BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Jesper Fredshavn Bjarne Søgaard Bettina Nygaard Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Karsten Dahl Signe Sveegaard Anders Galatius Jonas Teilmann Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 Titel: Undertitel: Forfatter(e): Institution: for naturtyper og arter Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Jesper Fredshavn, Bjarne Søgaard, Bettina Nygaard, Liselotte Sander Johansson, Peter Wiberg-Larsen, Karsten Dahl, Signe Sveegaard, Anders Galatius, Jonas Teilmann Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: Marts 2014 Redaktion afsluttet: Marts 2014 Finansiel støtte: Bedes citeret: Ingen ekstern finansiering Jesper Fredshavn, Bjarne Søgaard, Bettina Nygaard, Liselotte Sander Johansson, Peter Wiberg-Larsen, Karsten Dahl, Signe Sveegaard, Anders Galatius, Jonas Teilmann for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout og illustrationer: Foto forside: Hvert sjette år skal Danmark jf Habitatdirektivets Artikel 17 rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU-kommissionen. Denne rapport er et kort overblik over den fremsendte database. Af de 60 rapporterede naturtyper er 90 procent i enten stærkt ugunstig eller moderat ugunstig status og af de 82 rapporterede arter er 39 procent stærkt eller moderat ugunstige. For både naturtyper og arter bygger vurderingen af bevaringsstatus på en række delstatus, der fremgår af rapporten. Habitatdirektivet, Artikel 17, bevaringsstatus. Grafisk Værksted, AU Silkeborg Skovmår. Lars Gejl. ISBN: ISSN: Sideantal: 56 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

5 Indhold Forord 5 1 Indledning 6 2 Naturtyper Marine naturtyper Strande og strandenge Kystklitter Søer og vandløb Indlandsklitter, hede og krat Overdrev, eng og klipper Moser Skove 26 3 Arter Pattedyr Flagermus Havpattedyr Krebsdyr og fisk Padder og krybdyr Guldsmede og sommerfugle Biller og mosskorpion Snegle, muslinger og igler Karplanter, mosser og laver 48 4 Opgavefordeling 51 5 Referencer 52 Bilag 1 53 Bilag 2 55

6 [Tom side]

7 Forord Hvert sjette år skal Danmark jf. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter og Natura 2000-forvaltningsindsatsen til EU-kommissionen. Miljøministeriet fremsendte i december 2013 Danmarks Artikel 17 rapportering for perioden DCE bidrog med data og fagligt grundlag men selve vurderingerne af bevaringsstatus foretog Naturstyrelsen som ansvarlig myndighed. Denne rapport er et kort koncentrat af den fremsendte database til EU-kommissionen. Rapportens tabeller er trukket direkte fra databasen, og teksten redegør kort for statusvurderingerne. Selv om rapporteringen er resultatet af et tæt samarbejde mellem DCE og Naturstyrelsen har der været en klar opgavefordeling. DCE har leveret data og beregninger på grundlag af informationer fra det nationale overvågningsprogram NOVANA. Naturstyrelsen har leveret oplysninger om forvaltningsindsatsen i Natura 2000-planerne, og det er Naturstyrelsen som ansvarlig myndighed, der har fortolket Habitatdirektivet og fremsendt den endelige database til EU-kommissionen. Siden sidste rapportering i 2007 har DCE udviklet nye metoder til vurdering af status for naturtypernes struktur og funktion, og til skovtyperne har Jacob Heilmann-Clausen og Hans Henrik Bruun ved Center for Makroøkologi, Københavns Universitet, bidraget med nyttig faglig viden. Generelt bygger rapporteringen på en omfattende viden fra mange fagkolleger i NOVANA overvågningsprogrammet, og forfatterne ønsker at takke Naturstyrelsen, ikke mindst kontaktpersonerne Lars Dinesen og Louise Nabe-Nielsen, kolleger ved DCE, KU og de mange, der i øvrigt har bidraget til arbejdet. 5

8 1 Indledning Vurderingen af bevaringsstatus for naturtyper og arter er resultatet af flere underliggende statusvurderinger. Vurderingerne foretages inden for hver af de to biogeografiske regioner, den atlantiske og den kontinentale region, der findes i Danmark. Grænsen mellem de to regioner går midt ned gennem Jylland. De marine naturtyper og arter inddeles i to marine regioner, hvor grænsen mellem den den marin atlantiske region og den marin baltiske region, går fra Djurslands sydspids til Sjællands odde og fra Amager tværs over Øresund (Figur 1.1). For hver af de 60 danske habitatnaturtyper vurderes areal, udbredelsesområde, struktur/funktion og fremtidige udvikling for hver biogeografisk region. For hvert af de fire forhold vurderes status som gunstig (grøn), moderat ugunstig (gul), stærkt ugunstig (rød) eller ukendt (hvid). Hvis der er fire gunstige vurderinger, eller tre gunstige og én ukendt, er den samlede bevaringsstatus gunstig. Er blot én af delvurderingerne stærkt ugunstig er bevaringsstatus stærkt ugunstig. Er én eller flere delvurderinger moderat ugunstig og ingen er stærkt ugunstig, så er bevaringsstatus moderat ugunstig, og i de øvrige tilfælde er bevaringsstatus ukendt. Tilsvarende vurderes de i alt 82 habitatarters udbredelsesområde, bestandsstørrelse, levesteders tilstand og fremtidige udvikling, og der udarbejdes en samlet vurdering af artens bevaringsstatus inden for hver af de to biogeografiske regioner. Figur 1.1. Afgrænsning af Danmarks to biogeografiske regioner og de to marine regioner. 4 Ø 6 Ø 8 Ø 10 Ø 12 Ø 14 Ø 16 Ø Danmarks territorialgrænse 58 N Atlantisk region Kontinental region Boreal region Marin atlantisk region Marin baltisk region Skagerrak 58 N Kattegat 56 N Østersøen 56 N Nordsøen 54 N 54 N km 4 Ø 6 Ø 8 Ø 10 Ø 12 Ø 14 Ø 16 Ø 6

9 Figur 1.2. Gunstig bevaringsstatus er en samlet vurdering af fire delstatus. Areal Bestande Struktur og funktion Typiske arter Levesteder Udbredelse Fremtidsudsigter Samlet vurdering af naturtypens/artens bevaringsstatus Gunstig Moderat ugunstig Stærkt ugunstig Ukendt Naturtyper Arter Figur 1.3. Oversigt over vurdering af bevaringsstatus for de 60 naturtyper og 82 arter som i Danmark er omfattet af Habitatdirektivets bilag (Bilag I+II+IV+V). 68% 5% 5% 22% 31% 27% 30% 12% Gunstig Moderat ugunstig Stærkt ugunstig Ukendt 7

10 8

11 2 Naturtyper Foto 2a. Overdrevsbakker ved Fejrup strand. Henriette Bjerregaard. 60 habitatnaturtyper på Habitatdirektivets Bilag I forekommer i Danmark. Der er otte marine naturtyper, otte ferskvandsnaturtyper og 44 terrestriske naturtyper hvoraf 10 er skovnaturtyper. For naturtyperne indgår fire statuselementer i den samlede bevaringsstatus: Udbredelsesareal, Forekomstareal, Struktur og funktion samt Fremtidsudsigter. Figur 2.1 viser det samlede resultat, hvor den procentvise fordeling af alle habitatnaturtyperne på de fire statuskategorier, gunstig (grøn), moderat ugunstig (gul), stærkt ugunstig (rød) og ukendt (hvid) er vist. Hvis naturtypen forekommer i begge biogeografiske regioner tæller statusvurderingerne med to gange. I det følgende bliver naturtyperne præsenteret i otte kapitler, hvor hver habitatgruppe indeholder en præsentation af naturtyperne, en oversigt over bevaringsstatus, en beskrivelse af påvirkningsfaktorer samt tre tabeller med bevaringsstatus, påvirkningsfaktorer og en oversigtstabel over de vigtigste statusoplysninger om naturtyperne. Tabel a i hvert kapitel viser bevaringsstatus angivet som farvede cirkler, evt. med et trendsymbol for udviklingen som enten stigende (+), faldende ( ), stabil (=) eller ukendt ( ). Tabel b viser en række overordnede påvirkningsfaktorers betydning for naturtyperne. For hver naturtype er angivet om påvirkningen har høj (H), middel (M) eller lav (L) betydning for naturtypens tilstand. Rapportens Bilag 2 viser de rapporterede påvirkningsfaktorers inddeling i tabellernes grupper. Tabel c i hvert kapitel giver et samlet overblik over de statusvurderinger, der indgår i bevaringsstatus og de vigtigste oplysninger om naturtyperne. For naturtyperne omfatter statusvurderingerne: Udbredelsesareal er det areal, der omslutter samtlige forekomster af naturtypen. Status for udbredelsesareal er vurderet i forhold til naturtypens referenceniveau, Favorable Reference Range (FRR). I oversigtstabellen er med symboler vist om FRR svarer til ( ), er 0 til 10 pct. større end (>) eller er mere end 10 pct. større end (>>) det observerede areal. Eventuelt er det ukendt ( ). Med trendsymboler er angivet om udviklingen i udbredelsesarealet er stigende, faldende, stabil eller ukendt. Forekomstareal er de konkrete kendte forekomster af habitatnaturtypen. Status for forekomstarealet er vurderet i forhold til naturtypens referenceniveau, Favorable Reference Area (FRA). I oversigtstabellen er med symboler vist om FRA svarer til ( ), er 0 til 10 pct. større end (>) eller er mere end 10 pct. større end (>>) det observerede areal. Eventuelt er det ukendt ( ). Med trendsymboler er angivet om udviklingen i forekomstarealet er stigende, faldende, stabil eller ukendt. Struktur og funktion er strukturer og processer, der er nødvendige for opretholdelse af naturtypen på lang sigt, og typisk vurderet i forhold til de indikatorer, der er registreret i NOVANA overvågningsprogrammet. For mange naturtyper har DCE udviklet en multikriteriemodel, der ud fra de målte indikatorer beregner status for struktur og funktion. I andre tilfælde er det en ekspertvurdering af de tilgængelige data. Status er angivet med farvesymbolerne, og udviklingen i struktur og funktion er vist ved trendsymbolerne. 9

12 Foto 2b. Hestehave skov, Kalø. Jesper Fredshavn. Fremtidsudsigterne er en vurdering af naturtypernes forventede udvikling de kommende 12 år under hensyntagen til de aktuelle påvirkningsfaktorer og de forvaltningstiltag, der skal forbedre udviklingen. Vurderingen er foretaget af Naturstyrelsen. Status er angivet med farvesymbolerne, og udviklingen i fremtidsudsigter er vist ved trendsymbolerne. er den samlede vurdering på grundlag af de fire grundlæggende statusvurderinger af udbredelse, forekomstareal, struktur og funktion samt fremtidsudsigter. Hvis der er fire gunstige, eller tre gunstige og én ukendt, er den samlede bevaringsstatus gunstig, Er blot én af delvurderingerne stærkt ugunstig er bevaringsstatus stærkt ugunstig. Er én eller flere delvurderinger moderat ugunstig og ingen er stærkt ugunstig, så er bevaringsstatus moderat ugunstig, og i de øvrige tilfælde er bevaringsstatus ukendt. Status er angivet med farvesymbolerne, og udviklingen er vist ved trendsymbolerne. Natura 2000-andel er den procentdel af forekomstarealet, der ligger inden for de udpegede Natura 2000-områder. Vurderingerne af status omfatter hele det nationale areal i hver af de to biogeografiske regioner, men det er kun inden for Natura 2000-områderne, medlemslandene er forpligtet til at gøre en indsats på for at forbedre den nationale status. En lille Natura 2000-andel kan altså betyde at selv en stor forvaltningsindsats i habitatområderne ikke har den store effekt på den nationale status. 10

13 Udbredelsesareal 2% 4% 94% Figur 2.1. Status for de 60 naturtyper for hhv. udbredelsesareal, forekomstareal, struktur og funktion, fremtidsudsigter og den samlede bevaringsstatus. For hver status er vist den procentvise fordeling af gunstig (grøn), moderat ugunstig (gul), stærkt ugunstig (rød) og ukendt (hvid). Forekomstareal 11% 10% 7% 72% Struktur og funktion 5% 6% 22% 67% Fremtidsudsigter 5% 5% 22% 68% 5% 5% 22% 68% Gunstig Moderat ugunstig Stærkt ugunstig Ukendt 11

14 2.1 Marine naturtyper Sandbanke (1110) er dannet ved materialetransport langs kysterne fx i form af revler, der kan være ubevoksede eller evt. med ålegræs. Flodmunding (1130) fra større åer er indskæringer i kysten eller bunden af fjorde evt. med aflejringer i form af delta (Skjern Å). Vadeflade (1140), der blotlægges ved ebbe, forekommer selvfølgelig primært i Vadehavet, men findes også i de indre danske farvande fra Læsø til Lolland. Lagune (1150) er brakvandssøer afsnøret fra havet, og udgør dermed en overgangszone mellem de indenlandske søer og kysthabitaterne. Bugt (1160) er lavvandede områder med begrænset fersk påvirkning, og udgør dermed størstedelen af fjordene i de indre farvande. Rev (1170) er områder på havbunden med hård bund, fx stenrev, ofte med en stor artsrigdom af dyr og planter. Boblerev (1180) er helt unikke dannelser af sammenkittede sandsten forårsaget af årtusinders udstrømmende metangasser fra dybe lag under havbunden. Boblerevene rummer et meget artsrigt dyreliv. Havgrotte (8330) findes kun på klippeøen Bornholm. De marine naturtyper er endnu kun mangelfuldt kortlagt, og fortrinsvist i de udpegede Natura 2000-områder. Når der i indberetningen derfor står at Natura 2000-andelen udgør 100 procent af naturtypernes forekomst er det kun fordi arealet uden for Natura 2000 ikke er kortlagt. Der foreligger ikke et egentlig værktøj til vurdering af bevaringsstatus for de marine naturtyper så rapporteringen bygger på faglige skøn baseret på overvågningsdata og kendte påvirkningsfaktorer. På baggrund af de kortlagte forekomster i Natura 2000-områderne er struktur og funktion for de marine habitattyper vurderet at være stærkt ugunstig. Selvom status for sandbanker og laguner vurderes at være i fremgang er den overordnede bevaringsstatus for stort set alle de marine habitattyper stærkt ugunstig. Flodmundingen ved Halleby å er den eneste i den baltiske region og her er struktur og funktion vurderet ukendt, så den samlede vurdering for flodmundinger i den baltiske region ender gunstig. Kendskabet til havgrotterne på Bornholm er så mangelfuldt, at bevaringsstatus er ukendt. Påvirkningsfaktorer De marine naturtyper er fortsat under påvirkning af næringsstoffer tilført fra overfladevand og fra atmosfærisk nedfald, men i de seneste år er der gode tegn på at mange års tiltag på at begrænse udledningerne af næringssalte er ved at få en positiv effekt. 12

15 Forurening med fremmede og invasive arter et udbredt problem i de marine naturtyper, der kun kan forventes at stige i takt med klimaændringerne. Et eksempel herpå er stillehavsøsters, der fortrænger blåmuslinger i vadehavet. Fiskeri af tobis og muslingeskrab på sandbanker og i lavvandede bugte og vige fjerner vigtige nøglearter, og trawl og garnredskaber gør skade på rev og boblerev. Temperaturstigninger som følge af klimaforandringerne har negativ betydning for iltforholdene i bundvand i lavvandede bugte og vige uden hyppig omrøring, og dermed på forekomster af dyr og planter. Foto 2.1. Stenrev i det centrale Kattegat. Karsten Dahl. Tabel 2.1a. for marine naturtyper i de to marine regioner. Symboler se s. 9. Kode Naturtype MATL MBAL 1110 Sandbanke Flodmunding 1140 Vadeflade 1150 Lagune + = 1160 Bugt = = 1170 Rev = = 1180 Boblerev = 8330 Havgrotte Tabel 2.1b. Påvirkningsfaktorer på marine naturtyper. Kode Naturtype Eutrofiering Fiskeri Forurening Intensiv landbrugsdrift Invasive arter Klimaændringer Øvrige 1110 Sandbanke H H M H 1130 Flodmunding H M L M 1140 Vadeflade M M H 1150 Lagune H H 1160 Bugt H H M M 1170 Rev H M L M H 1180 Boblerev H H L L L 8330 Havgrotte L Tabel 2.1c. Status for marine naturtyper. Arealet for udbredelse og forekomst er angivet i km 2. (FRR) er Favorable Reference Range og (FRA) er Favorable Reference Area. Symbolerne er omtalt på side 7. N2000 pct. er procentdelen af det samlede forekomstareal, der ligger i Natura 2000-områder. Areal FRR Status Areal FRA Status Status Status Status Pct MATL Marin atlantisk region 1110 Sandbanke = Flodmunding 159 = 17,9 = Vadeflade 4622 = 565 = Lagune 7319 = 354 = Bugt 3057 = 851 = = = = Rev = 305 = = = = Boblerev ,0295 = = = = 100 MBAL Marin baltisk region 1110 Sandbanke = Flodmunding 54 = 0,3 = Vadeflade 4135 = 43 = Lagune = 122 = = = = Bugt = 1011 = = = = Rev = 892 = = = = Havgrotte 910 = 1 = 100 Kode Naturtype Udbredelse Forekomstareal Struktur og funktion Fremtidsudsigter N2000- andel 13

16 2.2 Strande og strandenge Langs Danmarks km lange kystlinje dannes, ved havets og vindens kraft, en lang række forskellige naturtyper, der hører til Danmarks mest uberørte og dynamiske natur. På stenede eller grusede strande hvor havet aflejrer tang eller grus dannes strandvolde med enårige planter (1210) og strandvolde med flerårige planter (1220), med hhv. en ret ustabil enårig domineret vegetation og en mere stabil flerårig vegetation. På de stejle klinter og klipper ganske nær havet, præget af saltpåvirkning og naturlige forstyrrelser, findes habitattypen kystklint (1230). Langs de beskyttede kyster, hvor vind- og bølgeenergien er reduceret på grund af en lavere vanddybde og i læ dannes en række strandengstyper præget af en stærk zonering, skabt af de tidvise oversvømmelser med saltvand. Ud over den egentlige strandeng (1330) med salttolerante græsser og urter, findes pletvis enårig strandengsvegetation (1310) og flerårige pionervegetationer domineret af vadegræssamfund (1320) hvor saltholdigheden er høj. Endelig findes den sjældne indlandssalteng (1340) på indlandslokaliteter i den kontinentale region, hvor saltholdigt grundvand træder frem. Selvom kystzonen rummer den mest uberørte natur i Danmark vurderes det at fem ud af syv strand- og strandengstyper har moderat eller stærkt ugunstig bevaringsstatus. Det er således kun strandvold med enårige planter (1210) og vadegræssamfund (1320) der har gunstig bevaringsstatus. Strandeng og indlandssalteng har været overvåget siden De øvrige typer siden For de fleste kysttyper er areal og udbredelsesområde vurderet stabilt og tilstrækkeligt stort til en langsigtet opretholdelse. Det vurderes dog at arealet med enårig strandengsvegetation (1310) er utilstrækkeligt og i tilbagegang som følge af et markant arealtab til naturtypen vadegræssamfund (1320), der til gengæld er i fremgang. For indlandssalteng (1340) er det ukendt om det skønnede areal og udbredelsesområde er tilstrækkeligt stort til at opretholde naturtypen i hele dens variationsbredde. For strandvold med flerårige planter (1220) og kystklint/klippe (1230) er tilstanden vurderet stærkt ugunstig blandt andet som følge af den udbredte tilgroning med den invasive planteart rynket rose. På strandeng (1330), der er den mest udbredte terrestriske habitatnaturtype i Danmark, er vegetationen påvirket af næringsstoffer og de sårbare strandengsplanter er i stort omfang udkonkurreret af næringselskende arter, hvilket er særligt udpræget i den kontinentale region. Indlandssalteng (1340) har moderat ugunstig bevaringsstatus som følge af næringsstofpåvirkning og en utilstrækkelig afgræsning, der medfører tilgroning. Påvirkningsfaktorer De vigtigste påvirkningsfaktorer for strand- og strandengstyperne er begrænsninger af den naturlige dynamik, næringsbelastning, afvanding, tilgroning med invasive arter og fragmentering. I kystøkosystemet har naturlige oversvømmelser, erosion og aflejring været med til at skabe varierede levesteder for dyr og planter og en af de største trusler mod naturtypernes opretholdelse er kystsikring i form at høfder og diger, der effektivt begrænser den naturlige dynamik. Næringsbelastning i form af direkte gødskning, afdrift fra omkringliggende marker, næ- 14

17 ringsbelastet dræn- og overfladevand og atmosfærisk deposition favoriserer kvælstofelskende plantearter på bekostning af de mere fåtallige og sjældne nøjsomme arter. For nogle typer er invasive arter en særlig udfordring. Således er tilgroning med rynket rose en af de væsentligste påvirkningsfaktorer i flerårig strandvoldsvegetation og invasive vadegræsarter medfører markante ændrer i artssammensætningen i vadegræssamfundet. Afvanding i form af grøfter og dræn påvirker især de indre dele af strandengen og indlandssaltengene. Og selvom rørsumpe kan rumme sjældne arter medfører ophørt græsning at en række levesteder for varme- og lyskrævende dyr og planter på strandeng og indlandssalteng forsvinder. Kystklinter og indlandsstrandenge er så fragmenterede i det danske landskab at der kan være en alvorlig begrænsning i de karakteristiske arters spredningsmuligheder. Og endelig kan rekreative aktiviteter ødelægge strandvoldenes strukturer. Foto 2.2. Strandeng v. Nyord. Jesper Fredshavn. Tabel 2.2a. for strande og strand enge i de to biogeografiske regioner. Symboler se s. 9. Kode Naturtype ATL CON 1210 Strandvold med enårige pl Strandvold med flerårige pl Kystklint/klippe 1310 Enårig strandengsvegetation 1320 Vadegræssamfund 1330 Strandeng = = 1340 Indlandssalteng = Tabel 2.2b. Påvirkningsfaktorer på strande og strandenge. Kode Naturtype Bebyggelse Eutrofiering Fragmentering Græsningsophør Intensiv landbrugsdrift Invasive arter Klimaændringer Kystbeskyttelse Rekreative forstyrrelser Ændret hydrologi 1210 Strandvold med enårige pl. L M L M L 1220 Strandvold med flerårige pl. L H L M L 1230 Kystklint/klippe H M L M L L 1310 Enårig strandengsvegetation L L L H 1320 Vadegræssamfund L H L H H 1330 Strandeng L M H L L L H H 1340 Indlandssalteng H H H L L H Tabel 2.2c. Status for strande og strandenge. Arealet for udbredelse og forekomst er angivet i km 2. (FRR) er Favorable Reference Range og (FRA) er Favorable Reference Area. Symbolerne er omtalt på side 7. N2000 pct. er procentdelen af det samlede forekomstareal, der ligger i Natura 2000-områder. Areal FRR Status Areal FRA Status Status Status Status Pct ATL Atlantisk region 1210 Strandvold med enårige pl. 60 = 0,1 = Strandvold med flerårige pl. 60 = 3,1 = Kystklint/klippe 2 = 2 = Enårig strandengsvegetation 5500 = 4,8 >> Vadegræssamfund , Strandeng 5500 = 154 = = = 82 CON Kontinental region 1210 Strandvold med enårige pl. 370 = 2,4 = Strandvold med flerårige pl. 370 = 14 = Kystklint/klippe 30 = 4,7 = Enårig strandengsvegetation = 2, Vadegræssamfund , Strandeng = 213 = = = Indlandssalteng 900 0,2 = = 50 Kode Naturtype Udbredelse Forekomstareal Struktur og funktion Fremtidsudsigter N2000- andel 15

18 2.3 Kystklitter Langs de ubeskyttede kyster, der er særligt udsatte for havets og vindens påvirkning, foregår en omfattende materialetransport af havsand ind over land, hvorved kystklitterne dannes. Yderst langs havet dannes habitattyperne forklit (2110) og hvid klit (2120) og i de stabile klitter længere inde i landet findes en række forskellige vegetationstyper afhængig af sandets kalkindhold, fugtighed og forstyrrelsesgrad. Grå/grøn klit (2130) består af et mere eller mindre lukket plantedække med græsser, urter, mosser og laver. Typen dækker over to undertyper, hvor grå klit er de mest udvaskede og sure klitter med en særlig rig mos- og lavflora. Hvor sandet har et højt kalkindhold findes den artsrige grønsværsklit. Ved en yderligere udvaskning og stabilisering af sandet dannes klithede (2140) med dominans af dværgbuske og enebærklit (2250) med buske af enebær. Hvor grundvandsstanden er høj ses fugtige eller vanddækkede klitlavning (2190) med en række forskellige plantesamfund såsom enge, rørsumpe og små klitsøer. Uden naturlige forstyrrelser, der holder vegetationen åben, vil klitterne gro til i mere eller mindre åbne krat med forskellige træer og buske. På kalkrig bund dannes havtornklit (2160) ofte med islæt af havtorn og på mere sur og udvasket bund findes grårisklit (2170) med pilearten gråris. Som sidste stadie i tilgroningen etableres egentlig skovklit (2180), der hører sammen med de øvrige skovtyper i afsnit 2.8. Kystklitterne er dynamiske med en stor variation i topografi, jordbundskemi og mikroklima, og naturtyperne findes derfor ofte i mosaik og som overgangsformer. Selvom kystklitterne rummer den mest uberørte natur i Danmark vurderes det at bevaringstilstanden kun er gunstig i forklitterne (2110) i den atlantiske region, medens de øvrige klittyper har moderat eller stærkt ugunstig bevaringsstatus. For alle otte klittyper er areal og udbredelsesområde vurderet stabilt og tilstrækkeligt stort til en langsigtet opretholdelse. Forklit (2110) i kontinental region er vurderet moderat ugunstig pga begrænsninger af de dynamiske processer (i form af vindbrud og haverodering) og i hvid klit (2120) er bevaringsstatus stærkt ugunstig som følge af en udbredt tilgroning med den invasive planteart rynket rose. Påvirkning af næringsstoffer og mangel på naturlige forstyrrelser i form af erosion, sandpålejring og græsning gør det vanskeligt at opretholde de unge successionsstadier, der er karakteristiske for grå/grøn klit (2130), klithede (2140), klitlavning (2190) og enebærklit (2250) og er hovedårsagerne til den ugunstige tilstand i disse naturtyper. Havtornklitterne (2160) er vurderet stærkt ugunstig, da vegetationen er monoton og artsfattig med indførte nåletræer og rynket rose, og forekomsten af invasive arter (rynket rose og bjergfyr) er også den primære årsag til moderat ugunstig bevaringsstatus i grårisklit (2170). Påvirkningsfaktorer De vigtigste påvirkningsfaktorer for kystklitterne er begrænsninger af den naturlige dynamik, atmosfærisk deposition og tilgroning med invasive arter. I klitøkosystemet har dynamiske processer i form af erosion og sandaflejring været med til at skabe de meget varierede levesteder for dyr og planter og en af de største trusler mod klittypernes opretholdelse er kystsikring og sanddæmpende foranstaltninger, der effektivt begrænser den naturlige dynamik. 16

19 Næringsbelastning, primært i form af atmosfærisk deposition, øger produktionen af plantebiomasse i klitterne og forringer konkurrencevilkårene for de lavtvoksende og nøjsomme urter, laver og mosser. Tilgroning med invasive arter (rynket rose og bjergfyr) er en særlig udfordring for mange klittyper og fravær af græsning medfører at en række levesteder for varme- og lyskrævende dyr og planter forsvinder. Afvanding, eksempelvis i form af vandindvinding, vil sænke grundvandsstanden i kystklitterne og forringe de økologiske kår i fugtig klitlavning (2190). Bebyggelse af sommerhuse medfører arealtab og forringet tilstand sørligt i grå/grøn klit (2130), klithede (2140), enebærklit (2250) og grårisklit (2170). Og endelig kan rekreative aktiviteter medføre lokale belastninger af naturen i de yderste klitrækker. Foto 2.3. Kystklitter v. Kandestederne. Jesper Fredshavn. Tabel 2.3a. for kystklitter i de to biogeografiske regioner. Symboler se s. 9. Kode Naturtype ATL CON 2110 Forklit 2120 Hvid klit 2130 Grå/grøn klit = = 2140 Klithede = = 2160 Havtornklit 2170 Grårisklit 2190 Klitlavning = = 2250 Enebærklit = = Tabel 2.3b. Påvirkningsfaktorer på kystklitter. Kode Naturtype Bebyggelse Eutrofiering Fragmentering Græsningsophør Invasive arter Klimaændringer Kystbeskyttelse Rekreative forstyrrelser Ændret hydrologi Øvrige 2110 Forklit L M H L 2120 Hvid klit L H H L 2130 Grå/grøn klit H H H H M H L L 2140 Klithede H H H H M H 2160 Havtornklit M M M H L H 2170 Grårisklit H M M H L H 2190 Klitlavning M M H H L H H M 2250 Enebærklit H H L H H L H M Tabel 2.3c. Status for kystklitter. Arealet for udbredelse og forekomst er angivet i km 2. (FRR) er Favorable Reference Range og (FRA) er Favorable Reference Area. Symbolerne er omtalt på side 7. N2000 pct. er procentdelen af det samlede forekomstareal, der ligger i Natura 2000-områder. Areal FRR Status Areal FRA Status Status Status Status Pct ATL Atlantisk region 2110 Forklit 700 = 1, Hvid klit 700 = Grå/grøn klit 700 = 71 = = Klithede 700 = 168 = = Havtornklit 700 = 2, Grårisklit 700 = Klitlavning 700 = 50 = = Enebærklit 700 = 0,03 = = 67 CON Kontinental region 2110 Forklit 530 = 2, Hvid klit 530 = Grå/grøn klit 530 = 83 = = Klithede 530 = 70 = = Havtornklit 530 = Grårisklit 530 = 1, Klitlavning 530 = 26 = = Enebærklit 530 = 6 = = 62 Kode Naturtype Udbredelse Forekomstareal Struktur og funktion Fremtidsudsigter N2000- andel 17

20 2.4 Søer og vandløb Lobeliesø (3110) er kalk- og næringsfattige søer og vandhuller karakteriseret ved især grundskudsplanter og lav ph. Søbred med småurter (3130) er ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden. Kransnålalgesø (3140) er kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, der typisk er ganske rene eller kun lidt eutrofierede. Næringsrig sø (3150) er næringsrige søer og vandhuller, typisk med flydeplanter eller store vandaks. Brunvandet sø (3160) er søer og vandhuller, hvor vandets farve skyldes et højt indhold af humusstoffer. Typisk er det også ret sure søer med lave ph-værdier på 3-6. Vandløb med vandplanter (3260) findes vidt udbredt over hele landet. Ligeledes forekommer urtebræmme (6430) med høj urtevegetation skønsmæssigt langs 80 procent af danske vandløb, ligesom naturtypen også findes langs skyggende skovbryn, uden at dens forekomst her er kendt. Åmudderbanke (3270) er vandløb med tidvist blottede mudderflader med forekomst af én-årige planter. Naturtypen forekommer yderst spredt og typisk kun som få kvadratmeter store flader i større vandløb. Sønaturtyperne er overvåget siden 2004, og det vurderes, at de alle har moderat ugunstig eller stærkt ugunstig bevaringsstatus. Lobeliesøerne (3110) har moderat ugunstig bevaringsstatus i både den atlantiske og den kontinentale region. Naturtypen er den mest sårbare af alle sønaturtyperne, og grunden til at den kun har moderat ugunstig status er, at mere forringede søer ikke længere er lobeliesøer, men én af de mere næringsrige sønaturtyper. Søbred med småurter (3130) og brunvandet sø (3160) har moderat ugunstig bevaringsstatus i den atlantiske region, men begge stærkt ugunstige i den kontinentale region. Både kransnålalgesøer (3140) og de næringsrige søer (3150) vurderes at have stærkt ugunstig bevaringsstatus i begge regioner. Generelt er status for både udbredelse og forekomstareal vurderet til at være gunstig for alle sønaturtyperne, bortset fra lobeliesøerne (3110), hvor udbredelsesareal vurderes til at være moderat ugunstig i den kontinentale region, og forekomstareal vurderes til at være for lille, og dermed moderat ugunstig i begge biogeografiske regioner. Vandløb (3260) er overvåget siden 2004, mens åmudderbanke (3270) og urtebræmme (6430) først er overvåget fra og med for vandløb (3260) er vurderet moderat ugunstig, og urtebræmme (6430) er stærkt ugunstig. I begge tilfælde skyldes det en generelt ugunstig status for struktur og funktion. for åmudderbanke (3270) er vurderet som ukendt på grund af et utilstrækkeligt datagrundlag. Påvirkningsfaktorer Den største trussel mod sønaturtyperne er generelt eutrofieringen med næringssalte via direkte tilløb og diffus tilførsel fra oplandet, bl.a. forårsaget af intensiv landbrugsdrift på naboarealerne. Overskud af næringssalte forårsager øget algevækst og forstyrrer den økologiske balance mellem søens planter, fisk, dyreplankton og smådyr. Jo mere næringsfattig en sø er, des mere sårbar er den overfor tilledning af næringssalte. Grundskudsplanter, som er typedefi- 18

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 39 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord:

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2010-2015

Natura 2000-handleplan 2010-2015 Natura 2000-handleplan 2010-2015 Horreby Lyng og Listrup Lyng Natura 2000-område nr. 175 Habitatområde H154 og H252 Titel: Udgivet af: Natura 2000-handleplan. Horreby Lyng og Listrup Lyng. Natura 2000-område

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 1 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udgiver: Mariagerfjord Kommune Nordre Kajakgade 1 9500 Hobro www.mariagerfjord.dk Frederikshavn

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Eivind Johansen og Lene Gerd Sørensen Nordre Strandvej 182 A 3140 Ålsgårde Den 2. oktober 2014 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer

Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 599, 2007 Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer 2.udgave [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Læs mere

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER Areal, biomasse og antal græsningsdyr Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 2012 AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll. Kolofon År: 2014 Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Natura 2000-plan 2010-2015 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus

Kriterier for gunstig bevaringsstatus Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kriterier for gunstig bevaringsstatus Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Faglig rapport

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde nr. 111 Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 og 72 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk

D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk D a n s k e n a t u r t y p e r i det europæiske NATURA 2000 netværk Miljø- og Energiministeriet / Skov- og Naturstyrelsen, 2000 1 Danske

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...4 3. Foreløbig trusselsvurdering...6

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9:

Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: BILAG Bilag 1: Vilkårskatalog Bilag 2: Grundlag for vilkår og lovgivning Bilag 3: Beregning af BAT-niveau Bilag 4: Situationsplan over ejendommen Oversigtskort over ejendommens anlæg Afløbsplan (tagvand

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder BILAG 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed 3. Afløbsplan 4. Grundplan, kostald 5. Arealer, transportruter med husdyrgødning 6. Oversigt over Naturgruppens naturpunkter 7. BAT-niveau 8. Udtalelse

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet Indledning Dette dokument indeholder Danmarks Naturfredningsforenings (DN) første bidrag til udviklingen af

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder et LIFE-Nature projekt Lægmandsrapport Tekst Jesper Stenild Redaktion Jesper Stenild, Annita Svendsen og Søren Kjær Fotos Naturstyrelsen, Jydsk Luftfoto,

Læs mere

Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland

Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering af naturtypen overdrev i det nordøstlige Sjælland DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Biologisk Institut Sektion for Økologi og Evolution Specialerapport af Mette Nyerup Nielsen Årstidsvariationens betydning for tilstandsvurdering

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen. Regan Vest Drifts- og plejeplan 2012-2026

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen. Regan Vest Drifts- og plejeplan 2012-2026 FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Regan Vest Drifts- og plejeplan 2012-2026 2 Regan Vest Drifts- og plejeplan 2012-2026 3 KoLOFON Titel: regan Vest. Driftsog plejeplan

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014 HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk 22. januar 2014 Landzonetilladelse til etablering af 10 stk. dobbelte damme m.v. på matr.

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

BILAG Miljørapport - VVM og MV. Udvidelse af Aalborg Lufthavn

BILAG Miljørapport - VVM og MV. Udvidelse af Aalborg Lufthavn ILAG Miljørapport - VVM og MV Udvidelse af Aalborg Lufthavn Aalborg Lufthavn, Januar 2013 ilag til Miljørapport VVM og MV ilag 1. ilag 2. ilag 3. ilag 4. ilag 5. Natura 2000 konsekvensvurdering eregningsforudsætninger

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

Hammer Bakker foreningens naturperle

Hammer Bakker foreningens naturperle Hammer Bakker foreningens naturperle Camilla S. Brok og Signe Nepper Larsen I Vendsyssel nord for Aalborg ligger naturområdet Hammer Bakker. Hvad de færreste medlemmer måske ved, ejer Dansk Botanisk Forening

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov. Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND

EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND Velfærd Bæredygtighed Naturpleje Kyst og klit Vandløb og eng Hav Økonomi Landbrug og Skovbrug Naturbeskyttelse Naturovervågning Nationale naturområder Biologisk mangfoldighed EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Temadag om vand og natur. Forår 2007

Temadag om vand og natur. Forår 2007 Temadag om vand og natur Forår 2007 Vær med fra starten I Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland

Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 673, 2008 Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder [Blank page] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk og fbe-ees03@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 026053-2012 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere