L06. L05, Interviewundersøgelse i landovervågningsoplandene

Transkript

1 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ane Kjeldgaard, Fagdatacenter for stofudvaskning fra dyrkede arealer. DMU, Aarhus universitet TA henvisninger TA. nr.: L06 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: Sider: 12 Sidst ændret: L05, Interviewundersøgelse i landovervågningsoplandene 0 Indhold 1 Indledning Metode Tid, sted og periode Udstyr Kriterier, der skal opfyldes for LOOP-kort Udarbejdelse af grundkortet i GIS før interviews Optegning af markskel under interview hos landmanden Udarbejdelse af I GIS efter interview Databehandling Data og koder Kvalitetssikring Kvalitetssikring af data Bilag Udarbejdelse af basiskort Metadata Kodelister til Oversigt over versionsændringer Indledning I landovervågningen skal der for hvert LOOP (landovervågningsopland) hvert år udarbejdes kort i GIS, der omfatter alle marker i interviewundersøgelsen (jf. TA L05 Interviewundersøgelse i landovervågningsoplandene). LOOP-kortene fungerer dels som skabelon for udprint af kort over den enkelte bedrifts arealer til interview og dels som grundlag for modellering af f.eks. kvælstofudvaskningen i oplandene, hvor der er behov for at kunne følge markerne/markstykkerne igennem en længere årrække. 1

2 2 Metode 2.1 Tid, sted og periode Arbejdet med LOOP-kort, der i denne anvisning er en samlebetegnelse for 3 korttyper, ligger i flere perioder over året, se figur 1. I august-september udarbejdes først et grundkort for hvert opland på baggrund af foreløbige optegninger hos landmændene ved sidste interviewrunde (det foreløbige ) samt øvrigt tilgængeligt materiale (jf. afsnit 2.3.2). I perioden oktober-marts foregår interviews ude hos landmændene, hvor der indsamles oplysninger om markskel og numre for dels det aktuelle og dels det næste høstår (jf. afsnit 2.3.3). I perioden april-maj registreres de indsamlede oplysninger i GIS (jf. afsnit 2.3.4), så resultatet bliver et endeligt for året og et foreløbigt for næste år. 2.2 Udstyr I 2010 blev der udarbejdet basiskort for LOOP 1, 2, 3, 4 og 6 på grundlag af det landsdækkende markblokkort for 2010 og Kort10 jf. bilag 1. Basiskortene definerer markernes ydre grænser (markblokke) samt øvrige arealer i og omkring oplandene. Basiskortene for 2010 dannede udgangspunkt for udarbejdelsen af de første grundkort for Til brug for optegning af et nyt grundkort for hvert LOOP en gang årligt skal der anvendes følgende: Det foreløbige for høståret Luftfoto og/eller Internet for høståret Evt. seneste markblokkort og/eller Kort 10 Til interviewundersøgelsen skal medbringes 2 udsnit af grundkortet over den givne bedrift. 2

3 2.3 Procedure LOOP-kort udarbejdes efter en fast procedure, der er beskrevet i de følgende afsnit og skitseret i figur 1. Kortene navngives ved et LOOP-nr (A) og et årstal (XXXX) efter princippet anført i tabel 1. Tabel 1: Navngivning af de tre korttyper (LOOP-kort), der udarbejdes årligt i interviewundersøgelsen Navngivning i GIS Grundkort_LOOP_A_XXXX Beskrivelse Grundkortet er baseret på det foreløbige for det forgangne høstår og andet tilgængelig kortmateriale; dette kort udgør grundlaget for årets interviews Markkort_LOOP_A_XXXX_2.0 Det endelige er baseret på grundkortet og ajourført ud fra interviewundersøgelsen vedr. det forgangne høstår Markkort_LOOP_A_XXXX_1.0 Det foreløbige, er baseret på det endelige fra det forgangne høstår og ajourført ud fra interviewundersøgelsen vedr. det efterfølgende høstår Luftfotos 2012 Markblokkort 2012 og Kort10 Luftfotos 2014 (senere opdatering) Internet 2013 Markblokkort 2013 og Kort10 Andet kortmateriale Foreløbigt 2012 Grundkort 2012 Endeligt 2012 (match ODA) Foreløbigt 2013 Grundkort 2013 Endeligt 2013 (match ODA) LOOP-kort 2 bedriftsudsnit Interviewhøstår 12 Justeret udsnit 2012 Justeret udsnit 2013 Interviewhøstår aug. 1. okt. 1. mar. 1. maj 1. aug. 1. okt. 1. mar. Figur 1. Oversigt over arbejdsprocessen for LOOP-kort. Oversigten beskriver en situation, hvor der er luftfotos til rådighed for 2012, men ikke For 2013 kan en finjustering af et foretages senere (2014), hvis der senere forefindes luftfotos for Kriterier, der skal opfyldes for LOOP-kort Et LOOP-kort med tilhørende attributtabel skal opfylde følgende geometriske kvalitetskrav: 3

4 Alle marker, som indberettes i interviewundersøgelsen, skal være optegnet, både marker inden for og uden for oplandsgrænsen Markerne klippes ikke ved oplandsgrænsen Inden for oplandsgrænsen skal kortet være fyldt ud med al øvrig arealanvendelse Der må ikke forekomme overlap mellem polygoner Der må ikke forekomme huller mellem polygoner inden for oplandsgrænsen Øvrige geometriske fejl skal undgås Ændring af en polygongrænse foretages kun, hvis ændringen repræsenterer en arealjustering på minimum 1 meter Arealer mindre end 100 m 2 registreres som hovedregel ikke Polygonernes grænser skal være udglattede, dvs. der må ikke forekomme unødige hak og udvækster Markveje, læhegn og grøfter registres med en bredde på mindst 4 m eter ellers slet ikke Derudover er der krav til datakvaliteten jf. afsnit Udarbejdelse af grundkortet i GIS før interviews Udarbejdelsen af grundkortet i GIS for det forgangne høstår, som interviews primært kommer til at vedrøre, sker med udgangspunkt i det foreløbige, der også foreligger i GIS. 1 De ydre markgrænser justeres ud fra det aktuelle markblokkort, mens grænser eller attributter for øvrige polygoner justeres ved mindre ændringer i Kort 10. Hvis flyfotos er til rådighed optegnes nye indre markgrænser ud fra disse, alternativt anvendes landmændenes internet, hvor de forefindes. 1 I forbindelse med større grundlæggende ændringer af markblokkortet for det aktuelle år eller Kort10 udarbejdes i stedet et nyt basiskort (jf. bilag 1) som grundlag for optegningen af grundkortet. 4

5 2.3.3 Optegning af markskel under interview hos landmanden Til interviewet hos landmanden skal intervieweren medbringe to udsnit af grundkortet over bedriftens marker. Optegninger hos landmanden består i at verificere og tilrette markskel (primært indre markskel); derudover skal marknumre tilrettes på de to udsnit af grundkortet. Det første udsnit skal opdateres i forhold til markskel og -numre for det forgangne høstår. Såfremt grundkortet inden interviewet er blevet udarbejdet ud fra flyfotos eller Internet, forventes markskellene at være helt henholdsvis næsten fuldt opdaterede. Det andet udsnit skal opdateres i forhold til etablerede vinterafgrøder og øvrige planlagte justeringer for det efterfølgende høstår. Opdateringen skal omfatte optegning af de nye indre markskel og anførsel af marknumre Udarbejdelse af I GIS efter interview Efter færdiggørelse af intervewundersøgelsen for LOOP-oplandet skal der udarbejdes 2. Udarbejdelsen af det første for det forgangne høstår sker med udgangspunkt i grundkortet. Det sker ved at opdatere/justere grundkortet i GIS ud fra registreringerne udført under interviewet (det første udsnit). Ved justeringen skal de oplyste ændringer i markskel optegnes og marknumre samt øvrige data registreres i den tilhørende attributtabel. Der skal dog som udgangspunkt ikke ske justeringer af markskel, såfremt grundkortet er baseret på luftfotos, hvilket fremgår af grundkortets metadata. Kvalitetskrav til optegningen er beskrevet i afsnit Attributtabellen indeholder både ejendoms- og marknumre (hjælpefelter) fra foregående interview og et sæt blanke kolonner til de endelige ejendoms- og marknumre. Nummereringen kan kopieres direkte fra hjælpefelterne, hvor den er uændret. Det er dog langt fra altid tilfældet - f.eks. kan flere marker have den samme nummerering i hjælpefelterne, såfremt det ved udarbejdelsen af grundkortet har vist sig, at en mark fra det foreløbige er splittet op i flere nye marker; eller omvendt hvis marker er blevet slået sammen kan et forkert marknummer være at finde i attributtabellen. Hvis de indre markskel i grundkortet ikke er justeret i forhold til det foreløbige, vil ejendoms- og marknumre i hjælpefelterne svare hertil. Den her beskrevne justering af grundkortet udgør det endelige for det forgangne høstår. 5

6 Såfremt der ikke har ligget luftfotos/internet til grund for udarbejdelsen af grundkortet, kan det være nødvendigt at foretage en mindre justering af det endelige senere ud fra efterfølgende års luftfotos, se figur 1. Udarbejdelsen af det andet (foreløbige) i GIS for det efterfølgende høstår sker med udgangspunkt i ovennævnte endelige. Kolonnerne EJDnr foreloebig og MARKnr foreloebig overskrives med henholdsvis EJDnr_indbaar og MARKnr_indbaar. Herefter opdateres/justeres et ud fra registreringerne for efterfølgende indberetningsår udført under interviewet (det andet udsnit). Ved justeringen skal ændringer i markskel digitaliseres og marknumre indskrives i den tilhørende attributtabel. Kvalitetskrav til optegningen er beskrevet i afsnit Denne justering af et for det efterfølgende høstår udgør det foreløbige for næste års interviewundersøgelse. 3 Databehandling Opdateringen af LOOP-kort i GIS følger det dataflow, som er nærmere beskrevet i afsnit 2 og afbildet i figur Data og koder LOOP-kort udarbejdet i GIS skal foreligge i koordinatsæt og projektion UTM32 ETRS89 i et af de følgende tre formater: ESRI shape-filer, inkl..prj-fil ESRI personal geodatabase MapInfo I tabel 1 er anført de data, som skal være registreret i tabeldelen af de LOOP-kort, der udarbejdes. Tabel 2. Beskrivelse af datafelter i attributtabel til LOOP-kort (hjælpefelter med nummering fra det foreløbige er vist ved gråtoning) Feltnavn Beskrivelse Feltformat ID Unikt nummer for datasættet Heltal OPLAND INDBERETNINGSAAR Unikt nummer der identificerer oplandet Høstår der repræsenteres af marken Kilde Tildelt automatisk af GIS system Heltal Kodeliste 1, bilag 1 6

7 EJDnr foreloebig MARKnr_foreloebig OPLYST_AREAL_ foreloebig EJDnr_indbaar MARKnr_indbaar OPLYST_AREAL_indaar INTERVIEW_indbaar Unikt nummer der identificerde ejendommen foregående år Unikt nummer der identificerde marken foregående år Markareal i ha fra ODA-udtræk for foregående års mark Unikt nummer der identificerer ejendommen Unikt nummer der identificerer den enkelte mark Oplyst areal i ha fra ODA-udtræk Kode der angiver om arealet er omfattet af interviewundersøgelsen (0 = Nej, 1 = Ja) Heltal Decimaltal Decimaltal (1 decimal) Heltal Decimaltal Decimaltal (1 decimal) Heltal Foregående foreløbige Foregående foreløbige Foregående foreløbige Interview Interview Interview Interview TYPE Arealanvendelse Tekst Kort10 Kodeliste 2, bilag 1 BLOK_ID GEO_AREAL ID fra Markblok-kortet af typen XXXXXX-YY Geometrisk areal af polygon i ha. Bemærk dette areal er ikke nødvendigvis sammenfaldende med OPLYST- AREAL Tekst Decimaltal Markblokkort Beregnet i GIS I tilknytning til hvert enkelt LOOP-kort skal foreligge en tabel med metadata, som er i overensstemmelse med skabelonen, der er beskrevet i bilag 2. Tabellen udarbejdes i et dokument, som navngives Metadata_ XXXXXkort_loop_A_XXXX_verY. 4 Kvalitetssikring 4.1 Kvalitetssikring af data Det er afgørende, at der er fuld overensstemmelse mellem markerne i det endelige og indberetningen af marker i interviewundersøgelsen. 7

8 Det sikres ved at sammenligne ejendomsnumre, marknumre og markarealer i ets attributtabel med et udtræk af markhistoriklisten fra ODA. Det er for det foreløbige og ved udformningen af grundkortet ikke afgørende med fuld overensstemmelse mellem nummerering af markerne i kortene og indberetningen af vinterafgrøder og evt. planlagte vårafgrøder i interviewundersøgelsen. Der skal foretages et tjek af, at der ikke er huller og overlap mellem polygoner mv. i LOOP-kortet. Nedenfor er beskrevet, hvordan dette tjekkes i de programmer, hvis format LOOP-kort skal foreligge i. ArcGIS Indlæs LOOP-kortet i en geodatabase Højreklik på mappen/geodatabasen med det indlæste kort Vælg New Vælg topology Vælg at ingen af polygonerne må overlappe Følg de næste bokse Facilitet til automatisk tilretning af overlap og huller bør ikke anvendes MapInfo Åbn det relevante LOOP-kort i MapInfo og sørg for, at det ligger øverst i lagkontrollen Under menupunktet Forespørgsel vælges Vælg alt fra XXXX_kort_LOOP_... Gør det kosmetiske lag redigerbart i lagkontrollen Under menupunktet Objekter vælges Kontroller regioner klik på alle tre tjeks (selvskæring, overlap og huller) og angiv et mindsteareal for registrering af huller (f.eks. 0 kvm.) Gem evt. kosmetiske objekter under menupunktet Kort i en ny tabel til brug for efterfølgende tilretning af LOOP-kort Facilitet til automatisk tilretning af overlap og huller bør ikke anvendes 8

9 6 Bilag 6.1 Udarbejdelse af basiskort Basiskortet udarbejdes på basis af markblokkort og Kort10. Markblokkortet viser blokke, bestående af et antal marker, der er afgrænset af ydre, faste grænser, såsom veje, skel, mm. Dette kort udgives og opdateres årligt af Fødevareministeriet. Markblokkortet har en ret dårlig geometrisk standard, så før det kan bruges som input til grundkortet skal der opbygges en topologi med en cluster tolerance på 0,5m. Dvs. at alle polygongrænser under 0,5 m fra hinanden automatisk snappes til hinanden. På den måde fjernes en del mindre overlap og sprækker mellem markblokkene. Større overlap fjernes manuelt. Kort10 viser arealer for veje, natur, bygninger, mm. Dette kort udgives af Kort og Matrikelstyrelsen. Kort10 består af både polygon-, linje- og punktlag, men i denne sammenhæng bruges punkt-lagene ikke. Alle polygonlagene samles til et lag, og tjekkes efterfølgende for overlap. Linje-lagene, dvs. veje og vandløb, bufres til polygoner. Bufferbredden til de forskellige lag vælges således at den plads, der er til overs mellem hus-parcellerne i polygon-laget nogenlunde udfyldes. Inputlagene fra henholdsvis markblokkort og Kort10 stemples ned i hinanden, således at Kort10-vejene har 1.prioritet, derefter Kort10-vandløb, markblokke og til sidst Kort10-polygonerne. Ved sammenstemplingen stammer markinformationen således fra markblokkortet, mens informationen om de øvrige arealer stammer fra Kort10. Alle udefinerede strimler under 1000 m² og en areal/omkreds-faktor mindre end 0,5 adderes automatisk til nabo-polygonen. Ved manuel editering oven på flyfotos fjernes de resterende strimler og udefinerede flader tildeles en anvendelses-kode ved aflæsning af flyfotoet. Det endelige basiskort er fladedækkende inden for oplandsgrænsen med en mindste arealenhed på 100 m 2 (undtagen søer og bygninger) og en tilstræbt mindstebredde på 4 m. Der kommer en ny version af markblokkortet hvert år, mens Kort10 blot opdateres med ca. tre års mellemrum. Forventeligt vil der ikke ske større ændringer af basiskortets grænser og arealanvendelse. Et årligt check om markblokkenes ydre grænser er konstante er tilstrækkeligt. 9

10 6.2 Metadata Tabel 6.2: Skabelon for tabel over metadata for LOOP-kort. I kolonne 2 er anført, hvilke data tabellen skal udfyldes med. Metadata for Markkort i Landovervågningen Filnavn: LOOP opland: Gyldighedsår: Etableringsgrundlag Anvendte flyfoto Øvrige datakilder Kvalitetetssikring Produktionsperiode Dataansvarlig Dataproducent Metadata ansvarlig XXXXXkort_loop_A_XXXX_verY Loopnummer og navn Hvilket vækstår dækker kortet? Hvis revision: Hvilket GIS-kort (filnavn) har været udgangpunktet for etableringen af dette kort? Angiv årgang, årstid og producent samt evt. udgave. F.eks. Kort10, Markblokkort, Internet etc. Angiv årgang og andre relevante specifikationer. Er geodataene samstemmende med AGRI-databasen hvad angår GIS-tabellens kolonne 7, 8 og 9 for det pågældende vækstår? Navn, telefon og Navn, telefon og Navn, telefon og 10

11 6.3 Kodelister til Kodeliste 1: Oversigt over sammenhængen mellem LOOP-nummer og LOOP-navn. Opland Oplandsnavn 1 Højvads rende 2 Odderbæk 3 Horndrup Bæk 4 Lillebæk 6 Bolbro Bæk 7 Hulebæk Kodeliste 2: Oversigt over arealanvendelseskoder Type Bygning Silo Bassin Drivhus Lav bebyggelse Kode for arealanvendelse 1100 Industri 1200 Vej 1220 Råstofområde Teknisk areal Kirkegård 1310 Sportsanlæg 1420 Markblok 2112 Græs 2300 Skov 3100 Hegn 3100 Vådområde 4100 Sø 5120 Vandløb 5120 Ukendt

12 7 Oversigt over versionsændringer Version Dato Emne: Ændring: 12