Revideret. uddan- k analyse sign) Christa Trandum. Sendt pr. Systems Design) truffet afgørelse. baggrund af 2012.

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Anders O. Bjarklev Christa Trandum Sendt pr. @adm.dtu.dk, Revideret Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloru uddan- nelse i teknisk videnskab (strategisk( k analyse og systemde- sign) Akkrediteringsrådet har akkrediteret bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (strategisk analyse og systemdesign) ) positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som Danmarks Akkrediterings- institution har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans r og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Opstartsdato: 1. september 2014 Dato for rådsmøde: 15. november 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Akkrediteringsperioden gælderr til: 31. december 2019 Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkrefebruar f ditering og godkendelsee af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, Censorkorps: Uddannelsen tilknyttes ingeniøruddannel- matematik, fysik og samfundsfag. Udbudssted: Lyngby Uddannelsen udbydes også på: sernes landsdækkende censorkorps, Uddannelsen udbydes ikke på andre a uni- versiteter. Akkrediteringsrådet 6. februar 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 13/ Styrelsen for Videregående Uddannelser har 5. februar 2014 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Engelsk titel: Bachelor (BSc) i tekniskk videnskab Bachelor of Science (BSc) in Engineer-E (strategisk analyse og systemdesign) ) ing (Strategic Analysis and Systems Design) 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2

2 Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene: - Dansk A - Engelsk B - Matematik A - Fysik C - Samfundsfag B eller - International økonomi B og Virksomhedsøkonomi B Maksimumramme: Danmarks Statistik: Universitetet har fastsatt en maksitil uddannelsen på 30 studerende. KOT: : UDD: : 7906 AUDD: 7906 mumramme for tilgang Danmarks Akkrediteringsinstitution Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Videregående Uddannelser Normeret studietid: Takst: 180 ECTS Heltidstakst 3 Aktivitetsgruppekoden er Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og dermed vil uddannelsenn blive kategoriseret som en teknisk-videnskabeligg bache- loruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 2. Andre oplysninger såsom uddannelsens formål og tekst til uddannelsesg guiden fremgår af akkrediteringsrapporten.. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov forr mere information. Med venlig hilsen 2 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang a til bacheloruddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 3 Lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 med senere ændringer (universitetsloven). Side 2/ 2

3 Danmarks Akkrediteringsinstitution Danmarks Tekniske Universitet Styrelsen for Videregående Uddannelsers tredje reviderede afgørelse vedrørende bachelor i teknisk videnskab (strategisk analyse og systemdesign) Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. november 2013 behandlet Danmarks Tekniske Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (strategisk analyse og systemdesign). Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. Danmarks Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 19. november 2013 rådets indstillinger om uddannelsernes tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Styrelsen for Videregående Uddannelser har truffet følgende afgørelse i sagen: Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (strategisk analyse og systemdesign) skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder februar 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 3, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (strategisk analyse og systemdesign) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Strategic Analysis and Systems Design) Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12 fastlægges uddannelsens normering til 180 ECTS-point. Ad adgangskrav: Adgangskravene til bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (strategisk analyse og systemdesign) vil i forbindelse med en revision af bilag 1 til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) blive fastsat til: Side 1/3

4 - Dansk A - Engelsk B - Matematik A - Fysik C - Samfundsfag B eller - International økonomi B og Virksomhedsøkonomi B Ad tilskudsmæssig indplacering: Bacheloruddannelsen indplaceres til heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetningen til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD: 7906 AUDD: 7906 KOT: Styrelsen for Videregående Uddannelser Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 11 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen på 30 studerende. Efter det oplyste vil universitetet, i tilfælde af at ansøgerantallet overstiger 30 studerende, udvælge de mest kvalificerede ansøgere ud fra karaktergennemsnit på den adgangsgivende uddannelse i kvote 1. For ansøgere i kvote 2 vil udvælgelsen ske på baggrund af en motiveret ansøgning og efter en helhedsvurdering, hvor følgende kriterier vil indgå: Motivation, karakterer og niveau i udvalgte fag, erhvervserfaring, anden uddannelse samt andre relevante aktiviteter. Styrelsen har ikke bemærkninger til disse kriterier, da de er i overensstemmelse med bacheloradgangsbekendtgørelsens 19, stk. 1, 22, stk. 2. Styrelsen bemærker dog, at kriterierne af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelses studieordning samt universitetets hjemmeside. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/mat, fys, samf. Side 2/3

5 Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Styrelsen for Videregående Uddannelser Side 3/3

6 Bacheloruddannelse i teknisk videnskab, systemdesign og strategisk analyse Danmarks Tekniske Universitet Ny uddannelse, 2013 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på

7 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Begrundelse... 6 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 8 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, systemdesign og strategisk analyse

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, systemdesign og strategisk analyse består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Arvid Strand er professor på Transportøkonomisk institutt (TØI) i Oslo og er uddannet civilingeniør fra Norges tekniske høgskole (NTH). Arvid Strand har været ansat som forsker og forskningschef ved Norsk institut for by- og regionforskning og som afdelingsleder ved TØI. Arvid Strand har været ansat som professor i planlægning ved tre norske uddannelsesinsitituioner (NTH ( ), Norges landbrukshøgskole (NLH) ( ) og Arkitekthøgskolen i Oslo ( ). Arvid Strand forsker bl.a. inden for areal- og transportplanlægning. Aftagerrepræsentant Anders Stouge er uddannet cand.polit og er ansat som vicedirektør for Dansk Energi. Anders Stouge har i de sidste 17 år beskæftiget sig indgående med erhvervslivets problemstillinger herunder i relation virksomhedernes omverden, udvikling af markeder og produkter, leverandørforhold og virksomhedernes interne forhold og optimering. Det er bl.a. sket gennem ansættelse i rådgivningsvirksomheder og interesseorganisationer herunder DI og Dansk Energi. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 31. maj 2013: Modtaget supplerende dokumentation for aftagerdialog (kriterium 1) 1. juli 2013: Modtaget supplerende dokumnetation om titelændring (kriterium 3) 5. september 2013: Modtaget supplerende dokumentation for: - sammenhæng mellem underviser, forskningsområde og undervisning (kriterium 2) - uddybning af kompetenceprofil i forhold til kvalifikationsramme (kriterium 3) - uddybning af det særlig fysikfag for uddannelsen (kriterium 4) Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. september

11 Høringssvar modtaget 9. oktober 2013 Kriterium 1 Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetets udviklingsproces ikke havde sandsynliggjort et behov for uddannelsen, fordi DTU og de involverede aftagere i udviklingsprocessen ikke havde forholdt sig til DTU s egne ingeniøruddannelser og ingeniøruddannelser på andre universiteter. Herudover var det vurderingen, at bacheloruddannelsens erhvervssigte var uklart, og at aftagernes behovstilkendegivelser var for generelle til at understøtte et behov for uddannelsen. Vurderingen er ændret på baggrund af høringssvaret, som redegør for uddannelsens særkende i forhold til andre ingeniøruddannelser på DTU og på andre universiteter, og redegørelsen afdækker på den baggrund et tilstrækkeligt klart erhvervssigte for uddannelsen. Det at uddannelsens særkende er blevet klargjort betyder også, at aftagernes positive behovstilkendegivelser om uddannelsens faglige sammensætning og sigte, tydeliggør behovet for uddannelsen. Vurderingen af kriterium 1 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af den ændrede vurdering af kriterium 1, er indstillingen ændret fra afslag til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 30. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november 2013 Bemærkninger Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, systemdesign og strategisk analyse på Danmarks Tekniske Universitetet (DTU) indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriteriet for: - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi universitetet ikke har beskrevet egne uddannelser og ingeniøruddannelser fra andre universiteter i redegørelsen for beslægtede uddannelser, ligesom at aftagerne heller ikke har modtaget information om ingeniøruddannelser fra andre universiteter. Det er dog vurderingen, at aftagerne har forhåndsviden om DTU s egne uddannelser, og at uddannelsen med sit tværfaglige fokus i tilstrækkelig grad adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Derfor er det også vurderingen, at der er beskrevet et tilstrækkelig klart erhvervssigte for uddannelsen. Erhvervssigtet tager udgangspunkt i et kandidatarbejdsmarked og kun i mindre grad omfatter beskrivelsen det bachelorarbejdsmarked, som et mindretal dimittenterer til. Panelet vurderer videre, at de involverede aftagere er relevante for uddannelsen, og at dialogen er blevet brugt i udviklingen 6

12 af uddannelsen, og at aftagerne tilkendegiver et behov for uddannelsen, og at lave ledighedstal understøtter behovet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2). - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og vurdering af det samfundsmæssige behov for uddannelsen. Relevante aftagere har tilkendegivet et behov for uddannelsens faglige krydsfelt mellem teknisk videnskab og økonomi, og uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Selvom universitetets udviklingsproces og dialog med aftagere blev kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at have inddraget beslægtede ingeniøruddannelser på DTU eller fra andre universiteter, har processen samlet set været tilstrækkelig til at sandsynliggøre et behov for uddannelsen. Der er også lagt vægt på, at der er lave ledighedstal på hhv. det teknisk videnskabelige og samfundsvidenskabelige hovedområder, som uddannelsen kombinerer. Derudover er der også lagt vægt på, at der er et solidt forskningsmiljø bag uddannelsen, og at der i tilrettelæggelsen af uddannelsen er sammenhæng mellem kompetenceprofilen og læringsmål for uddannelsens fagelementer, og at der er faglig progression fra første til sidste semester. Endelig er der lagt vægt på, at universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og den fortsatte relevans af uddannelsen. Juridiske opmærksomhedspunkter Retskrav på flere end en kandidatuddannelse, jf. 9 i kandidatadgangsbekendtgørelsen modsætningsvist, se universitetets begrundelse. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen skal udbydes i Lyngby. Sprog Undervisningen vil foregå på dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde Antal forventede studerende 30 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 7

13 Uddannelsens kompetenceprofil En bachelor i systemdesign og strategisk analyse fra DTU: 1) kan modellere simple operationelle problemstillinger ved brug af kvantitative redskaber fra beslutningsstøtte og operationsanalyse 2) kan gennemføre indsamling af data til simple problemstillinger ved brug af informationsteknologi 3) har kendskab til simple principper i data mining og kan bruge det som redskab til at uddrage relevante data gennem sortering af større datamængder 4) har kendskab til planlægnings- og beslutningsprocesser i ingeniøropgaver 5) kan forstå grundlæggende metoder og begreber inden for økonomisk teori 6) har kendskab til kompleksiteten i infrastrukturens delelementer 7) kan analysere ledelsesmæssige og organisatoriske elementer i en problemstilling, herunder forstå problemstillingens placering og betydning i en værdikæde 8) kan bidrage til implementering af tiltag til udvikling af nye produkter og serviceydelser 9) kan identificere faktorer i samspillet mellem et teknologisk system og dets omgivelser og vurdere om disse kan have betydning for udfaldet af planlægnings- og beslutningsproblemer Fællesfaglige kompetencer En bachelor i teknisk videnskab 10) kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, og se disse i en samfundsmæssig kontekst 11) har et solidt kendskab til grundlæggende matematiske og naturvidenskabelige standardmetoder til at vurdere og løse idealiserede tekniske problemstillinger og kan anskue løsningerne i et bredt samfundsmæssigt perspektiv 12) har viden om basale begreber for programmeringssprog og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver 13) har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og kan identificere problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde 14) har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder, og kan udføre relevant og kritisk informationssøgning 15) kan formidle teknisk information, teorier og resultater både grafisk, skriftligt og mundtligt og er i stand til at fremlægge dette for forskellige grupper af interessenter 16) er i stand til selvstændigt at tilegne sig ny viden på baggrund af evne til at lære, læse og lytte og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden 17) kan ud fra en selvstændig professionel tilgang bidrage til teknisk problemløsning gennem projektarbejde, på egen hånd såvel som i samarbejde med andre Uddannelsens struktur Uddannelsens struktur er vist i figuren nedenfor. Rød indikerer naturvidenskabeligt grundfag, lilla indikerer teknologisk linjefag, gult indikerer projekter og almene fag og gråt indikerer valgfrie kurser. 8

14 (Studieordningen, side 3) 9

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitet forklarer om baggrunden for ansøgningen, at globaliseringen og en række større internationale udfordringer inden for miljø, sikkerhed, økonomi, klima, fødevarer, sundhed vil stille store krav til beslutningstagernes evne til at forstå, planlægge og prioritere i disse meget komplekse og hurtigt foranderlige systemer. I den forbindelse vil fokus på forretningsudvikling og intern procesoptimering være i vækst både inden for erhvervsliv og offentlige institutioner. I de dertil tilknyttede beslutningsprocesser, vil der være et behov for ingeniører, der med den ingeniørfaglige helhedsforståelse evner at kombinere den tekniske tilgang med den samfundsfaglige indsigt, når der skal udvikles nye services og produkter til samfundets og kunders behov. Det centrale faglige indhold i uddannelsen er matematisk modellering, beslutningsstøtte, økonomi samt organisation og ledelse, der kombineret med en teknisk tilgang med samfundsfaglig indsigt, udgør kernefagligheden i uddannelsen. (ansøgning s. 2 og 23) Aftagerne af uddannelsen vil primært være DTU s egne kandidatuddannelser, (kandidatuddannelsen i planlægning, innovation og ledelse, kandidatuddannelsen i transport og logistik, kandidatuddannelsen i bæredygtig energi og kandidatuddannelsen i matematisk modellering), og afhængig af valg af kandidatuddannelse vil der være beskæftigelse inden for styrelser og offentlige institutioner, store kommuner og regioner, EU, konsulent- og servicevirksomheder samt produktionsvirksomheder. (ansøgning s.1-3 og 55) Udviklingen af uddannelsen har været forankret på Institut for DTU Management Engineering. Universitetet har i udviklingsprocessen inddraget aftagerrepræsentanter fra to DTU-institutters advisory boards (herefter ABs), DTU s aftagerpanel samt seks eksterne aftagerrepræsentanter. Aftagerdialogen blev indledt i november 2012, hvor advisory boardet (herefter AB) for DTU Management Engineering på et møde drøftede uddannelsesforslaget på baggrund af en fremlagt studieplan og kompetenceprofil (ansøgning s. 6). Derefter blev uddannelsesforslaget sendt i skriftlige høringer, først til DTU s aftagerpanel i december 2012 og senere til AB for DTU Transport i april I forbindelse med høringerne modtog aftagerne en beskrivelse af uddannelsen, kompetenceprofilen og seks spørgsmål om bl.a. uddannelsens relevans. (ansøgning s ). Derefter afholdt DTU et møde med hver af de seks eksterne aftagere i medio april I samme periode mødtes AB fra DTU Management Engineering igen og drøftede uddannelsesforslaget, inden aftagerdialogen og udviklingsprocessen formelt blev afsluttet med indleveringen af ansøgningen 30. april (ansøgning, s. 4-6) Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Uddannelsen kombinerer de teknisk videnskabelige ingeniørkompetencer med kompetencer inden for forretningsforståelse, økonomi og samfundsfag. Målet med uddannelsen er at udbyde en ny teknologi- og systemorienteret uddannelse, som er rettet bredt mod industri-, forsknings- og servicevirksomheder og offentlige organisationer, enten som bachelor men især i kombination med en kandidatuddannelse. Uddannelsens bachelorer vil især kunne varetage funktioner inden for fagområderne beslutningsstøttesystemer, optimering og håndtering af store datamængder (herunder datamining, big data og business intelligence). Bacheloruddannelsen i kombination med en kandidatuddannelse giver mulighed for beskæftigelse i store planlægningstunge virksomheder, i rådgiverbranchen samt i strategienheder i offentlige virksomheder. (høringssvar af 13. oktober 2013) 10

16 I høringssvaret har universitetet uddybet erhvervssigterne for uddannelsen i kombination med DTU s egne kandidatuddannelser i hhv. transport og logistik og i planlægning, innovation og ledelse. (...) Ingeniører fra kandidatuddannelsen i Transport og Logistik får bredt ansættelser inden for transport- og logistiksektoren, bl.a. kan nævnes Producenter og konsumenter af varer (transport- og logistikafdelinger) Transportører (operatører, speditører, kollektive trafik operatører, flyselskaber, rederier) Transportinfrastrukturejere (offentlige myndigheder, havne, lufthavne, private firmaer) Offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner, EU, kollektive trafikselskaber) Metodeudvikling og softwareteknologi (konsulent- og IT-firmaer, universiteter, specialistfunktioner hos de øvrige ansættelsessteder) Kandidatstudiet omfatter videregående matematisk modellering og computerbaserede løsninger samt statistik, operationsanalyse, økonomi, planlægning og ledelse. Disse områder er alle centrale elementer i den nye bacheloruddannelse, og bachelorer i teknisk videnskab, systemdesign og strategisk analyse, vil således have et solidt fundament for videregående studier på denne uddannelse. Kandidatuddannelsen i Planlægning. Innovation og Ledelse De færdige kandidater får typisk job i en privat eller offentlig virksomhed eller i en organisation med opgaver inden for planlægning, teknologi- og driftsledelse, udvikling og innovation eller kon- sulent- og rådgivningsarbejde. Kandidatstudiet omfatter fagområderne operationsanalyse, simulering af produktions- og servicesystemer, planlægning, projektledelse, tilrettelæggelse af innovative processer, problemstrukturering og optimering samt bæredygtig udvikling. Disse områder er centrale elementer i den nye bacheloruddannelse og bachelorer i teknisk videnskab, systemdesign og strategisk analyse, vil således også her have et solidt fundament for videregående studier på denne uddannelse. (høringssvar af 9. oktober 2013) Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår bl.a, at dimittenden kan: - kan modellere simple operationelle problemstillinger ved brug af kvantitative redskaber fra beslutningsstøtte og operationsanalyse - kan gennemføre indsamling af data til simple problemstillinger ved brug af informationsteknologi - har kendskab til simple principper i data mining og kan bruge det som redskab til at uddrage relevante data gennem sortering af større datamængder - har kendskab til planlægnings- og beslutningsprocesser i ingeniøropgaver - kan identificere faktorer i samspillet mellem et teknologisk system og dets omgivelser og vurdere om disse kan have betydning for udfaldet af planlægnings- og beslutningsproblemer. Panelet vurderer, at der er beskrevet et klart erhvervssigte, og at der er sammenhæg mellem uddannelsens kompetenceprofil og det beskrevne erhvervssigte. Panelet vurderer, at bacheloruddannelsen med sit indhold vil give et solidt fundament for videregående studier på de ovennævnte kandidatuddannelser og vil understøtte de faglige kompetencer og udfordringer, som kandidatdimittenderne møder på arbejdsmarkedet. Panelet bemærker dog kritisk, at der i beskrivelsen af erhvervssigtet tages udgangspunkt i et kandidatarbejdsmarked, og at der kun i mindre grad er beskrevet et selvstændigt bachelorerhvervssigte. Panelet vurderer dog samlet, at der er beskrevet et tilstrækkeligt klart erhvervssigte for uddannelsen, og noterer at det er hensigten, at det store flertal af uddannelsens dimittender skal fortsætte på en kandidatuddannelse og videre derfra i beskæftigelse. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet har angivet følgende beslægtede danske uddannelser: 11

17 - Matematik-økonomi samt matematisk planlægning (KU og AU) - Cand.polit. (BSc Økonomi) (KU) - De erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser (CBS og ASB) - Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på (RUC) (ansøgning s. 4-5) DTU konkluderer bl.a. i forhold til matematikuddannelserne, at den nye bacheloruddannelse adskiller sig fra uddannelserne på KU og AU ved at være en ingeniøruddannelse med stor vægt på teknologiforståelse samt at give de studerende kompetencer til at kunne understøtte, modellere og optimere planlægnings- og beslutningsprocesser i forbindelse med udvikling og implementering af nye produkter og serviceydelser. (ansøgning s. 5) DTU skriver, at cand. polit. har en betydelig større vægt på teoretiske økonomiske modeller end på de operationelle matematiske løsningsmetoder til erhvervsøkonomiske problemstillinger, som er en central del af bacheloruddannelsen fra DTU. (ansøgning s. 5) Forskellen til de erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser er ifølge DTU, at bacheloruddannelsen fra DTU adskiller sig fra denne ved at have lidt mindre vægt på de tilgrænsende erhvervsorienterede discipliner og et betydeligt indhold af teknologiforståelse og fysiske rammebetingelser for produktudvikling og optimeringsproblemer mv. (ansøgning s. 5) RUC uddannelsen er forskellig fra den ansøgte fordi, RUC-uddannelsen er en samfundsfaglig uddannelse med vægt på kvalitative metoder og analyser, hvorimod DTU uddannelsen er en ingeniøruddannelse med stor vægt på matematik, datahåndtering og kvantitativ modellering af ingeniørmæssige planlægningsopgaver. (ansøgning s. 5) DTU har ikke angivet nogen af universitetets egne ingeniørbacheloruddannelser eller uddannelser fra Aalborg Universitetet og Syddansk Universitet som beslægtede. DTU forklarer, at begrundelsen er, at DTU opfatter uddannelsen som en nytænkning inden for universitetets uddannelsesportefølje. Uddannelsen fordrer således oprettelse af 9 nye kurser (tilsammen 50 ETCS) point, svarende til næsten et helt studieår. (...) En del af disse kompetencer er tilføjet universitetet som led i universitetsfusionen i 2007 og også på dette område skal uddannelsen derfor ses som nytænkning.(...) (høringssvar af 9. oktober 2013, s. 4) DTU forklarer videre, at der i forbindelse med aftagerdialogen blev der spurgt til, hvilke type kandidater virksomheden i dag rekrutterer til de jobfunktioner, uddannelsen sigter mod. DTU oplyser, at der ved den lejlighed ikke blev peget på yderligere beslægtede uddannelser. (høringssvar af 9. oktober 2013, s. 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen adskiller sig for beslægtede uddannelser herunder andre ingeniøruddannelser med sit indhold af fagelementer, hvor ingeniørfagligheden kombineres med bl.a. samfundsvidenskab og økonomiske fagkompetencer. Panelet vurderer dog kritisk, at DTU s redegørelse for de beslægtede uddannelser ikke omfatter egne ingeniøruddannelser, fordi uddannelsen trods alt er en ingeniøruddannelse. I forlængelse heraf vurderer panelet, at der er ingeniøruddannelser på andre universiteter, som umiddelbart er mere beslægtet end de uddannelser, som DTU har angivet i ansøgningen, f. eks. bacheloruddannelsen i globale forretningssystemer på Aalborg Universitet og Syddansk Universitets bacheloruddannelse i Product Development and Innovation. DTU har i høringssvaret forklaret, at de pågældende uddannelser ikke indeholder kernekompetencerne matematisk modellering af planlægningsopgaver, beslutningsvidenskab, håndtering og strukturering af data og information, som er centrale i uddannelsesforslaget, men at der er et mindre overlap omkring ledelse og økonomi til de to uddannelser.(høringssvar af 9. oktober 2013). DTU skriver, at Bachelorer i Systemdesign og Strategisk Analyse forventes primært at fortsætte på en kandidatuddannelse på DTU eller et andet universitet, og først derefter komme ud på arbejdsmarkedet. Efter 12

18 endt uddannelse forventes kandidaterne at få en beskæftigelse, der ligner den generelle beskæftigelsessituation for civilingeniører. (ansøgning s. 3-4) I ansøgningen er der gengivet beskæftigelsestal for årene for nyuddannede kandidater i teknisk videnskab på landsplan, og tallene er sammenlignet med nyuddannede civilingeniørers ledighed fra DTU. Ansøgningerne er suppleret med ledighedstal for Akademikernes Centralorganisation. Det korrekte sammenligningsgrundlag er ledighedstal og ikke beskæftigelsestal. Ledighedstallene fra UI viser, at civilingeniørernes ledighed for alle årene er på niveau med landsgennemsnittet, jf. nedenfor DTU 2 % 1 % 7 % 4 % Landsgennemsnit 2 % 1 % 6 % 4 % Tabel over ledighed for dimittender efter 4-19 måneder efter dimission. Tabellen er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. DTU har ikke angivet ledighedstal for DTU s ingeniørbachelorer. Styrelsens opgørelse viser, at ingen (eller få) (0 pct.) af bachelordimittenderne i perioden er registeret som ledige. (ui.dk) I høringssvaret har DTU opgjort ledighedstal for de angivne beslægtede uddannelsers hovedområde (samfundsvidenskab) for bachelor. (høringssvar af. 9. oktober 2013, s. 5-6). Tallene fra styrelsen viser, at flere end 97 procent af en årgang finder beskæftigelse eller fortsætter på en kandidatuddannelse. Der er ikke opgjort ledighedstal for beslægtede kandidatuddannelser herunder cand. polit. Af høringssvaret fremgår bl.a. videre, at man ved at oprette den nye uddannelse tilgodeser et samfundsmæssigt behov skitseret i IDA's "Prognose for lngeniørmangel" (dokumentationsrappor ten, s. 11 af 457). Prognosen viser, at der i 2015 vil mangle 7600 ingeniører i Danmark og i 2025 vil dette tal være steget til over Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at universitetets redegørelse for de beslægtede uddannelser er tilstrækkelig til at understøtte, at uddannelsen adskiller sig fra beslægtede uddannelser, og at redegørelsen understøtter et behov for uddannelsen. Panelet vurderer kritisk, at DTU i ansøgningen ikke har redegjort for egne ingeniøruddannelser og for ingeniøruddannelser på andre universiteter i beskrivelsen af beslægtede uddannelser. Panelet vurderer dog på baggrund af uddannelsens særlige fagsammensætning og DTU s høringssvar, at uddannelsen i tilstrækkelig grad adskiller sig fra beslægtede uddannelser, og at dette understøtter et behov for uddannelsen. Panelet vurderer derudover, at de lave ledighedstal både på de teknisk videnskabelige og samfundsvidenskabelige hovedområder bidrager til at understøtte et behov for uddannelsen. Involvering af interessenter DTU skriver bl.a., at uddannelsen retter sig mod produktionsvirksomheder i erhvervslivet og offentlige institutioner som for eksempel styrelser og offentlige institutioner, store kommuner og regioner, EU, konsulent- og servicevirksomheder, som alle er udfordret af kraftigt stigende mængder af tilgængelige data (ansøgning s. 3 og 55). DTU har haft dialog om uddannelsen med AB for DTU Management, AB for DTU Transport, DTU s aftagerpanel samt seks eksterne aftagere. Tabellen nedenfor viser en oversigt over aftagerne: Medlemmer af AB Medlemmer af AB Medlemmer af DTU s Eksterne aftagere: DTU Management: DTU Transport: aftagerpanel: Novo Nordisk Dansk Industri Danmarks Danske Bank Fiskeriforening Børsen Trafikstyrelsen MT Højgaard A/S Dong Energy 13

19 Novo Nordisk Vejdirektoratet A.P. Møller-Maersk A/S DSB Dansk Byplan Lab Danmarks SEAS-NVE EA Energianalyse Rederiforening NNE Pharmaplan Banedanmark NESBI Consulting ApS IBM COWI IRD Fuel Cells A/S COWI KMD Fødevarestyrelsen Microsoft, Dynamics NAV Haldor Topsøe A/S Tabel udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitutution på baggrund af ansøgning s. 5, og bilag 1.1 a-h, 1.3b og c Af ansøgningen fremgår, at AB DTU Management modtog studieplan og kompetenceprofil i forbindelse med møderne om uddannelsen i november (ansøgning s. 5). DTU tilføjer, at aftagerne på møderne mundtligt blev orienteret om uddannelsens faglige sammensætning samt snitfalderne til de beslægtede samfundsvidenskabelige uddannelse, og DTU skriver, at aftagerne var godt bekendte med disse uddannelser. (Supplererende dokumnetation af 31. maj 2013) Derefter blev uddannelsesforslaget sendt i skriftlige høringer - først til DTU s aftagerpanel i december 2012 og senere til AB DTU Transport i april Aftagerne modtog en beskrivelse af uddannelsen, kompetenceprofilen og seks spørgsmål om bl.a. uddannelsens relevans. (ansøgning s. 5 og 88-91, bilag 3.1.b). Spørgsmålene lød: - Hvilken type kandidater inden for området ansætter virksomheden i dag? - Hvordan dækker de nuværende kandidater dette behov? - Er der et udækket behov hvilket (kan denne uddannelse dække det behov)? - skal nogle kompetencer styrkes/reduceres - er der behov for andre kompetencer - Er det er marked i vækst (hvad er fremtiden for branchen, bliver der behov for færre eller flere kandidater af denne type fremover) (ansøgning s. 91) Derefter fulgte dialogmøder med seks eksterne aftagere i april Af de vedlagte mødereferater fremgår, at møderne blev indledt med en beskrivelse af uddannelsen og arbejdet med at udvikle og ansøge om godkendelse af uddannelsen. (ansøgning s.79f, bilag 1a-h) Af ansøgningen fremgår det, at aftagerdialogen bl.a. har været brugt til at foretage ændringer i kurserne Beslutningsvidenskab, Business Analytics, Introduktion til projektarbejde og implementering (ingeniørarbejde 2), Micro- og macroøkonomi samt Fagprojektet. (ansøgning s. 6) Aftagerpanelet udtalte i december 2012, at der er tale om en bacheloruddannelse, der er således tilrettelagt, at den efterfølgende giver adgang til en bred vifte af DTU s kandidatuddannelser, og dermed giver mulighed for yderligere specialiseringer for kandidaterne. (ansøgning s. 5) AB DTU Management udtalte i 12. april 2013 bl.a. at: Advisory Boardet bemærkede også, at universitetet skal være opmærksomt på, at det for erhvervslivet kan være svært at få særskilt øje på en bacheloruddannelse, da langt de fleste aftagere ansætter kandidater med 5 årige uddannelser bag sig. Kombineret med den rette kandidatuddannelse mener panelet dog, at efterspørgslen efter uddannelsens bachelorer, der har samfundsmæssig forståelse og kan indsamle, omdanne og analysere store datamængder til udvikling af fremtidige forretningsstrategier og beslutninger, vil være stigende. Advisory Board gav 14

20 afslutningsvis samstemmende udtryk for, at kandidaterne vil forventes at kunne finde beskæftigelse i en lang række virksomheder og brancher. (ansøgning s. 87) Der foreligger ikke en fællesudtalelse for AB DTU Transport, men et AB-medlem fra DI med støtte fra andre AB-medlemmer udtalte bl.a. 29. april 2013 at vi finder det ganske interessant, at der tages initiativ til en ny bacheloruddannelse i Systemdesign og Strategisk Analyse på DTU. Vi bedømmer perspektiverne som værende ganske positive. I kompetenceprofilen er fokus på de kompetencer, som de studerende på uddannelsen skal tilegne sig og i forlængelse heraf beskrives, hvilke typer af opgaver en bachelor i Systemdesign og Strategisk Analyse fra DTU vil kunne løse. Det fremgår ikke eksplicit, i hvilket omfang de nye bachelorer vil have en kompetenceprofil, der vil være interessant for transportsektoren, men med de kompetencer, der beskrives, er det vores vurdering, at de vil være relevante i forhold til mange af de udfordringer, som den samlede transportsektor står over for, herunder ikke mindst i forhold til at bidrage til at sikre effektive forsyningskæder. Der er ingen tvivl om, at behovet for effektive forsyningskæder vil vokse og at Danmarks evne til at designe globale forsyningskæder vil være et konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv. (ansøgning s. 88) Af dialogen med de eksterne aftagere fremgår bl.a.: COOP giver udtryk for, at det er en god uddannelsen med en bred profil, og ( ) at dimittenderne opnår en grundlæggende økonomisk forståelse, og at COOP vil kunne aftage uddannelsens dimittender i mere analytiske job, hvor der arbejdes med store datamængder, men også i logistikfunktioner ( ). (ansøgning s. 76). Danske Bank siger bl.a., at planlægningsdelen af uddannelsen er en generalist kompetence, der vil være relevant flere steder i DB. Datadelen er mere specifik, men vil også være relevant i nogle afdelinger fx i form af datamining. I dag ansættes typisk ingeniører (programmører), ITU kandidater (cand.it) samt Cand.merc ere fx med IT overbygning ( ). (ansøgning s. 79) DONG siger bl.a., at dimittenderne vil efter en afsluttet kandidatuddannelse kunne få job både i relation til at udforme grundlag for beslutninger og realisere beslutninger - enten i DONG, energistyrelsen, ministerier eller rådgivningsbranchen. De medarbejdere der typisk ansættes i sådanne jobs i dag, har meget forskellig baggrund. De er enten økonomer eller ingeniører og skal efterfølgende lære den modsatte verden at kende.( ). DONG kan godt se en ny type ingeniør for sig, der kan skabe værdi på deres marked. Det afgørende vil være, at kandidaterne har en solid faglig grundbase - uanset om de har den ene eller den anden profil. ( ). Generelt er der en tendens til at ingeniører mangler økonomisk indsigt og økonomer mangler teknisk indsigt. Begge faggrupper mangler i dag markedsforståelse - her er industriel organisation vigtigt. Dvs. evnen til at kunne se på sammenhænge og have forståelse for, at aktørernes ageren former verden. Det der i sidste ende er afgørende, er aktørernes handlinger. Det aspekt må meget gerne indgå i uddannelsen. (ansøgning s. 81) Af mødereferatet med DSB fremgår bl.a. at ( ) [DSB] savner ofte kandidater, der kan operere i krydsfeltet mellem fx økonomi og organisationsforståelse. Ofte mangler forståelsen for, hvordan tingene spiller sammen. Den nye uddannelse dækker dette spændende krydsfelt, der ellers ikke dækkes pt. Uddannelsen vil derfor være interessant for DSB. I forhold til indhold i uddannelsen er markedsforståelse vigtig. Dimittenderne skal se på, hvad det er kunden gerne vil have, ikke kun egne idéer baseret på rent logistiske hensyn. Der er behov for kandidater, der også kan se på formålet, samfundshensyn mm. For DSB er emner som statistik, operationsanalyse, økonomi, organisationsforståelse og markedsforståelse, noget af et der vil gøre uddannelsen interessant. (ansøgning s. 82) EA-analyse siger bl.a. uddannelsen ser relevant og interessant ud, og at ( ) det er vigtigt at den kvalitative vinkel er med, så de studerende får evnen til at formulere resultater og sætte tingene i kontekst. Det er vigtigt at fagene tænkes sammen og ikke ses isoleret. Det ser ud til at være tænkt ind i uddannelsen og det er positivt at fagprojektet tænkes casebaseret.( ) (ansøgning s. 83) 15

21 Novo Nordisk gav bl.a. udtryk for at spændingsfeltet mellem teknologi og business et spændende område at opdyrke. I dag findes denne type kandidater og de har stor værdi, men de er i høj grad selvlærte og derfor sværere at finde. ( ) Forskellen mellem denne bachelor og fx.ha matematik, er at der her er fokus på anvendelse og teknisk grundforståelse frem for mere 'ren' teoretisk viden. ( ). Uddannelsen virker meget relevant og langt de fleste kurser virker velvalgte. Dog signalerer Nationaløkonomi ikke i tilstrækkelig grad det rette fokus. Her er det cost/benefit analyser, der er behov for set med Novo Nordisk øjne. Der er tale om et vækstområde og kandidater, der har forståelse for naturvidenskab og tekniske redskaber, og som kan omsætte denne viden til en forretningsmæssig kontekst, vil i stigende grad blive efterspurgt. (ansøgning s.85) COWI er medlem af AB Transport, men DTU har også afholdt et møde alene med virksomheden som led i dialogprocessen med de eksterne aftagere. I samtalen var der ifølge mødereferatet fokus på de studerende, der efterfølgende vælger kandidatuddannelsen i transport og logistik. Af mødereferatet fremgår bl.a. overordnet er det en god idé med en uddannelse hvor en solid teknologiforståelse kombineres med mere samfundsmæssige aspekter. Cowi har ingen forventning om at dimittenderne kan alt fra starten, men det er godt hvis de har hørt nogle af begreberne før. Hos Cowi er det vigtigt at kunne agere bredt. Både business case, udbud, kontrakter mm.vil være områder man kommer i kontakt med. Derfor er det godt hvis begreber er kendt. Udover en teknisk løsning er det nødvendigt at kunne vurdere hvornår en løsning giver nytte for samfundet. Økonomi skal ses som en del af beslutningsstøtten og det er vigtigt at have forståelse for den verden politikre/embedsmænd agerer i.(...). (ansøgning s. 79, bilag 1f) DTU konkluderer på aftagerdialogen, at det er DTU's klare opfattelse, at en bacheloruddannelse, der styrker kvaliteten og antallet af de færdige kandidater indenfor de ovenfor skitserede retninger, vil dække et behov på arbejdsmarkedet, og aftagerdialogen [har] vist, at DTU med den nye uddannelse dækker et konkret behov for at se ingeniøren i en ny rolle, hvor teknisk videnskab tænkes sammen med forståelsen for services, der tilgodeser erhvervs- og samfundsmæssige forhold, og at aftagerne har særligt lagt vægt på behovet for markeds-/samfundsforståelse og menneskelig adfærd i kombination med den tekniske indsigt og metode, der er typisk for en ingeniøruddannelse. (ansøgning, s. 3-4) Panelet vurderer, at aftagerne er relevante for uddannelsen, og at dialogen er blevet brugt i udviklingen af uddannelsen. Panelet vurderer videre, at aftagerne på møderne er blevet oplyst om beslægtede uddannelser og har forhåndsviden om DTU s uddannelser. Panelet bemærker dog, at aftagerne ikke blev oplyst om ingeniøruddannelser på andre uddannelser, men at uddannelsen alligevel i tilstrækkelig grad adskiller sig fra beslægtede uddannelser, jf. akkrediteringsrapporten, s. 13. Panelet vurderer videre, at aftagerdialogen understøtter, at der er behov for uddannelsen, fordi aftagerne viser et generelt positivt syn uddannelsens faglige krydsfelt mellem teknologisk videnskab, samfund, organisation og forretningsforståelse, og at aftagerne tilkendegiver et konkret behov herfor og for uddannelsens dimittender enten som bachelorer eller i kombination med en kandidatuddannelse, jf.bl.a. udtalelserne fra COOP og Dong Energy. Det er herefter panelets samlede vurdering, at aftagerdialogen sandsynliggør et behov for den ansøgte uddannelse. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets udviklingsproces har haft tilstrækkelig kvalitet til at belyse et behov for uddannelsen. Der er involveret relevante aftagere, og universitetet har brugt aftagerne i udviklingen af uddannelsen, og aftagerne er positive overfor uddannelsens indhold og sigte. Aftagerne har modtaget oplysninger om beslægtede uddannelser men ikke om ingeniøruddannelse på andre universiteteter. Processen har alligevel haft tilstrækkelig kvalitet at sandsynliggøre et behov for uddannelsen, fordi uddannelsen adskiller sig fra andre ingeniøruddannelser. 16

22 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist opfyldt, idet universitetet ikke har beskrevet egne uddannelser og ingeniøruddannelser fra andre universiteter i redegørelsen for beslægtede uddannelser, ligesom at aftagerne heller ikke har modtaget information om sidstnævnte gruppe af uddannelser. Der er dog vurderingen, at aftagerne har forhåndsviden om DTU s egne uddannelser, og at uddannelsen med sit tværfaglige fokus i tilstrækkelig grad adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Derfor er det også er vurderingen, at der er beskrevet et tilstrækkelig klart erhvervssigte for uddannelsen, selvom beskrivelsen af erhvervssigtet tager udgangspunkt i et kandidatarbejdsmarked som et flertal forventes at fortsætte på og kun i mindre grad omfatter beskrivelsen af det bachelorarbejdsmarked, som et mindretal dimittenterer til. Panelet vurderer videre, at de involverede aftagere er relevante for uddannelsen, og at dialogen er blevet brugt i udviklingen af uddannelsen, og at aftagerne tilkendegiver et behov for uddannelsen, og også at lave ledighedstal understøtter behovet. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1.1a-h referat af aftagermøder Bilag 1.2 Udtalelse AB Man Bilag 1.3a Spørgsmål AF og AB Bilag 1.3b DTU transport og DTU Aftagerpanel Bilag 1.3c Oversigt over medlemmer_ Høringssvar af 9. oktober

23 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen er forankret på DTU Management Engineering med betydelige bidrag fra DTU Transport og DTU Compute. Forskningsdækningen bag uddannelsen udgøres af ca. en gruppe på 20 centrale VIP er, som udfører kerneundervisningen, og som kommer fra de tre institutter. De tre institutter forsker inden en lang række områder, men centralt for uddannelsen er områderne: - Operationsanalyse, statistik og anvendt matematik - Energi-, transport- og miljøøkonomi - Ledelse, organisation og strategisk management Universitet har i ansøgningen uddybet, hvilke områder de enkelte institutter forsker i, og i et skema er der vist sammenhængen mellem den enkelte VIP s forskningsområde, og det fag på uddannelsen, som VIP en skal undervise i. 18

24 (Supplerende dokumentation af 5. september 2013) Akkrediteringspanele vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen ikke er særligt praksisrettet. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet har vedlagt cv er for uddannelsens 15 tilrettelæggere, som er: - Jesper Larsen, professor - David Pisinger, professor - Poul Erik Morthorst, professor - Birgitte Rasmussen, seniorforsker - Per Langaa Jensen, professor - Niels Møller, lektor - Henrik Klinge Jacobsen, seniorforsker - Peter Røgen, lektor - Allan Larsen, lektor - Mogens Fosgerau, professor - Otto Anker Nielsen, professor - Per B. Brockhoff, professor - Paul Fischer, lektor - Steen Markvorsen, professor - Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker (ansøgning s. 15) 19

25 Akkrediteringspanelet har gennemgået de vedlagte cv er og vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Universitetet oplyser, at der ikke vil blive tilknyttet DVIP som undervisere på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har opgjort antallet af forskningspublikationer for årene efter den bibliometriske forskningsindikator (BFI) for de involverede 20 VIP er. - Artikler i tidsskrifter niveau 1: 18 (2010), 9 (2011), 20 (2012) - Artikler i tidsskrifter niveau 2: 7 (2010), 13 (2011), 9 (2012) (ansøgning s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2.1 DTU Strategi Bilag 2.2 vedtægter Bilag 2.3 Uddannelsespolitik Bilag 2.4 CV samlet Supplerende dokumentation af 5. september 2013 om uddybning af sammenhæng mellem VIP, forskningsområde og undervisningsfag. 20