Virksom. En diskussion af og eksperimentering med aktørnetværksteori som udgangspunkt for en virksomhedsanalyse

Transkript

1 Virksom En diskussion af og eksperimentering med aktørnetværksteori som udgangspunkt for en virksomhedsanalyse Kandidatafhandling Afleveret 25/11-05 Stud.merc.fil Kasper Brødsgaard CPR: XXXX Vejleder Torben Elgaard Jensen Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School

2 Tekst i punktstørrelse anslag = 105 normalsider 2

3 Executive Summary The purpose of the thesis is to discuss and test the use of actor-network theory as a basis for business analysis. Actor-network theory is, in this context, primarily based on the works of Bruno Latour, John Law and Michel Callon. The analysis and discussion presented in the thesis take their point of departure in empirical observations and working experiments made during a year working as a research assistant in the consultancy firm Impact A/S ( ). The thesis falls in two main parts. Firstly, I present how actor-network theory can be used for analytical purposes in general, and secondly I discuss and test this type of analysis in relation to the specific business case of Impact. In the introduction I present what I call the insufficiency of the prevalent ideas of consultancy work and I argue that the method of actor-network theory can generate a more unpredictable, remarkable and yet still relevant analysis. I then explicate the central distinctions of the theory, and explain their consequences for doing analysis. The empirical analysis of Impact is further divided into two. In the first part I develop an array of categories necessary for the description of my observations. This development is based in an analytical experiment with the categories of space (area a/area b), gender (male/female) and professions (designer/consultant), which leads to the recognition that they are all inadequate for the description of Impact. I therefore turn to a construction of an analytical distinction between negotiating activity, collecting activity and constructing activity. In the second part I discuss the productivity of Impact based on the categories developed in the former analysis. On the basis of the distinction between the three kinds of activity I describe the production of Impact as consisting of two streams, one of interests and one of texts. Firstly, I perform what I call a translation analysis of the transformation of interests. Secondly, I perform what I call a modality analysis of the transformation of text. I argue that put together these two transformations constitute the consultancy performance of Impact. The overall conclusion is that actor-network theory is a very suitable approach to business analysis, since it makes the analyst able to carry out highly context-sensitive descriptions. Descriptions which will, most likely, challenge the common conceptions of the specific business case. However, the discussions in the thesis also lead to the conclusion that actor-network theory is not very likely to take over from traditional approaches to business analysis since the theory is not able to satisfy the persisting need for necessity in management. 3

4 1. Indholdsfortegnelse Scener fra et konsulenthus Konstruktionen af et problem Den pragmatiske position Den skeptiske position Mange åbenlyse forskelle, men én afgørende lighed Det aktørnetværksteoretiske alternativ Overvejelser over metode Den mest betydningsfulde metodiske inspiration Hovedpointerne fra Laboratory Life Aktørnetværksteori Aktør Netværk Fem metodiske principper Den toleddede analytiske beskrivelse Fotomontage Rumlig beskrivelse af Impact Forhandlingsaktører Indsamlingsaktører Konstruktionsaktører Funktionalitets beskrivelse af Impact Translation af interesser fra problem til løsning Modalisering af tekst fra kaos til orden Afsluttende diskussion og perspektivering

5 2. Scener fra et konsulenthus Scene 1: Det var dagen, hvor resultatet af den et halvt år lange undersøgelse af Københavns kreative potentiale skulle overdrages fra konsulenthuset Impact til de kommunale ledere. Overdragelsen fandt sted på en konference hos Impact få minutter fra Københavns centrum. Til stede var: arbejdsgruppen, kommunens erhvervsråd, fem konsulenter fra Impact og overborgmesteren Jens Kramer Mikkelsen. Det var kommunens erhvervsråd, der et halvt år forinden havde nedsat arbejdsgruppen og bedt gruppens formand Lars Bernhard, der desuden var formand for Wonderful Copenhagen, om at udvælge en række eksperter, med tilknytning til det kreative miljø i København, til sammen med ham at foretage en undersøgelse af Københavns kreative potentiale. Til dette arbejde havde arbejdsgruppen valgt konsulenthuset Impact til at lave det konkrete undersøgende og analyserende arbejde. Innovationsdirektøren i Impact, Jørgen B. Asmussen, havde udvalgt tre konsulenter, som i fællesskab skulle foretage konceptualiseringerne, undersøgelserne og ikke mindst udarbejde anbefalingerne. Efter alle havde fundet deres plads og deres præsentationsmappe, blev projektoren tændt og præsentationen gik i gang. Lars Bernhard indledte med at fremlægge den overordnede målsætning for projektet, projektets proces og konferencens videre forløb. Det var tydeligt, at han ikke var på hjemmebane, og at det var konsulenterne, der havde foretaget det dybdegående arbejde, som han forsøgte hurtigt at introducere. Efter den korte introduktion gik Jørgen B. Asmussen i dybden med undersøgelsens resultater og anbefalinger. I forbindelse med undersøgelsen havde Impact involveret en lang række relevante parter fra det københavnske kreative miljø og desuden en række internationale eksperter, der havde givet deres kommentarer med til undersøgelsen. Kommentarerne blev givet på baggrund af, at eksperterne var blevet vist rundt i de kreative miljøer, hvor de havde besøgt alt fra pladestudier og computerspilsproducenter til modemessearrangører og avantgardistiske tøjbutikker. Pointerne var klare. Væksten i den kreative industri er langt kraftigere end den generelle vækst. I Storbritannien eksempelvis, hvor den generelle vækst i 2001 var på 2,8 procent, var væksten i den kreative industri på hele 9 procent! Og i Danmark havde eksempelvis designbranchen firedoblet sin omsætningen i løbet af de sidste ti år! Derefter fulgte en præcisering af, at den kreative industri helt grundlæggende består af otte sektorer; trykte medier, bøger, film, arkitektur, Radio og TV, design, forlystelsesparker og musik. Efterfulgt af en redegørelse for, hvor København står i forhold til konkurrerende byer. Hvor Londons kreative arbejdsstyrke udgør 20 % af byens samlede arbejdsstyrke, er tallet 6,6 % for København, 4,2 % for Stockholm og 3,7 % for Hongkong. København er tydeligvis fremmelig set i forhold til andre byer af samme størrelse. Trecifrede million omsætninger i små nyopstartede københavnske virksomheder, som I/O Interactive, blev nævnt som eksempler på, at en lille overset virksomhed pludselig kan skabe både skattekroner og arbejdspladser. 5

6 Konsulenterne havde i samarbejde med de kreative miljø i København fundet frem til, at der var tre områder, der skulle fokuseres på; tøjdesign, musik og computerspil. Inden for hver af disse tre områder var der høj vækst på verdensplan og stor uvidenhed om produktivkræfterne. De internationale eksperter havde hver især haft ekspertise inden for de tre områder, og de var ikke i tvivl om, at København havde et potentiale for langt mere, end hvad byen præsterede på nuværende tidspunkt. De var ikke til stede, men deres udsagn om Københavns styrker og svagheder blev i stedet projekteret op på væggen. Svagheden var helt enkelt, at byen ikke havde valgt en klar profil. Den ville for meget forskelligt på samme tid. Styrken var, at den på trods af sin lille størrelse, allerede var kendt i udlandet for sine ekstraordinære præstationer. Men skulle dette image vedblive med at være gældende, måtte noget radikalt gøres. Skismaet stod grundlæggende mellem to fremtidige muligheder for København - den fredelige konservative familieby kontra den pulserende liberale metropol. Fakta fra andre byer, der havde valgt en af de to strategier, blev vist for at dokumentere, hvilke konsekvenser strategierne havde haft for erhvervsudviklingen i disse byer. Budskabet var klart, den ene medfører vækst, den anden stagnation! Da alle betragtede det som en selvfølge, at det var vækst, der var målet, var der ingen yderligere interesse for at få uddybet Københavns muligheder som familieby. Derefter blev der redegjort for, hvorledes den pulserende liberale metropol kunne opnås og pulserende i bred forstand. Det stod nemlig klart, at hvis man ville fremme den kreative industri, og dermed den generelle vækst, så ville det være vigtigt ikke at tage de kreative ved hånden og hjælpe dem frem - rammebetingelser var derimod løsningen. Det handlede om at skabe de mest attraktive vilkår for de kreative, både så de, vi allerede havde, kunne udfolde sig, men også så de, der var i udlandet, ville få interesse for at bosætte sig i København. Det hele afhang af om kommunen turde forpligte sig på det udviklingsløfte, som alle resultaterne var blevet sammenfattet i: Being comfortable being different. Scene 2: A: Hvorfor har vi ikke fået lavet den oversigt over internationale tiltag, som vi aftalte? Jeg bad jer om at undersøge, hvad der var blevet gjort for at fremme kreativ vækst i byer på globalt plan. Og hvad har I fundet frem til? To tiltag i Holland, og et i Bergen! Det kan vi jo ikke bruge til at skabe overblik. Og da slet ikke til at sammenligne København med! Det virker da totalt utroværdigt. B: Vi kan sagtens finde en række tiltag, som du ønsker, men de ligner jo ikke nødvendigvis hinanden. Her er eksempelvis et i Berlin, men det er jo nærmere en kunststøtteordning og er som sådan ikke et tiltag for at ændre rammebetingelser for kreativitet, og så kan det vel ikke bruges til sammenligning? Vi har en lang række af den slags varierende tiltag rundt om i Europa, men at sammenligne dem, vil jo være lidt lige som at sammenligne æbler og pærer. A: Hvad er der i grunden galt i at sammenligne æbler og pærer smid dem op på et europakort. Det er tilstrækkelig bare det viser, at der allerede er fortaget mange af den her slags tiltag, og at København derfor er sent ude. 6

7 B: Det vil sige hvad? At jeg skal tage de her eksempler på tiltag og skrive deres... navn og dato... på et Europakort? A: Ja, og gør det hurtigt. Og lav for Gud skyld en henvisning til hvor vi har dataene fra. Scene 3: Det er lørdag eftermiddag, og tre af konsulenterne har aftalt at mødes privat for at skrive på rapporten om den kreative industri i København. De to gæster har medbragt deres bærbare computere, og tanken er, at computerne skal fungere med det trådløse netværk i lejligheden. At de sidder privat og ikke på kontoret gør tilsyneladende ingen forskel. Spisebordet ligner få minutter efter, at de to konsulenter er ankommet, en tro kopi af arbejdsbordet på kontoret. Alle remedier er til stede. Det meste af rapporten er allerede skrevet. Plottet i rapporten er fastlagt og tydeligt, nu mangler de blot at hæfte historien op på nogle cases og konkrete tal. Til deres store fortvivlelse viser det sig, at den ene computer ikke kan komme på netværket. Efter at have brugt de første to timer på at ringe til forskellige teknikere, der viser sig ikke at have en løsning på problemet, opgiver de at få den tredje mand på netværket. A: Uanset hvor meget jeg gerne vil hjælpe med at konkretisere den her historie, så kan jeg jo ikke gøre en tøddel. Jeg kan selvfølgelig prøve at skimme de her rapporter igennem for interessante tal, men chancen for, at jeg finder noget, vi kan bruge, er minimal. B: Jeg synes at kunne huske nogle tal fra en svensk rapport, der desværre ligger inde på kontoret. Men jeg kan ikke huske dem i detaljer; kun i de overordnede linier. Er det så vigtigt om tallene er præcise, hvis pointen er klar? C: Vi har masser af klare pointer, det er ikke det, vi mangler. Vi mangler referencer! Det nytter jo ikke, uden opkobling vil det hele jo være det rene opspind! Scene 4: De tre konsulenter er kommet tilbage til kontoret efter at have været rundt i København for at interviewe forskellige repræsentanter for det kreative miljø. Ikke alle repræsentanterne har været til at træffe, og interviewene er i så fald blevet foretaget via telefon. Der er stille på kontoret. Kun den rapsodiske tasten og bladren i papirer bryder tavsheden. Konsulenterne sidder ved hver deres bærbare computer, deres bunker af udprintede artikler og deres noter fra de udførte interviews. Der hverken tales i telefon eller tales indbyrdes. Der tastes. En stille summen høres fra printeren og ud kommer 3 A4 sider. Den ene konsulents opmærksomhed er pludselig flyttet fra de uendelige bunker af papirer på bordet til de tre papirer fra printeren. Konsulenten rækker sidemanden papirerne. C: Prøv lige at læse det igennem, og sig hvad du synes. A: Det kan jeg sige allerede nu - der er alt for meget tekst. A læser teksten. A: Udmærket artikel, men... ja som sagt... alt for meget tekst. Du risikerer at miste læserens interesse, og det passer desuden ikke til det valgte format. A tager en kuglepen frem. 7

8 A: Slet det, det og det. Og omskriv det her, så pointerne fremstår mere tydeligt. C: Nu er det der jo et citat, så jeg kan vel ikke bare omskrive det? A: Omskriv det, og gør det til artiklens titel. Og for Gud skyld, find nogle tal og lav en faktaboks. Uden en faktaboks går det jo ikke. Du kan jo tage hele det der afsnit og omskrive det til en faktaboks. Det altafgørende for de her artikler er jo, at pointerne fremgår klart, ikke at give et dybdegående kendskab til en kompleks branche. C: Okay, jeg ser, hvad du mener. Giv mig en halv time, så hiver jeg lige fat i dig igen. Kan jeg eventuelt ikke bruge den faktaboks, som vi sorterede fra i går? Scene 5: Dear Dr Justin O'Connor. I have read on iciss homepage that one of the intentions of the iciss project was to conduct a mapping of strategies and initiatives to support and develop the cultural industries at local, national and European levels. Do you know if there has been done such a mapping on the European level? I would very much like to read the results of this mapping, and hope you can help me get the information. I also have a more specific question that you might help me with. I have read that the Copenhagen so called creative workforce is 6,6% of the total workforce of the city. I would like to know how big a percentage of the European cities total workforce that the creative workforce is? Do you have such numbers on the major cities of Europe? Yours Sincerely, Kasper Brødsgaard - Denmark Hi Kasper, due to different sets of circumstances we are only just writing up the project now, though parts of the findings can be found on the web site It was never intended to map all such policies (a huge task) just give some indication of how it was happening across Europe giving a diverse range of cities (from Milan to Helsinki etc.) In terms of employment figure - the European commission did a survey a few years back on this. But it is at the general European level. Cities tend to do their own surveys. Figures depend on what is included in the definition sounds about right for a capital city using a fairly conservative definition. London is around 7 and Manchester, 4.5. Yours Sincerely, Dr. Justin O'Connor - Director of Manchester Institute for Popular Culture Scene 6: A: Chicks on Speed har lige meddelt, at de ikke kommer, da de mener, at projektet er for kommercielt. B: Hvem er Chicks on Speed? A: Vores ekspertgruppe, dem der skulle kommentere den københavnske musikscene. De er fra Tyskland og skulle supplere de to fra England. B: Har aldrig hørt om dem. Men hvad gør vi så? Jeg har varslet musikstederne om, at vi kommer rundt allerede i næste uge. A: Vi har muligvis en aftale med den norske Erland Øye, men han bliver nok lidt forsinket, da han skal nå at komme hjem fra Berlin. B: Erland Øye? 8

9 A: Du må forstå, at det er vigtigt, at vi ikke møder op med gårsdagens nyheder. Erland er ikke en stjerne i normal forstand, men han er banebrydende. Og det er det, vi har brug for at signalere. En ekspert er ikke nødvendigvis en, som alle kender. Det kan, som i det her tilfælde, lige så godt være en, man ikke helt forstår, og som ser ud til at have tjek på sagerne. Erland er en høj spinkel nørdet fyr med store briller, han laver elektronisk musik, han taler flydende engelsk med kraftig norsk accent og virker i alle henseende som en excentrisk ekspert. Desuden kommer han direkte fra den berlinske undergrund, så selv jeg tør ikke sige ham imod. Scene 7: Ved bordet sidder en ung fyr og kigger koncentreret på sin skærm. Der har han siddet hele formiddagen. Han er under uddannelse fra Kaospiloterne i Århus, og er i en halvårlig praktik hos Impact. Han har netop fået ansvaret for at koordinere undersøgelsen af den kreative industri. På papiret er det stadig innovationsdirektøren, der har ansvaret, men da han er travlt optaget, har han i praksis givet opgaven videre. Den unge fyr har vanskeligt ved at holde hoved og hale på denne kreative industri. Hvad gør det til én industri og ikke otte forskellige, eller måske en del af en større industri? Ifølge talmaterialet fra Københavns Statistik omfatter industrien alt fra tøjdesign til zoologiske haver. Men hvor der er mange i huset, der har dybdegående kendskab til design, musik og tekstilbranchen, så er der ingen, der kender til situationen for zoologiske haver. Hvorfor overhovedet fokusere på noget så forskelligt som finkulturel billedkunst og folkelige zoologiske haver? Men uanset hvilken teknisk grund, der i tidernes morgen har ligget til grund for, at Københavns Kommune har valgt at gruppere disse pærer og æbler sammen, så er det for risikabelt at omdefinere sektoren. Hvis han klipper tråden til kommunen, så er der en risiko for, at undersøgelsens troværdighed vil smuldrer. Det er blandt andet, fordi tallene kommer fra Københavns Statistiks database, at modtagerne af undersøgelsen i sidste ende vil have tilbøjelighed til at acceptere budskabet. Scene 8: Richard Florida, professor ved Carnegie Mellon University, Pittsburg USA udgav i 2002 bogen The Rise of the Creative Class. Bogen har, efter at den har fået international anerkendelse, gjort lederne i Københavns kommune opmærksomme på, at årsagerne til økonomisk vækst er ændret i det nye årtusinde. Florida deltog i en konference i København, arrangeret af Hovedstadens Udviklingsråd den 23. september 2003, hvor han fremlagde resultaterne af sine undersøgelser af årsagerne til regional vækst i USA. Kernen i Floridas budskab er, at regional økonomisk vækst ikke længere i så høj grad er afhængig af forekomsten af råmaterialer eller af økonomiske incitament strukturer. I stedet har kreativitet som ressource erstattet rollen som power house i skabelsen af økonomisk vækst. For at være succesfuld i denne kreative tidsalder må regioner udvikle, tiltrække og fastholde talentfulde og kreative folk, den kreative klasse som Florida har kaldt dem. Floridas tese bygger på undersøgelser, der viser en statistisk sammenhæng mellem de tre T er - talent, tolerance og teknologi. Florida viser, at de byer som 9

10 evner at tiltrække homoseksuelle, kunstnere og etniske minoriteter, er de nye power houses, fordi de også er attraktive for de kreative vidensarbejdere, dem der starter innovative og hurtigt voksende virksomheder. For at tiltrække denne vigtige arbejdsstyrke er byer nødsaget til at glemme traditionelle teorier om økonomisk vækst og i stedet bruge ressourcer på at skabe frihed til kreativitet og nytænkning, mener Florida. Scene 9: Steven Malanga fra den amerikanske tænketank The Manhattan Institute har påpeget, at Richard Floridas tese om de kreatives indflydelse på økonomisk vækst er taget ud af det blå. Malanga gør opmærksom på, at selv om Floridas bog er fyldt med grafer og tabeller, der viser hvorledes, han er kommet frem til sin top tiliste over kreative byer, så er der intet sted grundlag for tesen om, at disse byer skulle have stærke økonomier over længere tid. Hvis man gør sig den ulejlighed at undersøge de mest simple økonomiske indikatorer for vækst, så viser det sig, at flere af Floridas succesbyer er alt andet end økonomisk stærke; de er derimod kroniske underperformers, advarer Malanga. I den ofte citerede artikel The Curse of the Creative Class fra City Journal december 2004, redegør Malanga for, at amerikanske arbejdsmarkedsstatistikere viser, at flere af succesbyerne i Floridas analyse i virkeligheden har lavere jobvækst, end dem Florida betragter som problembyer. Desuden viser migrationstal fra USA, at fire ud ti af topscorerne på Floridas kreativitetsindeks har store tab af indbyggere, mens nogle af Floridas tabere, eksempelvis Las Vegas, Memphis og Tampa Bay er store succeser på dette område. Malanga påpeger, at det eneste, der med sikkerhed skaber vækst, er økonomiske incitaments strukturer og gode virksomhedsvilkår. Så uanset hvor sympatisk en tanke, der end ligger bag Floridas anbefalinger om at skabe bedre rammebetingelse for de kreative, så kan det i sidste ende vise sig at være yderst risikabelt for regionens økonomiske vækst på længere sigt, advarer Malanga. 10

11 3. Konstruktionen af et problem Dette speciale er en diskussion af og eksperimentering med en alternativ metode til at anskue og give mening til fænomener i, omkring og i forlængelse af en virksomhed. Og ikke kun en diskussion af metoden, men også af dens betingelser og dens eventuelle nytte. Metoden, eller rettere anskuelsesformen, vil munde ud i en række eksperimeter med en analyse af det konsulenthus, der kort er blevet præsenteret i den indledende case. Indledningscasen er skrevet, på baggrund af et feltstudie jeg har foretaget til dette speciale. Den omhandler et specifikt projekt, jeg indgik i som deltagende observatør, et projekt jeg flere gange vil vende tilbage til i mine analyser. Når jeg fremhæver væsentligheden af et alternativ, så er det fordi, jeg mener at kunne se en tendens til at gruppere sig i to fløje. Begge disse vil blive præsenteret i dette afsnit. Som det kan ses af figur 1 vil jeg omtale den ene fløj som den skeptiske position (S), og den anden som den pragmatiske position (P). Den alternative anskuelsesform har jeg bygget op omkring nogle betragtninger, der hører under fællesbetegnelsen aktørnetværksteori, og jeg vil derfor følgelig omtale den som det aktørnetværksteoretiske alternativ (A). 1 Hvad det helt præcist indbefatter, at alternativet er aktørnetværksteoretisk, vil jeg redegøre for i det efterfølgende metodeafsnit. S P A Figur 1 Når jeg i forskellige sammenhænge har udtalt mig om mine erfaringer og undersøgelser fra det netop præsenterede konsulenthus, har lytterne ofte antaget, at jeg enten har sat mig for at afdække konsulenternes blændværk eller at forkynde deres mirakler. Det er blandt andet i disse sammenhænge, jeg har oplevet en tendens til enten at anskue konsulentbranchen, dens medlemmer og dens tiltag meget skeptisk og afvisende eller meget pragmatisk og begejstret. Men hvorfor er disse to positioner ikke tilstrækkelige? Hvorfor er der brug for et alternativ til dem? Fordi jeg, som jeg vil komme ind på senere, oplever, at de begge overser væsentlige aspekter af konsulentbranchen. En af de store ulemper ved de forklaringer, som de to fløje tilbyder, er, at de begge er meget forudsigelige, da de bygger på en forudindtagethed omkring 1 Aktørnetværksteori forkortes herefter ANT- dog ikke ved aktørnetværksteoretiker og aktørnetværksteoretisk. 11

12 aktørers egenskaber, afgrænsninger og indbyrdes relationer. Det er en sådan forudindtagethed, jeg i andre sammenhænge har oplevet, at ANT har vist sig velegnet til at gøre op med. Det forvirrende er imidlertid, at de to eksisterende fløje på en og samme tid forekommer at være modpoler og supplerer hinanden i en komplet helhed med den konsekvens, at der ikke er hverken behov eller mulighed for et tredje alternativ. Jeg vil i det følgende redegøre for, hvorledes denne umiddelbare komplementaritet skygger over et videns tomrum, et tomrum, som jeg oplever kan beskrives med det her udviklede aktørnetværksteoretiske alternativ. Min påstand er ikke, at disse fløje, positioner eller attituder er homogene størrelser, om hvem man kan hævde en række forhold. De to fløje er ikke klart afgrænsede, de er ikke entydige, og de er slet ikke organiserede. Men på samme måde, som vi meningsfuldt kan tale om eksempelvis EU-modstandere som en gruppe, på trods af at der ikke nødvendigvis er nogen lighed imellem disse udover en modvilje mod noget, de kalder EU, vil jeg her optegne to grupper, der alene har det formål at åbne op for den efterfølgende diskussion. Selvom der er denne tilbøjelighed til fløjtænkning, så vil de fleste sædvanligvis indtage et moderat synspunkt i stil med: Noget af det, konsulenter hævder, er falskt, andet af det er sandt. Dette synspunkt deler de på begge fløje. Som det vil fremgå af det følgende består uenigheden i, hvilken del der menes at være den mest betydningsfulde. Det er klart, at der er tale om spekulative størrelser. Det følgende er alene et forsøg på at optegne en forskel, ikke at afdække en reelt eksisterende forskel. Jeg beder derfor læseren om at følge ræsonnementet. Den pragmatiske position Den pragmatiske position er fokuseret på, hvorledes det, konsulenter foretager sig, er fremsynet, proaktivt, effektivt og ikke mindst overskudsskabende, og de finder det mindre interessant, om det bygger på langvarige videnskabelige undersøgelser. De pragmatiske finder den akademiske kritik både kryptisk og uinteressant, da de ved, at det, konsulenterne har at tilbyde, virker. Hvorfor, det virker, er kun sekundært, og det er der sjældent tid eller grund til at fordybe sig i. De fremhæver den litteratur, der er skrevet af succesfulde praktikere, som på egen krop har oplevet at forvandle en udfordring til en succes, og som er i stand til at sammenfatte opskriften på sådanne forvandlinger i enkle, overskuelige pointer, det er muligt at eftergøre. De er interesseret i, hvem der gør det godt, hvem der performer på markedet, og i at gøre dem kunsten efter. De lytter til erfarne folk som eksempelvis Jesper Kunde inden for marketing, Klaus Riskjær inden for iværksætteri og Lars Kolind inden for organisationel forandring. Udover at drive deres virksomhed og skrive deres bøger så er denne slags foregangsmænd ofte aktive skribenter i dagspressen; de deltager i ny og næ i talkshows, og hvis den akademiske verden giver efter og accepterer deres praksis baserede kompetence, bliver de måske i sidste ende adjungeret som professorer. De bliver inviteret ind i alverdens forskellige sammenhænge og spurgt til råds, også inden for områder hvor de i princippet ikke har kompetence. Dette skyldes, at de, qua deres evne til at være frontløbere på et område, som eksempelvis ledelse, anses for at kunne bidrage med deres dømmekraft og fornemmelser inden 12

13 for områder som innovation, politik og selvrealisering er dette tilfældet, bliver de tildelt titlen guru. 2 Denne slags litteratur bliver i Danmark ofte udgivet på Børsens forlag - et forlag, der har valgt at henvende sig til de pragmatiske erhvervsfolk og ikke til de skeptiske akademikere. 3 Tanken bag litteraturen er, at nogen har brugt år efter år på at opbygge en erfaring og finde en løsning på de problemer, man oplever i erhvervslivet. Og nu tilbyder de, at vi som læsere kan springe alle de år over og gå direkte til løsningen. De fortæller, hvordan succes kan opnås, og de gør det på troværdig vis netop på grund af deres helt særlige erfaring. 4 Og havde de koncepter, som de er fortalere for, eksempelvis Lean-ledelse, Total Quality Management eller Balance Score Card, ikke haft hold i virkeligheden, så havde de nok ikke opnået så meget udbredelse, som de har. Et andet eksempel på denne pragmatiske tankegang kan ses i, at det i dag i erhvervslivet er mindre betydeligt, hvilket universitet du er uddannet fra, end om du har arbejdet to år i et større amerikansk konsulenthus. Hvor den ambitiøse studerende tidligere søgte at fremme sin karriere ved at kandidere fra Harvard, London Business Scholl eller CBS, betragter mange det i dag som mere attraktivt at have brugt sin tid i et konsulenthus. Virksomheder som PriceWaterHouseCoopers, Boston Consulting Group og Accenture bliver i dag betragtet som mere troværdige end de gamle akademiske institutioner, og har du først overlevet to år i et af disse, så er du en mand af den rette støbning. Der er simpelthen en større blåstempling at have arbejdet i et succesfuldt konsulenthus end at have rendt rundt mellem søjlerne i forhaven ved et universitet. 5 Selv hvis man er tilbøjelig til denne tankegang, er man ikke nødvendigvis blind over for, at der er en række eksempler på eksperter, der har vist sig ikke at have den ekspertise, de hævdede at have. Men der er tale om få brodne kar, der uheldigvis risikerer at stille konsulentbranchen og de andre erhvervsrådgivere i et dårligt lys. Man er opmærksom på, at der kan opstå en grad af hysteri omkring en bestemt rådgiver eller et bestemt koncept, men dette hysteri skyldes hovedsageligt, at det, rådgiverne foreslår, rent faktisk virker. Desuden kan 2 Ifølge Collins (2000) kommer betegnelsen guru fra Sanskrit, hvor guru har betydningen ærværdig, og betegnelsens latinske rødder er forbundet til kærligheds gudinden Venus. (Collins, D. (2000) p. 4). 3 Tre eksempler på disse tekster er; Johnson, S. (2001): Hvem har flyttet min ost? - en enestående måde at arbejde med forandring i dit arbejde og i dit liv, Børsens Forlag; Eriksens, M. (2005): God leanledelse i administration og service, Børsens Forlag; Rasiel, E. (1999): The McKinsey Way - Using the Techniques of the World's Top Strategic Consultants to Help You and Your Business, McGraw-Hill. 4 Tre eksempler på disse tekster er; Weiss, A. (2001): The Ultimate Consultant: Powerful Techniques for the Successful Practitioner, Pfeiffer; Toppins, G. & Czerniawskas, F. (2005): Business Consulting - A Guide to How It Works and How to Make It Work, Economist Books; Cohens, W. A.(2001): How to Make It Big As a Consultant, Amacom. Det tidligste eksempel jeg har kunne finde frem til af denne slags tekster er; Peters, T. & Waterman, R. (1982): In Search of Excellence: Lessons from Americas Best Run Companies, HarperCollins. Clark and Salaman (1998) har fundet frem til, at In Search of Excellence solgte mere end 122,000 eksemplarer i de første to måneder efter bogen kom i salg. Indenfor det første år havde den solgt mere end alle andre bøger, lige på nær biblen. (Clark, T and Salaman, G. (1998)). 5 (Collins, D. (2000) p. 7). 13

14 hysteriet betragtes som et positivt fænomen, som en begejstring, der kan skabe vækst og tillid og dermed økonomisk overskud. De få brodne kar vil altid blive opdaget og blive gjort til skamme. Tilbage står alle de store banebrydende foregangsmænd, der, hvis man følger deres råd, kan fungere som en dynamo for hele økonomien. I relation til indledningscasen vil den pragmatiske position fremhæve, at selvom den rådgivning, der blev overdraget på konferencen, måske ikke var baseret på videnskabelig præcision, så havde den i sidste ende den ønskede virkning, og det er det, der er det væsentlige. At udvalget af internationale eksperter var sammensat en anelse vilkårligt, og at der fra enkelte økonomers side sås tvivl om, hvor stor indvirkning de kreative miljøer har på den økonomiske vækst, er mindre væsentligt. Hvad, der også er væsentligt, er, at kommunen og de andre involverede parter anså projektet for at være en succes, og at de alle vurderede, at de fik noget ønskeligt ud af det. Desuden har de andre store succesfulde europæiske kulturbyer gjort noget tilsvarende, så det var kun på tide, at København kom i gang. De pragmatiske vil desuden fremhæve, at de rapporter, der blev udarbejdet af Konsulenthuset, var skrevet i et let og forståeligt sprog, og at de havde nogle enkle modeller, der anskueliggjorde problemet. Rapporterne var måske ikke dybdegående, men de gav det nødvendige grundlag for handling. Den skeptiske position Den skeptiske position fokuserer på, hvorledes det, konsulenter og andre tilsvarende erhvervsrådgivere foretager sig, er uvidenskabeligt, overfladisk, varm luft, løgn, manipulation, fordummende og i værste fald tyveri. Det er ikke tilstrækkeligt at basere rådgivning på førstehåndserfaring. Det kræver derimod dybdegående (og ofte langvarige) analyser, og resultaterne er sjældent entydige. De skeptiske problematiserer, at de pragmatiske, i deres iver for succes, lader sig tage ved næsen af rådgivere med særinteresser og skjulte dagsordener. Konsulenter er ikke, ligesom erhvervsforskere, uafhængige af deres undersøgelsers udfald. De sælger et budskab, og budskabet er derfor ofte i bedste fald forenklet, i værste fald forvredet. Til forskel fra de pragmatiske, så er de, der indtager den skeptiske position, ofte akademikere, der forventer validitet og reliabilitet af en undersøgelse, før dens konklusion kan tages for gode vare. Et klassisk eksempel på en sådan skeptisk tænker er den amerikanske professor Eric Abrahamson, der har specialiseret sin forskning i, hvad han kalder skabelsen, udbredelsen og afvisninger af management koncepter. 6 Abrahamson skelner inden for ledelseskoncepter mellem superstitious learning og real learning. 7 Superstitious learning er ubegrundede kortvarige sociale fænomener, mens real learning er viden, der er begrundet og har en reel langvarig effekt. Han beskriver, 6 Af andre, der understøtter denne skeptiske position, kan nævnes; Huczynski, A. (1993): Management gurus - What makes them and how to become one, London, Routledge; Hoopes, J. (2003): False prophets - the gurus who created modern management and why their ideas are bad for business today Perseus, Reading, Mass; Kihn, K. (2005): House of Lies - How Management Consultants Steal Your Watch and Then Tell You the Time, Warner Business Books. 7 (Abrahamson, E. & Fairchild (1999)) 14

15 hvordan ledelseskoncepter kommer og går som bølgende fænomener - en tendens der skyldes, at der hersker en udbredt angst på markedet og et behov for hurtige løsninger. Behovet søges tilfredsstillet gennem de lovende ledelseskoncepter, men da de fleste udelukkende er ubegrundet overtro, opleves der efter tid en utilfredsstillelse ved dem, og de skiftes ud med andre. Få koncepter bliver tilbage i det lange løb, og det skyldes, at de er nogle af de få, der rent faktisk virker. Abrahamson forklarer det således: Widespread anxiety causes demand for discourse that identifies alterable causes of the anxiety and specifies certain simple, all-powerful, and quasi-magical techniques that promises to blunt these causes and eliminate the sources of the anxiety. Collective anxiety and the drive to find quasi-magical, instantaneous, all-powerful management solutions may spread to management-knowledge entrepreneurs, causing them to generate emotion-laden discourse promoting such solutions. (Abrahamson, E. & Fairchild (1999) p. 715) De få koncepter, der er tilbage på lang sigt, tilbyder ikke lette løsninger, men har til forskel fra de andre en reel effekt. Som Abrahamson udtrykker det: Emotions as a causative factor play no roles in these accounts of what Coats and Colander called the efficient market for ideas. Rather, carefully considered arguments trigger the upswing of a wave, and counterfactual evidence triggers its downswing. (Abrahamson, E. & Fairchild (1999) p. 715) Et andet eksempel er englænderen David Collins, forfatteren til bogen Management Fads and Buzzwords (2000), der fremhæver, hvordan disse modefænomener inden for ledelseskoncepter ikke opstår ud af den blå luft, men er produkter af en voksende industri: Management s fads and buzzwords do not fall like rain. They do not occur naturally. They are created and disseminated by groups of people working within an apparatus, which has grown to become an industri in itself. Indeed [...] managament s fads and buzzwords are now produced by an industry whose core business lies, not in the field of management, but in the fields of media and entertainment. (Collins, D. (2000) p. 4) Men det er ikke kun i udlandet, at de forholder sig kritisk til disse fænomener. Det er blevet et reelt forskningsfelt, som de fleste business schools har i deres portefølje. Selv på CBS bliver der udbudt fag, som udelukkende har til formål at understøtte denne skepsis. Eksempelvis har lektor Peter Holdt Christensen været fagansvarlig for faget Ledelse som modefænomen om buzzwords, guruer og trendsættere. Et fag, hvis formål alene var at ruste de studerende til at modstå fristelserne fra konsulenternes hurtige løsninger, og at gøre dem skeptiske over for andres og eget arbejde. 8 Den fascination, der hersker blandt de pragmatiske over de mænd og kvinder, der fører an og af forskellige grunde opnår en guru status, møder ikke megen støtte i den skeptiske lejr. Her bliver det fremhævet, at guruer, til forskel fra erhvervsforskerne, sjældent ved, hvad de taler om, de gisner og rådgiver på baggrund af snusfornuft og commonsense betragtninger. Den primære grund til, at de opnår denne overmenneskelige status, er den samme som ved rockstjerner og andre kendisser, at de fortæller folk, hvad de vil høre, og at vi har brug for den 8 Fagets pensum indeholdt tekster af både David Collin og Eric Abrahamson. 15

16 slags forbilleder; også når de ikke har gjort sig fortjent til rollen. 9 Når de skeptiske bruger betegnelsen guru, så er det for at fremhæve det forføreriske og svindelagtige i rådgiverens karakter, ikke hans særlige evner. I relation til indledningscasen vil den skeptiske position fremhæve, at der ikke er nogen grund til at tro, at samarbejdet mellem Københavns Kommune og Impact får nogen økonomisk effekt. Den eventuelle positive udvikling i København kan skyldes mange andre forhold, og det vil aldrig stå klart, om de mange millioner, der blev lagt i projektet, var givet godt ud. Skeptikerne vil fremhæve, at konsulenthusets rådgivning byggede på gisninger og tilfældigheder, og at der var en lang række uvæsentlige omstændigheder, der var medvirkende til, at rådgivningen lige faldt ud, som den gjorde. De vil desuden fremhæve, at projektets rådgivning i højere grad var et udtryk for særinteresser og modetendenser end for den københavnske befolknings behov. At andre europæiske byer har gjort noget tilsvarende vidner kun om, at også de har kommunalpolitikere, der ønsker økonomisk vækst, og konsulenter, der tilbyder hurtige løsninger. Mange åbenlyse forskelle, men én afgørende lighed Min pointe er ikke, at det væsentlige er de åbenlyse forskelle mellem de to måder at forholde sig til konsulentbranchen og dens tiltag på. Men derimod, at der på trods af disse forskelle, er en afgørende lighed i mellem dem. Deres umiddelbare forskellighed og komplementaritet skygger som tidligere antydet over, at de lader noget være overset. Figur 2 er en illustration af forskelle og ligheder mellem de to positioner. Forskellen ligger i, hvad de betoner som værende væsentligt, ligheden ligger i, at de begge anerkender skellet mellem det sande og det falske. For at anskueliggøre skellet har jeg hæftet en række associationer på det. Begge positioner bygger på forestillingen om, at konsulentrådgivning enten er sand eller falsk, og at sandhed er målet - de er som nævnt blot uenige om, hvorvidt rådgivningen har tendens til at være det ene eller det andet. De forudsætter, at noget af det, konsulenter hævder, er løgn, og at noget andet af det er sandt. De sande koncepter, løsninger og analyser refererer til reelt eksisterende fænomener, mens de falske er hule, varme og ikke mindst luftige. Som figuren illustrerer, så er det naturligvis sjældent tilfældet, at nogen indtager den unuancerede holdning at afvise eller godtage alt, hvad konsulentbranchen foretager. Det ville være en position, der ville være vanskelig at forsvare. I stedet hævder man, at det meste af det, konsulentbranchen foretager, hører til på den ene eller den anden side af figurens midterakse. 9 (Kihn, K. (2005)) 16

17 P S Løgn Fiktion Socialt fænomen Subjektivt Overfladisk Intern reference Midlertidig Lokal Værdiladet Konstrueret Luftig Varm Skrøbelig Guru Buzzword Sandhed Fakta Naturligt fænomen Objektivt Dybdegående Ekstern reference Eviggyldig Universel Neutral Afdækket Fast Kold Robust Specialist fagudtryk P S A Figur 2 En anskueliggørelse af forskellen mellem den skeptiske position (S), den pragmatiske position (P) og den her udviklede alternative anskuelse (A) Det aktørnetværksteoretiske alternativ Men hvordan er det muligt at tænke et alternativ til dette skel, når det tilsammen forekommer at danne en integreret helhed, og hvad menes der med at placere det aktørnetværksteoretiske alternativ i midten af figuren? De to positioner forudsætter begge tilstandene sandhed og løgn som udgangspunkter og ser ikke alt det arbejde, der bliver gjort for, at disse to tilstande bliver opbygget og understøttet. De fokuserer begge på viden som et slutprodukt og tager kun stilling til, om dette slutprodukt enten er sandt eller falsk. Men enhver proces slutprodukt kan naturligvis betragtes som et delprodukt i en anden proces. Hvis man, som Abrahamson, skelner mellem sand og falsk viden og mener, at det er noget, der kan be- eller afkræftes, så overser man, at det i praksis ikke er muligt endeligt at afgøre, om noget er sand eller falsk. Som Bender og Veen udtrykker det: It is simply impossible to judge the efficacy of a concept per se. In any particular case, this is determined by the way the concept is interpreted and enacted in a setting. The efficacy is determined in a concept s application, and thus cannot without further ado be attributed to the concept it self. Consequently, Abrahamson s earlier distinction between efficient and inefficient innovations loses its fundament. (Bender, J. & Veen, K. (2001) p. 49) Hvorvidt et udsagn er effektfuldt eller uvirksomt, fakta eller fiktion, luftigt eller fast, er i sidste ende et spørgsmål om, hvordan udsagnet falder ud i de forskellige sammenhænge, det optræder, og det er ikke til at afgøre endeligt. En konsulentrapport er præcis ligesom en videnskabelig artikel, der er sjældent kun 17

18 én holdning til den. Der er nogen, der understøtter dens udsagn, og andre der betvivler dem. I nogle sammenhænge forekommer den at virke, i andre ikke. Problemet med de to skitserede positioner er, at de ikke evner at beskrive, hvordan viden bliver bygget op, og hvordan noget bliver effektfuldt og overbevisende, fordi de fokuserer på produktet ikke på selve produktionsprocessen. Grunden til, at det er vigtigt at studere de processer, hvormed viden produceres, er, at så snart viden bliver accepteret som fakta eller som fiktion, så er det med Karin Knorr-Cetinas ord as hard to unravel as concrete. 10 For at forstå, hvordan rapporten virker, er det altså ikke tilstrækkeligt at analysere rapporten alene. Det er ikke en egenskab ved rapporten i sig selv, der gør den til sand eller falsk, effektfuld eller uvirksom. Det er den sammenhæng, den optræder i, og den måde, den allierer sig med sine omgivelser. Og det er præcis sådanne fænomener, jeg mener, at ANT er velegnet til at beskrive. Hvis et bestemt koncept eller en bestemt model forekommer at virke, så vil man sædvanligvis forklare det med, at det skyldes, at konceptet eller modellen korrespondere med det, den beskriver, og omvendt hvis konceptet eller modellen viser sig ikke at virke, så er det fordi de ikke korresponderer med det, de beskriver. Det aktørnetværksteoretiske alternativ til dette er, at modellerne eller koncepterne opnår status af sandhed, netop fordi de forekommer at virke, ikke omvendt. Sandhed er dermed en effekt - ikke en årsag. Så i stedet for at vende fokus mod et bestemt koncept, en model, eller et udsagn, og tage stilling til, om det virker eller ej, så vender jeg mig med valget af det aktørnetværksteoretiske udgangspunkt mod det sted, hvor disse fænomener bliver produceret. Aktørnetværksteorien går til roden, til ovnen, til kedlen, der inde i varmen, hvor intet er afgjort, og alle udfald stadige er mulige. 11 Alt dette bringer mig frem til min overordnende hensigt med specialet. Som beskrevet oplever jeg, at de gældende beskrivelser af konsulenthuse er både forudsigelige og utilstrækkelige. De bygger på forudsætninger, der står i vejen for beskrivelsen af hvorledes et konsulenthus som Impact virker. Min hensigt er at diskutere, på hvilken måde det aktørnetværksteoretiske alternativ kan bruges til at åbne op for langt mere kontekstfølsomme, uforudsigelig og tankevækkende beskrivelser af de iagttagelser, som jeg har gjort mig i konsulenthuset. 10 (Knorr-Cetina, K. (1994) p. 140). 11 Disse to forskellige forståelser af sandhed kan ifølge Bruno Latour ledes tilbage til ordet faktums etymologiske oprindelse. Latour skriver fact can have two contradictory meanings. On the one hand, our quasi-anthropological perspective stresses its etymological significance: a fact is derived from the root facere, factum (to make or to do). On the other hand, fact is taken to refer to some objectively independent entity which, by its out there-ness cannot be modified at will and is not susceptible to change under any circumstances. (Latour, B. & Woolgar, S. (1986b) p. 175) 18

19 4. Overvejelser over metode I dette afsnit vil jeg give et indblik i, hvordan de to efterfølgende analyser er blevet tænkt fra min side og desuden redegøre for, hvilken generalitet analyserne kan hævdes at have. Som redegjort for i problematiseringen er specialets formål ikke alene at give et indblik i en bestemt virksomhedspraksis, men også at kvalificere en aktørnetværksteoretisk virksomhedsanalyse. Derfor vil jeg i disse overvejelser over den i specialet anvendte metode ikke begrænse mig til blot at ruste læseren til at forstå specialets analyser, men også til at diskutere betingelserne for at foretage analyser som disse og den eventuelle værdi af dem. Dette afsnit er dermed ikke alene tænkt som forberedende til de efterfølgende analyser, men også som værende en del af svaret på specialets hensigt. Specialet vil ikke være skarpt opdelt i problem, metode, teori, analyse og konklusion, men vil bestræbe sig på gennem hele forløbet at være diskuterende på både teoretiske, empiriske og metodiske planer. Dette fordi jeg ikke betragter disse elementer som perler på en tråd, der logisk følger hinanden, men som gensidigt konstituerende fænomener, der øver indflydelse på hinanden. Af hensyn til læsevenligheden vil specialets afsnit dog være struktureret traditionelt, men det afholder mig ikke fra at bryde disse skel, når det forekommer oplagt. Forløbet i dette afsnit vil være, at jeg først redegør for, hvilke inspirationskilder, der har ligget til grund for min metode, dernæst hvilken form for teori ANT med rimelighed kan siges at være samt for de to centrale begreber aktør og netværk. Efterfølgende vil jeg redegøre, for hvad jeg har valgt at kalde fem metodiske principper. Disse principper er min sammenfatning af en lang række metodeforskrifter, som jeg har fundet spredt i den aktørnetværksteoretiske litteratur. 12 De er alle en form for kyskheds- eller frasigelsesforskrifter, da de på hver deres måde foreskriver, hvordan man som analytiker bringer så få forestillinger om fænomeners egenskaber, afgrænsninger og indbyrdes relationer som muligt med i analysen. Afslutningsvist redegør jeg for formålet med og konsekvensen af den opdeling, jeg har valgt af den efterfølgende analyse. Der ligger to interesser til grund for, at jeg har valgt at skrive netop dette speciale. Dels en interesse for konsulentbranchen, og de debatter den indgår i. Dels en interesse for ANT og særligt de aktørnetværksteoretiske laboratoriestudier. Det er dog langt fra alle aspekter af konsulentbranchen, jeg finder interessant. Det er primært de processer, hvormed effektfuld rådgivning produceres og opretholdes. Desuden er min interesse særligt rettet mod den del af konsulentbranchen, der rådgiver i emner som management, kommunikation og strategi, og ikke i nær så høj grad mod dem, der rådgiver i emner som revision, bygningskonstruktion og informationsteknologi. Min skelnen mellem disse skyldes ikke, at jeg antager, at de første tre emner er mindre tekniske og mere socialt komplekse end de sidste tre, men skyldes alene, at de første tre er underlagt en særlig kritisk opmærksomhed, som de sidste tre ikke er. Og det er i denne 12 Kun sjældent har disse stået som egentlige retningslinier. I langt de fleste tilfælde har der været tale om min fortolkning af analyserne, da de ikke har indeholdt eksplicitte metodeovervejelser. 19

20 skeptiske opmærksomhed, men også i dens pragmatiske modpol, at jeg oplever en tendens til at overse væsentlige aspekter af branchen. 13 Selvom jeg i det følgende vil henvise til en lang række af filosoffer og deres arbejde, så handler dette speciale ikke om filosofi. Specialet er indleveret på den erhvervsøkonomiske-filosofiske kandidatuddannelse på CBS, og er derfor ikke om filosofi, som det kunne være tilfældet på et rent filosofistudie, men med filosofi. Det er ikke om bestemte filosoffer, men med bestemte filosoffer. Og når jeg senere henviser til specifikke filosoffer, er det for at redegøre for den filosofiske inspiration, der har ligget til grund for min metode i de efterfølgende analyser. Af hvem, hvornår og hvor tanker er blevet gjort, spiller ingen rolle med mindre det har afgørende indflydelse på forståelsen af den specifikke tanke. 14 Hensigten her er ikke at redegøre endeligt for ANT som et teoretiske felt, men at afprøve bestemte metoder og begrebers evne til at beskrive og skabe forståelse i relation til et konkret fænomen, konsulenthuset. På trods af min store forkærlighed for ANT, vil jeg ikke bevæge mig ud i at udstille andre betragtninger end lige de aktørnetværksteoretiske som værende dogmatiske, moraliserende eller ureflekterede, da jeg ikke mener, det er relevant i denne sammenhæng. Jeg vil heller ikke komme med udredninger over, hvorledes europæisk filosofi har udviklet sig over de sidste totusinde år, og hvorfor ANT kunne synes at være et naturligt udfald af denne udvikling. Det er heller ikke mit ønske at kritisere konsulentbranchen, men at beskrive i hvor høj grad branchens rådgivningen er forbundet med en lang række af komplekse forhold uden for konsulenthusene; ikke blot taget ud af den blå luft. Jeg vil heller ikke udlede bestemte procedurer for det at analysere virksomheder, men udelukkende begrænse mig til at diskutere mulighederne for og konsekvenserne af at benytte ANT som udgangspunkt for en virksomhedsanalyse. Mit studie her er hverken kritisk eller ukritisk i traditionel forstand. Jeg hæfter ikke tvivl ved, hvad de forskellige observander måtte hævde, og jeg antager ikke, at der ligger en skjult dagsorden til grund for deres gøren og laden. Jeg forholder mig så vidt mulig uforudindtaget om de forskellige aktørers formål, afgrænsning og indbyrdes relationer. Dermed ikke sagt, at det er mit mål at forholde mig neutralt og objektivt i traditionel forstand, men at jeg forholder mig konstant forbeholdende over for de forskellige analytiske skel, der er nødvendige for at foretage en analyse af de fænomener, der er knyttet til konsulenthuset. De tre teoretikere, der har været til størst inspiration for metoden til mine analyser, er den franske filosof og antropolog Bruno Latour, den britiske sociolog John Law og den franske ingeniør og sociolog Michel Callon. De bliver ofte omtalt som grundlæggerne af ANT, hvilket skyldes, at de har skrevet en række af de tekster fra sluthalvfjerdserne og startfirserne, der siden har fungeret som 13 Det er muligt, at min oplevelse af denne særlige kritiske opmærksomhed alene skyldes, at jeg har været en del af denne branche, og at jeg ville opleve den samme kritiske opmærksomhed og debatteren, hvis jeg havde været en del af de andre brancher. Det komplekse og konfliktfyldte i et fænomen bliver som bekendt ofte mere synligt, når man har et indgående kendskab til fænomenet. 14 Hertil kan præciseres, at der ikke kun er tale om filosoffer, men i ligeså høj grad om sociologer, etnologer, antropologer og semiologer, og i langt de fleste tilfælde hybrider i mellem disse. 20