Myndighedsområder for cykelsti syd for Videbæk

Transkript

1 NOTAT Projekt Cykelsti syd for Videbæk Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Ringkøbing-Skjern Kommune Myndighedsområder for cykelsti syd for Videbæk KREA HEDC og BELL (KS) Baggrund Projektet omhandler mulighed for anlæg af ny dobbeltrettet cykelsti fra Videbæk mod syd gennem Trøstrup. Forløbet er ca. som vist på Figur 1, men endelig placering er ikke fastlagt. I dette notat gennemgås de arealmæssige restriktioner på strækningen til brug i den videre projektering af cykelstien. Placering Cykelstien skal forbinde krydset Søndergade/Fasanvej i Videbæk og via Skjernvej forløbe mod syd gennem Trøstrup til Sønderupvej 8, i princippet som vist på Figur 1. Forløbet er ikke detailprojekteret og kan justeres, herunder som følge af restriktioner på arealerne. 1/14 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: Jens Juuls Vej 16 Handelsbanken 8260 Viby J FRI

2 Figur 1. Cykelstiens omtrentlige forløb er vist med blåt. Restriktioner Med cykelstiens skitserede forløb kan projektet kræve sagsbehandling efter følgende arealmæssige bestemmelser. Placeringen af arealer med restriktioner er vist på kort (oplysninger fra arealinfo.dk, udtræk af ). 1. Naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur) Linjeføringen krydser Herborg Bæk på Søndergade i den sydlige del af Videbæk. Selve vandløbet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. På både nord- og sydsiden af Herborg Bæk findes desuden mosearealer, der ligeledes er beskyttet efter 3. Nord for Sønderupvej overfor Stenhøjvej findes desuden langs vejen et smalt hedeareal, der også er beskyttet. De 3- beskyttede arealer er vist på Figur 2. Krydsningen af Herborg Bæk og mosearealet vil uundgåeligt kræve dispensation. Det skal sikres, at påvirkningen dvs. arealet der inddrages - 2/14

3 videst muligt minimeres, og at selve bækken skånes for indgreb, fx sikres mod materialetilførsel i anlægsfasen. Figur 1: 3 beskyttede arealer (vandløb og mose) ved Søndergade (øverst) og hede ved Sønderupvej (nederst). 3/14

4 Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter et generelt forbud mod at ændre naturtypens tilstand. Ændringer kræver dispensation fra kommunen. Bestemmelsen administreres restriktivt, dvs. der skal være særlige forhold tilstede for at kunne dispensere. Det skal bl.a. udelukkes, at anlægget kan etableres uden for det beskyttede areal. Fx bør cykelstien om muligt etableres på sydsiden af Sønderupvej, så heden ikke påvirkes. En dispensation kan medføre krav om erstatningsnatur i dobbelt så stort areal som det, der påvirkes/inddrages. 2. Naturbeskyttelseslovens 18 (fortidsmindebeskyttelseslinje) Linjeføringen krydser flere 100 m-beskyttelseszoner omkring fortidsminder, i alt ligger 7 fortidsminder så tæt ved det skitserede tracé, at 100 m-zonen krydses, se Figur 3. De 7 fortidsminder består alle af rundhøje, hvor de 3 sydligste ligger på det beskyttede hedeareal. Selve rundhøjene er fredede jf. museumsloven og må ikke ændres, og det samme gælder 2 m-zonen omkring højene, målt fra højfoden. Dette kan være relevant for de 3 høje ved Sønderupvej, der ligger tæt på vejen. Både i forhold til gravhøjene og heden er en placering syd for vejen at foretrække. Ved Skolevej bør det overvejes, om stien kan fortsætte ligeud fra Søndergade ned til Skjernvej, så beskyttelseszonen undgås. Cykelstien vil uundgåeligt kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18, fx ved passagen i Trøstrup, uanset om den placeres på øst- eller vestsiden af Skjernvej. 4/14

5 Figur 3. Fortidsminder er vist med rød signatur, beskyttelseszonen med lyserød. Tracéet for cykelstien (ca.) er vist med blå streg. Alternativt forløb ved Skolevej er vist med rød streg. Naturbeskyttelseslovens 18 omfatter et generelt forbud mod at ændre arealets tilstand i 100 m zonen, der måles fra højfoden. Ændringer kræver dispensation fra kommunen. Bestemmelsen administreres restriktivt, dvs. der skal være særlige forhold tilstede for at kunne dispensere. Det skal udelukkes, at anlægget kan etableres uden for beskyttelseszonen, og der skal være særlige begrundelser for anlægget. Praksis er, at der kan dispenseres til samfundsmæssigt gavnlige anlæg såsom cykelstier, hvis ikke anlægget kan få et hensigtsmæssigt forløb uden om zonen, men jo større afstand til selve gravhøjen og 2 m bræmmen, des bedre. Linjeføringen berører ikke øvrige bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven ( 15, 16, 17 eller 19). 3. Naturbeskyttelseslovens 50 (fredning) Der er et enkelt fredet areal ved linjeføringen. Det drejer sig om hedearealet med de 3 gravhøje nord for Sønderupvej, se Figur 4. Området kaldes i fredningskendelsen for Skollerhøje. 5/14

6 Fredningen er tinglyst i 1940 med det formål at beskytte arealerne omkring de 3 gravhøje. Selve højene var dengang i forvejen fredet som fortidsminder. Af fredningskendelsen fremgår, at arealet i fremtiden skal forblive henliggende i sin nuværende naturtilstand som lyngklædt areal, således at det aldrig må opdyrkes, ligesom der ikke i arealet må graves efter sand og grus, og der må ikke føres ledninger af nogen art hen over arealet. Der er ikke indskrevet bestemmelser om dispensationsadgang i deklarationen. Figur 4. Fredet areal er vist med lyseblå skravering. Fredningskendelsen administreres af Fredningsnævnet for Midtjylland, Vestlig del, og ansøgninger om dispensation sendes til nævnet via kommunen. Fredninger, hvis formål er at bevare arealets tilstand, administreres meget restriktivt. For det aktuelle fredede areal, der kun er ca. 1 ha, og desuden omfatter både beskyttet natur (hede) og gravhøje, vil anlæg af en dobbeltrettet cykelsti udgøre et væsentligt indgreb, og vil omfatte en betydelig del af det fredede areal. Det vurderes umiddelbart ikke realistisk, at der kan opnås tilladelse til at anlægge cykelsti inden for fredningen. Stien bør anlægges på sydsiden af Sønderupvej, så det fredede areal friholdes. 6/14

7 4. Vandløbsloven Krydsning af Herborg Bæk (se Figur 2) kræver kommunens tilladelse efter vandløbslovens 47, bekendtgørelsen om vandløbsregulering og restaurering 9 og evt. en afgørelse efter vandløbsregulativet. 5. Museumsloven Områdets gravhøje, der ses på Figur 3, og 2 m bræmmen omkring disse, er hhv. fredet og beskyttet i museumslovens 29e og 29f. Disse arealer skal friholdes for alle anlæg, jordbearbejdning, midlertidigt deponi mv. Linjeføringen berører desuden beskyttede sten- og jorddiger ved hhv. Søndergade og Sønderupvej, se Figur 5 og 6. Sten og jorddiger er beskyttede jf. museumslovens 29a. Figur 5. Sten- og jorddiger er vist med orange streg, cykelstien med blå streg. Søndergade. 7/14

8 Figur 6. Sten- og jorddiger er vist med orange streg, cykelstien med blå streg. Sønderupvej. Beskyttelsen af sten- og jorddiger administreres af kommunen, der kan dispensere fra bestemmelsen, hvis der er særlige begrundelser. skal i dispensationssagen vurdere digets landskabelige, kulturhistoriske og biologiske betydning. Konflikt med blot ét af disse forhold kan medføre et afslag, men begrundelsen for anlægget indgår også i vurderingen. Ved Søndergade vurderes, at cykelstien vil kræve kommunens dispensation uanset om stien placeres øst eller vest for vejen. Om dispensationen kan gives, afhænger af kommunens vurdering af digernes værdi sammenholdt med behovet for cykelstien. Da stien placeres i det vejtracé, der i forvejen bryder diget, og dermed i enden af et digestykke, og da cykelstier normalt betragtes som et samfundsmæssigt nødvendigt anlæg, og da stien ikke kan placeres uden at berøre diget, vurderes en dispensation umiddelbart at være realistisk. Ved Sønderupvej forventes cykelstien syd for vejen pga. det fredede og naturbeskyttede areal, der ligger nord for vejen. Her vil cykelstien kræve kommunens dispensation, og samme forhold gør sig gældende som beskrevet ved Søndergade. 8/14

9 Det lokale kulturhistoriske museum bør kontaktes tidligt i forløbet. Museet kan på bygherres foranledning udføre en gratis arkivalsk kontrol af arealet, som berøres af cykelstien. Museet vil så gennemgå den eksisterende, arkæologiske viden om arealet. Museet anbefaler, at bygherre derudover får foretaget en forundersøgelse af anlægsarealet. Dette er en mindre undersøgelse, hvor arealet undersøges stikprøvevis. Derved kan museet vurdere arealet og rådgive bygherre om de videre muligheder. Forundersøgelser af arealer under m2 er gratis for bygherre, derover skal bygherre betale for undersøgelsen. Hvis der er væsentlige fortidsminder på anlægsarealet kan bygherre få foretaget en egentlig arkæologisk undersøgelse inden anlægget går i gang. Dette betales også normalt af bygherre, men det sikres derved, at anlægget skal stoppes undervejs, hvis man påtræffer fund og fortidsminder. Dette kan være en økonomisk fordel i anlægsfasen. Med de mange fortidsminder i området bør dialogen med museet indledes i god tid. 6. Skovloven Der er pt ingen arealer med fredskovspligt inden for eller nær den planlagte linjeføring. Hvis det offentlige i forbindelse med projektet opkøber arealer med træbevoksning, skal man dog være opmærksom på, at arealet kan blive omfattet af fredskovspligt, idet offentlige arealer med bevoksning automatisk er fredskovspligtige. 7. Jordforureningsloven I Videbæk og i Trøstrup passerer linjeføringen arealer, der af regionen er registreret som forurenede på V1-niveau. Det betyder, at der er faktisk viden om aktiviteter på arealet, der kan have været kilde til jordforurening. Desuden er der i både Videbæk og Trøstrup områdeklassificerede arealer. Dette er arealer, hvor jorden antages at være lettere forurenet, bl.a. i byzone. V1-arealer og områdeklassificerede arealer ses på Figur 7. Flytning af forurenet jord kræver anmeldelse til kommunen. 9/14

10 Figur 7. Arealer registreret med forurenet eller potentiel forurenet jord. Linjeføring for cykelsti vist med blåt. 8. Drikkevand og vandforsyning Den sydlige halvdel af linjeføringen ligger i OSD (område med særlige drikkevandsinteresser), resten i OD (område med drikkevandsinteresser). Der er enkelte boringer nær tracéet, både aktive (blå prik) og sløjfede (lyserød prik), se Figur 8. Der er langs tracéet desuden flere anlæg til markvanding. Der er ifølge arealinfo.dk hverken følsomme indvindingsområder, indsatsområder, indvindingsoplande eller boringsnære beskyttelsesområder inden for eller nær linjeføringen. 10/14

11 Figur 8. Lyseblå er OSD, boringer er vist med prikker (blå og grønne er aktive boringer, lyserød er sløjfede boringer). Linjeføringen for cykelstien fremgår med blåt. Anlæg af en cykelsti forventes ikke at påvirke interesserne omkring vandforsyning, men hvis anlægget kræver midlertidig grundvandssænkning, kan dette - afhængig af omfanget - kræve kommunens tilladelse efter vandforsyningsloven. Langs Herborg Bæk er udpeget arealer med middel risiko for okkerudledning, hvilket der bør tages højde for ved en evt. grundvandssænkning. 9. Råstofloven Der er hverken råstofgrave- eller råstofinteresseområder i eller nær den planlagte linjeføring. Der er over 5 km til nærmeste råstofområde. 10. Planloven Linjeføringen krydser lokalplanlagte områder i Videbæk og Trøstrup, samt hvis cykelstien anlægges øst for Skjernvej indkørslen til det lokalplanlagte område for det kommende Videbæk Biogas, se Figur 9. 11/14

12 Alt efter formuleringerne i lokalplanen kan anlægget af cykelstien kræve dispensationer fra disse. Figur 9. Lokalplanlagte områder i Videbæk og Trøstrup samt ved Videbæk Biogas. 11. VVM-bekendtgørelsen Anlæg af cykelstier kræver VVM-anmeldelse jf. VVM-bekendtgørelsen 1, idet cykelstier hører under bilag 2, punkt 11 Infrastrukturanlæg a) anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser og b) anlæg af veje. Naturstyrelsen har i forbindelse med andre lignende projekter præciseret, at cykelstier i VVM-sammenhæng henhører under veje, når der er offentlig adgang til brug for køretøjer, herunder cykler. Projektet er ikke af en størrelse eller karakter, der normalt udløser VVM-pligt, men kommunen skal på baggrund af anmeldelsen, der skal foretages skemaet med VVM-bekendtgørelsens bilag 5, træffe en screeningsafgørelse om VVM pligt eller ikke-vvm pligt. 1 BEK nr 957 af 27/06/2016 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 12/14

13 12. Natura 2000 og bilag IV-arter I de nævnte tilladelser og dispensationer samt i VVM-anmeldelsen skal myndigheden vurdere projektets potentielle påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter (strengt beskyttede arter) jf. Habitatbekendtgørelsen (Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og strengt beskyttede arter). Natura 2000-områder er EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Hvert område har et udpegningsgrundlag med arter og naturtyper, som området i særlig grad skal beskytte. Bilag IV-arter skal undersøges og vurderes både i og uden for Natura-2000 områderne. Hvis Natura 2000-områder eller bilag IV-arter kan påvirkes negativt af projektet, må myndigheden ikke meddele tilladelse, og en foreløbig konsekvensvurdering ( væsentlighedsvurdering ) skal derfor indgå i sagsbehandlingen. Hvis der er risiko for påvirkning, skal der udarbejdes en egentlig konsekvensvurdering af projektet. Linjeføringen ligger ikke inden for Natura 2000-områder, og der er stor afstand til nærmeste Natura 2000-område, se Figur 10. Områderne kan dog også påvirkes, hvis der fx er hydrologisk kontakt. Dette kunne ske via Herborg Bæk, der har slutrecipient i Skjern Å og Ringkøbing Fjord, der begge er udpeget som Natura 2000-område. På grund af afstanden, anlæggets begrænsede karakter, og idet det i anlægget skal sikres, at Herborg Bæk (der er 3-beskyttet) ikke påvirkes væsentligt, vurderes det ikke umiddelbart realistisk, at Skjern Å og Ringkøbing kan blive påvirket. Opsummering De væsentligste restriktioner for anlægget vurderes at være: a. Fredningen b. Fortidsminder c. Beskyttet natur I tabel 1 ses en oversigt over de berørte lovområder og de relevante myndigheder. 13/14

14 Lovområde Bestemmelse Myndighed Naturbeskyttelsesloven Vandløbsloven 3 beskyttet natur 18 fortidsmindebeskyttelseslinje Tabel 1. Berørte lovområder og de relevante myndigheder. 50 fredning Fredningsnævnet Museumsloven 29a sten- og jorddiger 29f 2 m bræmmen Skovloven Ikke pt. relevant. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) 29e fredede fortidsminder Jordforureningsloven (regionen vedr. registrering) Vandforsyningsloven Planloven Planloven, VVM Natura 2000 Anmeldelse via JordWeb 26, hvis større grundvandssænkning (forventes ikke). Evt. dispensation fra lokalplaner Bygherre skal foretage VVM-anmeldelse Foreløbig konsekvensvurdering Ovennævnte myndigheder. SVANA. Afgørelserne ledsages af en 4 ugers klagefrist, hvor de klageberettigede kan påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. 14/14