Voksenuddannelse i Danmark

Transkript

1 Voksenuddannelse i Danmark Indhold Aktuelle og generelle tendenser i dansk voksenuddannelse Et kort historisk rids. Opbygning af det samlede uddannelsessystem med fokus på Voksen- efteruddannelse. Det formelle De ikke-formelle Aktuelt. Strukturændringer og nye strategier for voksen og efteruddannelse Struktur- og indholdsændringer er del af en kontinuerlig udvikling indenfor voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU området) i Danmark. Det er nødvendigt at omstille og kvalificere arbejdsmarkedet til en vidensbåret, fleksibel og innovativ produktion, og samfundet og dets borgere til nye bæredygtige, sammenhængende livsformer. Forskellige nye politiske tiltag skal understøtte denne proces. I 2011 arbejdes der i Danmark videre med at konsolidere og udbygge de strukturelle ændringer, der blev gennemført fra VEU-rådet - Rådet for voksen og efteruddannelse, der blev etableret 2009, har til opgave at rådgive undervisningsministeren om emner og forhold, der har betydning for voksen- og efteruddannelsesområdet. Rådet udgav i maj 2010 hæftet Strategiske fokusområder, hvor det bl.a. forudses, at Danmark i løbet af få år vil stå i en situation, hvor der på en gang vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft (relevante kompetencer) og ledighed blandt ufaglærte. I 2011 har rådet fulgt op på dette arbejde bl.a. med fokus på VEU-digitalisering, VEU s samspil med erhvervs- og beskæftigelsespolitikken, styring og øgning af AMU udbud. I de sidste års politiske aftaler bl.a. i regeringens genopretningspakke 2010 er VEU indsatsen i høj grad rettet mod kompetenceudvikling relateret til arbejde. Den non-formelle sektor er svagere repræsenteret i de nye VU centre end formelle almene og erhvervsrettede. Indenfor VEU området er fokus på kortuddannede og ufaglærte samt udsatte målgrupper bl.a. ældre unge, udsatte ansatte, ledige og mænd. Der arbejdes til stadighed med at udvikle og kvalificere realkompetenceafklaring og vurdering med det formål, at deltagere i VEU hurtigere, billigere og mere meningsfuldt kan komme gennem uddannelse. Arbejdet med realkompetenceafklaring og vurdering gennemføres både i det uformelle uddannelsessystem, og på alle niveauer i det formelle uddannelsessystem. I 2011 vedtog folketinget en ny folkeoplysningslov, der bl.a. sikrer skolerne en større indflydelse. Ændringerne i loven var bl.a. inspireret af de anbefalinger folkeoplysningsudvalget, nedsat af Bertel Harder 2009, gav i deres afsluttende rapport 2010 Organisering og struktur i det formelle voksen- og efteruddannelsesområde har fokus på at styrke fleksibilitet og mobilitet mellem, og fremme samarbejde på tværs af sektorer ved at knytte uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitik tættere sammen. Dette sker bl.a. gennem politisk bestemt samarbejde og sammenlægninger af uddannelsesinstitutioner i større enheder. I 2011 konsolideres og udvikles samarbejdet i de 13 voksen- og efteruddannelsescentre, VEU centre, der blev etableret 2010 med det formål at styrke motivation og mulighed for voksen og efteruddannelse især for faglærte og ufaglærte. VEU centre tilbyder et fleksibelt, gennemskueligt og effektivt uddannelsestilbud til gavn for arbejdspladser og arbejdstagere. I VEU-centre arbejdes på at udvikle samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, brugere og virksomheder og strategiske samarbejder med de regionale vækstfora, jobcentre og beskæftigelsesråd. Virksomheder og borgere har i VEU centre mulighed for kun at henvende sig et sted og modtage den nødvendige rådgivning. VEU centrene skal gennemføre dækkende og målrettet opsøgende vejledning og rådgivning om det samlede VEU tilbud, afdække komptenceudviklingsbehov hos 1

2 virksomheder og medarbejdere og koordinere de almene og erhvervsrettede uddannelsesindsatser. VEU bygger videre på erfaringerne fra de 22 vejledningscentre der blev afsluttet og evalueret i De tidligere oprettede 6 regionale vækstfora er har til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi og skabe sammenhæng mellem EU, statslige og kommunale politikker. I de regionale vækstfora er samarbejder aktører fra erhvervsfremme og uddannelsesinstitutioner (herunder VEUcentre) om at prioritere og styre uddannelsesmidler og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter Der blev i 2008 etableret 8 professionshøjskoler der skulle dække behovet for udbud af professionsbachelor i sit dækningsområde, det være sig en region eller en del af en region. Professionshøjskolerne har pligt til at udbyde de professionsbachelor med tilhørende efter- og videre, der er behov for at udbyde i dækningsområdet og skal også fortløbende tilpasse ne til dækningsområdets behov. Der foregår fortløbende akkreditering af eksisterende og nye på både professionshøjskoler, University Colleges og universiter. Regeringen støttede i årene ml oprettelsen af nationale videncentre, som har til opgave at i samarbejde med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder bidrage til vækst og velfærd gennem kvalitetsudvikling og innovation af processer, organisationer og ydelser. Regeringens bevilling til de nationale videncentre er tidsbegrænset. En del centre er blevet evalueret andre er ved at blive det, nogen centre bliver i denne proces nedlagt mens andre fortløbende etableres. Den danske kvalifikationsramme for livslang læring NQF er udformet, så den via EQF kan sammenholdes med kvalifikationsrammerne fra de andre europæiske lande. Implementere den danske NQF er gennemført på flere, og der arbejdes fortsat med implementering. Danmark har som led i Bologna-processen tiltrådt, at indføre akkrediteringssystemer. Der har siden 2008 gennemført akkreditering af alle videregående, og uddannelsesstyrelsen screener og vurderer hvert år nye ansøgninger. Aktuelle tal. Voksen og efteruddannelse. Bruttoledigheden (nettoledige + aktiverede jobklare) er i maj steget med til , svarende til en stigning fra 5,8 til 5,9 pct. af arbejdsstyrken i forhold til april måned 1. Tallet viser et svagt fald i forhold til det samlede tal for 2010 på bruttoledige personer omregnet til fuld tid, hvilket svarer til 6,0 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden var i 2010 præget af længere ledighedsforløb. Efteruddannelsesaktiviteten i Danmark er høj. I perioden deltog næsten hver tredje person i befolkningen i alderen år i en uddannelsesaktivitet 4 uger inden undersøgelsen (31,6%), herunder både offentligt finansieret og arbejdspladsinterne og private, og kurser i tilknytning til job eller en form for fritidsundervisning. Deltagelsen har været fortsat stigende i de seneste år. Sammenlignet med en række europæiske lande ligger Danmark i toppen. Danmark ligger her på linie med andre nordiske lande (Finland, Island og Sverige) hvor andelen af befolkningen, der deltager i voksen- og efteruddannelse, også mærkbart højere end i andre EU-lande 2. Et kort historisk rids Undervisning af unge og voksne har udenfor det formelle system, har en længere tradition i Danmark. Eksempelvis blev den første danske højskole oprettet i midten af 1800 tallet, og det første oplysningsforbund AOF i blev etableret i Efter anden verdenskrig kommer flere oplysningsforbund til der ofte organiserer undervisning som fritidsundervisning. Begrebet Voksenundervisning forholdsvis nyere fænomen, og bygger på de tidligere traditioner. Det tematiseres fra 1950 erne, 60 erne og begyndelsen af 70 erne. Som en følge af arbejdsmarkedets behov for

3 kvalificeret arbejdskraft udvikles erhvervsrettet voksenundervisning og kompetencegivende almen voksenundervisning som områder adskilt fra fritidsundervisning. Den almene voksenuddannelse udsprang af folkeoplysningen, fx de kompetencegivende enkeltfagskurser, HF, i 1968, og i 80erne oprettelse af netværk af voksenuddannelsescentre, VUC. Folkeoplysningens ikkeformelle undervisning har også inspireret til udvikling af andre uddannelsestilbud for voksne, som det formelle system ikke havde struktur, kapacitet eller interesse for at løse. Således blev felterne specialundervisning for voksne og indvandrerundervisning / dansk som andetsprog udviklet af oplysningsforbundene. Også etablering og opstart af Daghøjskolerne omkring 1980 havde afsæt bl.a. i oplysningsforbund og kvindebevægelse. På det erhvervsrettede område blev almene og fagforeningsbaserede voksen fra omkring 1960 suppleret med statsfinansierede arbejdsmarkeds og specialarbejderkurser, AMU. I 1989 vedtages Lov om åben uddannelse, der gør det muligt for voksne at vælge uddannelseselementer fra det erhvervsrettede kompetencegivende uddannelsessystem og få merit for de valgte fag svarende til fag i en heltidsuddannelse. I løbet af 90 erne øges det politiske fokus på voksenuddannelse, og i 1996 kommer. det første oplæg til det parallelle kompetencesystem, der eksisterer i dag (se fig.1). Uddannelsessystemet Der er i dag en lang række muligheder for, at efter - og videreuddanne sig både indenfor det formelle uddannelsessystem og folkeoplysningen. De to områder har forskellige vilkår økonomisk, organisatorisk og formålsmæssigt og bliver derfor beskrevet adskilt. Det skal dog bemærkes jf. foregående afsnit, at selvom de forskellige skoleformer og beskrives adskilt, er det ikke et dækkende billede af virkeligheden. Der satses i stigende grad på samarbejde på tværs af sektorer og, fleksible muligheder for deltagelse i uddannelsesmoduler, meritoverføring mellem og opnåelse af anerkendelse for arbejdskompetencer og andre relevante erfaringer. Det parallelle kompetencesystem Det ordinære uddannelsessystem Videregående uddannelse Kandidat Voksen- og efteruddannelsessystem Master Erhvervsakademi Uddannelser mv. Professions bachelor Universitets bachelor Diplom Videregående Voksen Erhvervsfaglige Gymnasiale Grundlæggende voksen Uddannelser (GVU) Arbejdsmarkeds Uddannelser (AMU) Højere forberedelses eksamen (HF) Almen voksen Uddannelse (AVU) Forberedende voksen Undervisning (FVU) Ungdomsuddannelse Voksenuddannelse 3

4 Det formelle uddannelsessystem Det formelle uddannelsessystem er delt op i det ordinære uddannelsessystem og et voksen- og efteruddannelsessystem. Videreuddannelsessystemet har de senere år gennemgået en strukturtilpasning, så uddannelsesniveauerne nu er direkte sammenlignelige med det ordinære system. I publikation s. 8, figur 1. ses det Parallelle uddannelsessystem Voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU). (Jf. fig.1) FVU forberedende voksenundervisning Formålet med forberedende voksenundervisning (FVU), er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber. Dette åbner muligheden for videre uddannelse samt styrker deltagernes forudsætninger for aktiv medvirken i alle dele af samfundslivet. FVU består af to fag: 1. læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning) og 2. talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik). Begge fag er opdelt i trin og afsluttes med et niveau svarende til almen voksenuddannelse trin 1. Efter hvert trin er der mulighed for at aflægge en prøve. Det er gratis at deltage i undervisningen, og der er tests og standarder for trinindplacering. I den seneste lovrevision på FVU-området er der åbnet mulighed for at Undervisningsministeriet kan iværksætte forsøg med FVUundervisning i engelsk og IT. Organisering af FVU FVU er en statslig finansieret uddannelse som VUC har ret til i samarbejde med andre at udbyde. VUC kan indgå aftaler (driftsoverenskomster) med en række andre institutioner om at udbyde FVU. Det drejer sig om erhvervsskoler, AMU-centre, daghøjskoler, produktionsskoler, sprogcentre, husholdnings- og håndarbejdsskoler, folkeoplysende foreninger samt folkehøjskoler. Endvidere kan FVU udbydes af uddannelsesinstitutioner med AMU godkendte aktiviteter, grundlæggende søfarts, Social- og sundhedsskoler (SOSU), skovskolen, uddannelsesinstitutioner med specialundervisning for voksne, private institutioner, der før 1. januar 2001 har indgået driftsoverenskomst med et amtsråd om læsekurser eller ordblindeundervisning, sammenlagte institutioner efter lov om almengymnasiale og almen voksenuddannelse og Havneskolen i København. FVU er et fleksibelt tilbud, både hvad angår niveau, undervisningens placering på dagen, undervisningens længde og starttidspunkter, og er et eksempel på uddannelse, der kan foregå både på uddannelsesinstitution og virksomheder. Læs mere længde og starttidspunkter, og er et eksempel på uddannelse, der kan foregå både på uddannelsesinstitutionog virksomheder. Læs mere Specialundervisning for voksne Mennesker med fysiske eller psykiske og specialpædagogisk bistand, der sigter mod at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). Specialundervisning for voksne har til formål at kompensere for -vil sige at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et handicap. Den kompenserende effekt af tilbuddene består i, at deltageren opnår strategier og metoder, der gør, at han/hun i videst muligt omfang kan deltagesamfundslivet på samme vilkår som mennesker uden handicap. Tilbud efter lov om specialundervisning for voksne kan bestå af (specialundervisning) og/eller specialpædagogisk bistand, herunder rådgivning og vejledning til dog dennes pårørende. Ordblindeundervisning for voxne 4

5 Ordblindeundervisning for voksne er særligt tilrettelagt undervisning målrettet personer med basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget (ordblinde). Om ordblindeundervisning er det rette tilbud, vurderes vha. testmateriale som Undervisningsministeriet stiller til rådighed for uddannelsesinstitutionerne. Ordblindeundervisning for voksne gives efter Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Ansvaret for at udbyde ordblindeundervisning for voksne placeres hos voksenuddannelsescentrene (VUC), i samarbejde med en række forskellige uddannelsesinstitutioner, som kan udbyde ordblindeundervisning for voksne efter driftsoverenskomst med VUC (jf. FVU). Udgifterne til undervisningen finansieres via statslig taxameterbetaling. Det er gratis for den enkelte voksne at deltage i ordblindeundervisning for voksne. Læs mere Sprogcentre, dansk som andetsprog Sprogcentre tilbyder dansk som andetsprog for voksne udlændinge over 18 år med det formål at give udlændinge sprogkompetencer, så de kan varetage arbejde og uddanne sig i Danmark. Tilbudene består af tre dansk Danskuddannelse 1. henvender sig til analfabeter på modersmålet eller som er latinske analfabeter, og forbereder kursist til ufaglært arbejde. Danskuddannelse 2. henvender sig til kursister, der har en kort skolegang fra oprindelseslandet. Målet er, at gøre kursisten i stand til at tage en kompetencegivende uddannelse med henblik på at få et job. Danskuddannelse 3. er for kursister, der gennem danskundervisning på sprogcentret opnår studiekompetence. I nedenstående figur kan du se en illustration af sprogcentrenes undervisningsmodel. AVU Almen voksenuddannelse Almen voksenuddannelse er et tilbud til voksne over 18 år om at forbedre deres kundskaber i en række almene fag. "Almen" betyder, at undervisningen ikke peger frem mod et bestemt erhverv eller fagområde. Den almene voksenuddannelse, der foregår på voksenuddannelsescentre (VUC), giver voksne mulighed for at supplere eller ajourføre deres almene skoleuddannelse og aflægge prøver. Der er undervisning både dag og aften, og kurserne starter flere gange om året. Nogle steder med løbende optag. Uddannelsens indhold Ved hvert VUC skal der tilbydes følgende kernefag: dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, naturfag og samfundsfag. Herudover kan centeret udbyde en række andre fag som fx historie, filosofi, edb-fag og psykologi. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning, og man kan tage et eller flere fag ad gangen. Fagene kan afsluttes med prøver, der giver samme ret til fortsat uddannelse som folkeskolens prøver efter 9. og 10. klasse. Højere forberedelseseksamen, HF VUC tilbyder også enkeltfagsundervisning på alment gymnasialt niveau (HF), og kursisterne kan derigennem kvalificere sig til optagelse på videregående. I 2005 gennemførtes en gymnasialreform, der også havde indflydelse på overordnet styring af HF og Hf s fagindhold og fagområder. I den forbindelse gennemfører EVA Dansk evalueringsinstitut i 2008 en række undersøgelser og evalueringer der både omfatter fagevalueringer, fagområdeevalueringer og en samlet evaluering af gymnasiereformen Rapporten er færdig i december Læs mere: 5

6 AMU Arbejdsmarkeds Arbejdsmarkeds er korterevarende, som har til formål at imødekomme ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Arbejdsmarkeds giver kompetence ift. nationalt definerede standarder i de Fælles Kompetencebeskrivelser, kan indgå i uddannelsesstrukturer og kan give merit til grundlæggende erhvervsrettede. AMU har et meget bredt og fleksibelt udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som består af arbejdsmarkeds og udvalgte enkeltfag fra erhvervs, landbrugs og grundlæggende social- og sundheds. Der er principielt frit optag på AMU, og der er mulighed for, at medarbejderteams med forskellig uddannelsesbaggrund kan deltage sammen i uddannelse, f.eks. når der indføres ny teknologi eller en ny organisering af arbejdet. AMU er dermed et fleksibelt tilbud, der kan honorere den enkelte virksomheds behov for en given medarbejdergruppe og den enkelte deltager gennem realkompetenceafklaring. Hovedmålgruppen er ufaglærte og faglærte. Det er til denne målgruppe, at ne udvikles, og det er denne målgruppe, der kan få VEU-godtgørelse. GVU Grunduddannelse for voksne Med Grunduddannelse for Voksne (GVU) kan voksne kombinere erhvervserfaring med konkrete kurser og derved gennemføre en uddannelse på faglært niveau. Gennem GVU vil den enkelte deltager nå samme mål og samme faglige niveau som gælder for den tilsvarende ungdomsuddannelse. GVU er ikke en ny uddannelse, men en ramme, hvori tidligere uddannelse og erhvervserfaring suppleret med bl.a. erhvervsuddannelseselementer og AMU- kan stykkes sammen til en formel faglig kompetence. AMU- kan udgøre en del af aktiviteten i en GVU. For at begynde på en GVU skal man igennem en kompetencevurdering på en erhvervsskole eller et AMU-center m.h.b. på afklaring af merit. Kompetencevurderingen skal dels vurdere de kurser, den enkelte har været på, dels vurdere den reelle kompetence, der er opnået gennem erhvervsarbejde eller anden relevant erfaring. Når kompetencevurderingen har fundet sted - evt. efter et kompetenceafklarende forløb på op til 14 dage udarbejdes et kompetencebevis, der angiver, hvilke dele af erhvervsuddannelsen, ansøgeren allerede behersker. GVU omfatter fx merkantile og tekniske erhvervs (VEUD), social og sundheds (SOSU), pædagogisk grunduddannelse (PGU) og indenfor landbrug og søfart. Erhvervsne er pt. under omlægning og en reform fra august 2007 har skabt en fælles lovgivningsmæssig ramme for VEUD, SOSU og landbrugs. GVU kan tages på erhvervsskoler, erhvervsakademier, SOSU skoler, landbrugs- og søfartsskoler Læs mere: VVU Videregående voksenuddannelse, KVU, PD, Master KVU kortere videregående dækker området kortere videregående uddannelse herunder akademi Der findes kortere videregående voksen inden for følgende områder: det merkantile område, det tekniske område, sundhed, pædagogik og forvaltning Diplom, PD Diplomuddannelse, PD, er en efter- og videreuddannelse normeret til et årsværk på bachelorniveau og svarer til 60 ECTS point. Diplom er opbygget i moduler, der kan tages samlet eller adskilt og med mulighed for fleksible valg. For at blive optaget på en diplomuddannelse kræves min. 2 års erhvervserfaring. Der lægges i uddannelsen vægt på sammenhæng med deltagernes praksis og opkvalificering indenfor professionerne. PD udbydes på erhvervsakademier og professionshøjskolerne indenfor bl.a. følgende områder: det pædagogiske, det sociale-samfundsmæssige, det tekniske og det sundhedsmæssige. 6

7 4 Dansk folkeoplysnings samråd. Bestyrelsens skriftlige beretning for DFS s virksomhed 2007 s.2 5 Dansk folkeoplysnings samråd. Bestyrelsens skriftlige beretning for DFS s virksomhed 2007 s.2 Masteruddannelse Svarer niveaumæssigt til en lang videregående uddannelse i det ordinære system og udbydes af universiteter, handelshøjskoler, o.l. Master udbydes under universitetslovens bestemmelser om deltidsuddannelse. Masteruddannelsen udbydes både som regulerede forløb, hvor man indskriver sig til et samlet forløb og som enkeltmodul, hvor man kun følger undervisningen i et enkelt modul og afslutter med eksamen. Der er deltagerbetaling og begrænset mulighed for at modtage økonomisk støtte i form af Statens voksenuddannelsesstøtte/svu. Formålet med en masteruddannelse er på et videnskabeligt grundlag at udvikle deltagernes faglige og personlige kompetencer, så de kan varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner med videre. For at blive optaget på et masterstudium kræves en tidligere uddannelse på bachelorniveau og mindst to års relevant erhvervserfaring og relevant studiekompetence. Masterne er som regulerede forløb deltidsstudier fordelt over to år, og langt de fleste studerer samtidig med, at de er i arbejde. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, der kan tage udgangspunkt i den studerendes aktuelle arbejdssituation. Uddannelsen er normeret til et årsværk og 60 ECTS point (særlig kilde: Akkreditering Alle videregående erhvervsrettede skal godkendes af undervisningsministeren. Ansøgninger om godkendelse af nye behandles fra 1. januar 2008 af Undervisningsministeriet, hvor det bliver en forudsætning for godkendelse, at uddannelsen er akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Behandlingen af ansøgninger om godkendelse af nye hviler på en række minimumskrav. Minimumskravene er formuleret som checklister, der kan anvendes ved udformning af ansøgninger og måler nes kvalitet og relevans. Der udvikles fortløbende nye uddannelses tilbud indenfor forskellige områder og niveauer og følgende er fra 1 jan.2008 omfattet af akkreditering Erhvervsakademi Professionsbachelor Videregående voksen (VVU) Diplom Master De ikke-formelle. Folkeoplysningen Folkeoplysningen, der bl.a. omfatter aftenskoler og oplysningsforbund, folkeuniversitetet, daghøjskoler, folkehøjskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og foreninger, var tænkt ind i Undervisningsministeriets redegørelse Danmarks strategi for livslang læring 2007, hvor det hed, at livslang læring ikke kun er en opgave for uddannelsessystemet, men også understøttes og fremmes gennem initiativer, ikke mindst inden for folkeoplysning og i forenings- og kulturlivet 4 Folkeoplysningens inviteres hermed på det overordnede niveau til at bidrage til strategiens indhold, men er ikke tildelt en plads som aktør på lige fod med øvrige udbydere af almen undervisning. I bestyrelsens beretning for Dansk Folkeoplysnings samråd står bl.a. Folkeoplysningen er ikke tænkt ind i forbindelse med de midler, der skal være med til at realisere for voksen- og efteruddannelsesreformen og er ikke omfattet af de målsætninger voksen- og efterne, der er formuleret for at måle aktivitet og effekt af investeringerne. Denne tendens til, at folkeoplysningen tildeles en mindre reel rolle diskuteres som tidligere nævnt som en alvorlig konsekvens også af besparelserne i regeringens genopretningspakke

8 Folkeoplysningen arbejder med aktuelle temaer som realkompetence, vejledning, motivation til uddannelse, demokrati og medborgerskab, forbrugerbevidsthed, klima og sundhedsfremme, har stort udbud af kreative og kulturelle fag, samt kurser der styrker basiskundskaber som læse-, regne og skrivefærdigheder. Aktiviteterne tilrettelægges ofte i en form der medvirker til at øge personligt selvværd og selvtillid. Dette ligger i tråd med regeringens strategi for livslang læring, men for at blive anerkendt som en mere formelt ligeværdig aktør, er det en vigtig udfordring at dokumentere, hvad folkeoplysningen kan bidrage med. På flere områder er denne opgave påbegyndt og lovgivningsmæssigt er der skabt tiltag, der involverer folkeoplysning. Et par eksempler: Dansk folkeoplysningssamråd (DFS) fik gennemført en motivationsundersøgelse, der bl.a. viste, at folkeoplysning er uddannelsesmotiverende og styrker deltagernes personlige og faglige kompetencer. Med lov om udbygning af anerkendelse af realkompetencer vedtaget i Folketinget den 6.juni 2007 kan kompetencer erhvervet i den 3.sektor nu afklares og dokumenteres som realkompetencer i forhold til uddannelse og erhverv. Bl.a. Daghøjskoleforeningen og oplysningsforbund arbejder sammen med DFS på at udvikle redskaber til realkompetenceafklaring og dokumentering i den tredje sektor. I den seneste lov om højskoler, åbnes for at dele af formelt kompetencegivende kan indgå direkte i et højskoleophold, og regeringen har bevilget 3 mio. kr. om året i årene til, at skolerne kan afprøve de nye muligheder. Der afsættes ekstra midler til, at elever kan få studieafklarende højskoleforløb med en tilknyttet mentorordning, og at højskolerne indgår aktivt i arbejdet med integrationsprojekter. Folkehøjskolernes Forening i Danmark har forår 2008 modtaget 19,9 millioner kroner fra satspuljen til et projekt, hvor unge med utilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse tilbydes undervisning på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse under deres højskoleophold. Daghøjskoler og oplysningsforbund er ikke indføjet som relevante samarbejdspartnere i aftalen om de nye VEU centre på samme måde som de tidligere var i de lokale voksenvejledningsnetværk,. Der er lovgivningsmæssigt også åbent for, at oplysningsforbundene kan arbejde med fleksibelt tilrettelagte studieforløb og studiecirkler som en større del af den samlede aktivitet. Aftenskoler Aftenskolerne står for folkeoplysende voksenundervisning med det formål at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder for at styrke evnen til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Aktivitetstyperne kan være undervisning, foredrag og mere fleksible tilrettelæggelsesformer samt debatskabende aktiviteter. Der er udstrakte frihedsgrader med hensyn til emnevalg, idégrundlag, undervisernes kvalifikationer, tilrettelæggelsesformer, kursuslængde og tidspunkt megen aftenskoleaktivitet foregår faktisk om dagen! Undervisningen er ikke-formelt kompetencegivende. Der er deltagerbetaling på 2/3 af udgifterne og kommunalt tilskud på max. 1/3, samt anvisning af gratis lokaler. Denne støtte forudsætter, at aftenskolen er etableret som en folkeoplysende forening med vedtægter og en bestyrelse. Der findes omkring 2500 sådanne foreninger spredt ud over landet heraf er en stor del tilknyttet et af de fem store landsdækkende oplysningsforbund. Nogle foreninger udbyder et enkelt kursus eller to, enkelte har etableret et kor som forening, andre har specialiseret sig i f.eks. sprog eller bevægelsesfag, andre igen, især i de store byer, udbyder året rundt kurser i hele fagrækken som kerneaktivitet, men ofte med tilgrænsende virksomhedsområder og samarbejdsflader med arbejdsformidling, socialforvaltning o.l. De fem landsdækkende oplysningsforbund er følgende: AOF arbejdernes oplysningsforbund DOF dansk oplysningsforbund FOF folkeligt oplysningsforbund LOF liberalt oplysningsforbund NETOP netværk for oplysning Folkeoplysningslovens afsnit I omhandler aftenskolernes kerneaktivitet. Søg evt. for videre information: Jubii.dk/indeks/Uddannelse/kursusudbydere/aftenskoler og En daghøjskole er en uafhængig, selvejende institution, der tilbyder undervisning med folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende sigte for voksne mellem 18 og 60 år. Fælles for alle daghøjskolerne er, at der foregår ting på kryds og tværs i et fællesskab af forskellige mennesker og omkring forskellige emner og aktiviteter. Daghøjskolernes deltagere bor ikke på skolen, og undervisningen foregår som hovedregel kun i 8

9 dagtimerne, så det passer til de fleste voksne menneskers livsvilkår. Formål, fagudbud og miljø er højskolepræget. Det vil sige, at der lægges vægt på både det menneskelige, det faglige og det samfundsmæssige. Målgruppen er mennesker, der er i overgangssituationer. Der er stor overvægt af kortuddannede og andre mennesker, der er i en sårbar situation i dagens samfund.. (Særlig kilde: Excellence for daghøjskoler, 2003, p.5). Aktiviteterne målrettes til klart afgrænsede grupper, f.eks. ledige flygtninge og indvandrere eller uafklarede unge, der er droppet ud af en uddannelse. En stadig større deltagergruppe er unge, der på daghøjskolerne forbereder sig til optagelse på en formel uddannelse på et kreativt felt, og det betyder at nogle daghøjskoler har en endog meget specialiseret faglig profil. Det er en del af ideen med daghøjskolernes at styrke deltagernes muligheder i forhold til uddannelse og arbejde. Vejledning, uddannelsesmotivering og realkompetenceafklaring er vigtige elementer i daghøjskolernes arbejde. Undervisningen er tilrettelagt, så det ikke kræver bestemte skolemæssige eller faglige forudsætninger at deltage. Daghøjskoleundervisning er eksamensfri. Mange daghøjskoler tilbyder dog Forberedende Voksenuddannelse (FVU) ved siden af den almindelige daghøjskoleundervisning. I 2006 var der 50 daghøjskoler med samlet knap 3500 årselever svarende til omkring deltagere (i snit 8-10 uger)6 Læs mere og folkeoplysningsloven afsnit II Folkehøjskoler Højskoler tilbyder voksne elever kurser med et folkeoplysende hovedformål. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads f.eks. på en idrætshøjskole eller en kunsthøjskole, men fagspecialiseringen og ren færdighedstilegnelse må ikke overstige 50 %. Den almene folkeoplysende undervisning skal udgøre mindst halvdelen iflg. Højskoleloven fra Højskolerne giver generelt ikke formelt kompetencegivende uddannelse, men der er med den nye højskolelov åbnet mulighed for at supplere højskolernes kerneaktivitet med formelt kompetencegivende undervisning evt. som delelement i ordinære. Den enkelte højskole vælger selv sit idégrundlag, der fastsættes i skolens vedtægter. Højskolerne er private selvejende institutioner. Der udbydes både korte kurser (af mindre end to ugers varighed) og lange kurser (af mere end tolv ugers varighed). De sidste 3 år er elevtallet stabiliseret. I 2007 er der 1 % flere elever end i 2005 (3332 elever) og samme billede gælder forårskurserne (3516 elever). I 2006 var 73 % af målgruppen ml år, kønsfordelingen stadig en anelse skæv med 57 % kvinder. Antallet af deltagere med indvandrer baggrund var i 2006, 445 deltagere, en markant stigning i.f.t Højskolerne er fortsat generelt presset økonomisk, og har iværksat en handlingsplan med mål frem til år Målene er bl.a. at styrke folkehøjskolernes folkelige forankring, den politiske anerkendelse og at få 10 % af de unge til at gennemføre et højskoleophold7. De pædagogiske indsatsområder er bl.a. at styrke samarbejdet med det formelle uddannelsessystem, at arbejde på at højskolerne kan spille en rolle i forbindelse med udvikling af afklaring af realkompetence og at arbejde videre med projekt højskoleophold for unge uden kompetencegivende uddannelse. I denne sammenhæng indgår de bevilgede 19,9 mill. kr. fra satspuljen, jf. tidligere afsnit Højskoleloven er en forkortelse af den gældende lov, der hedder lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). 9

10 Søg evt. for videre information: Folkeuniversitetet Folkeuniversitetet i Danmark blev etableret i 1898 og er i dag en landsdækkende folkeoplysningsvirksomhed med en regional struktur bestående af fire afdelinger i universitetsbyerne København, Århus, Odense og Aalborg. Derudover findes godt 100 folkeuniversitetskomitéer, der arbejder med virksomheden uden for universitetsbyerne. Disse komitéer administreres fra de fire regionssekretariater samt en afdeling for komitéer, der ikke er tilsluttet regionerne. Hver afdeling udarbejder egne programmer, der også indeholder tilbud fra den pågældende regions komitéer. Folkeuniversitetsnævnet har det overordnede økonomiske og faglige ansvar for den samlede folkeuniversitetsvirksomhed. Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater. Folkeuniversitetsvirksomheden udøves under ansvar over for et Folkeuniversitetsnævn, som er nedsat af undervisningsministeren. Folkeuniversiteterne formidler metoder og resultater fra et meget bredt spekter af forskningsgrene. Undervisningen er ikke formelt kompetencegivende. Folkeoplysningslovens afsnit III omhandler folkeuniversiteterne. Søg evt. for videre information: og Læs mere Tal der taler 2007 og Læs mere Danmarks strategi for livslang læring Strategiske fokusområder. Rådet for Voksen og Efteruddannelse Veu rådet maj Den danske kvalifikationsramme for livslang læring et redskab til at få overblik over i Danmark 2009/10 _livslang_laering.ashx Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme for videregående maj