeskoler, Gentofte med deres projekt SKUB og København med deres helhedsrenoveringer. KONKLUSION 12

20

21

22 INDEKLIMA I SKOLER

IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE

IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE INDEKLIMA I SKOLER WP 2.1 IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE FORMIDLINGSRAPPORT IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA

Læs mere

REALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet

REALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet REALDANIA FORUNDERSØGELSE Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet 1 STATUS FOR RENOVERING OG INDEKLIMA I DANSKE OG UDENLANDSKE SKOLER I DAG VIL VI TALE OM

Læs mere

STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING

STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING EXHAUSTO - Ventilationsdagen 2018 25. januar 2018 Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN

Læs mere

INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER

INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER Teknologisk InsDtut konference 14. November 2017 Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN FOLKESKOLEN

Læs mere

INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING

INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN FOLKESKOLEN 1.289 SKOLER 537.097 ELEVER 55.825 LÆRERE MV.

Læs mere

Publikation udgivet Indeklima i skoler

Publikation udgivet Indeklima i skoler Publikation udgivet 2017 Indeklima i skoler Indeklima i skoler Udarbejdet af: Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Geo Clausen Jørn Toftum Gabriel Bekö Emilie Patricia Dam-Krogh

Læs mere

Publikation udgivet Indeklima i skoler

Publikation udgivet Indeklima i skoler Publikation udgivet 2017 Indeklima i skoler Indeklima i skoler Udarbejdet af: Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Geo Clausen Jørn Toftum Gabriel Bekö Emilie Patricia Dam-Krogh

Læs mere

Notat 7. november 2017 J-nr.: /

Notat 7. november 2017 J-nr.: / Notat 7. november 217 J-nr.: 8798 / 2436115 Indeklimaet i de danske skoler lider fortsat Arbejdstilsynet har de første 1 måneder af 217 reageret på 84 tilfælde af dårligt indeklima på 346 besøgte danske

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST?

VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST? VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST? Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske Universitet GRUNDSKOLER I DANMARK 1.276 folkeskoler 551 friskoler

Læs mere

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION & TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office

Læs mere

Vedligeholdelsesudgifternes fordeling i almene boligafdelinger

Vedligeholdelsesudgifternes fordeling i almene boligafdelinger TEMASTATISTIK 2017:4 Vedligeholdelsesudgifternes fordeling i almene boligafdelinger 2013-15 I 2015 er mere end halvdelen af den almene boligsektors vedligeholdelsesudgifter tekniske installationer og bolig-/

Læs mere

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering?

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ Disposition 1. Indledning 2. Spørgsmål Æ 3. Spørgsmål Ø 4. Spørgsmål Å 1. Indledning I tilknytning til en undersøgelse gennemført af Skole og Samfund har Udvalget bedt mig om at besvare tre spørgsmål om

Læs mere

Eksempelsamling af renoveringsprojekter

Eksempelsamling af renoveringsprojekter Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra undersøgelse af undervisningsmiljøet 2018

Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra undersøgelse af undervisningsmiljøet 2018 Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra undersøgelse af undervisningsmiljøet 2018 Vesterbølle Efterskole, vinteren 2018 Indledning Som den treårlige undervisningsmiljøvurdering på Vesterbølle Efterskole,

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens

Læs mere

Indeklima i folkeskoler og dagsinstitutioner med fokus på tilsynspraksis for ventilationsanlæg

Indeklima i folkeskoler og dagsinstitutioner med fokus på tilsynspraksis for ventilationsanlæg Indeklima i folkeskoler og dagsinstitutioner med fokus på tilsynspraksis for ventilationsanlæg Indholdsfortegnelse Executive Summary 3 Indledning 5 Centrale temaer 6 Opsummering 7 Undersøgelse af praksis

Læs mere

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2016

Undervisningsmiljøvurdering 2016 Undervisningsmiljøvurdering 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 4 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4 2.1. Generel tilfredshed...

Læs mere

FRIVILLIG MÅLING: UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DECEMBER /19 SKOLERAPPORT. Herfølge Skole, klassetrin Køge Kommune

FRIVILLIG MÅLING: UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DECEMBER /19 SKOLERAPPORT. Herfølge Skole, klassetrin Køge Kommune FRIVILLIG MÅLING: UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DECEMBER 2018 2018/19 SKOLERAPPORT Køge Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser

Læs mere

undervisningsmiljø 2014

undervisningsmiljø 2014 undervisningsmiljø 2014 I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til følgende temaer: - indeklima - fysiske og æteriske rammer - sundhed - trivsel - fagligt læringsmiljø Skolen scorer meget positivt i

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Regnbuen 35 Postnr./by: 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-014199 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen Dato:1. oktober, 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. oktober, 2018 UMV en indeholder de

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser Indeklima i skoler Status og konsekvenser Jørn Toftum, Pawel Wargocki and Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Find Jacob 1 Find Jacob igen! Børnene

Læs mere

INDSKOLING 2018/19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Rygaards Skole, klassetrin Gentofte Kommune

INDSKOLING 2018/19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Rygaards Skole, klassetrin Gentofte Kommune INDSKOLING 2018/19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Rygaards Skole, 0.- Gentofte Kommune Rygaards Skole, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Nyborg Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Nyborg Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Frederikssund Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Frederikssund Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Islev Skole, klassetrin Rødovre Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Islev Skole, klassetrin Rødovre Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Rødovre Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser

Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt 347-009 Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Q41: Har du planer om, at investere

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Gl Hasseris Skole, klassetrin Aalborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Gl Hasseris Skole, klassetrin Aalborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Aalborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Bistrupskolen, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Bistrupskolen, klassetrin Rudersdal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens

Læs mere

PRIORITERINGEN AF INDEKLIMA I EKSISTERENDE BYGNINGER SEPTEMBER 2016

PRIORITERINGEN AF INDEKLIMA I EKSISTERENDE BYGNINGER SEPTEMBER 2016 PRIORITERINGEN AF INDEKLIMA I EKSISTERENDE BYGNINGER SEPTEMBER 2016 2 Renovering på dagsordenen er et branchepartnerskab, hvor en række centrale aktører inden for byggeriet siden 2011 har samarbejdet om

Læs mere

TRIVSEL- OG UMV- MÅLING FOR NORDSJÆLLANDS GRUNDSKOLE /17 SKOLERAPPORT

TRIVSEL- OG UMV- MÅLING FOR NORDSJÆLLANDS GRUNDSKOLE /17 SKOLERAPPORT TRIVSEL- OG UMV- MÅLING FOR NORDSJÆLLANDS GRUNDSKOLE 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF, 4.-9. klassetrin Fredensborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Grønnevang skole, klassetrin Hillerød Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Grønnevang skole, klassetrin Hillerød Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Hillerød Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens

Læs mere

SKOLEÅRET 19/ /19 SKOLERAPPORT. Ringe Kost- og Realskole, klassetrin Faaborg-Midtfyn Kommune

SKOLEÅRET 19/ /19 SKOLERAPPORT. Ringe Kost- og Realskole, klassetrin Faaborg-Midtfyn Kommune SKOLEÅRET 19/20 2018/19 SKOLERAPPORT Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Lindersvold, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Lindersvold, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 201/17 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3

Læs mere

KORINTH EFTERSKOLE EFTERÅR /19 SKOLERAPPORT. Korinth Efterskole, klassetrin Faaborg-Midtfyn Kommune

KORINTH EFTERSKOLE EFTERÅR /19 SKOLERAPPORT. Korinth Efterskole, klassetrin Faaborg-Midtfyn Kommune KORINTH EFTERSKOLE EFTERÅR 2018 2018/19 SKOLERAPPORT Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /17 SKOLERAPPORT. Albertslund Ungecenter, klassetrin Albertslund Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /17 SKOLERAPPORT. Albertslund Ungecenter, klassetrin Albertslund Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 2016/17 SKOLERAPPORT Albertslund Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Buddinge Skole, klassetrin Gladsaxe Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Buddinge Skole, klassetrin Gladsaxe Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Gladsaxe Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Holmstrupgård - Psykiatri for unge, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Holmstrupgård - Psykiatri for unge, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /17 SKOLERAPPORT. Nørre Aaby Realskole, klassetrin Middelfart Kommune

UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /17 SKOLERAPPORT. Nørre Aaby Realskole, klassetrin Middelfart Kommune UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Middelfart Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Fjordskolen, Lysholm, klassetrin Roskilde Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Fjordskolen, Lysholm, klassetrin Roskilde Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Roskilde Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

UMV PÅ VGE /18 SKOLERAPPORT. Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, klassetrin Varde Kommune

UMV PÅ VGE /18 SKOLERAPPORT. Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, klassetrin Varde Kommune UMV PÅ VGE 2017-18 2017/18 SKOLERAPPORT Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, 4.- 9. klassetrin Varde Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Hundested Skole, klassetrin Halsnæs Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Hundested Skole, klassetrin Halsnæs Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Halsnæs Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Skjernåskolen, klassetrin Ringkøbing-Skjern Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Skjernåskolen, klassetrin Ringkøbing-Skjern Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Ringkøbing-Skjern Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens

Læs mere

MELLEMTRIN 2018/ /19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Rygaards Skole, klassetrin Gentofte Kommune

MELLEMTRIN 2018/ /19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Rygaards Skole, klassetrin Gentofte Kommune MELLEMTRIN 2018/19 2018/19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Gentofte Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på klassetrin

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Trivselsmåling og Undervisningsmiljøvurdering på Bagsværd Skole 2016.

Trivselsmåling og Undervisningsmiljøvurdering på Bagsværd Skole 2016. Bagsværd, januar 2017 Trivselsmåling og Undervisningsmiljøvurdering på Bagsværd Skole 2016. Vi har gennemført den nationale trivselsmåling på Bagsværd Skole i efteråret 2016. Trivselsmålingen består af

Læs mere

UDSKOLING 2018/ /19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Rygaards Skole, klassetrin Gentofte Kommune

UDSKOLING 2018/ /19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Rygaards Skole, klassetrin Gentofte Kommune UDSKOLING 2018/19 2018/19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Rygaards Skole, 4.- Gentofte Kommune Rygaards Skole, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 1 Om rapporten Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever i 4.-9. klasse og 20 spørgsmål for elever i 0.-3. klasse. Denne rapport

Læs mere

TRIVSEL + UMV I MELLEM- OG OVERSKOLEN 2016/17 SKOLERAPPORT. Rudolf Steiner-Skolen i Århus, klassetrin Aarhus Kommune

TRIVSEL + UMV I MELLEM- OG OVERSKOLEN 2016/17 SKOLERAPPORT. Rudolf Steiner-Skolen i Århus, klassetrin Aarhus Kommune TRIVSEL + UMV I MELLEM- OG OVERSKOLEN 2016/17 SKOLERAPPORT Aarhus Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØ EVALUERING 2015 UNDERVISNINGSMILJØ ǀ EVALUERING 2015 ǀ PILEHAVESKOLEN

UNDERVISNINGSMILJØ EVALUERING 2015 UNDERVISNINGSMILJØ ǀ EVALUERING 2015 ǀ PILEHAVESKOLEN 1 UNDERVISNINGSMILJØ EVALUERING 2015 2 SVARPROCENTER 3 METODE 3 1. LIDT OM DIN KLASSE 4 2. KLASSEN OG KAMMERATERNE - MOBNING 8 3. LIDT OM DIN KLASSELÆRER 10 4. TIMERNE OG UNDERVISNINGEN 13 5. RAMMER KLASSELOKALET

Læs mere

Status, betydning og konsekvenser. Skolernes indeklima. Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN

Status, betydning og konsekvenser. Skolernes indeklima. Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN Status, betydning og konsekvenser Skolernes indeklima Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN Resumé for beslutningstagere Lad os nu få gjort noget ved skolernes dårlige indeklima

Læs mere

TRIVSELSMÅLING BBFS FORÅR /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Bregninge-Bjergsted Friskole, klassetrin Kalundborg Kommune

TRIVSELSMÅLING BBFS FORÅR /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Bregninge-Bjergsted Friskole, klassetrin Kalundborg Kommune TRIVSELSMÅLING BBFS FORÅR 201 2015/1 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Kalundborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Drejøgade 1A Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-357638 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Børnene bliver født.

Børnene bliver født. Indeklima og børns sundhed Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Børnene bliver født. 2 1 Mere end halvdelen af 500 undersøgte børneværelser har utilstrækkelig

Læs mere

TRIVSELSMÅLING /19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Privatskolen i Frederikshavn, klassetrin Frederikshavn Kommune

TRIVSELSMÅLING /19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Privatskolen i Frederikshavn, klassetrin Frederikshavn Kommune TRIVSELSMÅLING 2018 2018/19 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Privatskolen i Frederikshavn, 0.- Frederikshavn Kommune Privatskolen i Frederikshavn, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndervang 42 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-081740 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ishøj Skole, klassetrin Ishøj Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ishøj Skole, klassetrin Ishøj Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Ishøj Skole, 0.- Ishøj Kommune Ishøj Skole, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. Halsnæs Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. Halsnæs Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer 3 1.2 Temaer om trivsel 3 1.3 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.4 Rapportens indhold

Læs mere

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Brædstrup Skole, klassetrin Horsens Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Brædstrup Skole, klassetrin Horsens Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Horsens Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Tved Skole, klassetrin Svendborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Tved Skole, klassetrin Svendborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Svendborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

UMV /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Den Nye Friskole, klassetrin Haderslev Kommune

UMV /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Den Nye Friskole, klassetrin Haderslev Kommune UMV 2016 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Haderslev Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på klassetrin 5

Læs mere

2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. N. Zahles Gymnasieskole, klassetrin Københavns Kommune

2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. N. Zahles Gymnasieskole, klassetrin Københavns Kommune 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på klassetrin 5 3.1 Tema

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Hundested Skole, klassetrin Halsnæs Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Hundested Skole, klassetrin Halsnæs Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Halsnæs Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Grønnevang skole, klassetrin Hillerød Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Grønnevang skole, klassetrin Hillerød Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Hillerød Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Islev Skole, klassetrin Rødovre Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Islev Skole, klassetrin Rødovre Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Rødovre Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Tårnby Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere