ÅRSBERETNING 2012 Fonden projekt UDENFOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING 2012 Fonden projekt UDENFOR"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2012 Fonden

2 ÅRSBERETNING 2012 Fonden Tekst: s ansatte Redaktion: Kommunikationsmedarbejder, Anne Sofie Ellesøe Forsidefoto: Peter Hove/Politiken Layout og tryk: Oplag: 100 ISSN: (Papirform) ISSN: (Online version) Henvendelse vedrørende årsberetningen Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N Telefon

3 ÅRSBERETNING Fonden 2012

4 Tak for alle bidrag i 2012 Tak til alle jer, der har støttet vores arbejde enten som frivillige, med økonomiske bidrag eller opmuntring. Når vi kigger tilbage på støtte og donationer i 2012, kan man kun blive taknemmelig og opmuntret. Det er dejligt at vide, at mange sætter pris på vores arbejde og ønsker at støtte det. Vi har haft givende samtaler med samarbejdspartnere, politikere og fagfolk - nationalt såvel som internationalt - og året 2012 har igen givet mulighed for, at satte sit præg på diskussioner og debatter om hjemløshed og udstødende faktorer i samfundet. Tak til fonde og legater for støtte til vores projekter. Denne støtte har, sammen med vores driftsbevilling fra Social- og Integrationsministeriet, betydet, at vi har kunnet være derude for mange hjemløse. Vi ved, at det gør en forskel, både i det store og det små. Vi fortsætter arbejdet i de kommende år og vil gøre alt, hvad vi kan for fortsat at gøre en positiv forskel. Direktør, Ninna Hoegh Foto: Peter Hove Politiken 2

5 Forord er udsprunget af en ildsjæls ønske om at tilføre samfundet noget, der manglede derude - opsøgende gadeplansarbejde for hjemløse. I næsten 16 år har organisationen eksisteret og sammenligner man med et menneske, ville organisationen nu være en teenager. Vi har overstået de første børnesygdomme og hvor en mere traditionel organisation ville stræbe efter at blive stabil og måske forudsigelig, er vi i projekt UDENFOR helt klar over, at vi skal forblive UDENFOR på alle måder. Vi skal som organisation forblive udenfor det offentlige hjælpesystem og blive ved med at arbejde derude, hvor udeliggerne er. Det har vi et sæt stærke vedtægter, som giver retningen på: Fonden s formål er at arbejde for at forbedre forholdene for samfundets absolut mest udstødte. Det sker ved: Gennem praktisk arbejde direkte at søge at forbedre forholdene for de personer, der allerede er udstødte At afdække og dokumentere udstødende faktorer i samfundet for derigennem, om muligt, at forhindre yderligere udstødelse At formidle viden om udstødende faktorer om måder at forhindre udstødelse og måder til at forbedre forholdene for de allerede udstødte Aktiviteterne i skal afspejle, at udstødelse altid omfatter en flerhed af faglige indfaldsvinkler og projekt UDEN- FORs medarbejdere skal være i stand til at tilgodese dette gennem såvel praktisk socialt arbejde som ved forskning og undervisning. er og vil fortsat være eksperimenterende samarbejde på tværs og være der, hvor de udsatte er. Men det betyder ikke, at vi ikke udvikler os. I 2012 har vi indgået en husaftale med en række organisationer og hele den administrative side af organisationen er modnet over de seneste år. Endvidere afspejler s udvikling sig i både den eksterne evaluering, som netop har fået udarbejdet som led i finanslovsbevillingen, og i visionerne til en kommende udviklingsplan. er ikke blevet voksen og sat, men har formået at gå fra at være drevet og trukket af hovedsagligt én person til at være inspireret af flere, som trækker i samme retning med fornyet energi og kreativitet til gavn for vores målgrupper. Direktør, Ninna Hoegh 3

6 Indhold... Tak for alle bidrag i side 2 Forord ved direktør Ninna Hoegh side 3 s daglige arbejde - de to ben side 5 Det ene ben - gadeplansarbejdet side 5 Det andet ben - formidling side 13 Gadeplansprojekter side 18 Den Mobile Café side 18 IT-projektet side 23 Udeliggerprojektet side 25 Thyprojektet side 29 Internationalt arbejde side 31 Sådan bruger vi pengene side 33 Bekymringer og visioner for side 34 Præsentation af bestyrelse og medarbejdere side 36

7 s daglige arbejde - de to ben s to ben: praktisk gadeplansarbejde samt dokumentation og formidling af udstødende faktorer, fungerer som gensidigt afhængige arbejdsområder, der tilsammen styrker og kvalificerer vores daglige arbejde. s kontinuerlige tilstedeværelse på gaden og vores store berøring med udsatte borgere gør, at vi har et indgående kendskab og en unik viden om hjemløshed og udstødende faktorer i samfundet. Af denne grund føler vi os særligt forpligtiget til at skabe opmærksomhed, oplyse, undervise, nedbryde fordomme og påvirke den offentlige debat - herhjemme såvel som i udlandet om samfundets udstødte. Det ene ben - gadeplansarbejdet s gadeplansarbejde udmønter sig i henholdsvis vores basisprojekt: Den Mobile Café og de tidsbegrænsede og varierende ad hoc projekter, som beskrives under afsnittet Gadeplansprojekter i denne årsrapport. Målgruppen for s gadeplansarbejde er de, der enten ikke kan eller ikke vil modtage den hjælp, som de åbenlyst har behov for og ret til. Det tager både en god portion tid og tålmodighed at nærme sig denne målgruppe, hvoraf flere er psykisk syge og afvisende i kontakten. Vores gadeplansarbejde fordrer således, at vi investerer en stor del af vores tid på gaden og til at observere i det offentlige rum. Når vi observerer, kigger vi efter opholdspladser, sovesteder, enkeltpersoner og ændringer i adfærd. Observationerne foregår overalt i byens rum, men er ofte centreret omkring kirker, parker og på togstationer, fordi det ofte er der, hjemløse opholder sig. Hvis gadeplansmedarbejderen vurderer, at den hjemløse har brug for hjælp, fortsætter det tålmodige arbejde hen imod den første kontakt. s gadeplansarbejde har både et opsøgende og et udgående fokus. Mens det opsøgende arbejde, blandt andet har fokus på at etablere kontakt til samfundets mest udstødte, består det udgående arbejde i at udføre skadesreduktion og opdyrke relationerne med borgerne. Skadesreduktion går ud på at mindske de skader på livet, som et liv på gaden ofte medfører samt forbedre den hjemløses hverdag mest muligt. hjælper således borgeren med alt lige fra hjælp til lægebesøg til anskaffelse af varmt tøj og en sovepose. Det videre relationsarbejde består i, at vi jævnligt opsøger eller laver aftaler med borgeren. På denne måde kan vi danne os et så nuanceret billede som muligt af det menneske, vi har med at gøre og således træde til med hjælp, når det er nødvendigt. Brobygning s gadeplansmedarbejdere observerer til stadighed, og formentlig i stigende grad, en tendens til, at brugerne har svært ved at navigere i det offentlige system og måske tilmed ikke modtager, hvad de lovmæssigt har krav på. Omvendt er det heller ikke altid, at den enkelte er kendt i det offentlige system. En stor del af gadeplansmedarbejdernes relations- og udgående arbejde i 2012 har derfor været brugt på brobygning mellem den hjemløse og det etablerede system. I finder vi det altafgørende at etablere gode samarbejdsrelationer for at kvalificere og optimere hjælpen til den enkelte udsatte. Oftest gælder det kommunale gadeplansarbejdere, sagsbehandlere, ansatte i psykiatrien, egen læge, men også samarbejde med, for eksempel vej- og park- betjente, butiksejere og andre private aktører. Således har i flere tilfælde været den aktør, der har samlet samarbejdspartnerne, hvilket har betydet en langt mere koordineret indsats omkring den enkelte udsatte borger. Bliver gadeplansmedarbejderen afvist i et kontaktforsøg, respekterer han/hun et nej, men kommer altid igen - fordi vi i projekt UDENFOR tror på, at alle mennesker ønsker og har brug for social kontakt. 5

8 6

9 I 2012 har, blandt andet bygget bro til hospitaler, forvaltninger, diverse hjemløsetilbud samt andre myndigheder, som for eksempel politi og ambassader. Brugerfortællinger I udarbejder vi løbende aktuelle brugerfortællinger. Det er case-historier, som omfatter en række centrale problematikker om s brugere. Brugerfortællingerne anvendes internt til faglig sparring og evaluering af egen indsats samt eksternt i undervisning som illustrative eksempler på projekt UDENFORs komplekse målgruppe og s mangefacetterede indsatser. Peter Hove Politiken Her kommer fortællingen om Carsten i Ørstedsparken fortalt af en gadeplansmedarbejder i. Navne på personer og steder er bekendt, men er anonymiseret for at beskytte vores brugeres og samarbejdspartneres genkendelighed. 7

10 CARSTEN I ØRSTEDSPARKEN Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N Telefon Carsten i Ørstedsparken -en brugerfortælling Brugerfortælling / side 1 Jeg mødte Carsten i Den Mobile Café første gang en varm sommeraften i juni Han var temmelig usammenhængende. Han talte om alle mulige ting og greb emner ud af luften. Blandt andet fortalte han, at han var forfatter, musikagent og oplægsholder. Han var blevet sat ud af sin lejlighed og mente selv, at det var en midlertidig situation. Han mente, at Københavns kommune havde et stort problem, fordi de havde sat ham ud af lejligheden. 27 nationer ville komme til at gøre indsigelser og han kendte rigtigt mange prominente mennesker, som personligt ville klage til kommunen. Efter en aften at have snakket længere tid med Carsten i Den Mobile Café, besluttede en kollega og jeg at tage hen og besøge ham ved hans sovested straks fra morgenstunden. Over kaffe og morgenbrød fortalte Carsten en masse og jeg fik til sidst spurgt ham, om ikke jeg skulle undersøge om hans ting stadig stod opmagasineret efter udsættelsen af lejligheden. Det var tydeligt, at hans realitetssans var noget svækket i forhold til forløbet omkring udsættelsen af boligen og med tiden forstod jeg hvorfor. Carsten var af to omgange blevet behandlet for cancer og under det seneste sygdomsforløb blev også hans kæreste syg og mere og mere afhængig af hans tilstedeværelse. Til sidst kunne han ikke lade hende alene, men måtte mobilisere alle sine kræfter for at pleje og tage vare på hende. Belastningerne tappede ham for energi og hans eget sygdomsforløb trak ud. En morgen, da han vågnede, havde kæresten givet op og lå død i sengen ved siden af ham. Jeg besøgte ofte Carsten i hans lille lejr og som tiden gik voksede hans tillid til mig og jeg lærte ham efterhånden bedre at kende. Carsten fortalte, at han tidligere havde været forsørget af sygedagpenge og senere kontanthjælp, men at udbetalingerne var stoppet og at han derfor ikke havde noget at leve af. 8

11 Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N Telefon Carsten i Ørstedsparken -en brugerfortælling Vi inddrager den kommunale hjemløseenhed Brugerfortælling / side 2 I kom vi frem til, at det ville være hensigtsmæssigt nu at tage kontakt til den kommunale hjemløseenhed. Noget tydede på, at Carsten først for nylig havde mistet sin bolig. Ved at handle hurtigt kunne vi måske afværge udsættelsen og nå at redde hans ting. Så jeg kontaktede Arne, den kommunale gadeplansmedarbejder. Det viste sig, at Arne fra den kommunale hjemløseenhed kunne kaste lys over de begivenheder, som havde ført til Carstens ophold i parken. Han var tilsyneladende sandet til i sin lejlighed og havde levet dér uden strøm og vand siden engang i starten af Der havde godt nok været en boligrådgiver tilknyttet gennem længere tid, men denne havde ikke formået at overtale Carsten til at gå i jobcentret, så han kunne få kontanthjælp og hjælp til opmagasinering af sine ting, da han på grund af huslejerestancer var havnet på gaden. Selv påstod Carsten, at han bare skulle tale med sin andelsforening, så ville der komme styr på den manglende betaling. Da jeg næste dag kom ud til Carsten for at følge ham på vaskeriet, så han kunne få vasket sit tøj, var han i oprør. Han fortalte, at han og en anden bruger aftenen før havde fået én på hovedet, efter at Den Mobile Café var kørt fra Østerbro. Nu var han nervøs for igen at komme i Den Mobile Café. Efter tøjvask valgte vi derfor i første omgang at gå i Irma og købe ind til den kommende weekend. Jeg tilbød desuden at følge ham til egen læge, så han kunne få kigget på de betændte sår, som han havde på armene, men det afslog han. Da Carsten ikke var opmærksom på at få noget at spise, besluttede vi i, at Den Mobile Café fremover skulle lave et individuelt stop, så vi var sikre på, at Carsten ville få et dagligt måltid mad. indleder samarbejde med kommunens speciallæge i psykiatri Da jeg næste dag var på vej ud til Carsten, ringede Arne og fortalte, at han og kommunens psykiater også var på vej derud. Da jeg kom ud til Carsten, satte vi os først ned og snakkede en tid. Kort efter kom Arne og kommunens psykiater. Arne fortalte, at han havde undersøgt, hvordan det stod til med de ting, der var opmagasineret. Det viste sig heldigvis, at Carstens ting stadig blev opbevaret 9

12 Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N Telefon Carsten i Ørstedsparken -en brugerfortælling Brugerfortælling / side 3 hos Københavns auktioner. På grund af sommerferien var tingene ikke blevet solgt, men hvis Arne ikke havde kontaktet dem, så ville de sælge tingene i den følgende uge. Der var tale om en betydelig mængde inventar, ca. 70 kubikmeter. Carsten blev glad, til gengæld var han ikke synderligt begejstret for at høre, at han blev nødt til at gå på Jobcentret for at søge hjælp til betaling af regningen for opmagasinering. Vi inddrager en sygeplejerske Da Arne og psykiateren havde taget afsked, kom Bente fra Sundhedsteamet for at tilse de sår, som Carsten havde på armene. Da Carsten havde afslået at gå til egen læge, vurderede jeg, at Sundhedsteamet kunne være et alternativ, hvorfor jeg fik dem sat ind i sagen. Vi aftalte, at de ville opsøge Carsten i parken. Han accepterede heldigvis Bentes tilbud om hjælp, så hun fik kigget på sårene og gav ham noget penicillin. De aftalte også, at hun kunne komme tilbage mandag for at tage nogle blodprøver. Efterfølgende oplyste psykiateren, at hun vurderede, at Carsten var psykisk syg - muligvis psykotisk? Da Carsten selv havde foreslået, at vi kunne kontakte hans bror, besluttede psykiateren at gøre det. Hun ville samtidig kontakte Carstens egen læge og vi aftalte sammen at følge op på sagen ugen efter. Kommunens sagsbehandler kommer på banen På Arnes foranledning var sagsbehandler Ulla fra den kommunale hjemløseenhed blevet inddraget i Carstens sag. Hun arbejdede på at redde Carstens bohave og få det flyttet til et sted, hvor opmagasinering var billigere. Hun var også gået i gang med at skaffe Carsten tag over hovedet. Han ville tilsyneladende gerne indendørs, men var afvisende over for et herberg på grund af dårlige erfaringer. Med psykiaterens mellemkomst var Carsten kommet i behandling for de psykiske symptomer. Han virkede meget motiveret for behandling og var positivt stemt over for medicinen. Virkningen af den medicinske behandling viste sig hurtigt. Han fortalte, at han sov bedre og han virkede ikke længere så kaotisk, men med glimtvis større realitetssans. Dog ikke vedblivende da han, for eksempel var stærkt interesseret i at købe en gård i Præstø til 1,5 mill. kr., men når vi så fik snakket det igennem, kunne han godt se fornuften i at komme indendørs, for eksempel på et herberg. 10

13 Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N Telefon Carsten i Ørstedsparken -en brugerfortælling Brugerfortælling / side 4 Samarbejde med banken Næste store udfordring for Carsten var at komme i banken og få overblik over sin privatøkonomi. Da vi kom hen i banken, viste det sig, at den netop bevilgede kontanthjælp var indgået på en konto, som var blevet sendt til inkasso på grund af gæld. Carsten kunne derfor ikke hæve fra denne konto. Vi ringede så til bankens inkassoafdeling som fortalte, at vi skulle have oprettet en ny nem-konto, hvortil banken så kunne overflytte den kontanthjælp, der var indbetalt. Det var tydeligvis stressende for Carsten at være i banken og det undrede mig, at kommunen ikke havde undersøgt, hvorvidt Carsten havde adgang til den kontanthjælp, som var blevet bevilget. Hvis ikke jeg var gået med i banken, ville han formentlig have givet op og dermed stadig være uden forsørgelse. Med Ulla fra den kommunale hjemløseenhed fik vi en aftale i stand om, at hun tog over i forhold til kontakten med banken for at hanke op i afvikling af gæld m.v. Efter få dage var kontoproblemet i banken løst og Carsten fik nu adgang til sine penge. Visitation til herberg Kort tid efter blev Carsten og jeg inviteret til visitationsmøde på herberget Enghaven. Det gik rigtig godt og Carsten udtrykte begejstring for stedet. Jeg aftalte med Ole fra Enghaven, at han ville kontakte mig, når personalegruppen havde vurderet, om Carsten var i målgruppen for tilbuddet. Det trak ud med tilbagemelding fra Enghaven. Det bekymrede mig, for Carsten virkede klar til at flytte indendørs. Ulla fra kommunen rykkede adskillige gange for svar og da det endelig kom, var det negativt: Enghaven fandt ikke, at Carsten hørte til deres målgruppe. Ulla ville dog forsøge at argumentere for indflytning nok en gang og nu var vi efterhånden lidt trængt, for folkene fra Vej & Park havde bedt Carsten flytte sine ting inden for de næste par dage. Vi inddrager Vej & Park Jeg besluttede at kontakte Vej & Park for at sætte dem ind i sagen. Jeg forklarede, at vi arbejdede hårdt på at få Carsten indendørs. De var rare og forstående og lovede, at de ville se gennem fingre med at Carsten sov der. Jeg gav dem mit telefonnummer, hvis der skulle opstå problemer. 11

14 Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N Telefon Carsten i Ørstedsparken -en brugerfortælling Brugerfortælling / side 5 Endelig meddelte Enghaven, at der nu var et værelse ledigt til Carsten og jeg tog straks ud for at finde ham og fortælle de glade nyheder. Han blev meget glad. Vi aftalte at mødes dagen efter, hvor vi ville pakke hans ting og rydde op på hans plads i Ørstedsparken for derefter at flytte ind på Enghaven. Farvel til parken Næste formiddag pakkede vi alle Carstens ting. Vi måtte smide en del ud, som var ødelagt af regn og fugt. Der var utroligt beskidt i teltet og der lå afføring lige foran teltets åbning. Vi havde efterhånden fyldt to sorte skraldesække, som skulle smides ud. Vi ringede derfor til den kontakt i Vej & Park, som vi havde snakket med tidligere på ugen. Vi fortalte, at vi havde noget skrald og han tilbød med det samme at komme og hente det og køre det væk. Dette gav også Carsten mulighed for at sige pænt farvel til parkbetjenten og Ørstedsparken, hvilket jeg synes var en god afslutning for begge parter. Da vi nåede frem til Enghaven, tog Eva imod os og viste os det værelse, som Carsten havde fået stillet til rådighed. Jeg fik Carsten overtalt til at tage et varmt bad, mens jeg gjorde hans seng klar. Efter et langt bad prøvede han sengen, som han var yderst tilfreds med. Da vi havde siddet på værelset en tid, tog vi i Brugsen og købte lidt madvarer, så han havde til et par dage. Derefter tog vi tilbage til værelset, hvor Carsten fik noget at spise. Det virkede, som om han var begejstret for værelset. Efter at have spist og fået en pibe tobak, sagde han: nu føler jeg mig hjemme. 12

15 Det andet ben - formidling Sideløbende med vores faste kommunikationskanaler: nyhedsbreve, hjemmeside, Facebook og informationsmøder, arbejder vi løbende med nye, eksperimenterende måder at formidle viden og skabe debat om samfundets mest udstødte. Løbende åbner dørene til sekretariatet i Ravnsborggade og holder informationsmøder for alle interesserede. Det er både professionelle, studerende og andre interesserede danskere, som kommer til vores informationsmøder. I 2012 har afholdt 8 informationsmøder 13

16 14

17 Eksperimenterende formidling og events lagde allerede ud med en eksperimenterende event i det tidlige forår 2012, hvor vi var inviteret til at deltage i fejringen af Blågårdens Bibliotek, der i slutningen af marts slog dørene op til et nyrenoveret hus med mange aktivitetstilbud. Her deltog med en 8 meter lang billedfrise, der præsenterede aktiviteterne i Den Mobile Café. Herudover inviterede vi alle gæster på en hyggelig kop kaffe ved indgangen til biblioteket. Det vil sige, ikke alle gæster, for der var tale om en Diskriminerende Kaffepause: en happening, der går ud på, at det er et hemmeligt kriterium, der afgør, om de kaffetørstende får tilbudt kaffe eller bliver afvist. Med denne happening lykkedes det os at komme i dialog med tilfældigt forbipasserende om, hvordan det kan føles, når man som hjemløs bliver afvist på et herberg eller smidt væk fra en bænk eller en varmerist. Endvidere var tilstede på Folkemødet på Bornholm d juni 2012 med de to events: Sommerskolen og Den Debatterende Vaffelcafé. Vi var inviteret til øen af Socialpolitisk Forening og delte teltplads på Ydermolen i Allinge med flere andre organisationer, blandt andre Rådet for Socialt Udsatte og Frelsens Hær. For at få så mange som muligt i tale om hjemløshed og hjemløses levevilkår tilrettelagde vi nogle aktiviteter med appel til både unge og ældre, fagfolk, politikere og helt almindelige borgere: Sommerskolen. Med ord, tal og billeder gav projekt UDENFOR en lektion i hjemløshed, årsager til hjemløshed og om hjælpemuligheder for hjemløse. havde unikke besøg på hjemmesiden i Unikke besøg betyder, at hvis samme bruger er inde på hjemmesiden to gange på samme dag, registreres det blot som ét besøg. I Den Debatterende Vaffelcafé kunne gæsterne over en kop kaffe og en hjemmebagt vaffel fra Den Mobile Café afprøve deres viden om hjemløshed i s hjemløsequiz. Her kunne de også møde en af de udenlandske hjemløse, der lever på gaden i København og som med sine personlige erfaringer satte spot på en hård og usikker hverdag på gaden. har i 2012 intensiveret brugen af Facebook, hvilket har betydet, at vi i slutningen af 2012 havde tæt på 800 likes. En stigning på dobbelt så mange likes i forhold til slutningen af 2011, hvor vi havde lige i omegnen af 400 likes Nogle var heldige at leve op til de hemmelige kriterier for at få en kop kaffe, da ved indgangen til Blågårdens Bibliotek afholdte happeningen: Den Diskriminerende Kaffepause holder Sommerskole på Folkemødet på Bornholm 15

18 søsatte i oktober, i samarbejde med Blågårdens Bibliotek, den litterære Bogcafé om socialt udsatte, som henover efterår og vinter inviterede bibliotekets brugere og andre interesserede til oplæsning og debat om udsathed og hjemløshed. Det var vores ambition at sætte disse emner på dagsordenen, men på en lidt anden måde end den velkendte, hvor man drøfter samfundsudvikling, statistikker og forebyggende indsatser på den problemorienterede måde. Vi ville med Bogcaféen genoplive den kendte danske tradition med højtlæsning med udgangspunkt i værker, som i ord eller billeder inviterede ind i et univers af levet liv på kanten, med tab, svigt, ydmygelser og savn, skildret af forfattere med en særlig og personlig tilgang til feltet. s stifter og nuværende bestyrelsesformand, Preben Brandt, på Bogcafé om socialt udsatte, hvor han læser op af sine erindringer UDENFOR - erindringer fra et liv på kanten, som han udgav i efteråret I bogen beskrives, hvordan hans personlige baggrund blev vejen til det gadeplansarbejde og den form og ideologi, som i dag kendetegner organisationen.

19 Undervisning, foredrag og oplæg Undervisning, foredrag og oplæg er med til at formidle viden og skabe debat om hjemløshed og udstødelse. Formidlingsmæssigt er stærkt tilstede i hele Danmark, men har i 2012 haft opgaver især i det jyske og i hovedstadsområdet, ligesom vi har formidlet viden til udenlandske universitetsstuderende og forskere fra andre europæiske lande. Hovedparten af vores undervisningsaktiviteter i 2012 har vi gennemført i University College-sammenhæng. At vi i projekt UDENFOR stiller vores faglighed og kompetencer til rådighed for uddannelse af studerende på de mellemlange og videregående uddannelser er lærerigt, både for, men også for de studerende som kommende fagprofessionelle. Fokus på hjemløse- og udsatteområdet i uddannelsessammenhæng er med til at skærpe opmærksomheden på hjemløseområdet som et felt, der kalder på velkvalificerede professionelle, der er rustet til at møde og håndtere de ofte meget komplekse problemstillinger, som hjemløse slås med. For alle oplæg og undervisningsaktiviteter i gælder, at vi til stadighed har opmærksomhed på at inddrage dem, det hele handler om: de hjemløse brugere. Formidlingen af personlige erfaringer med hjemløshed og konsekvenser af længerevarende hjemløshed giver undervisningen en aktualitet og autenticitet med en særlig læringsværdi. projekt Gadeklog, der er undervisning i hjemløshed til de ældste klasser i Folkeskolen, var også i 2012 i spil. Som noget nyt oplevede vi efterspørgsel på aktiviteterne i projekt Gadeklog fra privatskoler, der kom langvejs fra for at blive klogere på hjemløshed og drøfte holdninger hertil. Vi er meget bevidste om betydningen af den opgave, der ligger i formidling af viden og facts om hjemløshed til denne gruppe af unge, som er på vej til at gøre deres debut i nattelivet, hvor de med stor sandsynlighed vil møde hjemløse. 26 gange i 2012 har holdt foredrag eller oplæg. 17 gange i 2012 har undervist på universiteter, professionshøjskoler, folkeskoler eller andre uddannelsesinstitutioner I 2012 har s oplægs- og foredragsvirksomhed favnet bredt, både geografisk og i forhold til målgrupper. Vi har således undervist alt fra sårbare unge og støttegrupper for forældre til anbragte børn over menighedsråd til praktikere og embedsfolk fra Danmark, Norge, Østrig og Belgien. Desuden havde vi endnu en gang fornøjelsen af at arrangere studiebesøg for grupper af praktikere; for Distriktspsykiatrien fra en midtjysk kommune og for et udsatte-team fra Nordjylland, som gennemførte et tæt og meget varieret program med både oplæg i og feltbesøg. har i 2012 haft to hold specialestuderende, som har beskæftiget sig med henholdsvis brugen af teknologi blandt unge hjemløse i Danmark samt opsøgende gadeplansarbejde og brobygning. 17

20 Gadeplansprojekter Løbende iværksætter eksperimenterende ad hoc projekter. I 2012 afsluttede projekterne: Thyprojektet og Udeliggerprojektet, men påbegyndte samtidig et nyt projekt, IT-projektet. Ud over ad hoc projekterne kører desuden, for 12. år i træk, Den Mobile Café, som, til forskel fra de skiftende ad hoc projekter, udgør basisprojektet i organisationens to ben. Den Mobile Café Den Mobile Café opstod på baggrund af, at s gadeplansmedarbejdere blev opmærksomme på, at mange hjemløse ikke prioriterede et ordentligt måltid mad i det daglige. Mange varmestuer tilbød ellers et måltid mad for et symbolsk beløb eller gratis. Men der var flere grunde til, at mange hjemløse holdt sig væk fra disse tilbud. Nogle i frygt for at møde bestemte personer, som de var bange for, andre var angst for mødet med fremmede, mens mange på grund af psykisk sygdom ikke kunne orientere sig om tilbuddene og opsøge dem selv. Der manglede således et udgående og opsøgende tilbud, som kunne sikre, at også de allersvageste hjemløse fik muligheden for at få et varmt måltid mad og mulighed for omsorg og en snak. Med afsæt i maden har fået bedre mulighed for at nå de svageste og mest udstødte hjemløse. En hjemløs nyder et varmt måltid mad i Den Mobile Café. Med Luciasang og dejlig traditionel julemad fejrede også i 2012 jul for de hjemløse i H.C. Ørstedsparken. 18

21 De første år kørte Den Mobile Café ud med madpakker og overskud fra kantiner tre til fire gange om ugen. I dag er Den Mobile Café på gaden seks ud af ugens syv dage. Maden har ligeledes udviklet sig til at være et sundt og nærende måltid varmt mad lavet af gode råvarer i s køkken i Ravnsborggade. Frivilligt arbejde er vigtigt og afgørende for Den Mobile Cafés arbejde. har i 2012 haft et korps på ca. 45 frivillige, der hver aften kører ud i hold på to personer og møder de københavnske hjemløse med en snak, lidt rent tøj og et varmt og veltillavet måltid mad. For mange hjemløse udgør det daglige møde med s frivillige ofte det eneste netværk. Som det sidste inden afgang placerer to frivillige varmekasserne med mad i bagagerummet på Den Mobile Café. I 2012 har også modtaget mange henvendelser fra interesserede, der gerne vil arbejde frivilligt i Den Mobile Café. Det er vi glade for De frivillige dyrelæger i Den Mobile Café tilbyder jævnligt et gratis sundhedstjek til gadefolkets hjemløse hunde. 19

22 Efter endt vagt rapporterer de frivillige altid i den elektroniske dagbog, således at s gadeplansmedarbejdere er opdateret på, om der er brugere, der har et akut behov for en professionel indsats; eller om der er episoder, der skal følges op på, nye hjemløse på gaden eller lignende. Samarbejdet går også den anden vej rundt. Hvis gadeplansmedarbejderne i deres opsøgende arbejde finder en hjemløs, som de mener kan have godt af et måltid mad samt den kontakt og omsorg, de frivillige kan give, kører de frivillige om aftenen forbi med mad og tilbud om en snak, en varm trøje eller en sovepose. På den måde er de frivillige med til at styrke relationen mellem den hjemløse og. I 2012 har Den Mobile Café bragt mad ud 260 af årets 365 dage. I alt har Den Mobile Café således cirka serveret portioner mad til Københavns hjemløse i 2012 (Redigeret af redaktionen. Navne på personer og steder er bekendt, men er anonymiseret for at beskytte vores brugeres genkendelighed.) Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N Telefon Uddrag fra frivilligdagbogen d. 21. september 2012 Dagens ret: Boller i karry side 1 På Nørregade kom Martin over for at hente maden, da Ole ikke havde det godt. Han og hunden havde fået tæsk (igen?) i Greve, hvor bilen står. Han virkede meget rystet. Vi lovede, at en fra projektet tager kontakt til ham? På Amager havde de fået brev om, at de skal være ude i næste uge, beskeden kommer både fra kommunen og politiet. Phillip og Olga var de eneste, der kom. Phillip var meget stille. Olga brød sammen, hun aner ikke, hvad der skal blive af hende. Kommunen har tilbudt hende en billet til Polen, men hun vil ikke forlade Emanuel. I sidste uge døde hendes barnebarn og hun har ikke spist siden, de fik beskeden. Vi lovede at sige det videre herinde, hvis I på nogen måde kan hjælpe? Den eneste gode nyhed var, at Emanuel har fået arbejde. Christian havde mistet stemmen, men han smilede:-) På Nørreport mødte vi Samuel, som har tabt en plump og havde tandpine. Er der et sted, man kan tage hen akut med tandpine, uden betaling? Alt i alt delte vi mad ud til ca. 50 mennesker - hos de fleste var humøret højt. Go weekend! 20

23 Den Mobile Café - fra erfaring til formidling Aktiviteterne i Den Mobile Café afføder generelt mange aktiviteter i - også på området for formidling. Vi har ofte studerende, politikere eller journalister med på tur i Den Mobile Café og har specielt i 2012 gjort en ekstra stor indsats for at få folketingspolitikere med ud at køre. I månederne oktober, november og december 2012 havde således glæde af at introducere socialordførere fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF i livet på gaden som udsat hjemløs. I 2012 har fem gæster om måneden været med ude at køre med Den Mobile Café. I alt 59 journalister, studerende, politikere eller andre har således gæstet Den Mobile Café i løbet af I starten af 2012 indgik en aftale med SAND og HUS FORBI om at afholde borgermøder for de hjemløse. Under overskriften: Galde og gode ideer, var tanken at etablere et forum, hvor de hjemløse kunne udtrykke deres mening om, hvilke udfordringer de oplever i deres hverdag. Det første møde slog vi sammen med vores traditionelle fødselsdagsarrangement i Ørstedsparken lørdag den 26. maj Omkring 100 gæster mødte op til en hyggelig dag med fællesskab, snak og grill. Et andet borgermøde blev afholdt den 8. september 2012 og her var Sundhedsteamet fra Københavns Kommune inviteret til at gå i dialog med brugerne. På Brugernes Bazar 2012 i Odense deltog med varme vafler og en quiz om hjemløshed har siden 2010 samarbejdet med lærere og elever på 7. klassetrin fra Bistrup Skole i Birkerød og har udviklet og gennemført en utraditionel og praksisnær undervisning i hjemkundskab. Mad Med Mening foregår i s køkken, hvor eleverne tilbereder dagens varme måltid til de hjemløse, som spiser i Den Mobile Café. Med lidt hjælp fra lærerne jonglerede eleverne således også i 2012 med gryder og pander, alt imens de lærte om vigtigheden af vitaminer og protein, når man er hjemløs og måske kun får ét dagligt måltid. Der er rigtig meget at tage hensyn til, når man tilbereder mad til hjemløse, for eksempel at stegeflæsk er not, mens frikadeller er hot når man kun har to tænder i munden. Den praktiske køkkenundervisning kombineres med undervisning i klassen, hvor formidler facts og viden om hjemløshed og hvor vi på forskellige måder arbejder med holdninger til hjemløse. 21

24 22

25 IT-projektet I slutningen af 2012 igangsatte projektet: Klar til den digitale verden - styrkelse af socialt udsatte gruppers IT muligheder, også kaldet IT-projektet. Det gjorde vi, fordi samfundet, samt adgang og kontakt til det offentlige system, bliver stadig mere digitaliseret. Desuden oplever vi i stigende grad, at de hjemløse, vi har kontakt til, ønsker adgang til internet, Ipads og mobiltelefoner, men ofte hverken behersker eller har adgang til teknologien, for slet ikke at tale om midler til anskaffelse. myndigheder, bank eller læge samt få mulighed for at genoptage kontakten til familie eller andre netværk. Det kan være med til at forhindre, at de skubbes længere ud i udstødelse og marginalisering, fordi de ikke har adgang og kendskab til brugen af IT. IT- projektet skal således både ruste den enkelte hjemløse og tidligere hjemløse til den digitale verden og skærpe opmærksomheden på, at der er en del af befolkningen, der ikke umiddelbart har taget velfærdsteknologien til sig. Vores erfaringer fra et mangeårigt arbejde med gadens folk viser, at mange har svært ved at opholde sig i offentlige rum, som biblioteker, hvor der er mange mennesker; men som ofte også er nogle af de eneste steder, hvor hjemløse har mulighed for at få adgang til en computer. Desuden har langt de fleste vanskeligt ved at være alene om at håndtere de udfordringer, som brugen af IT kræver. De har således behov for at få adgang til en computer i trygge omgivelser og blive støttet af en person, som de har kendskab og tillid til, således at de kan få opbygget de kompetencer, som det, for eksempel kræver for at begå sig på internettet, håndtere netbank eller lignende. I løbet af 2012 har vi gjort os gode erfaringer med at bruge Ipads. Blandt andet i forbindelse med julearrangementet i Ørstedsparken i december, hvor de hjemløse blev hjulpet med at finde adresser, så de kunne sende et julekort; eller hvis en hjemløs har ønsket at oprette en mailkonto eller få oplyst, hvor der findes mulighed for at overnatte Det er ofte de mest udsatte grupper, de som allerede er marginaliserede eller i risiko for marginalisering, som ikke ejer en mobil telefon eller har kendskab til, hvordan man anvender computere, Ipads eller smartphones, som har det største behov for adgang til velfærdsydelser, men som har store vanskeligheder ved at navigere i en digital offentlig servicesektor. Med IT- projektet ønsker vi at støtte hjemløse og tidligere hjemløse, således at de måske på sigt kan tage kontakt til offentlige Foruden læring giver Ipaden også anledning til fællesskab blandt projekt UDENFORs brugere 23

26 24

27 Udeliggerprojektet Udeliggerprojektet har løbet siden 2010 og blev afsluttet i december Formålet med Udeliggerprojektet har været at hjælpe en gruppe af nutidens absolut mest udstødte de hjemløse migranter. Baggrunden var en kombination af erfaringer fra gadeplansarbejdet, der længe havde peget på en stigning i antallet af hjemløse migranter med store sociale, sundhedsmæssige og psykiske problemer, samtidig med manglende lovmæssige handlemuligheder i forbindelse med hjælp til gruppen af hjemløse migranter. Tilsammen fostrede dette både en følelse af pligt til at lindre og iværksætte skadesreducerende tiltag for denne nye gruppe af særligt sårbare og en lyst til at skabe viden om denne gruppe mennesker og deres betingelser. Viden, som endnu ikke eksisterede i dansk sammenhæng, men som vores internationale samarbejdspartnere længe havde varslet nødvendigheden af. har via Udeliggerprojektet været med til at afhjælpe den umiddelbare nød hos de mest sårbare migranter gennem relationsarbejde og en individuel akutindsats. Endvidere har Udeliggerprojektet afdækket gruppens livsbetingelser og behov samt den komplekse lovgivning, som medvirker til at forstærke en alvorlig social deroute for mange hjemløse migranter. har i 2012 arbejdet med 51 hjemløse migranter, hvoraf 3 var kvinder og 48 mænd. Hovedparten kom fra Østeuropa. Der er her tale om særligt sårbare hjemløse migranter, som både har ydet længerevarende relationsindsatser og afhjælpning af de mest basale behov. Politikens fotograf, Peter Hove, var i december 2012 med projekt UDEN- FOR på nattevagt for at lave en fotoreportage om de hjemløse migranter. 25

28 Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Del 1 Rapport om hjemløse migranter i København Migranternes problematikker og behov Rapporterne kan downloades på eller rekvireres ved at kontakte projekt UDENFOR 26

29 I løbet af de tre år med Udeliggerprojektet har desuden opnået at kunne tegne en karakteristik af den typiske hjemløse migrant, som groft kan inddeles i to grupper: særligt sårbare hjemløse migranter og hjemløse arbejdsmigranter. Særligt sårbare hjemløse migranter har igennem hele projektforløbet udgjort den primære målgruppe. Udover hjemløshed har denne gruppe af særligt sårbare hjemløse migranter andre sociale og personlige forhold, der præger deres tilværelse, herunder psykiske problemer, alkoholmisbrug eller en kombination. Det er således den samme form for udsathed, der kendetegner særligt sårbare hjemløse migranter som etnisk danske hjemløse. ni af de polske hjemløse, vi arbejder med. I Udeliggerprojektets start var det, der betalte fuld pris ved genanskaffelse af pas. Udeliggerprojektet fra erfaring til formidling Udeliggerprojektet har skabt stor debat og fokus på hjemløse migranter. Medierne har haft stor interesse for de hjemløse migranter og har flere gange optrådt i både tv, radio og den skrevne presse. Endvidere har i 2012 oplevet en stor efterspørgsel fra studerende, journalister, fagfolk og andre i forhold til viden om hjemløse migranter. Løsningerne på denne gruppes problemer er derfor også, på samme måde som i forhold til den etnisk danske brugergruppe, kompleks og mangefacetteret. Generelt befinder gruppen af hjemløse migranter sig i et juridisk limbo, hvor de hverken har ret til hjælp fra det offentlige system eller kan hjemsendes, de er derfor en sårbar gruppe, som er overladt til sig selv i det danske samfund. På baggrund af Udeliggerprojektet kan give et bud på, hvor mange hjemløse migranter, der opholder sig i København. På en tilfældig dag i København opholder sig således mindst 200 hjemløse migranter, hvilket vil sige, at der på årsplan minimum opholder sig 500 hjemløse migranter på gaden i København. I løbet af 2012 har gadeplansmedarbejderne i Udeliggerprojektet oplevet en positiv udvikling i samarbejdet omkring hjemløse migranter med forskellige instanser, som for eksempel hospitaler og ambassader. Samarbejdet med hospitalerne har været præget af en større gensidig forståelse og en mere åben dialog end ved projektets start, men kan dog stadig være præget af frustrationer, da lovgivningen fortsat sætter begrænsninger for hjælpen til udenlandske hjemløse. Ligeledes er der sket positive ændringer i forbindelse med samarbejdet med den polske ambassade. I 2012 har den polske ambassade, eksempelvis finansieret pas til Udeliggerprojektet har i projektperioden medvirket i mere end 50 artikler, debatindlæg og tv-interviews. Vi har været repræsenteret i en lang række lokale og nationale medier - herunder Politiken, Jyllands-Posten, Information, Tidsskriftet Social Politik, DR-radio (P1 og Radioavisen), TV 2 News og TV AVISEN. I så vi det desuden som et skulderklap, at der under hjemløsestrategi-konferencens paneldebat i august 2012 kom konstruktive og lovende udsagn fra politisk side i forhold til at sikre, at udsatte hjemløse skal have hjælp, uanset nationalitet. Foruden medieomtale og en stor interesse fra offentligheden har Udeliggerprojektet endvidere kastet en række rapporter af sig. I april 2012 udgav, på baggrund af bestilling og finansiering fra Københavns Kommunes Socialudvalg, en todelt rapport: Rapport om hjemløse migranter I København Migranternes problematikker og behov og Rapport om hjemløse migranter I København forslag til fremtidige foranstaltninger. 27

30 I rapporterne ønskede Socialudvalget indblik i og kendskab til gruppen af hjemløse migranter, der lever på gaden i København samt forslag til, hvilke fremtidige foranstaltninger, der kan ligge på henholdsvis kommunalt, nationalt og internationalt plan i henhold til denne udsatte gruppe. Rapporterne udkom både på dansk og engelsk. Med udsigt til Udeliggerprojektets snarlige afslutning udgav projekt UDENFOR i juli 2012 rapporten: Nød har ingen nationalitet erfaringer fra Udeliggeprojektet socialt arbejde med hjemløse migranter, som peger på de væsentligste erfaringer, anvendte arbejdsmetoder og udfordringer i forbindelse med arbejdet med hjemløse migranter. Guiden: Fra Job til CPR, udgav i juli 2012 i et samarbejde med Statsforvaltningen Hovedstaden, Københavns Borgerservice, SKAT, Workindenmark og International Citizens Service. Baggrunden for guiden var, at, i forbindelse med Udeliggerprojektet, havde erfaret en række problemstillinger i mødet mellem arbejdstagende hjemløse migranter og de offentlige myndigheder. Guiden har således til hensigt at afhjælpe en række problemstillinger, som ofte er en hindring for at hjemløse migranter får adgang til de rettigheder, som de har krav på, når de har fået et job. I juni 2012 inviterede til seminar med paneldebat om de hjemløse migranters vilkår i Danmark. Anledningen til seminaret: Mellem Ret og Uret seminar med paneldebat om hjemløse EU-borgeres forhold på bunden af Danmark, var det danske EU-formandskab, som i juni nærmede sig sin afslutning, desværre uden at de hjemløse EU-borgeres situation var blevet sat på dagsordenen. Behovet for politisk debat og initiativer til sikring af minimumsrettigheder for de hjemløse migranter var altså stadig lige påtrængende og i, var vi derfor glade for at kunne slå dørene op til et seminar, der havde meldt udsolgt på rekordtid. 28

31 Thyprojektet I 2012 afsluttede det tre-årige opsøgende og udgående arbejde i og omkring det geografiske område Thisted: Thyprojektet. Egentlig er Thyprojektet en idé helt tilbage fra 2006, hvor der på initiativ af Hanstholm Kommune blev afholdt et møde med deltagelse af relevante lokale myndigheder og projekt UDENFOR med henblik på at etablere et opsøgende socialt arbejde i en af kommunens tyndt befolkede områder. I forbindelse med kommunalreformen gik det videre planlægningsarbejde i stå, men i begyndelsen af 2008 blev samarbejdet om projektet genoptaget mellem Thisted Kommune og. I maj 2008 blev der udfærdiget en samarbejdsaftale mellem Thisted Kommune og og der forelå en bevilling fra Socialministeriet i september 2008, hvorefter planlægning af projektet gik i gang. projektet skulle etablere et stabilt opsøgende og udgående arbejde på social-sundhedsmæssig basis i området i og omkring Frøstrup by i Thy inklusive Thylejren. Projektets formål var at forbedre sociale og sundhedsmæssige forhold for mennesker med særlige problemer. Der var ansat én medarbejder til at udføre det social-sundhedsfaglige arbejde. Medarbejderen var ansat i projekt UDENFOR, men udover kontakten til havde medarbejderen et tæt samarbejde med Thisted Kommune. Under Thyprojektet blev der ydet hjælp til mere end 100 forskellige personer, ligesom der blev foretaget op mod 1000 hjemmebesøg. og væresteder yderligere vanskeligheder for såvel den enkelte borger som for gennemførsel af den sociale indsats. Medarbejderen havde løbende kontakt til personer, der alle havde ganske tunge problemer med ensomhed som et grundlæggende fællestræk. Endelig var det åbenlyst, at det er let at blive usynlig og væk, når man bor langt fra sociale og sundhedsbaserede tilbud - også selvom man har store behov at få dækket. Thyprojektet har ført til, at der i såvel Thisted Kommune som på landsplan blev sat fokus på behovet for, at der også udføres opsøgende socialt-sundheds arbejde i tyndt befolkede områder. I Thisted Kommune besluttede man endda at føre projektet videre i form af, at det er kommet til at indgå i en nystrukturering af det samlede støtte- kontakt- person arbejde i kommunen. Således blev projektet samlet i et Udsatteteam, der fungerer som en selvstændig kommunal enhed. Thyprojektet fra erfaring til formidling I forbindelse med Thyprojektets afslutning udgav projekt UDEN- FOR i august 2012 rapporten: Thyprojektet om udgående og opsøgende socialt arbejde i området omkring Frøstrup inklusive Thylejren. Rapporten evaluerer dels det treårige projektforløb, men giver også betragtninger i forbindelse med de udfordringer og særlige forhold, der gør sig gældende for socialt arbejde i landlige områder. Om udgående og opsøgende socialt arbejde i området omkring Frøstrup inklusive Thylejren Preben Brandt Erfaringerne fra Thyprojektet er, at det er de samme sociale og sundhedsmæssige problemer, man finder hos socialt udsatte borgere i et tyndt befolket område som i storbyer. Dog medfører de store afstande til myndigheder, behandlingsinstitutioner Rapporten kan downloades på eller rekvireres ved at kontakte 29

32 30

33 Internationalt arbejde er medlem af tre internationale foreninger; FEANTSA, SMES Europa og Mental Health Europa. Fra det internationale samarbejde får dels vigtig information om nye tendenser på hjemløseområdet og dels inspiration til nye metoder og gadeplansprojekter. Endelig bringer vi også dansk viden med ud i Europa det kan, for eksempel være på området brugerinddragelse, hvor Danmark stadig er et foregangsland. Vi forudser, at den internationale vinkel bliver mere og mere vigtig. Hvor man tidligere kunne udfordres af, at en hjemløs havde hjemkommune i provinsen, må vi i dag se i øjnene, at hele Europa kan være hjemkommune for de hjemløse, vi møder på gaden i København. Og det kalder på sigt på nye løsninger og et bredere europæisk samarbejde. Med virkning fra starten af 2012 nedsatte FEANTSA arbejdsgruppen European migration working group, hvor og tre øvrige europæiske hjemløse organisationer blev opfordret til at deltage. Opfordringen bundede særligt i s indgående kendskab til hjemløshed og udstødelse i relation til udenlandske migranter i forbindelse med Udeliggerprojektet. I den forbindelse har i 2012 deltaget i tre todags møder samt FEANTSAs årlige konference, som i år omhandlede migration under titlen Excisting in Limbo migration and homelessness. På denne konference, hvor der var deltagere fra flere europæiske lande samt FN s menneskerettighedsorganisation og EU- kommissionen, holdt oplæg om vores erfaringer fra Udeliggerprojektet. Arbejdsgruppen er desuden inddraget i FEANTSAs arbejde med at udvikle et policy paper på migrationsområdet. Et arbejde, hvor er med til at formidle viden omkring, hvilke udfordringer og muligheder, der eksisterer for udenlandske migranter i Danmark. s tætte samarbejde med forskellige skandinaviske organisationer førte endvidere til, at vi i 2012 blev inviteret til Stockholm for at deltage i en konference om udenlandske hjemløse. Konferencen fandt sted i den svenske Rigsdag med deltagelse af flere politikere. I den forbindelse besøgte projekt UDENFOR også Cross Roads, som arbejder med udenlandske migranter i Sverige. I SMES- regi har der i 2012 været afholdt tre bestyrelsesmøder samt en række møder på Skype. Der er, blandt andet blevet arbejdet på planlægningen af den SMES- Europa konference, som skal finde sted i marts Konferencen er den 13. europæiske SMES konference og har titlen Homeless and Home First. Her skal, blandt andet diskuteres strategier for at skabe hjem med fokus på individets ret til selvbestemmelse. I Mental Health Europe har haft plads i bestyrelsen indtil juni 2012, men udtrådte imidlertid ved generalforsamlingen i Split i Kroatien, fordi ikke opfyldte de nye kriterier for at være fuldt medlem. Ved samme lejlighed blev stifter og nuværende bestyrelsesformand i bedt om at indtræde som formand for en arbejdsgruppe i Mental Health Europe, der skal afdække barrierer, der begrænser psykisk syge hjemløses adgang til serviceydelser. har, internt i Mental Health Europe, igennem flere år forsøgt at få sat fokus på de svageste psykisk syge, ikke mindst de, der også er hjemløse. har i 2012 holdt oplæg i Wien for arbejdsgruppen om hjemløshed i paraplyorganisationen EUROCITIES, ligesom vi har deltaget i et åbent møde i Bruxelles om brugerinddragelse på hjemløseområdet. Både ved EUROCITIES-mødet i Wien og ved FEANTSAs generalforsamling og konference benyttede vi muligheden for at tale om hjemløse migranter. Ligeledes fik vi samtidig mulighed for at høre om andre organisationers arbejde på området og hvad der bliver iværksat af hjælpeforanstaltninger over for netop denne gruppe af nye hjemløse i Europa. I 2012 har bidraget med to artikler til FEANTSAs magasin: Homeless in Europe. I forårsnummeret fik offentliggjort artiklen: Tools to ensure quality in homeless services. I sommernummeret indgik s bidrag: The Danish Government s Policies on Homeless Migrants Rights to Public Space and Public Facilities and Services for Homeless People: An Example of the Criminalization of Homelessness in Copenhagen. 31

Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober

Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober Deltagere: Sakarine, Karl, Ivalo, Gerth, Bent og David (Fra sekretariat Nancy og Tobias) Ordstyrer: Nancy Referent: Tobias

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Ungeprojektet Indhold

Ungeprojektet Indhold Ungeprojektet Indhold Baggrund... 2 Projektets formål... 3 Karakteristik og afgrænsning af målgruppen... 3 Metoder og aktiviteter... 4 Opsøgende og udgående gadeplansarbejde... 4 Indsamling og formidling

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer Til Socialministeriet Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 Københavns Kommune og Socialministeriet drøftede på et møde d. 11. april

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.

Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Bestyrelsens beretning for 2011 Kære hjemløse venner Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Det plejer at være formanden, der får lov at stå her og fortælle hvad der er sket i løbet af året.

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1 Log skema for Stalkingbegivenheder Dato Klokkeslæt Beskrivelse af begivenhed Sted for begivenhed Vidner - Navn adresse og telefon Dokumentation / Beviser Politikontakt Navn på betjent / aftaler Oktober

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008 Indledning Team for forebyggende hjemmebesøg har efter aftale med leder Dorte Olsen valgt at udarbejde en kort årsrapport for 2008. Rapporten indeholder konkrete tal og en beskrivelse af de forebyggende

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Værdighed Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Det handler om respekt At være afhængig af hjælp, fordi man er

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Nød har ingen nationalitet Erfaringer fra Udeliggerprojektet - socialt arbejde med hjemløse migranter

Nød har ingen nationalitet Erfaringer fra Udeliggerprojektet - socialt arbejde med hjemløse migranter Nød har ingen nationalitet Erfaringer fra Udeliggerprojektet - socialt arbejde med hjemløse migranter Udgivet juli 2012 af Fonden projekt UDENFOR Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N www.udenfor.dk Rapportens

Læs mere

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen

Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Året med de mange ad hoc udvalg. Da jeg satte mig for at skrive bestyrelsens beretning, fandt jeg alle referaterne frem

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A)

Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A) Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A) Budget 2014 Borgerrepræsentationens 1. budgetmøde, 2. september 2013 Da jeg startede i skole for snart mange år siden, fortalte min mor mig

Læs mere

AD HOC FRIVILLIGE. fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår. En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige

AD HOC FRIVILLIGE. fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår. En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige AD HOC FRIVILLIGE fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige AD HOC FRIVILLIGE fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 NYT FRA SKOLEN Læs denne gang: En elev fortæller Pouls initiativ: Giv en skærv til skolen i stedet for en fødselsdagsgave Husk at medlemsbidraget

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013:

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013: Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013: Frivilligrådets arbejde i det forløbne år har bl.a. drejet sig om: - Etablering og drift af vores nye Frivillighus - Drøftelse af frivilligt arbejde

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Referat Udsatterådet. Mødedato: Tirsdag den 13. september 2016 Mødetidspunkt: Kl. 9:30 Sluttidspunkt: Kl. 11:30. Bemærkninger:

Referat Udsatterådet. Mødedato: Tirsdag den 13. september 2016 Mødetidspunkt: Kl. 9:30 Sluttidspunkt: Kl. 11:30. Bemærkninger: Referat : Tirsdag den 13. september 2016 Mødetidspunkt: Kl. 9:30 Sluttidspunkt: Kl. 11:30 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Lotte Kragelund Marianne Kierkegaard Anette Lauritsen Bente

Læs mere

Når socialt udsatte bliver gamle

Når socialt udsatte bliver gamle Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere