UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN SOMALISK. Baadhitaanada cunugga aan dhalan

Transkript

1 UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN SOMALISK Baadhitaanada cunugga aan dhalan

2 Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Hvis du gerne vil vide mere om dette, er det en god ide at bruge et par minutter på at læse denne orientering. Den fortæller hvilke undersøgelser, du har mulighed for at få, og hvad de kan vise. Hvis du stadig har spørgsmål, når du har læst denne pjece, kan du bede om at få udvidet information af en jordemoder eller en læge. Du kan evt. få tolkebistand. Det kan også være, du ikke vil vide mere om undersøgelser af det ufødte barn. I så fald kan du sige nej til information og/eller undersøgelser. Dette vil blive respekteret og skrevet i din journal. Du og din mand kan få udvidet information om undersøgelserne ved en personlig samtale med en jordemoder eller en læge. Om nødvendigt kan man bede om hjælp fra en tolk. 2

3 Durba hadda waxaad heli kartaa warbixin ku saabsan qaar ka mid ah xannuunada iyo laxaad la aanta lagu dhasho ee cunuggaaga aan dhalan. 3

4 Dhammaan dumarka uurka leh waxaa loogu deeqaa qiyaas-khatareed, halkaasoo khatarta ku sugan in la dhalo cunug tusaale ahaan calaani ah (cunug maskaxda iyo jidhkaba ka duwan dadka caadiga ah) la xisaabiyo. Qiyaas-khatareedka waxa loo sameeyaa iyadoo la baadhayo taariikhda qoyska (miyey qoyska ka jireen tusaale ahaan xannuunada la kala dhaxlo ama khalad u abuurmid (u abuurmid si aan caadi ahayn)?). Intaa waxa dheer oo deeqda ku jira baadhitaanadan soo socda ee qiyaas-khatareedka ah: Waxaa jira laba fursadood: Tijaabo laba-laaban waa tijaabo-dhiigeed, taasoo la raacinayo eegid-baadhitaaneed laabka qoorta iyo madaxu iska galaan, fiiri bogga 5. Tani waxay tijaabada ka sii dhigaysaa hubaal. Tijaabo-dhiigeedkan waxa marka hore la qaadaa, marka uurku yahay inta u dhaxaysa 8-13 toddobaad. Tijaabo saddex-laaban waa tijaabo-dhiigeed, taasoo marka laga tago khatarta khalad hidda-sideha, xataa la cabbiro khatarta diciifnaanta gidaarka uur ku-jirta (ubucda), khalad u abuurmid waaweyn oo gaar ahaan maskaxda ah iyo diciifnaanta xangulada. Tijaabadan waxa la qaadaa mar dambe, marka uurku yahay inta u dhaxaysa toddobaad. Meesha lagu umulayo ayaa go aaminaysa, nooca tijaabo-dhiigeedka la isticmaalayo. Alle gravide får tilbudt risikovurdering, hvor risikoen for at få et barn med fx Down syndrom bliver beregnet. En risikovurderning foretages på baggrund af familiehistorien (er der fx arvelige sygdomme eller misdannelser i familien?). Herudover indgår tilbud om følgende undersøgelser i risikovurderingen: Der er to muligheder: En doubletest er en blodprøve, der kan kombineres med nakkefoldsscanning, se side 5. Det gør prøven endnu mere sikker. Denne blodprøve tages tidligt, når graviditeten er mellem 8-13 uger. En tripletest er en blodprøve, som ud over risiko for kromosomfejl, også måler risikoen for bugvægsbrok, særlige større misdannelser af hjernen og for rygmarvsbrok. Denne prøve tages sent, når graviditeten er mellem uger. 4 Fødestedet afgør, hvilken type blodprøve der anvendes.

5 Eegid-baadhitaaneed laabka qoorta iyo madaxu iska galaan waxaa la cabbiraa xaddiga dareere yar oo cunugga qoortiisa ku urura. Xaalado yar waxaa la helaa laabka qoorta oo weyn, oo waxay tani noqon kartaa calaamad ah, in cunuggu yahay Calaan. Eegid-baadhitaaneedka in la sameeyo waxaa ugu fiican, marka uurku yahay inta u dhaxaysa 11 iyo 13 toddobaad. Eegid-baadhitaaneedka waxaa lagu sameeyaa qalab-dhegeysi-sare. Waxaa lagama maarmaan noqon karta in eegid-baadhitaaneedka laga dhex gudbiyo maqaar calooleedka iyo siilka. Baadhistani caadiyan waxay qaadataa daqiiqo waxayna ku xidhan tahay, siday u fududaato in sawir looga helo cunugga laabka qoortiisa. Mararka qaar qiyaas-khatareedku waxay muujisaa, inaad hesho khatar hoosaysa. Sidan ayey helaan dumarka badankoodu! Sidaasi markay dhacdo ma helaysid deeq baadhitaano dheeraad ah oo ku saabsan uur-jiifta (ilmaha uurka ku jira), taasoo qiyaas ahaan in cunug calaani ah la helaa (dhalaa) uu aad u yar yahay. Dhacdooyin dhif ah ayey tijaabooyinku muujiyaan khatar badan. Markan waxay gabadhu heli doontaa deeq ku saabsan tijaabo laga qaado mandheerta ama xabka uur-jiifta. Ved nakkefoldsscanning måler man størrelsen af en lille væskebræmme i barnets nakke. I ganske få tilfælde findes en stor nakkefold, og det kan være tegn på, at barnet har Down syndrom. Scanningen foretages helst, når graviditeten er mellem 11 og 13 uger. Scanningen foregår ved ultralyd. Det kan være nødvendigt at scanne såvel gennem maveskindet som gennem skeden. Undersøgelsen varer sædvanligvis minutter afhængigt af, hvor nemt det er at få et billede af barnets nakkefold. Sandsynligvis viser risikovurderingen, at du har lav risiko. Det har de allerfleste kvinder! I så tilfælde får du ikke tilbud om yderligere fosterundersøgelser, da sandsynligheden for at få et barn med Down syndrom er meget lille. I sjældne tilfælde viser prøverne høj risiko. Her vil kvinden få tilbud om moderkageprøve eller fostervandsprøve. 5

6 Down syndrom er den hyppigst enkelte årsag til mental retardering og er også forbundet med fysiske helbredsproblemer, fx en øget risiko for medfødte hjertefejl. Down syndrom skyldes en fejl i arveanlægget, en såkaldt kromosomfejl. Risikoen for at føde et barn med Down syndrom øges med morens alder. Alvorlige misdannelser i fx hjerte, bugvæg eller rygmarv. Nogle af disse kan behandles med godt resultat, hvis de opdages allerede under graviditeten. Alvorlige arvelige sygdomme. Som regel undersøger man kun for dem, hvis nogen i slægten allerede har sygdommen. Dette er særlig vigtigt, hvis forældrene er beslægtede fx er fætter og kusine. En gennemscanning af det ufødte barn er også et tilbud til alle gravide. Scanningen foregår med ultralyd, når graviditeten er uger. Ved scanningen kan man bedømme, hvor lang tid graviditeten har varet, om der er mere end ét barn, moderkagens placering, hjerterytmen, og om der er større synlige misdannelser. Hvis alle undersøgelser er normale, er der grund til at føle sig mere tryg. Men der er ikke garanti for, at barnet er rask ved fødslen. Man kan ikke undersøge for alt, og man finder ikke alt det, man undersøger for. Normale prøveresultater giver større, men ikke fuld, sikkerhed for, at barnet er rask. Scanning af barnet 6

7 Calaanimo waa waxa keliya ee ugu badan ee sababa caqli dhimman oo xataa ku xidhan dhibaatooyinka caafimaad ee jidheed, tusaale ahaan siyaadinta khatareed ee ku dhalasho wadne wax ka khaldan yihiin. Calaanimada waxaa keena (sababa) khalad ku yimaadda cunsur hiddeed (waxyaabaha layska firsado mid ka mid ah), oo loogu yeedho khalad hidda-side. Khatarta ku sugan in la dhalo cunug Calaani ahi waxay la korodhaa (siyaaddaa) da da hooyada. Khalad u abuurmidda khataraha ah ee tusaale ahaan wadnaha, gidaarka ubucda ama xangulada. Qaar kuwan ka mid ah waa la daaweyn karaa natiijo wanaagsanna waa la gaadhaa, haddii la ogaado durba inta uurka la leeyahay. Xannuunada layska dhaxlo ee khataraha ah. Sida caadiga ah kuwa keliya ee laga baadhaa waa kuwa, haddii qaar qaraabada ka mid ahi hore xannuunkan u qabeen. Tani waxay gaar ahaan muhiim u tahay, haddii waalidku isku qaraabo yihiin tusaale ahaan ay ilma-adeer iyo ilma-abti (ilma-eeddo) yihiin. Eegid-baadhitaaneed cunugga aan dhalan loo gudbinayo waxaa weeye xataa deeq loo fidiyo dhammaan dumarka uurka leh. Eegid-baadhitaaneedkan waxaa lagu sameeyaa qalab-dhegeysi-sare, marka uurku yahay toddobaad. Eegid-baadhitaaneedkan waxaa lagu qiyaasi karaa, wakhtiga uurku marayo, inuu hal cunug ka badan yahay iyo in kale, mandheerta booskeeda, dhaqdhaqaaqa wadnaha iyo inay jirto khalad u abuurmid si weyn u muuqata iyo in kale. Haddii dhammaan baadhitaanadu caadi yihiin, waxaa jirta sabab ah in la dareemo xasillooni dheeraad ah. Laakiin ballan-qaad (dammaanad) ma jiro, in ilmuhu caafimaad qabo markuu dhasho. Wax kasta lama baadhi karo, oo lama helo dhammaan waxa la baadho. Natiijooyinka caadiga ah ee tijaabooyinku waxay bixiyaan kalsooni weyn, laakiin aan buuxin, in cunuggu caafimaad qabo. Eegid-baadhitaaneed cunugga lagu samaynayo 7

8 Haddii ay jirto oo keliya siyaado-khatareed ah, in cunuggu qabo xannuun khatar ah, waxaa gabadha loogu deeqi doonaa tijaabo laga qaado mandheerta iyo xabka uur-jiifta. 100 kiiba 1 ayaa dabadeed dhiciya (ilma soo dhicis aan la dooran oo tijaabada la xidhiidha), sidaa daraadeed baadhitaankani ma aha midaan khatar ku sugnayn. Gabadha ayaa shakhsiyan (iskeed) u go aansanaysa, inay deeq fidintan ku saabsan baadhitaankan yeesho ama diido. Baadhitaankan waxaa la samaynayaa iyada oo aan cisbitaal la jiifsan, marka uurku yahay 9-13 toddobaad. Tijaabada mandheerta waxaa xubin yar (cad yar oo khafiif ah) laga soo nuugayaa mandheerta. Iyadoo lagu eegayo qalabdhegeysi-sare leh, ayaa tijaabada lagu qaadayaa irbad dhuuban. Waxaa lagu mudayaa oo laga dhex gudbinayaa gidaarka ubucda (bog-cadka). Waad is dhawraysaa inta maalintan ka hadhsan, marka tijaabadan lagaa qaado. Kun hvis der er øget risiko for, at barnet har en alvorlig sygdom, vil kvinden få tilbudt moderkageprøve eller fostervandsprøve. 1 ud af 100 aborterer ufrivilligt bagefter, så undersøgelsen er ikke uden risiko. Det er kvinden selv, der beslutter, om hun vil tage imod tilbudet om undersøgelsen eller ej. Undersøgelsen udføres ambulant, når graviditeten er 9-13 uger. Ved en moderkageprøve suges lidt væv fra moderkagen ud. Mens der ultralydsscannes, tages prøven med en tynd nål. Indstikket foretages gennem bugvæggen. Du skal tage den med ro resten af dagen, når du har fået foretaget en prøve. 8

9 Tijaabadan xabka uur-jiifta waxaa la qaadaa iyada oo aan cisbitaal la jiifsan, marka uurku yahay toddobaad. Tijaabadan waxaa loo qaadaa si la mid ah tijaabada mandheerta, fiiri bogga 8. Waad is dhawraysaa inta maalintan ka hadhsan, marka tijaabadan lagaa qaado. Tijaabadan ka codso jawaab deg-deg ah. Baadhitaanka khaladaadka hiddasideyaasha caadiyan ugu badan, ee ay ka midka yihiin Calaanimadu, waxaad jawaab ku heli kartaa toddobaad gudihiis, haddii aad codsato. Khaladaadka hidda-sideyaasha ee dhif dhaca wakhti dheer ayey qaadataa in la baadho, sidaa daraadeed hadday sidani dhacdo waxaad marka ugu horreeya jawaab heli kartaa 2-3 toddobaad ka bacdi. Fostervandsprøven tages ambulant, når graviditeten er14-18 uger. Prøven tages på samme måde som moderkageprøven, se side 8. Du skal tage den med ro resten af dagen, når du har fået foretaget en prøve. Bed om hurtigt svar på prøven. Undersøgelse for de mest almindelige kromosomfejl, bl.a. Down syndrom, kan du få besked om i løbet af en uge, hvis du beder om det. Meget sjældne kromosomfejl tager det længere tid at undersøge for, så i de tilfælde kan du først få besked efter 2-3 uger. 9

10 Haddii baadhitaanadu muujiyaan, in cunugga wax ka khaldan yihiin, waxa gabadha loogu deeqi doonaa talo-bixin. Waxaa loo qaban karaa turjumaa talo-bixintan, taasoo ka dhacaysa cisbitaalka qaybta uurka ama qaybta shaybaadhka cilmiga hiddaha. Gabadhu waxay heli doontaa aqoon ku saabsab fursadaha daaweyneed ee ka jira maamulka caafimaadka, iyo weliba taageero iyo caawimo diyaariyayaal, kuwaasoo u jooga cunugga iyo qoyska. Gabadha waxaa lala socodsiin doonaa fursadaha macluumaad dheeraad ah oo laga helo ururada laxaad-laawayaasha, ururada bukaanka iyo kooxaha caawiya waalidka leh carruur mid laxaad la yahay, kaasoo u dhigma tan laga helay cunuggan aan dhalan. Waa gabadha, ta go aansanaysa, inay uurka deysaneyso iyo in kale, ama inay jeceshahay inay iska soo riddo iyo in kale. Haddii ay tani dhacdo intaan laga bixin toddobaadka 12aad ee uurka, waxaa weli jira ogolaansho cunug soo ridis xor ah. Haddii uurku wakhti badan gaadho, way dalban kartaa cunug soo ridis. Dhakhtarka cisbitaalka ama dhakhtarka gaarka ah ayaa tan ka warbixin kara. Rabitaanka gabadha ee ku saabsan sii wadashada ama iska soo ridista uurka waa la ixtiraami doonaa, siday doonto ha jeclaatee. Viser undersøgelserne, at der er noget galt med barnet, vil kvinden blive tilbudt rådgivning. Der kan gives tolkebistand til denne rådgivning, der foregår på sygehusets svangreambulatorium eller på en klinisk genetisk afdeling. Kvinden vil få viden om muligheder for behandling i sundhedsvæsenet, samt de støtte- og hjælpeforanstaltninger, der er til barnet og familien. Kvinden vil blive informeret om mulighederne for yderligere oplysning via handicaporganisationer, patientforeninger og støttegrupper for forældre, der har børn med et handicap, der svarer til det, der er fundet hos det ufødte barn. Det er kvinden, som beslutter, om hun vil bevare graviditeten, eller om hun ønsker den afbrudt. Sker det inden udgangen af 12. graviditetsuge, er der stadig adgang til fri abort. Er graviditeten længere henne, kan hun ansøge om abort. Lægen på sygehuset eller den praktiserende læge kan oplyse om dette. Kvindens ønske om gennemførelse eller afbrydelse af svangerskabet vil blive respekteret, uanset hvad hun ønsker. 10

11 Sidan baad wakhti u dalbanaysaa: Wac cisbitaalka ku yaal Gobolka København, halkaasoo aad rabto inaad ku umusho, oo wakhti u dalbo eegid-baadhitaaneed laabka qoorta iyo madaxu iska galaan. Weliba waxaad ogaanaysaa, meesha iyo wakhtiga isku maalin tijaabada dhiiga lagaaga qaadi karo, sidaa daraadeed waxaanu jawaabtii ugu dambaysay ku siin karnaa eegid-baadhitaanka ka dib. Telefoon Isniin-arbaca saacadda Eegid-baadhitaanku wuxuu ka dhacayaa Shaybaadhka Xaammilada, irridka 18aad Telefoon Maalin walba saacadda Eegid-baadhitaanku wuxuu ka dhacayaa Shaybaadhka Xaammilada, irridka 8aad, dabaqa 5aad Telefoon Maalin walba saacadda Eegid-baadhitaanku wuxuu ka dhacayaa Qaybta qalab-dhegeysi-sare G 114, dabaqa 14aad Wakhti ballansiga ku wajahan baadhitaanada Telefoon ahaan isniin-jimce saacadda iyo haddana laga bilaabo Jimcaha waa illaa Telefoon Dalbashada la marayo bogga shabakadda internetka: Sådan bestiller du tid: Ring til det sygehus i Københavns Amt, hvor du ønsker at føde, og bestil tid til nakkefoldscanning. Samtidig får du at vide, hvor og hvornår du samme dag kan få blodprøven taget, så vi kan give dig endeligt svar efter scanningen. Telefon Mandag-onsdag Scanningen foregår i Svangreambulatoriet, opgang 18 Telefon Hver dag kl Scanningen foregår i Svangreambulatoriet, opgang 8, 5. sal Telefon Hver dag kl Scanningen foregår i Ultralydafsnittet G 114, 14. etage Tidsbestilling til undersøgelser Pr. telefon mandag-fredag kl og igen fra Fredag dog til Telefon Bestilling via hjemmeside: 11

12 Wakhti ballansiga ku wajahan baadhitaanada Telefoon ahaan isniin-jimce saacadda iyo haddana laga bilaabo Telefoon ama Dalbashada la marayo bogga shabakadda internetka: Dumarka uurka leh, kuwaasoo ku umulaya Cisbitaalka Frederiksberg, waxaa eegidbaadhitaan iyo tijaabo laban-laaban loogu samaynayaa Cisbitaalka Qiis. Qaybta Cudurada Haweenka/ Cilmiga Dhalista Carruurta Cisbitaalka Holbæk Smedelundsgade Holbæk Xog-haynta Telefoon Fax Qaybta Cudurada Haweenka/ Cilmiga Dhalista Carruurta Ingemannsvej Slagelse Xog-haynta Telefoon Fax Warbixino dheeraad ah ka fiiri bogga shabakadda internetka: www. sundhed.dk Vestsjællands Amt Graviditet, fødsel og barsel Qaybta: FBE Cudurada Haweenka iyo Cilmiga Dhalista Carruurta ee: Ringstedsgade Næstved Telefoon Tidsbestiling til undersøgelser Pr. telefon mandag-fredag kl og igen fra Telefon eller Bestilling via hjemmeside: Gravide, der skal føde på Frederiksberg Hospital, scannes og får foretaget doubletesten på Rigshospitalet. Gynækologisk/obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus Smedelundsgade Holbæk Sekretariat Telefon Fax Gynækologisk/obstetrisk afdeling Ingemannsvej Slagelse Sekretariat Telefon Fax Yderligere oplysninger på hjemmeside: Vestsjællands Amt Graviditet, fødsel og barsel Afd.: FBE gynækologi og obstetrik ved: Ringstedsgade Næstved Telefon

13 Fjordvej Nykøbing F Telefoon Baadhitaanada: Shaybaadhka Xaammilada Valdemarsgade 53, dabaqa 1aad Wakhti ballansi isniin-jimce saacadda 8-12 ee telefoonka Warbixin faahfaahsan: Xarunta Umulisooyinka Valdemarsgade 49 Telefoon Wakhti ballansi isniin-jimce saacadda ee telefoonka Baadhitaanadu waxay ka dhacayaan Shaybaadhka Xaammilada, qaybta D Sdr. Boulevard 29 Odense C Haddii aad su aalo hayso, waxaad u tegi kartaa dhakhtarkaaga ama soo wac telefoonka wakhtiyada telefoonka ee korka ku yaal. Shaybaadhka Cilmiga Dhalista Carruurta Qaybta Cudurada Haweenka Cilmiga Dhalista Carruurta Gl. Landevej Herning Telefoon Fjordvej Nykøbing F Telefon Undersøgelser: Svangreambulatoriet, Valdemarsgade 53, 1. sal Tidsbestilling mandag-fredag kl på telefon Udvidet information: Jordemodercenteret Valdemarsgade 49 Telefon Tidsbestilling mandag-fredag kl på telefon Undersøgelsen foregår i Svangreambulatoriet, afdeling D Sdr. Boulevard 29 Odense C Har du spørgsmål, kan du henvende dig til egen læge eller ringe på telefon i ovennævnte telefontid. Obstetrisk Ambulatorium Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Gl. Landevej Herning Telefon

14 Wakhtiga baadhitaanka waa la soo dirayaa. Beddelashada wakhti: Telefoon , maalmaha shaqada wakhtiga Baadhitaanku wuxuu ka dhacayaa Shaybaadhka Qalab-dhegeysi-sare Beddelashada wakhti: Telefoon , maalmaha shaqada wakhtiga Baadhitaanku wuxuu ka dhacayaa shaybaadhka qaybta cudurada haweenka/cilmiga dhalista carruurta ee Cisbitaalka Dhexe ee Silkeborg ama Xarunta Caafimaadka ee Skanderborg Beddelashada wakhti: Telefoon , maalmaha shaqada wakhtiga Baadhitaanadu waxay ka dhacayaan qaybta cudurada haweenka/cilmiga dhalista carruurta ee Cisbitaalka Dhexe ee Randers Reberbansgade 9000 Aalborg Qaybta cudurada haweenka cilmiga dhalista carruurta qalab-dhegeysisare wakhti telefoon: Telefoon Tid til undersøgelsen bliver tilsendt. Ved ændring af tid: Telefon , hverdage i tidsrummet Undersøgelsen foregår i Ultralydsambulatoriet Ved ændring af tid: Telefon , hverdage i tidsrummet Undersøgelsen foregår Silkeborg Centralsygehus gynækologisk/obstetrisk ambulatorium eller Skanderborg Sundhedscenter Ved ændring af tid: Telefon , hverdage i tidsrummet Undersøgelsen foregår Randers Centralsygehus gynækologisk/obstetrisk ambulatorium Reberbansgade 9000 Aalborg Gynækologisk-obstetrisk-ultralyds afd. Telefontid: Telefon

15 Bispensgade Hjørring Shaybaadhka Xaammilada Wakhti telefoon: Telefoon Barfredsvej Frederikshavn Shaybaadhka Xaammilada Wakhti telefoon: Telefoon Shaybaadhka Cudurada Haweenka/Cilmiga Dhalista Carruurta Sydvang Sønderborg Telefoon Shaybaadhka Cudurada Haweenka/Cilmiga Dhalista Carruurta: Telefoon Shaybaadhka Cudurada Haweenka/Cilmiga Dhalista Carruurta Skallebækvej Haderslev Telefoon Shaybaadhka Cudurada Haweenka/Cilmiga Dhalista Carruurta: Telefoon Shaybaadhka Cudurada Haweenka/Cilmiga Dhalista Carruurta ee Sønderborg iyo Haderslev wakhtigan xaadirka ah ma sameeyaan eegid-baadhitaaneedka laabka qoorta iyo madaxu iska galaan, laakiin deeq fidintan waxaa la rajeynayaa in sida ugu dhakhsaha badan loo aasaaso. Soo wac si aad intaa wax ka badan u maqashid. Bispensgade Hjørring Svangerambulatoriet: Telefontid: Telefon Barfredsvej Frederikshavn Gynækologisk ambulatorium: Telefontid: Telefon Gyn./obst. ambulatorium Sydvang Sønderborg Telefon Gyn./obst. ambulatorium: Telefon Gyn./obst. ambulatorium Skallebækvej Haderslev Telefon Gyn./obst. ambulatorium: Telefon Gyn./obst. ambulatorium i Sønderborg og Haderslev foretager p.t. ikke nakkefoldsscanninger, men tilbudet forventes etableret snarest. Ring for at høre nærmere. 15

16 Warbixin, tijaabo qaadis iyo talo-bixin la xidhiidha baadhitaanka cunugga aan dhalan waa deeq bilaash ah oo loo fidiyo gabadha uurka leh. Risikovurdering og fosterdiagnostik vejledning til gravide, oo uu soo saaray Hoggaanka-caafimaadku Halkan macluumaaddo dheeraad ah ayaa ku yaal. Buug yarahu waa bilaash oo waxaa laga heli karaa dhakhtarka gaarka ah, ama waxaa laga akhrisan karaa bogga shabakadda internetka ee Hoggaanka-caafimaadka, Information, prøvetagning og rådgivning i forbindelse med undersøgelse af det ufødte barn er gratis tilbud til den gravide. Risikovurdering og fosterdiagnostik vejledning til gravide, udgivet af Sundhedsstyrelsen i Her er yderligere informationer. Pjecen er gratis og kan fås hos den praktiserende læge, eller den kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Komiteen for Sundhedsoplysning 1. udgave, 1. oplag 2005 Manuskript og redaktion: Komiteen for Sundhedsoplysning Fagredaktion: Peter Saugmann-Jensen, Sundhedsstyrelsen Oversættelser: Flygtningehjælpens Tolkeservice Fotos: Casper Tybjerg Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Sats, sprogversioner: Ida Magdalene Trykkeri: Narayana Press Kan rekvireres hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Tlf.: Fax: kfs@sundkom.dk