Nyhedsbrev 17. Tema: Museer og læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev 17. Tema: Museer og læring"

Transkript

1 Nyhedsbrev 17 Tema: Museer og læring

2 Indhold Nyhedsbrev 17 Oktober 2007 Tema: Museer og læring Museumsformidlere i Danmark, MID Indhold Museer og læring Redaktion: Henrik Sell (ansv.) - Carina Serritzlew - Leder... 3 Broder Berg Working with teachers... 4 Jennifer DeWitt, Layout: Henrik Sell Omslagsbillede: Kraniekogning på Naturhistorisk Museum er læring gennem føle- og lugtesansen. Bestyrelsen for Museumsformidlere i Danmark, MID: Broder Berg (formand) Kulturhistorisk Museum Randers Stenmannsgade Randers Tlf: Pernille Lyngsø (næstformand) Århus Kunstbygning J.M. Mørks Gade Århus C Tlf: Henrik Sell Naturhistorisk Museum Wilhelm Meyers Allé Århus C Tlf: Birgit Pedersen ARoS Århus Kunstmuseum ARoS Allé Århus C Tlf: Christina Papsø Weber Arken Skovvej Ishøj Modus 2-museet... 6 Kristian Hvidtfelt Nielsen Lærerige besøg hvordan? Nana Quistgaard Biologiekskursion Niels Bonderup Dohn Olika bilder av naturvetenskap Eva Davidsson En Mobilen udvider museumsoplevelsen Anne Kahr-Højland Museer og gymnasier i samarbejde Sidsel Bjerregaard Kirk Museum, Natur, Kultur Carina Serritzlew & Kristian Hvidtfelt Nielsen Formidlingsevalueringer Henrik Hatt, Rigtige skoler køber 10 klip Carina Serritzlew & Birgit Pedersen Dansker blev den første Merete Staack Wien tur retur Broder Berg Mid - nyt Charlotte Ring Næstved Museum Ringstedgade Næstved Carina Serritzlew Kvindemuseet i Danmark Domkirkeplads Århus 2

3 Leder Museer og læring - der er plads til forbedringer! Broder Berg, Formand En sommer med pragtfuldt museumsvejr er forbi, og museer landet rundt har meldt besøgsrekorder. Det kan tages som tydeligt tegn på, at de danske museer i al deres forskellighed stadig er attraktive for et videnshungrende publikum. Sådan skal det gerne blive ved med at være, og spørger man tilskudsmidlernes orakel, så er der også varslet mange spændende og nyskabende museumsformidlingsprojekter i 2008: E-museumspuljen har fordelt sine 15 millioner, formidlingspuljen de første 13,8 millioner og Kulturnet Danmark sine 3,5 millioner kroner. Dertil kommer de mange millioner kroner, der er afsat til vidensdeling, forskning og direkte tilskud til KUAS, ODM og udvalgte museer. Museumsformidlingens Danmark laver projekter, tænker i projekter og spekulerer i projekter. Nu bliver opgaven i 2008 at se nærmere på de første resultater, der er skabt ved hjælp af støttemidlerne, og det ville være ønskeligt med en kollegial og faglig velfunderet debat om projekternes realisering, formidlingsværdi og vejvisende betydning. Vidensdeling er stikordet, og det at skabe overblik er en nødvendig forudsætning for at opnå den længe ønskede udvikling på formidlingsområdet. Det må være det enkelte projekts eksemplariske betydning, der kan bidrage til at rykke i formidlingen på landsplan. Vores vedvarende jagt på støttekroner har sin pris: Projektudvikling kræver tid og resurser, og hvis der ikke kommer støttekroner i kassen, er gode kræfter spildte og formidlingsbehovet stadigvæk ikke løst. For meget fokus på fornyelse og projektudvikling indebærer faren for at bruge mindre tid til refleksion og projektevaluering. Når man farer derudad med nytænkning og nyskabende projekter, er der kun sjælden tid til at belyse, måle og veje projekternes oprindelig ønskede formidlingseffekt. Hvad siger brugerne og virker det overhovedet, det der nu er blevet vurderet som støtteværdigt med flere hundredetusinde tilskudskroner? Temaet for dette MID-Nyhedsbrev er museum og læring - et meget vigtigt og centralt emne i museumsformidlingen. Hvert år bliver de danske museer besøgt af mange tusinde skoleklasser, og et stort antal museer tilbyder et godt og professionelt formidlingsarbejde til skoler. Men der er også plads til forbedringer! Især med henblik på at tilrettelægge og målrette stoffet, således at det kan indgå i et pædagogisk egnet forløb, hvor både lærere og elever får et forudsigeligt udbytte af museumsbesøget. Her kunne en nærmere beskæftigelse med læringsprocesserne og læring på museum vise vejen frem. Men vi mangler viden på området, og kun systematiske undersøgelser i samarbejde mellem forskning, skole og museum kan sikre os mere kvalificeret viden om læringsprocesser på museer. Og når læringsbegrebet drøftes, så må den voksne målgruppe ikke blive glemt. Livslang læring burde i langt højre grad tænkes ind i museumsformidlingen, end det er tilfælde nu. Nu, hvor KUAS formidlingsrapport, e-museet og formidlingspuljen har ført til mere projektaktivitet, burde der også snart kunne ses markante forbedringer i samarbejdet mellem museer og undervisningssektoren skulle man tro. 3

4 Working with teachers Working with teachers - to approve the effectiveness of school trips as learning experiences Jennifer DeWitt, Centre for Informal Learning and Schools, King s College London. Research suggests that school trips can promote learning, both cognitive and affective. There are a number of factors that can affect the learning that takes place, including the novelty of the setting, the structure of the visit, the social interactions on the visit, and whether or not teachers do pre- and post-visit activities in the classroom. In order to maximise the learning that can occur from school trip experiences, teachers bringing their students to museums and science centres have been encouraged to: Become familiar with the trip setting beforehand Provide an orientation and clarify the learning objectives of the trip Conduct both pre- and post-visit activities Allow students free time to explore during the visit Plan visit activities related to the curriculum Take advantage of the unique aspects of the setting (of the museum or centre) Although such activities can support learning, there is often a gap between these kinds of recommendations and actual teacher practice on school trips. Fortunately, there are a number of things museums can do to bridge this gap and to support Research suggests that school trips can promote learning, both cognitive and affective teachers as they lead school trips, including professional development for teachers, programmes for schoolchildren and resources (both paper-based and online). However, no matter what a museum may choose to do, there are certain things they need to consider as they develop resources, activities or programmes for schools and teachers. Museums should: Build on teachers current practices, perhaps by observing what teachers already do on school trips Be attentive to the constraints of the teacher s context, such as time and curriculum constraints Become aware of the goals and objectives teachers have in visiting Finding out about the context, goals and motivations of teachers visiting a museum or science centre is key to developing resources and activities that will be useful and support learning. Some motivations that have been found consistently across a number of countries include connecting to the curriculum or supporting content learning, exposing students to new experiences, fostering student motivation or sparking curiosity, providing opportunities for social interactions, and student enjoyment. How might you go about finding out what motivates teachers visits to your museum or science centre? There are a number of possibilities for doing so, including focus groups, individual in-depth interviews (perhaps at the school), teacher advisory groups (which would meet three or four times per year to discuss plans, ideas, needs, etc) and snapshot interviews. Snapshot interviews are one fairly simple, low-cost way to gather information about teachers needs, context and goals. These interviews are conducted on-site, during the visit, and last between 90 seconds and 2 minutes. Even busy teachers can usually spare that amount 4

5 Working with teachers of time during a visit! To keep them short, the interviews should be limited to three or four questions. In one piece of research which attempted to find out about teachers use of school trips to two large national museums in London (the Science Museum and the Natural History Museum), the following questions were asked: 1. What did you do to prepare your students for the visit? 2. How is this visit related to the work you are doing in school? 3. Have you set your students any tasks to do while they are here at the museum? 4. Do you plan to do anything connected to the visit back in the classroom, after you have returned to school? Over 100 teachers participated in snapshot interviews, and all of the teachers who were asked to participate agreed to do so. In addition, their responses suggested that they were answering honestly, as quite a few reported that they had done no preparation and planned to do no follow-up. However, the interviews revealed some interesting differences between the two museums. Even though the two museums are both large and are located right next door to each other, teachers visiting the Science Museum placed more of an emphasis on providing students with an unique and enjoyable experience, whereas visits to the Natural History Museum seemed to be more closely connected with particular school subjects or topics. This difference is probably partly due to the fact that the exhibits in the Natural History Museum happen to be more closely aligned with the national curriculum than those in the Science Museum. In addition, for both museums, the results from the interviews have been used to inform the development of resources for school visits. For example, it has been helpful to both museums to know which topics teachers are focusing on during their visits resources connected to these topics are more likely to be used by teachers. Information about what teachers do before, during and after visits and why they are visiting also can serve as a robust starting point for the development of resources that fit better with teacher practice and motivations. At the same time, resources do not need to be limited to fitting in with existing practice. If carefully designed, they have the potential to support teachers and move their practice in a direction more likely to facilitate student learning, which is an area of future research. Visits to the Natural History Museum in London are closely connected with particular school subjects or topics. 5

6 Modus 2-museet Modus 2-museet Kristian Hvidtfelt Nielsen, Steno Instituttet, Aarhus Universitet. Museumsverden undergår for tiden en lærings- og formidlingsrevolution. Hvor det førhen var den disciplinorienterede viden og de unikke genstande, der var samlende faktorer for museumsinstitutionen, er det nu brugernes oplevelser og udbytte af museet, der i stigende grad kommer i fokus. Læring og formidling synes at være højt på dagsorden for museumsforskere, -inspektører og -pædagoger, ligesom Kulturarvsstyrelsen støtter projekter rettet mod udvikling af museernes undervisnings- og formidlingstilbud. Museet af i dag bliver i høj grad set som en formidlingsplatform eller et uformelt læringsmiljø, i tilgift til kritikere vil sige på bekostning af museets mere traditionelle funktioner som genstandshåndtering og videnproduktion. Ikke mindst museer med relation til naturvidenskabelige fag og forskning har tidligt fattet stor interesse for læring og formidling. Det berømte Exploratorium i San Francisco, grundlagt i 1969 som verdens første science center, gennemgik i løbet af 1990 erne en rivende udvikling. Under ledelse af naturvidenskabsmanden og -pædagogen Goéry Delacôte var det især formidlings- og undervisningsrelaterede aktiviteter, som der blev satset på. Tilsvarende udvikling har også andre af verdens førende science centre og videnskabsmuseer, som fx Science Museum i London, Cité des Sciences et de l Industrie i Paris og New York Hall of Science, været i gennem. Modus 2 museet Lærings- og formidlingsrevolutionen hænger selvfølgelig nært sammen med tilsvarende forandringsprocesser inden for forskningsverden og i samfundet mere generelt. Et forskningsteam ledet af sociologen Helga Nowotny samt universitetsadministratorerne Peter Scott og Michael Gibbons har forsøgt at give et samlet og, synes jeg, vigtigt bud på sådanne forandringer og deres konsekven- Baren er en central del af det stilistiske interiør og et godt hænge-ud-sted (fotografi: Science Museum s Dana Centre). FAKTABOKS: I 2007 åbner Unges Laboratorier for Kunst (u.l.k.). Det henvender sig til unge mellem 12 og 20 år. Unges Laboratorier for Kunst bliver et sted, som unge både kan bruge i deres skoletid og i deres fritid. 6

7 Modus 2-museet ser. I bogen The New Production of Knowledge: The Dynamics of Science and Research in Contemporary Societies (1994) gjorde de først opmærksom på, at den klassiske, disciplin- og paradigmebaserede videnskab (kaldet Modus 1) bliver suppleret med en anden form for videnproduktion (kaldet Modus 2). I modsætning til Modus 1- videnskab, der i sin grundform er akademisk og elitær, finder Modus 2-videnproduktion som oftest sted i en anvendelseskontekst, hvor det er helt konkrete og aktuelle problemstillinger, der bestemmer forskningens mål og midler. Modus 2 er derfor som udgangspunkt transdisciplinær, dvs. disciplinoverskridende, og i høj grad markeds- og erhvervsorienteret. Forestillingen om Modus 2-videnproduktion opstod stort set samtidigt med, at science centre for alvor begyndte at brede sig over hele verden. Det var også i midt-1990 erne, at Science Museum i London under ledelse af Sir Neil Cossons blev meget mere publikumsorienteret og lod sine pr- og kommunikationsfolk overtage udstillings- og formidlingsarbejde, der traditionelt var forbeholdt museumsfolk. Ligesom Modus 2-baseret videnproduktion bygger på en kommerciel tankegang, ifølge hvilken viden skal produceres til markedet og til brugerne af viden, begyndte Science Museum at Opening night 2003 (fotografi: Science Museum s Dana Centre). forstå publikum som brugere/konsumenter og lave egentlige markedsundersøgelser af publikum. En konsekvens heraf var, at også museets mange tilbud i form af udstillinger, skoletjeneste, bøger mm pludselig var varer, hvis værdi afhang af markedet, dvs. publikum. Det var med andre ord et forsøg på at lave et Modus 2-museum. Modus 2 kan ikke bare bruges som begreb for nyere udviklinger inden for forsknings- og museumsverden, men også som en bredere forståelsesramme for samtidige samfundsændringer. Nowotny m.fl. udvider i bogen Re-Thinking Science: Knowledge and the Public in an Age of Uncertainty (2001) deres analyse i netop denne henseende. I bogen beskriver de, hvorledes også samfundet grundlæggende er præget af Modus 2-lignende forandringer: erkendelsesmæssig og politisk pluralisme, organisatorisk diversitet, nyliberalistisk markedsfilosofi og deraf følgende nytænkning i de centrale modernitetsbærende institutioner som videnskab, nationalstat, erhvervsliv og, ja, altså også museet. Generelt er det, at disse institutioners traditionelle funktion og legitimitet langsomt, men sikkert bliver opløst og afløst af mere refleksive og mere vidtforgrenede praksisser. Museets rolle som autonom, kultur- og videnbærende institution er under forandring og suppleres med mere bredt 7

8 Modus 2-museet organisatorisk forankrede, publikums-/pr-minded formidlings- og læringsrettede aktiviteter. Interaktivitet En vigtig pointe i Nowotny m.fl. s analyser er forestillingen om den øgede interaktivitet mellem de ovennævnte institutioner og den brede offentlighed. Hvad forskningsverden angår, ses det især ved et øget fokus på forskningskommunikation og -spin. Hvor det i 1980 erne var offentlighedens forståelse af og for forskning, det gjaldt, opruster stort set alle forskningsinstitutioner i dag på PR- og kommunikationsfronten. De, ligesom mange politikere og erhvervsledere, vil have forskningen ind i samfundet. Det sker blandt andet gennem aviskampagner, branding, nye bestyrelser med eksterne medlemmer og nyansatte ledere hentet udefra, som samlet set giver en ny form for social synlighed og måske også ansvarlighed. Det er kommende studerende, der skal rekrutteres, men det er også befolkningens interesse for forskning og fortsatte opbakning til forskningsinstitutionerne og deres stigende udgifter, der er på spil. Også videnskabsmuseer og science centre satser stærkt på interaktivitet og på at gøre forskningen relevant og vedkommende for borgerne. Hvor science centre traditionelt set har satset på interaktive opstillinger og læringstiltag, er videnskabsmuseernes forhold til og brug af interaktivitet stadig i sin vorden. Et godt bud på, hvordan et interaktivt videnskabsmuseum kunne se ud, og hvilken samfundsmæssig rolle det kunne spille, er Science Museums nye Dana Center, som åbnede i november 2003 (se billeer). Her stiller man sig ikke blot tilfreds med at få forskningen ud i samfundet eller med at lære folk om forskning; her er formålet at engagere borgere og forskere i dialog og debat, ofte med brug af utraditionelle metoder og med fokus på kontroversielle emner. Dana-centret befinder sig i en bygning i nær tilknytning til Science Museum, men er altså ikke en fysisk del af museet. Lokalerne er opført til formålet og rummer foruden en god portion hightech it, en café med god plads til brugere af centrets gratis internetadgang og til de forskellige aktiviteter og optrædener. Der sker som regel noget tre-fire dage om ugen. Juni måneds program indeholder fx paneldiskussioner om internetdating, fremtidens grønne og måske dopingfri olympiske lege samt mis/brug af statistik; et middagsarrangement, hvor menuen er inspireret af anti-stof med efterfølgende snak med CERN-fysikeren Rolf Landura; og en aften om teenage-spleen (verdenslede) med aktionsteater og ungdomslitteratur. Hele juli måned står i sangens navn over hele London, og der vil i Dana-centret være forskningsbaseret undervisning i karaoke, beatboxing med musikere, og endda også forsøg med sang for døve. Andre arrangementer inkluderer stand-up forskning, håndteringssessioner med sjældne genstande fra museets samlinger og udførelse af rigtige eksperimenter under vejleding af laboratorieforskere. Dana-centret reklamerer desuden med, at alle kan komme ind fra gaden og foreslå/organisere arrangementer. Som del af en museumsinstitution er Dana-centret et godt eksempel på, hvordan museer også forsøger at gøre sig gældende som aktive og interaktive samfundsinstitutioner. Dana-centret baserer udelukkende sig på dialog- og aktivitetsbaseret formidling og læring, primært til/af den voksne befolkning, og forsøger dermed at involvere mennesker i samtale og oplevelse på tværs af etablerede skel mellem ekspert og lægfolk. Dana-centret er således et godt bud på, hvordan offentligheden på forskellig vis kan engageres i forskning og museer, og disse dermed blive mere vedkommende. Det er et kvalificeret forsøg på at bringe museet ind i Modus 2-samfundet. Museer i agoraen Ifølge Nowotny m.fl. handler forskningens nye synlighed i samfundet ikke bare om formidling og læring. Som konsekvens af den interaktive ambition er der i Modus 2-samfundet et udbredt ønske om at gøre samfundets stemme gældende i selve forskningen, lige fra udvælgelse af forskningsemner til samarbejds- og publiceringsformer. Det sker først og fremmest gennem en mere aktiv forskningspolitik fra statens side, men også gennem private virksomheders, organisationers og fondes egne forskningsinitiativer. Det er ikke ualmindeligt, at forskningsprojekter involverer såvel universiteter, stat og private på lige fod det er det såkaldte triple-helix-samarbejde, hvis rolle i forskningsverden ser ud til at øges. Det betyder, at forskningens fokus og metoder i 8

9 Modus 2-museet stigende grad er til forhandling i forskellige semioffentlige fora, hvad Nowotny m.fl. med en henvisning til den græske antiks bystater har kaldt agoraen. Det var byens torv, hvor handel, politisk administration, retlige processer, offentlig debat og datidens forskning, filosofien, fandt sted. Tilsvarende foregår forskningen i dag på torv, hvor politik, økonomi, jura, forskning og den offentlige samtale i form af massemedierne blandes og interagerer. De to canadiske professorer Albert og Edna Einsiedel har i deres bidrag til bogen Creating Connections: Museums and the Public Understanding of Current Research (2004) argumenteret for, at også museer kunne yde et vigtigt bidrag til de moderne agoraer. Et sådant bidrag ville i givet fald skulle bygge på en opfattelse af publikum og offentlighed som ikke bare lærende, men også aktivt undersøgende personer (ifølge moderne læringsteori er de to aktiviteter uløseligt sammenknyttet). Det skulle i givet fald ske ved at åbne museets døre op for nutidige måder at inddrage offentligheden i problemstillinger, der vedrører forskningsbaseret viden, som fx konsensuskonferencer, videnskabscaféer og videnskabsteater om aktuel, kontroversiel forskning. Dana-centret er et skridt i retning mod at inddrage museet i agoraen. Af flere grunde er museer velegnede steder at aktualisere agoraen som et offentligt rum, hvor meninger, politik, handel, viden og tro kan mødes og brydes. De er i forvejen kendte, offentlige institutioner, hvor en række forskellige aktiviteter finder sted. De er som regel lettilgængelige og har ofte de fysiske forudsætninger for at bringe mange mennesker sammen på en bekvem og behagelig facon. Men det kræver, at museer opfatter sig selv som mere aktive samfundsinstitutioner, hvor formidling og læring nok er nødvendige, men ikke tilstrækkelige midler. Stemmeboksene giver de besøgende mulighed for at give deres besyv med (fotografi: Science Museum s Dana Centre). 9

10 Lærerige besøg hvordan? Lærerige besøg hvordan? - Science centre og naturhistoriske museer Nana Quistgaard, geolog & ph.d. pæd. Forskningen viser, at læringsudbyttet af skolebesøg på science centre og museer øges kraftigt, hvis besøget er forberedt, struktureret (vejledt) samt efterbehandlet. Størstedelen af denne forskning er udført i USA og Australien, men der findes også studier i Skandinavien og disse bekræfter de udenlandske. Et eksempel er Axelsson (1996), der har vist, at svenske klasse elever under et ustruktureret besøg på et science center uden lærerindblanding ikke formåede at stille sig selv spørgsmål. De var nysgerrige, men passive forbrugere af centrets opstillinger. Et andet eksempel er Frøyland (1998), der i et komparativt studie fra Norge har vist, at geologiske undervisningsforløb giver en dybere forståelse, hvis forløbet integreres med besøg på et geologisk museum. Omvendt skal besøget integreres i undervisningen for, at det påvirker læringsmæssigt. Mit eget ph.d.-studie er ingen undtagelse. Her har jeg undersøgt 1.g-elevers engagement og udbytte af et uintegreret og ustruktureret besøg på science centret Experimentarium. Undersøgelsen viser, at de følelsesmæssige, affektive udbytter er meget høje, mens de kognitive generelt er lave inklusive langtidsudbyttet. Interviews udført et år efter besøget viser, at eleverne ikke har tænkt på besøget andet end i ugerne lige efter, at de stort set ikke har forbundet oplevelserne på science centret med deres hverdag eller skoleliv og endelig, at de ikke Ebberup Skole har på bedste Experimentarium vis opfundet en robot til deres Sport & Spinat bod. Fotograf: Flemming Leitorp har haft brug for disse oplevelser. Se Quistgaard (2006a, 2006b) for en nærmere beskrivelse af denne undersøgelse. Der er altså konsensus om, at skolebesøg på museer, der ikke er integrerede i undervisningen og ikke har en form for struktur undervejs, sandsynligvis ikke resulterer i kognitiv påvirkning af eleverne. Samtidig viser forskningen, at denne type besøg er den mest forekommende både i udlandet og herhjemme. Løsningen på, hvordan museerne kan få lærerne til en integrere og strukturere skolebesøg, er en hel forskningsgren for sig. Se fx DeWitt & Osborne (2007), som giver et fremragende bud på, hvordan museer kan designe lærermateriale, som lærerne rent faktisk magter at bruge. Her vil jeg ikke komme ind på dette område, men i stedet fokusere på, hvordan potentialet for kognitive langtidspåvirkninger (læring) af museumsbesøg kan maksimeres via tre faktorer. De første to er i relation til henholdsvis design og indhold af opstillinger/montre/udstillinger, mens det tredje handler om dialog. Deweys filosofi Deweys pædagogiske og filosofiske tanker (fx 2005/1916, 1938) har igennem de seneste 15 år oplevet en renæssance inden for uddannelsesforskningen (Hein, 2006). Ligeledes inden for museumsverdenen er hans idéer blevet pointeret som værende højst relevante af både praktikere og forskere. Fx har Ansbacher (1998, 1999, 2002), Hennes (2002), Hein (2004, 2006) og Meyers (2005) demonstreret den oplagte brug af Deweys tanker som en guideline i udviklingen af udstillinger og aktiviteter på museer. Centralt står hans teori om erkendelse og læring, der bygger på en pragmatisk opfattelse af, at vi tilegner os kundskab ved at deltage i praktiske, undersøgende aktiviteter og ved at interagere med omgivelserne. Konkret udmønter Deweys teori sig bl.a. i de to principper kontinuitet og samspil samt 5-trins- 10

11 Lærerige besøg hvordan? Other Resources, Objective Conditions From Life (Previous Knowledge) Initial Museum Experience Reflection, Inquiry New Inquiry New Problem, Interest Application to Life En fuld museumsoplevelsescyklus baseret på Dewey (Hein, 2006). refleksionsprocessen, der tilsammen udgør en velegnet guideline ved udvikling af udstillinger og relaterede aktiviteter. Principperne om kontinuitet og samspil indebærer, at enhver oplevelse eller erfaring er influeret af forudgående erfaringer, forhåndsviden og forhåndsinteresser. Samtidig vil en oplevelse have konsekvenser for alle fremtidige oplevelser og erfaringer samt blive påvirket af omgivelserne. Hein (2006) har overført denne tanke til museet og skitseret en fuld museumsoplevelsescyklus med alle de komponenter, der ultimativt set sættes i spil. Heins figur viser, at en oplevelse har adskillige niveauer på grund af det konstante samspil mellem oplevelsen selv, de refleksioner og spørgsmål ( inquiry ) den sætter i gang, forhåndsviden m.m., konsekvenser samt udefrakommende påvirkninger. Ideelt set skal en museumsopstilling/ -udstilling/-aktivitet derfor designes, så den vil stimulere alle disse komponenter. I relation til denne spørgsmålsstillende læring, som udgør en vigtig del af museumsoplevelsescyklen, udtænkte Dewey fem logiske trin, som enhver må engagere sig i for at opnå dannelse. Hennes (2002) har overført denne 5-trins-refleksionsproces til museet. I hans udlægning skal en lærerig oplevelse/interaktion indebære følgende: Et problem. Publikum skal opleve et problem eller en obstruktion, konflikt, et dilemma osv. en afvigelse fra det normale. Det kunne fx være en opstilling med en svævende sæbeboble over en klump tøris eller en fossil muslingeskal fundet på toppen af et bjerg. Observation. Via observation skal publikum forsøge at klarlægge problemets karakter. Det kunne fx være via mere opmærksom observation, via hjælpeobjekter som et forstørrelsesglas eller ved synliggørelse af den teknologi, der evt. er brugt i en opstilling. Det kunne også være via guidning, der stimulerer til mere opmærksom observation, diskussion og tanker. Hypotesedannelse. Publikum skal udtænke forskellige løsninger. Dette kan stimuleres ved at opstillingen aktivt stiller spørgsmål gennem fx en guide eller hjælpetekst. Hennes foreslår endvidere, at der kunne indrettes områder, der giver de besøgende plads og ro til at diskutere. Ræsonnering. Publikum skal foretage en tankemæssig testning af idéer mod hinanden. De samme hjælpeingredienser som angivet i punkt 3 kan anvendes. Bekræftelse. Publikum skal forsøge at bekræfte egne idéer ved at teste, eksperimentere og observere direkte. Her kan museet tilbyde mulighed for sammenligning af fx objekter, tekster eller online links. 11

12 Lærerige besøg hvordan? Opstillingen Gejsere på Experimentarium, der består af to henholdsvis 3 og 4 m høje kunstige gejsere, hvor vandkammer, vandtemperatur (via display), rør og udbrud er fuldt synligt. Opstillingen Gejsere er et eksempel på en opstilling, der kan sætte alle fem trin i gang (Quistgaard, 2006b). Gejsere 1) skaber nysgerrighed og en lyst til at finde ud af, hvordan en gejser virker, 2) giver mulighed for detaljeret observation af en fuld udbrudscyklus inkl. den løbende vandtemperatur, 3) opmuntrer til hypotesedannelse, fx angående vandets temperatur ved udbrud, samt forskelle i udbrudsfrekvensen ved de to gejsere, 4) muliggør tankemæssig testning af hypoteser og 5) giver mulighed for testning via tidstagning af udbrudsfrekvensen samt aflæsning af temperaturen. Også hjælpeteksten giver mulighed for at verificere konklusioner. Ifølge Dewey kan engagement i refleksionsprocessen foruden at stimulere læring også have stærke sociale og moralske konsekvenser. Han mente, at refleksionsprocessen fremmer kritisk tænkning og burde i hans syn føre til development of the ability to support a society that promotes participatory democracy and improves on current practice (Hein, 2006). Dette kan synes lidt højtravende, men bringer mig til min næste pointe nemlig indhold. Den ovenfor beskrevne guideline bestående af museumsoplevelsescyklen og refleksionsprocessen er måske af mere teknisk karakter. Det indholdsmæssige eller tematiske aspekt af en udstilling er ligeledes vigtigt i relation til at fremme læring, refleksion og kritisk tænkning. I det følgende vil jeg derfor præsentere den canadisk baserede forsker Pendretti (2004) og hendes tanker om critical issues-based exhibitions, som jeg vil oversætte til brændpunkt-baserede udstillinger. Forskningen er lavet i relation til science centre, men den vil også være interessant for museerne. Brændpunkt-baserede udstillinger I en periode på ca. ti år har Pendretti kigget nærmere på en ny tendens som nogle, men langt fra alle, science centre har taget op. Det er tendensen med at udstille aktuelle og kritiske temaer, der relaterer sig til naturvidenskab og teknologi. Pendretti (og andre) fremfører, at traditionelle fænomenbaserede opstillinger ofte ikke formår at personificere indholdet, skabe refleksion og stimulere til dialog og debat om STS-emner (science, technology, and society). Dette skyldes, at de traditionelle opstillinger ofte fremstilles sterilt, dvs. uden en sociokulturel kontekst, samt undlader at stille spørgsmål ved den naturvidenskabelige forskning og viden - altså angående naturvidenska- 12

13 Lærerige besøg hvordan? bens status. I modsætning hertil fremmer brændpunkt-baserede udstillinger robuste syn på naturvidenskab og skaber effektive læringsmiljøer for undervisning og læring om naturvidenskab. En brændpunkt-baseret udstilling udforsker naturvidenskabens væsen og forholdet mellem naturvidenskab, teknologi, samfund og miljø. Besøgende inviteres til at vurdere aktuelt og kritisk materiale fra en række forskellige perspektiver, engagere sig i beslutningstagning og debat angående komplekse temaer samt forholde sig kritisk til naturvidenskabelig og teknologisk praksis og forskning. Opstillinger, der er lavet efter denne skabelon, har altså potentiale til at styrke læring ved at personificere indholdet, stimulere til dialog og debat samt fremme refleksivitet. Dialog Til sidst vil jeg komme ind på dialogen på museet, som ud over at kunne stimuleres af brændpunktbaserede udstillinger, kan faciliteres af mennesker. Disse mennesker kan være museumsformidlere og lærere, og selvfølgelig også besøgende selv, fx fra forældre til barn. Det sidste har vi (museer og forskere) ikke så meget indflydelse på, men de to førstnævnte kan spille en vigtig rolle. Tanken om, at mediering via sproget er kritisk for læring, er ikke ny. Dewey (2005/1916), Vygotsky (1986), Bakhtin (Holquist, 1990) og mange andre anerkender den gensidige dialog og vidensudveksling som central i læreprocessen. Men det er især Vygotskys tutor-begreb, der er interessant i denne sammenhæng. En lærende (fx en museumsbesøgende) kan kun komme så og så langt i erkendelsesprocessen ved egen hjælp, men hvis vedkommende hjælpes eller guides af en anden, der har et højere erkendelsesniveau, vil han/hun kunne nå længere. Det er dog vigtigt, at den guidende dialog er gensidig og udformes som en vidensudveksling. Dvs. at den guidende person skal anerkende den lærendes erfaringer og viden, sådan at dialogen foregår ved udveksling af argumenter. Denne praksis vil både museumsformidlere og lærere kunne udføre og derved fremme refleksion og kritisk tænkning. Et eksempel på dette er en guidningsundersøgelse, jeg har lavet i forbindelse med mit ph.d.-studie. Helt kort gik dette studie ud på, at jeg tog rollen som lærer/museumsformidler og via spørgsmål forsøgte at stimulere 1.g-elever til dialog om og refleksion over forskellige opstillinger på Experimentarium. Typiske spørgsmål var: hvad mener du om dette?, hvad får dette dig til at tænke Fossil-udgravning. Med hammer, mejsel og pensel får Exprimentariums gæster mulighed for at arbejde som palæontologer. Foto: Flemming Leitorp 13

14 Lærerige besøg hvordan? på?, kender du det her fra noget i din hverdag? og hvordan er det her muligt?. Desuden opmuntrede jeg dem, når de sagde noget interessant og relevant. Eller jeg skabte et dilemma eller drog en parallel til noget velkendt, når de havde svært ved at forstå, hvad opstillingen handlede om. Alle fem elever, der deltog i undersøgelsen, gjorde sig i situationen refleksioner, tanker og konklusioner af højt fagligt niveau. Interviews udført et år efter viste desuden, at langtidseffekten og dermed den kognitive læring var langt højere end for de elever, der indgik i min hovedundersøgelse, hvor besøget var frit, dvs. uden struktur/guidning. Se Quistgaard (2006b) for en nærmere beskrivelse af guidningsundersøgelsen. Jeg håber, at denne gennemgang af nogle teoretiske og forskningsmæssige perspektiver kan give inspiration til fremtidig udvikling af engagerende og lærerige udstillinger og aktiviteter på science centre og naturhistoriske museer. Referencer Ansbacher, T. (1998). John Dewey s Experience and Education: Lessons for museums. Curator, 41(1), Ansbacher, T. (1999). Experience, inquiry, and making meaning. Exhibitionist, 18(2), Ansbacher, T. (2002). What are we learning? Outcomes of the museum experience. The Informal Learning Review, 53, 1, 4-7. Axelsson, B. (1997). Science centers med elevers och lärares ögon: En observations- och intervjustudie kring kunskaper, attityder och undervisning. Pedagogiska institutionen, Uppsala Universitet, Sweden. Dewey, J. (1938). Experience and Education (1997 edition). New York, NY: Touchstone. Dewey, J. (2005/1916). Demokrati og uddannelse. Århus: Klim. DeWitt, J. & Osborne, J. (2007). Supporting teachers on science-focused school trips: Towards an integrated framework of theory and practice. International Journal of Science Education, 29(6), Frøyland, M. (1997). Museum Et utvidet klasserum. NMU-Skriftserie Hein, G. (2004). John Dewey and museum education. Curator, 47(4), Hein, G. (2006). John Dewey s Wholly original philosophy and its significance for museums. Curator, 49(2), Hennes, T. (2002). Rethinking the Visitor Experience: Transforming Obstacle into Purpose. Curator, 42(2), Holquist, M. (1990). Dialogism. Bakhtin and his world. London: Routledge. Meyers, R.B. (2005). A pragmatic epistemology for free-choice learning. Environmental Education Research, 11(3), Pendretti, E. (2004). Perspectives on learning through critical issues-based science centre exhibitions. Science Education, 88(Suppl. 1), S34-S47. Quistgaard, N. (2006a). Oplevelsen og udbyttet af skolebesøg på teknik- og naturvidenskabscenter. MONA, , Quistgaard, N. (2006b). 1.g-elever på et science center. Engageres de? Påvirkes de? Syddansk Universitet. Ph.d.- afhandling. (kan downloades på filer/afhandlinger-80.pdf) Vygotsky, L. (1986). Thought and Language. Cambridge: The MIT Press. 14

15 Biologiekskursion Biologiekskursion - og elevers interesse og læring Niels Bonderup Dohn, MSc, Ph.D, Universe Research Lab. Artiklen beskriver i korte træk to cases fra et afsluttet ph.d.-projekt om gymnasieelevers situationsbestemte interesse og faglige udbytte i læringsmiljøer uden for skolens fysiske rammer i Odense Zoo og Fjord & Bælt, Kerteminde. Baggrund Zoologiske haver, botaniske haver, akvarier og naturhistoriske museer har gennem en årrække udgjort udflugtsmål for biologiklasser fra både folkeskolen og gymnasiet. De betegnes ofte uformelle læringsmiljøer. Sådan museumslignende institutioner tilbyder elever at opleve autentisk biologi eller med andre ord: at konkretisere den fagspecifikke helhed i de fagligt set mere rigtige omgivelser end skolens biologilokale. Læringssituationen er her forskellig fra skolens institutionaliserede undervisning bl.a. på grund af de ydre omgivelser, graden af strukturering og muligheden for at eleverne kan træffe selvstændige valg. Målsætning og metodik Ph.d.-projektets målsætning var at undersøge, hvad der fanger gymnasieelevers interesse i forskellige, konkrete læringssituationer i faget biologi. Undersøgelserne var tilrettelagt som casestudier, dvs. en kvalitativ forskningsmetodik, der bl.a. indebar klasserumsobservationer over lang tid, videooptagelser og interviews. Case Fjord & Bælt Ekskursionen markerede afslutningen på et langt undervisningsforløb i økologi. Som lektie til ekskursionen havde eleverne læst en artikel fra tidsskriftet Kaskelot om fjordens miljøtilstand. Ved ankomsten til Fjord & Bælt blev vi budt velkommen af en af skoletjenestens naturvejledere, som gav en kort præsentation af centret og dets særlige attraktion; marsvinene Freja og Eigil. I centrets formidlingslokale fik vi forevist billeder og undervandsvideooptagelser af dyrelivet i Storebælt og Kerteminde fjord. Hensigten var at træne jeres øjne, så I ved hvad I skal kikke efter, når vi bagefter skal ud og dykke. Fisk som tangnål, snippe, fladfisk og ulke er så godt camouflerede, eller har en så skjult levevis, at de kan være meget vanskelige at opdage. Inden bådturen skiftede vi til badetøj og fik udleveret våddragter, finner, snorkler og masker. Derefter klatrede vi ned i centrets store gummibåd og sejlede forventningsfulde ud mod Storebælt. Ved stranden en kilometer nord for Kerteminde standsede vi, og eleverne kravlede i vandet under høje hyl og stor morskab (vandet var koldt!). I de næste halvanden time svømmede eleverne rundt to og to i vandoverfladen og så på dyrelivet. Tilbage i Kerteminde fiskerihavn iscenesatte naturvejlederen sin formidling ved at vise dyr, han havde fanget, mens I det følgende præsenteres to casestudier fra projektet. Den første case vedrører et 3.g biologiholds ekskursion til Fjord & Bælt, som bl.a. bød på bådtur med snorkeldykning og fiskeri med rejenet. Den anden case beskriver et 3.g biologiholds ekskursion til Odense Zoo, som bl.a. indeholdt et genteknologisk eksperiment og rundvisning til udvalgte dyr. Begge biologihold havde biologi på højt niveau (A-niveau), og ekskursionerne var tænkt ind som en fagligt integreret del af holdenes biologiundervisning. 15

16 Biologiekskursion eleverne snorklede rundt, og fortalte de gode historier om de enkelte dyr f.eks. hvordan man kan mærke forskel på unger af fladfisk ved at stryge dem på ryggen med en finger (man kan ikke se forskel). Han sendte de levende fisk rundt, så alle elever selv kunne prøve at føle på dem. Efter frokost begav vi os til et lavvandet område i Kerteminde fjord, hvor vi fik udleveret net og waders. Eleverne gik derpå rundt og fangede en masse rejer og enkelte krabber og strandsnegle. Efter kort tid blev det lidt ensformigt for eleverne, fordi de hele tiden kun fangede rejer. Naturvejlederen kaldte eleverne sammen, og fortalte de gode historier om dyrene f.eks. hvordan man på pandetornen kan se forskel på sand-, fjord- og hestereje. Besøget på Fjord & Bælt blev afsluttet ved rørebassinet, hvor eleverne fik lov at håndfodre de store fisk med de levende rejer, de selv havde fanget i fjorden. Alle var enige om, at det havde været en sjov og spændende dag. Case Odense Zoo Biologiholdet var netop startet på et undervisningsforløb i evolution, og hensigten med ekskursionen til Odense Zoo var dels eksperimentelt at påvise forskellige fiskearters slægtskab med hinanden vha. et genteknologisk undervisningsforsøg (proteinfingerprinting), dels at opleve udvalgte dyr som et resultat af evolutionær proces. Ved ankomsten blev vi budt velkommen af Zoos formidler og ført ind i formidlingslokalet. Mens opløsninger, udstyr og apparatur blev fordelt ud på bordene, kikkede eleverne på lokalets dyr i bure og terrarier. Forsøget foregik ved at eleverne skulle dissekere lidt muskelvæv ud fra seks forskellige fisk, og opløse det i en buffer. Øvelsens næste punkt var SDS-gelelektroforese. Eleverne overførte vha. mikropipetter deres prøver på en SDS-gel. Det var en udfordrende opgave for eleverne at placere 15 µl præcist i gelens brønde, og deres kommentarer indikerede, at der gik sport i at afsætte prøverne så præcist som muligt. De fyldte dernæst elektroforesekammeret op? med buffer og sluttede strøm til. SDS-elektroforese går i meget korte træk ud på at adskille forskellige proteiner størrelsesmæssigt vha. strøm. I et elektrisk felt vandrer proteinerne mod den pol, som har en anden ladning end proteinet selv. Proteinernes vandring begrænses af deres størrelse små proteiner når længst, mens store ikke kommer så langt. Når gelen til slut farves, optræder de enkelte proteiner som karakteristiske bånd. Disse kan opmåles og identificeres. Mens elektroforesen kørte, gik eleverne i smågrupper ud på egen hånd i Zoo medbringende madpakker. Efter frokost samledes vi atter i formidlingslokalet. Øvelsens næste punkt var farvning af gelerne. Da alle geler var sat til farvning, tog zoos formidler over, idet han guidede os til tapirernes stald. Han fortalte om dyrets evolution, bl.a. at det stort set ikke har ændret udseende i 50 millioner år, og at dets nærmeste slægtninge er næsehorn. Næste stop var pingvinerne i Oceanium, hvor vi bl.a. hørte om deres tilpasning til det barske miljø, de naturligt lever i. Eleverne syntes, det var sjovt og spændende at se, hvor adrætte pingvinerne var i vandet, i modsætning til deres kluntede gang på land. Vi gik derefter ned til søkøerne, hvor vi bl.a. blev præsenteret for knurhårenes funktion: søkoen er det dyr i verden som har den mest føl- 16

17 Biologiekskursion Resultaterne viser også, at der i nye og anderledes situationer knytter sig spændinger og forventninger, som har en indirekte effekt på interesse. Oplevet meningsfuldhed har ligeledes vist at have en indirekte betydning for interesse. Sidst men ikke mindst viser resultaterne at sociale forhold har en meget stor, men indirekte betydning for interesse. somme sans heroppe omkring knurhårene 150 meter væk fra den, i grumset vand, kan de registrere, hvis der kommer et objekt ind som bryder strømforholdene. Efter en times tid vendte vi tilbage til formidlingslokalet, fordi gelerne skulle affarves. Da det var klaret, fulgte vi Zoos formidler til chimpanseanlægget, hvor vi bl.a. hørte om abernes adfærd, herunder redskabsbrug, fangenskabsadfærd og om hvor udspekulerede chimpanserne nogen gange kunne være: nogle gange fyldte de munden med vand og stod klar til at spytte efter dyrepasserne for at gøre grin med dem. Tilbage i formidlingslokalet ryddede vi op, og de affarvede geler, som var dagens faglige produkt, blev pakket ned og taget med tilbage til skolen. I de efterfølgende biologitimer opmålte eleverne gelernes bånd og kunne på baggrund heraf redegøre for fiskearternes indbyrdes slægtskab. Interesse De samlede resultater viser, at hands-on og ahaoplevelser kan fange interesse ikke mindst når de vedrører biologiske og dermed fagligt set autentiske objekter. F.eks. var det for Jens en stor oplevelse at fange en tangnål med fingrene i Storebælt: det var faktisk rigtigt sjovt, fordi det mindede nærmest om at have et stykke tang i hånden, altså, den var helt underlig, så rn, det var lidt sjovt, for jeg viste ikke, der var sådan nogen fisk, der stod oprejst og lignede tangplanter, det anede jeg faktisk ikke. Elevernes læringsudbytte Lærernes mål med ekskursionerne var dels fagligt begrundede ud fra ønsket om at give eleverne konkrete oplevelser med to ellers ret abstrakte undervisningstemaer, dels socialt begrundet med argumenter som at få en god og sjov dag sammen. Overordnet set var dagene interessante for eleverne, fordi de konkretiserede økologiens og evolutionsteoriens ellers meget abstrakte indhold, lærerne forinden havde gennemgået. Oplevelserne gjorde teorierne virkelighedsnære og meningsfulde for eleverne. Men lærte eleverne noget? Svaret afhænger i høj grad af, hvordan man vælger at definere begrebet læring. Set i forhold til et pensum og gennemgået teori var elevernes umiddelbare læringsudbytte meget begrænset: deres teoretiske videnstilegnelse var først og fremmest i form af faktuel viden, viden om at: at der findes hajer i Danmark (Erik, Fjord & Bælt), at man kan mærke forskel på fladfisk (Louise, Fjord & Bælt), at der findes helt vildt mange forskellige pingviner (Heidi, Odense Zoo), at søkoen nedstammer fra elefanter (Susanne, Odense Zoo). Både lærere og elever vurderede, at formidlingen i Fjord & Bælt og Odense Zoo var på et temmelig 17

18 Biologiekskursion evolution, fordi at det var meget inspirerende. Han læste med andre ord frivilligt i lærebogen om evolution inden eleverne havde fået siderne for som lektie. lavt fagligt niveau, for som én af eleverne formulerede det: nogle, der gik i 5. [klasse], ville også kunne forstå det. Formidlingen de to steder bar præg af at være standardforedrag, som ikke tog særlig hensyn til deltagernes faglige forudsætninger. Dette kom bl.a. til udtryk ved at formidlerne ikke brugte relevante fagtermer som f.eks. nitrifikation eller mutationer, eleverne kendte fra deres undervisning som en del af fagets sprog. På det mere overordnede plan kan man omtale nogle af disse formidlingssituationer som intentionskonflikter, hvor Fjord & Bælt og Odense Zoo på den ene side har en generel opfattelse af, hvad og hvordan der skal formidles, mens nogle lærere på den anden side kan have meget specifikke ønsker til det faglige indhold og niveau. Busch (1999) hævder, at danske teknik- og naturvidenskabscentres fortrinsvist gode undervisningsaktiviteter i mange tilfælde kunne opnå et væsentligt kvalitetsløft gennem en betydelig større vekselvirkning med brugerne. Afslutningsvis kan det konkluderes, at helhedsoplevelse og den direkte oplevelse af fænomener har haft en stor pædagogisk betydning for eleverne. Mange af elevernes oplevelser kan betegnes som læring om end det først og fremmest drejer sig om erfaringstilegnelse på lavt abstraktionsniveau, som f.eks. at man kan mærke forskel på rødspætte, skrubbe og ising. Det vigtigste læringsmæssige udbytte har først og fremmest været en positiv læringsmotivation, forårsaget af de fælles oplevelser, fascinationen af dyrene og de gode historier. Elevernes holdninger til økologi og evolutionsteori blev påvirket de fik lyst til emnerne. Det er ifølge Dewey (1913) det vigtigste element i pædagogisk teori. Litteratur Busch, H. (1999): Teknik- og naturvidenskabs centrenes rolle i naturfaglig undervisning. København: Danmarks Pædagogiske Uni versitet. Dewey, J. (1913): Interest and effort in education. Cambridge: The River Press. Men hvad er det så de museumslignende institutioner kan tilbyde i forhold til pensum og faglige mål? For eleverne var det, der havde størst betydning, de sociale forhold. De fælles oplevelser havde en kolossal betydning for deres interesse og engagement ikke mindst i forbindelse med bådtur og snorkeldykning. F.eks. udtrykte Pernille det således: jeg har været godt træt af økologi, og det at komme derud, og der var så god stemning, og det var bare skidesjovt, det gjorde jo, at så bliver økologi også sjovt, det smitter af på det, så det har bare skidemeget at sige. På tilsvarende vis fortalte Kasper efter besøget i Odense Zoo, at da vi kom hjem, der gik jeg da også hjem og læste om 18

19 Olika bilder av naturvetenskap Olika bilder av naturvetenskap Eva Davidsson, Doktorand i naturvetenskaplig didaktik vid Malmö Högskola, Lärarutbildningen. Ett uttalat mål med naturvetenskapliga utställningar är att öka intresset för och kunskaperna om naturvetenskap hos allmänheten. Dock har utställningar kritiserats för att visa en alltför snäv bild av naturvetenskap som beskrivs som the wonders of science. Denna beskriver naturvetenskap som produktfokuserad och stereotyp och bra saker som vi människor kommit fram till. Som motsats till denna förespråkar istället många att utställningar också ska inkludera samhälleliga aspekter eller socioscientific issues. Men hur ser det egentligen ut i utställningarna? Presenteras naturvetenskap som ett dynamisk, multifacetterad och engagerande ämnesområde eller fokuseras det färdigformulerade och produktorienterade? Syftet med denna studie var att ta reda på vilka aspekter anställda på museer och science centers anser att de visar i sina utställningar samt undersöka i vilken utsträckning de anser att de visar dessa aspekter. Med aspekter avses olika fokus som en utställning kan ha som till exempel ett historiskt perspektiv, ett tekniskt perspektiv eller ett etiskt perspektiv. Flera aspekter tillsammans kan skapa möjliga konnotationer som i sin tur beskriver olika bilder av naturvetenskap. När en utställning skapas är det naturligtvis omöjligt att ta med alla tänkbara aspekter och infallsvinklar som finns inom ett specifikt ämnesområde. Denna studie tar sin utgångspunkt i de val vad gäller det naturvetenskapliga innehållet som anställda gör när de skapar en ny utställning. Dessa val påverkar den slutliga utställningen då denna inkluderar vissa naturvetenskapliga aspekter medan den följaktligen utesluter andra. För att ta reda på vilka aspekter som finns i utställningar fick anställda från 30 nordiska science centers svara på en webbaserad enkät. De ombads att värdera i vilken utsträckning de ansåg att deras utställning visade naturvetenskapliga fakta, naturvetenskap i samhället, upplevelser av vardagliga fenomen, genusaspekter, naturvetenskap från andra kulturer än vår egen, kontroversiella frågor, hur man tar fram modern naturvetenskap, värderingar i samhället, naturvetenskap i ett historiskt perspektiv samt naturvetenskap i ett tekniskt perspektiv. Respondenterna fick också svara på i vilken utsträckning de skulle vilja visa dessa aspekter i en kommande utställning. Listan på dessa tio aspekter gör inte anspråk på att vara komplett utan dessa kan ses som möjliga delar i en utställning. Analysen av datamaterialet är dels statistisk med beskrivande statistik och faktoranalys och dels en tolkning av vad faktorerna kan innebära. När det gäller de pågående utställningarna visar analysen att det förekommer två tydliga faktorer bestående av två kluster av aspekter. Se tabell 1. Tabell 1. Tabellen visar bilder av naturvetenskap som förekommer i pågående utställningar på science centers och på naturvetenskapliga museer. Nyttan av naturvetenskap Naturvetenskap i samhället Tekniskt perspektiv Hur modern naturvetenskap tas fram Naturvetenskap och kultur Genus aspekter Naturvetenskap från andra kulturer Historiskt perspektiv Naturvetenskapliga fakta 19

20 Olika bilder av naturvetenskap Naturvetenskapliga fakta Den första bilden, och också den vanligast förekommande, innehåller bland andra aspekterna naturvetenskap i samhället och tekniskt perspektiv och en möjlig tolkning är dessa två medierar nyttan vi har av tekniska lösningar i vårt samhälle. Naturvetenskapliga fakta betonar utgångspunkten för naturvetenskapliga produkter. Hur modern naturvetenskap tas fram beskriver naturvetenskapliga processer, men i relation med de andra aspekterna är en möjlig tolkning att naturvetenskapliga produkter betonas. Genom att beskriva naturvetenskap i huvudsak utifrån begrepp och teorier riskerar man att i hög utsträckning förmedla bilden av the wonders of science. Bilden kallas nyttan av naturvetenskap. Den andra bilden som framträder tar andra utgångspunkter. Genusaspekter implicerar att naturvetenskap inte bara handlar om begrepp och tillämpningar. Tillsamman med de andra aspekterna lyfter man fram naturvetenskap också som en mänsklig aktivitet. Denna bild kallas naturvetenskap och kultur. När det gäller framtida utställningar ser faktorerna delvis annorlunda ut. Här inkluderas aspekter som inte fanns med i dagens utställningar som kontroversiella frågeställningar och värderingar. De bilder som framträder betonar således naturvetenskaplig debatt, men också naturvetenskap och kultur som redan fanns i mindre utsträckning i pågående utställningar. Bilder som framkom i denna studie är inte de enda förekommande och gör inte heller anspråk på att vara kompletta. En fördjupning av studien skulle kunna inkludera fler aspekter av naturvetenskap och därmed ge en mer nyanserad bakgrund till de olika bilderna och kanske även andra bilder. Resultatet från denna studie visar istället att det existerar olika bilder av naturvetenskap och beroende på vilka val av aspekter man gör när utställningen produceras kan olika bilder av naturvetenskap medieras till besökarna. En mer utförlig beskrivning av denna studie finns att läsa i International Journal of Science Education, Different Images of Science at Nordic Science Centres, Eva Davidsson och Anders Jakobsson. 20

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student)

Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Læringsdagene vedr. j.nr. 2009-7.42-06-0002

Læringsdagene vedr. j.nr. 2009-7.42-06-0002 Afrapportering af projektet Lige i medborgerskabet på kunstens mange måder. Vedr. journal numrene: 2009-7.42.04-0033, 2009-7.42.05-0006 og 2009-7.42.06-0002. Lige i medborgerskabet på kunstens mange måder

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 1. gang Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Torsdag d. 24. januar 12-15 Læreprocesser

Læs mere

Fremtidens Undervisnings facilitet

Fremtidens Undervisnings facilitet Fremtidens Undervisnings facilitet Danfoss Universe Fremtidens Undervisningsfacilitet Science park At skabe begejstring for naturvidenskab og teknologi At skabe nye læringsmiljøer At formidle ny indsigt

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative. MoreToMath 1 2. Matematik er mere end fakta MATEMATIK PROBLEMLØSNING SAMARBEJDE KOMMUNIKATION

Fremtiden tilhører de kreative. MoreToMath 1 2. Matematik er mere end fakta MATEMATIK PROBLEMLØSNING SAMARBEJDE KOMMUNIKATION Fremtiden tilhører de kreative MoreToMath 1 2 Matematik er mere end fakta MATEMATIK PROBLEMLØSNING SAMARBEJDE KOMMUNIKATION Matematik til aktive elever Med MoreToMath 1 2 vil dine elever glæde sig til

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? 104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015:

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Uge 33 Udlevering af materialer og ultrakort gennemgang af curriculum. Uge 34 London Town ( Textbook side 13 ) 24 Hours in London ( T side 14+15 ) To be i nutid

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Australia, China, Denmark, Germany, India, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Norway, Singapore, Sweden, Switzerland, Taiwan, Saudi Arabia, Germany,

Læs mere

OM INSTITUT FOR ÆDELMETAL

OM INSTITUT FOR ÆDELMETAL AFGANG 2010 OM INSTITUT FOR ÆDELMETAL UDDANNELSEN er en selvstændig videregående uddannelse for alle med interesse for moderne smykkekunst og korpusarbejde, der tager udgangspunkt i et personligt kunstnerisk

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Are you hiring Newcomers?

Are you hiring Newcomers? Are you hiring Newcomers? Newcomer Service offers free support You are welcome to contact Newcomer Service when you wish to: Forward information on life in Esbjerg to attract newcomers Receive advise on

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

The story of Friluftsfrämjandet a non-profit Outdoor association, educate group leaders 1892 Urbanisation Physical activities as healthcare, a ski organization 1900 Railway expansion Healthier children

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. - en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere