Årsplaner for 8y

Transkript

1 Årsplaner for 8y KLASSENS ÅRSPLAN... 1 ÅRSPLAN FOR BIOLOGI... 1 ÅRSPLAN FOR DANSK... 3 ÅRSPLAN FOR ENGELSK... 7 ÅRSPLAN FOR FRANSK... 8 ÅRSPLAN FOR FYSIK & KEMI ÅRSPLAN FOR GEOGRAFI ÅRSPLAN FOR HISTORIE ÅRSPLAN FOR IDRÆT ÅRSPLAN FOR MATEMATIK ÅRSPLAN FOR RELIGION ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG... 18

2 Klassens Årsplan Klasselærer: Michael Kjærbøl og Olavur Reynslag Årsplan for Biologi Lærer: Gry Riemann Status I 7. klasse arbejdede eleverne med følgende emner: - Grundlag for liv (dyre- og plantecellers opbygning og funktion, livsytringer) - Vandhullet (fødekæder, alger, vandhulsdyr, artsdiversitet og eutrofiering, fisk og fugleliv) - Puberteten (hormoner, kropslige forandringer, forplantning) - Det åbne landskab (økologiske nicher, kårfaktorer, planters opbygning og tilpasning, insekter, fotosyntese og respiration, fødekæder, stofkredsløb) - Biologiske arbejdsmetoder (mikroskopering, faglig læsning, feltarbejde om træbestemmelse og bedømmelse af en søs forureningsgrad) Kvalitetskriterier At eleverne - møder velforberedte og udhvilede op - er nysgerrige, aktive og engagerede - hjælper hinanden - lærer fra egne oplevelser og undersøgelser - har bøger, hæfter og mapper med - oplever lyst og glæde ved at beskæftige sig med biologi 1

3 Faglige mål Undervisningen leder frem mod at eleverne - udvikler deres interesse og nysgerrighed overfor naturen, biologi, naturvidenskab og teknik - får viden om organismer, natur, miljø og sundhed - får indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning bidrager til vores forståelse af verden, og hvordan naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. - får fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og udvikler ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed - engagerer sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling og handle - forstår grundlæggende biologiske termer og det naturvidenskabelige fagsprog Handleplan Udgangspunktet er Ind i Biologien 8. klasse. Eleverne kommer til at arbejde med følgende emner: - Genetik (arvelighed, celledeling, genteknologi) - Evolution (livets opståen og udvikling, artsbegrebet, menneskets udvikling) - Vi bruger biologien (bakterier og svampe, bioteknologi) - Globale miljøproblemer (energiforbrug, miljøbelastende stoffer, drivhuseffekt, affaldshåndtering, truede dyrearter i Danmark) - Havet (havets plante- og dyreliv, bæredygtig udnyttelse, havet som økosystem) - Skoven (levevilkår, skovens dyr og planter, biologiske kredsløb, skovdrift) Hvert nyt forløb introduceres vha. en gennemgang af de faglige mål for forløbet, der efterfølgende hænges op på klassens opslagstavle Undervisningen kommer til at indeholde følgende arbejdsmåder: 2

4 - Hypotesedannelse samt planlægning, gennemførelse og vurdering af undersøgelser og eksperimenter - Læsning af faglige tekster og gennemgang/diskussion af det læste - Rapportskrivning og fremlæggelser - Gruppearbejde - Ekskursioner Evaluering af undervisningen og af eleverne - Skriftlig evaluering af undervisningen - Test - Karakterer og elevsamtaler i forbindelse med disse - Afleveringer - Fremlæggelser Årsplan for Dansk Lærer: Michael Kjærbøl Kvalitetskriterier: Udgangspunktet for undervisningen er, at målene med undervisningen er tydelige for eleverne, idet eleverne hermed bevidstgøres om intentionerne med undervisningen. Det er samtidig vigtigt, at skolearbejdet er konkret, og at eleverne får et medansvar, idet det øger deres engagement og fremmer deres læring. At tage medansvar betyder, at lærer og elev i fællesskab opstiller fælles og individuelle mål for arbejdet og løbende evaluerer disse. Undervisningen skal sikre udfordringer for alle elever og bevarer dermed elevernes lyst til fortsat at lære nyt. I undervisningen skal alle elever opleve sig set og hørt i timerne, og alle elever skal have oplevelsen af at bidrage til undervisningen. Undervisningen skal træne og dygtiggøre eleverne i at samarbejde. Faglige mål: 3

5 At eleverne fortsat udvikler deres læsefærdigheder, og at de kan søge informationer på forskellige måder og forholde sig til resultaterne. At eleverne kan kende forskel på forskellige genrer, og at de kan fortolke, perspektivere og forholde sig til teksters temaer. At eleverne fortsat udvikler deres skrivefærdigheder både hvad indhold og skrift angår. At eleverne bliver bevidste om sprogbrug og sprogrigtighed. At eleverne bruger sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og argumentation. At eleverne tager ejerskab af såvel de fælles som de individuelle mål. Handleplan: Undervisningen vil veksle mellem individuelle opgaver, klasseundervisning og samarbejde i større og mindre grupper. Det vil være kendetegnede for undervisningen, at eleverne udfordres og trænes i at stå frem for et publikum for at holde foredrag og fremlægge projekter. Temaer og emner i danskundervisningen i 8x. Temaer. Teksthistorie. Danske/nordiske forfattere. Periodekarakteristika. Læsning. Romaner. Vi skal bl.a. læse "Fluernes Herre". Skriveprocesser. Vi skal arbejde med forskellige metoder indenfor skrivning, bl.a. hurtigskrivning, for at støtte elevernes lyst til at skrive og udtrykke sig, og for at dygtiggøre eleverne skriftligt. Stavning og grammatik. Vi skal arbejde målrettet med at udvikle på elevernes formuleringsevner, samt korrektheden i stavning og grammatik. Billedanalyse. Reklamer. Billeder fra Guldalderen. Projektopgaven. Bred faglig indsigt og værktøjer. Evaluering: Der vil være tilbagevendende tests, der skal afdække elevernes fremskridt og eventuelle mangler. I forbindelse med skriftlige opgaver vil der blive givet karakterer, efter den nye karakterskala. Den faglige evaluering vil ske via læse- og staveprøver. Eleverne skal deltage i skole-hjem samtalerne, ligesom der vil være individuelle samtaler med hver enkelt elev, hvorved målsætninger for hver enkelt kan opstilles, og forfølges. 4

6 Fælles Mål : Læsefærdigheder. udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Skriftligt. beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation 5

7 skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning Mundtligt/sprogligt. karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster vise indsigt i - og kunne anvende et bredt udsnit af genrer fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden 6

8 Årsplan for Engelsk Lærer: Gry Riemann Kvalitetskriterier At eleven: - møder velforberedt og undervisningsparat med opbakning fra forældrene - deltager aktivt i undervisningen - har forventninger til sig selv og sine omgivelser - oplever glæde ved at give/modtage i en tryg og accepterende undervisningssituation - videreudvikler tolerance/respekt i forhold til sig selv og omgivelserne - bevarer lysten til at lære et fremmedsprog - videreudvikler kundskaber og færdigheder i forhold til talt og skrevet engelsk - videreudvikler indsigt i forståelse af egen og andre kulturer - opnår større selvtillid ved oplevelsen af faglig udvikling i engelsk - er indstillet på at opdage, hvordan man kan lære på mange forskellige måder viser respekt for og støtter de andre elever i forsøget på, at lære et fremmedsprog Faglige mål Eleven bliver i stand til at kommunikere på tysk om dagligdags hændelser. - at kunne læse engelsksprogede tekster af en vis sværhedsgrad - at kunne skrive engelsk af en vis sværhedsgrad - at kunne kommunikere med andre på engelsk - læse om kultur i andre engelsktalende lande - at kunne udtrykke følelser, meninger og holdninger både mundtligt og skriftligt - et udvidet kendskab til grammatik og retstavning m.m. - at eleven forbedrer udtalen og intonationen - at eleven begynder på egen hånd at bruge internettet til at løse div. mundtlige - og skriftlige opgaver Han d lep lan A Piece of Cake 2 med tilhørende cd øvelser. Grammatiske øvelser på nettet. Film Internettet til søgning af informationer og løsning af mundtlige og skriftlige opgaver Øvelser for at stimulere evnen til at udtrykke sig selvstændigt på engelsk. Evaluering af undervisningen og af eleverne Mundtlig plenum evaluering. Karakterer. Elevsamtaler i forbindelse med karaktergivning. Små/større prøver i løbet af året. 7

9 Årsplan for Fransk Kvalitetskriterier At eleven Oplever lyst, engagement og glæde ved faget Er aktivt deltagende Hjælper andre Oplever varierende arbejdsformer Oplever en faglig udvikling i faget Faglige mål De faglige mål er delt op i fire hovedområder. Kommunikative færdigheder At eleven kan lytte og forstå hovedindholdet af talt fransk, som det forekommer i teksttyper om nære emner fra dagligdagen kan læse og forstå hovedindhold i forskellige teksttyper kan samtale og udveksle informationer inden for nære emner fra dagligdagen kan præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog Sprog og sprogbrug At eleven kan udtrykke sig med en klar udtale og intonation kan anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner kan anvende ofte forekommende udtryk kan anvende viden om sprogets opbygning, især ordklasser og verbernes former kan udarbejde enkle skriftlige opgaver Sprogtilegnelse At eleven kan være bevidst om ligheder mellem fransk og andre sprog 8

10 kan gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning tør udtrykke sig på fransk og udnytte muligheder for at opsøge sproget i og uden for skolen. kan anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt Kultur- og samfundsforhold At eleven kan inddrage grundlæggende geografisk og historisk viden om fransksprogede lande kan sammenligne eksempler på fransk og dansk dagligliv bliver præsenteret for eksempler på levevilkår, kunst og kulturer i fransksprogede lande Handleplan Årets emner er følgende Edith Piaf Holdet skal stifte bekendtskab med den franske sangerinde Edith Piaf og hendes sange, få indsigt i hendes betydning for La chanson francaise samt beskrive en person og et livsforløb. Les ados Holdet skal blive klogere på kultur- og samfundsforhold i Frankrig, teenageliv i Paris, Nantes, Brest og Marseille. Carmen Holdet skal opleve uddrag af Bizets opera Carmen og kende historien bag operaen samt arbejde med personkarakteristik. Le sport Holdet skal repetere navne på diverse sportsgrene, lære om typisk franske sportsgrene samt undersøge og udtrykke sig om deres egen foretrukne sport. Coco Chanel Holdet skal have indsigt i Paris' modeverden og kende til en af fransk modes store ikoner. Paris Holdet skal kende til Paris' kendte bygninger og pladser samt kende hovedtræk af byens historie. 9

11 Efter hvert tema reflekteres over mulige emner til elevernes personlige redegørelse til afgangsprøven. Der arbejdes hele året med desuden med grammatik. Evaluering af eleverne og undervisningen Mundtlig evaluering samtaler i klasseforum. Selvevaluering fx logbog Afleveringsopgaver, der rettes og kommenteres Karakterer Årsplan for Fysik & Kemi Lærer: Maria North Status Vi har sidste år arbejdet med følgende emner Indeklima i forbindelse med Masseeksperimentet Salte og krystaller Syrer og baser Lys Det periodiske system Metaller Undervisningen i år vil ligge i forlængelse af disse emner. Der vil blive lagt stadig højere vægt på både skriftlig og mundtlig fremstilling, med øget brug af den faglige terminologi. Kvalitetskriterier At eleven f øler sig vær d sat og r esp ekt er et og har f orst åelse f or m ålet m ed und er visningen. At und er visningen er int er essant og ud f ord r end e og m ød er eleven p å hans/hend es niveau. At eleven m ød er t il t id en m ed d e relevant e m at er ialer. At eleven op når en st ør r e f orst åelse af sig selv og om givelser ne. Faglige mål At eleven gennem egne op levelser og f orsøg m ed f ysik og kem i op når ind sigt i vigt ige f ænom ener og sam m enhænge og ud vikler t anker, 10

12 sp r og og b egr eb er som har vær d i i d et d aglige liv og m ed vir ker t il at ud vikle p r akt iske f ær d ighed er, kr eat ivit et og evne t il at sam ar b ejd e. Und er visningen skal sam t id ig f r em m e elevens f orst åelse f or sam sp illet m ellem m iljø og sam f und. At eleven gennem und er søgelser og iagt t agelser f år f orst åelse af, at t ekniske løsninger kan have b åd e p osit iv og negat iv ind f lyd else p å hans/hend es levem åd e. At eleven f ort sat ud vikler sin f ær d ighed i at ned f æld e vid enskab elige ob ser vat ioner i f orm af skr if t lige op gaver i f orb ind else m ed f or søg. Handleplan Ar b ejd et t ager ud gangsp unkt i Ny Pr ism a f or 8. Em near b ejd e, her und er evt. d elt agelse i Masseeksp erim ent 2010 Vir ksom hed sb esøg Evaluering Iagt t agelse af elever ne. Elevsam t aler. Skr if t lige p r øver. Rap p ort er. Årsplan for Geografi Lærer: Olavur Reynslag Status Dette er det andet af tre sammenhængende år, hvor klassen skal have Geografi. Ved slutningen af niende skoleår vil eleverne kunne komme ud for, at faget bliver udtrukket som eksamensfag. Vi kom fra rummet og til jordens opbygning. Samtidig berørte vi visse kulturgeografiske emner. Vi arbejde med at opbygge navnestoffet især omkring kortlæsning og navigation i det geografiske landskab. I år er fokus meget rette mod det danske landskab. Landskabsdannelse, byudvikling og de mekaniske kræfter i naturen, der skaber vores vandreserver. Kvalitetskriterier De kvalitetskriterierne, som er oplistet nedenunder, er ikke kun møntet på dette skoleår, men skal udvikles og forædles i løbet af de tre år, forløbet varer. Derfor forventes det kun i et vist omfang, at eleverne vil kunne matche disse kvalitetskriterier det første år. Det handler primært om at opbygge en solid grundviden, der kan tjene som en faglig platform til videre fordybelse i de ældre klasser. Kvalitetskriterierne er når eleverne er i stand til at udvikle forståelse af fremmede kulturer, 11

13 engagement og selvstændig stillingtagen på eget initiativ at researche og indsamle relevant viden ansvarlighed overfor problemer vedrørende naturgrundlag, resurser og den kulturskabte omverden og konsekvenser for miljø og levevilkår. forståelse for de sammenhænge, de selv er en del af, på mikroplan såvel som på makroplan. Undervisningen betragtes som fuldendt når alle elever bidrager til arbejdet i klassen ud fra hver Undervisningen betragtes som fuldendt når alle elever bidrager til arbejdet i klassen ud fra hver deres forskellige forudsætninger, samt går fra timen Bogsystemet Ind i Geografien lægger op til, at de tre år, som eleverne har Geografi ses i en sammenhæng, og derfor er det op til læreren at afgøre kronologien i det gennemgåede materiale. Beskrivelsen af de faglige mål nedenunder skal derfor ses som fyldestgørende for alle tre år og ikke kun et enkelt. Faglige mål Danmarks natur-, kultur og samfundsforhold Jordens opdeling i verdensdele og stater. Større naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge. Sammenhæng mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for menneskers eksistensgrundlag. Globale sammenhænge og problemer i forbindelse med befolkningsudvikling, urbanisering, økonomi, ressourceforbrug, miljø og forurening. Det globale mønster af rige og fattige regioner Levevis og traditioner hos forskellige folkeslag Overnationale organisationer og det internationale samfunds funktioner herunder økonomiske og handelsmæssige samarbejder. Anvendelse af kort, globus, fly- og satellitfotos. Anvendelse af informationsteknologi. Analyse af regioner og samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske fremgangsmåder, hjælpemidler og kilder. Vurdering af og stillingtagen til udviklingsmuligheder for lande på økonomisk niveau. Handleplan Der vil blive arbejdet hårdt på at opbygge et bibliotek af begreber, der kan understøtte arbejdet med faget i praksis. Forståelsen af, hvad en randmoræne egentlig er, silt og lignende, er afgørende for, at eleverne kan stille sig selv spørgsmål til faget, undres og kunne beskrive emnerne med egne ord. Derfor arbejder vi med et begrebshæfte, hvor nøgleord fra diverse emner skrives ned. Eleverne har til opgave at søge information omkring alle nøgleord. Eleverne skal være i stand til meg egne ord at kunne forklare begreberne både for sig selv og hinanden. Informationssøgning på Internettet vil derfor spille en væsentlig rolle. Ikke mindst fordi, det ligger i fagets natur, at mange oplysninger ikke er statiske men ændrer sig fra dag til dag. 12

14 Evaluering af undervisningen Der gives to karakterer i løbet af året. Der vil også med mellemrum blive evalueret med karaktergvning på formulerede opgaver. Årsplan for Historie Lærer: Jens Elbrønd Kvalitetskriterier: En god hist orieund er visning sikr er, at ind hold et af und er visningen skab er sam m enhæng m ellem elever nes eget liv og d et f aglige ind hold. Sam t id ig st yr ker d en elever nes hist orieb evid st hed og id ent it et og øger d er es lyst t il akt iv d elt agelse i et d em okr at isk sam f und. Hist orie er et d annelsesf ag og hist orieb evid st hed ind ehold er t r e elem ent er: nut id sf orst åelse, f ort id st olkning og f r em t id sf orvent ning, og elever ne skal her ved b live b evid st e om, at m ennesker er hist orieskab t e såvel som hist orieb ær end e. Hist orie er t æt r elat er et t il sam f und sf ag og p r ojekt op gaven. I em nevalg og organiser ing af und er visningen vil d er vær e et t æt sam ar b ejd e i løb et af år et (se em nelist en). For at gør e lær ingen konkr et og t yd elig f or elever ne er d et vigt igt at op st ille klar e m ål f or und ervisningen. Et nyt em ne vil d erf or alt id st ar t e m ed en snak om og af klar ing af d e f ælles m ål f or und er visningen. Faglige mål: At elever ne kend er b aggr und en f or og ud viklingen af d et d em okr at iske sam f un d, vi er en d el af. At elever ne lær er at f orst å sam m enhængen m ellem d et hist oriske og ind ivid uel som f ælles id ent it et. At elever ne kan f orklar e b et egnelser f or t id sep oker og f orst å d er es evt. ind b yr d es over lap ning. At elever ne kan gengive hoved ind hold et af en hist orisk f r em st illing og angive f akt uelle inf orm at ioner, f orklar inger og f ort olkninger. At elever ne kan d iskut er e f orskellige vær d ier og ar gum ent er e f or egne hold ninger. Handleplan: 13

15 Und er visningen t ager ud gangsp unkt i m at er ialet : Hit m ed hist orien, d er giver m ulighed f or og r ed skab er t il at skab e p r ogr ession i lær ingen. Mat erialet ind ehold er ud over gr und b ogen f orskellige t yp er op gaver b l.a. f orst åelses- og af klar end e op gaver, m en også p r ojekt orient er ed e op gaver, d er t r æner elever ne i at f orm uler e p r ob lem st illinger. Und er visningen vil f oregå m ed vekslend e organiser ing. Den f ælles gr und vid en vil of t est b live gennem gået og af klar et ved klasseund er visning. Her ud over vil d er b live ar b ejd et m ed øvelser og op gaver i m ind r e gr up p er og ind ivid uelt. Emner for året: Billedet i historien Folk og f æd r eland Den kold e kr ig Ungd om skult ur er i m od er ne hist orie Pr ojekt op gaven Evaluering: De f ælles m ål evaluer es, når et em ne er slut. Evalueringen af selve und er visningen og und er visningsf orm en f oregår via sam t aler i klassen eller ved skr if t lig t ilb agem eld ing. Den f aglige m åling af d en enkelt e elevs lær ing f oregår via p r øver, skr if t lige opgaver og ind ivid uelle sam t aler. Årsplan for idræt Lærer: Anette Bøhm, Ólavur Reynslág Kvalitetskriterier Idrætsundervisningen tager udgangspunkt elevernes forskellige forudsætninger og har som hovedformål at give eleverne mulighed for at opleve glæde og lyst ved at bevæge sig og udøve idræt. Desuden skal de udvikle forståelse for det sunde i at dyrke motion og passe på sin krop. En indsigt i de taktiske elementer, som indgår især i de boldrelaterede discipliner er ligeledes vigtig. Det sociale hensyn vægtes. Faglige mål At eleverne får bevæget sig og dyrket motion. 14

16 At eleverne udvikler taktiske og tekniske færdigheder i forhold til de forskellige idræts discipliner Har forståelse for det sociale element i undervisningen. At eleverne viser respekt overfor hinanden og accepterer at alle ikke kan være lige gode til alle discipliner. At eleverne møder motiverede og forberedt op til timerne. At eleverne lære at overholde de spilleregler, som er sat op på et offentligt sted. Handleplan Undervisningen veksler mellem de store boldspil og badminton. Desuden er der opvarmning i starten af hver time. Fra oktober måned får eleverne ansvaret for at stå for opvarmningen. De bliver delt i grupper a tre elever, og skal så gennemføre en 10 min. opvarmning for lærererne og de andre elever. Med mellemrum vil der være gæstelærere, der underviser i bl.a. styrketræning, rytmisk opvarmning og badminton. Evaluering Undervisningen evalueres tre gange ved karaktergivning. Årsplan for Matematik Lærer: Olavur Reynslag Status Klassens faglige standpunkt er tilfredsstillende. Det gælder for de fleste af klassens elever, at de opnåede de opstillede faglige mål for faget fra sidste år. Lysten til at lære er til stede, og skriftlige opgaver tages alvorligt. Kvalitetskriterier For undertegnede består kvalitetskriterierne stadig. Disse er til stede når: eleverne føler lyst og glæde ved at arbejde med matematik. eleverne har oplevelsen af. at matematik kan bruges til noget i hverdagen. eleverne opbygger selvtillid i faget og tør komme med egne løsningsforslag. eleverne forstår at bruge de begreber, der er blevet arbejdet med. Eleven mere og mere forstår at evaluere sig selv. Faglige mål Det skal gøres opmærksom på, at følgende oplistning af faglige mål er en samlet oversigt over det eleverne skal kunne efter 9. skoleår. 15

17 skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne, bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence) afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises, samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence). I arbejdet med tal og algebra at kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer forstå og anvende procentbegrebet kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler forstå og anvende formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer løse ligninger og enkle ligningssystemer og ved inspektion løse enkle uligheder bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer grafisk i arbejdet med geometri at kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger 16

18 benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras sætning arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår forbinde sandsynlighed med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. Handleplan Gruppearbejde, tværfagligt samarbejde og matematik i praksis vil fylde meget i dette skoleår. Blandt andet i forbindelse med statistik, hvor klassen sammen med paralelklassen skal gennemføre en spørgeskemaundersøgelse og bearbejde resultatet i regneark og et database program. Begrebsforståelsen vil være i fokus. Der vil blive arbejdet med begrebskort. Vægt vil blive lagt på, at eleven tilegner sig begreberne, og formår at anvende dem i nye sammenhænge og og forklare den sammenhæng de indgår i. Ambitionen er at opgradere abstraktonsniveauet løbet af skoleåret. Evaluering af undervisningen og af eleverne Der gives karakterer to gange i løbet af skoleåret. Årsplan for Religion Lærer: Maria North 17

19 Årsplan for Samfundsfag Lærer: Jens Elbrønd Kvalitetskriterier En god sam f und sf agsund er visning sikr er, at ind hold et af und er visningen er b åd e sam f und sr elevant og ved kom m end e f or d en enkelt e elev. Det er d er f or vigt ig at et ab ler e en und er visning, d er b åd e hold er f okus p å f aget s ker neom r åd er og sam t id ig sikr er elever ne m ulighed f or r eel m ed ind f lyd else p å egen læringsp r oces. Vid en og er kend else op nås nem lig b ed st m ed ud gan gsp unkt i elever nes egne op levelser, und er søgelser og er f ar inger, m en m ed ud gan gsp unkt i et f ælles b egr eb sap p ar at og en gr und læggend e f aglig b asisvid en. Und er visningen vil m ed ud gangsp unkt i sam f und sm æssige f orhold og konf likt er sam t d er es hist oriske f orud sæt ninger give elever ne en gr und læggend e ind sigt i d et sam f un d, d e lever i og er en d el af. Sam f und sf ag er et d annelsesf ag, hvilket b et yd er, at und er visningen skal give elever ne ind sigt i, b evid st hed om og evnen t il at f orhold e sig kr it isk t il d et sam f und, d e er en d el af. Und er visningen skal sam t id ig sikr e, at elever ne er hver ver sig f ær d ighed er i at ar b ejd e m ed sam f un d sm æssige p r ob lem st illinger såled es, at d e ud over at f orhold e sig t il sam f un d et også b liver i st and t il at p åvir ke d et, d er sker om kr ing d em. Sam f und sf ag er t æt r elat er et t il hist orie og p r ojekt op gaven. I em nevalg og organiser ingen af und er visningen vil d er vær e et t æt sam ar b ejd e i løb et af år et (se em nelist e). For at gør e lær ingen konkr et og t yd elig f or elever ne er d et vigt igt, at m ålene f or und er visningen er klar e og t yd elige f or elever ne. Et nyt em ne vil d er f or alt id st ar t e m ed en snak om og af klar in g af d e f ælles m ål f or und er visningen. Målene sæt t es her ef t er op p å væggen og f unger er i f orløb et som 18

20 st yr ingsr ed skab f or und er visningen. Faglige mål: - At kunne r ed egør e f or hoved linier ne i d et d anske d em okr at iske syst em og d et s hist orie. - At kend e t il Danm ar ks p lacer ing i Nord en, EU, FN og NATO. - At b eskrive, hvord an d et enkelt e m enneske ind går i f orskellige gr up p er og f ællesskab er. - At give eksem p ler p å, hvord an gr up p et ilhør sf orhold d anner gr und lag f or d et enkelt e m enneskes norm er og vær d ier. - At kend e f orskellige kult ur er, d er es vær d ier og norm er. At op nå ind sigt i ar b ejd sm ar ked et s ind r et ning og d e d ér gæld end e st r ukt ur er. Handleplan: Und er visningen vil t age ud gan gsp un kt i m at erialet : Pr ojekt sam f und sf ag. Hensigt en er at st im uler e elever ne t il at t ænke selv og sam t id ig st yr ke d eres evne t il kr it isk, akt iv og p er sonlig st illingt agen. Mat erialet t ager d esud en ud gangsp unkt i d en p r ojekt orient er ed e und er visning. Pr ojekt sam f und sf ag b est år af en gr und b og ind d elt i t o t yp er hoved af snit i hver t kap it el. Et kur susaf snit, d er giver t eoret isk vid en og et m et od eaf snit, d er giver vid en om sam f un d sf aglige og p r ojekt orient er ed e ar b ejd sm et od er. Ef t er hver m et od ed el f ølger f orslag t il m inip r ojekt er, d er t r æner d elelem ent er af p rojekt op gaven. Und er visningen vil var ier e m ellem klasseund er visning, p ar ar b ejd er og und er søgelser og gr up p ear b ejd e. Den t eoret iske gr und vid en vil b live b ear b ejd et i d et st ore f orum, hvorim od und er søgelser og m inip r ojekt er vil b live lavet i m ind r e gr up p er. Emner for året: Hvad er sam f und sf ag? Det d anske r et ssyst em Det p olit iske syst em Gr up p er og id ent it et Int er nat ional p olit ik Pr ojekt op gaven Ar b ejd sm ar ked et 19

21 Evaluering: De f ælles og t yd elige m ål evaluer es, når et em ne er slut. Evaluer ingen af selve und er visningsf orm en f oregår ved en klassesam t ale. De f aglige m ål evaluer es vha. p r øver, skr if t lige op gaver og ind ivid uelle sam t aler. Årsplan for Tysk Lærer Rene Fechner Kvalitetskriterier At eleven: - m ød er velf orb er ed t og und er visningsp ar at m ed op b akn ing f r a f oræld r ene - d elt ager akt ivt i und er visningen - har f orvent ninger t il sig selv og sine om givelser - op lever glæd e ved at give/m od t age i en t r yg og accep t er end e und er visningssit uat ion - vid er eud vikler t oler ance/r esp ekt i f orhold t il sig selv og om givelser ne - b evar er lyst en t il at lær e et f r em m ed sp r og - vid er eud vikler kund skab er og f ær d ighed er i f orhold t il t alt og skr evet t ysk - vid er eud vikler indsigt i f orst åelse af egen og and r e kult ur er - op når st ør r e selvt illid ved op levelsen af f aglig ud vikling i t ysk - er ind st illet p å at op d age, hvord an m an kan lær e p å m ange f orskellige m åd er - viser r esp ekt f or og st øt t er d e and r e elever i f orsøget p å, at lær e et f r em m ed sp r og Faglige mål Eleven bliver i stand til at kommunikere på tysk om dagligdags hændelser. - at kunne læse tysksprogede tekster af en vis sværhedsgrad - at kunne skrive tysk af en vis sværhedsgrad - at kunne lytte og forstå tysk - at kunne kommunikere med andre på tysk - læse om kultur i andre tysktalende lande - at kunne kommunikere forståeligt med tysk talende personer - at kunne udtrykke følelser, meninger og holdninger både mundtligt og skriftligt - et udvidet kendskab til grammatik og retstavning m.m. 20

22 - at eleven forbedrer udtalen og intonationen - at eleven opdager ligheder/forskelle i forhold til andre sprog - at eleven tør afprøve sit sprog i nye situationer - at eleven begynder på egen hånd at bruge internettet til at løse div. mundtlige - og skriftlige opgaver Handleplan En d ags t ur t il Lüb eck i d ecem b er m åned. Du b ist d r an 2 Text b uch og Schüler guid e m ed t ilhør end e cd øvelser. Gr am m at ik Gr am m at iske øvelser f or 8. og 9. klasse f r a Sp rogf orlaget. Film Int er net t et t il søgning af inf orm at ioner og løsning af m und t lige og skr if t lige op gaver Hyp p ige sm å øvelser f or at st im uler e evnen t il at ud t r ykke sig selvst ænd igt p å t ysk jævnf ør st at usd elen. Evaluering af undervisningen og af eleverne Mund t lig p lenum evaluer ing. Kar akt er er. Elevsam t aler i f orb ind else m ed kar akt er givning. Sm å/st ør r e p r øver i løb et af år et. Prøveeksamen i foråret